At udvikle et sprog – Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst by Dafolo

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.

Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer, som spejler Tomasellos enorme forskning: Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser. Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter. Tema 3: Små børn samarbejder da! Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser. Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre. Bogen er redigeret af børnesprogsforsker og ph.d. Pia Thomsen med bidrag fra Cecilia Brynskov, Annette Esbensen, Michael Jeffrey Farrar, Kristine Jensen de López, Ole Henrik Hansen, Charlotte Ringsmose, Lone Svinth, Michael Tomasello og Fabio Trecca.

Serien Sprog, udvikling og læring sætter fokus på nogle vigtige problemstillinger i det spændende arbejde med børns sproglige læring og giver de voksne et godt fundament at arbejde ud fra. Serien ser på sprog ud fra flere forskellige perspektiver og indeholder såvel teoretiske som praktiske udgivelser. Bøgerne i serien henvender sig til pædagoger i daginstitutioner, dagplejere, pædagogiske konsulenter på 0-6-årsområdet, lærere i indskolingen og talehørelærere samt studerende på pædagogiske grund-, efter- og videreuddannelser. I serien er blandt andet udkommet bøgerne: Det fortællende barn – sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere (Pia Thomsen) og Fysiske sprogmiljøer – en forskningsforankret guidebog (Justin Markussen-Brown). Varenummer 7493

ISBN 978-87-7234-135-4

9 788772

341354

At udvikle et sprog – Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst

I denne udgivelse får du som læser mulighed for at dykke ned i Tomasellos betydningsfulde forskning. Bogen indeholder fem centrale tekster af Tomasello i en dansk oversættelse. Hver tekst følges af danske forfattere, sprogforskere og børneforskeres bud på, hvordan Tomasellos teorier og undersøgelser kan forstås og anvendes i en dansk kontekst.

PIA THOMSEN (red.)

At udvikle et sprog Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst

Pia Thomsen (red.)

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 1

25.08.2021 10.51

Cecilia Brynskov, Annette Esbensen, Michael Jeffrey Farrar, Kristine Jensen de López, Ole Henrik Hansen, Charlotte Ringsmose, Lone Svinth, Pia Thomsen (red.), Michael Tomasello, Fabio Trecca At udvikle et sprog Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst 1. udgave, 1. oplag, 2021 © 2021 Dafolo A/S og forfatterne Serieredaktion: ph.d. Pia Thomsen Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff, Astrid Holtz Yates og Mette Johnsen Elbeck Manuskriptet er fagfællebedømt efter kriterierne i den bibliometriske forskningsindikator. Bedømmelsesudvalget består af: ph.d. Rikke Vang Christensen, ph.d. Laila Kjærbæk Hansen, ph.d. Anne Holmen, ph.d. Kristine Jensen de López, ph.d. Malene Slott og ph.d. Torkil Østerby. Kapitel 1 er oversat af Joachim Wrang efter: Tomasello, M. (2003). The key is social cognition. I Genthner, D., & Goldin-Meadow, S. (Red.), Languages in Mind: Advances in the Study of Language and Thought, 47-57. Cambridge, MA: MIT Press. Kapitel 4 er oversat af Joachim Wrang efter: Tomasello, M., & Farrar, M. J. (1986). Joint attention and early language. Child Development, 57, 1454-1463. Kapitel 8 er oversat af Joachim Wrang efter: Tomasello, M. (2007). Cooperation and communication in the 2nd year of life. Society for Research in Child Development, 1(1), 8-12. Kapitel 10 er oversat af Joachim Wrang efter: Tomasello, M. (2000). The item-based nature of children’s early syntactic development. Trends in Cognitive Science, 4(4), 156-163. Kapitel 12 er oversat af Joachim Wrang efter: Tomasello, M. (2014). The ultra-social animal. European Journal of Social Psychology, 44, 187-194 Omslagsdesign: Studio Sabine Brandt Layout: Jane Rasmussen, Haurum Grafisk Forsidefoto: Shutterstock

N VA

EM ÆRK

E T

Grafisk produktion: Jypa, Frederikshavn Miljømærket tryksag 1234 5678

Svanemærket trykkeri 5041 0826

Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk

Hos Dafolo ønsker vi sammen med andre at bidrage og inspirere til, at børn, unge og voksne kan lære, trives og være.

Serie: Sprog, udvikling og læring ISSN 2445-5407 Varenr. 7493 ISBN 9788772341354

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 2

25.08.2021 10.51

Indhold

Indledning • At danne et menneske – en hyldest til Michael Tomasello . . . . . . . . . . . . . 5 Af Pia Thomsen

Tema 1 • Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kapitel 1 • Nøglen er social kognition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Af Michael Tomasello Kapitel 2 • Børns sprogtilegnelse – arv eller miljø? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Af Cecilia Brynskov Kapitel 3 • Kommunikation, sprog og kognition – et trekløver af socialkognitive færdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Af Kristine Jensen de López

Tema 2 • Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Kapitel 4 • Fælles opmærksomhed og tidligt sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Af Michael Tomasello og Michael Jeffrey Farrar Kapitel 5 • Fælles opmærksomhed – mere end bare at være sammen . . . . . . . . . . . . . 79 Af Charlotte Ringsmose Kapitel 6 • Fælles opmærksomhed udvikler kulturbærende individer . . . . . . . . . . . . . . 93 Af Ole Henrik Hansen Kapitel 7 • Fælles opmærksomhed hos børn med autisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Af Cecilia Brynskov

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 3

25.08.2021 10.51

Tema 3 • Små børn samarbejder da! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Kapitel 8 • Samarbejde og kommunikation i det andet leveår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Af Michael Tomasello Kapitel 9 • Når børnehavebørn samarbejder om at udfordre institutionelle normer og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 Af Lone Svinth

Tema 4 • Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Kapitel 10 • Den enhedsbaserede karakter af børns tidlige syntaktiske udvikling . . 151 Af Michael Tomasello Kapitel 11 • At bygge et sprog – 1 til 3-årige danske børns grammatiske udvikling . 173 Af Pia Thomsen

Tema 5 • At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Kapitel 12 • Det ultrasociale dyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Af Michael Tomasello Kapitel 13 • Barnets særlige sociale forståelse – hvor stammer den fra, og hvilken rolle spiller den for sprogtilegnelsen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 Af Fabio Trecca Kapitel 14 • Arbejdshukommelse og sproglig udvikling hos børn med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser – indsigter fra kognitiv bearbejdning til forståelsen af sociale fællesskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 Af Annette Esbensen Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 4

25.08.2021 10.51

Indledning

At danne et menneske – en hyldest til Michael Tomasello

Af Pia Thomsen ”Det var mærkeligt,” tænkte jeg, første gang jeg læste Michael Tomasellos enorme publikationsliste igennem fra ende til anden. Mine tanker fortsatte. Manden har jo skrevet om tidens nye sort, siden han startede sin karriere i 1983. Pludselig gik det op for mig: Jeg havde taget fejl. Jeg skulle vende min forståelse på hovedet. Tomasello har ikke undersøgt de emner, der er populære i tiden. Han er tidsånden. Det er os andre, forskere, praktikere og debattører, der har fulgt hans spor. Han har været udviklingspsykologiens, børnesprogtilegnelsens og den komparative psykologis største influencer gennem snart fire årtier. En slags rockstjerne i forskningens verden med venteliste til samarbejder, oceaner af samarbejdspartnere og tiggende ph.d.-studerende i venteværelset. Det er forståeligt. Hvem vil ikke gerne på besøg i de ”laboratorier”, hvor han og kollegaerne undersøger såvel menneskebørn som dyrebørn? Michael Tomasello har utrætteligt og med en empirisk superheltekraft bidraget til at besvare spørgsmålene: Hvem er vi? Hvordan udvikles barnet over tid? Og hvad er særligt for menneskearten? Ja, hvordan dannes vi som mennesker? Tomasellos afsæt har altid været, at vi bliver mennesker i et dynamisk og gensidigt samspil med omgivelserne. Det er derfor denne antologis helt centrale budskab, at læring og udvikling er en gradvis dannelsesproces. Antologien er tænkt som en hyldest til en forsker, der har betydet alverden for, hvordan jeg tænker, forstår og analyserer læring og udvikling hos børn. Den er ment som en tak for inspirationen, og den er skrevet, fordi jeg gerne vil bidrage til, at så mange studerende, pædagoger, lærere og psykologer (andre skal også være velkomne) får mulighed for at glædes over Tomasellos enorme vid og empiriske styrke. En af bidragyderne skrev til mig i en mail: ”Tak for, at jeg må bidrage til antologien. Jeg har i flere år glemt at læse Tomasello, fordi jeg var optaget af andre områder, men nu mærker jeg den fryd og glæde, det er at genopdage hans forfatterskab”. For mig personligt har det været en udsøgt fornøjelse at læse nogle af hans nøgletekster, som jeg kender så godt på engelsk, nu på dansk. Jeg har læst ordene

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 5

25.08.2021 10.51

på en ny måde og måske forstået dybden af hans indsigter bedre. En stor del af den glæde skyldes også Joachim Wrangs gode oversættelser. Tak! Kære læser, jeg håber, du får lyst til at kaste dig over Tomasellos forfatterskab på samme sultne måde, som jeg ved, bidragyderne i antologien har gjort. Og til alle bidragydere: Tak for jeres kæmpe indsatser, jeres udstrakte tålmodighed med tilblivelsesprocessen og for samarbejdet.

Hvem er Michael Tomasello? Jeg har mødt Michael Tomasello flere gange. Han er betagende, klog, eftertænksom og en smule tilbagetrukket. Da jeg besøgte forskergruppen på Max Planck i Leipzig i år 2000 som helt nyslået ph.d.-studerende, mødte jeg en usædvanlig dedikeret Tomasello, der lever og ånder for at forske og bidrage til den komparative udviklingspsykologi. Gennem arbejdet forsøger han hele tiden at få en bedre forståelse af, hvordan ”barnet” hos både mennesker og dyr udvikler sig gennem samspillet med omgivelserne, for at nærme sig nogle svar på, hvordan vi evolutionært som art har udviklet de komplekse kompetencer, vi i dag besidder. Forestil dig at sidde i en stor konferencesal blandt fagfæller og mennesker, som fra forskellige afsæt interesserer sig for børn, udviklingspsykologi, kognition hos både mennesker og dyr og sprogudvikling. Vi er meget forskellige, men vi har en fælles intention: Vi er kommet for at høre Tomasello, og vi ved, at vi alle får nye indsigter med hjem. At favne så bredt og at servere teoretiske pointer, nye hypoteser og inspiration på baggrund af et ofte overvældende empirisk grundlag er de færreste forskere forundt. Michael Tomasello gør det. Og han gør det igen og igen. Med mere end 100.000 citationer og 390 publikationer (sidst jeg talte!) er Michael Tomasello efter enhver målestok en af de absolut mest betydningsfulde forskere inden for den socialkognitive videnskab i moderne tid. Men hvordan landede han i sin helt egen liga? Hans virke begynder med en kandidatuddannelse i psykologi i 1972, hvor han specialiserer sig i eksperimentel psykologi. Frem for at tænke psykologi ved skrivebordet er han særligt optaget af empirisk at efterprøve nogle af de store udviklingspsykologiske hypoteser og teorier. En af de første, han kaster sig over, er Jean Piaget og hans kognitive stadieteorier. Selvom Tomasello anser teorierne som et vægtigt modsvar til behavioristernes stimuli-respons-læringsforståelse, problematiserer han stadieteoriernes universelle teoriforståelse. Tomasello undrer sig blandt andet over, hvorfor Piaget ikke (i højere grad) inddrager omgivelserne og børnefællesskabet som det centrale i selve lærings- og udviklingsprocessen. Det er i hans empiriske søgen efter svar, han møder Jerome Bruner og Ernst Von Glaserfeld, hvis eklektiske tankeformer og teorier udfoldede Vygotskys forståelse af omgivelser og samspil på nye måder. For datiden var deres konklusioner radikale: Andre har ikke alene betydning for barnets sociale udvikling. Andre

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 6

25.08.2021 10.51

indvirker direkte på barnets kognitive udvikling. I moderne hjerneforskning kender vi denne gensidige vekselvirkning mellem arv og miljø som epigenetik, men for datiden var det banebrydende. Tomasello fik altså – tidligere end de fleste – næse for moderne neuropsykologi og -biologi. Fra et udviklingspsykologisk perspektiv afsøgte han allerede i 1980’erne, hvordan hjernens struktur og funktion påvirkes af de erfaringer, vi får i samspillet med omgivelserne. Han spurgte: Hvilke muligheder har barnet for kulturel læring? Og hvilke udviklingsmuligheder stiller de nære omsorgspersoner til rådighed for barnet? Som relativ ung forsker tager han således livtag med de universalistiske teorier anført af den amerikanske lingvist Noam Chomsky. Tomasello stiller sig især kritisk over for Chomskys negative input-hypotese, altså tanken om, at børn ikke skal lære noget, fordi inputtet er fattigt eller decideret forkert (vi laver alle masser af sproglige fejl). Barnet kunne altså ikke udlede de nødvendige sproglige strukturer. Derfor måtte de være medfødte. Tomasellos omkring 390 forskningsartikler er grundlæggende ét stort modsvar. De handler nemlig om, hvordan sprog ikke læres på særlige måder, hvordan barnets læring ikke adskiller sig fundamentalt fra chimpansernes, og om hvordan socialiteten påvirker alt, hvad vi lærer og danner sammen som mennesker. Efter sin ph.d.-grad i 1980 blev han ansat på det psykologiske fakultet på Emory University. Fokus skulle snart ændre sig. Allerede i 1982 fik han nemlig tilbudt et adjungeret professorat på Yerkes Primate Center, hvor han var tilknyttet frem til 1998. ”Pludselig faldt brikkerne på plads for mig i min udviklingsforståelse: Jeg havde jo adgang til både børn og chimpanser, og det førte til reel life komparative studier”, har han sagt i et interview med PNAS i 2018 (Viegas, 2018). På Yerkes udforskede han i dybden, hvordan både chimpanser og mennesker symboliserer og bruger redskaber som led i den kulturelle læring på tværs af generationer. Det var også i denne periode, at han sammen med kollegaer blev optaget af evolutionært at belyse, hvorfor netop hunden blev menneskets bedste ven. Hans bud blev, at netop de ulve, der udviste mest lyst til og evne for at samarbejde med mennesker, kom tættere på os. De udviklede sig gradvist til husdyr, hundene, som vi kender i dag. Mand og hund kunne problemløse sammen. Mand og hund fungerede bedre som gruppe end hver for sig, blandt andet fordi de nedlagde større byttedyr, når de samarbejdede. Fokus var ikke nyt, men Tomasellos undersøgelser fører nye indsigter med sig: Det unikke ved menneskebarnet er ikke alene vores højt udviklede kommunikation og sprog. Det unikke er menneskebarnets særlige optagethed af og evne til at samarbejde! Fra 1998 til 2018 fungerede Tomasello som direktør på Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi sammen med kollegaen og vennen Elena Lieven. Det er i Max Planck-perioden, Tomasello for alvor nuancerer sit bud på sprogudviklingsprocesserne hos børn. Hvis ikke sproget er medfødt, hvordan udvikles det så? Forskningsspørgsmålet er undersøgt fra alle tænkelige vinkler. I bogen Constructing a Language fra 2003 argumenterer han således overbevisende for en

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 7

25.08.2021 10.51

funktionel sprogudviklingsteori (modsat Chomskys formalistiske), hvor fokus er på, hvordan børn lærer, fremfor hvad de lærer. Han interesserer sig kun (yderst) perifert for milepæle og aldersvarende sprog. Tomasellos sprogudviklingsteori tager afsæt i barnets unikke socialkognitive evner til for det første at hensigtsforstå omgivelsernes intentioner, og for det andet at danne mønstre ud fra inputtet, det vil sige udlede, hvilke sammensætninger af ord der forekommer hyppigst og samtidigt giver mening, når ord kombineres til sætninger. Mønsterdannelsesprocessen enten fremmer eller hæmmer sætningsstrukturer ud fra, hvor hyppigt og transparent de optræder i omgivelserne. Barnets adgang til situationer med fælles opmærksomhed spiller en hovedrolle her. Mere behøves ikke, fordi barnet grundlæggende kan kategorisere, analogilære og sekvenslære. Et af de springende punkter er hans teori om, at børns grammatiske udvikling, morfo-syntaksen, bygger på domænegenerelle kognitive principper. Det betyder, at barnets sprogudviklingsproces ligesom alle andre udviklingsområder er en dannelsesrejse, hvor simple strukturer gradvist udvikles til at være mere og mere komplekse. Denne gradvise proces betegner han senere emergens for at tydeliggøre, at dannelsesprocessen ikke foregår i siloer, knyttet til bestemte udviklingsområder. Udviklingsområderne er gensidigt og dynamisk afhængige, de driver hinanden frem. Fra 2014 og frem bevæger han sig således bort fra udforskningen af de grundlæggende socialkognitive færdigheder til en optagethed af menneskets sociale natur. Han filosoferer over det alment menneskelige. Dette ontologiske omdrejningspunkt står tydeligst frem i trebindsværket Becoming Human (2019), hvor han med reference til et misundelsesværdigt empirisk bagkatalog diskuterer, hvad et menneske er, og hvordan individet dannes alene og som del af fællesskabet.

Kulturel læring, samarbejde og sprogudvikling Det er svært at kortlægge Tomasellos forskning, medmindre man får stillet en ph.d.- afhandling til rådighed. Al beskrivelse af den vil derfor være selektiv, og mine fagfællers nedslag vil formentlig være andre end mine. I denne antologi skal vi se nærmere på de temaer, der fra et helikopterperspektiv udgør motorvejsnettet i Tomasellos forskning, nemlig kulturel læring, vores unikke evne til samarbejde og børns sprogudvikling. Afslutningsvist runder vi også det komparative perspektiv, der siden 1980’erne har spillet en central rolle i hans teoridannelser. Tomasellos forskning falder i tydelige årstalsbidder. Publikationslisten viser, at han cirka hvert femte til syvende år skifter fokus og dykker ned i et nyt emne. Skiftene hænger ofte sammen med en ny ansættelse og dermed nye kollegaer og samarbejdspartnere, der bidrager med et nyt sprog eller en specifik faglig profil, fx zoologer, lingvister eller sprogforskere. Helt karakteristisk er det også, at hver

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 8

25.08.2021 10.51

periode afsluttes med en bog, som opsummerer årenes forskningsresultater og perspektiverer erkendelsesinteresserne. Fra et helikopterperspektiv får vi øje på følgende ledetråde i den stærkt forgrenede forskerkarriere: •

• • • •

Hvordan lærer børn? Kendetegn ved det kommunikative samspil som fælles opmærksomhed, gestik og ansigtsmimik. Hvordan udvikler børn sprog? Tilegnelsen af ordforråd og grammatiske strukturer (morfo-syntaks). Hvad er det unikt menneskelige? Samarbejde og social kognition hos primater og mennesker. Menneskeart og menneskebarn Udvikling i et fylogenetisk og ontogenetisk perspektiv. Er vi nu så kognitivt og socialt forskellige? Fællestræk og forskelle mellem chimpanser, hunde og menneskebørn.

Man kan – måske – konkludere, at Tomasellos forskning spejler den emergentiske dannelsesrejse, han selv studerer: fra det enkle og helt tæt på, til det komplekse og almene. Hvert tema lever næsten op til en slags forskningsskabelon, eller som min egen vejleder sagde engang: ”Du kan ikke undersøge alt, ethvert projekt skal bare afføde nye spørgsmål.” Tomasellos sprogforskerkarriere startede med at undersøge hende, der var tættest på ham: hans datter T, hvis allertidligste sprogudvikling er minutiøst portrætteret i bogen First Verbs fra 1992. De overvejende kvalitative indsigter, bogen bidrager med, efterprøves derefter i vuggestuer og børnehaver i Leipzig og Manchester, hvorefter resultaterne også afprøves i et typologisk og tværsprogligt perspektiv. Ved at undersøge hvordan børns sprogudvikling varierer på tværs af sprog, bidrager Tomasello til at nuancere den dominerende engelsksprogede viden, vi har om børns sprogudvikling, på en måde så vi i andre sprogområder kan blive klogere på, hvilke ord, sætninger og bøjningsformer der tilegnes tidligt og sent på forskellige sprog, og ikke blot hovedløst overføre standarder og normer fra ét sprog til et andet. Tomasellos erkendelsesinteresse kredser også her om forståelser af, hvordan og hvorfor børn udvikler sprog, herunder betydningen af hvilke kommunikative og sproglige strukturer børn kan stjæle fra de omgivelser, de vokser op i. Selv om Yerkes fik øje på den unge Tomasello allerede i 1980’erne, er det først fra år 2000 og frem, at Tomasello for alvor fordyber sig i dyrenes verden. Sammen med kollegaerne Joseph Call og Brian Hare gransker han blandt andet spørgsmålet om socialitet i et komparativt perspektiv. Hvordan opfører chimpanser sig – sammenlignet med menneskebørn – hvis de bliver belønnet for at udføre en opgave? Deres talrige laboratoriestudier og undersøgelser ”in the wild” tyder på, at dyr er langt mere konkurrenceprægede end menneskebarnet, der er langt mere

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 9

25.08.2021 10.51

tilbøjelig til at dele med andre, selvom barnet selv ikke umiddelbart opnår noget ved at dele. Menneskebarnet samarbejder, fordi det grundlæggende vil bidrage, og fordi det har en dyb forståelse af den andens værdi. Spørger vi Tomasello, er det derfor, at vi ud fra et evolutionært perspektiv har udviklet så rigt et kommunikativt og sprogligt system: Vi har brug for at distribuere vores intentioner og dele med fællesskabet. Sproget er ikke noget særligt, men blot evolutionens svar på den tilpasningsproces, der er sket, og som sker på daglig basis mellem individ og fællesskab. I bogen Becoming Human fra 2019 sammenfatter han disse erkendelser til, hvad han kalder en neo-vygotskiansk teori. Omdrejningspunktet er individets tilpasning til fællesskabets praksisser, herunder forståelsen og udforskningen af fælles normer og moralbegreber. Eller sagt på en anden måde: Menneskets institutioner afspejler, hvad der sker, når vores særlige biologi møder kultur. Vi agerer ud fra en altruistisk forståelse af ”de andre”, som adskiller sig fundamentalt fra aberne, fordi vi fra ganske små etablerer fælles intentioner og mål, der både symbolsk og konkret skaber basis for de fællesskaber, der igen er afsættet for vores sociale normer og samfundsinstitutioner. Det er i det lys, vi skal læse Tomasellos forskning i det sidste årti. Selv formulerer han budskabet om vores indbyrdes afhængighed på følgende måde i bogen Why We Cooperate fra 2009 (s. 105-106, min oversættelse): ”Evolutionært har mennesket udviklet – og fra et udviklingsperspektiv integrerer barnet – gensidige normer for fælles adfærd (…) Først udviklede vi normer for at samarbejde, som er forankrede i en iboende afhængighed af vores samarbejdspartnere, men som samtidigt indeholder respekt for den andens autonomi og en forståelse for, at du er et individ ganske som mig. Herefter udviklede vi gruppetilhørsforholdet, der bygger på behovet for at høre til og identificere os med andre – og ved afvigelse risikere udstødelse – og på behovet for at skelne mellem min gruppe og andre grupper. Selv i dag respekterer og internaliserer børn begge normer (…)”

Tomasello i et dansk perspektiv – antologiens opbygning og struktur Da jeg for efterhånden flere år siden begyndte at forberede denne antologi, var det mest tankevækkende for mig to ting. For det første svarede de danske forskere, jeg inviterede til at bidrage, lynhurtigt ja tak, for de havde absolut ”et forhold til Michael Tomasello”. For det andet opdagede jeg, da bidragene begyndte at tikke ind, at deres artikler pegede i vidt forskellige retninger, selv når de tog afsæt i den samme originalartikel. Forfatterne skrev om samspillet i dagtilbud, samarbejde hos 2-årige, sproglige strukturer, relationernes betydning, børn inden for autismespektret, hvad der er det unikt menneskelige samt sproglige vanskeligheder. Lige dér slog det mig igen: Michael Tomasello er børneforskningens influencer.

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 10

25.08.2021 10.51

Selv når forskere bekender sig til vidt forskellige teorier, paradigmer og metoder, så kender og forholder de sig til hans forskning. Tomasello har som Picasso sine perioder. En blå, en abstrakt og en periode med blyantskitser. Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer, som beskrives nedenfor: Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser. Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter. Tema 3: Små børn samarbejder da! Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser. Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre. For hvert tema har jeg udvalgt en originalartikel, der repræsenterer de grundtanker, Tomasello i den pågældende periode er optaget af. Artiklen er oversat til dansk. Så hvis du tidligere ikke har kastet dig over Tomasello på grund af det engelske, har du nu chancen på dansk. Hver af de fem artikler er efterfulgt af et eller flere danske bidrag. Formålet er at belyse, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst. Bidragyderne blev i opdraget bedt om at forholde sig til én af de fem originalartikler, men som du vil opdage, forholder de sig ofte til flere, netop fordi Tomasellos tankegang er så forgrenet, og hans pointer ofte vævet minutiøst ind i hinanden. Bredde har været et selvstændigt mål, derfor har jeg inviteret bidragydere fra forskellige universiteter og erhverv. Antologien spejler ligeledes en spændvidde fra forskning til praksis. Det fælles opdrag er der kommet ni forskellige og meget interessante artikler ud af, som alle er fagfællebedømte.

Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser I 1999 udgav Michael Tomasello bogen The Cultural Origins of Human Cognition. Her sammenfatter han det væld af eksperimenter og semi-naturalistiske studier, han har udført op gennem 1990’erne. Undersøgelserne kredser om det klassiske arv eller miljø-slagsmål eller med andre ord: diskussionen om, hvorvidt gener eller omgivelser betyder mest. Tomasellos svar er hypermoderne allerede i slutningen af 1990’erne. Han argumenterer nemlig for at smide enten-eller-forståelsen på porten. Alternativet er at forstå arv og miljø som komplementære, fordi arv og miljø gensidigt påvirker hinanden synkront og diakront. Det samspil titulerer han kulturel læring. I antologiens 1. kapitel: ”Nøglen er social kognition”, på engelsk: ”The key is social cognition” (2003), ekspliciterer Tomasello sin forståelse af kulturel læring, der er kendetegnet ved en intentionel bundethed mellem individ og fællesskab. Vi skaber, fordi vi oplever en iboende drift til samarbejde med andre, på en måde så vores verdensforståelse (kognitive strukturer) ikke alene bor i os som indivi-

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 11

25.08.2021 10.51

der, men distribueres og forhandles i fællesskaberne. Denne drift er medfødt, og den er en konstant drivkraft til at ville hinanden og forstå hinandens hensigter. Børn og voksne lærer og udvikles i denne forbundethed, fordi menneskearten næres af samarbejdets gensidige forpligtigelser. Cecilia Brynskov, der er sprog- og autismeforsker og selvstændig konsulent, beskriver i antologiens 2. kapitel, hvordan særligt børnesprogforskningen har været – og stadig er – genstandsfelt for ofte voldsomme diskussioner (man kommer fx ikke til hinandens konferencer!) mellem tilhængere af henholdsvis arv og miljø. I kapitlet undersøger Brynskov, hvordan forskningsparadigmer historisk har redegjort for den proces, det lille barn gennemløber i løbet af ganske få år: Det lærer at tale. Brynskov skriver arv-miljø-diskussionen ind i en samfundsmæssig kontekst, idet hun argumenterer for, at den skal udgøre en forståelsesramme for de beslutningstagere og ledere, der dagligt organiserer indsatser til børn, der er sprogligt forsinkede eller på anden måde atypiske i deres udviklingsforløb. Hvorfor har en akademisk diskussion betydning for praksis? Her er Brynskovs svar, at vores arv-miljø-forståelsesramme hver dag indvirker på vores måde at tilrettelægge indsatser, herunder placere skyld og skam hos barnet eller omsorgspersoner. I antologiens 3. kapitel belyser Kristine Jensen de López samspillets mikrostrukturer og undersøger dynamikken mellem samspillet, social kognition og sprogudvikling. Kapitlet kan med fordel læses i tilknytning til Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter og Tema 3: Små børn samarbejder da! Jensen de López illustrerer, hvordan forskellige udgaver af det kommunikative og sproglige samspil i en boglæsningssituation tilbyder barnet muligheder for – eller mangel på – læring og udvikling. Analyserne af samspillet mellem mor og barn viser, hvordan sproget har to grundlæggende funktioner: dels at støtte barnets kommunikative færdigheder og dels at støtte barnets udvikling af kognitive repræsentationer. Praksiseksemplerne illustrerer, hvordan barnet ved fælles opmærksomhed og sprog får adgang til en kategorisering af verden, nemlig at ting kan høre sammen og på forskellig vis. Jensen de López formulerer også en kritik af Tomasellos forståelse af kulturel læring, som hun mener fremføres som universel socialisering, der forekommer på tværs af kulturer og subkulturer, selv om adskillige studier viser betydelige variationer på tværs af fx asiatiske og angelsaksiske kulturer.

Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter Uanset hvilke erkendelsesinteresser Tomasello kredser om, vender han altid tilbage til fælles opmærksomhed som grundstenen for barnets udvikling. Tema 2 indledes med kapitel 4: ”Fælles opmærksomhed og tidligt sprog” af Tomasello og Michael Jeffrey Farrar, på engelsk: ”Joint attention and early language” (1986). I den tomaselloske tradition (sammen med særligt Malinda Carpenter)

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 12

25.08.2021 10.51

er definitionen på fælles opmærksomhed stram og krystalklar: Den er båret af blikretning, og udfolder sig som fælles intentionalitet. Det gælder ikke blot om at kaste sit blik på det samme, det drejer sig om at forstå, at jeg og den anden deler opmærksomhed på et fælles tredje. Charlotte Ringsmose sætter fælles opmærksomhed ind i en nordisk kontekst i antologiens 5. kapitel, hvori hun udfolder betydningen af samspillet mellem barn og omsorgspersoner. Ringsmose belyser det fænomen, som vi i daglig tale betegner ”det sociale samspil” eller interaktionen mellem individ og gruppe. Men hvad betyder det egentlig? Ringsmose problematiserer, at vi i de skandinaviske lande, særligt i den pædagogiske (fag)profession, tager for givet, at samspillet – de sociale relationer – er afgørende for små børns udvikling, uden eksplicit at formulere en definition. Hvad er det præcist, den (de) voksne gør, som forskning viser, der er helt afgørende for små børns læring og udvikling? Ringsmose undersøger således, hvordan Tomasellos ”sociale nøgle” kan forstås ind i en udviklingspsykologisk tradition. Kapitlet viser, hvordan særligt omsorgspersonens bestræbelser på at følge barnets udforskning af verden, den såkaldte responsitivitet, er arnestedet for barnets udvikling. Men forholder det sig sådan i barnets hverdagskontekster, i dagtilbud og i familien? Oplever barnet det antal situationer med fælles opmærksomhed, øjenkontakt og imitativ læring, som det har behov for, for at barnet udvikles? I kapitlet relaterer Ringsmose denne hvordan dannes børnforskningsviden til de politiske diskussioner om kvalitet i dagtilbud, inspireret af det engelske EPPSE-projekt, og spørger retorisk: Tilbyder vi børn de grundlæggende udviklingspræmisser, de har behov for? Ole Henrik Hansen nuancerer i antologiens 6. kapitel: ”Fælles opmærksomhed udvikler kulturbærende individer” begrebet fra sit nordiske ståsted. Først sætter Hansen spot på udviklingen af fælles opmærksomhed som et kulturbærende element i fællesskaber. Dernæst undersøger han vilkårene for at arbejde – bevidst – med fælles opmærksomhed i dagtilbudskontekster. Her er en af de væsentligste kritikker, ifølge Hansen, at (fag)professionelle ikke skelner mellem tilegnelsesnormer (hvad børn lærer) og tilegnelsesprocesser (hvordan de lærer). Derfor har de mere fokus på barnets præstationer fremfor konkret at stilladsere barnet. Hansens analyser viser blandt andet, hvordan fælles opmærksomhed bidrager til, at det førsproglige barn afkoder omgivelserne, eller som Tomasello ville formulere det: Hvordan barnet gradvist lærer at forstå kommunikative hensigter. I kapitel 7 tager Cecilia Brynskov os med på en rejse, der viser, at fælles opmærksomhed ikke er en selvfølgelighed. Her møder vi børn inden for autismespektret, der har brug for særlig støtte i forhold til at etablere, fastholde og udvikle fælles opmærksomhed med andre. Autismespektrumforstyrrelse (ASF) forbindes traditionelt med en udfordret social forståelse af andre, men Brynskov illustrerer, hvordan den udfordrede fælles opmærksomhed også spiller en central rolle for børnenes sproglige udvikling. Kapitlet opridser sammenhængene mellem kom-

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 13

25.08.2021 10.51

munikative forudsætninger og sprogudviklingen og udleder, at fordi børn inden for autismespektret har udfordringer med øjenkontakt, imitation og forståelse af andres intentioner, får de ganske enkelt svært ved at udvikle et alderssvarende sprog uanset funktionsniveau. Brynskov indfører os i det (sprog)pædagogiske arbejde i forhold til børn med ASF, hvor særligt lead-in-strategier bør have fokus. Talrige undersøgelser viser nemlig, at selv ældre børn inden for autismespektret har svært ved at flytte fokus mellem forskellige opmærksomhedspunkter, hvorfor de ikke umiddelbart følger den voksnes blikretning og invitationer til ny imitativ læring. Det gør det svært at udvikle et sprog.

Tema 3: Små børn samarbejder da! Tema 3 indledes med kapitel 8 af Tomasello: ”Samarbejde og kommunikation i det andet leveår” (”Cooperation and communication in the 2nd year of life”, 2007). Tomasello vender altid tilbage til den samme pointe: Menneskets unikke evne til at ville og kunne samarbejde er et grundvilkår for udvikling. Samarbejde er en drift, hvis udtryk i verden bliver mere og mere kompleks fra barn til voksen. Lone Svinth udforsker i antologiens 9. kapitel, hvordan små mennesker samarbejder dels med de voksne i omgivelserne, dels med hinanden for at udfordre fællesskabets normer. Samarbejde er ofte en egenskab, vi tillægger voksne, og som vi desværre ofte bebrejder børn og unge for ikke at have. Kapitlet er, helt i Tomasellos ånd, en væsentlig replik, fordi Svinth minutiøst viser, hvordan (små) børnehavebørn etablerer fælles hensigter, der konkurrerer med de fagprofessionelles normer og kontekstforståelser. En af pointerne er her, at børnene er aktive deltagere i egne læreprocesser, selv når børnenes fælles hensigter går på tværs af de voksnes forventninger om ro og kontrol. Man kunne konkludere: Børns udvikling efterligner ikke bare omgivelserne i en 1:1-relation. Udvikling handler i lige så høj grad om at udvide og udfordre omgivelserne. Svinths kapitel bidrager herigennem til en faglig refleksion over det abstrakte begreb ”børneperspektiv”. Hvad betyder det konkret i en hverdagspraksis at tage børnenes perspektiv, når vi indretter læringsmiljøet og tilbyder børnene en struktur? Hvilke – og hvis – kollektive normer er på spil? Hindrer nogle af normerne, at børnene oplever de udviklingsmuligheder, de reelt har behov for?

Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser Kapitel 10, Tomasellos ”Den enhedsbaserede karakter af børns tidlige syntaktiske udvikling” (”The item-based nature of children’s early syntactic development”, 2000), viser, hvordan barnets sprog vokser ud af de kommunikative erfaringer, og hvordan udfordringer med disse kan påvirke sprogudviklingen. Den amerikanske lingvist Noam Chomsky formulerede i 1950’erne og frem en teori om, at sproget er prædetermineret i vores kognitive strukturer. Ikke ordene (lek-

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 14

25.08.2021 10.51

semerne), men de repræsentationelle strukturer som subjekt, objekt m.m. Chomsky var stærkt påvirket af de videnskabsteoretiske strømninger og binære 1’ere og 0’ere. Han stillede alle de rigtige spørgsmål, men spørger man Tomasello og Elena Lieven, fandt han frem til alle de forkerte svar. Sproglige strukturer er ikke hard wired. De dannes gennem sprogbrug, i udvekslingen med omgivelserne. Pia Thomsen undersøger i kapitel 11 grammatikaliseringens mysterium: Hvordan kan børn på så kort tid lære noget så indviklet og komplekst som grammatik? Hvordan udvikler de disse usynlige regler, der forbinder enkeltord til ordkombinationer og sætninger? Hvilke læreprocesser forklarer, at små børn som 1-årige kommunikerer med et ”adet” (hvad er det?), og når man møder dem halvandet år senere, så spørger de: ”Kan du egentlig lide snoller, Pia?”. Thomsen er inspireret af Tomasellos fokus på, hvordan vi lærer, og ikke hvad vi lærer, og artiklen giver et bud på, hvordan sprogudviklingen for barnet ikke alene består i at tilegne sig ord for genstande, personer og handlinger, men også i at kombinere ord, udtrykke relationer mellem ord og at pakke mening på lige netop den måde, vi på dansk er enige om, er korrekt. I (psyko)lingvistikken kaldes det morfo-syntaktisk eller grammatisk udvikling, og omdrejningspunktet er ikke om børnene kender reglerne eller ej, men hvordan de lærer at kende forskel på navneord og udsagnsord (funktionel kategorisering), kombinere og sekvensere. Tomasello leverer allerede i 1992 en lige højre til Chomsky og hans tilhængere nativisterne. Han er blevet far, og hvilken rettidig videnskabsmand kortlægger ikke sit barns udvikling til punkt og prikke? Datteren T’s ordkombinationer danner således baggrundstæppet for den teori, der sidenhen bliver kendt som verb-Island-hypothesis, verbal-ø-teorien. Teorien beskriver, hvordan barnets grammatiske udvikling foregår langt mere isoleret omkring de enkelte ord end antaget hos nativisterne. Det betyder, at barnets tidlige ordkombinationer afspejler hyppige kombinationer i inputtet, og at de kun gradvist generaliseres til andre ord. Først når barnet er omkring 3;6 til 4:6 år gammelt, kan man tale om en egentlig grammatisk udvikling. Børns sætninger skal med andre ord ikke forstås som overfladerealiseringer af dybe mentale repræsentationer. De skal forstås i deres egen ret – lige så simple, som de er. Simple kombinationer udvikles gradvist til længere og længere sekvenser, når både de kommunikative og funktionelle behov for at øge kompleksiteten er til stede, sådan forstået, at omgivelserne skal sørge for, at barnet har noget at tale om. Thomsen belyser denne grammatiske fødselsproces hos fire danske børn og viser, ved hjælp af Tomasellos trace back-teknik, hvordan komplekse strukturer vokser frem over tid.

Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre Det er almindeligt at omtale mennesket som ”det sociale dyr”. Vi lever i flok, har brug for hinanden, og når vi er små mennesker, afhænger vores overlevelse

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 15

25.08.2021 10.51

ganske enkelt af de andres omsorg, mad og nærvær. Med denne betegnelse ”det sociale dyr” kunne vi forledes til at tro, at vi adskiller os fra dyrene. At vi er noget særligt, når det gælder vores relationelle og sociale behov. I artiklen ”The ultra-social animal” (2014) og denne bogs kapitel 12, ”Det ultrasociale dyr”, gør Tomasello op med denne dem-og-os-forestilling om forskellene mellem mennesker og dyr. På baggrund af et hav af studier (naturlige og eksperimentelle) konkluderer han således, at det ikke er evnen til at være social, der adskiller os – dyr lever i stor udstrækning også i sociale fællesskaber – det er måden, vi er sociale på, der adskiller os fra dyrene. Temmelig forenklet kan man sige, at fra helt lille samarbejder menneskebarnet følelsesmæssigt, fysisk og socialt, bare fordi det kan, mens dyrebørn samarbejder med henblik på beskyttelse fra gruppen og med en allestedsnærværende indbyrdes konkurrence med gruppens øvrige medlemmer. I antologiens 13. kapitel har Fabio Trecca fået den – ikke ultralette – opgave at formidle Tomasellos bud på, hvorfor menneskebarnet elsker at samarbejde og at være afhængig af andre. Hvorfor har vi som art brug for en sådan indre og ydre forbundethed med andre? Gennem fortællingen om haren og kronhjorten illustrerer Trecca, hvordan evolutionen har præget os til ”samarbejdet”. Vi samarbejder nemlig på andre måder end fx dyr, der (også) jager i flok eller lever i grupper. Problemløsning kan ske i fællesskab hos dyrene (vi er sultne, vi må nedlægge et bytte). Men hos chimpanser og løver er det typiske mønster, at den stærkeste eller dominante i flokken får den største fortjeneste. Jagtens øvrige deltagere får kun del i byttet, hvis der er overskud. Treccas kapitel skriver således den egenskab frem, som Tomasello ophøjer til at være forskellen mellem dyr og mennesker, nemlig vores positioneringer og gruppedynamikker i fællesskabet. Selvom dyr er sociale, og mange af dem rent faktisk anvender kulturel læring på tværs af generationer, er dyr langt mere konkurrenceprægede end mennesket. Vi har gennem evolutionens lange seje træk opøvet en særlig fælles intentionalitet, der gør det muligt for os ikke alene at have egne hensigter, men også skabe fælles mål på tværs af forskelligheder. Vi deler med dem i fællesskabet, som kun så på eller heppede på flokkens dominante. Vi er det ultra-sociale dyr. Annette Esbensen forsøger i antologiens 14. og sidste kapitel fra et kognitivt perspektiv at belyse, hvordan barnets arbejdshukommelse og sprogudvikling er gensidigt forbundne. Og hvorfor nogle børn, der ellers møder et rigt samspil og sprog i omgivelserne, kan opleve sproglige vanskeligheder. Disse sproglige refleksioner sættes både i et kognitivt og socialt perspektiv, og dette kapitel indskriver sig dermed i spændingsfeltet mellem originalartiklerne ”The item-based nature of children’s early syntactic development” (2000) (Tema 4) og ”The ultra-social animal” (2014), hvorved Tomasellos usædvanlige bidrag til både social- og kognitionsvidenskaberne træder tydeligt frem. Forskning viser, at en betydelig del af børn i en årgang oplever sproglige vanskeligheder, der (formentlig) skyldes dysfunktioner i barnets opmærksomhed eller arbejdshukommelse, altså evnen til at bearbejde netop sprogligt materiale. Børnene klarer sig gennemsnitligt i ikke-

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 16

25.08.2021 10.51

sproglige opgaver – så måske har Tomasello ikke ret alligevel. Der er noget særligt ved sprog. Vanskeligheder med at bearbejde sprog vanskeliggør, i en tomasellosk optik, den fundamentale kulturelle læring, hvor barnet suger læring til sig gennem fælles opmærksomhed, imitation og sproglige symboler – ordene. Viden om netop udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD) kan, som Esbensen skriver, bidrage til, at sprogindsatser til denne børnegruppe bør kvalificeres yderligere, fx gennem systematisk intervention eller et målrettet fokus på at lære barnet at anvende de læringsstrategier, vi ser typiske børn gøre stor brug af. Rigtig god læselyst – jeg håber, du kommer til at nyde Michael Tomasellos fantastiske vid og bidrag, lige så meget som jeg gør!

Litteratur Tomasello, M. (1992). First verbs: A Case Study of Early Grammatical Development. Cambridge: Cambridge University Press. Tomasello, M. (1999). The Cultural Origins of Human Cognition. Cambridge, MA: Harvard University Press. Tomasello, M. (2003). Constructing a Language: A Usage-Based Theory of Language Acquisition. Cambridge, MA: Harvard University Press. Tomasello, M. (2009). Why We Cooperate. Cambridge, MA: MIT press. Tomasello, M. (2019). Becoming Human: A Theory of Ontogeny. Cambridge, MA: Belknap Press. Viegas, J. (2018). Profile of Michael Tomasello. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 115(34), 8466-8468.

7493_At udvikle sprog_indmad.indd 17

25.08.2021 10.51

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.

ISBN 978-87-7234-135-4

9 788772

341354

At udvikle et sprog – Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst

PIA THOMSEN (red.)

At udvikle et sprog Tomasellos børneforskning i en dansk kontekst