Tilknytning og dannelse i dagtilbud - En neuropsykologisk tilgang til et fælles pædagogisk grundlag

Page 1

TEA THYRRE SØRENSEN

Denne bog giver indblik i og konkrete redskaber til, hvordan man med neuropsykologisk afsæt kan kvalificere det fælles pædagogiske grundlag med dannelsen som hjørnesten. Bogen er bygget op om centrale begreber fra den styrkede pædagogiske læreplan og viser gennem cases og eksempler, hvordan man kan omsætte det fælles grundlag til praksis i den pædagogiske hverdag. En vigtig pointe gennem bogen er, at det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i det samlede læringsmiljø. Derfor er arbejdet med den fagprofessionelles eget nervesystem og egen regulering en rød tråd gennem bogens kapitler med det formål at kunne ”have hjertet med” i relationen til både det enkelte barn og børnegruppen. Bogen kan anvendes til det strategiske arbejde både i det enkelte dagtilbud og på kommunalt niveau såvel som til arbejdet med de konkrete indsatser i den daglige praksis.

Tilknytning og dannelse i dagtilbud

Tilknytning og dannelse hos børn i dagtilbud hænger nøje sammen. For at lykkes med at skabe læringsmiljøer, der understøtter tryg tilknytning og de vigtige dannelsesprocesser, må de fagprofessionelle stå på et fælles pædagogisk grundlag, der med afsæt i et fælles barnesyn skaber fælles sprog og retning i det pædagogiske arbejde.

Bogen er skrevet af Tea Thyrre Sørensen, som er selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent og supervisor, musikpædagog og efteruddannet inden for forskellige neuropsykologiske metoder og tilgange til arbejdet med børn og familier.

LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD

Læringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Neuropsykologisk Udviklingsleg af Tea Thyrre Sørensen og Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer af Stine Elverkilde (red.).

Varenummer 8122

ISBN 978-87-7234-127-9

9 788772

341279

Tilknytning og dannelse i dagtilbud En neuropsykologisk tilgang til et fælles pædagogisk grundlag


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.