CP INDBLIK - februar 2022

Page 35

- Selv om vi ikke er med i konstitueringsaftalen, så fik jeg mine tre ønsker opfyldt. Det var at få en plads i udvalgene for Omsorg og Ældre og Social og Sundhed samt plads i kommunens handicapråd, fortæller Maibritt Møller Nielsen, der føler sig godt modtaget i byrådet og ser frem til det kommende arbejde. Som mor til datteren Smilla på 24 år, der har cerebral parese, er det politiske områder, som hun har stor interesse i og erfaring med. Det er kompetencer, der nu skal bruges, og her er platformen i byrådet jo ikke den værste at agere ud fra. - Jeg vil bl.a. arbejde på at sikre borgernes retssikkerhed. Desuden at pengene kommer til at følge borgeren, så de ikke får tildelt hjælp, de ikke kan bruge, og så skal der langt mere frit valg på hylderne, mener Maibritt Møller Nielsen, der har tænkt sig at skabe en tæt kontakt til borgerne og besøge kommunens forskellige tilbud, institutioner og medarbejdere, så hun ved, hvad hun taler om, når det kommer på den politiske dagsorden.

Maibritt Møller Nielsen og datteren Smilla hygger sig i hjemmet i Jægerspris.

Regner med at genopstille om fire år Efter otte år i byrådet i Mariagerfjord Kommune opnåede Lene Nielsen desværre ikke genvalg til kommunalvalget i efteråret. Hun er ærgerlig og skuffet, men tog resultatet helt roligt på valgaftenen. Til gengæld er hun nu blevet formand for handicaprådet. AF BENJAMIN STEENGAARD RASMUSSEN

- Som jeg har det i dag, så stiller jeg op igen til næste kommunalvalg, siger Lene Nielsen, da hun bliver stillet det spørgsmål, hun nok har fået flest gange, siden stemmerne blev talt op på valgaftenen og desværre ikke gav

hende fire år mere i byrådet i Mariagerfjord Kommune. Det var ud på aftenen, den 16. november 2021, at Lene Nielsen, der har cerebral parese, blev klar over, at pladsen i byrådssalen gik til en anden kandidat. - Jeg var overrasket over min egen reaktion, for jeg var ret rolig omkring det, selvom jeg selvfølgelig var ærgerlig og skuffet. Havde det været tidligere, havde jeg måske været mere følsom omkring det og var blevet påvirket mere, fortæller Lene Nielsen, der stillede op for Socialdemokratiet. Men 57-årige Lene Nielsen er blevet mentalt styrket, da hun har gået til musikterapi, og er afklaret med, at hun ikke kunne have gjort det meget anderledes i valgkampen. Efter to valgperioder får Lene Nielsen nu en pause fra byrådsarbejdet i Mariagerfjord, men hun regner med at stille op igen til næste kommunalvalg.

- Jeg synes ikke, at jeg har gjort det dårligt, men der er bare nogle, der har gjort det bedre end mig, konstaterer hun.

Brev fra pårørende

Efter valgresultatet fik Lene et brev fra en pårørende til en borger på et botilbud. - Den pårørende skrev til mig, hvor meget det havde betydet, at jeg sad i byrådet, og hvad det ville betyde fremover, når jeg ikke skulle sidde der længere. Så der er stadig brug for min stemme, siger Lene Nielsen om det flotte brev. Derfor tænker Lene da også, at hun genopstiller om fire år. Men indtil da vil hun gerne bruge sin viden og erfaring andre steder og er blandt andet blevet formand for handicaprådet. Fysisk er Lene Nielsen, trods sit handicap, faktisk blevet bedre de senere år, fordi hun er begyndt at træne, og derfor tænker hun også, om et skånejob måske er en mulighed, hvor hun kan bruge sine erfaringer. 1. 2022 CP II INDBLIK 35


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
CP INDBLIK - februar 2022 by CP Danmark - Issuu