Lederguiden - Greb til etablering af en evalueringskultur

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Lederguiden er en handlingsorienteret opslags- og inspirationsbog, der tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og anbefalinger fra Ledelseskommissionen. Bogen bidrager med inspiration til en professionel og innovativ ledelsespraksis, som sætter medarbejdernes faglige refleksion i forgrunden for ledelsesopgaven.

Lederguiden

Opgaven for ledere i dagtilbud er blevet mere kompleks. Med den styrkede pædagogiske læreplan er dagtilbuddene blevet forpligtede på at etablere og fastholde en evalueringskultur med henblik på løbende kvalitetssikring af læringsmiljøet, og det kræver en klar ledelsesmæssig rammesætning af det rum, hvori refleksion og evaluering finder sted.

Bogen består af tre dele: Første del beskriver det overordnede teoretiske og lovmæssige afsæt for bogens indhold. Andel del beskriver en række konkrete og testede ledelsesgreb, mens tredje og sidste del sætter fokus på opbygningen af en refleksionsunderstøttende mødestruktur.

Bogen igennem inviteres du som leder til at reflektere, gennemføre øvelser og prøvehandlinger samt nedskrive nogle af dine overvejelser og ledelseserfaringer. Herigennem får du mulighed for at finde nye opmærksomheder i din ledelsespraksis og nye måder at guide medarbejdere og kolleger til at få øje på flere handlemuligheder i hverdagen.

Bogen henvender sig til dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, daglige ledere, souschefer, afdelingsledere, område- eller klyngeledere og pædagogiske konsulenter. å www.dafolo.dk/supplerendematerialer kan du finde yderligere materiale samt hente P skabeloner og skemaer til bogens øvelser.

LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD

Læringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære.

Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

I serien er blandt andet udkommet Fra intention til praksis - meningsfulde mål for læringsmiljøer i dagtilbud af Søren Smidt og Suzanne Krogh og Systematisk refleksion i pædagogisk praksis - nye handlemuISBN 978-87-7234-014-2 ligheder og bedre trivsel af Søren Fisker.

Lederguiden Greb til etablering af en evalueringskultur

ISBN 978-87-7234-014-2

Varenr. 8077

8077 omslag.indd 1

9 788772 340142

05/01/2021 15.59

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek

LEDERGUIDEN Greb til etablering af en evalueringskultur

8077 Lederguiden.indd 1

05/01/2021 12.30

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Lederguiden Greb til etablering af en evalueringskultur 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Forlagsredaktion: Esben Klange og Mette Johnsen Elbeck Fotos: Niels Hannibal Due Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafolo-online.dk Varenr. 8077 ISBN 978-87-7234-014-2

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8077 Lederguiden.indd 2

05/01/2021 12.30

Indhold Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Forfatternes forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Om Lederguiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Del 1 • Teoretisk introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 Kulturændringen i dagtilbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Hvad er en reflekterende evalueringskultur?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Fra ”virker det” til ”hvad virker for hvem og hvornår”. . . . . . . . . . . . 20 Evaluering som integreret i hverdagspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Handlingsrettet dokumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Refleksionsunderstøttende ledelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Et kig i kalejdoskopet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Refleksionsspørgsmål: Evalueringskulturen i egen institution. . . . . . 30 Kvalitetsparametre for en reflekterende evalueringskultur. . . . . . . . . 32 Kvalitetsparametre for refleksionsunderstøttende ledelse. . . . . . . . . . 33 Refleksionsspørgsmål: Kvalitet i egen ledelsespraksis . . . . . . . . . . . . . 34 Del 2 • Ledelsesgreb – faglig ledelse fra ti vinkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 1. Professionel nysgerrighed – at lade sig bevæge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hvad bruger jeg min nysgerrighed til?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Fra ”er” til ”gør”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Inddragelsesstigen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Tal tolkningerne frem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Tilbyd ingen løsninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Strategisk inddragelse af medarbejderes perspektiver. . . . . . . . . . . . . 49 2. Perspektivbevidst ledelse – at ville bevæge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Valg af orienteringspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Skab flere ledelsesøjeblikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Rammesæt din fysiske tilstedeværelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Tæt på refleksionspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Refleksionsbarometer: Hvad, hvem og hvor er jeg tæt på?. . . . . . . . . 60

8077 Lederguiden.indd 3

05/01/2021 12.30

3. Etablering af et professionssprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Handlingsformende begrebsdefinitioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Lederen som narrativ gartner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Klokkebegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 Pixiteori. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Understøttelse af skriftlighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 4. Zonen for opfordret handling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Drøfte og udarbejde kvalitetsparametre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Ledelsesfortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Peg på medarbejdernes spor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Retningsformende hverdagsfortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 5. Afprivatisering af ledelsespraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Gå foran med afprivatisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Selvreflekterende kommunikationsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Opsøg respons – og brug den. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Afprivatiserende fortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 6. Ledelse uden blinde pletter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Hverdagslogikker på dagsordenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Normkritisk sprogbrug – privat eller fagligt?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Professionel Killjoy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Dyrk nuancerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Fra spontan reaktion til faglig vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 7. Praksisnær sparring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Bevidning i praksis og samtaler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Systematik i sparringen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Omskrivning af fortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 8. Selvrefleksion på mikroniveau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Fokus på refleksionsniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Fortrolighed med refleksionsskemaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Pilotafprøvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Guide til mikrosparring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 9. Faglige medspillere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Refleksionsrum med lederkolleger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Lederkollegial bevidning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Faglige fyrtårne som faglige medspillere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120 Tværfaglige udviklingsnetværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

8077 Lederguiden.indd 4

05/01/2021 12.30

10. Lederforberedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Pejling på evalueringskulturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Fagtematisk forberedelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Prioritering af ledelsesressourcer: Hvem skal jeg tættere på? . . . . . . . 128 Databaseret forberedelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Opsamling på Del 2: Ledelsesgreb som handleberedskab. . . . . . . . . . . . . . 135 Del 3 • En reflek­sions­understøttende mødestruktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Lederforberedelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Temapersonalemøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Evalueringspersonalemøder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Læringslaboratorier for faglige fyrtårne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160

8077 Lederguiden.indd 5

05/01/2021 12.30

8077 Lederguiden.indd 6

05/01/2021 12.30

Forord af Mie Plotnikof

Vi lever i en vild tid. 2020 er året, hvor en pandemi har vendt op og ned på vores hverdagsliv og på vores verden. Hvor nedlukningen af samfundet pludselig synliggjorde nogle særligt ”kritiske funktioner” i vores velfærdssamfund og satte streg under vores alles afhængighed af velfungerende, velnormerede og veluddannede personaler på for eksempel sygehuse, pædagogiske og plejeinstitutioner samt uddannelsesinstitutioner. Det er året, hvor det blev legitimt at tale om systemisk racisme og #blacklivesmatter – ikke kun som noget der foregår andre steder, men også herhjemme i vores velfærdssamfund. Året, hvor Greta Thunberg fortsat husker os alle på klimakrisen med sin skolestrejke, hvis nu den politiske elite og industrien glemmer den. Hvor en tale ved Zulu Comedy Galla igen antændte diskussioner om diskrimination, meritokrati og ligestilling med klare referencer til #metoo og #timesup. Og hvor vi med tunge hjerter måtte se på ikke bare, hvordan de mindste, men også nogle af de ældste i vores samfund, behandles i velfærdssystemet – og hvor kvalitet og minimumsnormeringer igen blev et centralt emne i flere af de kritiske velfærdsfunktioner.

Vi lever i en foranderlig og utilregnelig tid. Og nu, mere end nogensinde måske, er en kritisk granskning af, hvordan vi udfører velfærdsopgaven og bruger vores ressourcer – menneskelige og økonomiske – nødvendig, når det gamle ”normal” ikke findes længere (Plotnikof, 2020). Vi foranlediges til at kigge indad og kigge udad. Tale sammen og være stille. Spørge til det sværeste og til drømmene. Tænke os grundigt om, mærke efter og handle hurtigt. Nogle gange på en gang. Det er en modsætningsfuld tid. Hvor der er flere veje at gå og mange hensyn at tage med dertilhørende etiske dilemmaer.

Vi lever i en tid, der i den grad kalder på, at vi reflekterer over og evaluerer vort virke bagud og fremadrettet – herunder ikke mindst at vi forholder os til, hvordan vi leder og organiserer de indsatser, der skal sikre velfærd for den enkelte borger, om hun så er ti måneder eller 90 år. Det er en tid, hvor forestillinger om og tilgange til vores fortid og fremtid brat må gentænkes i lyset af den nutid, der udfolder sig og vikler os ind i os selv og hinanden, i vores arbejde og derhjemme, på nye og uventede måder (Plotnikof et al., 2020). På en måde virker det hele måske lidt drastisk og akut. Men samtidig er det at gentænke – at reflektere kritisk over og evaluere egen og andres praksis med henblik på at justere, udvikle og forbedre den og dens virkninger – langt fra fremmed for

7 8077 Lederguiden.indd 7

05/01/2021 12.30

pædagogisk arbejde og ledelse. Faktisk er det en indbygget del, eksplicit eller implicit, i mange pædagogiske tilgange, og nu til dags findes der et (over)væld af koncepter, der gerne vil understøtte dette arbejde. Siden indførslen af læreplaner i de danske dagtilbud i 2004 har det både været et ledelsesmæssigt og organisatorisk fokuspunkt samt et politisk indsatsområde, der blev yderligere målrettet af den styrkede pædagogiske læreplan i 2018.

Arbejdet med at udvikle, lede og organisere pædagogisk kvalitet bliver med den styrkede pædagogiske læreplan et tydeligt ledelsesansvar, der fokuseres af ord som læringsmiljø, evalueringskultur, refleksioner, tydelig ledelse og fælles retning. Jeg vil ikke dvæle ved den styrkede læreplan her (den udfoldes nærmere i første kapitel), men dens fokusering på evalueringskultur og refleksivitet som centrale ledelsesopgaver er alligevel væsentlig at hæfte sig ved. Fordi denne fokusering såvel som de mange evalueringskoncepter i pædagogisk litteratur fra diverse konsulenthuse og lignende understreger ikke bare den pædagogiske, men også den politiske, administrative og kommercielle interesse i evaluering og refleksivitet. Og derigennem spiller evaluering og refleksivitet en central rolle i styringsformen – en styring, der kræver, at vi retter vort refleksive blik og evaluerende (selv)kritiske spørgsmål mod noget bestemt, samt at vi definerer hvorfra, på hvem, hvornår og med hvilke formål og virkninger, vi ser og spørger. En styring af, hvordan pædagogisk kvalitet kan og skal rettes mod og måles – internt af blandt andre pædagogisk personale og leder, men også eksternt af forældre, kommunale og statslige aktører og andre interessenter. Således er arbejdet med at lede og organisere evaluering og refleksivitet ikke neutralt eller uskyldigt; det er med til at styre, hvordan pædagogisk kvalitet forestilles, omtales, gøres, udvikles, dokumenteres og værdisættes – lokalt og på tværs af organisatoriske grænser.

Derfor er en afgørende del af arbejdet med at lede og organisere evalueringskultur lokalt i den enkelte institution og på kommunalt plan også at forholde sig (meta)refleksivt og etisk forsvarligt til valg af teori, koncepter og metoder.

De valg er nemlig med til at forme de pædagogiske virkeligheder samt deres evaluering og dokumentation. Skal vi arbejde med lineære, cirkulære eller måske u-formede udviklingsprocesser – og hvilke formative og summative evalueringsformer? Hjernen og hjertet, SMITTE, tegn på læring, LP-modellen?

Individuelle eller kollektive refleksionsprocesser, skriftlige og/eller mundtlige, og med hvilke (selv)kritiske og konstruktive spørgsmål om mål, middel, proces, udfald, antagelser, forestillinger m.m. Og er det den professionelles eller barnets adfærd eller de relationelle positioner, vi ser på? Uanset konceptualisering og begrebsliggørelse peger vores tilgang, vort blik og spørgsmål i bestemte

8 8077 Lederguiden.indd 8

05/01/2021 12.30

retninger – hvorfor det også handler om at turde stille de svære, besværlige eller måske endda ubehagelige spørgsmål, der kan hjælpe os til at destabilisere vores grundantagelser og argumenter, for at tjekke om de (stadig) holder (og for hvem) og måske søge nye svar og veje.

Der er ingen one size fits all her. Det er skrevet ind i den styrkede læreplan, at der skal arbejdes med lokal udvikling og forankring af evalueringskultur og dertilhørende refleksivitet. Og heldigvis for det. For dermed kan definitionsmagt og meningsforhandlinger herom tages af de relevante aktører, særligt de faglige ledere og fagprofessionelle – i samarbejde med lokale interessenter. Det giver den enkelte institutions personale og leder mulighed for at kigge sig selv og hinanden i øjnene og overveje nøje, hvilke tilgange og koncepter de vil lade deres evalueringer og refleksioner vedrørende pædagogisk kvalitet styre af. Ud over nutidens intensivering af behov for dialog og refleksion over lokale indsatser for den gældende velfærdsopgave – i relation til for eksempel pandemi, diskrimination og potentiel økonomisk krise – vil en pædagogisk arbejdsplads, der tager den slags samtaler, ruste sig selv med faglige argumenter for den retning, man ønsker lokalt.

Og det er det, denne bog kan bidrage til. At initiere og rammesætte samtaler, overvejelser og samarbejde, der stiller skarpt på de svære, men ikke desto mindre afgørende emner – for eksempel om grundantagelser i de pædagogiske praksisser, identiteter og normer – og derved tydeliggøre kvalitetskriterier og faglige argumenter for den lokale pædagogiske ledelse og organisering af evalueringskultur vedrørende pædagogisk kvalitet. Forfatterne til denne bog og alle de andre involverede – børn som voksne – har netop modigt engageret sig i sådanne spørgsmål på en etisk forsvarlig måde. Du sidder altså ikke med en bog, der kommer med færdige svar. Med easy fixes. Den er langt mere avanceret og ambitiøs end som så.

Du sidder med en bog, der generøst og systematisk vil hjælpe med at stille de (selv)kritiske spørgsmål, der giver anledning til reflekterede valg om, hvordan man vil lede og organisere evaluering og refleksivitet i en pædagogisk sammenhæng. En bog, der understøtter udviklingen af en lokalt forankret evalueringskultur, som – snarere end at følge en færdig pakke eller et simpelt koncept – formes ved at spørge og tilbyde redskaber til samarbejde om grundlæggende pædagogiske antagelser, fagprofessionelle identiteter, normer og selvfølgeligheder samt rutiner, drømme og nytænkning, der allerede former den lokale pædagogiske kvalitet, men som også kan være med til at forandre den fremover.

En bog, der sammen med sin læser udforsker, hvordan sådan et arbejde kan udtænkes, udfordre og udvikle os selv, hinanden og de pædagogiske og organi-

9 8077 Lederguiden.indd 9

05/01/2021 12.30

satoriske sammenhænge, vi indgår i – om det er på blå stue, i den kommunale forvaltning eller en anden pædagogisk organisatorisk sammenhæng.

Denne bog tager kløgtigt og modigt fat i noget helt grundlæggende nemlig i arbejdet med fortsat at lede efter og organisere samtaler, samarbejde, beslutninger, handlinger og dokumentationer om kvalitet i velfærdsopgaven i det nu, der byder sig til, men med (selv)kritisk (be)greb og blik for de fortider og fremtider, der (u)muliggøres herigennem. Og det på et tidspunkt, hvor intet nærmest virker vigtigere.

10 8077 Lederguiden.indd 10

05/01/2021 12.30

Forfatternes forord Kære leder Lederguiden er udsprunget af en gruppe ambitiøse og dygtige dagtilbudslederes oplevelser af at mangle konkrete ledelsesgreb til opgaven med etablering af en evalueringskultur. I forbindelse med implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan blev ledelsesopgaven mere kompleks. Lederne oplevede udfordringer med at fastholde retningen og hukommelsen på alle de mange sider af den pædagogiske praksis, som de ønskede at bidrage til at kvalificere. Det førte til beslutningen om at gennemføre et udviklingsprojekt med fokus på at udvikle og afprøve nye tilgange til ledelsesopgaven. I 2019 og 2020 blev projektet Ledelse af reflekterende læringsmiljøer gennemført i Børnehusene Kokkedal i Fredensborg Kommune finansieret af BUPL’s Udviklingspulje. Mange af de ledelsesgreb og den refleksionsunderstøttende mødestruktur, som du kan læse om i Lederguiden, er udviklet og afprøvet i forbindelse med udviklingsprojektet. Andre af grebene har ledergruppen arbejdet med over en længere årrække.

Som henholdsvis områdeleder og intern pædagogisk konsulent i Børnehusene Kokkedal har vi været dybt involverede og engagerede i hele udviklingsprocessen. Vores egne måder at forstå ledelsesopgaven på er blevet sat i bevægelse gennem udviklingsprojektet og gennem et berigende sideløbende samarbejde med dygtige folk fra forskellige fagområder, som har bidraget med deres kritiske og konstruktive blikke på vores antagelser, overvejelser og prøvehandlinger. Vi skylder en særlig tak til Mie Plotnikof, forsker i velfærdsstyring og -organisation og lektor på Aarhus Universitet, DPU, som med sit skarpe blik og store indsigt i ledelse af velfærdsorganisationer har givet os mange nye opmærksomheder.

Med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og anbefalinger fra Ledelseskommissionen ønsker vi med Lederguiden at invitere dig og alle andre pædagogiske ledere ind i en nyfortolkning af opgaven omkring faglig ledelse i dagtilbud. Den større lydhørhed, der de senere år er opstået overfor betydningen af god faglig ledelse, næres og styrkes, når ledere skaber og deler erfaringer til gensidig inspiration. I Lederguiden sætter vi fokus på den centrale del af faglig ledelse, som handler om etablering af en evalueringskultur i medarbejdergruppen med afsæt i det nationale faglige grundlag. Guiden går derimod ikke i dybden med den pædagogiske opgave omkring overblik, dokumentation og evaluering i forhold til de enkelte børn og børnegruppers trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den del af evalueringsopgaven har vi beskrevet i vores tidligere ud-

11 8077 Lederguiden.indd 11

05/01/2021 12.30

givelse Vi skaber barnets læringshistorie, som udkom på forlaget Dafolo i 2018.

Vi har med Lederguiden bestræbt os på at lave en handlingsorienteret opslagsog inspirationsbog, som er praktisk anvendelig i en leders arbejdshverdag, hvor der typisk ikke er tid til at fordybe sig i omfattende teoretisk stof. Samtidig har man som leder ofte brug for inspiration til konkret handling, som kan anvendes her og nu. Derfor kan Lederguidens enkelte dele og afsnit læses og anvendes uafhængigt af hinanden. Det er et gennemgående budskab, at hvis du ønsker at bevæge organisationskulturen, skal du også som leder kunne lade dig bevæge. For os og vores kolleger har anvendelse af de ledelsesgreb, som beskrives i Lederguiden, skabt nye ledelsesopmærksomheder og bidraget til at forme en retning for medarbejdernes fortolkning af den pædagogiske opgave i hverdagens mange sammenhænge.

Vi håber, at bogen også vil inspirere dig og tilføre fornyet energi til den spændende og vigtige opgave omkring etablering af en professionel evalueringskultur i dagtilbud!

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek

12 8077 Lederguiden.indd 12

05/01/2021 12.30

Om Lederguiden Lederguiden er en inspirationsbog til dig, som er dagtilbudsleder, pædagogisk leder, daglig leder, souschef, afdelingsleder, område- eller klyngeleder eller pædagogisk konsulent. Men også faglige fyrtårne, som har et særligt ansvar for at formidle indholdet i det fælles faglige grundlag til deres kolleger, eller pædagoger og pædagogstuderende, som ønsker at arbejde med faglig ledelse i fremtiden, kan hente inspiration i bogen. I Lederguiden præsenterer vi en stribe ledelsesgreb og en mødestruktur, som kan bruges til at imødekomme og foregribe nogle af de udfordringer og opgaver, som kan opstå i forbindelse med etableringen af en evalueringskultur. Udgangspunktet er, at god faglig ledelse er helt central, hvis der skal skabes god kvalitet i dagtilbuddet (Weinreich, 2017). I guiden kan du hente konkret inspiration til en professionel og innovativ ledelsespraksis, som sætter medarbejdernes faglige refleksion i forgrunden for ledelsesopgaven. Bogen giver dig mulighed for at finde nye ledelsesmæssige opmærksomheder, som er relevante i din ledelsespraksis, og nye måder at guide medarbejdere og kolleger til at få øje på flere kvalificerende handlemuligheder i hverdagen. Ligesom den styrkede pædagogiske læreplan forpligter de pædagogiske medarbejdere på at reflektere over og udvikle deres praksis, må du som leder også løbende søge ny viden og identificere nye måder at varetage din ledelsespraksis på. Afprøvningen af greb, refleksionsøvelser og elementer fra mødestrukturen, som er beskrevet i Lederguiden, kan inspirere til nyfortolkning af ledelsesidentiteten og understøtte udviklingen af ledelseskompetencer.

I en travl hverdag, hvor der ikke er meget tid til overs, er det nødvendigt at gøre faglig udvikling til en integreret del af den daglige ledelsespraksis, så du reflekterer, øver og lærer, samtidig med at du handler.

Nogle af de præsenterede ledelsesgreb vil sikkert virke genkendelige, mens andre greb måske vil opleves som utraditionelle – og derfor måske også som særligt potente i en kulturændringsproces, som implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan er.1 Ved at kombinere nogle af de foreslåede ledelsesgreb med en refleksionsunderstøttende mødestruktur kan du opnå en stærk rammesætning af ledelsesopgaven omkring etablering af en evalueringskultur.

1 Se mere om dette i Del 1 under afsnittet Kulturændringen i dagtilbud.

13 8077 Lederguiden.indd 13

05/01/2021 12.30

Læsevejledning Lederguiden er udformet, så du undervejs i din læsning gør den til din egen arbejdsbog. Bogen igennem inviteres du til at reflektere, gennemføre øvelser og prøvehandlinger samt nedskrive nogle af dine overvejelser og ledelseserfaringer. Tanken er, at bogens indhold først bliver relevant og brugbart, når det kobles til dine overvejelser om din egen ledelsespraksis.

Lederguiden består af tre dele. Første del beskriver det overordnede teoretiske og lovgivningsmæssige afsæt for bogens indhold. Her indkredser vi en forståelse af refleksionsunderstøttende ledelse gennem drøftelse af de to centrale begreber evalueringskultur og dokumentation. Vi præsenterer derefter en række kvalitetsparametre for en reflekterende evalueringskultur og for den refleksionsunderstøttende ledelse for at gøre det tydeligt, hvilken form for kvalitet Lederguidens indhold sigter efter.

I anden del, som udgør bogens tyngdepunkt, beskriver vi en række konkrete ledelsesgreb, som vi har gode erfaringer med at anvende i praksis. Grebene er fordelt over ti temaer, som repræsenterer forskellige vinkler på opgaven med faglig ledelse. Hvert tema introduceres med en indledende tekst, som beskriver formålet med grebene under temaet og kobler til teori. Tilsammen omhandler de ti temaer forskellige aspekter af og udfordringer forbundet med ledelsesopgaven og lederens forståelse af sin egen rolle i etableringen af en evalueringskultur. De enkelte greb kan plukkes ud og afprøves hver for sig eller kombineres på kryds og tværs. Konkrete eksempler, praksisfortællinger og udsagn illustrerer i små glimt andre lederes måder at anvende ledelsesgrebene på i praksis. Der indgår refleksionsspørgsmål, -øvelser og -redskaber, som kan anvendes i små analyser af egen ledelsespraksis, til afsøgning af orienteringspunkter for ledelsesopgaven og til at rammesætte medarbejdernes refleksion. Med det sidste tema sætter vi fokus på den vigtige og ofte oversete lederforberedelse. Her viser vi tilbage til flere af de præsenterede greb i Del 2 som eksempler på, hvordan de kan bruges i forberedelsen.

Lederguidens tredje og sidste del sætter fokus på opbygningen af en refleksionsunderstøttende mødestruktur til den praktiske organisering af medarbejderinddragelsen. Mødestrukturen udgør en konkret organisatorisk og metodisk stilladsering af refleksionsprocesserne, som sikrer, at evalueringsresultaterne hele tiden føres videre. Trin for trin beskriver vi, hvordan man som leder via mødestrukturen kan inddrage medarbejderne i en fortløbende udvikling og evaluering af det pædagogiske læringsmiljø gennem fagtematisk opbyggede personalemøder med tilhørende refleksions- og evalueringsredskaber. Desuden beskriver vi, hvordan mødestrukturen kan understøtte lederens

14 8077 Lederguiden.indd 14

05/01/2021 12.30

forberedelse, blandt andet med inddragelse af refleksionsøvelser på lederforberedelsesmøder. Den præsenterede mødestruktur skal ikke nødvendigvis iværksættes som en helhed. Der kan udvælges delelementer eller hentes inspiration til at drøfte og udvikle mødestrukturen i egen organisation.

Når du laver dine egne noter i bogen undervejs i din læsning og i din afprøvning af greb, gør du Lederguiden til din personlige bog. Du vil senere med friske øjne og nye perspektiver kunne vende tilbage til bogen og de refleksioner, du gjorde dig over din lederrolle og evalueringskulturen i egen organisation under din første læsning. Fastholdelsen af dine refleksioner i bogen og de tilhørende redskaber gør det også muligt for dig at drøfte dem med lederkolleger.

Helt i tråd med Lederguidens gennemgående budskab er denne form for dokumentation af egen refleksionspraksis et vigtigt redskab i en evalueringskultur, som hele tiden stræber efter at styrke den enkeltes faglige selvindsigt og skabe fokus på processen og bevægelsen.

Skabeloner og skemaer til refleksionsøvelserne kan hentes på www.dafoloforlag.dk/supplerendematerialer

15 8077 Lederguiden.indd 15

05/01/2021 12.30

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Lederguiden er en handlingsorienteret opslags- og inspirationsbog, der tager afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og anbefalinger fra Ledelseskommissionen. Bogen bidrager med inspiration til en professionel og innovativ ledelsespraksis, som sætter medarbejdernes faglige refleksion i forgrunden for ledelsesopgaven.

Lederguiden

Opgaven for ledere i dagtilbud er blevet mere kompleks. Med den styrkede pædagogiske læreplan er dagtilbuddene blevet forpligtede på at etablere og fastholde en evalueringskultur med henblik på løbende kvalitetssikring af læringsmiljøet, og det kræver en klar ledelsesmæssig rammesætning af det rum, hvori refleksion og evaluering finder sted.

Bogen består af tre dele: Første del beskriver det overordnede teoretiske og lovmæssige afsæt for bogens indhold. Andel del beskriver en række konkrete og testede ledelsesgreb, mens tredje og sidste del sætter fokus på opbygningen af en refleksionsunderstøttende mødestruktur.

Bogen igennem inviteres du som leder til at reflektere, gennemføre øvelser og prøvehandlinger samt nedskrive nogle af dine overvejelser og ledelseserfaringer. Herigennem får du mulighed for at finde nye opmærksomheder i din ledelsespraksis og nye måder at guide medarbejdere og kolleger til at få øje på flere handlemuligheder i hverdagen.

Bogen henvender sig til dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, daglige ledere, souschefer, afdelingsledere, område- eller klyngeledere og pædagogiske konsulenter. å www.dafolo.dk/supplerendematerialer kan du finde yderligere materiale samt hente P skabeloner og skemaer til bogens øvelser.

LÆRINGSMILJØER I DAGTILBUD

Læringsmiljøer af høj kvalitet gør en forskel for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Serien ”Læringsmiljøer i dagtilbud” sætter spot på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge stærke læringsmiljøer, der tilgodeser både barnet og børnefællesskabet, såvel som leg og læring. Målet er at skabe gode betingelser for børns udvikling og dermed styrke og lægge grunden for deres nysgerrighed og glæde ved at lære.

Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

I serien er blandt andet udkommet Fra intention til praksis - meningsfulde mål for læringsmiljøer i dagtilbud af Søren Smidt og Suzanne Krogh og Systematisk refleksion i pædagogisk praksis - nye handlemuISBN 978-87-7234-014-2 ligheder og bedre trivsel af Søren Fisker.

Lederguiden Greb til etablering af en evalueringskultur

ISBN 978-87-7234-014-2

Varenr. 8077

8077 omslag.indd 1

9 788772 340142

05/01/2021 15.59