Professionel relationskompetence - stjernestunder i det relationelle univers, 2. udgave by Dafolo

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Bogen er egnet for fagpersoner og studerende i den pædagogiske verden, som ønsker en bred introduktion til livsduelighedens pædagogik, og som samtidig er interesseret i nye, faglige beskrivelser af begrebet ”pædagogisk relationsprofessionalisme”.

”Livsduelighed handler om at holde balancen i livet og have evnen til at gå imod odds og få succes på trods af modgang. Livsduelighed drager vores opmærksomhed mod vækst i svære stunder og hjælper os med at genvinde fodfæstet, når vi har mistet balancen. Derfor er tumlingen en god metafor. Tumlingen kan et øjeblik blive slået ud af kurs eller miste sit fodfæste – men formår at rejse sig igen. ’Shaken, not stirred’. Rystet, men ikke blæst omkuld.”

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn.

Anne Linder, citat fra bogen.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-079-7

9 788771 600797

Varenr. 7426

Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund.

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

figurer og redskaber fra bogen.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde figurer og redskaber fra bogen.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Bogens kapitler er inddelt efter barnets alder, fra vuggestue til udskoling, hvilket gør det

Bogens kapitler er inddelt efter alder, fra vuggestue udskoling, hvilket det sig let forbarnets fagpersoner og studerende inden fortil den pædagogiske verdengør at orientere ud fra deres specifikke fagområde. Bogens afsluttende giver redskaber let for fagpersoner og studerende inden for den pædagogiske verden atdelorientere sig til, hvordan mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale ud fra deres specifikke fagområde. Bogens afsluttende del giver redskaber til, hvordan sparring. mentalisering kan inddrages i den professionelles selvrefleksion og i den kollegiale sparring. På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde

MENTALISERING IMENTALISERING DAGTILBUD I DAGTILBUD OG SKOLE OG SKOLE RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

tilstande, der ligger bag en given adfærd. Det handler populært sagt om at se den anden Når man mentaliserer, reflekterer man over og sætter ord på de indre mentale indefra og sig selv både udefra og indefra. er grobunden hos den professionelle tilstande, der liggerDermed bag en given adfærd. Det handler populært sagt om at se den anden og sigsig selvselv bådefølelsesmæssigt udefra og indefra. Dermed er grobunden hosbørn den professionelle også lagt for bedre at kunneindefra regulere i samspillet med og også lagt for bedre at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt i samspillet med børn og unge. Bogen behandler, hvordan mentalisering er nært forbundet med begreber som unge. Bogen behandler, hvordan mentalisering er nært forbundet med begreber som empati og anerkendelse, ligesom den beskriver,ligesom hvordan mentalisering er beslægtet empati og anerkendelse, den beskriver, hvordan mentalisering er beslægtet med ICDP. med ICDP.

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

spiller i barnets udvikling, læring og trivsel, og tilbyder en bred vifte af håndgribelige værktøjer, der kan anvendes i det mentaliserende arbejde med børn og unge. Når man mentaliserer, reflekterer man over og sætter ord på de indre mentale

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

Hvorfor har vi brug for at mentalisere i dagtilbud og skole? Og hvordan kan mentalisering helt konkret inddrages i pædagogens og lærerens praksis? Det giver psykolog Maja Nørgård Jacobsen et kvalificeret bud på med denne bog. Bogen Hvorfor har vi brug for at–mentalisere i dagtilbud og skole? Og hvordan kan beskriver – med en solid, teoretisk forankring den afgørende rolle, mentalisering mentalisering helt konkret inddrages i pædagogens og lærerens praksis? Det giver spiller i barnets udvikling, læring og trivsel, og tilbyder en bred vifte af håndgribelige psykolog Maja Nørgård Jacobsen et kvalificeret bud på med denne bog. Bogen værktøjer, der kan anvendesbeskriver i det mentaliserende arbejde med–børn og unge.rolle, mentalisering – med en solid, teoretisk forankring den afgørende

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesRelationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen mæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at af det relationelle arbejde. deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab.

Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning.

Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædaRelationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for gogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med. drivkraften i børnenes udvikling ogoglæring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at ISBN 978-87-7160-119-0 deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. 9 788771 601190

7443 Seriens udgivelser henvender sig primærtVarenr. til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder indenOmslag_mentalisering.indd for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysio1 og ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område kan have glæde af at læse med.

01/06/15 13.29

ISBN 978-87-7160-119-0

9 788771 601190

Varenr. 7443

g_mentalisering.indd 1

01/06/15 13.29

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation. Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

DE FORDØMTE FORÆLDRE Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde. Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesmæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab. Seriens udgivelser henvender sig primært til relationsprofessionelle i den pædagogiske verden – børnehave, vuggestue og folkeskole – men også professionelle, der arbejder inden for ungdomsuddannelser, familievejledning, ældrecenter, fysioog ergoterapi, sundhedspleje og det sociale område, kan have glæde af at læse med. ISBN 978-87-7160-341-5

Varenr. 7440

mte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

DE FORDØMTE FORÆLDRE

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

978-87-7234-050-0

ISBN 978-87-7234-050-0

Varenr. 8112

9 788772 340500

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

I denne bog kredser en række engagerede fagpersoner omkring livsduelighedens pædagogik. Der gives ingen entydige svar på, hvad det vil sige ”at du i livet”, men gennem bogens kapitler kommer læseren et spadestik dybere i forhold til at forstå, hvordan vi kan bruge det relationelle forhold som platform for børns læring, trivsel og udvikling – og dermed deres livsduelighed. Mange af kapitlerne inddrager ICDP som en metode til at nå dette mål.

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE 2. udgave

Stjernestunder i det relationelle univers

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

ANNE LINDER (RED.)

HVAD VIL DET SIGE AT DU I LIVET? Overordnet set er ambitionen for det pædagogiske virke at sikre, at børn udvikler sig til at blive psykologisk robuste, og at de befinder sig godt i verden. Resiliente eller livsduelige børn formår, ligesom tumlingen, at rejse sig op og møde verden igen – selvom de bliver løbet over ende af modgang, nederlag og tab. Livsduelighed er ikke statisk, men kan forandres og påvirkes gennem hele livet. For at udvikle en sådan duelighed og mestring af livet har børn først og fremmest brug for relationel støtte fra de voksne, der omgiver dem til daglig.

ANNE LINDER

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi.

Anne Linder er cand.pæd.psyk., forfatter og stifter af og centerchef for Dansk Center for ICDP. Hun har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik. Hun underviser, træner og superviserer andre i professionelt relationsarbejde – både i Danmark og de øvrige nordiske lande. Anne er blandt andet forfatter til Glædens pædagogik (Dafolo 2006), Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde (Dafolo 2013) og redaktør af antologien Livsduelighedens pædagogik – faglige pointer til den relationsprofessionelle (Dafolo 2015).

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE Stjernestunder i det relationelle univers 2. udgave

Anne Linder

Anne Linder Professionel relationskompetence Stjernestunder i det relationelle univers 2. udgave, 1. oplag 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatteren Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard Soneff Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Illustrationer: Tanja Lykke Jensen Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk www.dafolo-online.dk www.dafolo-tools.dk Varenr. 8112 ISBN 978-87-7234-050-0

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Til mine børnebørn Buster, Bertil, Berta og Frode og alle andre rødder. Gid I må møde relationskompetente pædagoger og lærere.

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Af Frans Ørsted Andersen Indledning • Det relationelle univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et univers i universet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lalleglad eller neurotisk bekymret? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyrebare øjeblikke og stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indersiden af det professionelle relationsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksternalisering af den relationelle inderside . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gode relationer åbner op for livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sensitiveringsprincipperne eller RRR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15 16 19 23 26 28 30 33

Kapitel 1 • Synlig relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk relationsprofessionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kompetenceformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk relationskompetence og omsorgsbegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk relationskompetence og læringsbegrebet . . . . . . . . . . . . . . . . Kan man lære at blive relationskompetent? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Synlig læring og synlig relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vidensniveauer i relationskompetencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Professionel viden om relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samspillet og stjernehimlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35 35 37 38 39 39 40 42 43 45

Kapitel 2 • Det kollegiale univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . At kunne tåle at være i komplekse miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk kompleksitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behovet for en reflekstionskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den kollegiale kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når hyggen bliver ekskluderende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forråelse versus sensitivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kampen mod forsimplinger og fejlslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En refleksionskultur, hvor fejl bydes velkommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

47 48 49 50 51 52 53 54 56

Det refleksive univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Fokus og mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kollegial skygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Kapitel 3 • Det emotionelle univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pædagogisk nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Emotioner og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Zonen for intimitet og sensitivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Han gør det bare for at få opmærksomhed” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Selvværd: Emotionel vaccinering mod psykologisk skrøbelighed . . . . . . . Krav til den professionelle: Vær nærværende, sensitiv og udholdende . . . Jagten på stjernestunder i det følelsesmæssige univers . . . . . . . . . . . . . . . .

65 67 68 69 70 75 76 77

Kapitel 4 • Det meningsskabende og lærende univers . . . . . . . . . . . . . . 83 Det fælles tredje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Nysgerrighed og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Fejl og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Zoner for læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Flow og læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89 ”Hun gider ikke lære noget” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Selvtillid: Vaccinering mod handlingslammelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Krav til den professionelle: Vær opmærksom og nysgerrig . . . . . . . . . . . . 100 Jagten på stjernestunder i det meningsskabende og lærende univers . . . 101 Kapitel 5 • Det guidende og vejledende univers . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hverdagslivets organisering og rutiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opdragelse eller socialisering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Han har bare brug for grænser” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krav til en professionelle: Tag lederskabet og guid barnet – trin for trin Selvkontrol og social kompetence: Vaccinering mod social eksklusion . Jagten på stjernestunder i det guidende og vejledende univers . . . . . . . .

105 106 108 112 116 117 118

Kapitel 6 • Professionelt relationsarbejde og børns livsduelighed . ”Godt” pædagogisk relationsarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De professionelles sensitivitet og barnets selvforståelse . . . . . . . . . . . . . . Robuste selver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Livsduelighed – et selv i balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krav til den professionelle: Vær autentisk og engageret . . . . . . . . . . . . . . .

121 121 125 125 127 130

Kapitel 7 • Fra selvværd til velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det etiske nøglehul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Loyalitet og reciprok altruisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Håb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ”Hun er uden for pædagogisk rækkevidde” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En kultur fyldt med tro, håb og kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra selvværd til velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

133 134 135 136 138 141 142 143 144

Ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Bilag: Sensitiveringsdashboard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Om forfatteren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

Forord

For 10 år siden skrev jeg sammen med Stina Breinhild Mortensen bogen Glædens pædagogik, hvor vi satte fokus på betydningen af de positive emotioner i det pædagogiske univers. Den positive psykologi er siden kommet med mange nye forskningsresultater, der gør det relevant at skrive en ny bog. Hvis du kender Glædens pædagogik, vil du genkende grundtonen og skrivestilen. Med denne bog bliver du fagligt opdateret på centrale faglige begreber som ”relationskompetence”, ”stjernestunder”, ”livsduelighed”, ”selvværd” og ”selvtillid”. Ideen til bogen startede, da jeg skrev to kapitler til antologien Livsduelighedens pædagogik (Linder 2014). Kapitlerne indgår som faglig forståelsesramme for denne nye bog. De to bøger kan fint læses uafhængigt af hinanden, men supplerer hinanden godt. Nogle af mine egne mest betydningsfulde faglige stjernestunder har været møderne med psykologerne Karsten Hundeide og Mihaly Csikszentmihalyi – både personligt og ved at læse deres udgivelser. I disse mødeøjeblikke tog mit faglige liv en ny drejning og fik tilført en ny dimension. Jeg oplevede en ny forståelse, en ny indsigt og en ny erkendelse. Jeg blev begejstret for deres forskning, men ikke mindst for deres forståelse af mennesker og menneskelige fællesskaber. De to psykologer har været en stor inspirationskilde for mig. Det er derfor med stor glæde, men også med ærefrygt og ydmyghed, at jeg med de to mænd i min faglige bagage har skrevet denne bog. Det er mit håb, at jeg har formået at omsætte kloge mænds kloge ord til en praksisnær teoribog til gavn for store og små. I denne reviderede udgave er der tilføjet et nyt afsnit om sensitiveringsprincipperne på side 33, ligesom der er sket enkelte tekstmæssige forandringer, og livsduelighedsmodellen på side 129 er udvidet. Der er endvidere tilføjet en ordliste og et sensitiveringsdashboard sidst i bogen. God læselyst. Anne Linder

Introduktion Af lektor, ph.d. Frans Ørsted Andersen

I denne spændende nye bog formår Anne Linder at forbinde den ungarske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyis livslange arbejde med psykologi og flow med en af de afgørende faktorer i pædagogisk og professionelt arbejde, nemlig relationskompetence – en vanskelig og til dels også omdiskuteret størrelse. Stort set hele vejen rundt, fra private erfaringer over klassiske teorier til moderne evidensbaseret forskning, peger man over én kam på betydningen af relationskompetence i forhold til professionelt arbejde med mennesker. Der er således stor enighed om vigtigheden af denne kompetence. Diskussionerne opstår imidlertid, når man skal til at være konkret: Hvad er relationskompetence egentlig for en størrelse? Er det primært noget individuelt, noget personligt, noget, man bare har eller ikke har, noget iboende og uforanderligt? Eller er det noget mere kollektivt og kontekstuelt? Er relationskompetence essens eller konstruktion? Hvordan ser relationskompetence ud derude i virkeligheden? Hvad gør man rent faktisk, når man er relationskompetent? Kan alle lære det, eller er det forbeholdt nogle få udvalgte, der ”bare har det i sig”? Kræver det systematisk supervision og træning? Mange af svarene er komplekse og lander midt imellem eller ”hen over hele linjen”. I bogen ruller Anne Linder begrebet ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers. Personligt er jeg særligt glad for, at Anne Linder har blik for Mihaly Csikszentmihalyis pointer i denne sammenhæng, da Csikszentmihalyi har været min mentor siden mit ph.d.-ophold i USA i midtnullerne. Bogen tager netop afsæt i Csikszentmihalyi, når Anne Linder anfører, at ”det handler om at give konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede

horisont og ind i et komplekst fællesskab, så vi kan blande den individuelle med den kosmiske stemme.” Sådanne tanker er gennemgående i Csikszentmihalyis bog The Evolving Self – a Psychology for the Third Milennium, som Anne ofte henviser til (jeg har selv i al beskedenhed oversat bogen til dansk i 2008 med titlen Selvets udvikling – evolution, flow og det gode samfund). Sagt på hverdagssprog betyder det med Anne Linders ord, at ”formålet med bogen er at beskrive den sammenhæng, der er mellem det nære fællesskab, som vi kender det fra de relationelle forhold, og det store fællesskab, samfundet”. Professionel relationskompetence handler dermed om ”at skabe livsduelige individer, der kan håndtere livets kompleksitet og mange dilemmaer”. Livsduelighed og robusthed er kommet i centrum i den offentlige debat om pædagogik, ledelse og læring. Skoleleder Jesper Mayerhofer fra Nymarkskolen i Kerteminde Kommune sagde det for nylig således: ”Livsduelighed og robusthed er to begreber, som er rigtig vigtige, og som jeg gerne vil stå på mål for [som skoleleder]”. Han fortsætter: ”Formålet [med skolen] er at skabe robuste, livsduelige børn, som kan begå sig i samfundet og få lyst til at blive aktive medborgere” (Gorbounova 2016). Med Anne Linders nye bog får Jesper Mayerhofer og alle andre skoleledere, lærere, pædagoger, forældre, studerende og konsulenter, der har deres daglige arbejde i skoler og andre pædagogiske institutioner, et formidabelt skrift, hvor det forklares grundigt, hvordan vi kan udvikle ”livsduelige og robuste borgere”. For nylig skulle jeg selv forberede et oplæg til en konference om netop skolens rolle i forhold til at udvikle livsduelige og robuste elever. I den forbindelse lavede jeg et review af forskningen og af mine egne projekter på området og kom frem til følgende liste, der viser, hvad skolen kan gøre for at fremme livsduelige og robuste elever (Andersen 2015): • Et miljø med nære og stabile relationer • Reel ros og/eller kritik • Formative (fremadrettede) evalueringer og feedback • Konkret vejledning i, hvordan man kan forbedre sig • Tydelige, åbne og støttende lærere, pædagoger og ledere. Det interessante i forhold til denne bog er jo, at alle de nævnte punkter egentlig handler om relationskompetence. Men at udvikle og fastholde relationskompetence er ikke nogen let øvelse. Jeg husker selv, da jeg under lektor Jørgen Lyhnes kyndige ledelse som cand.pæd.psyk.-studerende i 1990’erne var på kursus i ”den vanskelige professionelle samtale”. Gruppevis skulle vi hele weekenden øve os i det. Der var videokamera på – og vi var mange, herunder mig selv, der

blev chokerede over at se, hvor hurtigt vi i rollen som den professionelle blev uopmærksomme, så væk, virkede tydeligt irriterede eller ligeglade, kløede os i nakken eller gabte netop der, hvor vores fulde koncentration og empati i forhold til ”klienten” var påkrævet! Men kurset, der var det første af flere af sin slags, gav et godt afsæt for at ændre på det – og det gav nogle redskaber i forhold til at udvikle relationskompetencen. Siden 1990’erne er udfordringerne mangedoblet. Vi omgives nu altid og alle steder af apparater, medier og gadgets, der fanger vores opmærksomhed og styrer fokus væk fra de fysisk tilstedeværende kollegaer og klienter. ”Relationskompetence” handler netop meget om opmærksomhedsstyring – og den er voldsomt udfordret i disse år. Det er svært at være opmærksom på andre mennesker, hvis man samtidig skal fokusere på en skærm. Vi kan ikke undvære den moderne teknologi, der giver os fantastisk mange nye muligheder for at kommunikere, lære og udvikle os, men hver ting til sin tid. For nylig besøgte jeg en folkeskole i forbindelse med et projekt om it i skolen. Her så jeg i en undervisningslektion en ung, nyuddannet lærer stå og rode i en halv time med ledninger og konvertere for at få en tablet til at fungere sammen med lokalets projektor. Eleverne skulle lave nogle fremlæggelser for hinanden. Men i den halve time udviklede der sig et sandt kaos i klassen: larm, ballade, drillerier, skrigeri og gråd. Da læreren endelig havde løst problemerne, og eleverne kunne komme i gang med at fremlægge, satte læreren sig ned bagerst i klassen og gabte tydeligt og uhæmmet under fremlæggelsen. De fremlæggende elever kiggede forventningsfuldt på ham under fremlæggelsen, men han var mentalt stået af, og balladen fortsatte. ”Hvordan synes du, at timen gik?” spurgte jeg ham bagefter. ”Den gik da fint, for jeg fik udstyret til at fungere,” sagde han glad. ”Udstyret” og ikke eleverne havde tydeligvis taget al hans opmærksomhed. Men det er ikke bare it- og gadgetkulturen, der er en aktuel udfordring for relationskompetencen. De omfattende formelle planlægnings-, dokumentations- og evalueringskrav sender mange professionelle til skærm og tastatur i hidtil uset omfang. Jeg husker, at jeg for et par år siden besøgte en institution for udsatte unge med alvorlige problemer, fx ADHD og misbrug. Da jeg kom til institutionen om formiddagen, var samtlige ansatte (der var stort set lige så mange ”ansatte som udsatte”) hver for sig i gang ved en eller anden skærm. De unge hang ud rundt omkring – ingen af de ansatte havde synlig kontakt med dem. Årsagen var angiveligt, at der skulle skrives handleplaner, evalueres, sendes beskeder ud, laves regnskaber, planlægges undervisning, læses nyhedsbreve fra kommunen osv. Episoden er selvfølgelig ekstrem. Jeg har været masser af steder, hvor det ikke er sådan, men det er en kendsgerning, at pro-

fessionelle, der arbejder med mennesker, bruger mere og mere tid til sådanne administrative, ”skærmorienterede” arbejdsfunktioner, hvor tal og bogstaver skubbes rundt i cyberspace, og menneskene, det hele handler om, ofte står derude for sig selv uden kontakt til de professionelle. Jeg har kollegaer, der i deres forskning har fundet frem til, at selve kernen i det pædagogiske arbejde, samværet med eleverne/børnene/borgerne og det tilknyttede relationsarbejde, ikke længere har samme prestige som førnævnte aktiviteter (Kragh-Müller, Andersen og Hvitved 2012). Det er mere attraktivt at administrere, evaluere, planlægge og kommunikere ved skærmen end at være i gang med ansigt-tilansigt-samvær. Det øger problemet, at man ikke i tilstrækkelig grad trænes i professionel relationskompetence på grunduddannelser til fx lærer, socialrådgiver og pædagog. Man læser da om det og bliver undervist i teksterne, men reel træning i at udvikle kompetencen er der ikke meget af, heller ikke i praktikken, for praktikperioderne er ofte for korte, der er for mange studerende af sted sammen i grupper, den reelle konfrontationstid med ansigt-til-ansigt-arbejde er for kort, og der er alt for mange andre bolde i luften. Anne Linders nye bog peger imidlertid på nogle løsninger – bogen kan faktisk anvendes som udgangspunkt for konkrete øvelser og træning i relationskompetence på netop disse uddannelser. Desuden peger den jo på et område, som netop Anne Linder selv er meget involveret i, nemlig ICDP-programmet, som på trods af navnet (”International Child Development Programme”) kan anvendes til at træne professionel relationskompetence i forhold til alle professioner og målgrupper. Anne Linders faglige tilgang placerer hende, ligesom Csikszentmihalyi, solidt i den positive psykologi. Hun har sammen med fx Hans Henrik Knoop, Ib Ravn, Ebbe Lavendt, Nina Tange, Jørgen Lyhne, Eva Hertz, Mads Bab, Nikolaj Moltke-Leth og undertegnede været medvirkende til, at den positive psykologi har fået solidt fodfæste på vores breddegrader. Ud over relations- og opmærksomhedstilgangen er der en række andre relevante discipliner fra den positive psykologi, som Anne Linder på forskellig vis berører i sin bog, herunder den amerikanske psykologiprofessor Barbara Fredricksons teori om betydning af positive emotioner samt teorierne om flow og Carol Dwecks teorier om mindset. Claus Madsen – tidligere pædagogisk udviklingschef i Esbjerg Kommune og hos Danfoss, nu vicedirektør på Business College Syd – har sagt, at ”positiv psykologi er en version af psykologien, som passer til det senmoderne samfund, hvor det komplekse er blevet hyperkomplekst, og refleksivitet en nødvendighed for at kunne håndtere kompleksitet og reducere usikkerhed i en tid,

hvor alt forandres, og alt hele tiden er til forhandling” (Csikszentimihalyi 2014). Vi lever i en tid, hvor det at arbejde professionelt med mennesker meget mere end før handler om relationer og kommunikation end om styring og kontrol. Der er derfor et skrigende behov for forskning, teorier og metoder, der giver os mulighed for at forstå kompleksiteten – og agere hensigtsmæssigt i hverdagen. Anne Linders nye bog kan være med til at dække dette skrigende behov.

Litteratur Andersen, F. Ø. (2015): Pædagogik på kanten. Mindspace. Csikszentmihalyi, M. (2008): Selvets udvikling – evolution, flow og det gode samfund. Dansk Psykologisk Forlag. Csikszentmihalyi, M (2014): God forretning. Klim. Goubounova, D. (2016): ”Skolebørn lærer af at klatre i træer”. I Fyens Stiftstidende den 24. marts. Kragh-Müller, G.; Andersen, F. Ø. & Hvitved, L.V. (red.) (2012): Goda lärmiljöer för barn. Studentlitteratur.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Anne Linder, citat fra bogen.

9 788771 600797

Varenr. 7426

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

figurer og redskaber fra bogen.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

På bogens hjemmeside, www.dafolo.dk/mentalisering, kan du finde figurer og redskaber fra bogen.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Bogens kapitler er inddelt efter barnets alder, fra vuggestue til udskoling, hvilket gør det

MENTALISERING IMENTALISERING DAGTILBUD I DAGTILBUD OG SKOLE OG SKOLE RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

MAJA NØRGÅRD JACOBSEN

MENTALISERING I DAGTILBUD OG SKOLE

Relationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen af det relationelle arbejde.

Relationskompetente lærere og pædagoger har afgørende betydning for børns læring og livsforløb. Den pædagogiske relationsprofessionalisme er drivkraften i børnenes udvikling og læring, fordi en afbalanceret og følelsesRelationsprofessionsseriens omdrejningspunkt er kvalificeringen mæssig kontakt skaber den nødvendige tryghed, så barnet tør takke ja til at af det relationelle arbejde. deltage i det store sociale, kulturelle og inkluderende læringsfællesskab.

01/06/15 13.29

ISBN 978-87-7160-119-0

9 788771 601190

Varenr. 7443

g_mentalisering.indd 1

01/06/15 13.29

LISBETH ZORNIG ANDERSEN OG KAREN GJESING

DE FORDØMTE FORÆLDRE Myndighedsmødet og livsvilkår for forældre til anbragte børn

Varenr. 7440

mte_foraeldre_omslag.indd 1

28/04/16 11.13

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre

DE FORDØMTE FORÆLDRE

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

978-87-7234-050-0

ISBN 978-87-7234-050-0

Varenr. 8112

9 788772 340500

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE

Faglige pointer til den relationsprofessionelle

Bogen er redigeret af cand.pæd.psyk. Anne Linder. Anne har gennem en årrække arbejdet med og publiceret artikler og bøger inden for pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik.

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

LIVSDUELIGHEDENS PÆDAGOGIK

PROFESSIONEL RELATIONSKOMPETENCE 2. udgave

Stjernestunder i det relationelle univers

RELATIONSPROFESSIONSSERIEN

ANNE LINDER (RED.)

ANNE LINDER