4 minute read

Den politiske dagsorden

I ’Den politiske dagsorden’ kan du følge med i foreningens handicappolitiske arbejde, der foregår på mange niveauer og fronter – lige fra mødelokalerne på Christiansborg til direktørens Twitter-profil.

AF MOGENS WIEDERHOLT

Advertisement

Et vigtigt handicappolitisk forår venter os

Evaluering af handicapområdet – det største dyr på savannen

I slutningen af november meddelte socialministeren, at afslutningen på den store evaluering af handicapområdet blev udskudt til efter jul. Vi lever derfor stadig i spænding om, hvad regeringen spiller ud med som opfølgning på evalueringen. Bliver det en egentlig reform, som tager fat om de grundlæggende udfordringer, eller et skvulp af mere kosmetisk karakter?

Finanslovsforhandlingerne giver ikke noget entydigt svar. 100 mio. kroner om året til reforminitiativer blev det til. En fornuftig begyndelse, men langt fra et tilstrækkeligt beløb til både at finansiere en gennemgribende organisatorisk reform af handicapområdet, hvor der skal flyttes rundt på opgaver, opbygges nye vidensenheder etc. og den efterfølgende drift på et niveau, hvor mange års underfinansiering skal indhentes.

Jeg tror, vi var mange, der jublede, da vi hørte Dronningens nytårstale – og jeg var i hvert tilfælde en af dem, der noterede mig talen: Når majestæten siger sådan, med statsministeriets accept, så må der være noget i vente. Men det blev desværre godt og grundigt dementeret af statsministeren, som ikke værdigede handicapområdet ét ord.

Vi kæmper videre og fæstner fortsat vores lid til støttepartierne SF og Enhedslisten, som meget tydeligt har tilkendegivet, at de ønsker en egentlig reform.

BPA forhandles med ordførerne

Med finanslovsaftalen for 2022 blev der afsat 30 mio. årligt til at begrænse kommunernes anvendelse af rådighedstimer. Der lægges således op til, at rådighedstimer alene må anvendes om natten og i forbindelse med vagtskifte. Det er et stort skridt i den rigtige retning og løser forhåbentlig ét af de problemer, vi har peget på i BPA. Men mange problemer udestår – f.eks. udfordringer omkring hjælpere ved sygehusindlæggelse, hjælperassistance til sundhedsydelser og så det helt store problem med kommunernes nedprioritering af BPA-ordningen, som gør det stadig sværere at få en BPA-ordning bevilget.

Disse og mange andre udfordringer indgår forhåbentlig i det katalog over BPA-udfordringer, der nu forhandles om med ordførerkredsen. Vi presser på og håber, at der kommer et resultat ud af disse forhandlinger, som kan rede BPA fra den nedsmeltning, vi har været vidne til de seneste år.

Forhandlinger om STU

Lige inden jul kom der endelig gang i forhandlingerne om en justering af STU. 9. december var ordførerne indkaldt til møde, og forhandlingerne fortsætter i januar og februar.

CP Danmark har – sammen med resten af STU-alliancen – presset kraftigt på for at få forhandlingerne til at handle om det, der efter vores opfattelse er de umiddelbare udfordringer i STU: Respekt for den enkelte elevs uddannelsesvalg, en uddannelsesportal, som giver elever og forældre overblik over, hvilke uddannelsessteder der kan vælges imellem, igangsættelse af kvalitetsudvikling, som skal føre til et egentligt uddannelsestilsyn med STU, og sikring af overgangen fra STU til tilværelsen efter STU. Alt for mange unge kommer ikke videre efter STU, men sander til på kontanthjælp uden et reelt tilbud om hjælp til at komme videre i livet.

Vi har efter mødet hørt, at vores ønsker spillede en central rolle på mødet før jul. Mange partier gav udtryk for synspunkter og ønsker til STU-revisionen, som flugter med vores. At alliancen er blevet hørt, afspejler sig også i, at Alliancen er inviteret til møde med ministeren og ordførerne i februar. Vi krydser fingre for, at foråret vil bringe godt nyt for STU.

Polyfa Consultants A/S

Rådgivningsfirma for den europæiske forsvarsindustri. Formidler salg af materiel til politiet og det danske forsvar.

www.polyfa.com

BYGNINGSENTREPRISER

F. Rasmussen’s Eftf. ApS

Snedker/Tømrer og inventararbejder Nyholms Allé 11 • 2610 Rødovre Tlf. 38 19 38 82 • Fax 38 88 38 82 E-mail: fr-byg@entrepriser.dk • www.fr-byg.dk

Legatuddeling fra Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne spastikeres Uddannelse

Er du i gang med en uddannelse eller påtænker du at starte på en, så har du mulighed for at søge et legat hos Willy Kunst’s Fond til støtte for voksne spastikeres Uddannelse. Fondens formål er at yde støtte til kortere eller længere uddannelsesforløb for spastikere over 18 år, herunder også til studieophold, til studierejser samt hjælp til en evt. støtteperson.

For at komme i betragtning til uddelingen i 2022 skal du sende ansøgningen senest den 15. april 2022 på mail til safemail@msadvokat.dk. Skriv Willy Kunst’s Fond i emnefeltet. Fonden anvender ikke ansøgningsskemaer.

Du skal i ansøgningen beskrive formålet med den ønskede støtte samt det anslåede støttebehov. Oplysninger om dine økonomiske forhold samt dokumentation for din diagnose skal også medsendes. Ansøgere kan forvente svar i juni 2022.

Bestyrelsen for Willy Kunst’s Fond

This article is from: