AT BYGGE med øje for fremtiden, Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

CINARK FORSKNING Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

CINARK: AFSÆT Dansk arkitektur og byggeindustri har behov for at udvikle konkrete strategier for, hvordan det industrialiserede byggeris arkitektoniske potentiale kan nyttiggøres ud fra en bæredygtig optik. Dette med henblik på at Danmark kan indtage en international styrkeposition indenfor udvikling af moderne miljørigtig arkitektur med afsæt i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri.

CINARK: opgave At udvikle, samle og koordinere forsknings- og undervisningsaktiviteter som angår den industrielle arkitekturs tilblivelse med fokus på bæredygtige løsninger. Centret har således til opgave at indkredse, formulere og revidere de særlige begreber, væsenstræk, metoder, processer og produkter, som kendetegner en bæredygtig industriel arkitektur. Hensigten er at belyse såvel grundlæggende som aktuelle problemstilinger og udviklingspotentialer. Centret satser på et tæt samarbejde med byggeindustri og byggeerhverv.

For mere information se: www.cinark.dk Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

CINARK FORSKNING

CINARK: målsætning Gennem øgede forsknings- og undervisningsaktiviteter vil CINARK styrke skolens, uddannelsens og fagets forståelse for og udnyttelse af det arkitektoniske potentiale, der ligger i industrialiseret byggeri og i en design- og videnbaseret byggekomponentindustri. Et fokuspunkt er at udvikle byggeriet mod miljømæssigt mere ansvarlige løsninger. Dette omfatter nye organisationsformer i byggeindustrien, nye produktionsformer samt ny design af byggekomponenter. Det er endvidere hensigten at samle og formidle aktuel viden på området og styrke dialogen mellem arkitekter, producenter (industri og udførende parter) samt brugere (bygherrer og slutbrugere) af bæredygtig industriel arkitektur.

At bygge med øje for fremtiden

CINARK Center for Industriel Arkitektur Institut for Arkitekturens Teknologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – Arkitektskolen

At bygge

med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

AT BYGGE med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011 Denne bog ser på nogle af de vigtigste udfordringer, som dansk byggeri står overfor i dag, hvor skærpede krav til bygningers energiforbrug møder en fortsat øget grad af industrialisering og effektivisering af byggeprocessen. Et centralt spørgsmål som rejser sig her er: Hvordan sikrer vi, at resultatet af dette møde bliver helheds­ orienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind?

Spørgsmålet tager afsæt i en bred definition af arkitektonisk bæredygtighed, som ikke kun favner en bygnings tekniske, fysiske levetid og eventuelle genanvendelse, men også dens brug over tid. At se de byggetekniske løsninger i sammenhæng med tid, kontekst, socialitet og kulturel betydning synes central når arkitektonisk kvalitet skal specificeres og vurderes.

Disse forhold undersøges gennem en række casestudier af kendte boligbyggerier.

Den første serie casestudier er et historisk tilbageblik på boligbyggerier, som var båret af markante arkitekturvisioner fra den første industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’erne. Hvad kan vi lære af historien, og hvordan undgår vi at gentage fortidens synder, er spørgsmål som her bliver undersøgt.

Den anden serie casestudier anlægger et nyt blik på nutidens industrialiserede boligbyggeri fra 2004 til 2011, gennem udvikling og afprøvning af et analyseværktøj. Værktøjet kortlægger de potentielle muligheder, som er indlejret i bygningerne og anvendes til at diskutere de muligheder og begrænsninger, som findes i forskellige konstruktive løsninger, både under deres tilblivelse og i deres levetid som ramme om forskellige liv.

Bogen afdækker centrale problemstillinger som eksisterer i nutidig byggepraksis og peger på konkrete forhold som kræver opmærksomhed, såfremt man vil bygge arkitektonisk bæredygtigt både nu og i fremtiden.

CINARK FORSKNING

CINARK FORSKNING

At bygge med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

At bygge med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011

Forfattere: Ulrik Stylsvig Madsen, Anne Beim, Tenna Beck Fagligt review: Claus Bech-Danielsen og Hans Kristensen Fotos og illustrationer: CINARK, hvor intet andet angivet Grafisk tilrettelæggelse: Rikke Julie Schaumburg-Müller, Tenna Beck samt Tegnestuen Jens V. Nielsen Produktion: P.J. Schmidt Distribution: Arkitektens Forlag, www.arkfo.dk/shop, eksp@arkfo.dk ISBN: 978-87-7098-004-3

© CINARK og Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag 2012

Indhold 3

8 10 12 16

22 23 32 56 76 98

Forord

Indledning At bygge med øje for fremtiden Visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011 Teoretisk ramme Bogens opbygning At bygge til fællesskabet – det industrialiserede boligbyggeri 1970-80 Introduktion Fremgangsmåde Casestudier Farum Midpunkt Flexibo Solbjerg Have Perspektivering

118 136 156 170 190 208 224

At bygge til individet – det nyindustrialiserede boligbyggeri 2004-2011 Introduktion Fremgangsmåde Casestudier Emaljehaven Bjerget Æblelunden Pærehaven (Frugthaverne) Lærkehaven Ullerødparken Perspektivering

235 237 247 257

Efterskrift Introduktion Enkle kontra komplekse strukturer Fleksible kontra adaptive planløsninger Volumenelementer kontra fladeelementer

268 271

Datamateriale Litteratur

106 107

indledning

Indledning At bygge med øje for fremtiden Med titlen ”At bygge med øje for fremtiden” ønsker vi at rette fokus mod to af de problematikker, som udgør omdrejningspunktet i denne bog: For det første bæredygtighedsspørgsmålet, der må siges at være en af de væsentligste udfordringer, som byggeriet står overfor i dag. Hvordan kan vi bygge huse, som skaber grundlag for ansvarlig brug af jordens ressourcer og dermed sikrer fremtidsbetingelserne for de kommende generationer1?

For det andet en forståelse af en bygning som en levende organisme, der skal kunne udvikle sig over tid og tilpasse sig nye beboeres ønsker og behov. Det andet spørgsmål lyder således: Hvordan kan vi indlejre et bredt spektrum af fremtidige anvendelsesmuligheder i de huse, vi bygger i dag?

Vi vil argumentere for, at de to problemstillinger er indbyrdes forbundne, og at større fokus på bygningens samlede levetid og dens evne til at optage nye funktioner er en vigtig nøgle til at skabe bæredygtige byggerier, hvor det teknologiske, det adfærdsmæssige og det ressourceansvarlige er bundet sammen ved hjælp af et bevidst arkitektonisk greb.

Ambitionen med denne bog er at rette blikket mod de udfordringer, som den danske byggesektor står overfor i dag, hvor nye krav til bæredygtige løsninger møder en øget grad af industrialisering af byggeprocessen. Hvordan sikrer vi, at resultatet af dette møde bliver helhedsorienterede arkitektoniske løsninger af høj kvalitet, hvor hele bygningens levetid er tænkt ind?

Vi vil præsentere en række analyser af konkrete byggerier, der tager udgangspunkt i dette spørgsmål. Disse analyser er inddelt i to serier af casestudier.

Udgangspunktet for den første serie af casestudier er et historisk tilbageblik på en række boligbyggerier med markante arkitekturvisioner fra den første industrialiseringsbølge i 1960’erne og 1970’erne. Hvad kan vi lære af historien, og hvordan kan vi undgå at gentage nogle af de samme fejltagelser, som blev foretaget dengang? Selv om den første industrialiseringsbølge adskiller sig fra den virkelighed, vi står overfor i dag, er det værdifulde erfaringer, vi kan høste ved at se på intentionerne bag datidens byggerier og studere, hvordan de har udfoldet sig over tid. Hvilke af de oprindelige visioner holdt, og hvilke har ikke været i stand til at udvikle sig med tiden? I de analyser, hvor dette spørgsmål er belyst, nærmer vi os kernen i problematikken ved at bygge i en virkelighed under konstant forandring.

8

Omdrejningspunktet i den anden serie af casestudier er et nyt blik på nutidens industrialiserede boligbyggeri gennem udviklingen af et analyseværktøj. Det anvendes til at kortlægge de muligheder, som ligger indlejret i bygningen som konstruktiv, typologisk og rumlig struktur, og til at diskutere dem i forhold til både nutidens og fremtidens behov. Gennem analyser af en bred vifte af nyere boligbyggerier (2004-2010) demonstreres analysemodellens potentiale til at tydeliggøre de muligheder og begrænsninger, som forskellige konstruktive løsninger rummer. På denne baggrund er det muligt at drøfte en række grundlæggende problematikker i forhold til nutidens byggeprocesser og –produkter, og derved tegne et billede af de væsentligste udfordringer i forhold til at bygge bæredygtigt nu og i fremtiden.

Bæredygtighed

Arkitektur Adfærd

Teknologi

Visioner i det industrialiserede boligbyggeri fra 1970 til 2011 Udgangspunktet for begge serier af casestudier har været en forståelse af et bygningsværk og den byggeproces, det er opstået gennem, som et samspil mellem en række socialt og kulturelt forankrede intentioner og den valgte byggeteknik. Intentionerne bag byggeriet tegner en særlig vision, et særligt mål for byggeriet, mens byggemetoden og de valgte konstruktionsløsninger danner midlet.2 Et byggeri bliver på den måde et udtryk for en kobling mellem de tanker og ideer, der præger en konkret tidsperiode og de byggetekniske muligheder, som er til rådighed.

at bygge med fremtiden for øje | indledning | 9

I casestudierne har vi rettet et særligt fokus mod det industrialiserede boligbyggeri fra den første industrialiseringsbølge, der begyndte i 1950’erne, og til i dag, hvor byggeriet atter underlægges en øget industrialisering – også kaldet nyindustrialisering. Det er et begreb og en produktionsproces hentet fra produktindustrien og bygger på avanceret computerteknologi og nye forretningsmodeller.3 Når man ser på udviklingen over tid fra de første industrialiserede byggerier i 1950’erne og til i dag, ses en markant udvikling både i de visioner om en bestemt måde at leve på, som ligger bag byggerierne, og i de anvendte byggemetoder og konstruktionsprincipper. Vi har valgt at understrege dette ved at give de to serier af casestudier titler, som refererer til visionerne bag de valgte byggerier, der repræsenterer to tidsperioders forskellige måde at definere det at bygge boliger på.

Første industrialiseringsbølge – At bygge til fællesskabet Fra 1950’erne og frem til slutningen af 1970’erne ser man en lang række nye store boligbebyggelser skyde op i forstæderne omkring København og i de større provinsbyer. De fleste af disse byggerier blev bygget efter industrielle principper med brug af præfabrikerede elementer (oftest beton) til både den bærende konstruktion og til facaderne. Disse elementer blev ofte hejst på plads af store kraner, hvilket har givet byggerierne tilnavnet kransporsbyggerier. Hensynet til logistikken i den industrialiserede byggeproces gjorde i mange tilfælde, at bebyggelserne blev udformet som lange boligblokke med ensartede facader. I dag forholder mange sig meget kritisk til disse byggerier, der kan fremstå monotone og kedelige. Udviklingen af de mange store bebyggelser udspringer af en række idealistiske visioner om at skabe gode boligforhold til almindelige borgere. Bebyggelserne indeholdt ofte få lejlighedstyper, hvilket skabte ringe variation af boligformer i byggerierne, men som til gengæld minimerede antallet af forskellige byggeelementer og dermed fulgte den logik, der prægede den første industrialiseringsbølge, hvor gentagelsen af de samme elementtyper var kernen i produktionsapparatet.4 I slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne opstår nye ideer, der præger måden, man strukturerer og tænker bebyggelserne byggeteknisk og socialt. De udvalgte cases i den første serie af studier repræsenterer denne tendens, hvor man ser en interesse for at diskutere og skabe nye rammer for fællesskabet i den enkelte bebyggelse og nye boligtyper, der sikrer beboerne både privatliv og muligheden for at etablere sociale relationer. Opfyldelsen af disse visioner muliggøres af en udvikling inden for det byggetekniske og konstruktive felt, der betyder at nye konstruktionsspænd og dermed nye rumstørrelser og planløsninger kan udformes. Der er således en tæt kobling mellem udviklingen af udviklingen af nye løsninger inden for det teknologiske felt og fremkomsten af nye boligformer.

10

Nyindustrialiseringen – At bygge til individet Hvor den første industrialiseringsbølge var domineret af en logik, der knyttede sig til gentagelsen af få elementtyper i en form for masseproduktion, udgår nyindustrialisering fra en moderne teknologiforståelse, hvor produktionsapparatet er mere fleksibelt og kan tilpasses individuelle behov. Nyindustrialiseringen rummer per se et ønske om rationalisering og en effektivisering af byggebranchen ved en udnyttelse af højteknologiens potentialer, andre organisationsformer blandt rådgivere, leverandører og entreprenører samt etablering af nye forretningsmodeller.5 Dette har ført til fokus på systemleverancer og udvikling af integrerede løsninger, der knytter sig hertil, ligesom forskellige koncepter for billigt boligbyggeri af præfabrikerede moduler, især inden for det lette byggeri, har vundet frem. På overordnet niveau betyder det en udvikling hen imod større samlede løsninger, tekniske såvel som forretningsmæssige f.eks. i form af: integrerede bygningsdele, hele bygningsvolumener eller totalleverance-koncepter.

Der hersker ingen tvivl om, at en sådan teknologifokuseret og markedsdreven udvikling har konsekvenser for helhedsorienterede arkitektoniske løsninger og dermed også for arkitektens rolle.6 En øget nyindustrialisering af byggeriet medfører ændrede økonomiske incitamentsstrukturer og vil påvirke både byggeprogram, ansvarsfordeling, projektvilkår og fremstillingsformer.

Ligeledes vil produktsortimentet, de byggetekniske løsninger og ikke mindst variationsmuligheder i forhold til kontekst og brugerbehov følge andre logikker og beslutningsprocesser end dem, vi tidligere har kendt i dansk byggeri.

Udfordringen bliver her at koble mulighederne i principperne bag nyindustrialiseringen med fremherskende visioner om meget individuelle boligløsninger, der beskrives som en af de væsentligste kendetegn ved det senmoderne samfund.7 Et anden påvirkende faktor er diskussionen om bæredygtighed, hvor vi ser en øget miljø- og ressourcebevidsthed i den brede befolkning og på politisk niveau.8 Mærkbare globale klimaforandringer og stigende energipriser har yderligere forstærket denne tendens, hvor især energiforbrug og CO2-udledning er i fokus. Et vigtigt fokus i den anden serie af casestudier er derfor at diskutere, hvordan det bliver muligt at koble nyindustrialisering som middel med bæredygtig og individualiserede løsninger som mål.

Teoretisk ramme Vi vil her præsentere nogle af de teorier og begreber, som danner rammer om casestudierne. Enkelte af begreberne bruges meget aktivt i analyserne, hvorimod de øvrige danner den teoretiske baggrund, som vi taler ud fra. Der er derfor tale om en kort introduktion til en række overordnede begreber og

at bygge med fremtiden for øje | indledning | 11

problematikker. En mere præcis gennemgang af rammen om selve analysen i casestudier findes i afsnittet om fremgangsmåde i de to serier af casestudier.

Mulighedsfelter (Affordances) En vigtigt begreb, som vi særlig bruger i den anden serie af casestudier, er mulighedsfelter. Vi har udviklet denne betegnelse ud fra ordet ’Affordance’, der er hentet fra økologien. Begrebet bygger på psykologen James J. Gibsons forsøg på at beskrive perceptionen af vores omgivelser gennem en økologisk optik, som han præsenterer i bogen ”The Ecological Approach to Visual Perception” (1986). I arbejdet med at udvikle affordancebegrebet har Gibson søgt at gøre op med den traditionelle opfattelse af forholdet mellem mennesket og det miljø, som omgiver os i hverdagen. Han argumenterer for, at den betydning, som en ting får, ikke dannes gennem en indirekte perception, men derimod i et direkte møde mellem tingen og mennesket. Indirekte perception betyder, at et objekts betydning opstår gennem genkendelse og erindring hos den person, som står over for det. En tings mening opstår derfor gennem en opdragelsesproces, hvor vi som mennesker lærer en tings betydning og mening, så vi er i stand til at genkende den, når vi møder de pågældende ting. Når Gibson taler om affordance og direkte perception, argumenterer han for, at et objekts betydning hverken er forankret udelukkende i menneskets erindring eller i det fysiske objekt, betydningen opstår derimod i mødet mellem dem.9 Både objektet og den enkeltes erfaringer bidrager til at skabe tingenes mening. Objektet er ikke en passiv størrelse, vi som mennesker tillægger betydning, men en aktiv medspiller i denne proces. Den giver (afford) en mulighed for en betydning, som vil blive mødt forskelligt afhængig af, hvilken situation (tid og sted) og hvilken person (kultur) som møder den.

Nøglen til at forstå de muligheder, som vi tilbydes af vores omgivelser (omgivelsernes affordances), er vores evne til at aflæse deres bestanddele for derefter at kunne indlæse dem i en konkret situation. Her bliver en bygningsstrukturs gennemskuelighed en vigtig nøgle til at komme i dybden med denne aflæsning. Gibson pointererer, at et objekts affordance er konstant og uafhængigt af omgivelserne perception. Et objektet tilbyder således konstant de samme muligheder, da de er forankrede i selve dets opbygning og struktur.

Det kan hverken tilbyde mere eller mindre end det, som det er.10 At kunne forstå en bygningsstrukturs sammenhæng og opbygning åbner op for muligheden for at interagere med denne, samt at udvikle og omforme den. Det kan bevirke en kreativ proces, hvor de muligheder, som er indlejret i bygningsstrukturen, kan anvendes til at transformere den til noget nyt, alt afhængig af den proces, den er del af. Denne måde at aflæse og diskutere potentialerne

12

i en konstruktiv struktur, knytter efter vores mening an til begrebet tektonik inden for arkitekturen, som vi vil præsentere i det følgende afsnit.

Tektonik I bogen ”Studies in Tectonic Culture: The Poetics of Construction in Nineteenth and Twentieth Century Architecture” (1995) genintroducerer den britiske arkitekt og teoretiker Kenneth Frampton begrebet tektonik i en moderne kontekst. Frampton bygger videre på et begrebsapparat udviklet inden for tysk arkitekturteori i perioden fra 1830 til 1860 af navne som Karl Otfried Müller, Karl Bötticher og Gottfried Semper. I sin bog argumenterer Frampton for, at tektonikken er en essentiel del af arkitekturen, som ikke knytter sig til en bestemt tidsperiode eller stil. Bygningens konstruktive struktur og dennes fremtræden skal derimod ses som et element på højde med og ikke mindst i samspil med arkitekturens øvrige dimensioner så som form og rum. Frampton taler om den poetiske dimension i bygningens struktur som en udnyttelse af det ekspressive potentiale, der ligger i at bruge selve konstruktionen og dens fremtræden til at styrke og berige den sanselige og rummelige oplevelse af arkitekturen. Måden, hvorpå en bygning er struktureret og sammensat, er ikke bare ubetydelige byggetekniske detaljer, som ligger under for ønsket om et bestemt formmæssigt udtryk. Byggeteknikken er derimod selve kernen i arkitekturens fremtræden og med til at skabe den betydning, som er forankret i bygningen.11 Tektonikken bliver således en undersøgelse og forståelse af de særlige potentialer, som forskellige typer materialer og samlingsprincipper rummer. Dette i et forsøg på at skabe en samlende helhed, hvor det, der gør de udvalgte løsninger særlige, er måden, hvorpå de forløser materialernes potentialer i den konkrete sammenhæng.

Kernen i begrebet tektonik kan derfor beskrives som forholdet mellem konstruktionen og den betydning, som den genererer. Dette har den danske arkitekt og teoretiker Anne Beim beskrevet i sin bog ”Tektoniske visioner i arkitektur” (2004). Her pointeres det, at bygningen kommunikerer en bestemt betydning gennem dens særlige udformning, og dermed bliver brugerens (betragterens) tolkning af den konkrete bygningsstruktur selve nøglen til den betydning, som den generer.12 Denne definition ligger tæt op ad beskrivelsen af et objekts mulighedsfelt (affordance) i det foregående afsnit. Man kunne forene de to teorier og sige, ”at en bygning tilbyder, hvad den tilbyder, fordi den er, hvad den er”. Måden, disse tilbud / muligheder tolkes på, afhænger dog af brugeren og den konkrete situation, som vedkommende står i. Der er derfor ikke tale om direkte kommunikation, men derimod om en mere dynamisk udveksling, hvor betydningen opstår i selve mødet mellem bygningen (og dens tilbud af betydningsbærende elementer) og brugeren (og dennes erfaring og

at bygge med fremtiden for øje | indledning | 13

konkrete behov). Her bliver bygningsstrukturens aflæselighed en af nøglerne til at sikre en sammenhæng mellem på den ene side arkitektens intention og på den anden side brugerens tolkning. En forståelse af bygningens tektoniske dimensioner bliver på den måde identisk med en forståelse af byggeteknikkens og konstruktionens mulighedsfelt.

Arkitektonisk bæredygtigh byggeri af høj arkitektonisk kval = taget hensyn til Arkitektonisk bæredygtighed hvor der er menneskers sundhed og behov byggeri af høj arkitektonisk kvalitet , hvor der er taget hensyn til miljø og ressourcer menneskers sundhed og behov , – både under husets tilblivelse miljø og ressourcer og i forhold til dets senere brug og drif – både under husets tilblivelse genanvendelse og i forhold til dets senere brug og drift og genanvendelse

Arkitektonisk bæredygtighed Arkitektonisk bæredygtighed kan defineres som byggeri af høj arkitektonisk kvalitet, hvor der er taget hensyn til mennesker, miljø og ressourcer – både under husets tilblivelse og i forhold til dets senere brug, drift og bortskaffelse.13 I den aktuelle klima- og energidebat er der en tendens til at fokusere på udvalgte tekniske krav og løsninger14 frem for at få hele spektret af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser med. Det er ikke uproblematisk. I et økonomisk helhedsperspektiv kan eksempelvis opfyldelse af høje isoleringskrav og lavenergiløsninger vise sig at være en uhensigtsmæssig ensidig fokusering, hvis ikke også materialers livscyklus, arkitektoniske formgivning og sociale aspekter (adfærds- og brugsmønstre) tænkes ind samlet fra begyndelsen. Overordnet set kalder de aktuelle klima- og ressourceproblemer på helhedsorienterede integrerede løsninger frem for forskellige former for ’teknologifix’, som for eksempel overdrevne energispareløsninger, der forsøger at lappe på dårlig bygningsudformning eller uhensigtsmæssige bebyggelsesmønstre.

14

Genanvendelse I vores forståelse af bæredygtighedsproblematikken er et centralt spørgsmål i forhold til ressourceforbruget i byggeriet, hvordan man sikrer, at de materialer, som indgår i vore bygninger, kan genanvendes på en hensigtsmæssig måde. Enten den dag, bygningen skal nedrives, eller på det tidspunkt, hvor et enkelt bygningselement skal udskiftes på grund af slitage eller utidssvarende ydeevne. I sin ph.d.-afhandling ”Salvageability of building materials” (2009) fra NTNU argumenterer den norske arkitekt og forsker Anne Sigrid Nordby for, at fokus på en enkel sammensætning af byggematerialer og enkle samlingsdetaljer er afgørende for muligheden for at genanvende bygningsmaterialer. Nordby argumenterer for, at en bygning skal have en meget enkel byggeteknisk / konstruktiv sammensætning af få materialer, da dette styrker processen med at nedtage, sortere og genanvende det enkelte materiale.15­­ I forlængelse af dette understreger hun tillige, at det er nødvendigt med enkle samlingsprincipper, der gør det muligt at afmontere bygningskonstruktionerne nemt og uden brug af specialværktøjer. Sidst men ikke mindst, bliver nødvendigheden af konstruktionens aflæselighed fremhævet som værende af stor betydning for genanvendelsen af de tilstedeværende ressourcer. Dette opnås ifølge Nordby gennem en bevidst bearbejdning af de tektoniske aspekter i bygningskonstruktionen, kombineret med en fysisk mærkning af selve det enkelte bygningselement. Her ses den enkle, klart aflæselige konstruktion med demonterbare samlingsdetaljer som nøglen til at sikre et bæredygtigt flow af materialer, hvor alle bygningselementer kan genanvendes på en hensigtsmæssige måde.

De samme ideer og tanker går igen i bogen ”Cradle to Cradle – Remaking the Way We Make Things” (2002) skrevet af den amerikanske arkitekt William McDonough og den tyske kemiker Michael Braungart. Her er udgangspunktet at skabe cykliske fødekæder, hvor materialer genanvendes enten gennem naturlige økosystemer, hvor materialet bliver nedbrudt og omdannet til ny energi, eller gennem teknologiske genbrugssystemer, hvor industriens materialer, f.eks. metaller, omformes og genanvendes. For at sikre dette, skal vi ifølge bogen nytænke måden, hvorpå vi designer alle de produkter og strukturer, som vi omgiver os med. Alle elementer skal kunne skilles ad fra hinanden, så de forskellige materialer kan indgå i hver deres enten biologiske eller teknologiske kredsløb. I bogen nævnes ”monstrøse hybrider”, som en betegnelse for produkter, der består af en blanding af komponenter fra de to forskellige typer af kredsløb.16 For at undgå at skabe disse hybrider er løsningen enten at skabe produkter, hvor alle materialer kan indgå i det samme kredsløb, for eksempel produkter, der er 100% biologisk nedbrydelige og dermed omdannes til energi, eller at designe samlingsdetaljer, der sikrer, at alle de forskellige

at bygge med fremtiden for øje | indledning | 15

typer af materialer kan skilles fra hinanden. Her er argumentet det samme som hos Nordby: At det er vigtig at udvikle enkle løsninger, der gør, at demonteringen kan ske hurtigt og nemt uden brug af specialværktøjer og specialinstruktioner.

Bogens opbygning Bogen er inddelt i tre dele, der kan læses både som selvstændige enheder og som en samlet fortælling. Udover disse er der en fælles indledning i begyndelsen af bogen og en fælles litteraturliste, samt en fortegnelse over datamaterialet fra de forskellige cases sidst i bogen.

At bygge til fællesskabet – det industrialiserede boligbyggeri i perioden 1970-1980 Her præsenteres den første serie af casestudier der udgør et historisk tilbageblik, hvor vi ser på tre danske boligbyggerier fra 1970 til 1980. Byggerierne er alle tegnet af Fællestegnstuen og afspejler både en række interessante visioner for nye boligformer og en nytænkning af de konstruktive og byggetekniske løsninger. Delafsnittet begynder med en gennemgang af den valgte fremgangsmåde i casestudierne og afsluttes med en kort perspektivering, hvor de væsentligste pointer fra de tre cases trækkes frem og diskuteres i forhold til de udfordringer, nutidens byggesektor står overfor.

At bygge til individet – det nyindustrialiserede boligbyggeri i perioden 2004-2011 Den anden serie består af seks casestudier som udgør en bred vifte af nyere boligbyggerier, der er udvalgt således, at de repræsenterer forskellige byggeteknikker og byggeprocesser. Omdrejningspunktet er en særlig analysemodel, som er udviklet med henblik på at kortlægge de muligheder, der er indlejret i en bygnings konstruktive, typologiske og rumlige struktur. Analysemodellen er et værktøj til at forstå og diskutere de potentialer, som en given løsning rummer, og dermed at afdække, hvordan den kan indgå i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge. Delafsnittet indledes med en grundig gennemgang af den valgte metode og afsluttes med en diskussion af analysemodellens muligheder og de væsentligste tendenser på tværs af casene.

Efterskrift Bogens sidste del er en refleksion over tre centrale problematikker, der er vokset ud af materialet fra begge serier af casestudier. De tre emner repræsenterer de problemstillinger, som vi har fundet væsentlige i diskussionen af fremtidens byggemetoder. Denne del af bogen skal ses som en selvstændig diskussion, der rækker ud over casestudierne og tegner et billedet af de

16

udfordringer dansk byggeri og arkitektfaget står overfor i fremtiden. Delafsnittet er bygget op som tre selvstændige tekster, der dog alle følger den samme struktur. I diskussionerne perspektiveres materialet fra casestudierne ved at inddrage andre relevante bygningseksempler.

Noter 1 Denne måde at definere bæredygtighedsproblematikken på ligger i forlængelses af definitionen i FN-rapporten med titel ”Vores fælles fremtid” (også kendt som Brundtlandrapporten), som udkom i 1987. Her defineres bæredygtighed som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov.

2 En lignende teknologiforståelse finder man hos arkitekturteoretikerne Kenneth Frampton (Frampton 1995) og Marco Franscari (Franscari 1984).

3 Bygger på definitionen af begrebet i henholdvis Kvalitetsmål i den Arkitektoniske Designproces (Beim & Vibæk 2006) og Arkitektur & Mass Customization (Jørgensen 2007).

4 Ifølge beskrivelsen af den første industrialiseringsbølge i Bellahøj, Ballerup og Brøndby Strand – 25 år der industrialiserede byggeriet (Bertelsen 1997).

5 Nyindustrialisering blev omkring år 2000 introduceret som en fornyet tilgang til industrialisering som en mulig og attraktiv udviklingsretning af byggeriets produkter, processer og markedsmodeller. Projekt Hus (2001), Debathæfte 3, Ny Industrialise­ ring, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

6 “Byggeriets Fremtid”, (2000) Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporten drøfter den Byggepolitiske Task Force og fraværet af forskning og udviklingsressourcer inden for dansk byggeri. Ligeledes lanceres her for første gang begrebet: ’den industrielle arkitekt’. Etablering af Byggeriets Innovation/BUILDING.LAB har ligeledes været et konkret forsøg på at booste denne udviklingsvej i dansk byggeri. www.byggeriets­ innovation.dk 7 Den britiske sociolog Anthony Giddens beskriver i sin bog Modernitet og Selvidentitet – Selvet og Samfundet (1996) kendetegnene ved det senmoderne samfund. Her er en af væsentligste faktor individets behov for at skabe en selvidentitet gennem den måde, det lever på. Hverdagen bliver på den måde et refleksivt projekt, hvor vi gennem de valg, vi træffer, definerer, hvem vi er som personer både over for os selv og over for omverdenen.

8 Bæredygtig udvikling defineres internationalt som: ”en udvikling, der imødekommer nutidens behov, uden at gå på kompromis med fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov”. Begrebet stammer fra ”Agenda 21”, FN-konferencen om miljø og udvikling i 1992. Aftalens formål er: at fremme en bæredygtig udvikling globalt og lokalt. I ”Agenda 21” indgår tre slags bæredygtighed: økonomisk, social og miljømæssig.

9 Gibson definere begrebet således: ”Perhaps the composition and layout of surfaces constitute what they afford. If so, to perceive them is to perceive what they afford.

This is a radical hypothesis, for it implies that the “values” and “meanings” of things in the environment can be directly perceived. Moreover, it would explain the sense in which values and meanings are external to the perceiver. The affordances of the environment are what it offers the animal, what it provides or furnishes, either for good or ill .The verb to afford is found in the dictionary, but the noun affordance is not.

I have made it up. I mean by it something that refers to both the environment and the animal in a way that no existing term does. It implies the complementarity of the animal and the environment” (Gibson s. 127) 10 Gibson definere det således: ”The affordance of something does not change as the need of the observer changes. The observer may or may not perceive or attend to the affordance, according to his needs, but the affordance, being invariant, is always there to be perceived. The object offers what it does because it is what it is” (Gibson s.139)

at bygge med fremtiden for øje | indledning | 17

11 Frampton beskriver det således:”Without wishing to deny the volumetric character of architectural form, this study seeks to mediate and enrich the priority given to space by a reconsideration of the constructional and structural modes by which, of necessity, it has to be achieved. Needless to say, I am not alluding to the mere revelation of constructional technique but rather to its expressive potential. Inasmuch as the tectonic amounts to a poetics of construction it is art, but in this respect the artistic dimension is neither figurative nor abstract. It is my contention that the unavoidably earthbound nature of a building is as tectonic and tactile in character as it is scenographic and visual, although none of these attributes deny its spatiality” (Frampton s.

2) 12 Beim formulerer det således: ”Betydningsdannelse i konstruktion – arkitekturens tektoniske dimension – afhænger af, hvordan ’skaberen’ (arkitekten), såvel som ’betragteren’ (brugeren), opfatter og fortolker konstruktionen, og hvilken slags betydning (eller manglende betydning) de overfører til et arkitekturprojekts fysiske løsninger” (Beim s. 52) 13 Beskrevet i Beim, Larsen og Mossin (2002), Økologi og arkitektonisk kvalitet, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, København.

14 Det være sig forbedringer af eksisterende teknologier eller udvikling af nye, som støtter eller fastholder samme kvalitetsniveau for livsførelse.

15 Nordby beskriver det således: ”A limited material selection is desirable in order to encourage recycling: Simplicity in the material composition for each element, and also for the whole building, gives several advantages in the processes of deconstruction, sorting and reuse” (Nordby s.116) 16 McDonough & Braungart beskriver disse hybrider således:“Mountains of waste rising in landfills are a growing concern, but the quantity of these wastes – the space they take up – is not the major problem of cradle-to-cradle design. Of greater concern are the nutrients – valuable “food” for both industry and nature – that are contaminated, wasted, or lost. They are lost not only for lack of adequate systems of retrieval; they are lost also because many products are made what we jokingly refer to as “Frankenstein products” or (with apologies to Jane Jacobs) “monstrous hybrids” – mixtures of materials both technical and biological, neither of which can be salvaged after their current lives.” (McDonough & Braungart s. 98-99).

Stavneblokka Byggesystem udviklet med udgangspunkt i Salvageability-konceptet af Anne Sigrid Nordby, Kenneth Urdshals og Kristin Støren Wigum.

Foto: CINARK

18