
3 minute read
Ta’ med til Skive Festival
Anni er dog meget opmærksom på at være bedstemor og ikke pædagog, for hendes faglige baggrund må ikke overskygge forholdet til hverken børnene eller datteren og svigersønnen. Og hun blander sig ikke, medmindre hun bliver spurgt. På den måde overskrider hun og Henrik ikke nogens grænser og står alligevel til rådighed for den unge familie.
’Vi kunne ikke have gjort det uden jer’
Advertisement
Anni har seks aflastningstimer om ugen hos datteren plus tre timers rengøring. Så hver tirsdag går turen fra Falster til Solrød, hvor hun hjælper med almindeligt husligt arbejde som tøjvask og rengøring. Når det er klaret, hygger hun med Lærke og familiens to øvrige børn, mens mor Nanna har tid til at løbe en tur, se veninder eller anden hverdagsluksus.
Anni overnatter altid hos familien, så hun ikke skal køre hele vejen tilbage til Falster. Det er til glæde for alle:
- Jeg nyder det, børnene nyder det, og jeg får energi af det. Jeg glæder mig altid, og jeg vil ikke undvære et øjeblik sammen med Lærke eller nogen af mine andre børnebørn, understreger Anni.
- Min mand er her ikke nær så ofte som jeg, men støtter og hjælper med en masse praktiske ting. Vores datter og svigersøn har ofte sagt, at de ikke kunne gøre det uden os. Vi er enormt meget sammen. Vi tager på ferie sammen, hvor vi kigger lidt efter ungerne, så forældrene kan få lidt tid for sig selv, og vi har en tradition med at invitere alle vores børnebørn på ferie en uge hver sommer.
Hvad med fremtiden?
Men selvom det lyder som den helt perfekte familiekonstruktion, er Anni alligevel opmærksom på fremtiden:
- Vi har sagt til dem, at de med tiden må kigge på andre støttemuligheder. Jeg er 72 år og min mand to år yngre, og vi bliver ikke ved med at have de samme kræfter som nu. Samtidig bliver Lærke ikke mindre plejekrævende, snarere tværtimod. Så der kommer en tid, hvor mormor og morfar skal suppleres op med mere hjælp udefra.
- Vi skal ikke male fanden på væggen, men man må forberede sig lidt på fremtiden, slutter Anni, der glæder sig til mange flere oplevelser med alle børnebørnene.

Ta’ familien med til Skive Festival 4. juni
Kom og få en musikalsk oplevelse sammen med familien og gode venner, når CP Danmarks kredse omkring Skive inviterer til Skive Festival 2022.
Vi tilbyder igen i år en speciel éndagsbillet til lørdag den 4. juni fra klokken 12.00 til 24.00 i vores telt ved festivalen. Der er musik på festivalpladsen fra kl. ca. 15. til 02.00.
Prisen for éndagsbilletten er 300 kr. for voksne og 175 kr. for børn under 15 år og hjælpere, (prisen for hjælpere dækker kun for maden). Billetprisen til endagsarrangementet omfatter entré til Skive Festival, aftensmad og fri kaffe/te og en muffin i vores telt.
Og til de hurtige: Køb voksenbillet inden den 14. april og få den til 200 kr. og spar 33 procent.
Bestil dine billetter nu hos Bent Ole Nielsen, CP Danmark - Vestjylland, mail: cpskive@mail.dk eller ring på telefon 97 14 24 83 eller 21 29 48 44 (hverdage efter kl. 16).
Oplys navn, medlemsnummer, antal billetter, hvilken kreds du tilhører eller hvilken kommune du bor i. Betaling på konto 7613 – 1011868 eller på MobilePay 21 29 48 44. Bestillingen er først gyldig, når betalingen er foretaget.
Praktiske oplysninger:
CP Danmarks telt åbner kl. 12.00, og der kan spises medbragt mad til fri kaffe/te eller køb af Hancook sodavand/fadøl til lav festival pris.
Alle tilmeldte får mulighed for at bestille en lækker picnic-kasse eller en sandwich efter eget valg til frokost. Picnic eller sandwich er klar i teltet 12.00. Bestillingsseddel bliver sendt til alle tilmeldte.
Musikprogrammet tilsendes deltagerne, når det bliver offentliggjort.
Vi ses på Skive Festival! Festudvalget