CP INDBLIK - februar 2022

Page 14

I ’Den politiske dagsorden’ kan du følge med i foreningens handicappolitiske arbejde, der foregår på mange niveauer og fronter – lige fra mødelokalerne på Christiansborg til direktørens Twitter-profil. AF MOGENS WIEDERHOLT

Et vigtigt handicappolitisk forår venter os Evaluering af handicapområdet – det største dyr på savannen I slutningen af november meddelte socialministeren, at afslutningen på den store evaluering af handicapområdet blev udskudt til efter jul. Vi lever derfor stadig i spænding om, hvad regeringen spiller ud med som opfølgning på evalueringen. Bliver det en egentlig reform, som tager fat om de grundlæggende udfordringer, eller et skvulp af mere kosmetisk karakter? Finanslovsforhandlingerne giver ikke noget entydigt svar. 100 mio. kroner om året til reforminitiativer blev det til. En fornuftig begyndelse, men langt fra et tilstrækkeligt beløb til både at finansiere en gennemgribende organisatorisk reform af handicapområdet, hvor der skal flyttes rundt på opgaver, opbygges nye vidensenheder etc. og

14 CP II INDBLIK 1. 2022

den efterfølgende drift på et niveau, hvor mange års underfinansiering skal indhentes. Jeg tror, vi var mange, der jublede, da vi hørte Dronningens nytårstale – og jeg var i hvert tilfælde en af dem, der noterede mig talen: Når majestæten siger sådan, med statsministeriets accept, så må der være noget i vente. Men det blev desværre godt og grundigt dementeret af statsministeren, som ikke værdigede handicapområdet ét ord. Vi kæmper videre og fæstner fortsat vores lid til støttepartierne SF og Enhedslisten, som meget tydeligt har tilkendegivet, at de ønsker en egentlig reform.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.