Antologiens tekster henvender sig til ledere og lærere, fordi samarbejde foregår på tværs af opgavedeling inden for de enkelte uddannelser. For på tværs af funktioner er der netop en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver eller opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe. Antologiens tekster går på langs i forhold til ungdomsuddannelser, selvom de empiriske eksempler særlig er hentet fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Henriette Duch er ph.d. og lektor ved VIA University College, Program for Professionsdidaktik. Hun underviser derudover på diplomuddannelser og forsker i ungdomsuddannelser.
PROFESSIONELLE LÆRINGSSAMARBEJDER
Der finder mange former for samarbejde sted på ungdomsuddannelser, nogle er formaliserede, og nogle er uformelle. Denne antologi har disse forskellige former for samarbejde som sit genstandsfelt og samler dem under et fælles begreb: professionelle læringsfællesskaber (PLF).
HENRIETTE DUCH (RED.)
PROFESSIONELLE LÆRINGSSAMARBEJDER På langs og på tværs i ungdomsuddannelser
Bogen er en del af serien Unge i udvikling.
UNGE I UDVIKLING ISBN 978-87-7234-048-7
Varenr. 8110
Proff læringsfælles_omslag_NY_FINAL.indd 1
14.06.2021 15.09
HENRIETTE DUCH (RED.)
PROFESSIONELLE LÆRINGSSAMARBEJDER På langs og på tværs i ungdomsuddannelser
UNGE I UDVIKLING
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 1
14.06.2021 15.09
Karen Andreasen, Henriette Duch (red.), Rikke Fjellerup, Lars Bang Jensen, Lars Brian Krogh og Birgitte Lund Nielsen Professionelle læringssamarbejder På langs og på tværs i ungdomsuddannelser 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Forlagsredaktion: Lisbet Svanøe og Sophie Hill Principlayout: Nathali Rønning Lassen Grafisk opsætning: Mette Schou/gipsy graphics Dafolos trykkeri er svanemærket. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 5041 0816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk Varenr. 8110 ISBN 978-87-7234-048-7
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 2
14.06.2021 15.09
Indhold Kapitel 1. Introduktion til antologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Af Henriette Duch Læsevejledning til antologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kapitlerne i antologien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kapitel 2. Ungdomsuddannelser – status og behov for udvikling . . . . . . . .15 Af Henriette Duch Styringsmodeller og ændret ledelse på ungdomsuddannelser . . . . . . . 18 Samarbejde i team på ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Behov for videre udvikling af professionelle samarbejder og fællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 PLF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kollaborativ professionalisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Det professionelle skøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Begrebet professionelle læringsfællesskaber i antologien . . . . . . . . . . 27 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Kapitel 3. Professionelle læringsfællesskaber internationalt . . . . . . . . . . 33 Af Birgitte Lund Nielsen Hvad er et PLC, og hvad ved vi fra forskningen om PLC-processer? . . . . 34 PLC-modellen og tre Big Ideas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Læreres kollaborative undersøgelser og elevernes læring . . . . . . . . . 36 PLC som både mål og middel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 PLC og forandringsprocesser over tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Divergens, dybde og dilemmaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 PLC på et kritisk sted i udviklingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Det autentiske PLC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Fra lokal entusiasme til international anerkendelse af PLC – dog med bekymring for accountability-kultur . . . . . . . . . . . . . . . 41 Hvordan kan man som leder navigere i dette? . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 3
14.06.2021 15.09
Kapitel 4. Læringsperspektiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Af Karen Andreasen og Henriette Duch Refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Læreprocessers kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Interesse og engagement samt udfordringer i læreprocesser . . . . . . . . 55 Opsamling og forslag til videre overvejelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kapitel 5. Positioner i samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Af Henriette Duch Erfarne og nye læreres samarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Refleksion i samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Observation som udgangspunkt for samarbejde . . . . . . . . . . . . . . 67 Det professionelle skøn, magt og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Kapitel 6. Faglige professionelle samarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Af Rikke Fjellerup og Henriette Duch Professionelt netværkssamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 Det særlige for et fag på forskellige ungdomsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Fagdidaktik og fagdidaktisk viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Udvikling af didaktik i fremmedsprog på erhvervsuddannelser gennem netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Samarbejde om læremidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Fra faglige samarbejder til professionelle netværkskollaborationer . . . . 85 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Kapitel 7. Kompetenceløft internt og på tværs af erhvervsskoler . . . . . . . 87 Af Henriette Duch Fra kompetenceudvikling til anvendelse på erhvervsskoler . . . . . . . . . 88 Tre skolers modeller for didaktisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Model 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Model 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Model 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Samarbejde på tværs af ungdomsuddannelser i lyset af professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 4
14.06.2021 15.09
Kapitel 8. Samarbejde på baggrund af viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Af Henriette Duch Viden i lyset af samarbejde mellem det politiske og administrative system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Nationale undersøgelser om samarbejde og viden . . . . . . . . . . . . . 104 Undersøgelsesbaseret samarbejde på ungdomsuddannelser . . . . . . . 105 Kollegiale samarbejder på baggrund af viden . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Indsamling af viden gennem interviews og fokusgruppeinterviews . . . . 108 Forslag til overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Kapitel 9. Lærere og elever i samarbejde om feedback . . . . . . . . . . . . . 115 Af Lars Bang Jensen og Henriette Duch Forskning i professionelle læringsfællesskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Elevernes stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Lærernes stemme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 På vej mod et feedback-praksisfællesskab i klasseværelset . . . . . . . . 128 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Kapitel 10. Læreres kompetenceudvikling gennem kollegialt samarbejde i team og netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Af Birgitte Lund Nielsen Et storskalaprojekt med fokus på fagteam og netværk. . . . . . . . . . . .132 Kvalitetskriterier for kompetenceudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . .134 Niveauer af forandring i samarbejdskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135 Faktorer der understøtter bæredygtig udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 138 Opsamling og perspektivering til gymnasieog erhvervsskolekontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Kapitel 11. Udvikling af PLF og forandringskapacitet i naturfagene på stx . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Af Lars Brian Krogh Baggrund og kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Udviklingen af PLF og kapacitet – behovsindkredsning, processer og værktøjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .147 Udviklingen af PLF og interpersonel kapacitet – konkrete aktiviteter og erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 5
14.06.2021 15.09
Overordnede indsigter fra udviklingsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . 155 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Kapitel 12. Sammenhænge og professionelle læringsfællesskaber . . . . . 159 Af Henriette Duch og Birgitte Lund Nielsen Konsistens i indsatserne på en skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161 Sammenhæng i flere forskellige betydninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 En sammenhængende styringskæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Politiske mål som kontrol og i sammenhæng med undervisning af elever og deres læring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Fra uddannelse af lærere til undervisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168 Professionalisme og professionel kapital bidrager til sammenhæng . . . 169 Sammenhænge på ungdomsuddannelser – en opsamlende refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Kapitel 13. Professionelle læringsfællesskaber – på langs og på tværs . . . . 175 Af Birgitte Lund Nielsen og Henriette Duch Professionelle læringsfællesskaber – hvad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 176 Professionelle læringsfællesskaber – hvem? . . . . . . . . . . . . . . . . . .181 Professionelle læringsfællesskaber – hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Professionelle læringsfællesskaber – hvorfor? . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 6
14.06.2021 15.09
Kapitel 1
Introduktion til antologien Af Henriette Duch
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 7
14.06.2021 15.09
På ungdomsuddannelser finder mange forskellige former for samarbejde sted, og denne introduktion tematiserer, hvordan og hvorfor professionelle læringsfællesskaber (PLF) kan videreudvikle disse samarbejder. Dette er relevant for lærere og ledere, når der igangsættes initiativer på den enkelte skole, på tværs af skoler eller på kurser og diplomuddannelser. Introduktionen forklarer antologiens opbygning, dens valg af afsæt i forskellige problemstillinger på ungdomsuddannelser og brug af empiriske eksempler. Antologien bidrager samlet med viden om forskellige teoriers syn på forskellige tilgange samt anvendelige metoder i professionelle læringssamarbejder. Der finder mange former for samarbejde sted på ungdomsuddannelser, nogle er formaliserede, og nogle er uformelle. Antologien har disse forskellige former for samarbejde som sit genstandsfelt og samler dem under et fælles begreb: professionelle læringsfællesskaber (PLF). Antologiens kapitler vil stille sig undersøgende over for, hvordan forskellige former for professionelle læringsfællesskaber etableres og bidrager til at kvalificere det arbejde, som lærere og ledere samlet set udfører på ungdomsuddannelser. På folkeskoleområdet har der i en årrække været en stor opmærksomhed på og interesse for professionelle læringsfællesskaber, og Dafolo har udgivet en række bøger på dette område. Selvom en del af teksterne i disse publikationer har relevans for ungdomsuddannelser, har vi fundet et behov for en antologi, som særligt er rettet mod ungdomsuddannelser og dermed de særlige initiativer, rammer, behov og udviklingsaktiviteter, der foregår her. Antologiens tekster henvender sig til ledere og lærere, fordi samarbejde foregår på tværs af opgavedelingen inden for de enkelte uddannelser. For på tværs af funktioner er der netop en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver, opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe. Antologiens tekster går på langs i forhold til ungdomsuddannelser, selvom de empiriske eksempler særlig er hentet fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Nogle erfaringer og forskningsresultater, som beskrives i antologien, er således kontekstbundne på de gymnasiale uddannelser. Andre erfaringer knytter sig til erhvervsuddannelser, og en enkelt artikel trækker særligt på viden fra implementeringen af professionelle læringsfællesskaber i folkeskolen. Derfor håber vi, at antologiens kapitler kan inspirere bredt, også selvom udvalgte ungdomsuddannelser er udgangspunktet for de erfaringer, som beskrives i de enkelte kapitler. Da professionelle læringsfællesskaber kan forstås på flere måder, og da der er tale om en relativt ny tilgang for ungdomsuddannelser, viser antolo-
8
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 8
14.06.2021 15.09
gien i sin helhed en bredde inden for dette emne. Generelt har forfattergruppen en konstruktiv og kritisk tilgang til professionelle læringsfællesskaber, hvorfor kapitlerne både viser potentialer og udfordringer. Det gælder også i forhold til at anvende international forskning og resultater i en dansk kontekst. Intentionen med antologien er at inspirere til og understøtte initiativer til professionelle læringsfællesskaber på den enkelte uddannelse. Det kan være initiativer, som involverer hele skolen, hvis man vil udvikle i retning af de tanker, som ligger i ideen om professionelle læringsfællesskaber som en organisatorisk tilgang. Her kan tanken være, at alle aktører skal tage afsæt i nogle fælles værdier og visioner. Det kan også være mere afgrænsede initiativer, hvor et team på en årgang eller i et fælles arbejde omkring en klasse eller et hold gerne vil udvikle sine møder i retning af et mere systematisk arbejde med elevers læring. Det kan også være, at en elevgruppe udfordrer i så høj grad, at det næsten tvinger til gentænkning af samarbejde for at kunne finde løsninger, eller at det eksisterende samarbejde har behov for at blive udviklet. Endelig kan ledelser eller faggrupper på ungdomsuddannelsen have et ønske om at kvalificere opgaveløsningen ved at samarbejde ud fra andre idealer og forestillinger for at nå de mål, man nationalt eller lokalt er optaget af. For nye lærere kan antologien bidrage med perspektiver på pædagogik, pædagogisk uddannelse af lærere og i det hele taget ungdomsuddannelsesområdet. Det er håbet, at antologien kan finde anvendelse på kurser, hvor deltagere fra en eller flere ungdomsuddannelser vil vide mere om aspekter af og muligheder for forskellige tilgange til professionelle læringsfællesskaber. På diplomuddannelser inden for ledelse og pædagogik, herunder Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, vil man kunne hente mere teoretisk viden om professionelle læringsfællesskaber samt eksempler på, hvordan denne viden kan omsættes til udvikling på ungdomsuddannelser. Der er også en introduktion til metoder i antologien. Metoder, som studerende med fordel kan kende og anvende, når de vil udvikle og undersøge den professionelle praksis, de indgår i på ungdomsuddannelsen. Endelig er der også teoretiske perspektiver på magt, etik og læring, ligesom begreber som sammenhæng og forskellige former for evalueringer indgår. Her tænkes på en relevans for ungdomsuddannelsernes arbejde med kvalitet og feedback i undervisningen. I udviklingsforløb på ungdomsuddannelser vil sådanne introduktioner og mere praktiske inspirationer have relevans for både lærere og ledere på ungdomsuddannelser. Kapitlerne vil forhåbentlig også kunne inspirere i de mange forskellige sammenhænge, hvor der arbejdes med de forskellige former for data, som skolerne står med, såsom elevtilfredshedsundersøgelser, medarbejdertilfredshedsundersøgelser samt andre kvantitative
9
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 9
14.06.2021 15.09
opgørelser, der kalder på samarbejde mellem ledere og lærere. Her kan antologien give forslag til, hvordan man kan forstå samarbejde om kvalificering af uddannelsen på baggrund af forskellige former for viden. Generelt er der i mange af kapitlerne organisatoriske perspektiver. Med den samlede betegnelse ungdomsuddannelser henvender antologien sig til stx, htx, hhx, hf og erhvervsuddannelser, hvad enten det er eud eller eux. Det er håbet, at erfaringer fra disse uddannelser også kan inspirere den nyeste af ungdomsuddannelserne, fgu. Endelig kan antologien bidrage med nye perspektiver for læsere fra andre uddannelsessammenhænge, som er optaget af professionelle læringsfællesskaber og behovet for forskning inden for feltet.
Læsevejledning til antologien Antologien kan læses som en helhed, men kapitlerne kan også stå alene. Kapitel 2, 3 og 4 giver en overordnet rammesætning for forståelser af begrebet professionelle læringsfællesskaber, den internationale litteratur og dennes perspektiver samt forståelser af læring. Kapitel 5, 6, 7 og 8 har forskellige tematiske fokusområder, og heri indgår praktiske eksempler, teoretiske introduktioner, metoder og forslag til overordnede perspektiver på professionelle læringsfællesskaber. Kapitel 9, 10 og 11 formidler erfaringer fra implementering af professionelle læringsfællesskaber og giver indblik i både udfordringer, forskellige tilgange og potentialer. Kapitel 12 tematiserer sammenhæng i den samlede styringskæde på ungdomsuddannelser, mens kapitel 13 samler op på tematikker fra samtlige kapitler samt bidrager med yderligere perspektiver fra international forskning. Nogle kapitler formidler primært forskningsresultater, mens andre anvender forskningsresultater og empiriske erfaringer til at bidrage med perspektiver på professionelle læringsfællesskaber samt give forslag til konkrete redskaber, som kan anvendes på ungdomsuddannelser. Hvor vi har skønnet det særlig relevant eller nødvendigt, afsluttes kapitlerne med forslag til refleksioner. Kapitlerne kan samlet set inspirere til, at man eksperimenterer på ungdomsuddannelser og finder meningsfulde tilgange i den konkrete skolekultur og kontekst, hvis man vil udvikle professionelle læringsfællesskaber.
10
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 10
14.06.2021 15.09
Kapitlerne i antologien I det følgende introduceres kapitlerne. I kapitel 2, Ungdomsuddannelser – status og behov for udvikling, gives en overordnet introduktion til de samfundsmæssige udfordringer, ungdomsuddannelser aktuelt står med, og hvordan de strukturelle og ledelsesmæssige rammer på gymnasier og erhvervsskoler har ændret sig. De kan kræve nogle nye ledelsesformer, som også involverer lærere og kalder på samarbejde, så selvom der allerede samarbejdes i team, kan ideerne om professionelle læringsfællesskaber (PLF) og kollaborativ professionalisme give inspiration til videre udvikling. Der introduceres til forståelser af team, PLF og kollaborativ professionalisme, som de øvrige kapitler bygger videre på og konkretiserer. I kapitel 3, Professionelle læringsfællesskaber internationalt, præsenteres central international litteratur. Litteraturen er udvalgt således, at der præsenteres perspektiver fra tekster med mange referencer til forskning under den engelske betegnelse professional learning communities (PLC). Kapitlet formidler forståelser af professionelle læringsfællesskaber og processer heri, samt hvorfor og hvordan der kan arbejdes med elevers læring. Undervejs tydeliggøres forskellige udfordringer ved at arbejde med tilgangen, og der gives forslag til, hvorledes man som leder kan navigere heri. I professionelle læringsfællesskaber står begrebet læring centralt. Derfor har kapitel 4 titlen Læringsperspektiver med henblik på at præsentere forskellige begreber såsom refleksion, praksisfællesskaber samt forståelse af læringens kontekst. Teoretikerne, som indgår i kapitlet, er Dewey, Kolb, Meizirow, Schön og Wenger. Både interesse og engagement indvirker på læring, ligesom der ifølge Jarvis kan være forskellige barrierer for læring. I kapitel 5, Positioner i samarbejde, redegøres for forskellige formelle krav til samarbejde på gymnasier og erhvervsuddannelser. I nogle af disse samarbejder kan man tale om symmetriske relationer, i andre om asymmetriske. Fælles er dog, at samarbejde og refleksion tydeligt er skrevet ind i læreruddannelserne – det gymnasiale pædagogikum og Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. Derfor introduceres til, hvorledes man kan samarbejde gennem refleksion på baggrund af observationer. Fag og fagdidaktik indgår i kapitel 6, Faglige professionelle samarbejder. Med udgangspunkt i faget engelsk præsenteres nogle grundlæggende forskelle på fag på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Ud fra begreberne professionelle netværk og netværkskollaboration eksemplificeres form og udbytte af at indgå i et fagligt samarbejde. Her står læremidler centralt, og derfor introduceres til et didaktisk værktøj, som kan kvalificere samarbejde om læremidler. 11
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 11
14.06.2021 15.09
Kapitel 7, Kompetenceløft internt og på tværs af erhvervsskoler, tematiserer tværorganisatorisk samarbejde om implementering af læreres deltagelse i diplomuddannelser. Ud fra tre skolers forskellige modeller eksemplificeres, hvordan individuel kompetenceudvikling kan indgå i organisatorisk udvikling, som generelt kan bidrage til didaktisk udvikling. Dette foranlediger overvejelser over god undervisning og den gode lærer, hvilket der gives forskellige perspektiver på. Endelig gives der konkrete eksempler på, hvordan der med udgangspunkt i forskellige dele af styringskæden samarbejdes i team og med dialoger mellem leder og medarbejdere. I kapitel 8, Samarbejde på baggrund af viden, tematiseres viden som et centralt udgangspunkt for samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Der beskrives forskellige adgange til eksisterende viden, hvordan ungdomsuddannelser arbejder med viden i deres kvalitetsarbejde, samt hvorledes interviews og fokusgruppeinterviews metodisk kan anvendes til indsamling af viden. Endelig introduceres begreber som evidens, normer, visioner og værdier. Elevperspektivet indgår direkte i kapitel 9, Lærere og elever i samarbejde om feedback. I en række af landets kommuner har man arbejdet med professionelle læringsfællesskaber i folkeskolen, og her indgår feedback som en tilgang. Resultater fra spørgeskemaer viser dog, at lærere og elever har forskellige opfattelser af, i hvor høj grad feedback anvendes i undervisningen. Med udgangspunkt i teori om praksisfællesskaber foreslås, at man på ungdomsuddannelser kan lære af erfaringerne og didaktisk udvikle tilgange til feedback, hvor elever og lærere får en fælles forståelse af, hvornår der er tale om feedback. Kapitel 10, Læreres kompetenceudvikling gennem kollegialt samarbejde i team og netværk, handler om kompetenceudviklingsforløb inden for teoretiske forståelser af professionelle læringsfællesskaber. Kompetenceudvikling kan forløbe over forskellige faser, og det kan involvere forskellige grader af fællesskaber. Ved at anvende forskellige redskaber i kompetenceudvikling og forskellige data fra undervisning kan man arbejde med positive spiraler, så udvikling spreder sig i organisationen. I dette er ledelsens rolle central. Kapitel 11, Udvikling af PLF og forandringskapacitet i naturfagene på stx, formidler erfaringer om implementering af PLF i naturfag på fire gymnasier. Der er involveret faggrupper, faglige koordinatorer og ledere, som samarbejder om opbygning af kapacitet. Kapitlet formidler, hvordan man konkret har arbejdet med afdækning af behov for udvikling med henblik på PLF. Desuden præsenteres nogle anvendte værktøjer. På baggrund af forskning vises udfordringer og potentialer.
12
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 12
14.06.2021 15.09
Kapitel 12 ser på Sammenhænge og professionelle læringsfællesskaber. I PLF er der en antagelse om, at det er centralt med sammenhæng mellem nye policy-indsatser, skoleledelse, kapacitetsudvikling for undervisere samt elevernes læring. På den måde kan man tale om en styringskæde, men udfordringen er, at sammenhæng kan forstås på forskellige måder og ud fra forskellige perspektiver. Ud fra eksempler vises, hvordan sådanne overvejelser er centrale på ungdomsuddannelser, og det foreslås, at samarbejde kan bidrage til arbejdet med kvalitet. I det afsluttende kapitel 13, Professionelle læringsfællesskaber: På langs og på tværs, ses der på de samlede perspektiver i antologiens kapitler ud fra hvspørgsmål: Hvad er professionelle læringsfællesskaber, hvad samarbejdes der om, med hvem, hvorfor og hvordan? Pointen er at stille spørgsmål om, hvorhen udviklingen går, og hvad man ønsker at fremme gennem professionelle læringsfællesskaber. Opsamlingen ser på langs af de forskellige ungdomsuddannelser og på tværs i forhold til lærer- og ledelsesopgaver og roller.
13
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 13
14.06.2021 15.09
Antologiens tekster henvender sig til ledere og lærere, fordi samarbejde foregår på tværs af opgavedeling inden for de enkelte uddannelser. For på tværs af funktioner er der netop en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver eller opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe. Antologiens tekster går på langs i forhold til ungdomsuddannelser, selvom de empiriske eksempler særlig er hentet fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Henriette Duch er ph.d. og lektor ved VIA University College, Program for Professionsdidaktik. Hun underviser derudover på diplomuddannelser og forsker i ungdomsuddannelser.
PROFESSIONELLE LÆRINGSSAMARBEJDER
Der finder mange former for samarbejde sted på ungdomsuddannelser, nogle er formaliserede, og nogle er uformelle. Denne antologi har disse forskellige former for samarbejde som sit genstandsfelt og samler dem under et fælles begreb: professionelle læringsfællesskaber (PLF).
HENRIETTE DUCH (RED.)
PROFESSIONELLE LÆRINGSSAMARBEJDER På langs og på tværs i ungdomsuddannelser
Bogen er en del af serien Unge i udvikling.
UNGE I UDVIKLING ISBN 978-87-7234-048-7
Varenr. 8110
Proff læringsfælles_omslag_NY_FINAL.indd 1
14.06.2021 15.09
