2 minute read

Undervisning i en skatepark

"Elektrikeruddannelsen er super fed, fordi du kan arbejde med mange forskellige ting. Mange tror, det bare handler om at sætte stikkontakter på væggen, men det er så meget mere end det," forklarer Kasper.

Fra teori til praksis

Advertisement

Skolen har et samarbejde om undervisningsforløb med skateparken, som er en ældre og slidt betonhal. Hallen skal renoveres. Der bruges for meget strøm i hallen, når den skal varmes op. Som en del af undervisningen kommer eleverne med bud på, hvordan fx solceller kan være med til at gøre bygningen mere bæredygtig.

"Det er spændende undervisning, fordi du kommer ud og prøver det i virkeligheden. De ting vi lærer i klasseværelset, kommer vi ud og prøver af i virkeligheden i et projekt, som det her. Jeg kan se, hvad min viden kan bruges til," fortæller Kasper. Samarbejdet i grupperne går godt, og de bruger hinanden til at sparre med.

Bæredygtighed fylder meget

Eleverne går rundt i hallen og måler den op. Samtidig bruges termografiske kameraer for at finde ud af, hvor meget varme, der suser ud af bygningen. Kasper Lynge Aagren læser til elektriker på Roskilde Tekniske Skole. Ham og hans klassekammerater går rundt i skateparken Hal 12, som ligger på Musicon i Roskilde.

"Det bliver en stor opgave at få bygningen til at holde på varmen om vinteren og kulden om sommeren. Når vi er tilbage på skolen med vores målinger, tegner vi bygningen i et program og laver udregninger på, hvad der skal til af bl.a. varmepumper og solceller, så det kan blive en meget mere bæredygtig hal i fremtiden. Bæredygtighed fylder meget i undervisningen," siger Kasper.

Resultaterne bliver anvendt

Eleverne i klassen arbejder i grupper og afleverer deres forskellige ideer i rapporter. Derefter skal de til eksamen, og lederen af skateparken får alt materialet, som han kan bruge til at finde løsninger, når hallen skal renoveres.

"Det giver ekstra motivation, at vores ideer og forslag bliver brugt til at inspirere lederen af skatehallen," siger Kasper. I hans gruppe er de kommet frem til et forslag, som indebærer, at der skal monteres solceller på taget af bygningen samt en varmepumpe i bygningen.

"Den løsning vil være forholdsvis billig, fordi den vil være driftsikker de næste 15-20 år. Samtidig er det en klimaklog løsning, fordi CO2-udslippet er meget lavt," forklarer Kasper, som senere vil læse til el-installatør.

TAG PÅ UDVEKSLING VÆLG MELLEM MERE END 50 LANDE

This article is from: