Bæredygtighed i uddannelse 1. Hvorfor er det vigtigt at tænke bæredygtighed ind i uddannelserne? Der er unge, som er bekymret for kloden og for de menneskelige konsekvenser af at leve i et samfund baseret på økonomisk vækst. De har brug for, at uddannelser indeholder bud på, hvordan vi bringer kloden i balance. Uddannelserne giver unge billeder af, hvordan virkeligheden ser ud og hvad deres rolle er i den. Derfor skal bæredygtighed som værdi ind i uddannelserne, så unge lærer at sætte deres viden og færdigheder i relation til en samtale om klodens liv og menneskets forbundethed med naturen. Det skader samfundet på sigt, hvis måden vi bygger uddannelse og undervisning op på, spænder ben for dannelse og uddannelse til helhedssyn og bæredygtig brug af viden. Vi ved, at mange unge gerne vil gøre en forskel. Og vi ved også nu, at mange har svært ved at se, hvordan uddannelserne og den undervisning, de får, støtter dem i at gøre det. 2. Hvad betyder bæredygtighed for de unge og deres læring? Bæredygtighed som etisk begreb handler om hvordan vi passer på hinanden og på
ITBAR FAKTA – D
NSFREMT
ID
t r finansiere sats, der e d in re m ld sa iklet i r en foræ kter er udv sfremtid e u d rn a ro b p re it e g D d o – ltag vejle rne. Alle ti sområdet, af regione ddannelse u a fr r re ed aktø arbejde m . re forældre e k og fors ldre, fordi ræ fo t e tt e et ært målre skal træff en er prim å r d e u ng e n , e – Indsats ll ro g get vigti h a r e n me se esvalg. du også læ uddannels k. Her kan .d d r, ti e m ls e e n fr rns suddan re på ditba e u ng d o m d e tt e sr – L æ s me l. rv små a de erhve og verden om unge fr dygtighed re æ b d e m er der arbejd
Klimakrisen har aktiveret millioner af mennesker verden over, men også et kritisk blik på uddannelsessystemet. Læring skal omsættes til noget, der kan skabe forandringer. Og flere og flere unge forventer, at det de lærer har rod i virkeligheden og kan omsættes til andet end fiktive cases og plancher. På erhvervsskolerne kan man omsætte de store spørgsmål og udfordringer til meget lavpraktiske løsninger og dermed handlekompetencer. Men det har vi ikke været
fællesskabet, og det sætter derfor gang i dannelsesprocesser. Når unge for eksempel skolestrejker til fordel for klimaet, så stiller de i højere grad spørgsmål, der handler om ”hvem er jeg” som menneske og klodebeboer, end arbejdsmarkedsrettede ”hvad kan jeg blive” spørgsmål. Man kan ikke læse sig til at give den en skalle eller til at tage en for holdet. De ord, vi bruger for den slags færdigheder, fortæller om et særligt engagement og en forpligtelse på en opgave eller på et fællesskab. Den slags læring bobler i samspil med andre, for det er her, elever erfarer, at deres egen indsats har værdi for andre. Når det sker, får de oplevelser af mening og af, at det de lærer, har en betydning, der ligger uden for dem selv. De får en oplevelse af at bidrage til vi-hed.
//Af: Suna Christensen, antropolog, ph.d. konsulent og forfatter til bogen ”Bæredygtig Undervisning”, www.sunachristensen.dk
gode nok til at fortælle ifølge Lars Michael Madsen.
Således har klimakrisen også skabt et nyt erkendelsesrum for erhvervsuddannelserne. Og det skal vi have i spil for at tilføre erhvervsuddannelserne et stærkere image og en bredere appel. De faglærte er nemlig vigtige agenter i den grønne omstilling, men antallet af faglærte modsvarer ikke behovet på det danske arbejdsmarked. Derfor skal der gøres en stor indsats for at nå ud til de unge med budskabet om, at de har særligt gode forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling med en håndværksmæssig uddannelse. Især byggebranchen spås et stort grønt potentiale, som bør bruges mere aktivt til at tiltrække flere unge, siger Mads Okking, udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk.
”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,” siger Mads Okking og tilføjer: ”Det er i den grad værd at kigge på, hvordan vi byggede i fortiden: hvordan konstruerede vi de huse, som har stået i 100, 200, 300 år eller mere? Her er der tale om bæredygtig byggeskik, som jeg mener bør være en del af fremtidens byggeri. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for.” Mads Okking, Lars Michael Madsen og flere unge, som er optagede af den grønne dagsorden, medvirker i podcastserien ´Samtaler om Uddannelse`. Her er der både fokus på uddannelsesvalg - og hvordan man kan gøre en konkret forskel på klimafronten.
11
