Det, vi er sammen om

LÆREPLANSSERIEN

Varenr. 8034

8034_Omslag.indd 1

FÆ

T

AG

Udgivelserne dykker ned i læreplanens seks temaer og centrale emner som forældresamarbejde, planlægning, evaluering samt den vigtige leg. Serien henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud herunder dagplejen og er tænkt som en håndsrækning til det konkrete pædagogiske arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.

M

LÆREPLANSSERIEN Læreplansserien relaterer sig direkte til den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018.

Serien består af en række udgivelser, som alle giver konkrete bud på, hvordan arbejdet med læreplanen på bedste vis kan understøtte børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og derved forbedre kvaliteten af det enkelte dagtilbud herunder dagplejen.

DL

Denne antologi udfolder elementerne i det fælles pædagogiske grundlag ud fra en praktisk tilgang, hvor fokus er på, hvordan de hver især kan gribes an i en pædagogisk hverdag. Bogens sidste tre kapitler behandler de ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver i forhold til at realisere læreplanen i praksis. Og her kan særligt professionelle læringsfællesskaber spille en rolle.

SAMME R E I N V O G G A , PÆD ISK E O T G RU E LLE S N

Børnefællesskaber Pædagogisk læringsmiljø Forældresamarbejde Børn i udsatte positioner Sammenhænge Børnesyn Dannelse og børneperspektiv Leg Læring

Det, vi er sammen om

• • • • • • • • •

KRISTINA AVENSTRUP, NANETT BORRE, STIG BROSTRÖM, ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, STINE ELVERKILDE, TINE BASSE FISKER, OLE HENRIK HANSEN, SUSANNE HERMANSEN, SINE HUDECEK, LONE HYGUM, SUZANNE KROGH, INGE SCHOUG LARSEN, TORBEN NÆSBY, KIRSTEN BIRK LASSEN OG SØREN SMIDT

D

Det fælles pædagogiske grundlag definerer ni elementer, som er centrale i det pæ­da­ gogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse:

LÆREPLANSSERIEN

Hjørnestenene i den nye læreplan var seks reviderede læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag, som binder temaerne sammen. For første gang i en dansk kontekst blev der præsenteret en række grundforståelser og tilgange, som tilsammen udgør et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde – et udgangspunkt, vi er sammen om.

DE

Da den styrkede pædagogiske læreplan blev vedtaget i 2018, var formålet at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde i landets dagtilbud.

Læringsmiljø

I P R AK S I S

ISBN 978-87-7160-414-6

9 788771 604146

19/11/2020 08.35

LÆREPLANSSERIEN

KRISTINA AVENSTRUP, NANETT BORRE, STIG BROSTRÖM, ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, STINE ELVERKILDE, TINE BASSE FISKER, OLE HENRIK HANSEN, SUSANNE HERMANSEN, SINE HUDECEK, LONE HYGUM, SUZANNE KROGH, INGE SCHOUG LARSEN, KIRSTEN BIRK LASSEN TORBEN NÆSBY OG SØREN SMIDT

T

DL

FÆ

AG

DE

R SAMMEN E I ,V OM T GO GISK E A D E Æ GR D LLE S P UN

I P R AK S I S

8034 Indmad.indd 1

19/11/2020 08.38

Kristina Avenstrup, Nanett Borre, Stig Broström, Andreas Rasch-Christensen, Stine Elverkilde, Tine Basse Fisker, Ole Henrik Hansen, Susanne Hermansen, Sine Hudecek, Lone Hygum, Suzanne Krogh, Inge Schoug Larsen, Kirsten Birk Lassen, Torben Næsby og Søren Smidt Det, vi er sammen om

Det fælles pædagogiske grundlag i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2020 © 2020 Dafolo A/S og forfatterne Omslagsdesign: Nathali Rønning Lassen Forsideillustration: Marie Priem Forlagsredaktion: Esben Klange

N VA

EM ÆRK

E

T

S

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Svanemærket trykkeri 5041 0826 Miljømærket tryksag 1234 5678

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.ibornehojde.dk - www.dafolo-online.dk - www.dafolo-tools.dk Varenr. 8034 ISBN 978-87-7160-414-6

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

8034 Indmad.indd 2

19/11/2020 08.38

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kapitel 1 · Hvad er det nye ved det fælles pædagogiske grundlag? . . . . . . . 15 Af Andreas Rasch-Christensen Et tværgående perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Læreplanen står også på værdibaserede formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Et samlende grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Implikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kompromisser og kompleksitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Styrket evalueringskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Styrket pædagogisk ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Samarbejdet mellem dagtilbud og kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Opsamling og perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Kapitel 2 · Børnefællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Af Suzanne Krogh og Søren Smidt Børnefællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Børnefællesskaber og de tre læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Børnefællesskaber i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Suttetyven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Appelsinspytterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Kravle- og danselegen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Børnefællesskaber for alle børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

8034 Indmad.indd 3

19/11/2020 08.38

Evaluering af børnefællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Kapitel 3 · Pædagogiske læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Af Lone Hygum Definition og diskussion af begrebet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 På besøg i Gyngestolens pædagogiske læringsmiljø: Når sten kan blive til suppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 De fysiske rammer i et dagtilbud: Månens forvandling . . . . . . . . . . . . . . 53 De voksnes tilstedeværelse i det pædagogiske læringsmiljø . . . . . . . . . 56 Læring og udvikling: Langsigtede pejlemærker i det pædagogiske læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Droneblik på det pædagogiske læringsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Kapitel 4 · Forældresamarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Af Kirsten Birk Lassen Hvad er forældresamarbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Samarbejde er at skabe sammenhæng for barnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Fælles afsæt for samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Forældresamarbejde – hvor og hvornår? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Grå zone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Hvid, grøn, gul og orange zone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hvor og hvornår kan forældrene være med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Gør løbende status på forældresamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Lad os komme i gang – børnene venter! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Kapitel 5 · Børn i udsatte positioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Af Tine Basse Fisker Hvad vil det sige at være udsat? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Faktorernes orden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 De blinde vinkler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

4 8034 Indmad.indd 4

19/11/2020 08.38

Hvad så med Karla? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 At få øje på det usynlige barn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 At ændre børns kurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Kapitel 6 · Børn som medskabere af sammenhængende overgange . . . . . 95 Af Inge Schoug Larsen Den nødvendige, men ikke givne sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Overgange er komplekse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Sammenhængende overgange som arenaer for udvikling . . . . . . . . . . . . 98 Læringsspor og spejlpraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Den vigtige modtagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Sammenhængende overgange som udviklingskontekster for de fagprofessionelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Overgangsobjekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Overgangs- og grænseobjekter i samarbejdet om skolestart . . . . . . . . 104 Børn som medskabere af sammenhængende overgange . . . . . . . . . . . 105 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kapitel 7 · Barnesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af Ole Henrik Hansen og Mads Henrik Hansen At gå fra børnekonvention og dagtilbudslov til barnet . . . . . . . . . . . . . .

At barnet har en værdi i sig selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At barnet er aktiv medskaber af egen læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At barnet skal føle sig set og forstået . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At barnet skal opleve, at det har en demokratisk stemme . . . . . . . . . . .

Hvordan opnås kvalitet i dagtilbud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At skabe pædagogisk iscenesættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At skabe deltagelse fremfor kontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At give tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

At se det nordiske perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

111 111 115 116 117 118 119 121 123 124 126 127

5 8034 Indmad.indd 5

19/11/2020 08.38

Kapitel 8 · Dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Af Torben Næsby Den styrkede pædagogiske læreplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Organisering af læringsmiljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 Effektive dagtilbud og læreplansbaseret pædagogik . . . . . . . . . . . . . . 131 Klassisk dannelsesteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Dannelse i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Leg, kreativitet og dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Pædagogens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Evaluering af dannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Kapitel 9 · Leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Af Nanett Borre Legens udvikling over tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Hvad er ”ægte leg”? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Leg er ikke arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Leg er ikke virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Legen er udtryksfuld og undersøgende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Når vi kaster guldkorn og puster liv i legen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Om at blande sig kvalificeret udenom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Legekompetencer for små og store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Kapitel 10 · Læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Af Stig Broström En første definition af læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Sammenhæng mellem læring og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 Hvordan læring sker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Læring via tilegnelse og konstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 Et dynamisk læringsbegreb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 Praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Regnbuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Kan mennesker flyve? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 Læring gennem dialogisk læsning og leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 Kan man kontrollere børns læring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

6 8034 Indmad.indd 6

19/11/2020 08.38

Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Kapitel 11 · Fra viden til praksis via implementering . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Af Susanne Hermansen Hvad er implementering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Tilgange til implementering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 Hele organisationen skal spille med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Implementering sker i trin og kræver en systematisk tilgang . . . . . . . . . 175 Ledelsens særlige overvejelser over implementeringsprocessen . . . . . 178 I kan møde modstand mod det nye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Den vigtige kommunikation undervejs i implementeringen . . . . . . . . . 181 Evaluering af implementeringsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Kapitel 12 · Professionelle læringsfællesskaber som evalueringskultur til udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø . . . . . . . 187 Af Stine Elverkilde Professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Kollegialt samarbejde med kollektivt fokus på læring . . . . . . . . . . . . . . 190 Udfordringer ved læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Deprivatiseret praksis med respekt og tillidsfulde relationer . . . . . . . . 195 Deprivatisering af praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Læreplanen som fælles vision og værdi for samarbejdet i professionelle læringsfællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Distribueret ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Understøttende strukturer og relationelle vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 Kapitel 13 · Ledelse af reflekterende læringsmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . 205 Af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek Ledelsesopgaven i forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Et gennemgribende fokusskifte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Ledelse tæt på praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Ledelsesfortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210

7 8034 Indmad.indd 7

19/11/2020 08.38

Retningsformende sprogbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Fokus på hverdagslogikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214 Målrettet forstyrrelse af normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 Afprivatisering af ledelsespraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Brug af refleksionsredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 224 Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227

8034 Indmad.indd 8

19/11/2020 08.38

Indledning De danske dagplejer, vuggestuer og børnehaver gør hver dag en stor forskel for de børn og forældre, der kommer hos dem.

Med rette har dagtilbudsområdet da også oplevet en stor forskningsmæssig og politisk opmærksomhed de senere år, da forskning viser, at den forskel, som dagtilbud af høj kvalitet gør, faktisk kan vare ved og ruste børnene bedre til både skole og det videre liv (Taggart, 2019) – og i et samfundsøkonomisk perspektiv kan det faktisk betale sig at investere pengene, mens børnene er små (Heckman, 2018).

Da den styrkede pædagogiske læreplan blev politisk vedtaget i 2018, var formålet også at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde, der allerede finder sted (Børne- og Socialministeriet, 2018).

Hjørnestenene i denne nye læreplan var seks reviderede læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag – hvor sidstnævnte er en nyskabelse på det danske dagtilbudsområde. Det er første gang, at der nationalt præsenteres nogle grundforståelser og tilgange, som kan udgøre et fælles fundament for det pædagogiske arbejde – netop være det, vi er sammen om.

I det fælles pædagogiske grundlag defineres ni elementer, som er centrale i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse: Børnefællesskaber, Pædagogisk læringsmiljø, Forældresamarbejde, Børn i udsatte positioner, Sammenhænge, Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg og Læring.

Det visuelle udgangspunkt for den styrkede pædagogiske læreplan er ”læreplansblomsten”, som den er blevet kaldt. Du kan se den i fuldt flor blandt børn i dagtilbud på denne bogs forside. Den indeholder det pædagogiske

9 8034 Indmad.indd 9

19/11/2020 08.38

grundlags ni elementer på de blå blade i midten, og de seks læreplanstemaer er blomstens røde kronblade.

I denne antologi udfolder vi de ni centrale elementer i det pædagogiske grundlag i hvert sit kapitel gennem en praktisk tilgang, hvor fokus er på, hvordan det kan gribes an i en pædagogisk hverdag. De bliver med andre ord omsat til praksis i børnehøjde.

Med den styrkede pædagogiske læreplan fulgte også et udtalt fokus på lederens rolle. Bogens sidste tre kapitler tager derfor fat på, hvad der organisatorisk og ledelsesmæssigt skal til for at læreplanen realiseres i praksis.

Ifølge lovteksten er lederen ”ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø” (Dagtilbudsloven, § 9, stk. 2).

Lederen – eller ledelsen – skal med andre ord understøtte, at der løbende reflekteres over de pædagogiske læringsmiljøer, og at det vurderes, om de understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Lederen skal understøtte, at disse refleksioner over egen praksis finder sted i nogle rammer, hvor det kan blive til en kultur i det enkelte dagtilbud. Refleksion er ikke det samme som evaluering, men for at der kan finde evaluering sted, må der være refleksion (Dinesen, 2020).

For at imødekomme og understøtte øget refleksion og evaluering indeholder alle kapitler i denne antologi forslag til, hvordan evaluering kan indtænkes i praksis – ud fra kapitlets specifikke fokus.

Professionelle læringsfællesskaber Hvis det fælles pædagogiske grundlag skal blive et fælles fundament for den pædagogiske praksis i dagtilbud, stiller det nye krav til både ledelse og medarbejdere. Det kalder på, at retningen for det pædagogiske arbejde står tydeligt i både vision og værdier, at vejen banes for en deprivatisering af praksis, og der skabes rum og rammer for ikke kun børnenes, men også de profes-

10 8034 Indmad.indd 10

19/11/2020 08.38

sionelles udvikling og læring. Det er med andre ord i arbejdet som et professionelt læringsfællesskab, at viden omsættes og oversættes til handlinger i praksis (Elverkilde, 2019).

Vi håber således, at denne antologi kan være et konkret bidrag ind i arbejdet med at udfolde og levendegøre elementerne i det fælles pædagogiske grundlag – så det pædagogiske arbejde i endnu højere grad kan komme til at gøre en forskel for både børn (og voksne) i dagtilbud.

Bogens opbygning

I bogens Kapitel 1 – Hvad er det nye ved det fælles pædagogiske grund-

lag? introducerer Andreas Rasch-Christensen til det fælles pædagogiske grundlag, dets afsæt og ambitioner samt det brede samarbejde, det bygger på. Kapitlet beskriver desuden, hvordan netop ambitionen om at inddrage et bredt udvalg af væsentlige aktører har haft indvirkning på udvælgelsen af grundlagets centrale begreber.

I Kapitel 2 – Børnefællesskaber rettes fokus mod det første af i alt ni elementer, som det fælles pædagogiske grundlag rummer. I kapitlet beskriver Suzanne Krogh og Søren Smidt, hvordan børn indgår i fællesskaber dagen igennem – både i børnenes selvorganiserede leg med hinanden, men også i rutinerne og i de aktiviteter, hvor de voksnes organisering og rammesætning spiller en vigtig rolle. Kapitlet giver råd og vejledning til at understøtte børnefællesskaberne, så alle børn får styrket deres deltagelsesmuligheder i hverdagen.

I Kapitel 3 – Pædagogiske læringsmiljøer beskriver Lone Hygum, hvordan det er muligt at skabe et systematisk overblik over et pædagogisk læringsmiljø ud fra tre vinkler: det strukturelle (rammerne), det processuelle (relation­ erne) og det didaktisk-pædagogiske (støtte til og fokus på udvikling). Kapitlet rummer eksempler på dagtilbud, som arbejder med forskellige dele af det pædagogiske læringsmiljø, og præsenterer værktøjer, der kan understøtte den interne evaluering af læringsmiljøet.

11 8034 Indmad.indd 11

19/11/2020 08.38

I Kapitel 4 – Forældresamarbejde undersøger Kirsten Birk Lassen samarbejdet mellem dagtilbud og hjem ud fra barnets perspektiv: Hvad er det, barnet har brug for, og hvordan kan forældre og det pædagogiske personale sammen sikre de bedste vilkår for barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse?

I kapitlet introduceres den såkaldte zonemodel, der kan understøtte en systematisk tilgang til forældresamarbejdet.

Kapitel 5 – Børn i udsatte positioner ser nærmere på årsager til, definitioner af og handlemuligheder i forhold til børn i udsatte positioner. I kapitlet diskuterer Tine Basse Fisker, hvad udsathed kan bestå af, og hvordan det pædagogiske personale i højere grad kan få øje på og understøtte det udsatte barn i hverdagen.

I Kapitel 6 – Børn som medskabere af sammenhængende overgange sætter Inge Schoug Larsen fokus på, hvordan børn kan sikres en tryg overgang fra én institutionskontekst til en anden. En væsentlig pointe i kapitlet er, at børnenes egne stemmer og aktuelle behov medtænkes i enhver overgangsproces.

Kapitlet introducerer desuden brugen af de såkaldte overgangsobjekter, der kan fungere som et trygt holdepunkt i de nye omgivelser.

I Kapitel 7 – Barnesyn undersøger Ole Henrik Hansen med hjælp fra sin søn, Mads Henrik Hansen, hvordan barnesynet kommer til udtryk i den pædagogiske praksis. Kapitlet gennemgår begreber som medbestemmelse, medansvar og lighed og diskuterer, hvordan det er muligt at bedrive en pædagogik, som har barnets initiativer, skabertrang, emotionelle rettethed og bidrag for øje.

Kapitel 8 – Dannelse undersøger, hvordan begrebet dannelse fletter sig ind i den pædagogiske hverdag i et nært samspil med legen, pædagogiske rutiner og de spontane såvel som vokseninitierede aktiviteter. I kapitlet beskriver Torben Næsby, hvordan samspil, relationer, lege og oplevelsen af ”nye verdener” er vigtige elementer i barnets dannelse, hvor han understreger, at pædagogen må finde en balance mellem at stille sig til rådighed for en leg og skabe passende udfordringer, men samtidig formå at lade børnene beholde initiativet.

12 8034 Indmad.indd 12

19/11/2020 08.38

I bogens Kapitel 9 – Leg ser Nanett Borre nærmere på legens rolle i barnets hverdag. Kapitlet beskriver, hvordan der i den daglige praksis kan skabes rum og plads til, at legen kan udfolde sig, hvordan pædagogen kan blande sig kvalificeret udenom, og hvordan den energifyldte risikoleg kan skabe børn med stærke livsmuskler.

I Kapitel 10 – Læring er fokus på at beskrive, hvad børns læring består af.

Stig Broström præciserer forståelsen af læring ved hjælp af et dynamisk, legeorienteret læringsbegreb, hvor social interaktion, leg, kreativitet og udfordringer i det daglige kan fungere som bagtæppet for børns læring i en pædagogisk praksis.

I Kapitel 11 – Fra viden til praksis via implementering ser Susanne Hermansen nærmere på det samarbejde om implementering, som ledere og medarbejdere må udføre i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan. Kapitlet gennemgår de forskellige muligheder og faser i forhold til implementering, eventuelle udfordringer og hvordan det er muligt at evaluere på selve implementeringsprocessen.

I Kapitel 12 – Professionelle læringsfællesskaber som evalueringskultur til udvikling og kvalificering af det pædagogiske læringsmiljø beskriver Stine Elverkilde, hvordan de professionelle læringsfællesskaber kan fungere som en ramme for det lærende samarbejde mellem medarbejdere, som i mødet med børnenes læring løbende sørger for at justere på praksis og tilpasse metoder for bedst muligt at kunne understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

I bogens sidste kapitel – Kapitel 13 – Ledelse af reflekterende læringsmiljøer – ser Kristina Avenstrup og Sine Hudecek nærmere på den ændrede ledelsesopgave, der knytter sig til den styrkede pædagogiske læreplan, særligt med fokus på etableringen af en evalueringskultur. Kapitlet beskriver udfordringer og opmærksomheder og præsenterer en række konkrete ledelsesgreb og orienteringspunkter.

13 8034 Indmad.indd 13

19/11/2020 08.38

Du kan finde redskaberne fra bogens kapitler på www.dafolo.dk/læreplansserien. Her kan du også dykke ned i de seks reviderede læreplanstemaer, der beskrives i ”Læreplansserien” fra Dafolo, hvor hvert tema i sin egen udgivelse udfoldes i praksis.

Mette Johnsen Elbeck, forlagsredaktør, og Esben Klange, forlagsredaktør og redaktør på denne bog

Litteratur Børne- og Socialministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Børne- og Socialministeriet.

Børne- og Undervisningsministeriet (2020). Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LBK nr. 1326 af 09/09/2020. Børne- og Undervisningsministeriet.

Dinesen, M. S. (2020). Evalueringskultur i dagtilbud – hvad det er, og hvordan vi får det. Frederikshavn: Dafolo.

Elverkilde, S. (2019). Ledelse af professionelle læringsfællesskaber i dagtilbud – fra ny viden til nye handlinger i praksis. Frederikshavn: Dafolo.

Heckman, J. (2018). Uddannelse, færdigheder og synapser. I: Ottsen, C. & Rasmussen, D. B. (Red.), Tidlig indsats i dagtilbud – perspektiver på Heckman-kurven. Frederikshavn: Dafolo.

Taggart, B. (2019). Børnehavens betydning – med Brenda Taggarts egne ord.

Frederikshavn: Dafolo.

14 8034 Indmad.indd 14

19/11/2020 08.38

LÆREPLANSSERIEN

Varenr. 8034

8034_Omslag.indd 1

FÆ

T

AG

Udgivelserne dykker ned i læreplanens seks temaer og centrale emner som forældresamarbejde, planlægning, evaluering samt den vigtige leg. Serien henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud herunder dagplejen og er tænkt som en håndsrækning til det konkrete pædagogiske arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan.

M

LÆREPLANSSERIEN Læreplansserien relaterer sig direkte til den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018.

Serien består af en række udgivelser, som alle giver konkrete bud på, hvordan arbejdet med læreplanen på bedste vis kan understøtte børns trivsel, læring, udvikling og dannelse og derved forbedre kvaliteten af det enkelte dagtilbud herunder dagplejen.

DL

Denne antologi udfolder elementerne i det fælles pædagogiske grundlag ud fra en praktisk tilgang, hvor fokus er på, hvordan de hver især kan gribes an i en pædagogisk hverdag. Bogens sidste tre kapitler behandler de ledelsesmæssige og organisatoriske opgaver i forhold til at realisere læreplanen i praksis. Og her kan særligt professionelle læringsfællesskaber spille en rolle.

SAMME R E I N V O G G A , PÆD ISK E O T G RU E LLE S N

Børnefællesskaber Pædagogisk læringsmiljø Forældresamarbejde Børn i udsatte positioner Sammenhænge Børnesyn Dannelse og børneperspektiv Leg Læring

Det, vi er sammen om

• • • • • • • • •

KRISTINA AVENSTRUP, NANETT BORRE, STIG BROSTRÖM, ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN, STINE ELVERKILDE, TINE BASSE FISKER, OLE HENRIK HANSEN, SUSANNE HERMANSEN, SINE HUDECEK, LONE HYGUM, SUZANNE KROGH, INGE SCHOUG LARSEN, TORBEN NÆSBY, KIRSTEN BIRK LASSEN OG SØREN SMIDT

D

Det fælles pædagogiske grundlag definerer ni elementer, som er centrale i det pæ­da­ gogiske arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse:

LÆREPLANSSERIEN

Hjørnestenene i den nye læreplan var seks reviderede læreplanstemaer og et fælles pædagogisk grundlag, som binder temaerne sammen. For første gang i en dansk kontekst blev der præsenteret en række grundforståelser og tilgange, som tilsammen udgør et fælles udgangspunkt for det pædagogiske arbejde – et udgangspunkt, vi er sammen om.

DE

Da den styrkede pædagogiske læreplan blev vedtaget i 2018, var formålet at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde i landets dagtilbud.

Læringsmiljø

I P R AK S I S

ISBN 978-87-7160-414-6

9 788771 604146

19/11/2020 08.35