CONTECH Magasin 2023

Om

Hvordan skaber vi fremtidens byggeri gennem brug af digitalisering og teknologi i et stærkt samarbejde mellem branchens virksomheder, organisationer, eksperter og initiativer? Dét arbejder ConTech Lab med til daglig. ConTech Magasinet sætter fokus på Construction Technologies, som midler til en mere effektiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche.

Partnere

Tak til vores partnere for bidrag til magasinet.

ConTech Magasinet er trykt på papir fra bæredygtigt skovbrug i Sverige og Finland, hvor der plantes 2-3 gange flere nye træer, end der fældes.

Kolofon:

Redaktør: Henrik Malmgreen

Layout: Vratislav Pecka

Produktion: Business Insights

Udgivet af: ConTech Lab - en del af Molio

Byggebranchens topledere accelererer den bæredygtige udvikling sammen

Side

Digitalisering er løftestang for bæredygtighedsfremmende initiativer

Innovation i byggebranchen kræver både ny teknologi og kapital - masser af kapital

Byggebranchens topledere accelererer den bæredygtige udvikling sammen

s. 12-17

miljøvaredeklarationer

Potentialet for både nye og bæredygtige materialer er enormt Det danske ConTech økosystem

26-27 s. 28-29

Nu skal biodiversiteten for alvor have en hjælpende hånd

Ressourceforbruget på byggepladsen skal sænkes markant ved hjælp af teknologi

villighed til at give byggebranchen et kompetencemæssigt løft 52-53

Det danske ConTech økosystem

No-Code accelererer den digitale transformations-proces i SMV-segmentet

bliver fremtidens ressource i kontormiljøet

Vi har blot lige set toppen af det teknologiske isbjerg

Materialepasset er en forudsætning for et mere bæredygtigt byggeri

Digitale miljøvaredeklarationer bliver til gavn for hele byggebranchen

Ny dansk løsning på asbestudfordring forbedrer arbejdsmiljøet

Digital åbenhed skaber forretning

Vi har blot lige set toppen af det teknologiske isbjerg

s. 8-9

s.

Bygge- og anlægsbranchen i tal

192.785

Antallet af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen

Kilde:

30%

af Danmarks samlede CO2 udledning kommer direkte eller indirekte fra bygge- og anlægsbranchen

Kilde:

5.823 mia. kr.

Den samlede værdi af bygninger og anlæg i Danmark Kilde:

71%

mener, at bedre digitale og teknologiske løsninger er vigtigt for at reducere byggeriets klimabelastning Kilde:

+10.000 mia. kr.

Globalt marked for bæredygtige byggeløsninger forventet i 2030.

Kilde:

Byggeriets Modenhedsmåling 2023

82%

vurderer, at stærkere samarbejde på tværs af byggeriets aktører er vigtigt for at mindske byggeriets klimabelastning de næste par år

Kilde:

Resultater fra Byggeriets Modenhedsmåling ses flere steder i ConTech Magasinet. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde på tværs af byggeriets aktører: FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Bygherreforeningen, DI Byggeri, WE BUILD DENMARK og Rådet for Bæredygtig Byggeri. Den er initieret og finansieret af ConTech Lab og udarbejdet af Analyse & Tal.

Sammen er vi stærkest - både nu og i fremtiden

er fokusområder som samarbejde, partnerskaber, innovation, kapitalstrømme, regulering, kompetencer, ledelseskraft og adfærdsændringer hos forbrugeren. Dem kommer vi alle omkring i dette magasin.

Byggebranchen har en afgørende indvirkning på miljøet. Hvis Danmark skal være i front med det bæredygtige byggeri, er vi nødt til at fremskynde implementeringen af tekniske og digitale løsninger. Det vil effektivisere og forbedre processerne på tværs af byggeriets værdikæde.

ConTech Lab er byggebranchens fælles udviklingsplatform. Vi arbejder sammen med virksomheder og vidensinstitutioner og er en aktiv medspiller i fælles anvendelsesbaserede initiativer, hvor vi hurtigst muligt får nye ideer realiseret, får dem testet af ift. om de virker, eller vi skal blive skarpe på, om de skal gennem laboratoriet en gang mere.

Ny regulering f.eks. i form af den nye EU-taksonomi kalder på handling, og byggebranchen er allerede i fuld gang. Men vi kan ikke løse udfordringen som enkeltaktører. Teknologi og digitalisering hjælper os et godt stykke på vej, men uden samarbejde på tværs af hele byggebranchens værdikæde når vi ikke i mål med omstillingen for at leve op til klimamålene.

Samarbejde, åbenhed og en fælles forståelse for den udfordring, vi som samfund står overfor, er en grundlæggende forudsætning. En bæredygtig omstilling kommer ikke af sig selv, men skal skubbes i gang i fællesskab. Det kræver, at byggebranchen lykkes med at finde fælles fodslag og løsninger, der sammen presser på for at løfte kompetenceniveauet bredt i byggeriet.

Tak for samarbejdet i dagligdagen, tak for samarbejdet omkring dette magasin og tak for samarbejdet i det forestående arbejde for et mere bæredygtigt byggeri - til gavn for byggebranchen, Danmark og hele verden!

Molio – byggeriets videnscenter

Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Molios overskud geninvesteres i udvikling af nye fælles værktøjer og viden, der gavner hele byggeriets værdikæde. Molios løsninger, produkter og ydelser er udviklet i tæt samarbejde med virksomheder fra hele byggeriets værdikæde.

Velkommen til en ny udgave af ConTech magasinet, der sætter fokus på, hvad der sker i ConTech Lab og bredt i byggebranchen. I magasinet kan I læse om, hvordan teknologi og digitalisering er med til at accelerere bæredygtigheden og den grønne omstilling i byggeriet.

Bæredygtighed og grøn omstilling er en integreret del af

alt, hvad vi foretager os. Men dagsordenen handler ikke blot om at reducere byggebranchens CO2-aftryk. Det er stadig et essentielt element, men det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at dagsordenen er blevet bredere og mere omfattende.

Udfordringer i forhold til f.eks. biodiversitet, adgang til boliger i byen og ressourceforbrug trænger sig på. Det betyder, at flere fokusområder skal inkluderes i ligningen. Det

Molio arbejder for at være en samlende og faciliterende aktør, der med viden og digitale løsninger udvikler samarbejdet på tværs af byggeriets værdikæde. Vi tror på, at øget digitalisering og nem adgang til valide data er forudsætningen for, at vi i fællesskab både kan øge produktiviteten og bygge bæredygtigt.

Molio tilbyder byggeriets værdikæde opkvalificering af faglige kompetencer samt konkrete løsninger og digitale værktøjer, der effektiviserer byggeriets processer, øger digitaliseringen og accelererer den grønne omstilling.

Af Christina Hvid, Administrerende direktør i Molio og ConTech Lab

Digital og grøn omstilling er et ambitiøst makkerpar for fremtiden

Twin Transition er et begreb, man taler meget om i byggebranchen. Det betyder, at den digitale og den grønne omstilling går hånd i hånd i bestræbelserne på, at vi som samfund skal komme i mål med vores klimaambitioner og dermed være med til at gøre en indsats for at løse klimakrisen. Her giver en række af byggebranchens ledere deres bud på, hvorledes vi bedst muligt løser opgaven.

Forandring handler om at løse problemer, men vi kan ikke gøre det alene og hver for sig. Det er en udfordring, der er så kompleks, at vi er nødt til at løfte i flok.

På dansk vil man nok kalde SLA for en tegnestue, men på firmaets engelske hjemmeside kalder man sig selv for ”A nature-based design studio working globally with cities, nature, places, and people”. Hvis man spørger Mette Skjold, der ikke blot er uddannet arkitekt, men også adm. direktør og partner i SLA, er det også lige præcis biodiversitet, natur og mennesker, der er i centrum i alle de projekter, man involverer sig i. En artikel om Twin Transition, som betyder, at grøn og digital omstilling kører parløb, er det derfor helt naturligt at høre hendes syn på, hvorledes vi i fremtiden skal behandle det bebyggede miljø.

Blandt andet fordi SLA har et internationalt udsyn, der bringer firmaet i spil i metropoler over hele kloden. F.eks. i London, hvor man for nylig vandt et kæmpe projekt. SLA skal nemlig stå for udviklingen af et 160.000 m2 stort område ved det gamle Earls Court messecenter, som skal forvandles til et blandet og naturbaseret byområde. Sammen med to andre projekter, Silverton Royal Docks og One Euston, har SLA nu fået ansvaret for mere end 600.000 m2 byudvikling i den engelske hovedstad.

Mennesket er i krig med naturen

”Når det gælder fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø, er vi langt bagefter i Danmark. I London er det f.eks. sådan, at når du udvikler en grund, skal du efterlade den mere biodivers, end da du overtog den. Det er den rigtige

måde at arbejde med byer på. I Danmark aner man stort set ikke, hvordan man staver til biodiversitet. Som FN’s generalsekretær, António Guterres, sagde i sin åbningstale til COP15 om biodiversitet i Montreal i december sidste år, fører mennesket en selvmorderisk kamp mod naturen. Det er desværre meget rammende om den hidtidige danske tilgang,” siger Mette Skjold.

I efteråret 2022 blev Danmarks nye Biodiversitetsråd etableret. Det skal fremadrettet rådgive regeringen og Folketinget om indsatser på naturområdet. I sin første rapport, der blev fremlagt i november måned 2022, konstaterede rådet, at man er meget langt fra at vende tabet af biodiversitet. Af rapporten fremgår det således, at blot 2,3 pct. af landarealet kan karakteriseres som værende beskyttet, mens intet landareal kan karakteriseres som strengt beskyttet.

Slut med at bygge på grøn jord

Det er milevidt fra EU’s målsætning om 30 pct. beskyttet natur, heraf 10 pct. strengt beskyttet. Gennem anvendelsen af digitalisering og teknologi kan vi nå langt i ambitionen om at gøre byggebranchen mere bæredygtig og at styrke biodiversiteten i det bebyggede miljø, men det kræver ifølge Mette Skjold allerførst et paradigmeskift i forhold til, hvor vi overhovedet skal bygge. Vi skal nemlig i langt højere grad til at bygge på det, som hun kalder for Brown Field.

”Vi skal glemme alt om at bygge på frisk, grøn jord. Vi skal i stedet udvikle det allerede bebyggede miljø og gøre det i respekt for både natur og mennesker. Biodiversitetstanken skal ganske enkelt være en del af den måde, vi udvikler på. Blandt andet derfor har vi i samarbejde med PensionDanmark udviklet en biodiversitetsstrategi”, forklarer Mette Skjold. Den skal integreres i og fungere i sammenhæng med PensionDanmarks by- og bæredygtighedsprogram.

Det er ikke en trend - det er en krise

Kasper Guldager, der er medstifter af ejendomsudviklingsselskabet Home.Earth, understreger, at byggeriets stigende fokus på bæredygtighed og grøn omstilling ikke er en trend. Det er manifestationen af den klimakrise, vi står over for. Hertil føjer han, at teknologi og digitale værktøjer er afgørende, hvis man tager bæredygtighedsdagsordenen i byggeriet seriøst.

”Det handler ikke kun om at kunne optimere såvel materialer som processerne i et byggeprojekt, men også om at kunne dokumentere, at man rent faktisk gør det. Kravene fra blandt andre EU bliver større og større, så derfor siger det sig selv, at vi vil se en række nye digitale værktøjer, hvis ikke branchen skal drukne i administration”, siger Kasper

Søndre Havn ved Køge Kyst bydelen er blevet beriget med både smuk, vild og velfungerende biodiversitet. Det er et af SLA’s mange projekter.

Mikkel Bülow Lensby, partner og medstifter af NREP og venturekapitalfonden 2150

Af Henrik Malmgreen

Foto: Mikkel-Eye

Guldager, der i sit daglige arbejde i Home.Earth virkelig tager bæredygtighedsdagsordenen alvorligt.

Værktøjskassen er ufuldkommen

Hos Home.Earth er man selv i gang med at udvikle en række specialværktøjer, der kan fungere som støtte for de mere gængse brancheværktøjer, blandt andet et værktøj, der rummer EU-taksonomiens regelsæt, samt værktøjer, der udregner CO2-aftryk og materialers miljøvaredeklarationer.

Han siger, at mange af de kendte brancheværktøjer ganske enkelt ikke er dynamiske nok, og at man kun fanger op mod halvdelen af et byggeprojekts CO2-aftryk med de LCA-regnemetoder, der anvendes i dag.

”Der er et performancegab, så teknologisk bliver vi nødt til at tage nogle store skridt hen over de kommende år”, uddyber Kasper Guldager, idet han føjer til, at jo mere viden, vi får opsamlet, jo bedre bliver vi også til at løse de udfordringer, vi møder. Mere præcise digitale værktøjer og hastig udvikling af teknologi såvel som materialer er således af-

gørende for at kunne indfri ambitionerne for klimaneutralt eller sågar klimapositivt byggeri.

Kom i mål med ny teknologi

”De nye krav om, at nybyggeri på mere end 1.000 m2 skal leve op til en grænseværdi på 12 kg. CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, er et vigtigt skridt på vejen mod CO2-transparens, men kun et skridt, og det er faktisk et krav, der ikke er specielt svært at leve op til. Over tid vil kravet blive skærpet, men kigger vi længere ud og i retning mod klimapositivt byggeri, må vi erkende, at dertil kan vi ikke nå med de teknologier og materialer, vi råder over i dag”, siger Kasper Guldager.

Hvornår vi får klimapositivt byggeri, tør han ikke spå konkret om, men hos Home.Earth har man adopteret Reduction Roadmap, der som det første oversætter Paris-aftalens målsætninger og den planetære grænse for klimaforandringer til konkrete reduktionsmål for nyt, dansk boligbyggeri. Netop den planetære grænse er vigtig i arbejdet med bæredygtighed hos Home.Earth, der ligeledes samarbejder med Stockholm Resilience Centre om det planetære klimaansvar.

En hel branche i forandring

Mikkel Bülow-Lehnsby, der er kendt som en af grundlæggerne af såvel NREP som venturekapitalfonden 2150, siger, at klimakrisen er den største udfordring, vores generation har stået overfor. Samtidig er den også den største forandringsmulighed, vores generation har stået over for. Han er glad for, at der nu kommer en paneuropæisk standard med EU-taksonomien, og han er ligeledes glad for, at investorer samt bygherrer har forstået budskabet om, at bæredygtighed sagtens kan gå hånd i hånd med kommercielle strategier.

”Forandring handler om at løse problemer, men vi kan ikke gøre det alene og hver for sig. Det er en udfordring, der er så kompleks, at vi er nødt til at løfte i flok. Udviklingen kommer simpelthen til at gå for langsomt, hvis ikke vi har en fælles dagsorden. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke undervurderer udfordringen. Bæredygtighedsdagsordenen kommer til at ændre byggebranchen, som vi kender den”, siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Når det gælder fokus på biodiversiteten i det bebyggede miljø, er vi langt bagefter i Danmark. I London er det f.eks. således, at når du udvikler en grund så skal du efterlade den mere biodivers, end da du overtog den.

Mette Skjold, adm. direktør og partner i SLA

SLA har også været involveret i at skabe biodiversitet og masser af natur i Gellerup Planen, hvor målet var at skabe mere åbenhed og mere tryghed.

”De nye krav om, at nybyggeri på mere end 1.000 m2. skal leve op til en grænseværdi på 12 kg. CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år, er et vigtigt skridt på vejen, men kun et skridt” Kasper Guldager, medstifter af Home.Earth

Foto: Tom Jersø

Foto: John Ehbrecht

Digitalisering er løftestang for bæredygtighedsfremmende initiativer

Teori er godt, men praksis er bedre. I dag er STARK Danmarks største distributør af byggematerialer, og her følger man den teknologiske udvikling nøje i bestræbelserne på at være ambassadør for kunderne i bæredygtighedens navn.

Af Henrik Malmgreen

Twin Transition er relevant både i forhold til nybyggeri og i forhold til renovering. Men hvis grøn og digital omstilling virkelig skal gå hånd i hånd i bæredygtighedens navn, siger det sig selv, at ambitionen er nødt til at manifestere sig helt ud på byggepladsen og i de materialer, der rent faktisk anvendes. Det er man godt klar over hos STARK, der ikke blot er Danmarks største distributør af byggematerialer, men også Europas største som en del af STARK Group.

”Med byggemarkeder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Tyskland, Østrig og England er vi en stor spiller i byggebranchen og dermed også en stor indkøber. Vi producerer nogle byggematerialer i eget navn, og dem har vi jo fuld styring over, men vi har også en størrelse, der gør det muligt at indgå i en konstruktiv dialog med vores eksterne leverandører”, forklarer Britta Stenholt, der er adm. direktør for STARK i Danmark.

Digitalisering som løftestang

Det lyder måske som en detalje, men STARK var faktisk den første distributør af byggematerialer, der i sin tid lancerede en Svanemærket dør, så det der med at tænke bæredygtigt, er ikke noget nyt i koncernen. I dag er virksomheden EcoVadis Platin certificeret, og Britta Stenholt ser STARKs størrelse i byggebranchen som en position, der både indebærer muligheder og et ansvar. Både i forhold til drift, investorer og ikke mindst kunder. Hun siger videre:

”Vi bruger eksempelvis rigtig meget tid på at håndtere miljøvaredeklarationer i form af EPD’er (Environment Product Declaration - miljøvaredeklarationer) på vegne af vores

”Jeg er sikker på, vi over tid også kommer til at se vækst i brugen af genanvendte materialer i bygningskonstruktioner. Det byder dog på den udfordring, at vi skal have løst, hvorledes vi kan dokumentere materialernes kvalitet således, at ansvar og garantiforpligtelse håndteres korrekt” Britta Stenholt, adm. direktør i STARK Danmark

kunder. Her spiller digitalisering en stor rolle som løftestang, for det må ikke blive sådan, at vi overbebyrder håndværkerne med administration og dokumentation. Vi har klart et

ansvar, når det gælder rådgivning om byggematerialer og muligheden for enkel udveksling af produktspecifikke miljøvaredeklarationer på tværs af byggebranchen”.

Data tænkes ind fra start

ATP er med datterselskabet ATP Ejendomme både en af Danmarks store bygherrer, ejendomsejere og ejendomsforvaltere. Her har man naturligvis også fokus på Twin Transition, hvilket betyder, at man i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer er meget opmærksom på, at projekterne realiseres således, at dataopsamling bliver mulig allerede fra et tidligt stadie i processen.

I tæt samarbejde med projektchefen og projektlederen definerer man på IKT- og BIM-niveau de krav, der skal stilles til de enkelte projekter for så vidt angår, hvorledes

der skal arbejdes digitalt. Man stiller eksempelvis høje krav, når det kommer til commissioning og digital aflevering på renoverings- og byggeprojekter. Det giver nemlig mulighed for at overdrage en ejendom til driftsafdelingen, der fra dag ét kan dokumentere alle lovpligtige kontroller og services.

Første CO2-regnskab er nu aflagt

Allerede i et projekts designfase arbejder ATP Ejendomme med en række tekniske paradigmer, hvilket stiller krav til såvel rådgivere som entreprenører. Krav som ligeledes

skal være med til at sikre, at projekterne kan bæredygtighedscertificeres. Claes Dyrby Nielsen, der er Head of Risk & Valuation siger:

”Det er vigtigt, at datafangst tænkes ind lige fra den dag, byggeprocessen tager sin begyndelse. Vi har nemlig et ønske om, at data kommer til at leve og kommer til at spille en rolle som beslutningsstøtte i driften af ejendommene. Det har blandt andet givet os mulighed for her i 2022 at udarbejde vores første CO2-regnskab i forbindelse med vores årsrapport, hvilket vi naturligvis er både glade for og stolte over”.

Dokumentationssystemerne skal i faste rammer

Grøn omstilling og bæredygtighed handler i høj grad om at have styr på sine processer. Men en af byggebranchens store rådgivervirksomheder savner på visse områder sammenhæng mellem regulering og praksis.

Af Henrik Malmgreen

Ifølge Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll, bliver det vigtigt, at byggebranchen i høj grad har en systematisk tilgang til håndteringen af de mange nye krav og den regulering, der møder byggebranchen i årene, der kommer. Krav og regulering, der primært kommer med henblik på at fremme den grønne omstilling, men som samtidig vil betyde en digitalisering af hverdagen i en grad, som byggebranchen ikke tidligere har set.

”Der er ikke nogen tvivl om, at Twin Transition som bevægelse kommer til at påvirke os meget. Det betyder, at det vil være essentielt for os at have styr på vores processer, ikke blot rent praktisk, men også set ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt”, forklarer Ib Enevoldsen, idet han føjer til, at der samtidig bliver tale om en ganske stor læringsproces for hele værdikæden i den danske byggebranche, lige som han understreger vigtigheden af de nødvendige kontrolredskaber.

Sorteper må ikke gå videre ”Omstilling er nødvendig. I dag står vi med en bygningsmasse, som vi set med historiens øjne ikke aner, hvad indeholder. Det er en Sorteper, vi ikke kan tillade os at give videre. Vi har en forpligtelse over for fremtidige generationer og vi skal kunne redegøre for, hvad vi putter i bygningerne, så vores efterkommere bliver bedre stillet end os. Vi ved, hvorfor, vi skal ændre praksis, nu skal vi bare helt præcist finde ud af, hvordan vi gør det”, siger Ib Enevoldsen.

For ham bliver et effektivt dokumentationssystem vigtigt. Det skal vi have styr på, og det kræver, at branchen har data at putte ind i dette system. Blandt andet præcise og retvisende miljøvaredeklarationer, så det bliver muligt at udregne en retvisende LCA for byggerier. I den sammenhæng ser han flere automatiske beregningsprocesser som en af de væsentlige drivere for udviklingen.

”Jeg synes helt klart, vi skal kigge på, hvorledes vi kan begunstige brugen af genanvendte materialer, men det kræver naturligvis, at vi skal finde frem til en metode, hvorpå vi kan lade dem indgå i vores dokumentationssystemer”.

Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll

Genanvendelse er en udfordring

Selv om det er fint med krav og regulering, påpeger Ib Enevoldsen - i øvrigt sammen med flere andre repræsentanter fra byggebranchen - at sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske verden i visse sammenhænge ganske enkelt mangler. Da evnen til og mulighederne for at genanvende materialedata fremadrettet bliver et markant konkurrenceparameter, er det en udfordring, der skal løses, mener Ib Enevoldsen. Han siger:

”Jeg synes helt klart, vi skal kigge på, hvorledes vi kan begunstige brugen af genanvendte materialer, men det kræver naturligvis, at vi finder en metode, hvormed vi kan lade dem indgå i vores dokumentationssystemer. Tilsvarende skal vi også finde ud af metoder, så vi kan regne på i hvilke situationer, det måske bedre kan svare sig at lade et råhus stå og renovere det i stedet for at rive det ned og bygge nyt”, uddyber Ib Enevoldsen.

Claes Dyrby Nielsen, Head of Risk & Valuation i ATP Ejendomme

Det er vigtigt, at datafangst tænkes ind lige fra den dag, byggeprocessen tager sin begyndelse. Vi har nemlig et ønske om, at data kommer til at leve og kommer til at spille en rolle som beslutningsstøtte i driften af ejendommene.

Innovation i byggebranchen kræver både ny teknologi og kapital - masser af kapital

Investeringsmiljøet i Danmark er gunstigt, men innovation handler om meget mere end blot det at skrive en blankocheck ud. Fremtidens investeringsmiljø skal og bør handle om høj grad af symbiose mellem iværksættere, vidensinstitutioner og investorer..

Af Henrik Malmgreen

IDanmark har vi efterhånden en god og solid tradition for at skabe partnerskaber, der kan konkurrere med førende forsker- og teknologimiljøer i udlandet. Af eksempler kan nævnes innovations- og acceleratorprogrammet Urbantech med innovationshub’et BLOXHUB som centralt omdrejningspunkt. Det blev i tidernes morgen initieret af Realdania i samarbejde med Industriens Fond samt nogle af dansk erhvervslivs store aktører, nemlig ingeniørvirksomheden COWI, energiselskabet EWII samt vinduesproducenten VELUX.

I efteråret 2021 besluttede VKR Holding at etablere venturekapitalfonden KOMPAS med den nette sum af 1 mia. danske kroner, hvor man blandt andet bygger på erfaringerne fra Urbantech. Fonden retter sig blandt andet mod aktiviteter i byggebranchen, for Mads Kann-Rasmussen, der er administrerende direktør i VKR Holding, er af den opfattelse, at koncernen har en forpligtelse til at være med til at give byggebranchen et solidt skub i den bæredygtige retning.

Det har været en mental

rejse

”Når fonden etableres, er det fordi, vi mener tidspunktet er helt rigtigt. Jeg tror ikke, det ville have været en beslutning, vi havde været modne nok til at tage tidligere, men i firmagruppen har vi lært utrolig meget af samarbejdet med Urbantech, der på en række områder har udfordret os som virksomhed og har fået os til at tænke i nye baner. Mentalt har vi virkelig rykket os”, udtalte Mads Kann-Rasmussen, da fonden blev annonceret.

Han sagde videre, at det er vigtigt at påpege, at man naturligvis ikke blot har gjort det for sine blå øjnes skyld. Mads Kann-Rasmussen pointerede, at det er vigtigt med et forretningsmæssigt incitament i de projekter og virksomheder, man fremover skal investere i, for det er dét, der skal være drivkraften. Målet for fonden er at opbygge en investeringsportefølje bestående af direkte investeringer i Europa, Israel og USA.

Ikke nok med en blankocheck

Fonden opererer selvstændigt og er organiseret som et partnerskab. Den investerer i digitale og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, fremstilling og klimateknologi og ledes af partnerne Sebastian Peck i Amsterdam, Talia Rafaeli i Tel Aviv og Andreas Strasser i Berlin. Talia Rafaeli fortæller, at det er spændende at være en nichefond, der er meget specialiseret og som opererer særdeles vertikalt med sine investeringer. Hun lægger ikke skjul på, at der over de kommende år vil blive god brug for fondens midler i byggebranchen.

”Vi har endnu ikke foretaget vores første investering i Danmark, men KOMPAS er meget aktiv i det danske økosystem. Der er ikke nogen tvivl om, at eksempelvis den nye EU-taksonomi vil skabe et behov for investeringer i teknologi, der kan være med til at fremme bæredygtige initiativer i byggebranchen, også i Danmark”, siger hun men påpeger ligeledes, at det ikke er nok bare at skrive under på en blankocheck. Det handler om at støtte opstartsvirk-

Der er ikke nogen tvivl om, at eksempelvis den nye EU-taksonomi vil skabe et behov for investeringer i teknologi, der kan være med til at fremme bæredygtige initiativer i byggebranchen, også i Danmark.

Talia Rafaeli, partner i KOMPAS

somhedernes forretningsidé bedst muligt og hjælpe virksomhederne med at skalere efter investeringen.

Iværksætteri skal være attraktivt

Det samme siger Christian Jølck, der er partner i og medstifter af venturekapitalfonden 2150. Han understreger vigtigheden af, at der skabes et økosystem, som tæller såvel iværksættere som vidensinstitutioner samt ikke mindst investorerne. Med den udtalelse kommer han med en direkte opfordring til det politiske etablissement.

”Det skal være attraktivt at være iværksætter og drive en opstartsvirksomhed i Danmark for, at vi kan få et økosystem, som konkurrerer internationalt”, siger Christian Jølck. Han kommer desuden med en opfordring til de store pensionskasser. Det undrer ham nemlig, at når de i dag har stort fokus på at opføre bæredygtighedscertificeret byggeri, hvorfor de så ikke også investerer indenfor opstartsvirksomheder og venturekapital, der kan komme med gode input og teknologier til, hvorledes man kan gøre en ejendomsportefølje mere bæredygtig.

Pensionskasserne sakker bagud

”Det kunne ikke blot være en fordel for miljøet internationalt, men også være med til at skabe nye virksomheder og arbejdspladser i Danmark, hvilket ligger 2150 på sinde. Meget få danske pensionskasser har investeret med et dansk udgangspunkt i teknologi og venturekapital, så sammenlignet med det billede, vi ser blandt en række udenlandske pensionskasser, sakker vi på det punkt væsentligt bagud i Danmark. Jeg synes ganske enkelt, der mangler risikovillighed til at være medskaber til et dansk økosystem blandt pensionskasserne”, siger Christian Jølck.

Hvis man kigger på samspillet mellem især iværksætterne og vidensinstitutionerne, er Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et rigtig godt sted at kigge hen, som blandt

andre 2150 har en løbende dialog med. Her finder man også PreSeed Ventures, hvis umiddelbare berøringsflade ikke så meget er byggebranchen. Men på sigt kan den meget vel blive det, for efter at have ligget på DTU’s campus i mere end 20 år, har man gode relationer til en række af de opstartsvirksomheder, der fødes her, og hvoraf mange har relationer til byggebranchen.

VC’erne skal være fødselshjælper

”Igennem de 20 år, vi har boet på DTU, har vi foretaget mere end 450 såkaldte Early Stage investeringer, men jeg synes da helt klart, vi kunne bruge nogle flere opstartsvirksomheder inden for klimatech og byggebranchen”, siger Christel Piron, der er CEO i PreSeed Ventures og medstifter og partner i firmaets første, kommercielle fond, PSV Tech01. Et af de områder, man har fået blikket op for, er PropTech, der handler om drift og vedligehold, så springet til projektering og opførelse er måske ikke så stort endda.

”Men jeg vil da godt understrege, at dét at være investor kræver, at man tager en kalkuleret risiko for at støtte om op de iværksættere, der kan være med til at skabe fundamentet for en smartere og mere bæredygtig industri. Desuden kræver det mod og samarbejde på tværs af aktørerne, og her synes jeg, der er plads til forbedring, når det gælder om at sprede kompetencerne ud i et projekt. Det handler jo ikke kun om at dele penge ud, men også om at være med til at gøre en aktiv indsats med henblik på at facilitere og være fødselshjælper for virksomhederne på tværs af industrier”, siger Christel Piron videre.

NIRAS har taget sin egen medicin

Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS har man taget sin egen medicin. Her har man nemlig skabt NIRAS Green Tech Hub, der blev etableret i efteråret 2021, og som allerede er fuldt belagt på antallet af faste pladser. Her finder man

- naturligvis fristes man til at sige - flere opstartsvirksomheder med rod i byggebranchen, og ifølge Hub Director Sophie Bech giver det en rigtig god synergieffekt.

”Som ingeniørvirksomhed er NIRAS på en rejse. Vi er kendt som den grønne rådgiver, og skal vi bevare vores position på det område, er vi nødt til at være helt fremme i skoene. Jeg oplever helt klart en afsmittende effekt fra det inkubationsmiljø, vi har skabt i NIRAS Green Tech Hub til vores ingeniørvirksomhed, og hvis vi samtidig kan være med til at understøtte opstartsvirksomheder i deres udvikling og måske endda hjælpe med at finde finansiering, er det da en rigtig god situation”, siger Sophie Bech.

“Danske pensionskasser kunne godt komme endnu mere på banen, når det gælder investering i teknologi, der kan gøre deres ejendomsportefølje mere bæredygtig”.

Christian Jølck, partner i og medstifter af 2150

“Passionen hos iværksætterne er utrolig, både metodemæssigt, menneskeligt og teknologimæssigt hos de opstartsvirksomheder, vi arbejder med, og jeg oplever klart en afsmittende effekt fra inkubationsmiljøet til vores rådgivende ingeniørvirksomhed”.

Sophie Bech, Hub Director i NIRAS Green Tech Hub

“Igennem de sidste 20 år, hvor vi har investeret, har vi foretaget mere end 450 såkaldte Early Stage investeringer, men jeg synes helt klart, vi kunne bruge nogle flere opstartsvirksomheder inden for klimatech og byggebranchen”.

Christel Piron, CEO i PreSeed Ventures og medstifter og partner i PSV Tech01

Byggebranchens topledere accelererer den bæredygtige udvikling sammen

Molio og ConTech Lab har samlet 17 topledere på tværs af byggeriets værdikæde i en Topleder Handletank, der har haft til opgave at definere konkrete forslag til handlinger, der kan accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet. Handletanken har afsluttet sit arbejde og giver 12 helt konkrete anbefalinger, som nu kan blive til handling – bl.a. gennem nye pionerprojekter, nye brancheinitiativer og den nyligt etablerede Byggeriets Handletank for Bæredygtighed.

Af Henrik Malmgreen

Fra venstre: Jens Højgaard Christoffersen, Group CEO, COWI, Tina Mayn, EVP Products, VELUX og Christina Hvid, Adm. direktør, Molio

DRIFTSPARTNERE

DRIFTSHERRER

BYGHERRER

Virksomheder fra hele værdikæden deltager

INGENIØRER

MATERIALELEVERANDØRER

MATERIELENTREPRENØRER

Grafik: Topleder Handletankens publikation ”Accelerering af bæredygtig udvikling på tværs af byggeriets værdikæde.”

De 17 topledere i Handletanken har sammen lanceret publikationen: ”Accelerering af en bæredygtig udvikling på tværs af branchen”. Den er outputtet af et veloverstået arbejde i Topleder Handletanken, der blev initieret af Molio og ConTech Lab. Toplederne kommer med 12 meget konkrete anbefalinger til, hvorledes byggebranchen på tværs af værdikæden kan accelerere den bæredygtige omstilling af byggeriet.

På tværs af hele værdikæden

Med Topleder Handletanken har Molio og ConTech Lab igangsat et tillidsfuldt samarbejde på strategisk niveau i forbindelse med den store opgave, branchen i fællesskab skal løse. De 17 topledere har tilsammen repræsenteret hele byggeriets værdikæde – fra bygherrer til rådgivere, producenter og driftspartnere. Hvis omstillingen skal lykkes, er det en bydende nødvendighed, at alle branchens aktører byder ind, ønsker at samarbejde med hinanden og tør vidensdele og udvikle løsninger sammen.

Åbenhed og samarbejde

I Danmark har vi set initiativer som ”Den Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri” samt den frivillige bæredyg-

tighedsklasse, men ifølge Jens Højgaard Christoffersen, der er Group CEO i COWI og har været en af deltagerne i Topleder Handletanken, er der brug for mange flere fælles initiativer, hvor man får etableret gode, bæredygtighedsfremmende initiativer.

”Åbenhed og samarbejde er nøgleord. Vi har brug for en fælles fortælling til omverdenen, så vi får en større og fælles forståelse af byggeriets centrale rolle i arbejdet for at indfri de danske klimamål”, siger Jens Højgaard Christoffersen.

Attraktive byområder med fokus på fællesskab

Mia Helvig Manghezi, der er produktudviklingsdirektør i PensionDanmark, giver udtryk for, at man som stort pensionsselskab har et stort ansvar når medlemmernes penge investeres.

”Vi fokuserer på bæredygtighedscertificerede projekter, og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores eksisterende bygninger samt at være grundige, når vi laver nye bygninger og byudvikling. Boligbyggeri anno 2023 handler om kvalitet og langsigtet værdi. Det handler om at skabe attraktive byområder med dynamik og fællesskab

ARKITEKTER

ENTREPRENØRER OG TEKNIKENTREPRENØRER

på tværs af aldersgrupper, familieformer og indkomstlag samt mellem bolig, erhverv og retail, men også mennesker og natur”, siger Mia Helvig Manghezi.

Det kræver ledelsesmod

Blandt byggevareproducenterne finder man ligeledes virksomheder, der for længst har taget bæredygtighedsudfordringen op. Eksempelvis VELUX, der har sat ambitiøse mål med henblik på at blive 100 pct. CO2-neutrale på sine udledninger inden for scope 1 og 2 samt halvere CO2-udledningerne på tværs af hele værdikæden, inklusive leverandører, på scope 3 inden 2030. VELUX har også været repræsenteret i Topleder Handletanken.

”Bæredygtighed er blevet et væsentligt designparameter for os, og hver enkelt medarbejder har fokus på det uden at gå på kompromis med produktkvalitet, funktion eller holdbarhed. For at nå målet kræver det ledelsesmod og en indsats fra hele branchen. Derfor er jeg glad for at have været med i Topleder Handletanken, hvor vi i fællesskab har defineret de nødvendige skridt for at accelerere den grønne omstilling”, siger Tina Mayn, der er Executive Vice President i VELUX.

Topleder Handletankens 12 anbefalinger

ACCELERATORER INDSATSER

#1 Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

#2 Ny branchefortælling med et stærkt WHY

Samarbejde og ledelse

Innovation, data og værktøjer

#3 Byggeriets samarbejdsformer

#4 Løft af branchens kompetenceniveau

#5 Byggeriets Risikofond

#6 Overgang til cirkulær værdikæde

#7 Byggeriets data-sky for bæredygtighed

Regulering

#8 Bundlinjen skal også være grøn - CO2 som ny valuta

#9 O entlige midler som accelerator for investering i bæredygtighed

#10 Byggeriets regelsæt skal fremme grøn omstilling

#11 Letforståelig bæredygtighedsmærkning af byggeri

Kultur, adfærd og teknologi

#12 Fremme af adfærdsændringer i brug af bygninger gennem data og teknologi

Molio og ConTech Labs Topleder Handletank, bestående af 17 topledere på tværs af byggeriet, anbefaler 12 konkrete handlinger, der kan accelerere den bæredygtige udvikling på tværs af byggeriets værdikæde.

Acceleratorer og handlingsforslag

Topleder Handletanken har defineret fire acceleratorer, der er særligt vigtige for at igangsætte den bæredygtige udvikling på tværs af byggebranchen, nemlig samarbejde og ledelse, regulering, Innovation, data og værktøjer og Kultur, adfærd og teknologi. Disse fire acceleratorer indeholder 12 anbefalinger til branchen, som skal sætte turbo på den grønne omstilling – og flere er allerede i fuld gang.

Anbefalingerne peger bl.a. på, at der er behov for ledelseskraft og initiativer, der kan fremme innovation ift. nye materialer og øge villigheden til at teste ny teknologi og nye samarbejdsmetoder. Desuden peger anbefalingerne på et

behov for, at byggebranchen får en stærk, fælles stemme og en branchefortælling, som samler branchens aktører om høje ambitioner for bæredygtighedn og sætter byggeriet på dagsordenen – dels politisk og dels ude hos de mange mennesker, der hver dag lever og arbejder i bygningerne, men ikke nødvendigvis kender til byggebranchen og dens udfordringer.

Dansk byggebranche som forbillede i Europa

Det fælles fodslag er vigtigt, og Topleder Handletankens fælles visioner, at den danske byggebranche i 2027 skal være et forbillede for resten af Europa målt på CO2-udledning pr. m2. Det er en vision, der ifølge Molios direktør, Christi-

na Hvid, gerne skulle række ud over EU’s grænser og virke i et internationalt perspektiv. Hun understreger nemlig vigtigheden af at få vist omverdenen potentialet i en cirkulær og bæredygtig værdikæde samt et stærkt samarbejde på tværs af branchen.

Et potentiale, der er en simpel nødvendighed. Blandt andet på grund af ”Fit for 55-planen”, hvor EU har forpligtet sig til at reducere sine udledninger med 55 pct. inden 2030,” The European Green Deal”, hvor EU har forpligtet sig til nul-udledning i 2050 og selvfølgelig EU-taksonomien, som præsenterer nye officielle rammer for, hvornår en byggeaktivitet kan defineres som bæredygtig.

”Teknik og drift er afgørende for bygningens bæredygtighed i dennes levetid, hvorfor teknik skal indtænkes tidligt og teknikpartneren skal være en strategisk sparringspartner i designfasen.

Der er en pointe i at få vist, hvad vi kan spare, tjene og yde i driften ved at træffe de rigtige bæredygtige valg helt i starten. Det er også en måde at mindske ressourcespild og sikre, at bygninger gøres intelligente og kan udvikle sig over tid”.

Peter Kaas Hammer, adm. direktør, Kemp & Lauritzen

“Byggebranchen har et samlet ansvar for at skabe et cirkulært, inkluderende og CO2-reducerende samfund. Alle løsningerne findes: Vi ved godt, at der skal genbruges, bygges med mindre CO2-aftryk, recirkuleres, ændres adfærd etc. Fra arkitektsiden har vi længe råbt op, men uden hele værdikæden, er forandringstempoet for lavt. Der mangler fælles fodslag og handling. Derfor er der brug for en fælles platform som Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, hvor vi kan stå sammen om en fælles udvikling for byggeriet”.

Katja Viltoft, partner og artkitekt, JJW Arkitekter, Formand for Danske Arkitektvirksomheder

”Byggeriet har et stort potentiale for cirkulære forretningsmodeller. Genbrug af byggematerialer og brug af nye materialer er en vigtig del af løsningen, men der skal arbejdes med ansvar og risiko. Meget få vil tage ansvar for at forsikre genbrugte materialer, og det er hæmmende for innovationen”.

Architects

Det digitale potentiale er stort

“I MT Højgaard koncernen har vi et styrket fokus på strategiske byggepartnerskaber og nære kundesamarbejder. I forhold til den klassiske magttrekant er det afgørende, at byggeriets virksomheder bevæger sig mod interessebaserede behov, for det er her, vi ser ud over den interne strategi og får et bredt udsyn i branchen. Det kan flytte os, og det er det, der skal til, hvis vi skal skabe en grøn transition”.

Henrik Mielke, adm. koncerndirektør MT Højgaard Holding

“Byggeriets aktører skal udover helt afgørende fælles ambitioner og eksekveringskraft have incitamenter til at fokusere på totaløkonomiske løsninger og dybdegående energirenoveringer, der reducerer CO2-udslippet. Det sker ikke af sig selv - særligt ikke i krisetider. Der er brug for et bygningsreglement, der kan håndtere de udfordringer, vi står overfor og understøtter en smartere og mere bæredygtig fremtid”.

Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea

Den bæredygtige omstilling af byggeriet er afgørende for, at vi som samfund når de ambitiøse danske klimamål om 70 pct. reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Hvis de nødvendige CO2-reduktioner skal nås, er det nødvendigt, at byggeriet styrker samarbejdet på tværs af værdikæden, lige som kompetenceniveauet skal højnes, og brugen af mere bæredygtige materialer samt bæredygtighedsfremmende teknologi skal øges.

Men heldigvis er potentialet stort. Ifølge Molios Digitale Barometer mener 96 pct. af byggebranchens virksomheder nemlig, at der er udbytte at hente gennem øget digitalisering. Samtidig siger 80 pct. af byggeriets virksomheder, ligeledes ifølge det Digitale Barometer, at de ser digitalisering som en grundlæggende forudsætning for at kunne dokumentere og dataunderstøtte et bæredygtigt byggeri.

Gyrithe Saltorp, CEO, Vilhelm Lauritzen

Topleder Handletankens deltagere

En meget bredere dagsorden

At anvende ordet handletank i stedet for tænketank er særdeles velovervejet. Det er godt at tænke, men det er endnu bedre at handle på tankerne. ”Topleder Handletankens anbefalinger tages bl.a. videre i den nyligt etablerede Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, som står klar til at materialisere flere af Topleder Handletankens anbefalinger,” siger Christina Hvid. Hun ser frem til at følge op på Topleder Handletankens anbefalinger og de nye initiativer, som er til gavn for den brede branche.

”Et endnu tættere samarbejde om byggeriets bæredygtige omstilling vil også bidrage til at sikre den danske konkurrenceevne, og at den grønne omstilling kommer i gang. Det vil gavne os alle – ikke kun branchen, men samfundet generelt,” afslutter hun.

Adm. direktør i Vision Ejendomme A/S

Claus Skytte

Adm. direktør Domea

Thomas Holluf Nielsen

Adm. direktør, hovedejer og medstifter FB Gruppen

Hans-Bo Hyldig Projektudviklingsdirektør PensionDanmark

Mia Helvig Manghezi

Head of Division, Energy & Sustainability Region Hovedstaden

Heine Knudsen

Group CEO COWI

Jens Højgaard Christoffersen Adm. direktør, Byggeri Globalt Rambøll

Søren Brøndum Arkitekt og Partner JJW Arkitekter

Katja Viltoft

CEO Vilhelm Lauritzen Architects

Gyrithe Saltorp

Adm. direktør CG Jensen

Michael S. Larsen

Christina Hvid, adm. direktør i Molio

På skuldrene af klimapartnerskabet

J eg er glad for at Molio og ConTech Lab har taget initiativ til Topleder Handletanken, der har været med til at samle byggebranchen om et fælles mål. Der er nemlig sket meget siden klimapartnerskabet, hvor vi havde et stort fokus på CO 2. Det er selvfølgelig stadig på dagsordenen, men den er blevet meget bredere, når det gælder arbejdet for bæredygtighed”.

Det siger Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff A/S, som var formand for klimapartnerskabet og ligeledes bliver formand for styregruppen i Byggeriets Handletank for Bæredygtighed. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal faciliteres af DI Byggeri og bestå af topledere, der repræsenterer byggeriets cirkulære værdikæde. Handletanken skal tale med én uafhængig og stærk stemme om og for accelerering af en bæredygtig udvikling af byggeriet.

”Mange løsninger kan fortsat findes i det arbejde, vi fik lagt for dagen i Klimpartnerskabet for bygge- og anlægssektoren fra 2020. Men langt fra alle, for der er kommet nye udfordringer, flere løsninger og mere viden siden. Klimadagsordnen er blevet bredere og langt mere vidtrækkende end det, som lå til grund for arbejdet i klimapartnerskaberne” siger Jesper Kristian Jacobsen.

Adm. koncerndirektør MT Højgaard Holding

Henrik Mielke

Adm. direktør Kemp & Lauritzen

Peter Kaas Hammer

Adm. direktør GSV Materieludlejning

Dan Vorsholt Director, Group Sustainability SOLAR

Mette Bredkjær EVP Products, VELUX

Tina Mayn

SVP, COO & CIO Copenhagen Airports

Christian Poulsen Kommerciel direktør/CCO ISS Facility Services

Thomas Vilsbøll Partner Dalsgaard & Co.

Rikke Dalsgaard

Adm. direktør Molio

Christina Hvid Netværkschef ConTech Lab

Christina Haupt Toft

Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Per Aarsleff A/S

Partnerskaber bliver nøgleordet for udviklingen af en mere bæredygtig byggebranche

Nu etableres en ny handletank på tværs af hele byggebranchen. Et af fundamenterne er digitalisering samt anvendelse af ny teknologi, men endnu vigtigere er det, at branchen fremadrettet bringer helt nye samarbejdsformer i form af partnerskabsmodeller i spil. Det skal Byggeriets Handletank for Bæredygtighed hjælpe til med.

Af Henrik Malmgreen

Nye teknologier i form af digitalisering, nye løsninger og nye materialer er fundamentet for, at byggebranchen kan blive mere bæredygtig og fortsætte kursen mod de klimapolitiske ambitioner, vi som samfund har opstillet. Men uanset hvor opfindsomme vi er eller på sigt bliver, går det ikke uden samarbejde. En nøglefaktor er således et målrettet fokus på nye samarbejdsformer, hvor de enkelte parter i et byggeprojekt åbner alle bøger og stoler på hinanden.

”Det nytter ikke, at vi har en lineær værdikæde, hvor virksomhederne banker hinanden i hovedet oppe fra og ned, hvis noget går galt. Vi taler så meget om, at digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed skal gælde hele byggeriets værdikæde, og det er fint nok - men alle skal være indstillet på at tage et fælles ansvar. Derfor er forudsætningen for at nå i mål, at byggebranchen er indstillet på at tage helt nye samarbejdsformer i anvendelse”.

Partnerskaber er vejen frem

Det siger Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, og når han taler om at åbne alle bøger, mener han det helt bogstaveligt. Det skal være slut med, at parterne i et byggeprojekt holder kortene ind til kroppen i frygt for et fælles ansvar. Derfor ser han også gerne en fremtid uden traditionelle udbuds- og entreprisekontrakter, hvor man holder hinanden op på den mindste detalje. De bør afløses af egentlige partnerskaber, mener han.

Det paradigmeskift vil man arbejde intenst med i den nyligt etablerede Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, der skal faciliteres af DI Byggeri, men drives af en uafhængig organisation. I den skal byggeriet forpligte sig til at gå fra tanke til handling. Topledere skal gå forrest og være med til at drive en bredere, grønnere og mere vidtrækkende omstilling - også politisk - hvilket vil forandre hele branchens værdikæde for fremtiden. Initiativet er en

Top 3 ønsker til Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

• Definition af et politisk budskab om nye rammer for samarbejde.

• Konkrete byggeprojekter skal være igangsat til afprøvning af ideer.

• Risikoafdækning for brugen af nye materialer samt fremme af disse.

”Vi skal naturligvis fortsat have fokus på CO2-aftrykket, men vi kan ikke nøjes med det. Vand bliver eksempelvis også et tema, så der lægges flere byggeklodser oven på den dagsorden, vi allerede har arbejdet med. Et arbejde, hvor byggebranchen bliver nødt til at samarbejde på en helt ny og partnerskabsbaseret måde”. Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Vi taler så meget om, at digitalisering, grøn omstilling og bæredygtighed skal gælde hele byggeriets værdikæde, og det er fint nok - men alle skal være indstillet på at tage et fælles ansvar. Derfor er forudsætningen for at nå i mål, at byggebranchen er indstillet på at tage helt nye samarbejdsformer i anvendelse.

Anders

Stouge, direktør i DI Byggeri

forlængelse af arbejdet i Molios og ConTech Labs Topleder Handletank.

Udgangspunkt i klimapartnerskabet

”Vi vil blandt andet tage udgangspunkt i de anbefalinger, som Topleder Handletanken har præsenteret. En af dem handler netop om samarbejde og ledelse. Derfor er det kun naturligt, at det bliver et centralt omdrejningspunkt for vores videre arbejde”, uddyber Anders Stouge. I samme åndedrag føjer han til, at man som noget af det første desuden vil igangsætte en opdatering af den rapport, som klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren fremlagde i foråret 2020.

”Denne opdatering skal ske hurtigst muligt, da den vil være afgørende for vores fortsatte virke. På blot de få år, der er gået siden lanceringen, har dagsordenen for bæredygtighed nemlig ændret sig markant. Eller rettere sagt, helt nye aspekter er kommet til”, forklarer Anders Stouge. Med det mener han, at fokus over tid i høj grad har været rettet mod branchens CO2-aftryk, men i dag trænger eksempelvis biodiversitet sig også på som en markant faktor for bæredygtighed.

Rækker bredt ud til branchen

”I det hele taget rummer bæredygtighedsdagsordenen mange nye aspekter, der både skal løftes af branchen selv, af landets politikere og embedsværket. Det er vigtigt, at vi kommer rigtigt fra start, og derfor vil vi etablere en styregruppe af virksomhedsledere, som så vil invitere virksomheder bredt på tværs af branchen til at deltage i handletanken. For at understøtte sekretariatsbetjeningen af

handletanken, vil vi indbyde repræsentanter fra en række organisationer såsom FRI, ARK, Bygherreforeningen og Tekniq,” siger Anders Stouge.

Han lægger vægt på at pointere, at selv om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal faciliteres af DI Byggeri, er det vigtigt, at det bliver en handletank, hvor branchens virksomhedsledere bredt set får mulighed for at konkretisere de anbefalinger, som nævnes i konklusionen fra Molios og ConTech Labs Topleder Handletank. Formand for styregruppen bliver adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen fra Per Aarsleff A/S, der ligeledes var formand for klimapartnerskabet.

Arbejdet er allerede sat i gang

Bestyrelsen for DI Byggeri er ifølge Anders Stouge meget engageret i at komme i gang med Byggeriets Handletank for Bæredygtighed. Det er ikke uden grund, for lige uden for døren står bygherrerne og forventer svar på, hvorledes de kan bygge mere bæredygtigt. Interessen er der altså, men som tidligere nævnt handler bæredygtighedsdagsordenen i dag om meget mere end blot CO2-aftryk.

”Blandt andet derfor er det så vigtigt med nye samarbejdsformer i byggebranchen. Jeg kan blandt andet nævne, at vi i DI Byggeri sammen med Realdania og Københavns Universitet har medfinansieret en erhvervs-ph.d. på Københavns Universitet, der netop arbejder med samarbejdsproblemstillinger, og det er naturligvis et arbejde, der ligeledes kommer til at spille en rolle for handletankens videre arbejde”, uddyber Anders Stouge. Forskning er nemlig en vigtig faktor for arbejdet med grøn omstilling på et oplyst grundlag.

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed

skal vise retningen

Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal bidrage til at udpege en retning og handling for en mere effektiv grøn omstilling af byggeriet. Det mål, herunder ikke mindst ambitionerne indenfor ESG (Environment, Social, Governance), kan kun nås, hvis byggeriet som samlet erhverv bliver mere digitalt, mere ressourcebevidst, bruger nye materialer og løsninger, tager nye forretningsmodeller til sig og ikke mindst styrker samarbejdet på tværs af aktører i hele værdikæden.

Byggebranchen er kendetegnet ved en kompleks værdikæde, som består af mange partnere med væsentlige interesser. Med den grønne omstilling og de stadig og mere ambitiøse mål for bæredygtighed er der behov for nye partnerskaber, nye samarbejdsformer og nye samtaler for, at branchen kan lykkes med både den grønne omstilling og mere værdiskabelse.

Der er behov for, at branchens virksomheder står sammen om denne rejse og udvikling, og det er derfor, Byggeriets Handletank for Bæredygtighed skal sætte en fælles strategisk retning for den grønne omstilling af erhvervet. Ligesom de tidligere Klimapartnerskaber, ledet af virksomhedsledere, gjorde det i forbindelse med at finde veje til at nå de dansk klimamål i 2030.

Transparens er et konkurrenceparameter

En af de virksomheder, der allerede gennem en årrække har benyttet sig af partnerskabsmodellen og åbne samarbejder, er entreprenørvirksomheden Hoffmann. Her har adm. direktør Torben Bjørk Nielsen gennem mere end 20 år været af den opfattelse, at sammenlignet med såvel totalentrepriser som hovedentrepriser er det at sætte sig rundt om et bord og tale sammen langt mere givtigt, lige som projekternes kvalitet bliver bedre.

”I de 21 år, jeg har arbejdet i Hoffmann, har jeg aldrig nogensinde været involveret i en voldgiftssag, og derfor er jeg helt enig med Anders Stouge fra DI Byggeri i, at samarbejde, åbenhed og partnerskaber er vejen frem, også hvis vi

skal nå i mål med at skabe gode og bæredygtige byggeprojekter. Jeg vil endda udtrykke det således, at det er ikke bare en god idé, det er en nødvendighed”, siger adm. direktør Torben Bjørk Nielsen.

Han føjer til, at kompleksiteten, især på de tekniske installationer, er blevet langt større, og megen af den kompetence, der tidligere lå hos arkitekt og ingeniør er i dag flyttet over til entreprenøren og dennes leverandører. Derfor har man i dag ikke blot en bygge- og anlægsafdeling hos Hoffmann, men også en stor og kompetent byggeteknisk afdeling, der står for en tredjedel af omsætningen. Det understreger vigtigheden af at blive inddraget i byggeprojekterne så tidligt som muligt.

I langt hovedparten af de projekter, vi deltager i, bliver vi valgt ind meget tidligt i forløbet, og når vi sidder sammen med de andre parter omkring bordet, arbejder vi med en helt åben økonomi. Det er med til at sikre gode og problemfrie projekter.

Torben Bjørk Nielsen, adm. direktør i Hoffmann

Industriens Hus 2022 (Foto: Søren Nielsen)

Danmark var det første land i verden, hvor man begyndte at stille krav om digitalisering i byggeriet samt anvendelse af digital teknologi. Det var således tilbage i 2007, vi så den første IKT-bekendtgørelse, og det var i virkeligheden det, der startede rejsen frem mod, hvor vi er i dag.

råder, og det stiller krav til, hvorledes vi skal, udvikle vores byer, siger direktøren for BLOXHUB.

Byen som levende organisme

”Danmark var det første land i verden, hvor man begyndte at stille krav om digitalisering i byggeriet samt anvendelse af digital teknologi. Det var således tilbage i 2007, vi så den første IKT-bekendtgørelse, og det var i virkeligheden det, der startede rejsen frem mod, hvor vi er i dag. Derfor er jeg sikker på, det bliver en spændende udfordring at arbejde med de digitale muligheder, som New European Bauhaus initiativet og DESIRE kommer til at byde på”, forklarer Torben Klitgård. Han siger videre:

”Vi bliver nødt til at betragte vores bymiljøer på en helt ny måde. Vi skal se byen som en form for levende organisme, hvor selve bygningsmassen bliver til en ressource, der ikke blot kan forsyne sig selv med energi, men også bidrage til det samlede energiregnskab. Vi skal med andre ord have et klart fokus på, hvorledes vi skabe bedre luft, bedre miljø og producere mere energi ved hjælp af sol og vind, og det lader sig ikke gøre uden digital teknologi.

Det fælles bæredygtighedsregnskab

Torben Klitgaard understreger, at for de virksomheder i byggebranchen, der virkelig fanger budskabet, venter der masser af nye og spændende forretningsmuligheder i fremtiden. Politisk bliver der såvel nationalt som via EU-systemet lagt større og større pres på byggebranchen i bæredygtighedens navn, og grundlæggende er han glad for, at det politiske system er med til at vise vejen.

”Den finansielle sektors nye ESG (Environment, Sustainability, Governance) krav samt EU-taksonomien definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det kommer på sigt til at gælde alle virksomheder, store som små, så man kan allerede nu lige så godt acceptere, at det at bidrage positivt til det fælles bæredygtighedsregnskab bliver et vilkår og et krav for det at drive

virksomhed, og samtidig et stor forretningsmulighed”, uddyber Torben Klitgaard.

Skal se byen som en ressourcebank

Selv kalder han det for et systemisk paradigmeskift og et paradigmeskift, der i høj grad kommer til at involvere teknologi. Ikke kun når det gælder nybyggeri og renovering, men også når det gælder om at registrere og identificere de ressourcer, som det byggede miljø allerede i dag byder på. Han anvender desuden begrebet Urban Mining med hvilket, han mener, at det byggede miljø reelt kan betragtes som en righoldig materialebank.

”Det handler i høj grad om, at nybyggeri designes til at kunne blive skilt ad igen lige så vel som, at nye byggematerialer skal kunne registreres til cirkulært brug. Måske i den bygning, hvor de er brugt, måske i en helt anden. Samtidig kommer vi til at arbejde med begreber som det regenerative byggeri, altså hvor bygninger transformeres således, at de giver mere tilbage, end de tager af ressourcer”, slutter Torben Klitgaard.

Partnerne i projektet

DESIRE-projektet er blevet til i samarbejde mellem en række parter. Styregruppen består af Dansk Industri, BLOXHUB, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark, Realdania, Molio, CHART Art Fair, Det Kongelige Danske Akademi, Arkitektforeningen samt Danske Ark. Derudover består partnerkredsen af repræsentanter fra eksisterende byggeprojekter i Tåstrup, Herlev, Kalundborg, Riga, Amsterdam, Milano, Torino og Ljubljana. Der følger 37 mio. kr. med projektet, som endvidere kommer til at omfatte energirenovering af tre sociale boligbyggerier i Taastrup samt et projekt for genanvendelse af materialer og affald i Kalundborg.

Torben Klitgaard, adm. direktør i BLOXHUB

BLOX fra Cirkelbroen Foto: Rasmus Hjortshøj

Byggebranchen er på vej ind i et finansielt paradigmeskift

Med den nye EU-taksonomi og deraf beslægtede direktiver er linjerne trukket op til det, man vel uden overdrivelse kan kalde for en revolution i såvel den danske som den europæiske byggebranche. Fremadrettet kommer pengestrømmene til at løbe meget anderledes, og byggeprojekter, der ikke er grønne, vil få meget sværere adgang til finansiering.

Af Henrik Malmgreen

Det er ikke kun på den danske hjemmebane, at nye regler har givet bolden op til en helt ny match, hvor den danske byggebranche skal navigere gennem skrappe krav til LCA-beregninger. Nye regler og krav kommer også i en lind strøm fra Bruxelles, hvor embedsmænd og politikere har travlt med skrue bissen på i bæredygtighedens navn. Det er godt for den grønne omstilling og væksten i antallet af bæredygtige byggeprojekter, og det stiller store krav til byggebranchen.

Øverst har vi den nye taksonomiforordning, et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Målet er at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050, og rejsen hertil dette vil blandt andet blive effektueret af det lige så nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) samt de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards), der opstiller de helt specifikke krav til rapportering.

Nyt ansvar til den finansielle sektor

Præcist hvorledes EU-taksonomien og de nye direktiver for bæredygtighedsrapportering skal implementeres i den danske lovgivning, er langt fra på plads endnu, og det er en proces, der givet kommer til at tage tid. Sikkert er det imidlertid, at især på ét område vil der blive tale om et paradigmeskift, der for altid vil ændre byggebranchen, nemlig vilkårene for finansiering. Pengestrømmene kommer til at løbe meget anderledes, end de gør i dag.

”EU-taksonomien kommer til at være en afgørende faktor, og som repræsentant for den finansielle sektor kan jeg allerede mærke det ansvar, der kommer til at ligge på vores skuldre. Vi kommer til at være en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter og roligt over tid bidrage til at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne”, siger Klaus Kristiansen, der er adm. direktør i Realkredit Danmark.

Brug for ny videnskompetence

Sisse Norman Canguilhem, der er vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som blandt andet administrerer DGNB-certificeringsordningen i Danmark, erkender, at implementeringen kan være kompleks, men i forhold til arbejdet på materiale- og procesniveau omkring certificering, glæder hun sig over, at der nu kommer et politisk pres oppefra, som blandt andet stiller helt nye krav til finansieringsstrømmene.

Den finansielle sektor får en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter for stille og roligt at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne.

Klaus Kristiansen, adm. direktør i Realkredit Danmark

”Jeg ser EU-taksonomien som noget positivt. Vi oplever allerede nu, at den får en indflydelse på byggebranchen, vi ikke har set før. Blandt andet får vi medlemmer i form af en helt ny type virksomheder, eksempelvis advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen. Den tendens har været der det seneste års tid”, fortæller Sisse Norman Canguilhem.

Tæt samarbejde med lovgiverne

Den branchespecifikke rådgivning har nu fået en juridisk og finansiel snitflade, og ifølge Sisse Norman Canguilhem har man arbejdet med taksonomien siden 2019 og har sammen med en række andre medlemsorganisationer siddet med rundt om arbejdsbordet i EU-Kommissionen for at komme med input til udformningen. I international sammenhæng er Rådet for Bæredygtigt Byggeri efter sit navneskifte i øvrigt stadig kendt som Green Building Council Denmark.

”Vi rådgiver ikke juridisk, men har en ambition om, at de nye dokumentationskrav bliver så tilgængelige som muligt for byggebranchen. Dokumentation er jo kun interessant, hvis den får en effekt i den virkelig verden”, siger Sisse Norman Canguilhem videre.

Vi får nu en ny type medlemmer i form af advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen.

Sisse Norman Canguilhem, vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri

De internationale briller skal på

Hvis man spørger Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, er han enig i, at det gælder om at holde tæt kontakt til det politiske etablissement. Han udtrykker det på den måde, at det er nødvendigt at sidde lårene af de danske politikere. Samtidig gælder det om at have blikket rettet mod Bruxelles, for han er sikker på, at der kommer mere fra den front, hvilket nødvendiggør samarbejde med europæiske organisationer.

”EU-taksonomien får ikke kun betydning for den danske byggebranche. Den kommer til at betyde, at alle nationale rammer sprænges, og at vi skal til at tænke langt mere internationalt. De initiativer, vi tager i Danmark, skal nyttiggøres i en international kontekst. Det EU-Kommissionen gør nu, vil ikke kun manifestere sig i EU, som jo i forvejen er et kæmpe handelsområde, men i hele verden”, siger Anders Stouge.

Grib de nye forretningsmuligheder

Mens nogle måske vil se EU-taksonomien som en snerrende begrænsning, ser Anders Stouge den - selv om det ér svært tilgængeligt stof - som en fantastisk chance for nye forretningsmuligheder. Hvis man som virksomhed vel at mærke har forstået budskabet om den megatrend, der kommer til at ændre byggebranchen markant. En megatrend, der løfter barren til nye højder og virkelig skubber bag på branchens innovative udviklingstakt.

”Sammen med danske tiltag som de nye krav til LCA-beregninger og regeringens Strategi for Bæredygtigt Byggeri bliver det en nødvendighed, at nye produkter og løsninger

skal på markedet hurtigere end før. Tænk blot på, at Danmark eksporterer for 50 mia. kroner om året i byggematerialer og byggeteknologi og tænk så på mulighederne den dag, vi får en europæisk database over materialer med et elektronisk EU-rejsepas”, siger Anders Stouge videre.

Grøn

finansiering bliver et must

På det område mener han ligeledes, at EU får en dimensionerende rolle at spille, og han er sikker på, at trykket på pengepungen i form af dårligere finansiering, eller måske slet ikke nogen form for finansiering, hvis ikke man som virksomhed er i stand til at dokumentere en bæredygtig

forretning, bliver et gigantisk konkurrenceparameter. Det samme mener Sisse Norman Canguilhem, som siger, at danske virksomheder nok skal forstå at gribe bolden.

Ifølge Klaus Kristiansen står den finansielle branche klar i kulissen til at understøtte de nye forretningsmuligheder i byggebranchen. Med Realkredit Danmarks briller på siger han, at man ér klar til at stille favorable finansieringsvilkår i udsigt til projekter, der er grønne. Samtidig pointerer han, at man stille og roligt bevæger sig i en retning, hvor man er parat til at kigge med kritiske øjne på projekter, der ikke er det. Jo, byggebranchen er så sandelig på vej ind i et finansielt paradigmeskift.

EU-taksonomien udfordrer dagligdagen

En af de aktører, der allerede har mærket konsekvenserne af EU-taksonomien i konkrete byggeprojekter, er MT Højgaard. Trine Lyng Madsen, der er bæredygtighedschef i koncernen, kan fortælle, at den i hendes optik indebærer en række udfordringer. Blandt andet gælder den for nærværende kun for private byggeprojekter og ikke offentlige byggeprojekter, hvilket efter hendes opfattelse er med til at opdele byggebranchen på en uhensigtsmæssig måde.

”Desuden rummer den ikke nogen konkrete krav til byggeriets livscyklusudledning. Den stiller blot krav om dokumentation for en LCA-beregning, ikke hvor stor en udledning, LCA-beregningen viser”, siger Trine Lyng Madsen, der grundlæggende synes, det er positivt, at EU er kommet med udspillet, men at der er et stort gab mellem teori og praksis. På visse områder mener hun, at gabet er så stort, at det faktisk er umuligt at dokumentere korrekt. Det gælder blandt andet i forhold til byggematerialers kemiske sammensætning.

Ingen forstår teksten fra EU

”Inden for nogle områder er det tydeligt, at teksten er formuleret af nogle akademikere, der ikke har taget udgangspunkt i hverken de procedurer, vi allerede anvender, eller i de materialer, der er på markedet i dag. Samtidig er formu-

Grundlæggende mener Trine Lyng Madsen fra MT Højgaard, at byggebranchen skal tage godt imod den nye EU-taksonomi. Blot kunne hun godt ønske sig, at akademikerne i Bruxelles skulle have haft fødderne mere solidt plantet i virkeligheden.

leringerne så snørklede, at stort set ingen forstår dem. Derfor står vi i den situation, at vi i branchen fortolker på hver vores måde - på trods af, at vi har brugt store ressourcer på sagen”, siger Trine Lyng Madsen videre.

Som nævnt mener hun grundlæggende, det er godt med en taksonomi, der stiller krav. Men hun mener også, det er trist, at man ikke fra politisk side har taget fat i taksonomien rent fortolkningsmæssigt, da det er en EU-forordning med umiddelbar retsvirkning i Danmark. Hun påpeger endvidere, at Erhvervsstyrelsen, der er myndighed for rapporteringsområdet, ikke har den fagspecifikke kompetence til at håndtere opgaven.

Hele værdikæden er omfattet

I første omgang gælder CSRD-direktivet børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Disse virksomheder skal rapportere efter de nye krav fra regnskabsåret 2024. Fra regnskabsåret 2025 gælder det for alle virksomheder, der overstiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. For de fleste vil det betyde, at virksomheder med mere end 250 ansatte, bliver omfattet.

De nye krav, der afløser det hidtidige EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, er ganske detaljerede og kræver blandt andet flere oplysninger om værdikæden, end det tidligere har været krævet. Det betyder, at de nævnte virksomheder skal indhente oplysninger hos deres underleverandører og samarbejdspartnere. Dermed kan langt de fleste danske virksomheder i et eller andet omfang blive påvirket af de nye og skærpede krav.

I takt med, at byggebranchen skal leve op til stadig højere grad af regulering - blandt andet qua den nye EU-taksonomi - er det vigtigt at være i tæt dialog med såvel politikere som embedsmænd. Her et kig ind til et event på Christiansborg arrangeret af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Store dokumentationskrav stiller krav om fortsat digitalisering

Allerede i dag skal byggebranchen leve op til en lang række dokumentationskrav, og de bliver ikke mindre i fremtiden. En af de helt store udfordringer er imidlertid, hvorledes genanvendte materialer og helt nye typer af materialer skal dokumenteres.

Ambitionerne for et mere bæredygtigt byggeri er høje, men i sidste ende afhænger det af, hvilke materialer, der anvendes på byggepladsen, hvorvidt de bliver opfyldt eller ej. I dag er STARK Group Europas største distributør af byggematerialer, og i STARK Danmark har man naturligvis en ambition om i videst mulige omfang at levere byggematerialer, som qua deres miljøvaredeklaration lever op til morgendagens bæredygtighedskrav.

”Med den position, vi har i markedet, skal vi være os bevidst, at vi er mere end blot en materialeleverandør. Vi har både et ansvar for og en forpligtelse til på bedst mulige måde at vejlede vores kunder. Det gælder uanset, om det er den lille håndværksmester eller den store entreprenør”, siger Kristian Fribo, der er bæredygtighedschef i STARK Danmark.

Det er imidlertid en kommunikation, der kører begge veje, idet input og ønsker fra kunderne ligeledes formidles retur til leverandører og producenter.

Voksende krav til dokumentation

Som bekendt trådte skærpede krav til LCA-beregninger i byggebranchen i kraft den første januar 2023, og derfor er et af de områder, man har fokus på netop nu hos STARK Danmark, at så mange katalognumre som muligt forsynes med produktspecifikke miljøvaredeklaration. Bæredygtighedsmæssigt når vi nemlig ikke i mål gennem anvendelse af generiske data, der som oftest ikke vil give et retvisende billede.

”Kravene til dokumentation er vokset markant og vil fortsat gøre det i takt med, at kravene til det bæredygtige byggeri skærpes. Derfor indsamler vi data i stor stil, som vi prøver at

Kommunikationen omkring bæredygtighed kører begge veje, og vi får løbende ønsker og forespørgsler fra kunderne, som vi bærer retur til vores leverandører. Det er næsten dagligt, jeg får forslag til nye materialer eller materialeforbedringer.

Kristian Fribo, bæredygtighedschef i STARK Danmark

Af Henrik Malmgreen

Med stadig stigende bæredygtigheds- og dokumentationskrav til byggebranchen, skal en virksomhed som STARK være i stand til både at yde kvalificeret rådgivning til kunderne og at kunne formidle deres ønsker retur til producenterne af byggematerialer.

Det handler ikke kun om, at vi som rådgiver kan dokumentere vores bæredygtighedsprocesser, men også om, at vi rent faktisk overholder lovgivningen. Derfor er standarder, blandt andet i form af EPD’er og produktspecifikke miljøvaredeklarationer vigtige.

Søren Peter Kristensen, Facade Specialist & Specialist Manager i

gøre så let tilgængelige som muligt for vores kunder. I den sammenhæng er det også vigtigt, at vi bliver koblet på byggeprojekter så tidligt som muligt i forløbet. På den måde kan vi fra projektstart være med til at kvalitetssikre et byggeri”, siger Kristian Fribo videre.

Kunderne skal vejledes korrekt

Det er især vigtigt, hvis et byggeri skal bæredygtighedscertificeres, og Kristian Fribo føjer til, at man nogle gange desværre ser underleverandører til et byggeprojekt vælge materialer, der ikke opfylder kravene til en senere certificering. Derfor er det vigtigt, at man i videst mulige omfang hjælper kunderne med at få valgt de rette materialer. Blandt andet derfor er der omfattende hjælp at finde på STARK Danmarks hjemmeside.

”Her kan man blandt andet søge på materialer opdelt efter, hvilken certificeringsordning de er omfattet af, lige som det er muligt at finde EPD’er (Environment Product Declaration) på alle de materialetyper, hvor miljøvaredeklarationer er tilgængelige”, forklarer Kristian Fribo. I en tid, hvor man taler mere og mere om, at såvel genanvendte som helt nye materialer skal integreres i byggeriet, ser han dog en udfordring, man er nødt til at finde en løsning på.

Nye udfordringer for fremtiden

”På den ene side vokser dokumentationskravene konstant, og på den anden side kommer vi til at stå i en situation, hvor vi får svært ved at dokumentere genanvendte materialer, især hvad angår styrke og kvalitet. I forhold til nye og alternative materialer skal vi desuden finde ud af, hvorledes vi kan dokumentere deres bæredygtighed, lige som vi skal forholde os til, om leverancer kan skaleres op til det behov, der rent faktisk vil være i byggebranchen”, uddyber Kristian Fribo.

Han føjer til, at disse udfordringer ligeledes vil kræve udvikling af nye, digitale værktøjer, der kan understøtte

STARK Danmark har tidligere lanceret konceptet Gentræ, der går ud på, at man indsamler såkaldt interrim-træ, altså træ, der anvendes til forskalling, stilladser, afstivning etc., men som ikke indgår i den færdige konstruktion. Samlet set drejer det sig årligt om 50.000 ton træ på de danske byggepladser, og en del af dette kommer igennem STARKS recirkulationssystem og får en tur mere på byggepladsen i stedet for at blive brændt.

disse processer, og han er ikke alene om at påpege denne branchemæssige udfordring. Den fornemmer man ligeledes hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll, der både er en af STARK Danmarks store kunder og tæt samarbejdspartner i forbindelse med større byggeprojekter over hele landet.

Essentielt med tidlig involvering

”Vi følger også udviklingen, både når det gælder materialer, der genanvendes, og når det gælder udviklingen af nye materialer. Ganske som vi har et samarbejde med STARK Danmark på leverandørsiden, har vi også et tæt samarbejde med de arkitekter, der designer byggeprojekterne. Vi kommer således ofte på banen, hvis der er specielle ønsker til materialevalg, og kan hjælpe med at udarbejde risikoanalyser”, fortæller Søren Peter Kristensen, der er Facade Specialist & Specialist Manager i Rambøll.

Han påpeger ganske som Kristian Fribo vigtigheden af at blive koblet på byggeprojekterne så tidligt som muligt, og han understreger ligeledes vigtigheden af at have rådighed over de digitale værktøjer, der kan hjælpe til med at forenkle dokumentationsprocessen. Det er således et område, man investerer massivt i hos Rambøll. Blandt andet fordi det ikke kun handler om dokumentation, men også om, at man overholder gældende lovgivning, eksempelvis Bygningsreglementet.

Fortsat digitalisering er vigtig

Dokumentation og digitalisering er ligeledes et stort indsatsområde hos STARK Danmark, og ifølge Kristian Fribo er det vigtigt, at byggebranchen får en fælles platform, der kan håndtere udfordringerne. Ifølge Duncan Horswill, der er Design Director & Sustainability Lead i Rambøll, bliver det interessant at følge udviklingen over de kommende år i takt med, at fokus øges på såvel materialer som materialeteknologi.

”Som rådgivende ingeniørvirksomhed siger det sig selv, at vi er meget interesserede i at afsøge nye områder. Lige som træ bliver mere og mere almindeligt i byggeriet, også til

bærende konstruktioner, ser jeg andre materialer komme på dagsordenen, f.eks. bambus. Men som med alle materialer er det nødvendigt at have fokus på tilgængelighed, egnethed samt pris. I sidste ende er det altså også et spørgsmål om udbud og efterspørgsel”, siger Duncan Horswill.

Jeg tror, det er nødvendigt, at byggebranchen genopfinder sig selv, så vi virkelig får styr på de digitale værktøjer, vi skal anvende til datadeling. Både i samarbejdet med vores kunder og internt i branchen.

Duncan Horswill, Design Director & Sustainability Lead i Rambøll

Rambøll

Potentialet for både nye og bæredygtige materialer er enormt

Arbejdet med at skabe fremtidens bæredygtige byggematerialer er i fuld gang. Branchen kigger både på, hvorledes eksisterende materialer kan optimeres og, hvorledes helt nye materialer kan komme i spil.

Måske skal dit næste hus bygges af svampesporer og kaffegrums…?

Af Henrik Malmgreen

Hvis vi som samfund skal nå i mål med ambitionerne inden for bæredygtighed og grøn omstilling, kræver det blandt andet, at udviklingen af nye og mere miljø- samt klimavenlige byggematerialer accelereres. Det er en indsats, der skal sættes i gang over en bred front, lige fra cement og beton, der meget håndgribeligt er fundamentet for en stor del af vores byggeri, til isolering og facade- og tagbeklædning.

Meget er allerede i gang. Aalborg Portland har f.eks. lanceret et produkt, der er blevet døbt FUTURECEM, og som allerede er blevet brugt i flere byggeprojekter. FUTURECEM er en ny cementtype, der giver en CO2-reduktion på cirka 25 pct. for én kubikmeter beton ved erstatning af traditionel RAPID cement med FUTURECEM i forholdet 1:1, og den er allerede anvendt i en række byggeprojekter.

Dansk verdensarkitekt går forrest

Blandt andre kan nævnes UN17 Village byggeriet i Ørestad, der var det første danske byggeri, som implementerede samtlige FN’s verdensmål. FUTURECEM blev anvendt i en del af byggeriet, men kigger på man Bjarke Ingel Groups (BIG) nye hovedsæde i Nordhavn i København, er det FUTURECEM, der anvendes i hele byggeriet. Et væsentlig aspekt at nævne i forbindelse med den nye cementtype er, at den ikke blot er mere bæredygtig, men også byder på samme styrke.

Det er et vigtigt aspekt i udviklingen af nye materialer, nemlig at bæredygtighed og materialespecifikationer skal gå hånd i hånd. Blandt andet derfor er FUTURECEM nu fortsat i det såkaldte CALLISTE-projekt, hvor man arbejder på at udbrede anvendelsesmulighederne med henblik på at opnå maksimal styrke hurtigere samtidig med, at det forhåbentlig lykkes at mindske CO2-aftrykket endnu mere.

Kæmpepotentiale på CO2-regnskabet

”Vores beregninger viser, at potentialet for årlige CO2-besparelser er betydeligt. Alene i Danmark forventes en potentiel besparelse at kunne være helt op mod 0,5 mio. tons CO2 i 2030. På globalt plan kan en implementering af FUTURECEM teknologien føre til en CO2-besparelse på ca. 900 mio. ton CO2 pr. år, hvis det antages, at teknologien medfører en 30 pct. reduktion af den nuværende CO2-udledning fra cementproduktion”.

Det siger Søren Lundsted Poulsen fra Teknologisk Institut, der er projektleder for CALLISTE. Ifølge Aalborg Portland har projektets resultater potentiale til at få en afgørende betydning for den grønne omstilling inden for byggeriet i både Danmark og globalt. Blandt de øvrige partnere i projektet kan nævnes Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Technische Universität München samt producenterne Unicon A/S, CHR Concrete A/S og IBF A/S.

Flere bygherrer er med på bølgen

Med en investering på 21,6 mio. kr. fra Innovationsfonden har projektet taget et stort skridt frem mod udvikling af de næste generationer af fremtidens mere bæredygtige cement og beton. Målet er ganske ambitiøst, nemlig at reducere CO2-udledningen ved cementproduktion med 50 pct., og flere bygherrer, blandt andre FB Gruppen, der ligeledes deltog i Molio og ConTech Labs Topleder Handletank, er med i CALLISTE-projektet.

Det samme er Vejdirektoratet samt Femern Bælt, hvilket beviser, at bæredygtighedstanken ikke blot har vundet fodfæste i byggebranchen, men også i anlægsbranchen, blandt andet når det gælder større infrastrukturprojekter. I den brede udvikling af byggematerialer er det imidlertid også vigtigt at være på forkant med udviklingen, og mens eksempelvis mere bæredygtig beton handler om ændrede recepter ud fra kendte materialer, er der også brug for helt nye materialer.

Vægge af svampe og kaffegrums

Tilbage i 2019 vandt firmaet Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Energiforum Danmarks innovationspris for et helt nyt byggemateriale udviklet på kaffegrums og svampesporer fra Østershatte. Hamp blev tilsat for at give massen mere struktur, og materialet blev første gang afprøvet i sommeren 2018 som et tag til et pavillonprojekt. Idéen var at skabe et

Danmark er vært for UIA World Congress of Architects Copenhagen i 2023. Som showcase inden for bæredygtigt byggeri kan man opleve Vadehavscentret, hvor et biogent materiale er bragt i spil på en helt ny måde. Det er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup.

Foto: Steffen Stamp

cirkulært materiale med denne pavillon som prototype.

Andre typer af affald, eksempelvis kartoffelskræller, kan ligeledes anvendes, og princippet er, at svampene danner et rodnet, der suger stoffer ud af affaldet og efterlader et materiale, der eksempelvis kan formes eller presses til akustikplader eller lette vægge.

30 mio. EU-kroner til dansk projekt

Tanken om at anvende svampesporer til produktion af byggemateriale har spredt sig, og eksempelvis på Aarhus Universitet samt DTU har studerende gennemført forsøg med at lade svampe gro på forskellige former for affald. På Det Kongelige Akademi har man desuden startet et forskningsprojekt - Fungal Architectures - hvor man undersøger, hvorledes levende svampeorganismer kombineret med computerteknologi kan anvendes som byggemateriale.

I efteråret 2022 bevilgede EU-kommissionen 30 mio. kr. til det banebrydende forskningsprojekt, der ledes af Phil Ayres, som er professor i biohybrid arkitektur på Det Kongelige Akademi. Projektet skal undersøge kunstigt fremstillede levende materialer (Engineered Living Materials - ELM), som er skabt af levende celler, der bevarer deres biologiske liv, når de tages i brug.

Bliver byggematerialerne levende?

Forskergruppen på Det Kongelige Akademi skal se på, hvordan man kan lave nye bæredygtige materialer på en ressourcebevidst måde og samtidig undersøge nye funktioner i materialerne - f.eks. intelligente egenskaber og evnen til at tilpasse sig omgivelser, hvorved materialerne kan helbrede eller genskabe sig selv. Spørgsmålet er altså, om vi kan byg-

Byggeriets Modenhedsmåling 2023

ge mere bæredygtigt ved at udvikle materialer af levende celler med intelligente egenskaber.

“I de kommende år vil vi se en global mangel på ressourcer og materialer, men samtidig også en fordobling i efterspørgslen på materialer henimod 2060. Vores mål er,

at forskningsresultaterne kan få en afgørende betydning i forhold til at skabe nye materialestrømme og produktionsmetoder baseret på biologiske, intelligente materialer, som kan gøre produktionen af materialer til byggeindustrien mere ressourcebesparende og miljøvenlig”, siger Phil Ayres.

Vi har store biogene ressourcer

I dag er det stort set kun træ, der benyttes bredt i byggebranchen, men en række andre biogene materialer har også et stort potentiale i forhold til at reducere byggeriets klimaaftryk. Realdania har igangsat et projekt, der skal undersøge mulighederne for, hvorledes pil, ålegræs, hør og halm kan anvendes til produktion af biogene byggematerialer af lokal, dansk oprindelse.

”Der findes biogene ressourcer i Danmark, vi ikke i tilstrækkelig grad udnytter, og som har potentiale til at spille en langt større rolle i byggeriet. Vi har f.eks. biogene ressourcer, som kan dække hele Danmarks behov for materiale til isolering og pladematerialer. En større kommerciel udbredelse og anvendelse af biogene materialer i byggeriet kan blive et afgørende element i at nedbringe byggeriets klimaaftryk”, siger Stig Hessellund, der er projektchef i Realdania.

UN17 Village byggeriet i Ørestad var det første ddanske byggeri til at addressere samtlige FN’s verdensmål. FUTURECEM cement blev anvendt i en del af byggeriet.

Visualisering: TMRW

26% at byggeriets leverandører har reduktion af klimabelastning som omdrejningspunkt i deres forretning.

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2023

Det nye hovedsæde for Bjarke Ingels Group på Nordhavn i København opføres udelukkende med FUTURECEM cement. Målet har fra projektstart været at skabe et byggeri, der er så bæredygtigt som muligt. Dette kommer ligeledes til udtryk gennem en helt ny teknologi, idet der i de støbte fundamentpæle er integreret geotermisk teknologi, der skal være med til at levere varme til hus og medarbejdere.

Foto: BIG

Tilbage i 2019 begyndte firmaet Søren Jensen Rådgivende Ingeniører at eksperimentere med svampesporer til produktion af byggematerialer. Denne tanke har siden spredt sig til en række andre spændende projekter.

Det danske ConTech økosystem

Det danske ConTech-økosystem blomstrer med en stadig voksende række af startups, især inden for bæredygtighed. Disse spændende tech-virksomheder udgør en vigtig grundpille i den bæredygtige omstilling og det cirkulære byggeri. Med digitale markedspladser, øget brug af data og med teknologi, der kan skalere branchens bæredygtighedsfremmende indsatser, kan ConTech virksomhederne bidrage til at reducere omkostningerne i byggebranchen og ikke mindst sænke branchens klimaaftryk.

For at opnå en bæredygtig udvikling og ægte cirkulær økonomi i byggeriet er ambitiøs regulering og klare økonomiske incitamenter afgørende, og ConTech er en værdifuld partner i denne proces. ConTech kan bl.a. give næring til en fuldgyldig cirkularitet i sektoren, ligesom teknologien

kan hjælpe os med at gøre dokumentationen lettere, mere delbar og ensrettet på tværs. Og så bør ESG-data og økonomisk rapportering ses samlet, da økonomisk præstation i stigende grad afhænger af vores evne til at levere på bæredygtighedsdagsordenen, og solid ESG-rapportering og gennemsigtighed er allerede ved at blive ”license to operate” i byggeri og drift.

Her zoomer jeg ind på fire virksomheder, som hver især er pionerer for en acceleration af den bæredygtige omstilling i byggeriet: Legacy, Circle Bank, Woodsense og a:gain.

Økosystemet findes i en interaktiv version på contechlab.dk, hvor du kan tilføje din virksomhed, hvis du arbejder med ConTech.

Af Christina Haupt Toft

Christina Haupt Toft, Netværkschef i ConTech Lab

Fire ConTech virksomheder du skal holde øje med Maturix

Maturix er en dansk teknologivirksomhed, der har udviklet en unik og innovativ løsning til at forbedre brugen af beton. Virksomheden har base i Odense og blev lanceret for to år siden af Sensohive. Deres løsning involverer en lille sensor, der kan placeres i betonen og overvåge dens styrke og modenhed under hærdningen. Dette gør det muligt for entreprenører og elementfabrikker at få præcis information om, hvornår betonen er klar til brug, så de kan undgå unødig ventetid og reducere spild. Maturix har allerede gjort et stort indtryk og har tiltrukket opmærksomhed fra nogle af de største aktører i branchen. Deres innovative teknologi har vist sig at være en stor fordel for entreprenører, der arbejder med store betonprojekter. Ved at få adgang til præcis information om betonens modenhed og styrke, kan de planlægge deres arbejde mere effektivt og undgå forsinkelser samt fejl.

Legacy

Legacy er en prisbelønnet CO2-regnskabs- og rapporteringsplatform for ejendomsejere. Deres unikke beregningsmodel hjælper med at automatisere reviderbare CO2-regnskaber, skabe benchmarks og tracke effekten af reduktions initiativer. Deres software er udviklet på baggrund af viden fra verdens førende universiteter og bruges i dag af bl.a. ATP Ejendomme, Ramboll, DEAS og Nykredit. Legacy blev grundlagt i 2019 og modtog i 2022 investering for et to cifret milionbeløb. Deres mål er at hjælpe alle europæiske ejendomsejere, investorer og udviklere med at reducere deres CO2-udledning ved at give dem nøjagtige og pålidelige data til at træffe klimavenlige beslutninger.

Circle Bank

Circle Bank er en dansk platform, der har til formål at accelerere cirkulært byggeri og konkurrere med lineært byggeri på markedsvilkår. Projektet er en Grand Solution med et samlet budget på 20 mio. kr., hvor Innovationsfonden og Realdania har investeret 12,6 mio. kroner. Circle Bank vil udvikle en digital platform, der bliver en samarbejdshub for den cirkulære byggesektor og bidrager med en bygnings- og materialebank, en børs for cirkulære materialer samt cirkulær beslutningsstøtte. Circle Bank adresserer klimaforandringer og ressourceforbrug på samfundsniveau ved at udvikle og skalere den cirkulære byggesektor på markedsvilkår. Projektet samarbejder med alle interessenter i værdikæden for at skabe nemme arbejdsgange for det cirkulære byggeri samt løse eksisterende forsknings- og markedsudfordringer.

a:gain er eksperter i at designe, udvikle, producere og sælge skalerbare byggematerialer og interiørløsninger udelukkende baseret på affald, afskær og frasorteret produktion – altså ikke-virgine råvarer. Produkterne udvikles primært til den professionelle bygge- og ejendomsbranche, hvilket betyder, at a:gain har et stort fokus på opbygning af al nødvendig dokumentation, test, garanti og leverancesikkerhed – men samtidig også med fokus på produktdesign og funktionalitet. Virksomheden har skabt en hel portefølje af upcyclede produkter, der alle kan substituere eksisterende ikke-genbrugsbaserede produkter i markedet. Løsninger, der er en vigtig del af puslespillet, hvis vi skal nå i mål med klimamålene. I 2021 rejste a:gain kapital for at spinne en lang række innovationer ud af arkitekthuset Lendager Group, som i mange år har været frontløbere med upcyclede byggeløsninger. a:gain er i dag uafhængig af Lendager Group.

Fem bud på, hvad der kommer til at præge fremtidens byggebranche

Digitalisering af byggebranchen er i fuld gang, og hele branchen gennemgår en omstilling, der kommer til at ændre den for altid. Robotter vil overtage håndværk, kunstig intelligens vil automatisere processer, og digitale værktøjer vil gøre det langt nemmere at opføre det bæredygtige byggeri, der er så nødvendigt, hvis vi skal indfri vores klimaambitioner som samfund. Men hvilken vej blæser de teknologiske vinde? Det kommer fem af byggebranchens skarpeste hoveder med et bud på her.

”Teknologi kan hjælpe os med at opnå et mere bæredygtigt byggeri, enten ved at indsamle data til analyse og optimering, ved at anvende kunstig intelligens til at tænke i nye innovative løsninger eller ved at anvende nye, mere effektive materialer og produktionsmetoder. Dagligt dukker der nye lovende teknologier op til byggebranchen, om det er i Silicon Valley, Tel Aviv, Singapore eller herhjemme i Danmark. Men det er udfordrende at skabe teknologi til byggebranchen, på grund af begrænsede investeringer, forskellige behov og fragmenterede markeder med forskellige krav og regler. Desuden kræver det en dyb faglig indsigt i branchen at skabe effektiv teknologi. Derfor skal vi som branche engagere os mere i udviklingen af teknologi - dels gennem investeringer og dels ved selv at udvikle. Da effektive teknologier skal virke på tværs af byggebranchen, skal vi tage ansvar i fællesskab for at udvikle dem”.

Ole Berard, digitaliseringschef i Molio og ConTech Lab

”Jeg ser især tre tendenser i løbet af 2023, og de befinder sig alle i krydsfeltet mellem bæredygtigt byggeri og digitalisering. Den første er en klar vækst i det, man kalder for Computational Design. Det vil betyde, at vi i langt højere grad kan sætte computeren til at designe et byggeprojekt mere optimalt, og med de rigtige algoritmer vil det klart kunne understøtte konstruktionen af langt mere bæredygtigt byggeri. Den anden tendens ligger helt i tråd med Computational Design. Det er nemlig anvendelsen af Artificial Intelligence, altså kunstig intelligens, som ligeledes vil finde vej ind i en lang række øvrige applikationer og være med til at byde på såvel automatisering som kvalitetssikring i byggeriet. Den tredje tendens er Realtime Monitoring, som vil kunne spare rigtig mange ressourcer i byggebranchen. Typisk evaluerer man først et byggeprojekt, når det er færdigt, men ved at monitorere det undervejs, kan man nå at gribe ind og justere”.

Niels Falk, adm. direktør i HD Lab

Af Henrik Malmgreen

”En af de helt store udfordringer i Israel, hvor jeg driver mit firma, er, at prognoser forudser, at landets befolkning frem mod 2050 vil blive fordoblet fra cirka 9 til cirka 18 mio. indbyggere. Det betyder et massivt pres på behovet for boliger, og med de nuværende materialer samt teknologier, vi anvender i dag, er det ganske enkelt ikke muligt at opfylde dette. Derfor skal hastigheden inden for research samt udvikling - også inden for bæredygtigt byggeri - speedes markant op, og det gælder faktisk ikke kun Israel. FN vurderer, at 70 pct. af verdens befolkning i 2050 vil bo i byer, så mange andre lande kommer til at møde lignende udfordringer. Der er nødt til at ske noget dramatisk, men problemet er, at det kræver et paradigmeskift i byggebranchens mindset”.

”De mennesker, der har opbygget vores samfund, er på vej på pension, og der findes ikke længere tilstrækkeligt med kompetente personer, som kan løse den boligkrise, der påvirker mange lande i vesten. Industrielt byggeri er blevet den logiske løsning, og arbejdet flyttes ind på fabrikker, foregår i et beskyttet miljø og kan nedbrydes i arbejdstrin, der enten kan automatiseres eller læres af andre end uddannede tømrere. Desuden er der en stærk, digital opbakning til produktion, som er arvet fra fremstillingsindustrien. Efter en periode med lukkede samfund vågner vi nu op til en realitet med investeringer i husfabrikker med effektive strømme i både Europa, Asien og USA”.

”Det er snart 100 år siden, at den britiske økonom John Maynard Keynes kiggede i krystalkuglen og så en 15-timers arbejdsuge forude for de fleste. Den har vi vist stadig til gode. Derudover er der mangel på kvalificeret arbejdskraft og skærpede krav til CO2-aftrykket oveni. Så hvor er den teknologi, vi forventede skulle komme os til undsætning? Teknologien, som kan gøre arbejdet hurtigere - mere bæredygtigt, og bedre for både dem der bygger - og dem der bruger bygningnerne? Hvis man kigger i ConTech kategorien i Nordic PropTech Awards (NPA), kan man finde lidt inspiration. Fra RECOMA, der giver nyt liv til affald og forvandler det til holdbare byggeplader, der kan erstatte traditionelle plader uden tilpasning - det er et skridt mod det cirkulære. Desuden er COBOD godt i gang med at 3D-printe bygninger på flere kontinenter og sparer i den sammenhæng både tid, materialer og rygskader. I 2023 er der hele seks andre NPA-kategorier, man også kan kigge ned i med konkrete løsninger, der kan løfte fremtiden mere bredt og mere bæredygtigt”.

Zachi Flatto, adm. direktør i ConTech, Tel Aviv

Helena Lidelow, Chief Technology Officer i Volumetric Building Companies, Philadelphia

Michael Ambjorn, CEO i PropTech Denmark

Nu skal kunstig intelligens passe vores ejendomme og bygninger

At drifte og vedligeholde ejendomme kan være en både tidskrævende og kompliceret proces. Men heldigvis kan kunstig intelligens og softwarerobotter nu være med til at give en hjælpende hånd - og potentialet er stort. Det beviser et pionerprojekt fra ConTech Lab.

Af Henrik Malmgreen

Driftsplaner bliver i dag typisk udarbejdet på baggrund af visuelle inspektioner, mange års erfaring og subjektive vurderinger. Det er en manuel, besværlig, langsom og ofte ganske upræcis proces. Potentialet for at optimere samt automatisere udarbejdelsen af driftsplaner på ejendomme ved at koble offentligt tilgængelige data med kunstig intelligens er derfor stort. Med de rette data, kan man via algoritmer skabe helt nye, nyttige værktøjer.

Automatiseringen er især relevant for ejendomsselskaber, boligadministratorer og pensionskasser, der ønsker at bygge egne løsninger, som kan hjælpe dem i dagligdagen, når ejendomsporteføljen skal vedligeholdes. Derfor har ConTech Lab sammen med HD Lab, DroneTjek og Plan1 Cobblestone Architects afviklet et pionerprojekt for såkaldt smart vedligehold, hvor der netop har været fokus på, hvorledes kunstig intelligens og Reality Capture teknologier kan blive til gavn for ejendomsbranchen.

”Vi har i mange år lavet droneoverflyvninger for at vurdere bygningers tilstand, og det fungerer. Vi er derfor klar til at bygge oven på vores viden og automatisere gennem en KI der hjælper os med at vurdere bygningers tilstand”, fortæller Morten Jacobsen direktør i Dronetjek.dk.

Teknologien er absolut moden

”Det har været et spændende projekt at være med i. Det er faktisk første gang, vi i dette regi har beskæftiget os med drift og vedligehold. Det har imidlertid været et naturligt skridt at tage, idet byggebranchen jo er ved at være så digital i design-, konstruktions- og opførelsesfasen, at mange

af de tanker og ideer, der realiseres her, rækker ind i netop drift og vedligehold”, siger adm. direktør og partner i HD Lab, Niels Falk, der har været projektleder.

Hvis der er nogen, som tror, at kunstig intelligens ikke endnu er god nok til den slags opgaver, kan de godt tro om igen. Ifølge Niels Falk er der tale om en meget moden teknologi, der bygger på anerkendte matematiske principper. Matematik er der ikke noget nyt i, men anvendelsen til at opbygge algoritmer, der kan lære over tid og derved blive klogere, er naturligvis rimelig ny. Den er imidlertid allerede testet og afprøvet i mange sammenhænge.

Kunstig intelligens kræver data

”En lang række værktøjer er allerede i dag tilgængelige, og mange af dem er desuden ganske gratis. Ligeledes er en lang række såkaldte scripts tilgængelige, altså programmeringsrutiner, der kan hjælpe brugerne med at komme i gang med helt konkrete opgaver. Langt den største udfordring er imidlertid, at for at træne en løsning gennem anvendelsen af kunstig intelligens, kræves der mange data - rigtig mange data”, siger Niels Falk videre.

Faktisk er en stor mængde af offentlige data - f.eks. BBR-data - tilgængelige, men desværre er de ifølge Niels Falk ikke indsamlet med henblik på at skulle anvendes til at lave dataudtræk. Derfor er de svære at integrere i en løsning, der bygger på kunstig intelligens. Det er et problem, for når man bygger hjælpeværktøjer baseret på kunstig intelligens, bliver en sådan løsning ikke klogere af sig selv. Den skal trænes, hvilket vil sige, at den skal fodres massivt med data.

Niels

Mennesket er stadig med ”Mængden af data afhænger naturligvis af løsningen og, hvad den skal anvendes til, men for at blive i stand til at håndtere nye data og tolke på disse, er det nødvendigt, at

Som teknologi er kunstig intelligens moden, så ejendomsbranchen bør dykke ned i, hvordan de kan bruge den til at gøre hverdagen mere effektiv.

Falk, adm. direktør i HD Lab

Tre gode anbefalinger

• En softwarerobot fungerer mest effektivt, når den har flere forskellige datatyper at arbejde med, det vil f.eks. sige både tekst, billeder og rå data.

• Der er ingen grund til at vente med at komme i gang. Der er tale om en moden teknologi med et kæmpe potentiale, som flere skal i gang med at anvende.

• Vær ikke bange for kvaliteten af dine data. Selv med et halvdårligt datainput kan du over tid få gode resultater, simpelthen fordi softwarerobotten bliver klogere.

den har øvet sig på allerede registrerede data”, forklarer Niels Falk. Han føjer dog til, at vores hjerne ikke bliver gjort overflødig, for det er stadig den menneskelige faktor, der skal definere de arbejdsopgaver, som det, man vel mest kan kalde for en softwarerobot, skal udføre.

”Når vi taler digitalisering af byggebranchen, handler det ofte om brancheløsninger, der kan anvendes på tværs af værdikæden. Når vi taler om kunstig intelligens, forholder tingene sig på en anden måde. Anvendelsen er nemlig særdeles datanær, hvilket vil sige, at den knytter sig tæt til det behov, den enkelte bruger har. Jo mere afgrænset og konkret, man kan definere softwarerobotten, jo bedre og mere præcis bliver den”, uddyber Niels Falk.

Individuelle løsninger

Han konkretiserer det således, at man som ejendomsselskab administrerer en række bygninger, der driftes til et vist niveau. Data kan f.eks. opsamles via offentlige databaser, eller brugeren kan selv stå for dataindsamlingen, f.eks. ved at scanne, fotografere eller filme bygningerne. Det siger sig selv, at jo mere specifik, man er i sin datafangst, jo bedre bliver outputtet fra softwarerobotten, for et andet ejendomsselskab har måske en anden politik for drift- og vedligehold.

”Jo mere åben man bliver i sin datafangst, jo større er risikoen altså for, at man ikke får retvisende svar på sine forespørgsler, f.eks. hvornår det er tid at renovere et tag. Derfor er kunstig intelligens heller ikke umiddelbart anvendelig til skabe store, fælles brancheløsninger, men det er klart, at vi skal have gjort bygge- og ejendomsbranchen interesseret i at komme i gang med at udvikle deres egne, individuelle løsninger”, siger Niels Falk videre.

Helt præcise prognoser

Når det gælder muligheden for at udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner, er en teknologi som kunstig intelligens særdeles interessant. Ikke kun fordi den kan give et øjebliksbillede af tilstanden på en ejendom, men også fordi, en softwarerobot - i takt med at den bliver klogere - kan komme med endda ganske præcise prognoser for, hvornår det er nødvendigt at gribe ind med vedligeholdelse.

”Nu skal branchen lære at forstå de mange muligheder, der ligger i at gøre hverdagen som ejendomsadministrator langt mere effektiv. Det både sparer tid og giver mulighed for at anvende ressourcer samt kompetencer bedst muligt. En softwarerobot vil ofte være både hurtigere og mere præcis end det menneskelige øje, når f.eks. taget på en bygning skal inspiceres. Det skal vi selvfølgelig udnytte”, slutter Niels Falk.

Mayes Ali, teknologichef i ConTech Lab

Projektets formål

Målet med pionerprojektet har været at kortlægge den proces, der danner basis for udarbejdelsen af en traditionel vedligeholdelsesplan med udgangspunkt i tagbelægning. Forståelse for processen danner grundlag for at udvikle en Proof of Concept (PoC). I løbet af projektet har man udviklet 6 forskellige prototyper på softwarerobotter, der bygger på kunstig intelligens:

• En softwarerobot, der ud fra billedmateriale kan vurdere, om tagsten er hele eller beskadiget.

• En softwarerobot, der ud fra BBR-data gætter på tilstanden af et tag.

• En softwarerobot, der ud fra en autofunktion hjælper til med at definere driftsplaner.

• En softwarerobot, der på baggrund af droneoptagelser registrerer mulige bygningsskader.

• En softwarerobot, der ud fra et 360-graders laserscan kan tælle døre og vinduer.

• En softwarerobot, som brugeren kan tale til og stille spørgsmål om driftsplaner.

Projektet, der har varet halvandet år, er nu afsluttet, men fortsætter i et nyt regi i løbet af foråret 2023, hvor man vil gå dybere ned i udviklingen af en softwarerobot, der kan håndtere prissætningsstatistikker på driftsplaner.

Vi har lært, at det med et lille datagrundlag er muligt at udvikle et smart vedligeholdelsesværktøj, men det er klart, at mere data giver præcision.

Bæredygtighed er i høj grad afhængig af produktspecifikke miljøvaredeklarationer

Hos byggevareproducenten Saint-Gobain ønsker man at gå forrest som et godt eksempel i byggebranchen, bl.a ved at arbejde aktivt for udbredelsen af produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPD’er). Selv har man en ambition om, at de er implementeret på alle egenproducerede produkter i Saint-Gobain Denmark inden 2025.

Af Henrik Malmgreen

Vigtigt at producenterne går forrest

Alt andet lige handler det imidlertid også om at gøre det så enkelt som muligt for brugerne at anvende EPD-data. Derfor tilbyder Saint-Gobain sine kunder en række filer, der kan læses direkte ind i f.eks. LCAbyg. Ifølge Anja Sørensen vil man gerne hjælpe branchen til lettere arbejdsprocesser samtidig med, at man er med til at øge interessen for at anvende produktspecifikke EPD’er. Hun siger direkte, at det er vigtigt, at producenterne går forrest på området.

”Det er et ansvar, vi tager seriøst, og selv om der er stort fokus på byggebranchens CO2-aftryk, er der rigtig mange data at kigge på, når et byggeris fulde livscyklus skal beregnes. I den sammenhæng spiller de produktspecifikke miljøvaredeklarationer en stor rolle. Der har været en fejlopfattelse af, at bare der er generiske data tilgængelige, er alt godt, men det er jo blot en deklaration og ikke et kvalitetsstempel. Skal der virkelig være en effekt, skal miljøvaredeklarationer være produktspecifikke”, slutter Anja Sørensen. Det er et stort arbejde at vedligeholde produktspecifikke miljøvaredeklarationer, men selv om der er mange tusinde varenumre i sortimentet, er ambitionen, at EPD’er er implementeret på alle egenproducerede produkter i Saint-Gobain Denmark inden 2025.

Vi ser et stort behov for at anvende produktspecifikke miljøvaredeklarationer med henblik på at sikre et retvisende billede af miljøpåvirkningen i byggeriet. Dermed bringer vi beregningerne tættere på virkeligheden i modsætning til brugen af generiske miljøvaredeklarationer, som enten kan være temmelig upræcise, være adskillige år gamle eller er baseret på gennemsnitsberegninger”. Sådan siger Anja Sørensen, der er Business Development Director i Saint-Gobain.

Det kan synes ganske indlysende, at produktspecifikke miljøvaredeklarationer i form af EPD’er (Environmental Product Declaration) er det mest hensigtsmæssige at anvende, men ifølge Anja Sørensen har byggebranchen ikke været særlig opmærksom på at anvende dem. I hvert fald ikke før nu, hvor man både skal forberede sig til en kommende revidering af Bygningsreglementet og leve op til de nye krav om LCA-beregninger, der trådte i kraft 1. januar.

Stadig større krav til dokumentation

”Der stilles stadig større krav til dokumentation af et byggeris bæredygtighed samt byggeriets samlede livscyklus. Derfor siger det sig selv, at byggebranchen i videst muligt omfang skal anvende produktspecifikke EPD’er”, siger Anja Sørensen videre. Det er et stort arbejde at vedligeholde dem, men selv om der er mange tusinde varenumre i sortimentet,

er ambitionen, at de er implementeret på alle egenproducerede produkter i Saint-Gobain Denmark inden 2025.

”Med produktspecifikke EPD’er sikrer vi gennemsigtighed i forhold til miljøaftrykket fra forskellige byggematerialer således, at det er muligt at træffe de mindst klimabelastende valg i et byggeri. Det er endvidere et konkurrenceparameter, der hjælper med til at skubbe til den grønne omstilling, hvor vi som virksomhed konstant arbejder på at forbedre os ved at reducere energiforbrug, ressourceforbrug samt udledning af CO2”, siger hun videre.

Branchen skal se på hele processen

Hun understreger vigtigheden af at se på den fulde livscyklus, det vil sige alle faser lige fra produktion til installation, drift og vedligeholdelse samt nedrivning og bortskaffelse. Herunder transport fra produktionssted til byggeplads. Hvis byggeriet virkelig skal gøre en forskel, nytter det ikke kun at kigge på en delmængde.

”Et produkt, der tilsyneladende har en lav produktionsmæssig miljøpåvirkning, kan godt være et mere klimabelastende valg end et, der f.eks. har en højere produktionsmæssig miljøpåvirkning, hvis det skal transporteres fra den anden side af kloden”, forklarer Anja Sørensen. Hun påpeger endvidere, at et produkts holdbarhed og miljøbelastning ved bortskaffelse naturligvis også bør indgå i beregningerne.

Anja Sørensen, Business Development Director i Saint-Gobain

Jeg oplever heldigvis en stigende interesse i byggebranchen for produktspecifikke miljøvaredeklarationer. Især blandt de store bygherrer, pensionsselskaber og investorer.

Gammelt vinduesglas sparer masser af CO2

Helt tilbage i 1998 startede Saint-Gobain et projekt, der gik ud på at smelte gammelt vinduesglas om til ny glasuld. Det var lang tid før ord som miljøkrise, bæredygtighed og cirkulær økonomi var kommet ind i sproget, og sandt at sige, var der ifølge Business Relations Director, Peter Hedegaard, da heller ikke den store interesse for projektet. Faktisk skulle der gå ganske lang tid, førend byggebranchen kunne se det fornuftige i genbrugstanken.

Af Henrik Malmgreen

Til gengæld er interessen vokset ganske betragteligt over de seneste 2-3 år, og når vi fortæller vores samarbejdspartnere i branchen, at vi faktisk kan spare miljøet for 210 kg. CO2 for hvert ton vinduesglas, vi omsmelter, er det et budskab, der er til at forstå”, forklarer Peter Hedegaard. Han føjer til, at byggebranchen har kørt i de vante vaner, hvor gamle vinduer blot skulle smides ud, men at der i dag heldigvis er sket en ændring i mindsettet blandt branchens aktører.

Danmark er foregangsland

Saint-Gobain er en global koncern, men faktisk er Danmark foregangsland, når det gælder genanvendelse af vinduesglas. Kun ganske få typer egner sig ikke, så op mod 95 pct.

Sådan er processen

af de vinduer, der sidder i den danske bygningsmasse kan genanvendes på denne måde, og når man producerer glasuld, kan op mod 80 pct. af isoleringen bestå af genanvendt vinduesglas. Peter Hedegaard mener, det er vigtigt at fungere som inspirator og være med til at skubbe grænserne for den cirkulære økonomi.

Internt i koncernen har Saint-Gobain en ambition om på globalt plan at være CO2-neutral i 2050, og han siger videre, at ingen i byggebranchen længere kan undslå sig for at tænke på miljø og bæredygtighed. Det er en simpel nødvendighed, og så er det endda ikke spor svært at gøre de kasserede vinduer klar til genanvendelse. I stedet for at dumpe dem i en container, skal de blot stables på en palle. F.eks. den palle, de nye vinduer blev leveret på.

Historisk set er kasserede vinduer blot blevet smidt i en container uden tanke for, hvorledes de blev bortskaffet. Typisk er ramme og glas blevet knust sammen, hvilket betyder, at det kan være svært at adskille glasset med henblik på genanvendelse. Hvis ikke det er rent nok til at blive genanvendt, ender det typisk som deponi i naturen.

Saint-Gobain samarbejder med et ressourceaffaldscenter i Fredericia, hvor ramme og glas separeres. Derefter transporteres det rene glas til isoleringsfabrikken i Vamdrup, hvor det anvendes til produktion af ny glasuld. I en dansk gennemsnitslejlighed vil en vinduesudskiftning typisk give 140 kg. glas, hvilket svarer til ca. 70 m2. Isover 34 isolering, der dækker størstedelen af behovet ved en renovering.

Peter Hedegaard, Business Relations Director i Saint-Gobain

Heldigvis er byggebranchen nu ved at komme fri af vanetænkning og ”sådan plejer vi at gøre”. Budskabet om, at vi faktisk kan spare miljøet for 210 kg. CO2 for hvert ton vinduesglas, vi omsmelter, er heldigvis ved at trænge igennem.

Op mod 95 pct. af de vinduer, der sidder i den danske bygningsmasse kan genanvendes til produktion af glasuld, og op mod 80 pct. af isoleringen kan bestå af genanvendt vinduesglas.

Bæredygtigt byggeri udfordrer kompetenceniveauet

i byggebranchen

Skærpede krav til bæredygtigt byggeri har medført et stort behov for udvikling af kompetencerne på tværs af værdikæden i den danske byggebranche. Det mærkes hos Molio, der imødekommer den store efterspørgsel med deres nyoprettede Kompetencecenter for Bæredygtigt Byggeri.

Af Henrik Malmgreen

Ansvaret for at overholde de krav og regler, der gælder for bæredygtigt byggeri, ligger ikke kun ét sted. Det ligger i hele byggeriets værdikæde. Det er tydeligt, at det er gået op for byggebranchen, for alene i 2021 og 2022 uddannede vi 250 certificerede rådgivere i bæredygtigt byggeri, og interessen spænder vidt lige fra arkitekter over rådgivende ingeniører til bygningskonstruktører”. Det siger Bo Riisbjerg Thomsen, der er udviklingskonsulent i Molio med speciale i bæredygtighed i byggeriet.

Han føjer til, at der ligeledes er interesse for at vide mere om bæredygtigt byggeri i investeringssektoren, hvilket er ganske naturligt, da den nye EU-taksonomi betyder, at de finansielle institutioner skal kunne dokumentere cirkulære investeringer i alle led. Over tid får EU-taksonomien dermed indflydelse gennem hele byggeriets værdikæde og kommer til at række helt ud til leverandør- og producentleddet.

Helt nye krav til viden og samarbejde

”Derfor ser vi også stor interesse for kurset fra netop leverandører og producenter, så i løbet af 2023 har vi i alt uddannet ca. 450 rådgivere. Kravene til bæredygtighed i byggeriet øger behovet for ny viden og kompetencer. Der er en lang række discipliner involveret, og de skal i spil allerede i idéfasen og fastholdes gennem hele projektet”, siger Bo Riisbjerg Thomsen videre.

Det fordrer samarbejde både på tværs af hele værdikæden og i hele projektforløbet. I takt med, at kravene til et byggeris CO2-aftryk skærpes over tid, betyder det endvidere, at forståelse for digitalisering, ny teknologi, nye typer af materialer og nye samarbejdsformer bliver stadig mere essentiel. Det er en udvikling, der i høj grad er datadrevet, da dokumentation er alfa og omega, hvis man som virksomhed skal kunne bevise, at man lever op til den lovmæssige regulering.

Stort behov for kompetenceudvikling

Foruden at tilbyde kurser, der uddanner og opkvalificerer byggeriets aktører, bidrager Molio til det arbejde, der er i gang i Bygherreforeningens Strateginetværk for Bæredygtigt Byggeri. Her er målet at afdække, hvilke kompetencer, der dels er, dels bliver behov for, med henblik på at følge og imødekomme de udfordringer, branchen går i møde, herunder løbende planlagte og nye stramninger i Bygningsreglemen-

tet og implementering af bæredygtighedskrav.

”Der er et meget aktuelt behov for, at flere får kompetencer til håndtering af LCA (Life Cycle Assesment). Jeg forventer dog også, at behovet for opkvalificering og uddannelse stiger eksponentielt i takt med implementering af bæredygtighedskrav, som bliver langt mere komplekse og tværdisciplinære, end LCA i sig selv er det. Ikke overraskende viser det, at alle led i værdikæden og alle discipliner har et stort stykke arbejde foran sig”, uddyber Bo Riisbjerg Thomsen.

Regulering har øget efterspørgslen

Udviklingen af kurser indenfor bæredygtigt byggeri i Molio Kurser er steget markant i takt med det øgede bæredygtighedsfokus i branchen. Efterspørgslen er størst på de regulerede områder, men som nævnt har der også været stor interesse for flagskibet Certificeret Rådgiver i Bæredygtigt Byggeri. Den uddannelse blev etableret tilbage i 2015, og er efter vedtagelsen af regeringens National Strategi for Bæredygtigt Byggeri blevet meget populær.

”Det er gået op for byggebranchens aktører, at både arbejdsområder og markeder hastigt flytter sig, og at man derfor er nødt til at tilpasse såvel ydelser som processer og produkter tilsvarende. Ellers er der en stor risiko for, at man som virksomhed vil miste momentum i konkurrencen”, slutter Bo Riisbjerg Thomsen.

”Der er stor efterspørgsel på vores kursus Certificeret Rådgiver i Bæredygtigt Byggeri. Interessen har især været stigende over de seneste år i takt med øget regulering og skærpede krav til bæredygtighed”, Bo Riisbjerg Thomsen, udviklingskonsulent i Molio

Byggemarked opkvalificerer sine medarbejdere

Det er ikke altid lige nemt at afgøre, hvornår et byggeri er bæredygtigt, eller hvad de enkelte mærkningsordninger og bygningscertificeringer kræver, for at et materiale kan anvendes i et byggeri, der skal bæredygtighedscertificeres. Derfor har Molio i samarbejde med den landsdækkende byggemarkedskæde XL-BYG designet et internt uddannelsesprogram til virksomhedens ansatte, som sikrer, at deres viden og kompetencer er opdateret.

Indtil videre har 200 kunderådgivere og salgsmedarbejdere fra XL-BYG være gennem programmet, der tager afsæt i kurset Rådgiver i Bæredygtige Byggematerialer. Medarbejderne bliver på den måde rustet til at vejlede om, hvordan man bygger med materialer med et lavere klimaaftryk, hvordan lang holdbarhed og genanvendelse kan indtænkes fra starten i et byggeprojekt, og hvordan forskellige krav i certificeringsordninger kan opfyldes ved tilbudsgivning.

”Vi har tusindvis af varer, der er godkendt til at kunne indgå i det bæredygtige byggeri. Den viden skal vi have forankret i organisationen, så vi kan vejlede kunderne korrekt. Hvis et tilbud ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, kan det være afgørende for, om en entreprenør er i stand til at afgive tilbud på en opgave eller, om det måske bliver afvist. Derfor skal vi have tilstrækkelig viden om dokumentation og certificeringsordninger”, siger kvalitetschef, Hasse Krebs, fra XL-BYG.

Morten Einshøj og Jesper Haunstoft har sammen udviklet FiberbinderMetoden og patenteret Fiberbindervæsken, og tilbagemeldingerne fra både kommuner, almennyttige boligforeninger, private bygherrer, nedrivere, entreprenører og rådgivere har været positive.

Ny dansk løsning på asbestudfordring forbedrer arbejdsmiljøet

Selv om asbestholdige byggematerialer har været forbudt i en årrække, møder håndværkerne stadig det sundhedsskadelige materiale i forbindelse med deres arbejde. Især i forbindelse med tagrenoveringer. Et dansk firma har nu lanceret og patenteret en løsning, der forbedrer arbejdsmiljøet.

Af Henrik Malmgreen

Til sommer træder en ny asbestbekendtgørelse i kraft. Hvorledes den kommer til at adskille sig fra den eksisterende vides endnu ikke præcist, men i løbet af februar 2023 har der været mulighed for at indgive høringssvar. Uanset om der bliver strammet op på reglerne eller ej, er asbestudfordringerne fortsat aktuelle. Især i en tid, hvor vi i bæredygtighedens navn er enige om, at eksisterende byggeri i højere grad skal renoveres og genanvendes frem for, at der bygges nyt.

Anvendelsen af asbest er i sagens natur historie, men der er tale om et materiale, som tidligere blev brugt i vid udstrækning, og derfor vil håndværkere i en lang årrække fremover fortsat støde på det sundhedsskadelige materiale i forbindelse med ombygning og renovering. Udfordringen ved et materiale som asbest er, at selv om der gøres en stor indsats for at fjerne fibrene, eksempelvis ved grundig støvsugning, er det næsten umuligt at fjerne dem fuldstændig.

FiberbinderMetoden

”Derfor har vi udviklet FiberbinderMetoden, hvor vi kombinerer vores patenterede Fiberbindervæske, som fikserer asbestfibre, med vores digitale løsning, der gør det muligt at dokumentere arbejdets udførelse både via en app og via indlæsning i BIM-software som f.eks. Dalux, Ajour”. Det fortæller Morten Einshøj fra firmaet Fiberbinder, der har lanceret konceptet sammen med sin forretningspartner, Jesper Haunstoft.

Morten Einshøj har tidligere arbejdet som advokat, og Jesper Haunstoft har en baggrund som malermester. Jesper har haft sin daglige gang på mange byggepladser, og i den forbindelse er han jævnligt stødt på den asbestudfordring, som FiberbinderMetoden er udviklet til at løse. Fiberbinder-

Metoden har været på markedet i snart halvandet år, og den er blevet virkelig godt modtaget i branchen.

Fikserer den farlige asbest

”Baggrunden for udviklingen af FiberbinderMetoden er, at det ofte er umuligt at fjerne alle asbestfibre ved hjælp af støvsugning og udsugning, selvom dette arbejde udføres grundigt. Det giver den udfordring, at man nogle gange ender med at gøre rent rigtig mange gange, men at der fortsat gemmer sig asbestfibre i spærsamlinger, revner, sprækker og andre ufremkommelige steder”, forklarer Morten Einshøj. Det har den konsekvens, at håndværkere, der kommer efterføl-

gende, kan hvirvle de tilbageværende asbestfibre op og derefter risikere at indånde dem, når de udfører deres arbejde.

”Vi står med en samfundsudfordring her. Vi skriver 2023, og der er fortsat dagligt håndværkere, som bliver udsat for asbestfibre. Det kan vi ikke være bekendt. Håndværkerne skal hjælpe hele samfundet med byggeriets grønne omstilling, men så skylder vi dem også, at vi stiller nogle sunde og trygge arbejdspladser til rådighed for dem”, siger Morten Einshøj videre. Fiberbinder er en let klæbrig væske, som er udviklet til at fiksere de asbestfibre, som er til stede i revner, sprækker og andre ufremkommelige steder, og produktet er hverken mærkningspligtigt, sundhedsskadeligt eller miljøproblematisk. Dertil kommer, at produktet er vandopløseligt, og det tillader dermed træet at ånde.

Digital løsning

”Væsken påføres ganske enkelt med en eldrevet rygsprøjte, men nok så væsentligt er det, at det efterfølgende er muligt på en meget nem måde at dokumentere arbejdets udførelse i virksomhedens app, som er udviklet i samarbejde med Molio - Byggeriets Videnscenter. Processen afsluttes med, at der bliver genereret et PDF-dokument med billeder og med sagens faktuelle oplysninger, som kan indlæses direkte i de systemer, som kunden anvender i forvejen”, uddyber Morten Einshøj. Væsken er i øvrigt tilsat både et pigment og et fluorescerende sporingsstof, så det er nemt at dokumentere anvendelsen.

Han fortæller videre, at der ikke er tale om en genvej i forhold til grundig rengøring og udsugning i henhold til gældende regler og vejledninger, og derfor er det vigtigt, at anvendelsen af FiberbinderMetoden sker i tæt samarbejde mellem nedriver og rådgiver. Tilbagemeldingerne fra kommuner, almennyttige boligforeninger, private bygherrer, nedrivere, entreprenører og rådgivere har været positive, og metoden fremhæves som både nem at udføre og i et meget fornuftigt prisleje.

Satser også på udlandet

De to iværksættere har videreudviklet på produktet, og de har nu også dokumentation på, at FiberbinderMetoden ikke blot fungerer på asbestfibre men også på mineraluldsfibre og på andet historisk støv.

”Både asbest- og mineraluldsfibre og andet historisk støv er en stor udfordring i forhold til arbejdsmiljøet, og der kommer større og større fokus på dette område ikke kun i Danmark, men også i øvrige dele af EU og i USA. Danmark er heldigvis foregangsland inden for arbejdsmiljø, men der er flere andre lande i EU, som også virkelig rykker på dette område, og som er meget opmærksomme på, at arbejdsmiljøet ikke må glemmes i forbindelse med den helt nødvendige, grønne omstilling. Det er vores ambition, at Fiberbinder skal skabe en markant forbedring af håndværkernes arbejdsmiljø i hele EU og i USA”, slutter Morten Einshøj.

Fiberbinder er testet grundigt i laboratorieforsøg hos Dansk Miljøanalyse, og der er dokumentation for, at man med FiberbinderMetoden kan opnå op til 97 pct. reduktion i antallet af asbestfibre i luften.

No-Code accelererer den digitale transformationsproces i SMV-segmentet

Jacob Bøtter, forfatter og iværksætter

Sidste år gennemførte ConTech Lab med succes en række NoCode forløb. Det er et værditilbud, som henvender sig til små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, der ønsker at komme på forkant med den teknologiske udvikling på en nem og enkel måde. Her får de hjælp til at udvikle digitale applikationer uden at skulle skrive en eneste linje kode.

De store aktører i byggebranchen skal overhovedet ikke have ondt af os mindre eller være bange for, at vi ikke kan følge trop i den omstilling, der netop nu sker i branchens værdikæde. Vi er nemlig særdeles agile, og vi kan nå at implementere ny teknologi hurtigere, end de store kan nå at sige digital transformationsproces”. Sådan siger Kasper Rønslev, der er stifter af og direktør i det rådgivende ingeniørfirma Rønslev ApS med hovedsæde i Horsens.

Ordene falder med et smil, men Rønslevs deltagelse i et af ConTech labs No-Code forløb har på bedste vis dokumenteret, at hvis den rette teknologi er til stede, behøver der ikke være langt fra tanke til handling blandt de små og mellemstore virksomheder. No-Code giver nemlig mulighed for hurtigt og enkelt både at digitalisere samt automatisere processer i virksomheden samt udvikle apps, der kan være med til at skabe værdi såvel internt som i forhold til kunderne.

Flere No-Code forløb i 2023

ConTech Lab har afviklet No-Code forløb i 2021 og 2022, og flere er planlagt til afvikling i 2023. Formålet er netop at give en hjælpende hånd til SMV-segmentet, et segment, der måske ikke har ressourcerne til at igangsætte store it-projekter, men som gerne vil aktivt i gang med en digital transformationsproces. Forløbene er skabt i samarbejde med forfatteren og iværksætteren Jacob Bøtter, der er blevet grebet af det potentiale, der ligger i No-Code.

No-Code principperne kan anvendes i virksomheder af alle typer og af alle størrelser, for essensen er, at man har projekter på tegnebrættet, der er håndterbare og ikke mindst realiserbare. Ifølge Jacob Bøtter fejler 80 pct. af alle it-projekter nemlig, lige som op mod 60-70 pct. af den samlede projektsum ikke anvendes på at skabe noget konstruktivt, men på at dokumentere en kravsspecifikation.

Mulighed for at prøve sig frem

”En kravsspecifikation er ofte abstrakt og absurd, blandt andet fordi virksomheden måske ikke helt ved, hvad den vil have, og leverandøren derfor heller ikke ved, hvor den skal byde ind. Samtidig bliver it-projekter ofte blæst op til strategiske fyrtårnsprojekter uden føling med de problemstillinger,

der reelt skal løses. Derfor er jeg blevet meget begejstret for No-Code, der på en nem og enkel måde giver mulighed for at skabe visuelle prototyper”, forklarer Jacob Bøtter.

Som han udtrykker det, får virksomhederne mulighed for at vise i blødt ler, hvor de vil hen med en it-løsning. Det kan ske på meget kort tid ved hjælp af en række forskellige værktøjer, der understøtter No-Code princippet, og herfra er der mulighed for at tage stilling til, om man er gået ud ad den rigtige vej, om der kan arbejdes videre på en mere forkromet løsning, eller det var et forsøg, der ikke opfyldte forventningerne.

Grundlæggende er vi meget nysgerrige og vil gerne være først med nye muligheder, som teknologi tilbyder.

Det har No-Code forløbet hos ConTech Lab givet os mulighed for.

Kasper Rønslev, direktør i Rønslev ApS

Af Henrik Malmgreen

ConTech Lab har afviklet No-Code forløb i 2021 og 2022, og flere er planlagt til afvikling i 2023. Formålet er at give en hjælpende hånd til SMV-segmentet. Et segment, der ikke altid selv har ressourcerne til at igangsætte store it-projekter, men som gerne vil aktivt i gang med en digital transformationsproces.

Skab visuelle prototyper

”Med No-Code er der mulighed for at krydse gode kollegers kompetencer med digital skaberkraft og bygge en prototype af en it-løsning, der visualiserer konkrete tanker. Det

rykker i mange andre brancher, og nu begynder det også at rykke i byggebranchen”, forklarer Jacob Bøtter videre. Han understreger vigtigheden af at arbejde med afgrænsede projekter og gøre sine egne erfaringer, inden man involverer eksterne samarbejdspartnere.

No-Code konceptet bygger på en række standardværktøjer, der gør det muligt at bygge apps helt uden at kode. Der er tale om en udviklingsplatform, som gør det muligt at skabe applikationssoftware via en grafisk brugergrænseflade i stedet for traditionel computerprogrammering. De enkelte værktøjer har hver især deres stærke sider til at opbygge lige præcis den applikation, der er brug for i virksomheden.

No-Code pirrer nysgerrigheden

Målet med den app, som GK Danmark har udviklet, er at minimere materialespild. I første omgang anvendes den kun internt, men man håber på også at kunne brede den ud til andre aktører i byggebranchen med henblik på at minimere spild.

Markedsplads for materialer

En anden virksomhed, der har været gennem et No-Code forløb, er GK Danmark, en teknik- og entreprenørkoncern, som monterer og servicerer VVS- samt ventilationsinstallationer.

I løbet af få dage fik man bygget seks forskellige værktøjer, nemlig en markedsplads for overskudsmaterialer, en personalehåndbog, en idébank, et værktøj til montageplanlægning samt to apps til risiko- og sikkerhedsvurdering.

GK Danmark har valgt at arbejde videre med tre af de nævnte apps, blandt andre markedspladsen. Med visionen om at være et klimaforbillede er bæredygtighed i fokus i virksomheden, og en minimering af spild samt overskudsmaterialer skal være med til at styrke den grønne omstilling. Alt materialeoverskud lagres i appen, hvilket vil bidrage til, at der i fremtiden vil være større genanvendelsesmuligheder internt og på sigt også eksternt.

Potentiale i genanvendelse

”Jeg er dybt imponeret over, hvor langt man kan komme med tre dages dedikeret indsats og er meget positiv over potentialet for en lang række af de SMV’er, der udgør en stor del af byggebranchens værdikæde”.

Christina Haupt Toft, Netværkschef, ConTech Lab

”I takt med at byggeriet bliver mere og mere komplekst, opstår der et øget behov for digitale løsninger, som optimerer processer, øger samarbejdet på tværs af hele værdikæden og resulterer i mere bæredygtigt byggeri. Mange af disse løsninger kræver ganske givet større digitale udviklingsprocesser. Men vores No-Code forløb viser, at der også er et stort potentiale i at udvikle konkrete, lavpraktiske og skræddersyede løsninger med udgangspunkt i No-Code-principperne, der gør det muligt for ikke-programmører at udvikle digitale applikationer”.

Det har man sat stor pris på hos Rønslev ApS, hvor man grundlæggende har en ambition om at være på forkant med den digitale transformationsproces og gerne vil være først med nye muligheder, som teknologi tilbyder. Men man er også godt klar over, at virksomheden hverken har lyst eller ressourcer til at kaste sig over projekter, der måske strækker sig over mange år.

”Vi vil gerne inspireres, og vi er grundlæggende nysgerrige. I No-Code forløbet hos ConTech Lab nåede vi i mål med flere apps og er samtidig blevet gearet til at arbejde videre med andre. Vi har blandt andet arbejdet med en personalehåndbogs-app, en app til kompetencestyring samt apps til 3D-kode af tegninger på medarbejdernes smartphones ude i marken og en app til håndtering af DGNB-certificering. Det er vi meget tilfredse med”, slutter Kasper Rønslev.

”Vi vil ikke bare tale om miljø og klima, men gøre noget konkret. Hvis vi ved, at materialerne er der, skal de naturligvis genanvendes. Ideen med appen udsprang derfor af behovet for at kunne optimere den del endnu mere”, fortæller Nick Faurskov, der er BIM Designer hos GK Danmark, som har videreudviklet på prototypen fra No-Code forløbet. Han erkender dog, at det kræver et ændret mindset at få medarbejderne til at bruge den i stedet for pr. automatik at bestille nye varer.

Ofte bliver der indkøbt flere materialer, end der bliver brugt, hvilket resulterer i et fyldt lager. Det medfører, at lageret med tiden bliver uoverskueligt, så medarbejderne ikke ved, hvad der er opmagasineret. Den udfordring håber Nick Faurskov, at appen vil kunne afhjælpe. Formålet er altså at minimere spild. Det sker nemlig jævnligt, at en leverandør ikke ønsker at tage materialer retur, så lageret fyldes hurtigt med alt muligt, der kun sjældent bliver taget i brug.

Teknologi sikrer den grønne dagsorden

Forkert udført arbejde, svind, spild og overflødige arbejdsprocesser er ren gift for det bæredygtige byggeri. Men teknologi, blandt andet i form af 3D-laserscanning, kan i mange henseender være med til at sikre den grønne omstilling og gøre byggeri mere bæredygtigt.

Af Henrik Malmgreen

En af metoderne til at bygge bæredygtigt er 3D-laserscanning, der sikrer præcis information om geometrien i den bygning, der arbejdes på. Scanningerne kan læses direkte ind i en BIM-model til f.eks. kvalitetssikring.

Som software- og konsulenthus, der dækker hele byggeriets værdikæde, oplever NTI dagligt, hvorledes den grønne omstilling og forventningerne til bæredygtigt byggeri vokser. Både blandt kunder og samarbejdspartnere. Ifølge Business Manager, Kenneth Staack Mortensen, er det i stadig stigende omfang en del af de projektkrav, som kunderne skal leve op til, og som NTI supporterer. Men en af forudsætningerne for at bygge bæredygtigt er så at sige, at man udfører arbejdet rigtigt i første forsøg.

”Det kan lyde banalt, men der er rigtig mange ressourcer at spare ved dels ikke at skulle lave tingene om, dels ved fra starten af et byggeprojekt at tænke proaktivt og have et blik for potentielle udfordringer, der kan løses, inden de manifesterer sig som egentlige problemer”, siger Kenneth Staack Mortensen. Det handler ganske enkelt om, at bæredygtighed skal tænkes ind i projekteringen.

Favner bredt i byggebranchen

”Vi samarbejder blandt andet med de allerstørste rådgivere i byggebranchen, og vi uddanner dem til såvel at implementere den nødvendige teknologi som til, hvorledes de maksimerer

udbyttet af den. Det gør vi både ved hjælp af vores egenudviklede softwareværktøjer og gennem træning på NTI Academy”, føjer Divisionschef, Mark Peter Rockall, til. Han siger videre, at de ofte er i dialog med kunder om, hvordan de understøtter mere bæredygtigt byggeri og får en mere grøn profil.

Tidligere var kernesegmentet typisk rådgiverne, men i dag favner NTI bredere, og derfor henvender man sig i høj grad nu ligeledes til bygherrer- og entreprenørsegmentet. Det er i virkeligheden også meget naturligt, for selv om en rådgiver kan risikere at lave fejl i projekteringen, er det ofte ude i den virkelige verden på byggepladsen, at tingene virkelig kan gå galt. En af metoderne til at undgå dette er 3D-laserscanning.

Tillid og transparens er vigtig ”3D-laserscanning er et uundværligt værktøj. Det giver overblik over de eksisterende forhold på byggepladsen, og der er samtidig tale om et visuelt stærkt værktøj, som giver effektiv koordinering i arbejdet ud fra punktsky og billeder. Det er eksempelvis muligt at scanne og derefter hurtigt opbygge en BIM-model (”scan to BIM”), således at den korrekte geometri opnås fra start”, forklarer Kenneth Staack Mortensen. Han føjer til, at løbende dokumentation giver tidligere afklaring af eventuelle problemer, inden de eskalerer. Samtidig bliver der færre ”ommere”, lige som mindre materialespild, optimeret tidsplan og højere grad af bæredygtighed er nogle af gevinsterne. Alt i alt er der tale om et stort potentiale både for projektet som sådan og for dets samarbejdspartnere.

Data på tværs af værdikæden ”Effektiv kommunikation mellem bygherre, rådgiver og entreprenør er essentiel. Byggebranchen er jo kendt for at være ganske fragmenteret. Og hvis ikke man i en digital verden forstår at arbejde sammen, oplever vi det, man kan kalde for dataafkobling. Det vil sige, at de nødvendige informationer ikke når fra den ene ende af værdikæden til den anden, og at projektets parter dermed arbejder med forskellige datagrundlag.”, siger Mark Peter Rockall videre. Årsagen kan være ganske enkel.

Der anvendes masser af forskellige teknologier i byggebranchen, men ofte dækker de meget specifikke områder og hænger i virkeligheden ikke ret godt sammen indbyrdes.

NTI understøtter kunder i at arbejde med cloud-løsninger, der er i stand til at binde såvel forskellige processer og workflows sammen på tværs af projektets faser og parter. Det sikrer, at alle parter på et projekt arbejder med standardiserede og strukturerede data, så fejl minimeres og projektkvaliteten øges.

Hjælper kunderne til en grøn profil

Grøn omstilling og bæredygtighed understøttes i høj grad af muligheden for at udveksle data. Men frem for alt er det altså vigtigt, at dataopsamling sker så tidligt som muligt, også af hensyn til den senere driftsfase, som i høj grad kan drage

Ofte oplever vi over 30 pct spild af materialer på en byggeplads, bl.a. fordi processer i projektet er udført forkert og skal gøres om. Det er meget lidt bæredygtigt. Med en 3D-laserscanning kan man direkte sammenligne punktskyen med sin 3D-model.

Kenneth Staack Mortensen, Business Manager i NTI

nytte af de data, der opsamles i projekt- og opførelsesfasen.

”I dagligdagen møder vi stadig oftere kunder, der har et ønske om at leve op til en grøn profil. Det at have en grøn profil er nemlig blevet et afgørende konkurrenceparameter, når de er i udbud og skal prækvalificeres. Det kan vi hjælpe dem med gennem vores løsninger,” slutter Divisionschef, Mark Peter Rockall.

Mark Peter Rockall, divisionschef i NTI

OUH (Odense Universitetshospital) har med hjælp fra NTI brugt 3D-laserscanning i opførelsen af 284.000 m2. Bl.a. for at få opdateret deres as build-dokumentation, sikre den rette fremdrift samt minimere risko for dyrebare fejl.

Kvadratmeter bliver fremtidens ressource i kontormiljøet

ConTech Lab har igangsat pionerprojektet Fremtidens Kontormiljø, der skal være med til at skabe rammerne for en nyudvikling af vores arbejdsplads. Gennem anvendelse af sensorteknologi skal der nu indhentes store mængder data på tre testlokationer, og forventningerne til projektet er store med henblik på at gøre kvadratmeter til en attraktiv ressource.

Af Henrik Malmgreen

Coronakrisen skubbede til en udvikling, der allerede var sat i gang. En udvikling, der i høj grad er skabt af teknologi, der betyder nye måder at arbejde på. Vi arbejder eksempelvis mere, hjemmefra, eller når vi er på farten, og vi sidder ikke nødvendigvis hele dagen ved skrivebordet. Samtidig forventer medarbejderne et mere fleksibelt kontormiljø, der kan indrettes og ændres efter behov.

Behov som blandt andet kan manifestere sig i ønsker om åbne kontormiljøer, loungeområder, der kan anvendes til møder eller hyggekroge, hvor der f.eks. er ro til at læse. Derfor er det helt naturligt at spørge, om vores kontorbygninger performer efter hensigten. ConTech Lab har derfor startet et pionerprojekt, hvor der netop er fokus på fremtidens kontormiljø, og det sker gennem anvendelse af sensorer, der skal registrere brugsmønstre.

Kravene til fremtidens kontormiljøer ser meget anderledes ud end for blot få år siden. Som medarbejdere i en virksomhed er vi blevet langt mere mobile og sidder ikke hele dagen ved et skrivebord. Vi forventer et fleksibelt arbejdsmiljø, der i høj grad også understøtter socialt samvær.

“Når det gælder indretning af kontormiljøer, er vi som firma mindst lige så nysgerrige som vores kunder. Især her i tiden, hvor der virkelig er sket et paradigmeskift i, hvorledes virksomhederne ønsker deres indretning designet. Selv om flere i dag eksempelvis arbejder mere hjemmefra, er det ikke ensbetydende med, at man ønsker at reducere antallet af kvadratmeter. Til gengæld møder vi ofte ønsket om nytænkning, og det er typisk et ønske, der kommer fra ledelsen. Vi vil imidlertid meget gerne have flere input retur fra vores kunder, når et projekt er færdigt. Derfor ser vi også frem til at deltage i pionerprojektet og lære mere”.

Malin Meyer, direktør og partner i Danielsen

Spaceplanning

Et digitalt antropologisk spor

Forudsætningen for at kunne ændre kontormiljøet, så det passer bedre til brugernes behov, er opsamling og registrering af adfærdsdata. Man kan næsten sige, at der skabes et antropologisk spor i digital form. Med i projektgruppen er blandt andre 3XN/ GXN, Danielsen Spaceplanning, Københavns Kommune, Henning Larsen, Ubiqisense, CLIMAID, Leapcraft og Act In Fact ApS. De første tre testlokationer er allerede fundet, og det er BLOXHUB, Bygningsstyrelsen samt KU Research & Innovations nyrenoverede CO2-neutrale bygning. På baggrund af testlokationerne er det planen at udvikle en målemetode, der skal være med til at afgøre, om moderne kontormiljøer performer som tiltænkt. Målet med pionerprojektet er at skabe et nuanceret billede af, hvorledes en driftsherre kan skabe fremtidens kontormiljø via en adaptiv og dynamisk tilgang.

Data på reelle brugsmønstre

”I projektet skal vi kigge på, hvordan vi kan komme med anbefalinger til optimering og handling på baggrund af en databaseret tilgang. Det er ikke særlig udbredt at måle på bevægelse i bygninger og kombinere disse data med viden om brugerbehov, og en af årsagerne er, at det er komplekst at måle på brugsmønstre, da det kræver det rette tekniske setup, dataanalyser og -korrelationer i kombination med input fra brugerne”, forklarer Mayes Ali, der er teknologichef i ConTech Lab. Sammen med Netværkschef Christina Haupt Toft er hun derfor spændt på potentialet i pionerprojektet. Ved at måle på bevægelsen i en bygning gennem et teknologispor, kan man få data på reelle brugsmønstre i bygninger. Dette i kombination med input fra brugerne danner tilsammen et billede af, om bygningen og kontorrummet bruges på den måde, som man i projekteringsfasen har forventet og tilpasset sig efter.

”Vi bygger co-working spaces, kontormiljøer og innovationshuse som aldrig før, men vi måler sjældent på, om bygningerne rent faktisk performer som tiltænkt. Det er endda midt i en tid, hvor vi ser en stor forandring i den måde, vi arbejder på. I det her pionerprojekt ønsker vi at udvikle en målemetode, som er adaptiv og dynamisk for driftsherrerat anvende og som kan komme med nogle klare anbefalinger til, hvad der kan forbedres”.

Indsigt til gavn for fremtiden

”Der er således stort incitament for, at vi kan blive bedre til at udnytte bygninger og skabe rum, der tjener flere formål. De manglende datasæt betyder nemlig, at bygge- og driftsorganisationer har ringe chancer for at vide, om deres bygning performer som tiltænkt, eller om der er behov for at tilpasse sig konkrete brugerbehov for at udnytte kvadratmeter bedre”, føjer Christina Haupt Toft til.

Hun understreger, at det kræver kompetencer og brugervenlige metoder, når data skal omsættes til konkrete anbefalinger og handlinger. Men potentialet er åbenlyst. Arkitekter kan bruge indsigt fra projektet i forbindelse med design af fremtidige kontorbyggerier, ligesom bygge- og driftsorganisationer kan benytte den nye viden til at træffe beslutninger om udformning af nye bygninger samt om omorganisering af eksisterende bygninger.

”I dette projekt kommer vi med anbefalinger til optimering og handling på baggrund af data. Der er en lang række fordele ved at arbejde med fremtidens kontormiljøer og gøre dem mere dynamiske. Det vil blandt andet medføre øget tilfredshed blandt brugerne, give øget bæredygtighed i form af bedre udnyttelse af kvadratmeter, lige som der er et stort økonomisk potentiale for bygherrer i at optimere kvadratmeter. Desuden er der en lang række fordele for arkitekter i at kunne se ned i brugerdata, så de kan blive klogere på det fremtidige design, som forhåbentlig kan være med til at gavne branchen på sigt”.

Mayes Ali, teknologichef i ConTech Lab.

”Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed, og vi administrerer omkring 4,4 mio. m2. Statslige arbejdspladser. Når vi gør det, har vi en stor mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Det kan vi blandt andet gøre ved at være sikre på, at de arealer, vi administrerer, bliver brugt mest effektivt.

I Bygningsstyrelsen har vi valgt at gøre vores eget kontormiljø til en showcase for, hvordan man kan indrette en moderne og fleksibel arbejdsplads, som også er arealeffektiv. Derfor er vi indgået et samarbejde med en række stærke aktører, som har specialviden på området”.

Rasmus Brandt Lassen, direktør i Byggestyrelsen

”I 3XN/GXN har vi allerede arbejdet med sensorer i kontormiljøer gennem et godt stykke tid, og vi ser frem til at få spredt viden ud til både branchen og brugerne. Vi arbejder meget ud fra konceptet Behavior Shapes Architecture, altså at det er brugen af lokalerne, der skal være med til at sætte rammerne for designet. Den proces kan sensorer i høj grad være med til at understøtte, for med de forskellige typer af sensorer er det ikke blot muligt så at sige at tælle og registrere trafikken gennem en bygning, men også tolke på, hvad de forskellige rum rent faktisk anvendes til. Teknologi er spændende i vores arbejde, også fordi det i langt højere grad giver os mulighed for at evaluere på vores design.

Kåre Poulsgaard, partner, Head of Innovation i 3XN/GXN

Christina Haupt Toft, Netværkschef i ConTech Lab

Vi har blot lige set toppen af det teknologiske isbjerg

Såvel nationalt som internationalt er potentialet for Construction Technology stort. ConTech Lab er med til at forløse dette potentiale, og hos Industriens Fond og Realdania, som støtter udviklingen af ConTech Lab, ser man med spænding fremtiden i møde.

Da ConTech Lab blev lanceret i efteråret 2020, var den klare ambition at booste anvendelsen af digitalisering i den danske byggebranche. Men hvordan er det gået? Er ambitionerne blevet opfyldt? Er byggebranchen blevet mere digital på de godt og vel to år, der er gået? Svaret er ja. På forholdsvis kort tid er der sket rigtig meget, og meldingen fra Industriens Fond samt Realdania, der bakker op om ConTech Labs projekter økonomisk, er ikke til at tage fejl af.

”Har vi nået målsætningen om at gøre byggeriet mere digitalt? Ja, det har vi. Men hvad har ændret sig i branchen”, spørger Charlotte Kjeldsen Krarup, der er udviklingsdirektør i Industriens Fond. Hun kommer selv med svaret og konstaterer, at det i løbet af de seneste to år er slået fast med syvtommersøm, at potentialet for Construction Technology er stort for hele den samlede byggebranche. Samtidig understreger

hun, at ConTech Lab åbner op for et voksende internationalt potentiale, som danske virksomheder kan få adgang til.

En hel branche skal italesættes

”Jeg vil især nævne digitalisering, bæredygtighed og konkurrenceevne, tre vigtige faktorer, der for alvor vil være en gamechanger i den danske byggebranche. Alle tre er vigtige i ConTech Lab regi, og vi har kun lige set begyndelsen på det, som kan blive et digitaliseringseventyr, der er med til at fremme såvel bæredygtighed som konkurrenceevne”, siger Charlotte Kjeldsen Krarup videre. Hun påpeger imidlertid vigtigheden af, at der skabes en række showcases.

”Det er ConTech Labs DNA. Her har man muligheden for at italesætte digitaliseringsdagsordenen på tværs af hele byggebranchen og samtidig, som det teknologilaboratorium man er, skabe gode og praktiske eksempler på,

hvordan teknologi kan føre byggebranchen ind i fremtiden. Desuden er det vigtigt, at ConTech Lab er ambassadør for en række værdiskabende tilbud, der kan bygge bro mellem de store og de små i branchen”, uddyber Charlotte Kjeldsen Krarup.

Har fået fodfæste i branchen

Hvis digitaliseringen af byggebranchen virkelig skal have en effekt, påpeger hun vigtigheden af, at hele branchens værdikæde lige fra de store og toneangivende aktører til de mindre håndværksvirksomheder inkluderes. Den betragtning er programchef i Realdania, Lennie Clausen, helt enig i, og det det er hans indtryk, at ConTech Lab har fået positioneret sig godt i branchen.

”Jeg synes, det er lykkedes at række bredt ud til branchens aktører og få dem med enten på enkelte udviklings-

Af Henrik Malmgreen

projekter eller med i det overordnede netværk. Det er vigtigt at glæde sig over, og derfor virker det som oml, ConTech Lab virkelig har fundet fodfæste i branchen. Jeg synes godt, man kan sige, at lakmusprøven er bestået”, siger Lennie Clausen. Hvis ikke man får alle med, bliver det nemlig ikke muligt at indløse teknologiens fulde potentiale, mener han.

Lysten og evnen til forandring

Det er altså ikke nok, at entreprenører og arkitekter, der er vant til at arbejde med digitale værktøjer, er begejstrede. Teknologien skal helt ud på byggepladsen, hvor håndværkerne færdes til dagligt. Det kan godt være, det er de store aktører, der lige nu og her er klædt bedst på til fremtiden, men det er immervæk i alles interesse, at indsatsen med at udbrede nye, teknologiske løsninger favner så bredt som muligt.

Samtidig er Lennie Clausen dog godt klar over, at tekno-

at lære af sine fejl, være klar til at skifte kurs samt være klar til at kigge ud over sin egen næsetip.

Lennie Clausen, programchef i Realdania

”Jeg synes imidlertid, det er vigtigt at fremhæve, at byggebranchen ikke bør anskue de nye regler som begrænsende regulering. Det handler om at gå forrest og modne sin virksomhed til at se de nye muligheder, herunder mulighederne for øget produktivitet og effektivitet. Fremadrettet bliver teknologi nemlig i høj grad et konkurrenceparameter såvel nationalt som internationalt”, uddyber Charlotte Kjeldsen Krarup.

Nye forretningsmæssige muligheder

Udviklingen står ikke stille, og derfor vil mange nye teknologier blive taget i brug over tid. Som eksempler nævner hun automatisering, 3D-betonprint, værktøjer til effektivisering og genanvendelse af materialer etc. Digitalisering og teknologi byder imidlertid også på helt nye forretningsmæssige muligheder, så i alle henseender gælder det om at holde øjne og ører åbne. Blandt andet derfor er det vigtigt med formidlingsaktiviteter til hele branchen.

”Byggebranchen rummer mange forskellige typer af virksomheder på forskellige udviklingstrin. Derfor er det vigtigt, at vi henvender os til hele værdikæden. Det bakker vi op om som fond, fordi vi gerne vil være med til at fortælle de gode historier. For os gælder det om sammen med ConTech Lab at komme så bredt ud som muligt således, at vi også fanger de virksomheder, som måske ikke tror, at teknologi er noget for dem”, siger Charlotte Kjeldsen Krarup.

logisk forandring i et univers som det, byggebranchen repræsenterer, ikke kan løses med et fingerknips. Det er en lang proces, og branchen skal gennem mange iterationer, ligesom man skal være indstillet på at lære af sine fejl, være klar til at skifte kurs samt være klar til at kigge ud over sin egen næsetip. Kort sagt handler det om lysten og evnen til forandring.

Teknologi styrker konkurrenceevnen

Charlotte Kjeldsen Krarup fra Industriens Fond påpeger en væsentlig faktor, der i høj grad er med til at gøre forandringsvillighed til en nødvendighed, nemlig den nye EU-taksonomi, der stiller helt nye og skrappe krav til, hvorledes virksomheder skal dokumentere deres bæredygtighed. Det kommer også til at gælde for byggebranchen, og set i det perspektiv kommer digitalisering i almindelighed samt Construction Technology i særdeleshed til at spille en stor rolle.

Krav til organisatoriske ændringer

I den sammenhæng føjer Lennie Clausen fra Realdania til, at det langt fra er nok at implementere teknologi. Der skal ligeledes implementeres et helt nyt mindset i virksomhedernes ledelse i en proces, der manifesterer sig i egentlige organisatoriske ændringer. Han mener, at fokus tidligere har været rettet for meget mod teknologi for teknologiens skyld, men at ConTech Lab er med til at ændre dette.

”Hvis vi skal engagere hele byggeriets værdikæde, duer det ikke, at vi tænker i store stjernekrigsprojekter, der skal omfatte alle i ét hug. Det er ganske enkelt ikke befordrende for omstillingen. I stedet gælder det om at søsætte mindre og overskuelige projekter, hvor deltagerne er fokuseret og har tæt føling med problemløsningen. Det er med til at skabe ejerskab”, slutter Lennie Clausen.

Branchen skal gennem mange iterationer, ligesom man skal være indstillet på

ConTech Lab er det teknologilaboratorium, hvor man kan skabe gode og praktiske eksempler på, hvordan teknologi kan føre byggebranchen ind i fremtiden.

Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond

Nu skal biodiversiteten for alvor have en hjælpende hånd

Projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur” skal over det kommende år være med til at skabe baggrund for udviklingen af en national standard for, hvorledes man kan måle og registrere biodiversiteten i det bebyggede miljø.

Af Henrik Malmgreen

Over de senere år er biodiversiteten i det bebyggede miljø - eller måske snarere mangel på samme - kommet på nethinden hos såvel borgere som politikere og ikke mindst private bygherrer i almindelighed samt pensionskasserne i særdeleshed. Udfordringen er imidlertid, at Naturbeskyttelsesloven, med ganske få undtagelser, kun gælder naturområder, der befinder sig i landzoneområder, altså uden for bymæssig bebyggelse.

”Interessen for at gøre noget ved biodiversiteten i det bebyggede miljø er vokset markant, men udfordringen er, at vi mangler en målemetode, som ensartet og standardiseret kan give en pejling på status. Hvis vi virkelig skal gøre en indsats, nytter det ikke så meget, at vi alle sammen render rundt og måler lidt på må og få. Vi er nødt til at få skabt en national standard til registrering af biodiversiteten i vores byer”.

Masser af inspiration fra udlandet

Det siger Kristine Kjørup Rasmussen, Head of Biodiversity i SLA, der arbejder i det spændingsfelt, hvor natur og mennesker møder hinanden. Her har man udarbejdet en målemetode, der i løbet af 2023 kommer til at danne baggrund for projektet ”Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur”. Det blev sat i gang i februar og skal løbe frem til september.

”SLA arbejder med en række internationale projekter, og vi kan mærke, hvorledes interessen for at gøre en indsats for at vende den nedadgående kurve, når det gælder antallet af plante- og dyrearter i det bebyggede miljø, er stor i en række af verdens metropoler. Heldigvis kan vi nu også for alvor mærke interessen i Danmark, hvor man har fået øjnene op for, at det ikke er nok blot at kigge på landområderne”, uddyber Kristine Kjørup Rasmussen.

Målet er en national standard

Der skal ydes en indsats over en bred kam, mener hun. Alle arealer har nemlig betydning for det samlede billede af, hvordan det står til med biodiversiteten og ikke mindst, hvis vi som samfund skal lykkes med at vende udviklingen. Det er imidlertid ikke blot blandt de private bygherrer, at man hos SLA har mærket en øget interesse. Også hos landets kommuner har man flere steder rettet blikket mod biodiversitetskrisen i byerne.

Biodiversitet er også kommet på den politiske dagsorden

Kristine Kjørup Rasmussen, Head of Biodiversity i SLA

”Vores mål med projektet er at få skabt en national standard. Kommunerne er klar til at bakke op, men vi kan også mærke, at der mangler ressourcer til at skabe et overblik over, hvad tilstanden for byens biodiversitet er. Det vil vi gerne hjælpe til med således, at kommunerne kan sætte ambitiøse mål for og inspirere til forbedring af byens natur, både på egne og private arealer”, forklarer Kristine Kjørup Rasmussen.

”Biodiversitet er for alvor kommet på bordet i EU-taksonomien, Science Based Targets og i C25rapporter. Dette fokus vokser hastigt i betydning, og der er bred enighed om, at biodiversitet er en reel trussel mod samfundet generelt. 21 pct. af C25virksomhederne præsenterede i 2021-rapporten et nyt og øget fokus på biodiversitet sammenlignet med året før. Biodiversitet er fortsat et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, for hvordan måler man kvaliteten af en spidssnudet frøs habitat? Virksomheder mangler definitioner og standarder på området, der gør det muligt at redegøre for sammenhængene mellem klimaforandringer, biodiversitet og virksomhedernes aktiviteter. I ConTech Lab vil vi hjælpe med at skabe en national metode hertil ved at samle de skarpeste på området i et fælles pionerprojekt”.

Christina Haupt Toft, Netværkschef, ConTech Lab.

Vi mærker en stor interesse for at give biodiversiteten en hjælpende hånd i byerne. Men skal vi virkelig yde en indsats, kræver det, at vi får skabt en national standard.

Det håber vi, at vores målemetode kan medvirke til.

Sommariva projektet på Stadiongrunden i Helsingør er et af de første, hvor PensionDanmarks nye biodiversitetsstrategi for alvor bringes i spil. Den skal være med til at sikre, at PensionDanmark i udviklingen af nye byområder og ejendomme lever op til EU’s taksonomikrav for biodiversitet og økosystemer. Projektet er udarbejdet af tegnestuen Lokal i samarbejde med PensionDanmark, Holscher Nordberg, SLA, Aaen Enginering og Transition.

EU-taksonomien kræver dokumentation

Byggebranchen står over for et stigende pres for at arbejde med biodiversitet for at beskytte og forbedre økosystemer. Dette omfatter inddragelse af biodiversitetshensyn i design og opførelse af bygninger, infrastruktur og andre udviklingsprojekter. I den nye EU-taksonomiforordning, som trådte i kraft i juli 2021, skal virksomheder oplyse, hvordan deres aktiviteter stemmer overens med EU’s mål for bæredygtig udvikling, herunder dem, der er relateret til biodiversitet.

Det betyder, at virksomheder i byggebranchen nu skal demonstrere, hvordan deres aktiviteter undgår at skade ek-

sisterende områder med værdi for biodiversitet. Som følge heraf bliver det stadig vigtigere for aktører i byggebranchen at forstå og integrere biodiversitetshensyn i deres arbejde for at imødekomme disse nye regulatoriske krav og bidrage til bæredygtig udvikling på alle områder.

Målrettet arbejde med biodiversitet

Det medfører en stigende efterspørgsel fra både kommuner, ejendomsudviklere, boligforeninger og certificeringssystemer på en fælles metode til kortlægning af bynatur og arbejdet med biodiversitet. Projektet ”Udvikling af en national

Debut for ny biodiversitetsstrategi

PensionDanmark har i samarbejde med SLA, Aaen Engineering og Andel udviklet en biodiversitetsstrategi, der skal integreres i og fungere i sammenhæng med pensionsselskabets by- og bæredygtighedsprogram. Et af de første af PensionDanmarks byudviklingsprojekter, hvor strategien rulles ud i fuld skala, er på den såkaldte Stadiongrund i Helsingør, hvor byens fodboldstadion lå, indtil et nyt blev bygget andetsteds

Lokalt er der stor interesse for, hvorledes byggeriet bliver indpasset i området, der blandt andet rummer rekreative arealer, lige som byggeriet kommer til at ligge

ganske tæt på de kystskrænter, der karakteriserer området. Byggeriet er blevet døbt Sommarivabyen og kommer til at rumme mere end 200 boliger fordelt på et område på 45.000 kvm.

Indsatsen skal være målbar

”Vi mener ikke, man kan løse klimakrisen uden samtidig at konfrontere det meget alvorlige tab af blandt andet plante- og dyrearter, som udgør den globale biodiversitetskrise. Vi vil derfor med lanceringen af konkrete og målbare indsatser for at styrke biodiversiteten forpligte os til at investere og bygge, så vi skaber bedst mulig plads til

metode til kortlægning af bynatur” er initieret af SLA, og har både ConTech Lab, Aarhus Universitet, DTU, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Natur 360 med ombord.

Projektet består af to faser, og i fase 1, som er sat i gang, inviteres alle, der arbejder med naturen i det bebyggede miljø, til at teste en prototype af kortlægningsmetoden . I fase 2, der afvikles til efteråret, skal de indsamlede data analyseres og målemetoden kvalificeres i samarbejde med Aarhus Universitet. SLA håber på, at den kan være klar i starten af 2024 og være med til at danne baggrund for et standardiseret og målrettet arbejde med biodiversitet i byområder fremover.

mangfoldighed for planter, dyr og mikrobiologi”, siger projektudviklingsdirektør i PensionDanmark, Mia Manghezi.

Der skal fortrinsvis udvikles nye projekter på arealer med lav naturværdi, hvilket sikres gennem screening for at undgå grundkøb, der bidrager til skade på eksisterende økosystemer. Projektudviklingen skal have tidligt fokus på at styrke og bevare naturkvaliteter ved at kortlægge en biodiversitetsbaseline og sikre dialog mellem lokale interessenter, biologer, landskabsarkitekter etc. I bygge- og anlægsfasen skal naturudviklingen integreres i eksempelvis byggemodning og prioriteres i separat anlægsøkonomi til landskab.

Ressourceforbruget på byggepladsen skal sænkes markant ved hjælp af teknologi

Ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri står for en stor del af bygningens samlede klimapåvirkning. Det skal branchen gøre noget ved, og en bred alliance af entreprenører, vidensinstitutioner samt teknologileverandører deltager netop nu i et ConTech Lab pionerprojekt, der skal vise, hvordan man med sensorbaseret teknologi og fælles metoder for dataindsamling kan mindske ressourceforbruget på de danske byggepladser.

Af Henrik Malmgreen

ConTech Lab er endnu engang trukket i arbejdstøjet sammen med et bredt konsortium af byggebranchens virksomheder. Det sker gennem pionerprojektet ”Minimering af ressourceforbrug på byggepladsen”, som afvikles i samarbejde med entreprenører, vidensinstitutioner og teknologileverandører.

Målet er at teste teknologi og skabe en fælles dataplatform, der skaber incitament til at minimere ressourceforbruget på byggepladsen. Blandt andet gennem en ensrettet og branchefælles målemetode, der kan sikre øget effektivitet og mindske energi- samt materialespild på fremtidens byggepladser. Ifølge Mayes Ali, der er teknologichef i ConTech Lab, skal det ikke længere være op til den enkelte virksomhed at opfinde sin egen proces igennem tidskrævende learning-by-doing.

Vi skal bruge data proaktivt

”I dag står bygge- og anlægsbranchen for op mod 40 pct. af energiforbruget samt 35 pct. af alt affald i Danmark. Ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri tegner sig således for en meget stor del af en bygnings samlede klimapåvirkning”, siger hun. Med datadrevne tiltag forventer ConTech Lab ikke kun at lette arbejdet med dokumentation i byggeriet, men også at kunne optimere og minimere ressourceforbruget undervejs.

”Vi skal sikre, at vi kan indsamle og bruge data proaktivt. Derfor har vi brug for en fælles ramme og metode for, hvorledes man monitorerer ressourceforbruget på byggepladserne. Den skal være automatisk, transparent og let tilgængelig, så hele byggebranchen bliver bedre til at handle på baggrund af data. Det er på høje tid, at vi får styr på den del”, tilføjer Ole Berard, der er digitaliseringschef i ConTech Lab.

Regulering fremmer udviklingen

I en tid, hvor der i høj grad er fokus på bæredygtigt byggeri som slutprodukt, har fokus på selve byggepladsen været forholdsvis begrænset. ConTech Lab har tidligere afviklet pionerprojekter, hvor man bl.a. registrerede elforbruget på

byggepladsen ved hjælp af sensorer, men nu er tiden kommet til at kigge nærmere på det samlede ressourceforbrug i forbindelse med byggeprojekter. Potentialet for at minimere dette er åbenlyst.

I dag står bygge- og anlægsbranchen for op mod 40 pct. af energiforbruget samt 35 pct. af alt affald i Danmark.

Ressourceforbruget under opførelsen af et byggeri tegner sig således for en meget stor del af en bygnings samlede klimapåvirkning.

Mayes Ali, teknologichef i ConTech Lab

”Den øgede regulering på området er allerede påbegyndt for så vidt angår de LCA-beregninger, der skal laves for nybyg fremover. ConTech Lab har før arbejdet med registrering af ressourceforbrug, og nu tager vi skridtet videre med henblik på ikke blot at registrere, men også at arbejde for at kunne minimere det. Vi skal nemlig ikke bare dokumentere for dokumentationens skyld”, forklarer Mayes Ali videre.

Vi skal blive klogere over tid

Blot at registrere ressourceforbruget gør ikke i sig selv det samlede byggeri mere bæredygtigt. I stedet for handler det om at få sat dataopsamlingen i system, således at ressourceforbruget både kan sættes ind i en større sammenhæng, og at man på byggepladsen får mulighed for at justere sine processer undervejs og dermed stoppe uhensigtsmæssigt forbrug.

”Hvis vi skal blive bedre til at minimere ressourceforbruget på byggepladsen, handler det om at få opsamlet data på en måde, så vi bliver klogere over tid og bliver i stand til at optimere processerne på fornuftig vis. Ambitionen er derfor, at udførelsesfasen skal kunne medtages i den samlede LCA-beregning. Vi vil gerne have projektrelaterede data med i det samlede billede”, siger Mayes Ali videre.

Teknologi og fælles dataplatform

På det område har byggepladsen været et forsømt område, og i det nye projekt kigger man ikke kun på elforbruget, men også på vandforbrug, brændstofforbrug, transport, affald og materialespild. Med pionerprojekter skabes der fælles metoder, som vil kunne mærkes såvel på det økonomiske som på det grønne regnskab. Det vurderes nemlig, at man med datadrevne tiltag kan spare 0,5 pct. af byggesummen blandt andet ved at spare op til 20 pct. af elforbruget, 15 pct. af affaldsmængden og 10 pct. af det samlede brændstofforbrug.

Til gavn for både miljø og økonomi

ConTech Labs projektgruppe består af Pihl & Søn, Per Aarsleff A/S, MT Højgaard, Enemærke & Petersen og CG Jensen, Maturix, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø (AAU), Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Force Technology og Molio. Den skal afsøge mulighederne for nye datadrevne tiltag, der kan mindske byggeriets klimapåvirkning til gavn for alle i bygge- og anlægsbranchens værdikæde. Datadrevne tiltag der kan mærkes i klimaregnskabet og i økonomien.

Pionerprojektets mål er at implementere IoT-baseret (Internet of Things) sensorteknologi til dataindsamling og monitorering af ressourceforbrug på byggepladser. Desuden vil projektgruppen udvikle og introducere branchen for en fælles dataplatform, der kan stille benchmarkdata til rådighed og give de udførende aktører en bedre idé om, hvad der er god og dårlig praksis på byggepladsen.

EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram) er en tilskudsordning under energistyrelsen. Ordningen støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima. Dette projekt har fået en bevilling på 7,4 mio. kr., og i løbet af 2023 skal pionerprojektet implementeres på i alt 10 byggepladser.

Fælles erfaringer til alles bedste

”Vi har allerede gjort vore egne erfaringer omkring, hvorledes vi kan være med til at reducere energiforbruget på byggepladserne. Det er der mange entreprenører, der har gjort, og det er godt, men i stedet for at vi alle sammen render rundt og laver vores egne løsninger, er det meget bedre for byggebranchen, at vi får en ensartet metode og platform til opsamling af data.

Det er vigtigt, at vi lige nu får delt erfaringer og data, så vi får skabt nogle gode cases, der kan give os de nødvendige erfaringer og data at måle vores bestræbelser på at reducere energi etc. op imod. Jeg oplever stor interesse i branchen for at komme i gang med dataopsamling på byggepladserne, hvilket der også bør være, da der ligger et helt oplagt kommercielt incitament til at spare på ressourcerne”.

Anders Sørensen, bæredygtighedschef i Enemærke & Petersen

Ikke nok at spare på energien

”Byggeriet er en stor energiforbruger med stor materialeomsætning. Derfor er det ikke nok, at vi blot bliver energieffektive - vi skal også gøre det bedre i forhold til byggepladsprocesser samt transport og produktion af materialer”.

Kai Kanafani, Arkitekt og forsker ved BUILDInstitut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet

”Hvis den grønne omstilling af byggepladsen og de tilhørende arbejdsmetoder skal accelereres, må virksomhederne samarbejde om løsninger og dele deres data, viden samt erfaringer.”

Ole Berard, digitaliseringschef i ConTech Lab og Molio

Med den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) og de krav om LCA-beregninger på nybyggerier, der trådte i kraft fra 1. januar i år, har byggeriet fået et skub hen mod at blive bedre til at dokumentere det samlede ressourceforbrug på byggepladsen. Derfor er tiden også moden til at introducere teknologiske løsninger og en fælles dataplatform, der letter dokumentationsprocesserne, samler data og skaber incitament for et minimeret ressourceforbrug.

Samarbejde om viden og erfaring

Når entreprenørvirksomheder skal indsamle data til at dokumentere deres ressourceforbrug på byggepladsen, foregår det i øjeblikket manuelt - eksempelvis ved at indsamle fakturaer for affaldsmodtagelse og ved at aflæse el- og vandmålere på byggepladsen. Det giver ringe vilkår for at opdage uhensigtsmæssigt ressourceforbrug i realtid, og det er begrænset, hvad manuel aflæsning egentlig bidra-

Vi skal alle tage et ansvar

”Dette pionerprojekt skal være med til at sætte skub på mere handling qua nemmere, mere valid og ensartet dataopsamling. I den sammenhæng er teknologi en facilitator, der gør dette muligt. Det er vigtigt, at projektet ikke udelukkende fokuserer på de største aktører i byggebranchen, men også rækker ud til SMV-segmentet. Det handler ikke kun om teknologi, men også nødvendigheden af samarbejde og en generel ændret adfærd i branchen således, at vi sammen kan gå nye og mere bæredygtige veje på tværs af hele værdikæden, og at vi får de bedste muligheder for vidensdeling. Vi skal alle tage et ansvar for vores ressourceforbrug, og det har vi stort fokus på i hele Aarsleff-koncernen”.

Tine Park Nygaard, miljø- og bæredygtighedschef i Aarsleff Rail

Byggeriets Modenhedsmåling 2023

43% oplever, at det er en barriere at dokumentere ressourceforbruget pga. manglede konkrete teknologiske løsninger.

72% anvender ikke et digitalt dokumentationsværktøj i forbindelse af materiale og ressourceforbrug. Kilde:

ger med i forhold til den grønne omstilling af byggeriet.

”Hvis den grønne omstilling af byggepladsen og de tilhørende arbejdsmetoder skal accelereres, må virksomhederne samarbejde om løsninger og dele deres data, viden samt erfaringer. På den måde kan vi skabe en smartere, fæl-

les løsning, der gør hver virksomhed klogere på deres eget ressourceforbrug. Krav til dokumentation af materiale- og ressourceforbrug er et vigtigt tiltag på den grønne dagsorden, og det er afgørende, at det bliver en fordel frem for en sur pligt”, slutter digitaliseringschef Ole Berard.

Der er rigtig mange penge på spil

”Som teknologileverandør til dette pionerprojekt ser vi et stort potentiale. Der er faktisk ganske mange penge på spil og derfor store ressourcer at spare ved at optimere energiforbruget. Vi har teknologien til at måle elforbruget over hele byggepladsen, og vi er i gang med at bygge den platform, der kan monitorere det og giver mulighed for en aktiv indsats med henblik på at reducere det. Vi måler altså ikke bare, vi tager styring på elforbruget. På det grundlag genererer vi rapporter, der med al tydelighed viser de mulige besparelser. Der kan være mange penge at spare, og sparet energi er også til gavn for miljøet”.

Thomas Juhl, Business Developer, i Maturix

Stor villighed til at give byggebranchen et kompetencemæssigt løft

Den teknologiske udvikling går forrygende stærkt. Især i bæredygtighedens navn. Samtidig er erhvervsuddannelserne inden for byggeriet presset på såvel økonomi som kompetencer, men hvis man skal tro regeringen, er der nu lys for enden af tunnelen.

Da vinderne i DM i Skills 2023 blev kåret, var det klare budskab fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), forbundssekretær i Dansk Metal, Kasper Palm, og underdirektør i Dansk Industri, Signe Tychsen, at der skal investeres seriøst i erhvervsuddannelserne. Spørger man en række aktører fra den danske byggebranche, sporer man glæde over budskabet.

To af de største udfordringer i de kommende år er dels, at vi formentlig kigger ind i en massiv mangel på faglært arbejdskraft inden for visse fagområder, dels at man politisk over de seneste årtier ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at erhvervsuddannelserne er så attraktive, som de skal og bør være, for at få flere til at vælge den vej og rent faktisk gennemføre en faglig uddannelse. Det er kritisk, når det handler om at gennemføre den grønne omstilling, og indfri de ambitiøse klimamål

Nødvendigt med en opgradering

”Heldigvis har vi set, at rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022. Her blev der nemlig indgået 49.575 lærepladsaftaler, hvilket er 611 mere end året før, og det har blandt andet givet et løft til byggebranchen. Det er en meget interessant tid, vi lever i, hvor den teknologiske udvikling går meget stærkt, så det er vigtigt at få udviklet de rette kompetencer i tilstrækkelig mængde. Men potentialet er der, så jeg er fortrøstningsfuld”, siger underdirektør i Dansk Industri, Elly Kjems Hove.

Hun glæder sig samtidig over budskabet om, at der skal ske en opgradering af erhvervsuddannelserne, og det samme gør Tina Voldby, der er underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Hun påpeger imidlertid vigtigheden af, at der ikke kun sker en opgradering af teknologi og undervis-

ningsfaciliteter, men også at man skal sørge for, at lærerstaben kan følge med udviklingen.

Har succes med efteruddannelse

”Der er brug for mange flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis både skolerne og lærerne skal kunne følge med. Det gælder om at skabe de bedst mulige forhold for vores unge”, siger Tina Voldby samtidig med, at hun understreger et stort behov for generel efteruddannelse. Både når det gælder opgradering af viden hos de faglærte, og når det

gælder opkvalificering af de ufaglærte. Noget man i øvrigt har stor succes med i TEKNIQ-regi.

”Skolerne skal have det rette udstyr, såsom maskiner, materialer og metoder. Det udstyr, eleverne møder på skolerne, er nogle steder i dag forældet og lever ikke op til de standarder, der er i branchen. Det skal vi gøre noget ved. Desuden skal lærerne opkvalificeres. De skal være faglige fyrtårne, som kan give eleverne de faglige forudsætninger, de har brug for”, hedder det videre i debatindlægget fra Mattias Tesfaye, Kasper Palm og Signe Tychsen.

”Heldigvis har vi set, at rekordmange lærlinge og virksomheder fandt hinanden i 2022. Her blev der nemlig indgået 49.575 lærepladser, hvilket er 611 mere end året før, og det har blandt andet givet et løft til byggebranchen.”

Elly Kjems Hove, underdirektør i Dansk Industri

”Der er brug for mange flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis både skolerne og lærerne skal kunne følge med. Det gælder om at skabe de bedst mulige forhold for vores unge.”

Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

Af Henrik Malmgreen

Ændret rolle for ingeniørerne

At ruste sig til fremtiden handler i imidlertid ikke kun om at styrke erhvervsuddannelserne. Det handler også om at være parat til at møde den kompetence- og brancheglidning, som mange i byggebranchen vil møde. Det er en udfordring, man blandt andet kender til i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), hvor direktør Henrik Garver siger, at i hans optik kommer ingeniørerne til at spille en ændret rolle i fremtidens byggebranche.

”Gennem efteruddannelse, kurser og webinarer forsøger vi at klæde vores medlemmer bedst muligt på, blandt andet i samarbejde med Molio - Byggeriets Videnscenter og Danske Arkitektvirksomheder. Jeg er sikker på, at automatisering og digitalisering vil gøre det muligt at bruge endnu flere af de rådgivende ingeniørvirksomheders kompetencer på rådgivning, komplette bæredygtige løsninger og nye opgaver, som f.eks. det at hjælpe aktørerne i byggebranchen med at håndtere miljødeklarationer på byggematerialer,” siger Henrik Garver.

Brug for komplekse udregninger

Han fortæller videre, at man naturligvis har øjnene rettet mod de nye værktøjer, der dukker op, eksempelvis LCAcollect, der er en motor til at indsamle og registrere alle de data, der er essentielle med henblik på præcise udregninger af et byggeris CO2-aftryk. Ingeniørerne kommer altså fortsat til at spille en central rolle i byggeriet, men arbejdsopgaverne kan meget vel gå hen og ændre sig.

”Værktøjer som LCAcollect vil naturligvis være med til at lette hverdagen, men i takt med stadig stigende dokumentationskrav, er der ikke nogen tvivl om, at den store regnemaskine en gang imellem skal hives frem”, siger Henrik Garver, der håber på, at der bliver bundet tilstrækkelig med ressourcer i enden af regeringens ambitiøse klima- og bæredygtighedsambitioner.

Efterspørgsel på bæredygtighed

Spørger man direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, er der ikke nogen tvivl om at bygherrerne er indstillet på at gøre deres til at støtte op om ambitiøse bæredygtighedsambitioner. I en undersøgelse foretaget blandt foreningens medlemmer svarer ikke mindre end 72 pct., at de altid eller næsten altid efterspørger bæredygtighed i deres projekter, mens 0 pct. svarer, at de aldrig gør det.

”Det siger sig selv, at nogle ser de stadigt voksende krav til bæredygtighed og dokumentation som en udfordring, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at byggeprojekterne bliver mere og mere komplekse. Derfor skal vores medlemmer forstå vigtigheden af at komme så tidligt ind i byggeprojekterne som muligt med deres tanker om bæredygtighed. Blandt andet derfor har vi lanceret Bygherreakademiet, hvor der er fokus på den nødvendige efteruddannelse”, siger Henrik L. Bang.

Innovation og samarbejde

Kigger man over mod, hvor et byggeprojekt starter, nemlig til arkitekterne, siger adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lars Storr-Hansen, at byggeri - og især byggeri, der efterstræber bæredygtighed - er en samarbejdsproces, og at der på trods af voksende dokumentationskrav ikke må gå alt for meget jura i det hele. For ham handler det om at få alle kompetencer i spil.

”Arkitekter er uddannet til at tænke i helheder, hvilket vil sige, at vi også har fokus på totaløkonomi og drift i byggeprojekterne. Bæredygtighed er en innovativ proces, der på en række områder kommer til at indbefatte helt nye måder at tænke på. Både når det gælder nye metoder og processer samt nye materialeegenskaber. Det er en udvikling, vi gerne skulle have styrket bedst muligt, både når det gælder uddannelse og samarbejde på tværs af hele værdikæden”, siger Lars Storr-Hansen.

”Jeg er sikker på, at automatisering og digitalisering vil gøre det muligt at bruge endnu flere af de rådgivende ingeniørvirksomheders kompetencer på rådgivning, komplette bæredygtige løsninger og nye opgaver, som f.eks. det at hjælpe aktørerne i byggebranchen med at håndtere miljødeklarationer på byggematerialer.”

Henrik Garver, adm. direktør i FRI (Foreningen af Rådgivende Ingeniører)

23% af byggeriets virksomheder vurderer, at de i høj grad har tilstrækkelige kompetencer til arbejdet med reduktion af klimabelastning.

Andel af hvert fagområde, der vurderer, at de i høj grad har tilstrækkelige kompetencer til arbejdet med klimabelastning:

40%

36%

Blandt

Blandt entreprenører

”Vores medlemmer skal forstå vigtigheden af at komme så tidligt ind i byggeprojekterne som muligt. Blandt andet derfor har vi lanceret Bygherreakademiet, hvor der er fokus på den nødvendige efteruddannelse.”

Henrik L. Bang, adm. direktør i Bygherreforeningen

20%

20% 17%

Andel af branchen, der har forsøgt eller ønsket at styrke kompetencer inden for reduktion af klimabelastning de seneste to år:

Nej, ingen af delene

7%

Ja, gennem sidemandsoplæring 23%

Ja, gennem ekstern rådgivning 33%

Ja, gennem rekruttering af relevante medarbejdere 37%

”Bæredygtighed er en innovativ proces, der på en række områder kommer til at indbefatte helt nye måder at tænke på. Både når det gælder nye metoder og processer samt nye materialeegenskaber.”

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder

Ja, gennem research på egen hånd 53%

Ja, gennem kurser mv. 58%

Blandt ingeniører

Blandt leverandører

Blandt arkitekter

bygherrer

Materialepasset er en forudsætning for et mere bæredygtigt byggeri

Der ligger mange års arbejde bag Materialepasset, som blev lanceret i januar 2023, og det har stadig til gode for alvor at blive implementeret i byggeriet. Et nyt ConTech Lab pionerprojekt skal være med til at teste Materialepasset i praksis på et af Home. Earths projekter.

Af Henrik Malmgreen

Ien omfattende rapport har FN fastslået, at det globale forbrug af kemikalier ikke kan forventes at kunne opnå reduktionsmålene for 2030. Faktisk forventer man det modsatte, nemlig en kraftig stigning i anvendelsen af kemikalier, nærmere betegnet en fordobling frem mod 2030 regnet fra 2019 og så endnu en fordobling frem mod 2050, hvilket betyder en stor samfundsmæssig udfordring. Det burde sende et stærkt signal til byggebranchen, for i rapporten indikeres det ligeledes, at byggebranchen er det største slutmarked for kemikalier, faktisk større end elektronik-, landbrugs- og husholdningssektorerne tilsammen.

Martha Lewis fra Henning Larsen Arkitekter henviser til, at der i UN Global Outlook, 2019, anslås at byggeriet i dag står for 28 pct. af det kemiske forbrug på globalt plan. Ifølge Miljøstyrelsens rapport ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri” anvendes 48 farlige kemikalier i dag i byggematerialer på det danske marked. 24 af disse stoffer er endvidere meget problematiske i en nedrivningsfase.

Vi ved reelt ikke, hvad vi køber

”Alle har fokus på byggeriets CO2-aftryk, hvilket er meget vigtigt, men hvis vi skal nedbringe overskridelserne af de planetære grænser, skal vi have fokus på flere parametre, når vi vælger byggeprodukter”. Det siger Anna-Mette Monnelly, der er Sustainability Director i NREP. Hun har været med i udviklingen af Materialepasset fra start. Arbejdet har været drevet og udviklet af Henning Larsen, SundaHus, NCC, i samarbejde med Danske Byggecentre, Bygherreforeningen, DI Byggeri, Troldtekt, Søren Jensen, CLT Danmark og Lendager Group.

Nu starter et samarbejde med Contech Lab, der skal teste Materialepasset af i et kommende udbud hos Home.Earth, og Anna-Mette Monnelly er glad for, at pionerprojektet om Materialepasset for nye byggematerialer er blevet lanceret.

”Når vi for alvor får skudt gang i byggebranchens brug af Materialepasset, kan vi få indblik i, hvad de byg-

gematerialer, vi som ejendomsudvikler indkøber, egentlig indeholder. Nogle leverandører ved det ikke engang selv, og som det er i dag, er det mere eller mindre umuligt for os at efterleve EU-taksonomien, når vi sætter et nyt byggeri i gang på grund af et kriterie, der skal forebygge skadelige stoffer og forurening. Indhold af kemikalier og afgasning er faktorer, vi reelt har dårligt datagrundlag til at kunne træffe informerede beslutninger omkring”, forklarer Anna-Mette Monnelly videre.

Har været på vej i en årrække

Materialepasset er blevet efterspurgt gennem en årrække af blandt andre brancheforeningen Danske Byggecentre, FRI (Foreningen Rådgivende Ingeniører) og Danske Arkitektvirksomheder, men nu sker der for alvor noget. Især fordi presset fra bygherrerne og ikke mindst investorerne vokser. I den sammenhæng føjer Anna-Mette Monnelly til, at manglende dokumentation for byggematerialernes bæredygtighed på sigt vil påvirke muligheden for at opnå attraktiv finansiering.

Det er dog langt fra kun finansieringen, der gør Materialepasset nødvendigt. For at kunne imødekomme et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri mangler branchen information om, hvad indholdet for byggevarer er, hvor byggevaren befinder sig i byggeriet, og om byggevarens ressourcepotentiale. Man mangler altså data om kemi i byggevarens produktionsfase, byggevarens emballage, dens brug i opførelsen, drift og indeklima etc.

Materialepasset skal i drift nu

”Der er behov for, at vi får skubbet Materialepasset ud over rampen og får testet det af, så vi kan blive klogere på, hvordan det fungerer i praksis. Ikke mindst skal vi blive klogere på, hvordan vi kan gøre det nemmere for byggeriets parter at arbejde med Materialepasset, blandt andet når det kommer til at udfylde, overdrage, trække informationer ud af og opbevare materialepas”, siger innovationskonsulent og projektleder Dan Skovgaard Jensen fra ConTech Lab.

Anna-Mette Monnelly, Sustainability Director i NREP

Med pionerprojektet er ConTech Lab således med til at skabe indsigt i, hvordan Materialepasset bruges i praksis samt justere og tilpasse det, så flest mulige aktører i branchen kan tage Materialepasset i brug og forstå værdien af det.

Stiller projekt til rådighed

”Med Materialepasset sikrer vi, at vi ved, hvad der er inde i vores bygninger. Det løser ikke alle vores udfordringer, men det er ét af mange skridt hen mod ”cirkulært byggeri”, som giver os transparens og kan sikre materialesundhed og genanvendelighed. Derfor stiller vi projekter til rådighed, så vi kan teste Materialepasset, tilpasse det og få det implementeret og udbredt i branchen. Det kan kun gå for langsomt”, Kasper Guldager, der er medstifter af Home.Earth.

I pionerprojektet skal der altså indhentes konkret erfaring med, hvordan de data, der leveres i materialepasset, kan struktureres, lagres og distribueres videre til byggeriets øvrige aktører og i sidst ende hjælpe byggeriet til en mere effektiv adgang til alle bæredygtighedsparametre. Partnere i projektet er ud over Contech Lab NREP, COWI, Arkitema, Sundahus og Henning Larsen Arkitekter.

Når vi for alvor får skudt gang i byggebranchens brug af Materialepasset, kan vi få indblik i, hvad de byggematerialer, vi som ejendomsudvikler indkøber, egentlig indeholder.

Foto: Maria Sattrup

”LCA og digitale miljøvaredeklarationer” er et nu afsluttet ConTech Lab pionerprojekt i samarbejde med MOE, EPD Danmark, PLH Arkitekter, Rambøll samt Danmarks Tekniske Universitet , hvor målet var at se nærmere på, hvorledes arbejdet kan gøres lettere, når konsulentener eller bygningskonstruktører skal indhente og benytte digitale miljøvaredeklarationer i forbindelse med bygningsLCA.

Digitale miljøvaredeklarationer bliver til gavn for hele byggebranchen

Snart er det forhåbentlig slut med at rode rundt med PDF-filer og ”copy-paste” information på kryds og tværs af applikationer. Et ConTech Lab pionerprojekt har samlet byggebranchens parter for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Af Henrik Malmgreen

Når rådgivende ingeniører og arkitekter udfører bygningsLCA og primært skal beregne, hvor meget CO2 en bygning udleder pr. m2 pr. år, tilstræber de helt naturligt at benytte produktspecifikke miljøvaredata (Environmental Product Declaration) for de enkelte byggevarer som grundlag for deres beregninger. Rådgiverne møder imidlertid flere benspænd ved at skulle bruge disse miljøvaredeklarationer i deres bygningsLCA.

For det første kan det være svært at finde frem til specifikke miljøvaredeklarationer for de enkelte byggematerialer, og for det andet er de ofte kun tilgængelige som PDF-filer, hvilket betyder, at data skal genindtastes med mulighed for, at der opstår fejl. Derfor har ConTech Lab afviklet pionerprojektet ”LCA og digitale miljøvaredeklarationer”, hvor der har været fokus på, hvorledes det kan gøres nemmere at automatisere processen, for i virkeligheden er en del materiale allerede tilgængeligt digitalt.

Kan spare meget manuel tid

Det er sket i samarbejde med MOE, EPD Danmark, PLH Arkitekter, Rambøll samt Danmarks Tekniske Universitet , og målet har været at se nærmere på, hvorledes arbejdet kan gøres lettere, når konsulentener eller bygningskonstruktører skal indhente og benytte digitale miljøvaredeklarationer i

forbindelse med deres bygningsLCA samt, hvorledes dele af processen kan automatiseres ved at koble til udvalgte API’er.

Den aktuelle problemstilling med, at processen, som vi kender den i dag, kan være både besværlig og fyldt med fejl, kender man kun alt for godt i byggebranchen. Blandt andre hos den rådgivende ingeniørvirksomhed MOE A/S, der også tilstræber at benytte specifikke miljødata frem for generiske miljøvaredeklarationer i bygningsLCA. I nogle tilfælde er det dog svært ved at finde miljøvaredeklarationer for enkelte byggevarer, da de endnu ikke er udarbejdet for alle typer af byggematerialer.

Store muligheder for fejl

Derfor kan man være nødsaget til at benytte generiske miljødata, som kan være medvirkende til, at den endelige bygningsLCA fremstår mindre retvisende. Blandt andet fordi der er tale om et udtryk for gennemsnitlige data for en hel kategori af byggevarer og ikke for den, der er udvalgt i det pågældende projekt.

Desuden gælder det både for generiske miljødata og de specifikke miljøvaredeklarationer, at de ofte udvikles og gøres tilgængelige som PDF-dokumenter. Det indebærer en tung og manuel proces, som kræver at konsulenter og bygningskonstruktører holder tungen lige i munden, når de

aflæser miljøvaredeklarationer fra PDF-dokumenterne og efterfølgende indtaster værdierne i deres beregninger. Det er nemlig en åbenlys fejlkilde.

Pionerprojektet skubber på

”Når vi har en bygningsLCA med mange bygningsdele og mange byggevarer, er det et kæmpe arbejde at sikre, at PDF-data bliver korrekt kopieret ind, fordi processen går gennem menneskehænder. Derfor har vi et stort ønske om at gøre processen bedre og især få den automatiseret”, siger Brian Hurup-Feldby, der er seniorspecialist hos MOE. Processen er imidlertid sat i gang, og pionerprojektet har været med til at skubbe på udviklingen.

”Der ér faktisk lys for enden af tunnelen, og forhåbentlig er det snart fortid, at EPD’er kun findes som PDF’er. Pionerprojektet har helt klart været medvirkende til, at vi er kommet tættere på hinanden i branchen, og mange byggevareproducenter er nu også med til at understøtte udviklingen. Blot skal vi være klar over, at rejsen først lige er begyndt”, siger Andrea Hermansen, fra EPD Danmark.

Er blevet klogere på branchen

Hun er undervejs i pionerprojektet blandt andet blevet klogere på brugen af EPD’er i rådgiverbranchen, og som dansk programoperatør for EPD’er er hun glad for, at rådgivende ingeniører og arkitekter i stigende grad tilstræber at bruge digitale miljøvaredeklarationer, når de udfører bygningsLCA. Rådgiverne spiller nemlig en central rolle, hvis processen omkring bygningsLCA skal digitaliseres, og det kræver forståelse for de benspænd, som netop rådgivere oplever undervejs.

“Der er stadig mange virksomheder, som ikke benytter digitale miljøvaredeklarationer. Med pionerprojektet og de guidelines, der er kommet ud af det, kan vi forhåbentlig bidrage til, at flere kommer i gang. Der findes flere digitale miljøvaredeklarationer, end mange tror, men det handler også om gøre opmærksom på mulighederne ved at benytte digitale miljøvaredata og om at gøre det nemmere for brugerne at komme i gang med at benytte denne data”, siger Dan Skovgaard Jensen, der er innovationskonsulent i ConTech Lab.

Fakta om digitale miljøvaredeklarationer

Digitale miljøvaredeklarationer har eksisteret i flere år, men særligt inden for det seneste års tid er mængden af dem taget til og antallet af udbydere og platforme, hvor man kan finde digitale miljøvaredeklarationer, er ligeledes vokset betragteligt.

Blandt fordelene ved at benytte digitale miljøvaredeklarationer kan nævnes:

• Konsulenter og bygningskonstruktører kan lettere håndtere data i forbindelse med bygningsLCA.

• Man kan mindske antallet af indtastningsfejl.

• Man kan bedre holde øje med, om de data, man benytter, er blevet opdateret og verificerede.

• Konsulenter, som ønsker at benytte digitale miljøvaredeklarationer, kan med fordel indhente data halvautomatiske ved at koble til udbyders API (Application Programming Interface).

• En identifikationskode sikrer, at det altid er opdaterede og valide data, der anvendes. Data trækkes fra en central database som f.eks. ECOPortal.

Dan Skovgaard Jensen, innovationskonsulent i ConTech Lab

LCAcollect - samarbejde fremmer forståelsen

Udviklingen af et nyt værktøj til indsamling og registrering af LCA-data er et håndgribeligt bevis på, at byggebranchen har forstået budskabet om, at samarbejde fremmer forståelsen for vigtigheden af en fælles bæredygtighedsagenda.

Af Henrik Malmgreen

Samarbejde på tværs af alle aktører i byggebranchen samt ønsket om en fælles referenceramme for opsamling af bæredygtighedsdata - det er to af de primære argumenter for lanceringen af det nye værktøj LCAcollect, der blev lanceret i første version den 1. marts 2023. Et værktøj, der skal gøre det enkelt og overskueligt for såvel store som små virksomheder at registrere data og sende dem videre til eksempelvis LCAbyg.

LCAcollect er nemlig ikke en beregningsmotor, men en motor til at indsamle og registrere alle de data, der er essentielle med henblik på præcise udregninger af et byggeris CO2-aftryk. Herfra kan data eksporteres som en regnearksfil, lige som det på sigt er tanken, at de skal kunne importeres i BIM og 3D-modeller. Teknologisk er der dog ikke tale om en revolution. Det er der imidlertid i den måde, hvorpå branchen samarbejder om at udvikle værktøjet.

En helt ny og fælles platform

”Egentlig var vi gået i gang med at udvikle vores eget værktøj, men vi fandt ud af, at det ikke ville give nogen mening, hvis både vi og andre kørte sololøb. Derfor besluttede vi, at arbejdet skulle være for hele branchen”, fortæller Morten Alsdorf, der er Senior Digital Transformation Director i COWI. En række samarbejdspartnere er siden trukket ind i projektet, blandt andre Rambøll, der grundlæggende er konkurrent til COWI.

”Vi skal ikke konkurrere på at indsamle data. Vi skal konkurrere på at lave spændende og bæredygtige projekter. Derfor tog vi en strategisk beslutning i samarbejdets navn og inve-

sterede de nødvendige mandetimer i at få udviklet et værktøj, der forhåbentlig bliver til gavn og fælles bedste for hele branchen. Vi har været med til at skabe en ny praksis for samarbejde og en ny fælles platform”, uddyber Morten Alsdorf.

Værktøj til fællesskabets bedste

Søren Brøndum, der er direktør for globalt byggeri i Rambøll, er helt enig i de fordele, der ligger i at samarbejde

om et fælles værktøj. Han fortæller, at Rambøll selv gik og puslede med et, men hurtigt fik blikket op for de stordriftsfordele, der ligger i at samarbejde, så Rambøll har ligeledes spenderet mandetimer i udviklingen, lige som Søren Brøndum har siddet med i den styregruppe, der blev ledet af Morten Alsdorf.

”Jeg er formand for byggeriudvalget i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), så vi har hjulpet til og har gi-

”Vi skal ikke konkurrere på at indsamle data. Vi skal konkurrere på at lave spændende og bæredygtige projekter.”

Morten Alsdorf, Senior Digital Transformation Director i COWI

”Der er ikke nogen tvivl om, at LCAcollect vil være med til at drive digitaliseringsprocessen i byggebranchen på tværs af hele værdikæden..”

Søren Brøndum, adm. direktør, Byggeri Globalt Rambøll

vet en hånd med på forskellige niveauer i projektet. Jeg er helt enig med Morten Alsdorf i, at vi ikke skal konkurrere på dataindsamling men på projekter og byggerådgivning. Derfor synes jeg, det har været helt naturligt at gå med i dette samarbejde”, siger Søren Brøndum.

En hjælp i digitaliseringsprocessen

”Når COWI og Rambøll kan samarbejde på den front, kan alle”, siger Morten Alsdorf med et smil. Han ser principielt samarbejdet som en klar styrke i forhold til den samlede byggebranche. Han kunne endda godt tænke sig endnu mere åbenhed i branchen de steder, hvor det giver mening. Det ser han nemlig ikke som nogen hindring for, at man kan konkurrere på de kerneydelser, hvor de enkelte aktører i branchen har deres spidskompetence. Søren Brøndum føjer til:

”Der er ikke nogen tvivl om, at LCAcollect vil være med til at drive digitaliseringsprocessen i byggebranchen på tværs af hele værdikæden, og jeg er sikker på, der er tale om et værktøj, som byggebranchen vil tage godt imod. For det første har vi nu en standard for, hvorledes data skal struktureres, og for det andet er der tale om et værktøj, der også henvender sig til de mindre og mellemstore virksomheder”.

Demokratisering af dataindsamling

Netop dette synspunkt er vigtigt for Frederik Waitz, der er Vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Hvis et sådant værktøj virkelig skal give mening, er det nemlig essentielt, at det spredes ud til hele værdikæden, da både kravene i bygningsreglementet og EU’s bæredygtighedstaksonomi vil få betydning for alle virksomheder uanset størrelse og branche.

”LCA-beregninger har været en håndholdt, besværlig samt ikke mindst tidskrævende proces. Derfor har jeg store forventninger til, at det nye værktøj både vil facilitere og effektivisere dataindsamling samtidig med, at det giver historisk sporbarhed i forhold til, hvilke beslutninger, der træffes hvornår i takt med, at et byggeprojekt folder sig ud”, siger Frederik Waitz. Han mener desuden, at værktøjets tilgængelighed vil være med til at demokratisere processen for dataindsamling.

En helt åben udviklingsplatform

Sammen med Rådet for Bæredygtigt byggeri er det tanken, at Molio skal drifte den videre vedligeholdelse og udvikling af LCAcollect. Tilsammen har de to organisationer meget bred

Byggeriets Modenhedsmåling 2023

8%

af virksomhederne, adspurgt kort før ikrafttrædelsen af krav om LCA, svarer, at de i høj grad oplever, at de eksisterende værktøjer er tilstrækkelig effektive til udarbejdelsen af LCA.

Kilde: Byggeriets Modenhedsmåling 2023

”Jeg ser LCAcollect som en nødvendighed, hvis byggebranchen for alvor skal leve op til en bæredygtighedsdagsorden.”

Bjarke Fjeldsted, udviklingschef i Molio

berøringsflade med den samlede byggebranche og ifølge udviklingschef, Bjarke Fjeldsted, fra Molio er et af værktøjets styrker, at det bygger på en såkaldt Open Core tilgang, der er en åben udviklingsplatform.

”Jeg ser LCAcollect som en nødvendighed, hvis byggebranchen for alvor skal sikre, at byggeri både er bæredygtigt og effektivt. Desuden synes jeg, det et stærkt partnerskab med Rådet for Bæredygtigt Byggeri. LCAcollect skal videreudvikles sammen med branchen og vil blive tilgængeligt

Gruppen bag LCAcollect

LCAcollect er et nyt, fælles digitalt værktøj til byggebranchen, som skal hjælpe alle i byggeriets værdikæde med at indsamle dokumentation til Bygningsreglementets nye klimakrav per 1. januar 2023. COWI og Arkitema startede projektet, og siden er det blevet videreudviklet i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Molio - Byggeriets Videnscenter.

Gruppen bag det nye digitale værktøj tæller også Rambøll, DI Byggeri, FRI, Danske Arkitektvirksomheder, CG Jensen, Bygherreforeningen, BUILD og BLOXHUB, lige som Bolig- og Planstyrelsen er med i projektet som observatør. De initiale udviklingsomkostninger er afholdt af COWI, mens Realdania støtter projektet med 4,8 millioner kroner, hvilket er med til at sikre, at værktøjet kan videreudvikles.

”LCA-beregninger har været en håndholdt, besværlig og tidskrævende proces. Derfor har jeg store forventninger til det nye værktøj.”

Frederik Waitz, vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri

både i en gratis version og på sigt også i en betalingsversion, når værktøjet kan endnu mere”, siger Bjarke Fjeldsted.

Værktøjet LCAcollect

• Værktøjet samler oplysninger om alle bygningens materialer til grundlag for LCA-beregninger

• Indsamlingen foregår via en webportal.

• Kildekoden til værktøjet bliver delt som et Open Core projekt, hvilket betyder, at alle brugere kan bidrage til den videre softwareudvikling.

• Open Core er en type udviklingsmodel, hvor den bagvedliggende kildekode er tilgængelig for offentligheden, hvilket betyder, at enhver kan se og bidrage med ændringer til opbygningen af programmet.

• LCAcollect vil være tilgængeligt gennem åbne API’er (Application Programming Interface) således, at det nemt kan integreres i branchens øvrige workflows og med eksisterende brancheværktøjer.

• Beregningen for dokumentationen foregår efterfølgende i LCAbyg eller andre beregningsværktøjer.

Digital åbenhed skaber forretning

Byggeriets virksomheder bruger en række forskellige softwareprodukter til at designe, planlægge, producere, idriftsætte og betjene byggeri. Det kan give vanskeligheder, når data skal deles, hvis filformaterne ikke er kompatible med hinanden.

BuildingSMART International driver og udvikler IFC-formatet, der hjælper virksomhederne med at imødekomme vanskeligheder ved datadeling. Her fortæller tre leverandører, hvordan de med digital åbenhed og en aktiv digital indsats styrker deres forretning og samarbejdet med kunder.

”Vi leverer velafprøvede standard installationsskaktløsninger i IFC-modeller. De kan tilrettes til færdige udførelselsprojekter, og vi kan ligeledes udarbejde nye typer af installationsskakte i 3D IFC-modeller, som er specifikt tilpasset til det enkelte byggeri. Vi analyserer og kvalitetssikrer vores IFC-modeller i forhold til byggeriets overordnede BIM-model, og checker herunder eventuelle kollisioner med andre bygningsdele. Ligeledes er vi omhyggelige med at levere den nødvendige dokumentation. Installationsskakte tager meget plads, hvilket kan give udfordringer i forbindelse med indretning af byggeriet især i forhold til placering af serviceadgangen for efterfølgende drift og vedligeholdelse. På det punkt er en IFC-model et uvurderligt hjælpeværktøj”, siger Niels Paludan, Direktør, Badelement.

”Alimak har udviklet BIM-objekter af langt de fleste hejstyper. Disse kan downloades som IFC-format, og 3D-modellerne hentes endvidere med indlejret nøgleinformation, som f.eks. kapacitet, hastighed og pladsbehov. BIM-modellerne kan desuden konfigureres til projektets specifikke behov, det vil sige størrelse, løftehøjde og

fastgørelse til en bygning. Ved at bruge BIM-modellerne i planlægningsfasen af projektet er det muligt at optimere og simulere brugen af hejsene gennem hele forløbet og derved reducere potentielle risici, som kan være svære at forudse i et 2D-miljø. Vi har samlet BIM-objekter og datablade for vores mange forskellige typer af hejse. Disse er tilgængelige til download, så der er mulighed for at sammenligne forskellige hejsløsninger og vælge præcis den løsning, der bedst matcher projektets behov”, siger Carsten Andersen, Marketing- og kommunikationsansvarlig, Platform AS.

”Vi rådgiver, tegner og beregner diverse stålkonstruktioner, f.eks små beslag, altaner, trapper, og overdækninger. Vi benytter os af programmet Tekla Structures til modellering og tegning. På den måde kan vi levere komplette produktionsgrundlag (part- og svejsetegninger), oversigtstegninger og montagetegninger direkte fra 3D-modellen. Vi kan også trække fulde eller delvise 3D-modeller ud i form af IFC-modeller, som kan udveksles med alle parter i projektet for at opnå enighed og sikre at fx beton og stål passer sammen, når det skal fremstilles og monteres.

IFC-modellerne er et rigtig vigtigt værktøj, da vi ved at udveksle mellem ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer kan fange mange fejl og misforståelser, som ville blive meget dyre hvis de først blev opdaget på pladsen under montagen”, siger Uffe Torp, Direktør, Torp Ståldesign.

Hvad laver buildingSMART?

buildingSMART driver digital forandring i byggebranchen med fokus på bedre samarbejde og bedre digitale arbejdsgange. Med IFC-formatet har BuildingSMART introduceret en standard, der tilskynder samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde.

buildingSMARTs IFC-standarder og deres fokus på samarbejde på tværs af de forskellige softwareplatforme har resulteret i, at den danske regering nu stiller krav om brug af IFC-formatet på alle større, offentligt støttede byggeprojekter, og flere bygherrer – både offentlige og private – er begyndt at følge trop.

IFC – et åbent filformat der giver transparens i byggeprojekterne

IFC er et filformat og en åben standard for BIM. Det er er udviklet til udveksling af informationer mellem byggebranchens parter på tværs af softwareplatforme. En IFC-fil er en objektbaseret datamodel, hvis formål er at imødekomme bygge- og anlægsbranchens behov for at dele information, og den kan sammenlignes med andre åbne filformater, som f.eks. en PDF-fil til print.

Et neutralt filformat som IFC er vigtigt, da information kan deles og udveksles i løbet af hele et byggeprojekts livscyklus. Det gør det muligt for kerneinteressenter at have adgang til data, når de har brug for det.

Tak til vores partnere.

Vi ser frem til at fortsætte vores fælles mission om at øge bæredygtigheden og produktiviteten i byggeriet gennem brug af digitalisering og ny teknologi.

Vi tror på, at et stærkt samarbejde på tværs af hele byggeriet er vejen til en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Tag fat i os, hvis du vil være en del af arbejdet.

Branchens fælles udviklingsplatform for fremtidens byggeri