Gymnasieskolen #05 2020

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

September 2020

&

O V E R B L I K _

No_05

e

T E M A _

DET DIGITALE DILEMMA

Skoler og lærere har meget svært ved at vurdere risikoen for datamisbrug, når de bruger gratis apps og digitale platforme i undervisningen. s_10 Karrierelæring. Kravet

Forandringer. Medarbejderes

Livslære. Elev med svært

i reformen er ikke slået

modstand skyldes dårlig

handicap gav lærer nyt

igennem. s_06

ledelse. s_26

perspektiv. s_36


GLOBALE STUDIETURE Verden er blevet mindre, men det kan stadig være svært at forstå hinanden. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1000 unge ud i verden. For gennem kulturmødet kan vi skabe aktive verdensborgere, der kan tage kritisk stilling til verden og navigere i andre kulturer end deres egen. Lad os hjælpe med at arrangere en global studietur og styrke verdensborgerskabet på jeres skole!

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I:

Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få erfarne lokale undervisere med på turen Få hjælp til at finde en partnerskole i udlandet Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse – også inden afrejse

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Rasmus Juul | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 15. september 2020.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_08 s_10 s_20 s_22 s_26

Leder og temaintro Eftersyn Kort om løn og ansættelse Tema Kort om uddannelsespolitik Perspektiv Udsyn

s_30 s_32 s_36 s_40 s_44 s_48 s_50

Kort om undervisning Hverdag Øjeblikket GL’s sider Kronik Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

e

·

2 0 2 0


Maskebal i stedet for lancier?

T E M A _

Det digitale dilemma

Alle havde håbet på at begynde et helt normalt skoleår efter ‘det forsømte forår’, der kom til at stå i coronaens tegn.

s_04

Sådan har det desværre vist sig ­ikke helt at gå. I hvert fald i­kke i skrivende stund, hvor smitten igen har været stigende, og en række skoler har måttet sende udvalgte elever, klasser og lærere i karantæne, ligesom brugen af mundbind enkelte steder er påbudt. Det har du de seneste uger blandt andet kunnet læse om på gymnasieskolen.dk. I modsætning til forårets ­bølge af smittede tyder tallene på, at det nu i høj grad er de 16-30-årige, der bærer smitten med sig. Ofte uden at vide det, fordi unge og raske har det med ikke at blive syge, selvom de er smittet. Og derved kan de bringe smitten videre til mere sårbare i deres nærhed. Det kunne for eksempel være ­gymnasielærerne, der i princippet – hvis smitten blandt elever er stigende – er en ganske udsat gruppe. Vi skal ikke bebrejde de unge, at de måske har svært ved at holde afstand og lade være med at forsamle sig i større grupper; især ikke, når de lige har holdt en lang sommer­ ferie og for nogles vedkommende begynder på en ny uddannelse, hvor socialiseringen spiller en stor rolle. Men underviserne og skolens ansatte må kunne forvente at møde på job, i forvisning om at arbejdspladsen har taget de fornødne forholdsregler og sikret en vis portion tryghed. Covid-19 ser ud til at være her en tid endnu. Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Den digitale udvikling foregår i et tempo, som konstant sætter lærere og skoler i et dilemma. Coronakrisen satte et stort fokus på virtuel undervisning, som naturligvis ikke kan lade sig gøre uden digitale teknologier. Danske gymnasielærere har dog i mange år integreret digitale løsninger i undervisningen, og mange har også omfavnet udviklingen og glædet sig over de muligheder, teknologien bidrager med. Og med den seneste gymnasiereform er kravet til digitalisering i fagene blevet større. Coronakrisen og nedlukningen af skolerne i foråret kan dog være en god lejlighed til, at alle – elever, l­ ærere, ledere og politikere – sammen tager en grundlæggende diskussion om, hvordan man bedst integrerer den digitale udvikling på skolerne. Med dette blad

ønsker vi at igangsætte eller fortsætte debatten om brugen af gratis platforme, sociale medier og digitale teknologier, som efterhånden fylder meget i undervisningen. Selvfølgelig har det en pris at hente gratis platforme, digitale teknologier og sociale medier ind i undervisningen. Det rejser flere dataetiske overvejelser for eksempel om r­ isikoen for datamisbrug og/eller kommerciel udnyttelse af elevernes data. Den digitale udvikling foregår i et tempo, som konstant sætter lærere og skoler i et dilemma. Skal man ­være digitale firstmovere og i øjenhøjde med eleverne, når man henter gratis produkter ned fra hylderne? Eller skal man holde igen og altid være sikre på, at elevernes data ikke bliver udnyttet kommercielt eller til det, som er værre? Det er ikke et dilemma, den enkelte lærer bør stå alene med. God læselyst! Tina og Johan


Genveje til dine favorit-iBøger®

Mere end 500 iBøger® fra flere forlag

iBøger® til din uddannelse ibibliotek.dk


EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

e

Lærere forbigår reformkrav:

Det halter med karrierelæringen s_06

Der skulle fokus på elevernes karrierekompetencer med den nye reform. Men der er langt endnu, viser ny undersøgelse. Lærerne føler sig ikke klædt på til opgaven.

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

E

levernes karrierekompetencer skal styrkes gennem karrierelæring. Sådan lød et af de nye krav i gymnasiereformen, som et bredt flertal i Folketinget blev enige om i 2016. Kravet er skrevet ind i alle læreplaner, men efter de første to år halter det med at få det indfriet ude på skolerne. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll, som følger reformen for Børneog Undervisningsministeriet, slår fast, at lærernes fokus på elevernes karrierekompetencer i undervisningen er yderst begrænset. Karrierelæring bliver ifølge rapporten prioriteret lavt på alle de gymnasiale uddannelser, men værst ser det ud på stx. Rapporten bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 2.000 lærere. Hele 31 procent af stx-lærerne svarer, at de ikke har bedt eleverne om at reflektere over, hvordan faget kan bruges i deres videre uddannelse.

Karrierekompetencer hører under de fire ‘brede faglige kompetencer’, der kom med reformen. Herunder hører også digitale, innovative og globale kompetencer. Udviklingen af elevernes karrierekompetencer og innovative kompetencer er det område af reformen, som lærerne føler sig dårligst klædt på til at omsætte i praksis, viser rapporten.

Er ikke overrasket Resultatet kommer ikke bag på Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Det har en pris, når man vælger at søsætte en ny reform i en tid med nedskæringer og fyringer ude på skolerne, mener han. “Når lærerne er pressede i forvejen, og der så kommer en reform med bunkevis af nye krav, så kan jeg godt forstå, at man bliver nødt til at prioritere og sige: Det her element kan vi ikke nå nu, det må vente,” siger Tomas Kepler.


I rapporten nævner både lærere og ledere da også netop den udfordring: At reformimplementering i en besparelsestid er en svær opgave, fordi det kræver tid og ressourcer at udvikle nye undervisningsforløb og sætte sig ind i nye love og bekendtgørelser. Tomas Kepler peger også på, at mange lærere kan have svært ved helt at få fat om indholdet og se meningen med karrierelæring. “Jeg tror, at der er en udbredt træthed blandt gymnasielærere over skiftende modeluner skabt i politikernes hoved. Det er naturligt, at man prioriterer at bruge sin tid på det, man ved har et reelt fagligt og almendannende formål, og som eleverne måske bliver testet i til eksamen.” Nogle lærere kan også føle, at det smager af noget, de allerede gør. At det er ’gammel vin på nye flasker’, og at der derfor ikke er grund til at ændre praksis, påpeger han.

Alene med ‘oversættelsen’ Cand.pæd. og forsker Laura Cordes Felby er heller ikke overrasket. Hun er i gang med en ph.d.-afhandling om karrierelæring i det almene gymnasium. Hun forklarer, at der kun er ganske få linjer om karrierelæring og dens indhold og formål i både aftaleteksten om reformen, lov om de gymnasiale uddannelser og læreplanerne. Lærerne har følt sig dårligt informeret, og det forstår hun godt. Det har skabt frustration og modstand. “Lærerne har følt, at de selv har stået med hele ’oversættelsesarbejdet’ for at få det ind i deres fag. Det har været uoverskueligt for mange,” siger Laura Cordes Felby, der laver sit ph.d.-projekt på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Hun ser den uklare definition som den største hæmsko for karrierelæring i gymnasiet. “Det bliver ved med at være et fluffy buzzword. Der er et ekstremt stort rum til fortolkning, og det er problematisk.”

Del af almendannelsen? Skal billedet vendes, skal lærerne se konkrete eksempler på, hvordan karrierelæring kan tage sig ud i den gode praksis, mener Laura Cordes Felby. Det kan være på et efteruddannelseskursus, eller man kan bruge en pædagogisk dag til at arbejde med det på skolen. “Deler en enkelt lærer ud af gode erfaringer, kan det langsomt få andre til at se fidusen,” siger hun. I rapporten lyder en af anbefalingerne, at Børne- og Undervisningsministeriet bør fortsætte med at udbyde kurser og styrke informationen om karrierelæring. Og det er der i den grad brug for, mener Laura Cordes Felby. “Ministeriet har ikke været gode nok til at forklare, hvad der ligger i begrebet. Mange lærere holder fast i en fejlagtig fortælling om, at dagsordenen er, at de unge skal træffe hurtigere valg. Men det står der ingen steder.” Hun mener, at der er rigtig meget potentiale i karrierelæring – især hvis man vælger en bred, holistisk tilgang og kobler det til almendannelse, så det ikke kun handler om uddannelse og erhverv, men om valg, overgange og værdier i livet generelt. “Det er vigtigt, at man på skolerne får oversat begrebet i det enkelte fag og får det forankret i noget, som lærerne synes er meningsfuldt og vigtigt,” siger Laura Cordes Felby. Tomas Kepler er dog skeptisk over for koblingen til almendannelse. “Det er som at drysse lidt sukker på noget for at få det til at glide ned. Jeg er bekymret for, at det rykker ved forståelsen af almendannelsen i gymnasiet. For mig lyder det som et forsøg på at instrumentalisere den. Det kan man for det første ikke, og for det andet har karriere for mig at se ikke nødvendigvis noget med almendannelse at gøre,” siger han. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke ønsket at komme med en kommentar. •

Fakta __

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Rambøll står bag rapporten.

__

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.982 lærere på 90 skoler og kvalitative interview med 60 lærere på 12 skoler, der blev gennemført i foråret 2019.

__

Rapporten er den fjerde delrapport i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskning om gymnasiereformen og gør status over reformens andet år. Forskningen løber frem til 2021.

s_07

Det står der __

Ifølge aftaleteksten om reformen skal karrierelæring ”forankres i det daglige arbejde med fagene, når det er relevant i forhold til at opfylde de faglige mål”. Eleverne skal ”opnå indsigt i fagenes anvendelse i det omgivende samfund, så de får konkrete erfaringer med faget i praksis”.

__

Ifølge lov om de gymnasiale uddannelser skal undervisningen indeholde ”forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet”.

__

Eleverne skal desuden opnå ”viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og træffe valg om egen fremtid i et studie-/ karriereperspektiv og et personligt perspektiv”.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_08

e

Gymnasium indfører krav om mundbind Da det kom frem, at Nyborg er en af de byer i Danmark, hvor forholdsvis mange mennesker er blevet smittet med coronavirus, handlede ledelsen på Nyborg Gymnasium hurtigt. Kort tid efter blev det på skolen indført, at alle ansatte skal bære mundbind, når de opholder sig uden for klasserne, og når de færdes blandt elever, de ikke underviser. “Vi vil gerne beskytte de ansatte, og det er dem, som er sammen med flest mennesker på skolen, men der kan også hurtigt komme et påbud om, at eleverne også skal bære mundbind,” siger rektor Henrik Vestergaard Stokholm. Det er en ledelsesbeslutning, at de ansatte skal bære mundbind, men tillidsrepræsentant Leena Haastrup bakker op om det nye tiltag. “Hvis det kan gøre en forskel, så synes jeg, det er et lille offer at bringe. Det er selvfølgelig ikke et ønskescenarie at gå med mundbind, men ingen ønsker, at vi bliver lukket ned igen,” siger hun. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Minister om censor­ tid: “Jeg har tillid til gymnasierne”

Et gymnasium lukker: Trist farvel til gode kolleger Fyret og så i gang med nødundervisningen. Det var virkeligheden for Johannesgymnasiets lærere i foråret. Lærer Hanne Askjær fortæller til gymnasieskolen.dk om den hårde tid: om at føle sig glemt og om at v ­ ære himmelhenrykt og trist på samme tid. “Det var en frygtelig dag. Vi var lige blevet fyret, og så skulle vi gå hjem, uden at vi måtte give hinanden et kram.” Næste dag gik Hanne Askjær og hendes kolleger i gang med nød­ undervisningen. Det har hun sidenhen spekuleret lidt over. “Vi var lige blevet afskediget, så det ville være forståeligt, hvis vi lærere havde lyst til at blæse det ­ ­hele et stykke. Men vi gik alligevel i gang fra dag ét med virtuel undervisning og SRP-vejledning,” siger Hanne Askjær. Hendes talestrøm stopper et øjeblik, og hun kigger ud ad vinduet, hvor regnen trommer på vinduerne. “Det skyldtes nok hensynet og kærligheden til eleverne. Jeg tror, at vi var mange, der tænkte, ‘det her skal ikke gå ud over eleverne, for de kan ikke gøre for det. Det er jo os, der skal tage os af dem’,” siger hun.

På trods af at både lærere, elever og flere politiske partier har udtrykt bekymring om, at g ­ ymnasieelever vil blive bedømt forkert til det ­store afsluttende projekt, har børne- og undervisningsminister Pernille ­Rosenkrantz-Theil (S) ikke i sinde at gå nærmere ind i problematikken på nuværende tidspunkt. Det står hun nu fast, efter at hun skriftligt har svaret Jakob Sølvhøj (EL) og Ellen Trane Nørby (V). De to ungdomsuddannelsesordførere har tidligere bedt børne- og undervisningsministeren om at vurdere, om der er ulige vilkår og retssikkerhed i forbindelse med bedømmelse af elevernes opgave, og i så fald, hvad hun ville gøre ved det. Politikerne ­stillede spørgsmålene, efter at gymnasie­ skolen.dk havde sat fokus på, at der er stor forskel på, hvor meget tid skolerne giver lærerne, når de skal ­være censor på studieretningsprojektet (SRP), studieområdet (SOP) og ­erhvervsområdet (EOP). Til det svarer børne- og undervisningsministeren: “Jeg har tillid til, at de enkelte gymnasier håndterer honorering af arbejdet med eksamination og ­censor, herunder løbende opsamler og udveksler erfaringer internt samt med andre gymnasier med henblik på at vurdere, om den lokale fastsættelse af antal timer til eksaminator og censor i diverse prøver er tilstrækkelig eller skal justeres.”

Skal jeg stå en meter fra dem og småråbe om deres for dem måske fortrolige spørgsmål? Marie Trier Lærer Rødovre Gymnasium I blogindlæg på gymnasieskolen.dk


MP Pension skifter navn Konkurren ce

Skriv en sang om

AkademikerPension

Aaaaaaa kaaadeemi keeerPen siooooon Kan du få AkademikerPension til at swinge?

Skriv et vers til vores nye AkademikerPension-sang og vær med i konkurrencen om en elcykel. Læs mere om konkurrencen og lyt til melodien på akademikerpension.dk/skrivensang


TEM A _ De t d i g i t a l e d i l e m m a

Det digitale dilemma s_10

G ra t i s ap p s og d ig ital e p l atforme kan være en g ave for u d v ik l in g en af d en digitale u n d erv isn in g . Men risikoen for, at elevernes d a t a og d ig ital e fod sp or b l iver misbrugt af vi r ks o m h ed er, er h el e tid en til stede. Skoler o g l ærere står i et d ataetisk d ilemma. Tekst_ Johan Rasmussen og Tina Rasmussen Illustration_ Rasmus Juul

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0


s_11

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0


TEM A _ De t d i g i t a l e d i l e m m a

Eksperter:

Lærere kan umuligt finde rundt i den digitale jungle s_12

B r u g en af g ratis d ig ital e tek n ologier, apps o g s o cial e m ed ier er en integ reret del af u n d erv isn in g en i d an ske g y m n asier. D et er d o g en stig en d e u d ford rin g for skoler o g l ærere at forh ol d e sig til d ataetik og r i s i ko en for d atam isb ru g , m en er eksperter. Tekst_ Johan Rasmussen

‘Z

oom er et godt og effek­ tivt værktøj til virtuel un­ dervisning.’ ‘Ja, men har du prøvet Discord, det er mange elever vant til at bruge, når de gamer?’ Sådan kunne ordvekslingen mellem to lærere godt have lydt under coronakrisen, da lærerne med kort varsel skulle lave nødundervisning. Mange ­kastede sig over nye værktøjer på computeren og udvekslede gode idéer om virtuel under­ visning med hinanden. Kreativiteten stødte dog sammen med en anden udfor­ dring. Hvordan behandler firma­ erne bag de mange gratis pro­ dukter de data, som flyder rundt mellem eleverne og læreren?

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0

Hvilke digitale spor beder sko­ ler og lærere eleverne dele med kommercielle virksomheder og techgiganter, som til­byder gra­ tis produkter og derefter tjener penge på at bruge vores data? Coronakrisen satte voldsomt skub i den virtuelle under­ visning, men brugen af gratis digitale programmer, apps og sociale medier i undervisnin­ gen har været stor i gymnasiet i flere år. 60 procent af lærerne har anvendt sociale medier som for eksempel Facebook i un­ dervisningen, og 73 procent har anvendt værktøjer til viden­ deling som for eksempel ­Google Docs, viser en undersøgelse fra Det Nationale Videncenter

for e­-­læring – eViden­Center og tænke­tanken DEA.

Dataetisk jungle Flere eksperter mener, at vi i Danmark generelt set skal være langt mere kritiske over for, hvilke produkter vi integrerer i undervisningen og får danske elever til at bruge. Samtidig er­ kender eksperterne også, at det er en voldsom og næsten umu­ lig opgave for den enkelte lærer og skole at skulle forholde sig til en uigennemsigtig række af pro­ dukter udbudt af for eksempel amerikanske techgiganter. Eksperterne efterlyser d ­ erfor også, at regeringen og Børneog Undervisningsministeriet tager et større ansvar for at


» Alternativer til techgiganterne

Data hober sig op og kan forfølge den enkelte elev for altid. Jacob Naur Jurist og rådgiver om databeskyttelse Unitas hjælpe s­ kolerne med at finde rundt i den dataetiske jungle. Pernille Tranberg er med­ stifter af tænkehandletanken DataEthics og rådgiver om data­ etik for virksomheder og organi­ sationer og holder blandt andet også foredrag på gymnasier. Hun mener, at børn og unge skal beskyttes langt bedre mod teknologier og apps fra især store amerikanske virksom­ heder. “Det handler om, hvilket sam­ fund vi ønsker nu og om 10 år. I Kina styrer staten befolknin­ gen med data og overvågning, og i USA har datamonopoler som ­Facebook, Google og Amazon også en kæmpe magt til at mani­ pulere og styre befolkningen.

Det er ikke den slags samfund, vi ønsker i Europa,” siger hun. Hun mener, at regeringen skal tage et ansvar for at beskytte børn og unge mod, at deres data bliver misbrugt, men skoler og gymnasier kan og bør også tage et større dataetisk ansvar. “Skoler og gymnasier skal være lige så kritiske over for, hvad apps og teknologier be­ tyder for vores børn og unge, som vi er, når vi går ned i super­ markedet og køber madvarer,” siger Pernille Tranberg. Hun mener for eksempel ikke, at skoler og uddannelsesinstitu­ tioner skal bruge Facebook eller Instagram i undervisningen. “Facebook er en virksomhed, der høster alle dine data og gemmer alt om dig. Vi skal ikke tvinge børn og unge til at komme på Facebook eller fastholde alle de unge, der i for­vejen er der. Det hænger slet ikke sammen med de værdier, vi bør have i de dan­ ske skoler og gymnasier,” siger Pernille Tranberg. Hun mener også, at skoler skal være meget påpasselige med, hvilke af Googles produk­ ter de anvender. “Google, som er en af verdens største virksomheder, lever »

Store amerikanske techgiganter som for eksem­ pel Google og Facebook tjener penge på gratis produkter, hvor brugerne betaler med deres data. Der findes dog også virksomheder, som ikke tje­ ner penge på at gemme og udnytte vores data kommercielt. “Der findes masser af danske og europæiske ­alternativer til produkter fra de store amerikan­ ske og kinesiske virksomheder. Vi er nødt til at støtte alternativet, hvis vi vil beskytte vores data og forholde os etisk til udviklingen,” siger Pernille ­Tranberg, som er medstifter af DataEthics. Hun peger blandt andet på, at der findes en del open source-software, hvor brugen af data er helt transparent. Og der findes også alternative teknologier, som skoler eventuelt skal betale for, men som også sikrer, at elevernes data ikke bliver udnyttet kommercielt. Gymnasieskolen har i forbindelse med research til dette tema fået anbefalet alternative pro­ dukter. Vi har dog valgt ikke at fremhæve nogle ­produkter frem for andre i forhold til kvalitet og data­sikkerhed.

» Undervisningsministeriet vil hjælpe skoler og lærere Skoler og lærere skal have bedre information og støtte til at vælge eksempelvis gratis apps til undervisningen. Det oplyser Børne- og Under­ visningsministeriet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STIL) under ministeriet har påbegyndt arbejdet med at udvikle informationsmateriale til formålet. Derudover er det forventningen, at STIL inden udgangen af 2020 vil have gennemført en eva­ luering af et mindre antal gratis apps for også at kunne understøtte lærernes anvendelse af gratis produkter i hverdagen, oplyser Børne- og Under­ visningsministeriet i en mail til Gymnasieskolen.

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0

s_13


TEM A _ De t d i g i t a l e d i l e m m a

af at tracke brugerne og bruge data­ene kommercielt. Skolerne har et stort etisk ansvar, som de bør forholde sig til,” siger ­Pernille Tranberg.

Underbelyst problemstilling Jacob Naur er jurist og medinde­ haver af virksomheden ­Unitas, som blandt andet rådgiver flere gymnasier om data­beskyttelse og it-kontrakter. Han mener, at gymnasier blandt andet i for­ bindelse med fokus på GDPR er blevet bedre til at forholde sig kritisk til gratis program­ mer, software, platforme og

så videre, men han mener, at skolerne alligevel står med en meget stor udfordring. “Problemstillingen er meget underbelyst i skole- og ud­ dannelsessektoren, og der er også behov for, at man fra cen­ tralt hold politisk og i Børneog Under­v isningsministeriet ­forholder sig til udfordringen med at vælge digitale teknolo­ gier,” siger han. Jacob Naur beskriver det også som en meget vanskelig opgave for en skole at hånd­ tere lovgivningen på området og løbende lave de nødvendige

s_14

» Stigende bekymring hos lærere Der er en øget bevidsthed og bekymring blandt lærere for, hvad konsekvenserne kan være af bru­ gen af digitale platforme og produkter. Det mener Michael Lund-Larsen, der er centerchef for Det ­Nationale Videncenter for e-læring – eVidencenter. “Lærerne kender ikke algoritmerne bag ved pro­ dukterne og kan være bekymrede for, om informa­ tioner bliver delt videre eller misbrugt. Der er derfor brug for retningslinjer fra Børne- og Undervisnings­ ministeriet i forhold til, hvordan lærerne skal hånd­ tere digitale produkter, så det ikke er den enkelte, der står med udfordringen.” Han mener ikke, at bekymringen må føre til, at skolerne bliver mindre digitale. “Man skal for eksempel ikke stoppe med at ind­ drage sociale medier som Facebook i undervisnin­ gen, men lærerne skal være meget bevidste om, hvad de deler, og hvordan de bruger medierne, og det skal de også lære eleverne.”

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0

risikovurderinger af de enkelte tjenester og programmer. Derfor er der også mange skoler, som indgår diverse it-fællesskaber. “Lovgivningen på området er indviklet for skolerne. Det kan for eksempel være svært for den enkelte skole at finde ud af, om den er dataansvarlig eller databehandler, når den benyt­ ter en tjeneste, og hvornår den har oplysningspligt over for ­eleverne,” siger Jacob Naur. Han peger på, at skolen og lærerne ikke er sat i verden for at læse og vurdere lange ‘terms and conditions’-dokumenter for en app, som måske kan bruges i undervisningen. “På gymnasierne er der en stærk kultur med dygtige fag­ personer, som selv ønsker at bestemme over deres under­ visning. Den entusiasme er som udgangspunkt positiv, men kan ramle sammen med, at man skal sørge for, at elevernes data ikke bliver udnyttet,” siger Jacob Naur. Mange børn og unge deler voldsomt mange informatio­ ner med hinanden og med de virksomheder, der tilbyder dem ­g ratis tjenester. Men det er ingen undskyldning for, at skoler og institutioner ikke skal være meget påpasselige med elever­ nes data, mener Jacob Naur. Hvis idrætslæreren beder eleverne om at hente en træ­ ningsapp og indtaste helbreds­ oplysninger, eller hvis eleverne skriver personlige ting i en op­ gave i et Google-produkt, skal skolen være meget opmærk­ som på, hvor de data ender, på­ peger han. “Data hober sig op og kan forfølge den enkelte elev for altid. Forsikringsselskaber, kommende arbejdspladser og

mange andre kan finde frem til vores data mange år efter,” siger Jacob Naur.

Skoler har særligt ansvar Jeppe Bundsgaard er profes­ sor på DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og har fulgt udviklingen med it i undervisningen i mange år. Han mener, at politikerne burde forholde sig langt mere til brugen af gratis tjenester, sociale medier og så videre i skole- og uddannelsessektoren. “Gymnasier er offentlige insti­ tutioner, og de har derfor et sær­ ligt ansvar for, at de ikke direkte eller indirekte tvinger elever til at bruge produkter eller tjenester, som anvender og ud­nytter ele­ vernes data. Det ansvar mener jeg ikke, at skolerne lever op til i dag,” siger Jeppe Bundsgaard. Han mener, at det først og fremmest er et etisk problem, som også handler om, hvilke værdier vi ønsker at udvikle og præge vores børn og unge med. “For de fleste mennesker er det i princippet ikke noget pro­ blem, at deres data bliver brugt af virksomheder til at lokke dem til at købe ting. Men problemet er, at vi ikke kan vide, om data om for eksempel vores sek­ suelle orientering og politiske ­observans også bliver udnyttet nu eller på et senere tidspunkt,” siger Jeppe Bundsgaard. Han mener, at vi generelt i Danmark er godtroende og har tillid til autoriteter, og det kan i sig selv være godt. “Men det er dovenskab og naivt at overføre den samme tillid til store udenlandske virksomheder, der lever af at indsamle data,” siger Jeppe ­Bundsgaard. ­


Forsker:

» Lærernes brug af digitale teknologier før corona

60% 78% 73%

brugte sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram, YouTube. rugte værktøjer til test og quizzer b – for eksempel Socrative, Quizlet og Kahoot. rugte værktøjer til samarbejde og b videndeling – for eksempel Padlet, Mindmeister og Google Docs.

» Lærernes brug af digitale teknologier under corona

41% 76%

rugte værktøjer til skærmdeling og b lignende – for eksempel Teamviewer og Discord (før corona var det 9 %). brugte videokonferenceplatforme og lignende – for eksempel Zoom, Skype og Google Meet (før corona var det 9 %).

Tallene er kun et lille udpluk af de digitale teknologi­ er og platforme, som lærerne brugte under nødun­ dervisningen og bruger generelt. Resten af talle­ ne kan findes på f­jern­u ndervisningstemperatur.dk Kilde: Rapporten Fjernundervisningstemperatur.dk fra Det Nationale Videncenter for e-læring – eVidenCenter og tænketanken DEA.

Elever skal lære, at Google IKKE er gratis G ymnasier har ofte hverken tid eller ressourcer til at tage en kritisk og velinfor­ meret diskussion om, hvilke di­ gitale produkter man vil benytte på skolerne, mener forsker. Der er brug for, at skoler og gymnasier i højere grad taler om og er kritiske over for, hvilke digitale produkter og tjenester der bliver integreret i under­ visningen. Det mener Lucas Cone fra DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Han forsker i private og ­kommercielle virksomheders indflydelse på skole- og uddannelsessystemet – blandt andet Google, Microsoft og andre techgiganter. “I mange tilfælde er der hver­ ken tid eller plads til at have en kritisk og velinformeret diskus­ sion om, hvilke produkter man vil benytte på skolerne. Manglen på løbende samtaler resulterer i en slags standardisering og mono­ polisering af enkelte produkter, hvilket går helt imod idéen om, at man ønsker at gøre uddan­ nelse til et dynamisk og inno­ vativt marked. Når lærere eller en skole først har benyttet sig af et produkt eller en platform i længere tid, bliver de ofte ved med at bruge det – også selvom man efterfølgende konstaterer, at platformens datasikkerhed eller pædagogiske grundlag er tvivlsomt.”

Lucas Cone peger på, at de digitale infrastrukturer, vi bru­ ger, ikke er neutrale. “De er tværtimod med til fun­ damentalt at ændre vores måde at arbejde på og se under­visning og læring på. Tag for ­eksempel en platform som ­Google Class­ room eller apps som Duolingo og Kahoot!. Når lærere eller elever benytter sig af disse program­ mer, tilkobler de sig samtidig de former for læring og data­ mønstre, som platformene mener er vigtige at fokusere på og fremhæve. ­Oftest handler det om individets præstationer og udvikling, og oftest bygger de på simple former for belønning. Det betyder, at der er risiko for, at store udenlandske virksom­ heder er med til at definere, hvad kvalitet er i den danske skole og uddannelsesverden,” siger han. “Teknologi og digitalisering er og skal være en del af vores ud­ dannelsessystem, men vi skal forholde os kritisk til, ­hvilke plat­ forme og programmer vi bruger. Den danske skole- og uddan­ nelsestradition bygger på en kritisk tilgang til verden og på, at elever, lærere og skoleledere er i stand til at handle på et vel­ oplyst grundlag. Og i skolen skal eleverne i dag lære, at Facebook og Google IKKE er gratis."

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0

s_15


TEM A _ De t d i g i t a l e d i l e m m a

s_16

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0


Lærer og leder:

Vi tror på anbefalinger frem for forbud L æ re r n es m e to d ef r i h e d b l i ver væ g t e t h ø jt p å Hø j e -Ta a s t r u p G y m n a s i u m – o gså nå r d e t ko mm er til d i g i t a l e p l a t fo r me og p ro d u kt e r . De r fo r n ø j es m a n i nd t i l vi d ere m ed a nb e fa l i n g e r . Tekst_ Tina Rasmussen Foto_ Camilla Stephan

”D

et er virkelig en jungle at finde rundt i.” Uddannelseschef Maria Schou kigger på sin kolle­ ga Christian Paulin, der er lærer og sidder i skolens it-udvalg. Han nikker. ”Vi er jo undervisere. Vi er hverken jurister eller eksperter i datasikkerhed,” siger han. Vi er på Høje-Taastrup Gym­ nasium. Det er i starten af august, og lærere og ledelse er mødt ind efter ferien. Om få dage bliver skolens lokaler og gange atter fyldt med elevernes snak og grin. Og lærerne vil gøre, som de plejer: Opgaver og links vil blive delt i Google Docs, de vil kommunikere med eleverne på Facebook, og små quizzer bli­ ver hurtigt oprettet ved hjælp af ­Kahoot. For her – ligesom på lan­ dets øvrige gymnasier – er digi­ tale værktøjer, onlineplatforme,

s_17

sociale medier og apps blevet en fast del af lærernes værk­ tøjskasse. Coronakrisen har sat et vold­ somt skub i den virtuelle under­ visning og fået lærere landet over til at afprøve nye platfor­ me og digitale værktøjer, men brugen af gratis digitale tjene­ ster, sociale medier og apps har været stor i gymnasiet i flere år. På Høje-Taastrup Gymna­ sium er man godt klar over, at det r­ ejser en masse spørgsmål om dataetik og risiko for data­ misbrug. Derfor er det ikke kun it-udvalgets opgave at ­beslutte, hvilken type software og pro­ grammer skolen skal købe. Ud­ valget, der består af 4 lærere og den administrative it-leder, ven­ der også de dilemmaer, der kan følge med brugen af de digitale programmer – og med brugen af gratis tjenester.

Maria Schou beskriver sko­ lens tilgang til området som “ret åben”. Man vil hellere komme med anbefalinger frem for at udstede forbud, som hun siger. ”Det er ledelsens opgave at hjælpe lærerne med at finde ud af, hvad der er godt og sikkert at bruge. Derfor har vi it-udvalget, som skal komme med anbefa­ linger, og hvor lærerne altid kan få vejledning,” siger Maria Schou og fortsætter: ”Vi vil helst ikke sige: ’Det her må I ikke’. Vi vil gerne have, at lærerne har deres metodefrihed. De skal bruge det, de føler sig mest trygge ved, og som funge­ rer i undervisningen.”

Fraråder Zoom og Discord Høje-Taastrup Gymnasium bru­ ger Google Drev som den pri­ mære platform. Skolen har en abonnementsordning, og »

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0


TEM A _ De t d i g i t a l e d i l e m m a

s_18

eleverne kan tilgå systemet via Uni-login. Lectio bruger lærerne kun til skema og beskeder til eleverne. ”Eleverne får en Google-­ konto, når de starter på sko­ len, så de ikke skal bruge deres p rivate,” fortæller Christian ­ Paulin. Da coronaepidemien lukke­ de skolen i foråret, og lærerne skulle lave fjernundervisning hjemmefra, brugte lærerne for­ skellige platforme. De fleste benyttede Google Meet eller Microsoft Teams. Andre brugte Zoom, og et par stykker valgte Discord. I t-udvalget evaluerede efter­følgende perioden med v irtuel undervisning, og nu ­ lyder ­anbefalingen, at lærerne fremover helst skal holde sig til G ­ oogle Meet. Christian Pau­ lin var selv en af de lærere, der afprøvede Zoom. ”Eleverne var glade for Zoom, og for eksempel er video- og lydkvaliteten bedre end på de andre platforme. Men da vi snakkede om det i udvalget, var vi usikre på, hvordan elevernes persondata bliver håndteret. Fordi vi har betalingsløsninger og databehandleraftaler med Microsoft og Google, føler vi os her mere sikre på, hvor data ender, det gør vi slet ikke med de andre. Derfor anbefaler vi nu,

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

at lærerne ikke bruger Zoom og Discord,” siger Christian Paulin. At man endte med at anbefa­ le Google Meet frem for Micro­ soft Teams, skyldes, at det er det, eleverne har lettest ved at bruge, forklarer han. Brugen af Facebook i under­ visningen har udvalget fore­ løbig valgt ikke at blande sig i. Maria Schou og Christian Paulin ved godt, at det sociale medie ifølge eksperter misbruger ­persondata. ”Det er klart, at der er en pro­ blematik i forhold til udnyttelse af elevernes data. Men mange lærere vil jo gerne bruge nogle af de platforme, som elever­ ne kender og bruger, og som er nemme at gå til. Og fordi vi vægter metode­friheden højt, så må lærerne selv vælge,” siger ­Christian Paulin. Hans indtryk er, at datasikker­ hed ikke er noget, der bekymrer den almindelige lærer. Det er i hvert fald ikke noget, der ­fylder i snakken på lærerværelset, siger han. ”Som lærer er ens centrale fokus at få modulerne til at fun­ gere bedst muligt.”

’Hot or not-liste’ Maria Schou mener ikke, at skolen er for ukritisk. Man er udmærket klar over, at de di­ gitale muligheder er fyldt med

2 0 2 0

komplekse dilemmaer, og for­ bud kan godt blive nødvendige på et tidspunkt, understreger ud­dannelseschefen.

Vi er hverken jurister eller eksperter i datasikkerhed. Christian Paulin Lærer Høje-Taastrup Gymnasium ”Tingene udvikler sig super­ hurtigt, og vi bliver lidt klogere hele tiden,” siger hun. ”Vi kommer helt sikkert til at øge vores fokus på, hvor elever­ nes data ender henne,” lyder det fra Christian Paulin. De er glade for, at skolen er med i et it-fællesskab sammen med fem andre gymnasier, hvor lærere og ledere i mindre grup­ per på tværs af skolerne holder workshops, hører oplæg med eksperter og sparrer med hin­ anden. I de seneste par år har man blandt andet beskæftiget sig med big data, digital dannel­ se og datasikkerhed. Men derfor er det stadig en stor opgave at stå med som skole, og de så gerne, at Børneog Undervisningsministeriet

hjalp dem med at finde rundt i den dataetiske jungle. ”Det ville være rart med en mærkningsordning eller en ’hot or not-liste’,” siger Christian Paulin. Maria Schou er enig: ”Der er tusindvis af program­ mer og apps. Selv de store tje­ nester kan være svære at gen­ nemskue. Gemmer de egentlig data, eller gør de ikke? Det er umuligt at vide med sikker­ hed.”


Sådan siger lærerne Tekst_ Tina Rasmussen

Har din skole retningslinjer på det her felt? Vi skal selvfølgelig følge GD­ PR-lovgivningen. Under corona­ nedlukningen besluttede ledel­ sen, at vi ikke må bruge Zoom i undervisningen. Zooms gratis version lever ikke op til de reg­ ler, der er til håndtering af data. På det tidspunkt havde jeg også nogle hold på Svendborg Erhvervsskole, hvor jeg havde brugt Zoom, fordi man ikke kan oprette en profil på Teams to steder på samme computer. I stedet begyndte jeg at bruge den amerikanske platform Ne­ arpod.com. Faktisk måtte jeg ­heller ikke have brugt den, men det var en nødløsning. Nogle gange må man bøje reglerne lidt.

Har din skole retningslinjer på det her felt?

Navn_ Ida Binow Poulsen Skole_ Skanderborg Gymnasium Fag_ Historie og biologi

Tænker du over, hvad du bruger og ikke bruger af digitale værktøjer, sociale medier og apps? Ja, det gør jeg. Som skole bru­ ger vi Microsoft 365 med Teams, OneNote og alle de andre værk­ tøjer, der er i det. Det har vi gjort i et par år. Her ved jeg, at skolen har en databehandleraftale, og at der er styr på sikkerheden. Jeg bruger også små videoer fra Youtube, forskellige undervis­ ningsplatforme og digitale spil i min undervisning. En af mine kolleger er it-ansvarlig. Vil jeg afprøve nye digitale ting, hvor eleverne afgiver nogle person­ lige oplysninger, så spørger jeg som regel om hans vurdering.

Ja, vi må ikke bruge Facebook i undervisningen. Det besluttede ledelsen, da GDPR-reglerne kom. Det handler netop om at undgå misbrug af elevernes data. Jeg har ikke selv brugt Facebook i min undervisning. Skolen an­ befaler også, at vi ikke bruger Google Docs. Jeg er ikke holdt helt op, men prøver mere og mere at bruge det tilsvarende system i Microsoft 365. Det er bare ikke så godt. Man kan for eksempel ikke være så mange på ad gangen.

Savner du retningslinjer fra ministeriet? Det er helt klart lidt af en jungle og nærmest en umulig opgave for den enkelte lærer, så gene­ relt ville det være udmærket med nogle anbefalinger. Men selv savner jeg det ikke. Jeg føler, at ledelsen på min skole har godt styr på det, og jeg kan altid gå til min it-ansvarlige kol­ lega, hvis der er noget, jeg er usikker på og vil spørge om.

Navn_ John Larsen Skole_ Svendborg Gymnasium Fag_ Dansk, samfundsfag og filosofi

Tænker du over, hvad du bruger og ikke bruger af digitale værktøjer, sociale medier og apps?

Savner du retningslinjer fra ministeriet?

Ja, det gør jeg. Skolen betaler for en Microsoft-pakke, så vores platform er Microsoft Teams. Her ved jeg, at der er en aftale, og at der er styr på sikkerheden. Det er sjældent, at jeg bruger apps, og Facebook har jeg aldrig brugt som kommunikationsplatform i min undervisning. Det er et helt bevidst fravalg, fordi Facebook bruger og sælger data og ad­ færdsoplysninger videre. Men i samfundsfag har jeg et par gange ladet eleverne analysere folks adfærd på Facebook.

Jeg tror, det vil være godt, hvis ministeriet kommer med nogle tips. Som lærer skal man u ­ dvise omhu, når man vælger, h ­ vilke produkter man bruger, men i praksis er det meget svært at vide, om datasikkerheden er fuldstændig i orden.

» Læs mere på gymnasieskolen.dk

G y m n a s i e s k o l e n

·

No _ 0 5

·

2 0 2 0

s_19


KORT

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_20

Ny DGS-forkvinde: “Skolerne skal indhente et stort efterslæb” Der er stadig et stort stykke a ­ rbejde, der skal indhentes efter corona­ nedlukning og -restriktioner. Det mener Ingrid Kjærgaard, der er ny forkvinde for Danske Gymnasie­ elevers Sammenslutning (DGS). “Nedlukningen har haft både fag­ lige og sociale konsekvenser for ele­ verne. Lærerne har gjort det godt, men den virtuelle undervisning har bare ikke det samme faglige udbytte som den almindelige undervisning,” siger Ingrid Kjærgaard, der mener, at politikerne er nødt til at tilføre yder­ ligere ressourcer til skolerne, for at de kan indhente det forsømte. “De ekstra ressourcer skal b ­ ruges til flere lærere for eksempel til en form for tolærerordning. Og så har lærerne brug for mere tid til at g ­ ive grundigere feedback på afleveringer til hver enkelt elev og til at spotte og kompensere for det faglige efterslæb.” G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Lettelse blandt lærere: Nye læreplaner bliver udskudt

Politisk slagsmål om fusioner venter efter sommerferien Alle politikere er enige om, at der skal være gode uddannelser til unge alle steder i landet. Men de samme poli­ tikere er ikke enige om, hvordan må­ let nås, og hvordan institutionerne skal se ud i fremtidens skolelandskab i Danmark. Spørgsmålet er blandt andet, om institutionerne skal være større, og om flere institutioner skal fusionere, eller om man tværtimod skal bevare mindre institutioner og undgå yderli­ gere centralisering, som nogle politi­ kere kalder det. Partierne indleder efter sommer­ ferien forhandlinger om et nyt taxa­ metersystem og elevfordeling, og i den forbindelse skal de også diskutere institutionsstruktur i Danmark. De to store største partier i Dan­ mark, Socialdemokratiet og Venstre, er ikke enige. Børne- og undervisningsmini­ ster Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indførte tidligere i år et midlertidigt stop for fusioner. Hun begrundede det blandt andet med, at uddannelser skal være let­ tilgængelige for alle – uanset hvor i ­landet man bor.

“Uforståeligt hastværk”. “Håbløs ­proces”. Kritikken haglede ned over en række nye og reviderede lære­ planer, da de kort inden sommer­ ferien blev sendt i høring. Kritikken kom blandt andet fra Dansklærer­ foreningen og Foreningen af lære­ re i samfundsfag, som mente, at man ­satte lærerne på en urimelig opgave, fordi de nye krav allerede skulle ­gælde fra det nye skoleårs start. Nu er frustrationerne afløst af lettelse. Høringssvarene fra blandt ­andet de to faglige foreninger har få­ et Børne- og Undervisningsministe­ riet til at ændre kurs, og de revide­ rede læreplaner i henholdsvis almen sprogforståelse (AP) på stx og hhx og samfundsfag C på stx er nu udskudt og gælder først fra august 2021.

Vi hænger stadigvæk på et system, der gav mening i lyset af en New public managementtænkning, men som nu overlever som et ondt levn fra fortiden. Burkhard Sievers, Lærer og hovedbestyrelsesmedlem GL I debatindlæg på gymnasieskolen.dk


USA’s udfordringer Af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen USA’s udfordringer er den ultimative landebog, som dækker alle væsentlige sider af det amerikanske samfund og USA’s rolle i verden. Den helt nye tredjeudgave er grundigt revideret og opdateret i valgåret 2020 med både coronakrisen og Black Lives Matter. USA’s udfordringer er også udkommet som iBog med en række helt nye, tekstede interview-film med eksperter og meningsdannere i USA.

forlaget © columbus Kursus i innovativ EU-undervisning EU-stoffet er uhåndgribeligt for de fleste – svært at overskue og huske og svært at undervise engagerende i Europe Alive er et bud på en løsning: det er et samlet undervisningstilbud til gymnasiet, hvor traditionel undervisning i klassen kombineres med et fysisk simulationsspil, der er styret af en computermodel. Kurset hjælper dig og dine elever til at få et optimalt udbytte af metoden. Tidsforbrug: 7 timer. Kurset består af én times online-introduktion til metoden og principperne bag Europe Alive. Du inviteres også til at opleve et spil på et af de fem gymnasier, der spiller Europe Alive i efteråret. Introduktionerne foregår på Google Meet den 17. september kl. 8-9, den 8. oktober kl. 13-14 og den 24. november kl. 15-16.

Kurset har modtaget støtte fra Europa Nævnet

Europe Alive er frugten af tre års udviklingsarbejde, gennemført af bl.a. Forlaget Columbus, spiludvikleren Dansk Kommunikation og Institut für Didaktik der Demokratie, Leibniz Universitet, Hannover. Det er sket i et strategisk partnerskab med Erasmus+ programmet.

Målgruppe: samfundsfaglærere, pædagogiske ledere og interesserede gymnasiefolk. Pris: Deltagelse er gratis (inkl. transport og frokost). Kurset arrangeres i samarbejde mellem Forlaget Columbus og Dansk Kommunikation. Tilmelding/mere information: skriv til Maya@dakom.dk

Se mere: http://www.europealive.org/


PERSPEKTIV

s_22

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


s_23

En sellerijuice, tak! Hvad skal erstatte øl og shots, hvis der kommer et forbud mod alkohol til gymnasiefester, sådan som Danske Gymnasier foreslår? Tekst_ Tina Ra smu s s en Illustration_ Mette Ehlers

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Har du set alle nyhederne Videobaseret!

MEDIEFAG

AP

DANSK TekstLab Et interaktivt læseog skriveværksted fra 20 kr. pr. elev pr. år

Sprog på spil Almen sprogforståelse på STX 220 kr. | ca. 176 sider fra 36 kr. iBog® Digitale test fra 35 kr.

Close up Revideret udgave af ZOOM – grundbog i medier 179 kr. | 144 sider fra 36 kr. iBog®

På sporet af historien 123 sider | 149 kr. fra 30 kr. iBog®

Forløb til historie 1 – Fra Romerriget til slavehandel fra 36 kr. iBog®

Forløb til historie 2 – Fra europæisk ekspansion til Første Verdenskrig fra 36 kr. iBog®

Forløb til historie 3 – Fra Nazisme og Holocaust til Kinas moderne historie fra 36 kr. iBog®

Being American Identity, politics and contemporary society, 2. udgave 185 kr. | 152 sider fra 24 kr iBog®

Værklæsning: The Hate U Give fra 24 kr. iBog®

HISTORIE

Med tiden fra 36 kr. iBog®

TYSK

ENGELSK

Skriftlig eksamen i engelsk – HHX

Manuscript, ive essay argumen onal communication. Claus Zedlitz og Pia Ballegaard Hansen

Skriftlig eksamen i engelsk – HHX Gyldendal

GYM0820

Skriftlig eksamen i engelsk – hhx 112 kr. | 89 sider fra 30 kr. iBog®

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Wer bin ich? Sport und Identität 215 kr. | 160 sider fra 30 kr iBog®


fra Gyldendal? Har du styr på din FYSIK? kan give dig sikkerhed i at beherske de vigtigste begreber og love inden for fysik. Bogen er forsynet med fuldt gennemregnede eksempler inden for en lang række af de fysiske emner, du møder i ungdomsuddannelserne. Ved hjælp af farver vises det, hvilke matematiske operationer, der er anvendt ved løsningen af eksemplerne. Det gælder både de målte talstørrelser og deres enheder. Eksemplerne er suppleret med en lang række opgaver, så du kan foretage dine egne beregninger. Og bogen er forsynet med en facitliste, så det er muligt nemt og hurtigt at kontrollere, om du har løst opgaverne rigtigt.

Har du styr på din FYSIK?

FYSIK

Vil du gerne have helt styr på fysikken? Har du brug for at få genopfrisket og belyst de grundlæggende begreber og love inden for fysikkens verden? Så er der hjælp at hente i denne bog.

Niels elbrøNd HaNseN HeNry Nørgaard

Har du styr på din FYSIK?

Desuden har bogen et kapitel med anbefalinger til, hvordan opstilling af løsninger til opgaver i fysik kan foregå. Og der er vejledning til brug af regneark til at fremstille grafer og tabeller som præsentation og løsning til både teoretiske og eksperimentelle opgaver i fysik. Brug bogen som en hjælp, du kan have ved hånden, når du arbejder med fysik. Den er nem at slå op i, når du er i tvivl. Og den er nem at bruge til at opnå fortrolighed med fysikkens grundlæggende begreber.

Gyldendal

788702 079852 069501 99 788702

Omslag2_5. korrektur HDSPDF.indd 1

En verden af fysik A 299 kr. | ca. 272 sider fra 36 kr. iBog®

09/04/10 15.29

Har du styr på din FYSIK? fra 36 kr. iBog®

Grundlæggende fysik A – HTX 299 kr. | 256 sider fra 36 kr. iBog®

IDRÆT

Find dine materialer på gu.dk eller få mere inspiration i brochuren, der kom med bladet Gyldendals idrætspsykologi iBog® fra 24 kr.

B – for bedre idræt 2. udgave 249 kr. | 240 sider fra 36 kr. iBog®

Brug bogen som en guide, du kan have ved hånden, når du arbejder med matematik. Slå op i den, når du er i tvivl. Prøv dig selv af ved hjælp af bogens øvelser, og brug de mange eksempler til at få styr på din matematik.

9 788702 069501

73157_om_styr matematik.indd 1

Tapas – online Begyndersystem til spansk fra 42 kr. iBog®

Husk hjernen! – hukommelse, læring, motorik og rusmidler fra 24 kr. iBog®

Flemming Clausen

Jesper Tolnø

Har du styr på din matematik?

Gyldendal

09/07/08 20:25:59

Har du styr på din MATEMATIK? fra 36 kr. iBog®

Alle priser er ekskl. moms og vi tager forbehold for ændringer.

Få et forspring ved starten af din ungdomsuddannelse. Få genopfrisket den matematik, som du tidligere har lært, men som du måske helt eller delvist har glemt igen. Få styr på problemer med grundlæggende regning med tal og bogstaver eller med at løse ligninger. Der er hjælp at hente i denne bog, som også hjælper dig på vej med elementære funktioner samt med trigonometriske beregninger inden for geometri.

Har du styr på din matematik?

MATEMATIK

BIOLOGI

SPANSK

Kan du huske, hvordan man lægger to brøker sammen? Kan du uden problemer løse en ligning? Er du klar over, hvordan man bruger Pythagoras’ sætning? Ved du, hvad en diskriminant er? Har du i det hele taget styr på de mest grundlæggende ting inden for matematik?


UDSYN

s_26

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Malene Romme-Mølby

Modstand mod forandringer skyldes dårlig ledelse Ledelsesforsker Christian ­Ørsted gør i ny bog op med flere myter i forandringsledelse, som er direkte skadelige for arbejdsmiljøet.

M

edarbejdere vil altid have modstand mod forandringer. Påstanden dominerer på landets arbejdspladser, men den er en myte, siger ledelsesrådgiver og forfatter Christian Ørsted. “Der er ingen studier, der påviser, at der generelt er modstand mod forandring. Der er i mange tilfælde nærmere tale om modstand mod dårlig ledelse,” siger Christian Ørsted, der i sin nye bog gør op med generelle myter om forandringsledelse. I sin jagt på at finde frem til de bagvedliggende grunde til, at myten stortrives på de danske arbejdspladser, har han set på flere årtiers forskning og litteratur om forandringsledelse.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Især to teser om forandringsledelse har fået den erfarne ledelsesrådgiver op af stolen. “Jeg er allermest vred over idéen om forandringskurven og den brændende platform, som er direkte skadelig for arbejdsmiljøet,” siger Christian Ørsted. ‘Ingen brændende platform – ingen forandring’, lyder anbefalin­ gen, der har referencer til en voldsom brand på olie­ b oreplatformen Piper Alpha i Nordsøen i 1988, hvor 167 ­mennesker mistede livet. En af de ­overlevende redder sit liv ved at tage springet ud fra 15 etagers højde ned i det kolde vand, der var fyldt med brændende olie og vragdele. Sidenhen satte han ord på oplevelsen: “Vi kunne brænde ihjel eller springe. Så vi sprang”. Episoden inspirerede sidenhen ledelseskonsulenten og psykologen ­Daryl R. Conner til teorien f

e

Foto_ Ja sp er Carlb erg


U D S Y N _

s_27

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Forandringer kræver tryghed og debat.

s_28

om en brændende platform og foran­ dringsledelse, som han beskrev i sin bog i 1992. “Hans synspunkt er ganske enkelt, at ledelsen skal være så fast besluttet på gennemgribende forandringer, at der ikke findes noget alternativ. Fø­ lelsen af pres skal være så voldsom, at heller ikke medarbejderne oplever, at de har et valg,” refererer Christian Ørsted og ryster på hovedet over teo­ rien, der har en fast plads i den mest solgte del af årtiers litteratur om for­ andringsledelse. “Men man er nødt til at forstå, at hvis der virkelig er tale om foran­ dringer på arbejdspladsen, så fylder usikkerheden meget, fordi vi ikke ved, hvad der sker, og vi ikke kender spillereglerne,” forklarer Christian ­Ørsted og tilføjer: “I det tilfælde har vi brug for at gøre det modsatte af Conners

anbefaling om at bygge brændende platforme og presse folk og haste ting igennem. Der er brug for tryghed, når der er meget usikkerhed.”

Forandringer kræver tryghed Det er en ledelsesopgave at skabe tryghed under forandring, så med­ arbejdere og ledelse bakker hinanden op om at håndtere svære ting, under­ streger Christian Ørsted. “Men hold op, hvor oplever jeg ­meget af det modsatte. Ledelser i en uforudsigelig verden, der siger: ‘Hvis ikke I skynder jer at gøre, som der bli­ ver sagt, så går det galt’,” siger Chri­ stian Ørsted, der naturligvis erkender sig enig i logikken i at skynde sig ud, hvis det brænder. “Men når vi skal opbygge frem­ tidig undervisning og bæredygtige organisationer, så er det ikke nok at komme ud af det brændende hus. Vi er nødt til at tage stilling til, hvad vi skal have i stedet for.” Forandringsledelse handler om at finde et kvalificeret svar på, hvad der skal være i stedet for, hvis der er no­ get, der ikke fungerer, forklarer Chri­ stian Ørsted. “Forandringer kræver tryghed og debat, og at man kan tåle, at der er nogle, der mener noget andet end en selv,” siger Christian Ørsted, der og­ så gør op med mange lederes idé om, at de er nødt til at give medarbejderne

det, de beder om, og derfor ikke øn­ sker at lytte til dem. “Voksne mennesker kan godt t­ åle uenigheder om ikke at få deres v ­ ilje, men engagerede fagpersoner reage­ rer, hvis ikke deres mening høres el­ ler respekteres.”

Selvopfyldende profeti En anden myte, som florerer blandt konsulentfirmaer, der rådgiver og efter­u ddanner ledere i forandrings­ ledelse, er tesen om forandringskur­ ven. Kurven indeholder fem følelses­ mæssige faser, som er benæg­t else, vrede, forhandling, depression og a ccept. De er oprindeligt formule­ ­ ret af psykiateren Elisabeth KüblerRoss, der dog aldrig satte dem op som en kurve. Faserne bygger på psykiaterens undersøgelser af terminale patien­ ters og pårørendes følelsesmæssige reaktioner, efter at de finder ud af, at de pårørende er døende. Sidenhen har forskellig ­litteratur om forandrings­ ledelse i­nddraget Kübler-Ross’ opda­ gelser, som de i­ følge Christian Ørsted har “skåret til, hakket op og mast sammen til en opdelt, lineær og frem­ adrettet forandring”. Og det er proble­ met med forandringskurven, påpeger han. Forandringskurven sætter nem­ lig lighedstegn mellem følelsesmæs­ sige reaktioner på død og forandrin­ ger på arbejdspladsen.

O M C H R I S T I A N Ø R S T E D _

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

__

Født 1973.

__

Cand.merc.

__

Ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder.

__

Har udgivet flere ledelsesbøger, blandt andet Livsfarlig ledelse og senest Fatale forandringer.


U D S Y N _

“Den sammenligning vil jeg ­gerne udfordre. Hvis medarbejdere rea­gerer på samme måde, hvis der sker foran­ dringer på arbejdspladsen, som hvis de mister en, de elsker, så har man som leder med sikkerhed grebet no­ get helt forkert an,” siger Christian Ørsted, der dog også indrømmer, at han selv tidligere som konsulent har brugt forandringskurven til at råd­ give ledere om implementering af for­ andringer. “Jeg tør godt vove den påstand, at der ikke findes ét eneste kursus i forandringsledelse, som ikke refere­ rer til forandringskurven. Men det er meget sjældent, at man går i dybden med, hvor den egentlig stammer fra,” siger han og ærgrer sig over, at det er en af de mest brugte og misbrugte modeller i forandringsledelse. Christian Ørsted forklarer sin egen og andre konsulenters brug af foran­ dringskurven med, at de ofte bliver bekræftet i dens relevans, når med­ arbejdere reagerer på ­forandringer. “Men det er jo en selvopfylden­ de profeti. Når vi fortæller ledere, at medarbejderne vil reagere sådan på forandringer, så vil ledere gøre ting, som skaber de reaktioner,” siger Chri­ stian Ørsted og uddyber: “Og fordi vi har forudsagt det, så graver vi ikke dybere, og der er ikke den mindste refleksion blandt ledel­ sen eller konsulenterne over, at mod­ standen er skabt af, at vi har grebet det uhensigtsmæssigt an.”

Flere følelser i spil Når forandringsledelse bliver formel­ baseret og en selvopfyldende profeti, resulterer det også ofte i, at ledelsen ikke interesserer sig for, at der typisk er flere følelser i spil på samme tid, ­påpeger Christian Ørsted. “Når vi fokuserer så meget på, at folk er kede af forandringerne, så risi­ kerer vi ikke at høre, hvad de er g ­ lade for,” siger Christian Ørsted og ­p eger på, at Elisabeth Kübler-Ross også under­stregede, at de fem stadier ik­ ke er en lineær proces, og at følelser er komplekse størrelser og sameksi­ sterende. Han så gerne, at man som ledelse i højere grad udviser en oprigtig inte­ resse for medarbejdernes reaktioner

på forandringer og kigger på, hvilke følelser der er brugbare. “Paradokset er, at den følelse, som ledere bryder sig mindst om, nem­ lig vrede, kan være ret brugbar. Når man er vred, er man også mest en­ gageret i at gøre noget positivt for si­ tuationen,” siger Christian Ørsted, der ­mener, at det er værre, hvis med­ arbejdere er stille.

Opgaven som leder er ikke at få folk til at gøre, hvad de får besked på. “Man ved ikke, om de er ­tilfredse eller resignerede,” siger Christian ­Ørsted. Men alt for mange ledere tager kri­ tik personligt og som noget, man skal stoppe, i stedet for at opfatte det som et ønske om at bidrage, mener han. “Det er en skam, for hvis man som leder er i stand til at rumme kri­ tikken, kan det stille en ­stærkere. ­Nogle gange er det også nok at v ­ ise interesse og anerkende kritikkens ­ vinkel,” ­siger Christian Ørsted. Han ønsker samtidig at gøre op med holdningen om, at kritik altid skal være konstruktiv. “Når man står i en svær situation, er det ikke altid, at man kan kommu­ nikere på en konstruktiv måde,” siger han og tilføjer: “Jeg vil nærmere vende den om og sige, at de, der har magten og over­ blikket, bør sikre, at deres respons på eventuel kritik er konstruktiv. Alter­ nativet er, at man som leder ikke får tingene at vide og famler i blinde.”

Involver medarbejderne

f­ orskellige forandringer, så er der dog visse p ­ ointer, som ifølge ham egner sig godt til de fleste forandringspro­ cesser. Først og fremmest fraråder han at følge John P. Kotters opskrift på for­ andringsledelse, som blandt andet ta­ ler om at opbygge en styrende koa­ lition – eller som Christian Ørsted beskriver det: “Kotter anbefaler, at alle magt­ havere i virksomheden bliver ­enige om, at det er sådan, vi gør, og hvis der kommer kritik, så siger vi, at nu er det besluttet og klappet af.” Han tilføjer med sarkastisk stem­ me: “Og så undrer man sig ­d erefter over, at de, der skal udføre arbejdet, ­siger, at de har en smartere måde. Derudover tolker man det som mod­ stand mod forandringer. Det er jo ­ikke modstand, men derimod meget sandsynligt, at de kan bidrage med en bedre løsning af deres arbejde end ­ledelsen, der ikke bruger medarbej­ dernes faglighed.” Derfor foreslår Christian Ørsted, at man bytter rundt på den klassi­ ske opskrift på forandringsledelse, så ledelserne ikke starter med at træf­ fe beslutninger, som de derefter skal motivere medarbejderne til at udføre. “Man bør fra starten have folk in­ volveret i at træffe de rigtige beslut­ ninger – ikke for at undgå modstand, men for at bruge deres intelligens og dømmekraft. Man bliver klogere af at lave den proces, og det er stimuleren­ de, sjovt og interessant at finde vær­ difulde løsninger.” Han understreger, at det er lettere at sætte ting til debat end at overtale folk til at følge ens plan. Derudover er der ifølge ham en vigtig pointe, som nogle ledere overser. “Opgaven som leder er ikke at få folk til at gøre, hvad de får ­b esked på, men at opbygge en bære­dygtig o rganisation, hvor man får det ­ ­b edste ud af hinandens intelligens og enga­gement. Det kræver psykolo­ gisk tryghed, for at man kan tage de ­nødvendige debatter og dialoger.” •

Selvom Christian Ørsted ikke me­ ner, at der findes én samlet opskrift på, hvordan man bør håndtere for­ andringer, fordi der findes mange

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

s_29


KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_30

Ny undersøgelse: Lærere og skoler kæmper med nyt hf Gymnasiereformen indebar s ­tore ændringer for hf, og der er endnu et stykke vej for at kunne realisere de politiske mål med uddannelsen. Det viser den fjerde delrapport i følge­forskningsprogrammet til gymnasiereformen, som Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Denne gang har evalueringen især fokus på hf. Projekt- og praktikforløb er en af de mere gennemgribende ­ændringer af hf efter reformen. Formålet er, at uddannelsen skal have en konkret retning mod erhvervsakademiog professionsbacheloruddannelser ­inden for et specifikt område. Overordnet viser evalueringen, at størstedelen af skolerne er lykkedes med at opbygge eksterne netværk og tilrettelægge projekt- og praktikforløb efter reformens intentioner, men forløbene har kun i ringe grad betydning for elevernes afklaring af valgfag og valg af fagpakke. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Ny evaluering: Grundforløbet giver stadig panderynker

Her lærer de biologi i tysk – og tysk i biologi “Win win win” – sådan beskriver ­Anna Scharling Brun og Birgit Justesen deres projekt Sprog i science. Faktisk er de to lærere fra Nærum Gymnasium lidt i tvivl om, hvor mange flere ‘win’ de skal sætte på det tværfaglige projekt, som de har udviklet med kollegaen Barbara Schønsted. Projektets kongstanke har været at gøre en ekstra indsats for fremmedsprog. “Det er et forsøg på at ændre de unges narrativ om, at fremmedsprog ikke kan bruges til noget. Vi tænkte, at hvis vi kombinerer sprog med science, som jo har høj status blandt både elever og politikere, så kan de opleve, at det er relevant at kunne sprog i flere og måske nye sammenhænge,” fortæller Anna Scharling Brun, der underviser i tysk og fransk. Birgit Justesen underviser i b ­ iologi og naturgeografi, og selve projektet er udfoldet i en fælles 1.g-klasse, hvor de har planlagt et tværfagligt forløb mellem biologi og henholdsvis tysk og fransk. Derudover har de haft Novo Nordisks læringscenter, LIFE, med som ekstern partner.

Selvom der er sket forbedringer på nogle punkter, oplever mange lærere og skoler, at der stadig er en række udfordringer med grundforløbet. Det viser den fjerde delrapport i følgeforskningsprogrammet til reformen, som Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. En del lærere oplever, at grundforløbet ikke er helt så tætpakket som i gymnasiereformens første år. Men samtidig mener nogle lærere, at det fortsat er svært at nå igennem alt fagligt stof og alle aktiviteter i grundforløbet. 35 procent synes, at det er nemt at nå – 30 procent svarer, at det er svært. Og grundforløbet er stadig det element i reformen, som lærere og ledere har mindst forventning til kan styrke kvaliteten af uddannelserne. Blandt lærerne og lederne på stx og lærerne på htx er forventningen endda faldet siden reformens start. Rapporten, som netop er offentliggjort, er gennemført i foråret 2019 og gør status over gymnasiereformens andet år. Den overordnede konklusion i rapporten er, at elevernes faglige niveau og trivsel er på samme niveau som før reformen.

Originalerne har trange kår i dag i gymnasie­ skolen. Lars Bo Jensen Lærer og TR Kolding HF & VUC I blogindlæg på gymnasieskolen.dk


Invitation: Generalforsamling den 26. november kl. 17 Mød op hos Magistrenes A-kasse, Lindevangs Allé 2 (Tårnet) på Frederiksberg (tæt ved MA’s hovedkontor på Peter Bangs Vej). Og mød din a-kasse og din bestyrelse. Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på en debat og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne.

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding2020

Valg 2020 Hvem skal sætte retningen for Magistrenes A-kasse? MA har direkte demokrati. Medlemmerne stemmer hvert andet år og vælger de syv medlemmer af bestyrelsen, som skal sætte kursen for Danmarks foretrukne a-kasse for humanister og scient.er.

Har du lyst til at stille op? Alle kan stille op alene eller sammen med andre. Der er bestemte retningslinjer for opstilling. De fremgår i detaljer på ma-kasse.dk/valg. Valgudvalget skal have modtaget dit kandidatur senest den 15. oktober.

I de forløbne to år har tre lister repræsenteret MA’s medlemmer: En DM-liste, en MA-liste og en Medlemmerne i centrum-Samarbejdsliste.

Hold øje med disse tidspunkter

Den 5. november åbnes valget Du kan se, hvem du kan stemme på, når du i din mailboks eller – hvis vi ikke har en mailadresse på dig – med posten torsdag den 5. november modtager valgmaterialet med en præsentation af kandidaterne og listerne.

• Torsdag den 5. november Valgmaterialet udsendes

Du stemmer digitalt på MA’s hjemmeside. Har du ikke modtaget valgmaterialet fra os senest den 12. november, så skriv til valgudvalget på valg@ma-kasse.dk. Valget slutter den 26. november, og vi offentliggør resultatet umiddelbart efter.

• Torsdag den 15. oktober kl. 15 Sidste frist for at anmelde sin opstilling til valget

• Torsdag den 12. november Sidste frist for henvendelse til MA, hvis du ikke har modtaget valgmateriale • Torsdag den 26. november kl. 10 Sidste frist for at afgive sin stemme • Torsdag den 26. november kl. 17 Generalforsamling for alle MA’s medlemmer Er du mere nysgerrig? Du finder al information om valget på ma-kasse.dk/valg Kort om MA MA er a-kassen for humanister og scient.er – og faglighederne i krydsfeltet mellem de to. Vores mere end 80.000 medlemmer evner både at tænke dybt, tværfagligt og nyt; præcis de kompetencer der skal til for at flytte Danmark fremad i stedet for bare at effektivisere og strømline det bestående.


s_32

Fem elever er netop startet på den helt nye maritime stx-uddannelse. Tidligere har man kun kunnet blive maritim hf-student. Uddannelsen tager fire år og foregår i et samarbejde mellem Frederikshavn Gymnasium og Martec. Eleverne får en studenterhue og bliver samtidig skib­s­ assistenter. Allerede på den første skoledag er der redningsøvelser på skemaet. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


F R E D E R I K S H A V N

G Y M N A S I U M _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_33

e

Tekst og foto_ Jesper Vo l d g a a r d Sted_ Fre derikshavn Gymna sium Dato_ 9. august 2020

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


15 minutter har Kaya Verge og hendes nye ­klassekammerater til at besvare spørgsmålene i prøven, der skal give dem På den første dag får de maritime elever

sø­sikkerheds­beviset. Det er en forudsætning for at komme

på både stx og hf et obligatorisk kursus

ud at sejle. Alle spørgsmål skal besvares korrekt.

i søsikkerhed af sikkerhedsinstruktør Jacob Jensen. De er mødt ind to dage før gymnasiets øvrige elever.

s_34

Efter det teoretiske indhold er overstået, udløses en 50-personers redningsflåde, som eleverne skal lære at betjene.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


H V E R D A G _

“One size fits no one,” griner instruktør Jacob Jensen. De enorme dragter beregnet til voksne sømænd i deres varmeste tøj kan ­indeholde meget overskydende luft, som det er vigtigt at eleverne får ud, inden de hopper i vandet.

s_35

Hver tredje uge har eleverne tre dage på Martec, hvor fokus er på de maritime færdigheder. På deres andet studieår kommer de på togt med Skoleskibet Danmark.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


ØJEBLIKKETe Et arbejdsliv består af en lang række øjeblikke. Nogle skiller sig ud. Vi husker dem, lærer af dem og ændrer måske kurs. Følg med i Gymnasieskolens serie.

s_36

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Lene Esthave


Ø J E B L I K K E T _

“Astrid har lært mig ikke at blæse hverdags­ problemer ud af proportioner” s_37

Fysiklærer Espen Rudjord Niel­ sen lærte at se lidt anderledes på sit eget liv, da han underviste Astrid Siemens Lorenzen i fysik. Hun er spastisk lammet og kan kun kommunikere med øjnene via en computer.

E

spen Rudjord Nielsen har ­aldrig før holdt tale for s ­ ine elever, men da Astrid S ­ iemens Lorenzen blev student i år, fik han lyst til at sige nogle ord til hende. “Det var et særligt øjeblik,” fortæller fysiklæreren fra Sønderborg Statsskole om at se sin elev få sat studenterhuen på hovedet af sine to søstre i et undervisningslokale på ­skolen. På grund af risikoen for at b ­ live smittet med coronavirus var det en lille lukket kreds, som var med til Astrid Siemens Lorenzens dimis­sion, og 56-årige Espen Rudjord Nielsen var en af de få i lokalet. Astrid Siemens Lorenzen har cerebral parese – en spastisk lammelse,

som betyder, at hun har svært ved at styre sine muskler og hverken kan gå eller tale. Den 20-årige elev har kun kunnet bruge sine øjne og en øjen­ styret computer til at lave lektier, skrive opgaver, svare på spørgsmål i undervisningen og i sidste ende stå med en studentereksamen med et karaktergennemsnit på 12,3. Espen Rudjord Nielsen havde ­ikke skrevet en tale, men han havde lyst til at sige et par ord til hende. Han fremhævede hendes gode humør, og at hun er fagligt dygtig, og så sagde han også, at han havde lært noget af hende. “Jeg har flere gange tænkt på Astrid, når jeg har kørt til og fra ­skole, og været imponeret over hendes gåpåmod og hendes gode humør på trods af hendes ­fysiske udfordringer. Det har også lært mig noget om livet og om ikke at blæse de hverdags­ problemer, vi alle har engang imellem, ud ad proportioner. Jeg er overbevist om, at hendes klassekammerater har tænkt og lært noget lignende,” siger Espen Rudjord Nielsen.

Højt fagligt niveau Astrid Siemens Lorenzen har brugt fem år på at tage studentereksamen, og da hun begyndte på fysikholdet på A-niveau, fik hun helt nye klassekammerater. Der var 25 på holdet. Det faglige niveau var højt, og mange af eleverne var dygtige, fortæller Espen Rudjord Nielsen. I de første timer var der måske nogle af eleverne, der var lidt skep­ tiske over for, om den nye pige i køre­ stolen, som kun kunne tale med ­øjnene via en computer, også kunne følge med i undervisningen. “De andre elever fik dog meget hurtigt respekt for Astrids faglige ­niveau. I gennemsnit er der kun en ­eller to elever på en årgang, som er så dygtige til fysik, som hun er,” fortæller Espen Rudjord Nielsen. Samtidig havde hun også et smittende humør i timerne. Når der var en, som sagde noget sjovt i timen, grinede hun med hele kroppen. “Det var altid meget nemt at af­ læse Astrids sindstilstand, og f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Astrid Siemens Lorenzen blev student fra Sønderborg Statsskole denne sommer.

hun var ofte i godt humør,” siger Espen Rudjord Nielsen

Et svar tager tid

s_38

Men hendes handicap betød også, at hun skulle bruge længere tid på at svare på et spørgsmål end alle andre. Espen Rudjord Nielsen stillede derfor typisk et spørgsmål til Astrid Siemens Lorenzen, og så fortsatte han med at undervise.

De andre elever fik dog meget hurtigt respekt for Astrids faglige niveau. ”På den måde kunne hun få tid til at formulere sit svar i ro og mag, mens undervisningen gik videre, uden at klassen skulle vente. Det kan man gøre i fysik og matematik, men det må være sværere i de humanistiske fag og i samfundsfag, hvor selve diskussionen i klassen ofte er kernen i undervisningen,” siger han. Nogle gange gik han hen og så på hendes skærm, så han kunne ­følge med i den sætning, hun var ved at skrive som svar, og så kunne han kommentere den. Sætningerne og svarene var næsten altid fejlfrie og på et højt niveau. Astrid Siemens Lorenzen kunne forstå detaljer i for eksempel atom- og

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

kernefysik, som de færreste elever normalt kan. Så selvom svarene kom lidt forsinket, så var hun med til at sætte barren højt i klassen. Fordi Astrid Siemens Lorenzen har brugt fem år på at tage sin studentereksamen, hørte hun også ­under den gamle reform, hvor eleverne skrev en tværfaglig opgave i almen studieforeberedelse (AT). Espen Rudjord Nielsen husker stadig den dag, da hun fremlagde ­ sin opgave for sine klassekammerater forrige år som inspiration for eleverne, der skulle i gang med den ­tværfaglige opgave. “Hun afspillede på sin computer et foredrag om sin AT og fremlagde opgaven, og bagefter sad klassekammeraterne med kæben nede på bordet og var meget imponerede. Hun havde styr på alting – fagenes metode og teori – og fremførte det hele i et meget klart udtryk,” fortæller Espen Rudjord Nielsen om AT-opgaven. Astrid Siemens Lorenzens o ­ pgave, som var skrevet i fagene fysik og bioteknologi, handlede om mordet på den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko, som angiveligt blev forgiftet, efter at han drak en kop te med det radioaktive stof polonium.

Fik øjnene op for fysik Gymnasieskolen har også stillet spørgsmål til Astrid Siemens Lorenzen på mail. Hun er nu flyttet til ­København og skal begynde at læse fysik på Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet, at fysik ikke var et fag, der sagde hende særlig meget før gymnasiet. “Men så fik jeg fysik i gymnasiet, og min opfattelse ændrede sig hurtigt, da jeg fik Espen til fysik. Han gjorde hvert emne utrolig spændende, og jeg glædede mig altid til undervisningen. Han var god til at finde alternative løsninger og så ikke mit handicap som en hindring,” skriver hun i mailen. Hun nævner for eksempel, at Espen Rudjord Nielsen fandt på en a lternativ løsning til laboratorie­ ­ forsøget til den mundtlige eksamen. Ved et tilfælde var Astrid S ­ iemens Lorenzen den eneste elev fra klassen, som skulle op i mundtlig f­ ysik sidste år. Espen Rudjord Nielsen fik dog to andre elever til at hjælpe Astrid Siemens Lorenzen med at lave

laboratorieforsøget om varmelære og termodynamik, og derefter kunne hun så eksamineres. “Det skal selvfølgelig ikke v ­ ære en hindring at have et handicap for at tage en uddannelse. Jeg mener dog omvendt heller ikke, at jeg har givet Astrid særbehandling i undervisningen, eller at der er gået tid fra de andre elevers undervisning på grund af Astrid,” siger Espen Rudjord Nielsen, som har sin andel i, at hun nu har valgt at læse fysik på Københavns Universitet. “Jeg er fascineret af, hvordan fysik kan anvendes til at beskrive det univers, som vi lever i, og hvordan det samtidig er nødvendigt at tænke abstrakt for at forstå de fænomener, der optræder i verden. Ydermere synes jeg, at fysik indeholder mange aspekter, som man kan dykke ned i. Det strækker sig lige fra universets mindste bestanddele til læren om rummet,” skriver Astrid Siemens Lorenzen i sin mail til Gymnasieskolen. Espen Rudjord Nielsen er glad for hendes studievalg. “Jeg synes, det er helt rigtigt. Hun er skarp og virkelig dygtig. Hun behøver ikke at arbejde med laboratorieforsøg og så videre, men kan arbejde med teoretisk fysik, hvor man kun skal arbejde med hjernen og tænke tanker. Det vil hun være god til,” ­siger han. •

O M E S P E N N I E L S E N _

R U D J O R D

__

56 år.

__

Lærer på Sønderborg Statsskole.

__

Underviser i fysik og matematik.


ENGELSK

Stifinderen som videoanimation

TILBUD! Køb papirbogen i klassesæt og få videoerne med gratis

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Stifinderen - engelsk grammatik som videoanimation, Bogen “Stifinderen - en differentieret engelsk grammatik” bliver gennemgået i 18 videoanimationer à 3-10 minutter. Velegnet som forberedelse (“Flipped Classroom”) eller til repetition. Kan pauses og genses, så eleven kan arbejde i sit eget tempo. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Klasselicens: 595 kr. for et skoleår, 395 kr for 6 mdr. • NYHED! Stifinderen i-bog (EGP), Grammatik, nye interaktive øvelser, videoer og værktøjskasse samlet i én portal. Prøv den gratis på www.andrico.dk. (priser ekskl. moms)

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk s_39

DYRK SPROGET – EN KREATIV SPROGKONKURRENCE FOR GYMNASIEELEVER Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, indbyder igen alle lærere på eux, hf, hhx, htx og stx i sprogene engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk til at lade deres elever deltage i Dyrk sproget – en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever i perioden d. 1. oktober 2020 til d. 31. januar 2021 med finaleevent i april 2021. Sprogkonkurrencen blev afholdt første gang i skoleåret 2019-20, hvor elever fra 69 gymnasier deltog. • Eleverne skal i grupper udarbejde og indsende en video, hvor de præsenterer et emne for jævnaldrende i et målsprogsland. • Undervisningsmaterialerne er gratis, og de er udarbejdet af 12 dygtige gymnasielærere med henblik på, at man som lærer kan bruge dem med minimal forberedelse

DET BEDSTE BIDRAG I HVERT SPROG VINDER KR. 5.000,Pengene skal bruges på et socialt og/eller fagligt arrangement. For mere information om konkurrencen se ncff.dk/dyrk-sproget

FremMedSprog

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


GL

Justeringer af reformen, tak

MENER

Så fik vi lukket det første kuld fra de treårige uddannelser ud efter den seneste gymnasiereform, om end det skete på en anderledes måde uden (særlig meget) eksamen og med virtuel nødundervisning i bagagen. Det var ikke just optimalt, men jeg ved, der er knoklet alle steder for at gøre det så godt som muligt. Lige nu er vi ved at evaluere den virtuelle nødundervisning, og jeg vil gerne takke alle jer, der har sat tid af til at besvare vores undersøgelse. Allerede sidste sommer kom de toårige hf’ere ud efter den nye reform, hvilket vi evaluerede sammen med hf-lærere. Konklusionen var, at GL blandt andet vil arbejde for, at hf-eleverne skal begynde i fagpakkeklasserne fra begyndelsen, så eleverne ikke skal gennem et utrygt klasseskift. Det må være en systemfejl, at skolerne ikke får flere penge, når der skal leveres en udvidet fagpakke. Det skal der rettes op på. Og så skal der følges op på, at det er en reel mulighed for hf-eleverne at opnå en fuld studiekompetence – også uden at det giver SU-problemer, hvis man t­ ager en supplerende overbygning for at opnå fuld studiekompetence. Her i efteråret vil hovedbestyrelsen tage initiativ til, at det første gennemløb af de treårige uddan-

s_40

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

nelser evalueres. Her tror jeg, at vi især vil se en stor kritik af grundforløbet. Det er omkostningsfuldt for elever og lærere at skulle bryde op, lige når de er ved at få skabt relationer. Grundforløbet stresser både lærere og elever – lærerne på grund af en yderst skæv arbejdsfordeling og eleverne, ­fordi de skal til eksamen så hurtigt ­efter start. Jeg tvivler på, hvor meget vi får påvirket elevernes valg af studie­retninger ud fra fag­ lige og saglig­e tilgange – og bedømt ud fra den entydige kritik jeg hører fra vores medlemmer, så står det ­under ingen omstændigheder mål med omkostningerne. Grundfor­ løbet, skal man huske, var et dele­ lement i den politiske studehandel, som reformen af 2016 udgør, og et eksempel på, hvad der sker, når man reformerer mere ud fra ideologi end indsigt, og uden at lytte til lærerne. I disse corona-tider får vi også et klart billede af, hvor skrøbeligt grundforløbet er. Situationen i Aarhus, hvor 1.g’erne får udskudt studiestarten, viser med al tydelighed, at det ikke er en robust model. Men lad os her i efteråret sammen få evalueret de treårige uddannelser, så vi kan arbejde for at få justeret, hvor der bør justeres. Jeg håber, at mange af jer vil give jeres mening til kende.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Ny karakterskala på vej Før sommerferien var der en del snak om, at den nuværende karakterskala skal ændres. Er snakken gået i sig selv, eller kan vi forvente ændringer i den kommende tid?

l

ARBEJDSMILJØ

Coronabekymringer Jeg er over 70 år og dermed i risikogruppen i forhold til corona. Smittetrykket er stærkt stigende, og jeg er bekymret for mit eget og min kones helbred. Kan jeg insistere på at undervise digitalt, eller er det noget, arbejdsgiver bestemmer?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Thomas Christensen

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Den tidligere regering bestilte en grundig evaluering af 7-trinsskalaen, der blev indført på gymnasierne i 2006. Evalueringen viste tydeligt, at skalaen har en række udfordringer. Der er blandt andet for store spring mellem skalaens midterste karakterer, og bundkarakteren -3 sender et unødigt negativt signal. Beskrivelserne af skalaens trin fokuserer desuden for meget på fejl og mangler. Evalueringen gav anledning til, at den nuværende regering i foråret 2020 nedsatte en ekspertgruppe, der fik til opgave at opstille mulige modeller for en ændret karakterskala. Ekspertgruppen skal afrapportere til Børne- og Undervisnings­ ministeriet og Uddannelses- og

t

Thomas Christensen, konsulent i GL, svarer

Undervisningsministeriet udsendte den 19. juni 2020 de retningslinjer, som er gældende pr. 1. august 2020. Ifølge retningslinjerne vender vi tilbage til en mere normal hverdag, hvor der skal undervises efter de almindelige bestemmelser i lovgivningen. Det betyder, at der i udgangspunktet undervises på skolen. Arbejdsgiver skal selvfølgelig tage de forholdsregler, der er mulige, men man har fra Sundhedsstyrelsen meldt ud, at personer i risikogruppen

Forsknings­ m inisteriet senest den 30. september. Derefter indleder man en egentlig politisk drøftelse blandt Folketingets partier om en ændring af skalaen. GL er meget optaget af, at gymnasielærernes professionelle vurderinger af den nuværende skalas udfordringer og kravene til en ændret skala indgår i arbejdet, og at resultatet bliver så godt som muligt. Derfor er det helt uforståeligt, at der ikke er nogen gymnasielærere i ekspertgruppen. GL følger dog processen nøje og arbejder for, at en ændret skala skal medvirke til at dæmpe elevernes overfokusering på karakterer, skabe et bedre studiemiljø og fungere som et bedre pædagogisk værktøj.

i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller arbejde hjemmefra. Hvis din egen læge vurderer, at der er en sundhedsmæssig risiko ved at gå på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver med henblik på en drøftelse af muligheden for at arbejde hjemme.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

s_41


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

b

Aktuelle kurser

Nye arbejdsformer til bevægelse og faglig læring

Rigtig mange elever motiveres af variation i undervisningen, og mange elever motiveres ved, at bevægelse integreres i undervisningen. Ved at inddrage bevægelse aktiverer eleverne flere områder i hjernen og inddrager flere sanser i undervisningen, og de bliver udfordret til at udvikle kreative løsninger og til at afprøve og formidle faglighed på andre måder. På kurset får du inspiration til en undervisning, hvor eleverne kombinerer faglig læring og bevægelse. Kendetegnene for de arbejdsformer, du bliver præsenteret for på kurset, er, at de indbefatter høj elevaktivitet, kan inspirere lærere i langt de fleste fag, anvendes i og omkring de fleste almindelige undervisningslokaler samt bliver afprøvet, evalueret og optimeret i samspil med elever i hverdagens motorrum. På kurset får du derudover mulighed for at tilpasse arbejdsformerne i forhold til din undervisning. Kurset afholdes den 8. oktober 2020 i Odense.

s_42

b

Undervisning for bæredygtig udvikling

Økologisk krise og klimaforandringer er nogle af vor tids vigtigste samfundsudfordringer, og bæredygtighedstænkningen og den store politiske interesse giver spændende åbninger for udvikling af nye pædagogiske og didaktiske tilgange og samarbejdsformer. Kurset sætter fokus på, hvordan bæredygtighed kan komme på dagsordenen i gymnasiet, og giver dig en introduktion til, hvordan bæredygtighed udfordrer vores nuværende uddannelsesinstitutioner, hvordan bæredygtighed rammesættes politisk som uddannelsesmæssig G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

udfordring, samt hvordan denne udfordring kan gribes i gymnasieskolen. Vi skal arbejde med pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet og dilemmaer, deltagelse og inddragelse, engagement i følelser samt systemtænkning og tværgående samarbejder. Kurset afholdes den 20. oktober 2020 i København.

b

Støt unge med OCD

På kurset får du den nyeste viden om OCD, mekanismerne i lidelsen samt de metoder, der er effektive i behandlingen, så du er klædt bedst muligt på til at støtte OCD-ramte. Cirka 50.000 børn og unge i Danmark lider af OCD, og det kan påvirke deres liv i en sådan grad, at de eksempelvis kan have svært ved at koncentrere sig i timerne, deltage i almindelige aktiviteter med deres jævnaldrende eller i værste fald overhovedet være ude blandt andre. Når en person lider af OCD, er det vigtigt, at fagprofessionelle omkring den OCD-ramte har viden om, hvad OCD er, samt har kendskab til, hvad der vedligeholder lidelsen. På kursusdagen gennemgås den nyeste viden om OCD, herunder de forskellige typer af OCD-symptomer, årsager og behandlingsmuligheder med særligt fokus på, hvordan man bedst bliver opmærksom på og støtter op om den OCD-ramte. Kurset afholdes den 16. september 2020 i Middelfart.

b

Feedback med video som redskab

Du får redskaber til videofeedback i forskellige former, og udgangspunktet for kurset er, at eleverne skal få


et større udbytte af undervisningen, uden at underviseren samlet set bruger mere tid. På kurset beskæftiger vi os med lærer-elev-feedback på video, elev-elev-feedback, vlogging (videoblogging), elevrefleksioner og feedback på skriftlige opgaver. Vi diskuterer konkrete eksempler på lærerbaseret videofeedback og laver praktiske øvelser. Kurset fokuserer endvidere på, hvordan video som værktøj kan være med til at øge elevernes (selv)refleksionsniveau. Kurset afholdes den 5. november 2020 i København.

b

Et hav af plastik – plastikforurening af verdenshavene Det anslås, at vi globalt udleder cirka 80 millioner tons plastik i havet hvert år, og de fleste har nok hørt om store plastikøer, der ligger og flyder rundt midt ude på de store oceaner, men er det nu også korrekt ligefrem at tale om hele øer af plastik? På kurset stiller vi skarpt på plastikforureningen af vores verdenshave, og kurset er målrettet lærere, der gerne vil klædes på til at arbejde med emnet i deres undervisning. Vi arbejder dybdegående med emnet, så deltagerne opnår solid viden om plastik samt plastikkens konsekvenser for miljøet. Derudover kigger vi på, hvad plastik er for et materiale, og hvordan det også kan påvirke vores egen sundhed, når plastikken ikke håndteres korrekt. Vi fokuserer på, hvilke løsninger der er, og hvordan innovative tiltag dukker op rundtomkring. Kurset afholdes den 21. oktober 2020 i Silkeborg og den 27. januar 2021 i København.

b

Dialogbaseret undervisning – dannelse og demokratisering Alle taler om dannelse, men hvad gør vi i praksis? Formålet med kurset er at give et bud på en mindre forberedelsestung undervisningsform, der forener arbejdet med klasserummet og læringsfællesskabet med en åbning og undersøgelse af faglige problemstillinger. Med udgangspunkt i ’dialogcirklen’, en særlig spørgeteknik, samt en række simple og systematiske greb skaber vi rammer for at arbejde med vigtige samfundsmæssige problemstillinger og dilemmaer for at åbne til videre undersøgelser og fordybelse og for at udfordre vanetænkning. I ’dialogcirklen’ kan alle se hinanden, og transaktionen, der ofte opstår, når læreren er ved tavlen, udfordres. I dialogbaseret undervisning giver vi eleverne et reelt medansvar for læringsrummet, og erfaringen er, at der i cirklen skabes en opmærksomhed og en intimitet mellem eleverne, der ligestiller og demokratiserer. Kurset afholdes den 23. oktober 2020 i København.

b

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

Du lærer at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspiration til anvendelse og viden om gevinsterne ved at have visuelle virkemidler i din formidlingsværktøjskasse. Hjernen opfatter og ‘tænker’ i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder. Kurset sætter fokus på, hvordan du kan bruge visuelle virkemidler i din

undervisning og i arbejdet med elevernes læring. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for eleverne og er med til at skabe engagement. Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker. Det handler ikke om at tegne godt, men om at formidle. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Kurset afholdes den 29. september 2020 i Aarhus.

b

Faglig læsning af digitale tekster

Eleverne møder flere og flere faglige tekster på skærm, men de får ofte ikke redskaber til at optimere læseprocessen i det digitale medie. Formålet med kurset er at gøre deltagerne i stand til at støtte elevernes faglige læsning af digitale tekster ved at anvende og vælge hensigtsmæssige læsestrategier og -redskaber. Typisk antager vi, at vores elever er godt klædt på til at anvende digitale løsninger, fordi de er født ind i den digitale verden, men forskning viser, at det ikke er tilfældet. På kurset får du viden om nyere forskning om digital læsning. Du præsenteres for forskningsresultater og konklusioner, og vi kobler forskning til praksis. Derudover præsenteres du for redskaber til støtte for elevernes faglige læsning af digitale tekster, teknologiske redskaber til elevernes udnyttelse af digitale midlers potentiale samt redskaber til støtte, når du fremstiller digitale tekstmaterialer. Kurset afholdes den 30. oktober 2020 i Aarhus.

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

s_43


KRONIK

e

Tekst_ Dorte Ågård & Louise Fransgaard

Hvad kan lærere gøre for psykisk sårbare elever? Antallet af sårbare elever er vokset, og kravene til klasseledelse har tilsvarende ændret sig. At investere i lærernes tid til nært kollegialt samarbejde og opkvalificering i forhold til klasseledelse vil gavne ­alle parters trivsel, skriver kronikørerne. s_44

A

ndelen af psykisk sårbare elever på ungdomsuddannelserne vokser. I hver klasse sidder der efterhånden mange elever, som mistrives på grund af for eksempel stress, depression, angst og ADHD. Det giver lærerne udfordringer, for hvordan skal man bedst forholde sig til dem? Det vil vi her give et bud på. Baggrunden er et samarbejde, vi har gennemført i form af en forebyggelsesindsats på syv ungdomsuddannelser i Aalborg. Det startede med en fælles temadag efterfulgt af opfølgningsmøder med undervisere, der d ­ røftede mulige lokale indsatser i relation til klasseledelse, udvikling af de unges mestringsstrategier og organisering og ledelse af lærersamarbejde omkring opgaven.

Hvad er årsagerne? Der findes for lidt sikker viden om årsagerne, men psykisk sårbarhed handler om meget mere end præstationssamfund og karakterræs. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Depression er et voksende fænomen i hele verden, og det peger på, at der er tale om bredere sociologiske og socialpsykologiske tendenser: opløsning af traditioner og s ­ amfundsmæssige strukturer, for eksempel familien; voksende ensomhed i alle aldre; accelerations-samfundets t­empo og fremmedgørelse; digitaliseringens ­likes-kultur og skærmstress. Alt dette sætter den enkelte under pres. De konkrete udslag er mangeartede. Men fælles for sårbare unge er nogle generelle problemer: lav energi, indre uro, lav selvtillid, stressfølelse, manglende overblik og tidsfornemmelse og problemer med at komme i gang og få tingene gjort.

Sårbare elevers utilstrækkelige indsats tolkes ofte både af omgivelserne og af dem selv som dovenskab og skaber selvbebrejdelser. Men det må ikke forveksles med slaphed. Det handler om de følelsesmæssige og kognitive vanskeligheder, der er nogle af kernesymptomerne på psykisk sårbarhed.

AT GÅ I SKOLE KRÆVER, AT MAN KAN

__

komme op om morgenen

__

f orholde sig til mange mennesker på én dag

__

tåle mange sanseindtryk og støj

__

ære stille i længere tid v og koncentrere sig

Svært at gå i skole

__

overskue mange skift og aktiviteter

Når man har det sådan, er det svært at gå i skole. Det kræver nemlig nogle elementære færdigheder, der for psykisk sårbare kan opleves som uoverstigelige. Hvis man skal sammenfatte det, er hovedproblemet at ‘tage sig sammen’.

__

holde styr på sine ting

__

huske aftaler

__

styre sin tid i forhold til lektier

__

afkode uskrevne sociale spilleregler


K R O N I K _

F A G L I G O P G A V E L Ø S N I N G Beherskelse af faglig viden, faglige metoder og læse- og skrivekompetencer

Søvn og energi: Unge i dag sover generelt for lidt, og det hænger sam­ men med brugen af skærme om af­ tenen og om natten. Søvnunderskud har alvorlige konsekvenser for læ­ ring, trivsel og socialt overskud og kan forstærke stress og depression.

DET KAN SKOLEN GØRE FOR KONCENTRATION

K O N C E N T R A T I O N Fastholdelse af opmærksomhed Holde forstyrrelse ude, impulsstyrring Hukommelse

P L A N L Æ G N I N G Tidsstyrring for opgave, dag, uger Prioritering af rækkefølge Organisering af tin

E N E R G I O G S Ø V N Opladning af hjernens og kroppens batteri Følelsesregulering Socialt overskud, involvering af andre

__

ndervise eleverne i, hvordan hjernen U fungerer i forhold til læring og lagring.

__

tyre elevernes brug af devices S i timerne: alle skærme nede ved timestart, planlagte sekvenser med/ uden devices efter fagligt behov, mobilerne væk

__

Indrette rolige arbejdssteder på skolen

__

Koncentrations-fitness, fx lektioner med stille læsning i papirbog

DET KAN SKOLEN GØRE FOR PLANLÆGNING

__

Derfor er den vigtigste opgave for lærere at holde op med at sige ‘Tag dig sammen!’ og i stedet indrette under­ visningen, så det bliver lettere for eleverne at komme i gang og være deltagende, sådan som de gerne vil, men ofte ikke magter af sig selv.

At lære at ‘tage sig sammen’ At tage sig sammen handler ikke om vilje og attitude, men om, at man er i stand til at føre de gode ­intentioner ud i livet. Som man kan se i figu­ ren her på siden, forudsætter faglig opgave­løsning nemlig mestring på flere niveauer: Man skal kunne kon­ centrere sig, planlægge sin tid, være udhvilet og have et vist følelsesmæs­ sigt overskud. Disse nødvendige aspekter af me­ string er der generelt mange elever, der har problemer med, men er man psykisk sårbar, er det ekstra svært, fordi uro, manglende overblik og energi og så videre forstærker van­ skelighederne. Derfor er det svært for sårbare at komme igennem en

uddannelse, fordi vi i uddannelses­ systemet ikke har tradition for at ar­ bejde med mestring, men tager det for givet og tillader os at sige ‘Tag dig sammen!’ til dem, der ikke kan tage sig sammen. Et vigtigt indsatsområde for læ­ rere er derfor at træne elevernes me­ stringsstrategier i form af gode dagli­ ge vaner og måder at få tingene gjort på, især det, som er svært, eller det, man ikke umiddelbart har lyst til. Koncentration: Fokuseret op­ mærksomhed uden afbrydelser er altafgørende for læring og for at lagre det, man har lært. Derfor skader selv kortvarige forstyrrelser læreproces­ sen. Det gælder alle, men især sårbare elever, fordi mange har svært ved at holde fokus på grund af indre uro og rastløshed. Planlægning og organisering: Sår­ bare elever har problemer med over­ blik over deres arbejde og har brug for systemer til at holde styr på ting og tid og at kunne planlægge en opgave, en dag og en uge.

ræne eleverne systematisk i T brug af kalender, to-do-lister og fil-organisering

s_45

__

fsætte tid i skemaet til kalender­ A overblik, fx 30 min. hver mandag

__

ære dem at planlægge baglæns fra L afleveringsdatoer, så de i tide får ordnet det nødvendige

DET KAN SKOLEN GØRE FOR SØVN OG ENERGI

__

ndervise eleverne i, hvad søvn U betyder for læring, overskud og trivsel

__

oreslå konkrete skærmvaner ved F sengetid: luk ned min. en time før, skærmene ud af værelset, køb et vækkeur

__

Sætte afleveringstidspunkter (fx i Lectio) tidligt, fx kl. 18

__

ade især drengene udveksle ideer L til, hvordan man begrænser gaming

Disse indsatser virker bedst, hvis de kommer tidligt i skoleforløbet, for eksempel som skriftlig introdukti­ on – ‘At være elev på X Gymnasi­ um’ – med afsæt i mestringscirklen og gennemgang og træning i timer­ ne. Men man må ikke tro, at det f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


er tilstrækkeligt, for det tager tid at opbygge gode vaner. De skal trænes længe for at blive automatiseret, og derfor skal der måske være fokus på mestringsstrategier gennem hele skoleforløbet.

Klasseledelse hjælper Psykisk sårbare unges problemer med selvtillid og oplevelse af, at skolehverdagen er uoverskuelig, kan lærere mindske gennem deres klasseledelse. God klasseledelse er kort fortalt at være venlig og tydelig på samme tid. For sårbare kan det at blive mødt på denne måde give dem mod på at tage fat på arbejdet.

DET KAN LÆRERNE GØRE FOR TYDELIGHED OG STRUKTUR

__

s_46

I ndrette lokaler med orden og ­overskuelighed (fx tøj og tasker væk fra bordene)

Sårbare elevers oplevelse af, at ­ eres lærere vil dem det godt, er d ­uhyre vigtig. Det betyder ikke, at lærerne skal være deres venner eller terapeuter, men at lærerne i det daglige a ­ rbejde indretter sig, så eleverne løbende oplever god kontakt. Man ­ kan ikke have god kontakt til alle elever hele tiden. Men det vigtige er, at der ikke er nogen, man altid har ­dårlig kontakt til. Desuden er kontakt ikke kun ­noget, der udspiller sig face to face med en enkelt, men en kvalitet, man kan arbejde på i forhold til hele klassen. Hvis læreren er meget tydelig og venlig i sin kollektive klasseledelse, aflaster det oplevelsen af at s ­ kulle forholde sig til mange individuelle elever med problemer.

DET KAN LÆRERNE GØRE FOR GOD OG VENLIG KONTAKT

__

ave faste pladser i timerne, L som skifter med mellemrum

__

kabe hyppig øjenkontakt med S alle, især ved timestart

__

ave makkerpar med ansvar for L hinanden (fx sms ved fravær)

__

Komme fysisk rundt til alle

__

Nævne eleverne ved navn

__

Tilrettelægge undervisningen, så der er mange lejligheder til små ­ faglige samtaler

__

ammensætte grupper til S gruppearbejde

__

arkere overgange tydeligt: timestart, M skift mellem sekvenser, afslutninger

__

ive eksplicitte og præcise G instruktioner

__

ave faste pladser for klasserne i L kantinen

Mange lærere undervurderer, hvor tydelige de faktisk skal være, og hvor meget struktur eleverne har brug for. De overvurderer elevernes evne til at klare tingene selv, for e ­ ksempel når de bliver bedt om selv at sammensætte grupper, hvilket kan ­være en socialt pinefuld og e ­ kskluderende proces. Sårbare elever har særligt brug for genkendelighed og ritualer i undervisningen. Det forhindrer ­ikke faglig eller pædagogisk variation, men handler om faste strukturer, for eksempel for, hvordan timen starter og slutter. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

__

olde øje med sit kommunikationsH mønster: Er der nogen i klassen, man har dårlig eller ingen kontakt med?

__

jælpes ad i teamet: H Hvem har behov for mere kontakt, er der nogen, vi alle overser? Fordele opgaven mellem sig.

__

orsøge at give alle elever (små) F succesoplevelser

__

ære anerkendende og opmuntrende, V fx ved at anerkende fremskridt eller forsøg, selv hvis det faglige ikke er i top

Alle disse idéer har fokus på psykisk sårbare elever med behov for hjælp til at tro på sig selv og ‘tage sig sammen’. Men det er en pointe, at dynamikkerne gælder for alle elever; de sårbare har bare større behov end a ­ ndre. Der er ikke noget af det,

vi har nævnt, der tager noget fra de ­mere velfungerende. Tværtimod peger forskning på, at lærere, der udvikler en pædagogik, der støtter elever med særlige behov, opnår gode resultater i forhold til alle.

Lærersamarbejde og ledelse Men hvordan får lærere tid til at føre de gode idéer ud i livet? Det gør de ved at se det som en fælles opgave. Lærerne må samarbejde om rammer, regler og indsatser i undervisningen og i tilgangen til enkeltelever. Det må ikke være overladt til den enkelte lærer alene at finde ‘den gode løsning’. I vores opfølgningsmøder har vi samlet erfaringer om lærernes oplevelse med at overføre teori til praksis. De viser, at der er behov for konkrete fælles læreraftaler om initiativer, blandt andet dem, vi har nævnt, som lærerne afprøver i en periode med en plan for fælles opfølgning og justering. Også lærersamarbejde kræver tydelige rammer, struktur og organisering, så det ikke drukner i den travle arbejdsdag, for eksempel følgende:

SÅDAN KAN SKOLEN ORGANISERE LÆRERSAMARBEJDET

__

ave klasseteams, så klassens lærere L faktisk samarbejder (ikke kun en klasselærer eller to i et team)

__

orpligte alle på at afprøve fælles F initiativer

__

amle teamet fysisk efter et årshjul S til møder med formål, dagsorden og mødeleder

__

edikere tid til vidensdeling med fx D SPS-lærere og mentorer for at sikre fælles forståelse af sårbare elever

__

Afholde pædagogiske dage om emnet

Vi kan se, at skolerne gerne vil have, at lærerne samarbejder om de sårbare elever, men mange ­ lærere oplever, at de selv skal p ­ rioritere forberedelsestid til det. Det presser dem og fører ofte til, at de vælger det fra. Det ville være et løft, hvis


K R O N I K _

lærersamarbejdet om at fastholde psykisk sårbare elever og ­understøtte mental sundhedsfremme for den enkelte og klassen var en selvfølgelig del af kerneopgaven og den obligatoriske aflønnede arbejdstid.

Psykisk sårbarhed handler om meget mere end præstationssamfund og karakterræs.

Desuden må ledelsen hjælpe lærerne med at finde tiden. Alene det at finde fælles huller i skemaet kan være svært. Her har skolens skemalægger en vigtig opgave med at udpege mødetidspunkterne. Tidsforbrug kan effektiviseres ved, at skolen laver fora til vidensdeling og sørger for uddelegering af opgaver, for eksempel ved at fordele obligatoriske elevsamtaler på flere lærere med udgangspunkt i fælles noter i en digital konference. Det kan også være ved at etablere et digitalt inspirationskatalog til deling af materiale, for eksempel til træning af mestringsstrategier.

Lærerne skal klædes på Mange lærere savner psykologisk og specialpædagogisk viden om for eksempel diagnoser. Det skal skolen tilvejebringe i form af kurser, materiale og kvalificering af medarbejdere med specialviden. Desuden har lærerne brug for viden om konkrete elevers udfordringer fra studie­vejleder, SPS-lærer og/eller eleven selv. På grund af tavshedspligt kan information fra støttepersoner let blive for vag, som for eksempel: ‘Anne har brug for mere elastik i øjeblikket’. Et minimum af kendskab til en elevs udfordringer er nødvendigt for at kunne

håndtere eleven rigtigt. En lærer må venligt, men bestemt invitere til dialog med eleven om, hvad der fremmer eller forværrer muligheden for at ­være aktiv. Det kan for eksempel være placering i klasserummet, gruppesammensætning eller musik i ørerne.

O M D O R T E Å G Å R D _

Udmeldinger fra ledelsen

Ph.d. og seniorrådgiver ved Aalborg

Vi kan også se, at tydelighed fra ledelsen om, hvilke frihedsgrader lærerne har i forhold til selv at træffe beslutninger, er vigtig. Følgende spørgsmål bør afklares:

Universitet. Hun forsker i motivation, klasseledelse og pædagogisk ledelse og er faglig leder af AAU’s Master i Pædagogisk Ledelse. Hun er tidligere lektor og uddannelses­ leder i gymnasiet. Har blandet andet udgivet bogen Klasseledelse i

SPØRGSMÅL, LEDELSEN MÅ GIVE KLARE MELDINGER PÅ

__

vad vi gør med elever, der afviser H hjælp trods tydelige problemer og behov?

__

vor lang eller kort ”snor” vil vi give H udfordrede elever, fx med forstyrrende adfærd, misbrug eller højt fravær?

__

ungdomsuddannelserne.

O M L O U I S E F R A N S G A A R D _

s_47

vordan skal lærerne bruge skolens H mentor, psykolog, studievejleder mm.?

Autoriseret psykolog og ansat i Center for Mental Sundhed i Aalborg Kommune. Hun samarbejder til

Elevgruppen er blevet mere heterogen, antallet af sårbare er vokset, og kravene til klasseledelse har tilsvarende ændret sig. At investere i lærernes tid til nært kollegialt samarbejde og opkvalificering i forhold til klasseledelse vil gavne alle parters trivsel. Vi er ikke i tvivl om, at det økonomisk vil tjene sig ind at bruge kræfter på de psykisk sårbare unge og deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. Endelig er der også den fantastiske mulighed, at et godt møde med skolen kan gøre den unge mindre sårbar. Derved kan uddannelse også have en terapeutisk og udviklende betydning i de unge menneskers liv. •

dagligt med ungdomsuddannelser om forebyggelse og tidlig opsporing af psykisk sårbare unge og opkvalificering af undervisere og medarbejdere i støttefunktioner.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


ANMELDELSER s

Titel_ En europæisk verdenshistorie Forfattere_ Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt Forlag_ Gyldendal Pris_ 363 kr., 276 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j q q q

Forfatterne forsøger at tone rent flag, når de taler om en ‘europæisk verdenshistorie’, men den burde rettelig have heddet Europas historie, for den omkringliggende verden optræder kun, når europæerne handler med den, opdager den, koloniserer den eller angriber den. Indholdsfortegnelsen siger det hele, fra Grækenland og Romerriget går det slag i slag frem mod renæssance, opdagelserne, enevælde, oplysning, imperialisme, katastroferne i det 20. århundrede og den globale verden og FN’s verdensmål som finalen. Vurderet på bogens egne præmisser er det en glimrende bog, som de to erfarne forfattere har sat i søen: en sikker vandring ad hovedsporet, velskrevet, overskuelig og med en afsluttende kronologioversigt, som eksamenslæsende elever vil elske. I det hele taget er bogen ganske velegnet til lange linjeforløb. Imidlertid kunne man godt sætte spørgsmålstegn ved denne vandring ad hovedsporet, har den ikke haft sin tid? Kunne den ikke udfordres lidt? Læreplanens krav om anden-ordensviden, en problemorienteret tilgang og

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

e

Et blindspor?

Fag_ Historie

s_48

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

et nutidsperspektiv er der for eksempel ikke fundet plads til i denne vandring. Således lades læseren i stikken, når det gælder nogle af nutidens største konflikter: Israel-Palæstina-konflikten og dens konsekvenser, Ruslands stadig stigende pres på Vesten, Kinas voldsomme opstigning og mulige konfrontation med USA. Og så kan man jo overveje, hvad man skal med de lange linjer, hvis de ikke anvendes til at forstå nutiden. Bogen igennem er der stort set udelukkende tale om første-ordensviden, altså fakta og kendsgerninger, og eventuelle årsagsforklaringer formidles af forfatterne autoritativt uden nogen rysten på hånden. Et eventuelt samspil med anden-ordensviden er stort set fraværende, og perspektiveringer til nutiden og elevernes egen livsverden ligeså. Kun i enkelte af arbejdsspørgsmålene åbnes der op for diskussion og for en problematisering. Ellers er teksten monologisk og lukket. I indledningen gøres det klart, at der i en verdenshistorie må være tale om fravalg og forenklinger, men vi inviteres ikke indenfor i maskinrummet, og dermed kan eleverne heller ikke reflektere over disse (fra)valg. Deres opfattelse af bogen kan ikke være andet end, at her står sandheden, og den må jeg hellere terpe, så jeg kan reproducere denne viden til eksamen. Trods den sikre formidling af de lange (europæiske) linjer, flotte illustrationer og kort opleves bogen på mange måder som et blindspor.


Overta

g vore

under

s

jeres o

pho

ld Se me re på c phho instag ram-ta stel.dk/ keover

STUDIETUR I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer! Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker. Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste studietur! Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

VI PASSER PÅ JER! Vi følger naturligvis regeringens anbefalinger for håndtering af COVID-19 og tilpasser løbende nye anbefalinger. Vil du vide mere, kan du læse mere på vores hjemmeside eller kontakte os.

+45 3318 8338 gb@cphhostel.dk www.cphhostel.dk


MINDEORD Pia Korfitsen

d 1966 2020

s_50

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

Det er med stor sorg, at vi sluttede undervisningsåret af uden at have Pia Korfitsen iblandt os. Pia var Niels Brock’er af hjerte og sind. Hun var ansat i 28 år og var dedikeret til vores IBB, International Business Baccalaureate, igennem alle årene. Med høj faglig kompetence som cand.ling.merc., tolk og translatør bidrog Pia til, at vores engelsksprogede gymnasieuddannelse kunne vokse sig stor til glæde for hundredvis af unge. Pia var en engageret underviser og højt værdsat af kolleger og elever. Pias drive og glæde smittede af på os alle, og hun var til inspiration og glæde for mange elever gennem årene, hvor hun var en drivkraft i den lærergruppe, som understøttede elevernes forskellige festlige arrangementer i løbet af skoleåret. Pia gav sit bedste med til eleverne, og hun var altid hjælpsom med råd og vejledning uden for undervisningen også. Pias undervisning var altid på forkant med udviklingen, og hun var konstant i gang med at lede efter eller selv sammensætte nye og spændende forløb, som hun gerne delte med kollegerne. Derudover påtog hun sig i mange år hvervet som skriftlig censor ved de gymnasiale uddannelser og vidste derfor til fulde, hvad der krævedes af eleverne til den endelige eksamen.

e

Pias elever har altid været dygtige. Faktisk så dygtige, at den tidligere fagkonsulent bad om at få lov til at overvære hendes undervisning, da han havde undret sig over de mange gode standpunktskarakterer, Pia havde afgivet. Resultatet var naturligvis, at fagkonsulenten måtte give Pia ret. Ja, hendes elever var fantastisk dygtige, og selvfølgelig var de karakterer, Pia havde afgivet, korrekte! Vi vil huske Pia som kollegaen og underviseren, der altid var med os, positiv, smilende og imødekommende med et stort fagligt og socialt bidrag. Hun vil være savnet af os alle! På vegne af Niels Brock og Det Internationale Gymnasium Rektor Birgitte Faber


Internationalisering med eTwinning eTwinning er et gratis tilbud til de gymnasiale uddannelsers didaktik. Indgå i små, faglige online-projekter med kolleger i Europa og styrk elevernes europæiske og globale engagement og den digitale dannelse gennem skole- og elevsamarbejder. • • • • •

• Globalt medborgerskab

Registrér dig som eTwinning-lærer på portalen etwinning.net Brug vores 20 danske lærerambassadører på etwinning.dk Deltag i gratis webinarer, seminarer og workshops Tilmeld dig landsdækkende temadag i København 1. oktober Rejs ud i Europa – når vi igen kan det

Få faglig inspiration af tre gymnasiale ambassadører

eTwinning

Fællesskabet for skoler og institutioner i Europa

• Demokrati & verdensmål • 21st Century skills etwinning.dk

• Digitale, innovative og globale kompetencer • International dimension • Reel elevinddragelse • Skoleudvikling • Sikkerhed på nettet

Aino Gunstrup, Gladsaxe Gymnasium

Charlotte Tranberg, Kader Maikal, Aarhus Ørestad Gymnasium Gymnasium Tilst, en del af AARHUS TECH

20 ambassadører

eTwinning er Europas største netværk for digitalt skolesamarbejde med 800.000 lærere og ledere fra mere end 200.000 skoler og institutioner i 44 lande. En sikker platform – fra dagtilbud, over grundskoler, til ungdomsuddannelser. etwinning.dk

etwinning@stil.dk

facebook.com/ etwinning.dk

Medfinansieret af Den Europæiske Unions program Erasmus+

s_51

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev? På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

s_52

Vil du vide mere? Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Nyt job?

Gør en forskel

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_53

Hvor dine ideer tager form Besøg topaper.dk og opdag de mange muligheder for tr yk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Studietur i 2020/2021? Få et tilbud på jeres studietur i efteråret 2020 eller i 2021 ganske uforpligtende. Vi tilbyder også flere studieture i Danmark. Mange tager til København, men der findes mange andre interessante steder i vores eget skønne land - fx Nordjylland.

Oplev Berlin

Oplev København

Inkl. bl.a. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, morgenmad og 1 x aftensmad

Fra kr.

698

Fra kr.

748

Fagligt studieprogram Med priserne på disse studieture kan der være plads til et virkelig godt og fagrelevant studieprogram i budgettet. Vi har et væld af både klassiske og anderledes forslag! Din rejserådgiver hjælper naturligvis gerne med planlægningen.

Oplev Amsterdam

Oplev Nordjylland

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Inkl. bl.a. 4 overnatninger, morgenmad og aktiviteten Kajak & Surf

Fra kr.

1.248

Kirsten, Tommy og Louise er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk tommy@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 24 +45 96 10 04 29

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

1.948


DE BEDSTE STUDIETURE SE FLERE DESTINATIONER PÃ… KILROY.DK/STUDIETURE

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35


Tak for jeres forståelse & tålmodighed 2020 har indtil nu med Covid-19 for alle været en højest mærkelig og uvirkelig oplevelse. For os, for vore kunder, ja, for hele verden. Mange har fået deres rejseplaner spoleret og med efterfølgende usikkerhed, om man kunne få sine penge tilbage for rejsen. I henhold til loven er BENNS forpligtet til at betale kunderne deres udestående tilbage, og det har været vores topprioritet at leve op til dette. Vi er glade for at kunne sige, at det er lykkedes i næsten alle tilfælde, men dog ikke ikke nødvendigvis indenfor den lovmæssige tidsfrist. Her har vi trukket veksler på vores kunders tålmodighed og forståelse, og lad det være sagt tydeligt - vi er yderst taknemmelige for den støtte og forståelse, som vi har mødt ifm. de usædvanlige forhold, som vi har arbejdet under. Uden jeres forståelse havde verden måske set anderledes ud. Vi er glade for at kunne sige, Vi er her endnu, og er parate til at hjælpe vore mange skolekunder afsted på studieture fremover. Europa åbner mere og mere og pt. lysner det for skolerejser i Europa i 2021. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med jer.

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Rejseforslag: Studieture Tyskland

Berlin | Bus Berlin | Tog Berlin | Fly

| 3 dg/2 nt. | 4 dg/3 nt. | 4 dg/3 nt.

685 725 895

820 Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. Hamborg | Bus | 3 dg/2 nt. 1.155 765 Hamborg | Tog | 4 dg/3 nt.

München | Bus | 6 dg/3 nt. 1.615 München | Tog | 5 dg/4 nt. 2.586 München | Fly | 5 dg/4 nt. 2.298

Aktive Studieture

Island* | Fly

| 5 dg/4 nt.

2.798

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.695

Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt.

2.369

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad (*ekskl. morgenmad). Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info se www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Studierejser med indhold En del af undervisningen Hos Euro Tourist skræddersyer vi studieturen helt efter jeres ønsker. Mulighederne er mange, og I bestemmer selv rejsemål, rejsetidspunkt, rejseform, indkvartering, program m.m.

s_57

Berlin

Fra kr. 850,-

Prag

Fra kr. 1.325,-

Barcelona

Fra kr. 1.610,-

London

Fra kr. 1.650,-

Ring til os på www.eurotourist.dk / info@eurotourist.dk

98 12 70 22

Dublin

Fra kr. 1.845,-

Edinburgh

Fra kr. 1.890,-

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud! Vi skræddersyer rejsen efter jeres behov.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 5

·

2 0 2 0


Studierejser med indhold ! Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende. Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m. Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.


B AG EGA NG

NY BOG TIL @ INNOVATION C

MICHAEL THING & KIRSTEN WISSING

NABC

ISBN 978-87-571-2930-4

WWW

KUNDER

praxis.dk

MARKEDSUNDERSØGELSER

IDEGENERERING eer skaber værdi

9 788757 129304

IVÆRKSÆTTERI

BMC

varenr. 184004-1

INNO

INNOVATION Når ideer skaber værdi

OVATION N N OVAT IO N

IDEGENERERING BRAINWALKING Når ideer skaber værdi

THING & KIRSTEN WISSING

r ideer skaber værdi

EMPATHY-MAP

Praxis —

NårIid I NNOVAT O

MICHAEL THING & KIRSTEN WISSING

INNOVATION Når ideer skaber værdi

INNOVATION TI LBAGE GA NG

Innovation. Når ideer skaber værdi er en bog til faget innovation, som lægger sig op ad læreplanen for Innovation på C-niveau på ungdomsuddannelserne hhx, htx, stx samt hf. Den er bygget op, så den følger Company Programme og den proces, man skal igennem for at gøre idé til virkelighed.

Innovation. Når ideer skaber værdi tager udgangspunkt i aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger. Bogen introducerer tilgængelige innovationsmodeller og er rig på praktiske eksempler og øvelser. Desuden præsenteres

INNOVATI ON Når ideer skaber værdi

@

IN N OVAT I

en række cases om iværksættere og deres virksomheder.

grafik og illustrationer, konkrete værktøjer, modeller og tips. Bogen egner sig både til undervisningsbrug og til praktisk indføring i innovation.

@

MICHAEL THING & KIRSTEN WISSING

14maj_HiRess.indd 1

TILB AGE GAN

Praxis — Nyt Teknisk Forlag

r. 184004-1

Praxis — Nyt Teknisk Forlag

MICHAEL THING & KIRSTEN WISSING

TILB AGEGANG

praxis.dkInnovation. Når ideer skaber værdi er let og indbydende at gå til med appetitlig

INNOVATION ISBN 978-87-571-2930-4

praxis.dk

BESTIL ET VURDERINGSEKSEMPLAR PÅ

TILBAGEGANGpraxis.dk/vurder-innovation 9 788757 129304

varenr. 184004-1

14/05/2020 13.36

Innovation – når ideer skaber værdi er en ny, anderledes og særdeles praksisnær undervisningsbog til de gymnasiale uddannelser. Praxis — Nyt Teknisk Forlag Den opfylder kravene fra læreplanen for innovation på C-niveau og er opbygget, så den følger ungdomsuddannelsernes mesterskab i iværksætteri, Company Programme, og den proces, eleven skal igennem for at gøre idé til virkelighed.

14/05/2020 13.36

Med bogen får du: • • • •

centrale innovationsmodeller cases og øvelser cases om unge iværksættere og deres virksomheder visuelt indbydende grafik og illustrationer

• konkrete værktøjer, modeller og tips • oversigt over 50 centrale og kendte innovationsbegreber med tilhørende beskrivelser.

Læs mere, og se et gratis uddrag af bogen på praxis.dk/innovation



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.