Vi tager en dag ad gangen

Vi tager en dag ad gangen og undgår unødige bekymringer

Anni Vesterdahl Flensted er bedstemor til en masse piger, blandt andet Lærke på fem år der har cerebral parese. Sammen med sin mand hjælper hun datterens familie i hverdagen.

AF TRINE KAMP LARSEN

Som pensionerede pædagoger kunne Anni og hendes mand Henrik hurtigt se, at barnebarnet Lærke, der er tvilling, ikke udviklede sig som sin søster. Børnene var født for tidligt, og allerede 10 dage efter fødslen fik Lærke sin første operation for vand i hovedet, og ud over diagnosen cerebral parese har hun også epilepsi.

Anni lagde mærke til, at der ikke var den samme kontakt med Lærke som med søsteren, og hun reagerede anderledes på øjenkontakt. I dag er pigen fem år og multihandicappet. Hun kan udtale få ord, men har intet sprog som sådan, ingen gangfunktion, meget begrænset gribefunktion og er helt afhængig af hjælp. Og det er lige præcis det, Anni kan bidrage med. Hun er en stor hjælp for familien og lader sig ikke slå ud af diagnosen og fremtidsudsigterne. Hun tager en dag ad gangen. “

Vi har altid været tæt Mange børnebørn giver ro og erfaringforbundet og Lærke er langtfra Annis første barneer blevet det barn. Faktisk har hun hele syv børnebørn fordelt på sine tre børn, så da endnu mere. Lærke og hendes tvillingesøster kom til, havde hun ikke alene mere tid og overskud, fordi de andre børnebørn var blevet større, men også mere ro.

Alt det med diagnosen skulle nok gå. Hun startede med at flytte ind hos Lærkes mor Nanna, hvis mand er i miltæret og meget væk:

- Vi har altid været tæt forbundet og er blevet det endnu mere. Vi skal bare lige kigge på hinanden, så ved vi, hvad den anden mener. I og med at der var to spædbørn, så tog vi en hver, så at sige, og fik det hele til at køre selvom der var meget at se til.