CINARK FORSKNING Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag
CINARK: AFSÆT Dansk arkitektur og byggeindustri har behov for at udvikle konkrete strategier for, hvordan det industrialiserede byggeris arkitektoniske potentiale kan nyttiggøres ud fra en bæredygtig optik. Dette med henblik på at Danmark kan indtage en international styrkeposition indenfor udvikling af moderne miljørigtig arkitektur med afsæt i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri. CINARK: opgave At udvikle, samle og koordinere forsknings- og undervisningsaktiviteter som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på bæredygtige løsninger. Centret har således til opgave at indkredse, formulere og revidere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner en bæredygtig industriel arkitektur. Hensigten er at belyse såvel grundlæggende som aktuelle problemstilinger og udviklingspotentialer. Centret satser på et tæt samarbejde med byggeindustri og byggeerhverv.
For mere information se: www.cinark.dk Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen
CINARK FORSKNING
CINARK: målsætning Gennem øgede forsknings- og undervisningsaktiviteter vil CINARK styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse for og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i industrialiseret byggeri og i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri. Et fokuspunkt er at udvikle byggeriet mod miljømæssigt mere ansvarlige løsninger. Dette omfatter nye organisationsformer i byggeindustrien, nye produktionsformer samt ny design af byggekomponenter. Det er endvidere hensigten at samle og formidle aktuel viden på området og styrke dialogen mellem arkitekter, producenter (industri og udførende parter) samt brugere (bygherrer og slutbrugere) af bæredygtig industriel arkitektur.
At bygge med øje for fremtiden
CINARK Center for Industriel Arkitektur Institut for Arkitekturens Teknologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – Arkitektskolen
At bygge
med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011
AT BYGGE med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011 Denne bog ser på nogle af de vigtigste udfordringer, som dansk byggeri står overfor i dag, hvor skærpede krav til bygningers energiforbrug møder en fortsat øget grad af industrialisering og effektivisering af byggeprocessen. Et centralt spørgsmål som rejser sig her er: Hvordan sikrer vi, at resultatet af dette møde bliver helheds orienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind? Spørgsmålet tager afsæt i en bred definition af arkitektonisk bæredygtighed, som ikke kun favner en bygnings tekniske, fysiske levetid og eventuelle genanvendelse, men også dens brug over tid. At se de byggetekniske løsninger i sammenhæng med tid, kontekst, socialitet og kulturel betydning synes central når arkitektonisk kvalitet skal specificeres og vurderes. Disse forhold undersøges gennem en række casestudier af kendte boligbyggerier. Den første serie casestudier er et historisk tilbageblik på boligbyggerier, som var båret af markante arkitekturvisioner fra den første industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’erne. Hvad kan vi lære af historien, og hvordan undgår vi at gentage fortidens synder, er spørgsmål som her bliver undersøgt. Den anden serie casestudier anlægger et nyt blik på nutidens industrialiserede boligbyggeri fra 2004 til 2011, gennem udvikling og afprøvning af et analyseværktøj. Værktøjet kortlægger de potentielle muligheder, som er indlejret i bygningerne og anvendes til at diskutere de muligheder og begrænsninger, som findes i forskellige konstruktive løsninger, både under deres tilblivelse og i deres levetid som ramme om forskellige liv. Bogen afdækker centrale problemstillinger som eksisterer i nutidig byggepraksis og peger på konkrete forhold som kræver opmærksomhed, såfremt man vil bygge arkitektonisk bæredygtigt både nu og i fremtiden.
CINARK FORSKNING