1 minute read

Professionelle læringsfællesskaber

grundlags ni elementer på de blå blade i midten, og de seks læreplanstemaer er blomstens røde kronblade.

I denne antologi udfolder vi de ni centrale elementer i det pædagogiske grundlag i hvert sit kapitel gennem en praktisk tilgang, hvor fokus er på, hvordan det kan gribes an i en pædagogisk hverdag. De bliver med andre ord omsat til praksis i børnehøjde.

Med den styrkede pædagogiske læreplan fulgte også et udtalt fokus på lederens rolle. Bogens sidste tre kapitler tager derfor fat på, hvad der organisatorisk og ledelsesmæssigt skal til for at læreplanen realiseres i praksis.

Ifølge lovteksten er lederen ”ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø” (Dagtilbudsloven, § 9, stk. 2).

Lederen – eller ledelsen – skal med andre ord understøtte, at der løbende reflekteres over de pædagogiske læringsmiljøer, og at det vurderes, om de understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Lederen skal understøtte, at disse refleksioner over egen praksis finder sted i nogle rammer, hvor det kan blive til en kultur i det enkelte dagtilbud. Refleksion er ikke det samme som evaluering, men for at der kan finde evaluering sted, må der være refleksion (Dinesen, 2020).

For at imødekomme og understøtte øget refleksion og evaluering indeholder alle kapitler i denne antologi forslag til, hvordan evaluering kan indtænkes i praksis – ud fra kapitlets specifikke fokus.

Hvis det fælles pædagogiske grundlag skal blive et fælles fundament for den pædagogiske praksis i dagtilbud, stiller det nye krav til både ledelse og medarbejdere. Det kalder på, at retningen for det pædagogiske arbejde står tydeligt i både vision og værdier, at vejen banes for en deprivatisering af praksis, og der skabes rum og rammer for ikke kun børnenes, men også de profes-

This article is from: