Programansvarlig for Bosætning, Økologi & Tektonik: Anne Beim
Pelle Munch-Petersen / 2024
Forsknings- og innovationsforløb efteråret 2024: Magnus Reffs Kramhøft og Line Kjær Frederiksen
REDAKTION
Anne Beim, Astrid Juul Jørgensen & Jakob Ryle Tamstorf
BIDRAGSYDERE
Kandidatprogrammet BØT / Det Kongelige Akademi.
Vejledere: Nathan Romero Muelas, Jonathan Møller Larsen, Thomas Nørgaard, Nee Rentz-Petersen, Anita Lindholm Krak, Uffe Leth, Jørn Peter Kiesslinger, Mikala Læssøe Kirsebom, Simon Hald Hansen, Line Kjær Frederiksen, Magnus Reffs Kramhøft.
Arkitektstuderende: Julie Thomas Norén, Aslak Meyer, Luna Nora Parize, Anna Kejser Hansen, Liva Katrine Ohrhammer Christensen, Philip Mar Serejo, Katrine Nortorp, Kirstine Skydt Thorsen, Nora Johnsen, Isabella Eid Larsen, Rasmus Gade Nielsen, Fie Filippa Koll Svensen, Mariella Andrea BergumConteh, Philippe Rotshild Eisensøe, Victoria Claudia Svendsen, Kristin Cuhra, Bollette Victoria Burkrinski, Max Ferdinand Thomsen, Magnus Baarup Noe, Carl Emil Haslev, Mads Christian Hvidberg, Tobias Graham Nørland, Illuna Laura Skinnebach, Sylvester Bajda Østergaard Petersen, Amalie Westh Bennetzen, Mads Buus Sørensen, Katrine Elbæk Ditlev, Amalie Skjellerup Bang, Trine Junker Rasmussen, Jonathan Bashari og Esben Lindhe.
Nauticon indefra. Foto: Aslak Meyer, Anna Kejser, Julia Thomas Nóren og Luna Norre Parize.
OM IDÉKATALOGET: INTRODUKTION TIL BØT’S FORSKNINGS- & INNOVATIONSFORLØB 2024
Anne Beim
Med fokus på udvikling af designstrategier ved omdannelse i arkitekturen, under årstemaet: “Levetid - Klimaets Tektoniske og Kulturelle Fordring”, har 31 studerende på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi og Tektonik undersøgt kontorbyggeriet Nauticons potentialer for omdannelse. Byggeriet, som stod færdigt i 1991 og ligger i Københavns Sydhavn, står i dag til at blive revet ned. Undersøgelserne viser nye muligheder for en mere radikal omdannelse af bygningen; hvor både bygningens materialer, tektonik og rumlige egenskaber er blevet grundigt undersøgt. Det er blevet til 12 forskellige projekter og 2 publikationer. Denne publikation, Idékataloget - designstrategier for omdannelse af værdi i arkitekturen, viser et udsnit af de 12 projekters samlede materiale. Hvorimod den anden publikation, Værdisætning – Bilag til designstrategier for omdannelse af værdier i arkitekturen, sætter fokus på hvilke strategier de 12 projektgruppe har anvendt for at værdisætte Nauticon-byggeriet.
Inden for rammen af årstemaet, Levetid - Klimaets Tektoniske og Kulturelle Fordring, har studierne berørt spørgsmål som: Hvordan værdisætter vi eksisterende arkitektur, når vi skal inddrage en økologisk tænkning, der tager hensyn vores klima og natur? Og, hvordan omdanner vi den eksisterende arkitektur på måder, der ligeledes tager hensyn til vores klima, natur og kultur?.
Årets Forsknings- og Innovationsforløb sætter fokus på de mulige arkitektoniske løsninger, som man først opdager, når man har tid til at opholde sig i en bygning og forstå den grundigt. De studerende har undersøgt forskellige tilgange til værdisætning, byggetekniske udfordringer og strukturelle barrierer for omdannelse, som er med til at danne grundlag for strategier til at forme bygningens fremtidige liv.
Nauticon, som danner ramme om forløbet, er en ung bygning. Den repræsenterer det industrialiserede hverdagsbyggeri fra 1980/1990’erne, som vi endnu ikke helt har lært at holde af. Den er opført med et særligt formål, i en postmodernistisk tidsperiode med en særlig æstetik og med brug af mange ressourcer. Forslagene i publikationen peger på alsidige holdninger og forskelligartede fortolkninger, der dog har det tilfælles, at de forholder sig etisk velovervejet til stedets karakter og bygningsarv.
Et koncentreret forsknings- og innovationsforløb Som en del af 3. semester på kandidatprogrammet Bosætning, Økologi & Tektonik, har vi gennem de sidste otte år udviklet et særligt studieforløb kaldet, ”Forsknings- og Innovationsforløbet”. Forløbet er kun af 2 ½ måneds varighed og afsluttes med eksamen. Her er det ambitionen at knytte praksis, undervisning og forskning sammen på nye måder.
Formålet er at øve de studerende i:
• en eksperimenterende og undersøgende praksis
• at udpege problemstillinger i samarbejde med eksterne virksomheder
• at formulere selvstændige opgaver (def. en fri opgave inden for en afgrænset rammesætning)
• at arbejde sammen i mindre hold med systematisk research og udvikling af fysiske prototyper
• at udvikle selvstændige metoder og dokumentere processer og resultater
• at skabe noget der udfordrer status quo – der skubber til konventionel tænkning i byggeriet.
Det tilstræbes at de studerende arbejder tæt sammen med forskellige fagpersoner eller virksomheder i byggebranchen og med afsæt i aktuelle problemstillinger, udvikler konkrete designstrategier gennem dybe materialestudier, tektoniske 1:1 eksperimenter og forslag til nye arkitektoniske løsninger.
Dette års forsknings- og innovationsforløb har været et samarbejde mellem Det Kongelige Akademi –Arkitektur, Konservering og Design, Henning Larsen Arkitekter og Danica Ejendomme. Forløbet er udviklet af Magnus Reffs Kramhøft, erhvervs-ph.d.-studerende hos Henning Larsen og CINARK med fokus på transformation af eksisterende byggeri, i samarbejde med Line Kjær Frederiksen, cand. arch, ph.d. i design for adskillelse. Danica Ejendomme, som er en af Danmarks største ejendomsinvestorer og den nutidige ejer af Nauticon, har været sparringspartner og bistået projektet med faglig rådgivning. De har selv grundigt undersøgt mulighederne for en omdannelse af Nauticon byggeriet uden endnu at have fundet frem til en løsning.
Idékatalogets indhold og opbygning
Idékataloget følger en enkel struktur. Det er delt op i to hovedafsnit: Denne første del, som beskriver rammerne for semesterforløbet og de udfordringer og potentialer der knytter sig til omdannelse af de arkitektoniske værdier i Nauticon. Den anden, meget vigtige del præsenterer de studerendes forskellige undersøgelser og resultater, som er udviklet i forskning- og innovationsforløbet – illustreret gennem tegninger, billeder fra forsøg og forklarende tekster.
Ovenfor: Loftspaneler. Foto: Line Kjær Frederiksen Til højre: Gulvbrædder. Foto: Liva Katrine Ohrhammer Christensen, Katrine Lerche og Philip Mar Serejo
FAGLIG BAGGRUND OG REFLEKSIONER OVER FORSKNINGS-, OG INNOVATIONSFORLØB 2024
Magnus Reffs Kramhøft & Line Kjær Frederiksen
Hvordan bliver vi mere bevidste om de nyere eksisterende bygningers værdier og de potentialer, der er ved at genbruge? Hvordan kan denne indsigt bruges aktivt i bygningsomdannelser, der skal imødekomme nye relevante behov og samtidig tage højde for indgrebenes miljøpåvirkninger? Og hvordan lærer vi at tage os bedre af den fælles eksisterende bygningsmasse? Det har været de centrale overvejelser i dette års Forsknings- og Innovationsforløb, som har taget konkret afsæt i Nauticon, en eksisterende bygning fra 1990’erne. I forløbet har de studerende haft adgang til bygningen og, gennem konkrete analyser på stedet, lært den grundigt at kende. Det har været målet at forstå bygningens potentialer og begrænsninger, for på bedste informerede vis at kunne udvikle passende designstrategier for dens nye liv.
Nødvendigheden ved at bevare og genlære tidligere ressourcesyn I en tid, hvor vi ser et større fokus på klimamål og klodens ressourcer, er en stigende interesse for bevaring og omdannelse af eksisterende bygninger højst relevant.1 Byggebranchens andel af den globale CO2-udledning og påvirkning af klodens økosystemer kalder på mere bevidste strategier for, hvordan vi forvalter den bygningsarv vi har overtaget fra tidligere generationer. Vi skal lære at færdes mere sikkert - og etisk velovervejet – når vi transformerer den fælles eksisterende bygningsmasse. De bestående ressourcer og de indlejrede fortællinger skal findes, dyrkes, styrkes, og måske endda nyfortolkes.
Bygninger er altid blevet genbrugt af enten pragmatiske eller symbolske grunde. De anvendelige og bearbejdede byggematerialer var før i tiden ekstremt værdifulde og blev brugt om og om igen i skiftende bygninger, både ifm. reparationer og vedligehold, men også som materiale i nybyg. Først for 500 år siden voksede, i Europa, en ny forståelse af vigtigheden ved at bevare bygninger, som et samfunds kulturbærer og fortælling om de kulturelle udviklinger. Dette ledte et par hundrede år senere til konkrete teoretiske restaureringsholdninger om bygningsarv og stilhistorie. I 1918 blev bygningsfredningsloven vedtaget i Danmark, for at kunne beskytte de bygninger, der havde særlige arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige værdier, så de ikke ville ikke gå tabt for eftertiden.2 I dag er det nødvendigt også spørge til, hvordan vi kan værne om de bygninger, der ikke hører til en formel bevaringskategori, men som er en værdifuld ressource. Når der i dag tales om byggestop og bygningsbevaring, er det først og fremmest med klimakrisen som accelerator, men samtidig med en langt større bevidsthed om de historiske lag, byudvikling, kulturmiljøer, lokal forankring og styrken ved narrativer. Man fornemmer endda igen en snigende respekt for den fælles arv og fremtidens generationer.
“The buildings of the past are not ours. They belong to those who built them, and partly to all the generations of mankind who are to follow us.” (John Ruskin, 1880)
Skadeligt at omdanne bygninger uden nødvendig viden
Når vi hylder hvordan bygninger i dag bevares og omdannes til ny brug, som alternativ til nybyg og i
bedste mening, har vi dog tendens til at negligere, hvor stort et klimatryk det at (om)bygge medfører. I forsøget på at omforme eksisterende bygninger til at opfylde moderne energikrav og rumme de funktioner markedet dikterer, er der risiko for meget omfattende ombygninger med store mængder affald og tilsvarende forbrug af nye - ofte hybride/kemiske – materialer. Arbejdet med eksisterende bygninger er ikke ’gratis’ for hverken klimakonto eller bygningsarv. Særligt hvis indgreb og vurderinger ikke foregår i overensstemmelse med bygningens tektoniske og kulturelle fordringer, og med en forståelse for materialers og bygningsdeles levetider, lag og konstruktion.
“Interiors are flighty… Site is eternal… Structure persists and dominates… Skin is mutable.” (Stewart Brand, 1994)
Der er som oftest bred enighed om at bevare det ældre historiske byggeri. Det der tydeligt viser en historisk arv og detaljering, og hvor man oplever omhyggelig håndværksmæssig udførsel. Men hvordan håndterer vi det, der ikke formelt er bevaringsværdigt og hvor der ikke er brugt så meget tid og økonomi? Det, der måske allerede har gennemgået ændringer og levet et liv? Vi har endnu ikke helt forstået de værdier og muligheder, der ligger i at forbinde den nyere fortid med nutid. Der er derfor en risiko for at vi prioriterer forkert, når vi foretager de transformerende indgreb, der skal give bygningerne ny relevans.
Opgave med afsæt i stedet Forsknings- og Innovationsforløbet har taget udgangspunkt i kontorbyggeriet Nauticon, placeret ud til Københavns kanal ved Sjællandsbroen på Sluseholmen.
Byggeriet er fra 1991 og ejet af Danica Ejendomme. Bygherren har gennemført en ambitiøs ressourcekortlægning og har, med hjælp fra nedrivningsvirksomheden Tscherning, nedtaget både aptering og materialer med henblik på videresalg til andre byggeprojekter. Bygningen er ikke formelt set bevaringsværdig jf. SAVE-registret.
Forløbets underlæggende hypotese er, at der er bedre mulighed for at kunne afkode bygningens værdier, hvis man opholder sig på stedet i længere tid, går på opdagelse og udvikler et forhold til bygningen. Derfor har fysisk tilstedeværelse i bygningen været afgørende for forløbet. Derudover har de studerende undersøgt bygningens arv (brug, identitet, ressourcer, teknologi), dens kontekst og dens fremtidige virkelighed, levetid og potentialer, samt studeret det konstruktive system og den bagvedliggende logik og intention, for at lære hvordan man arbejder med bygningen og dens tektoniske idé.
I grupper har de studerende formulet en værdisætningsstrategi for Nauticon. Strategierne udtrykker et potentiale ved Nauticon, som grupperne har fundet særligt værdifuldt og har valgt at udarbejde et projekt omkring. På denne baggrund tager projektbesvarelserne stilling til balancen mellem de eksisterende værdier og det nye der tilføres med tanke på de samlede miljø-påvirkninger. Samtidig har de studerende reflekteret over graden af indgreb (vedligeholde, restaurere, renovere, transformere, genbruge, cirkulere, etc.) og vurderet hvor meget der skal til og hvor skal der sættes ind?
Dette har udmøntet sig i 11 meget forskellige projekter, som med hver deres vinkel forholder sig til nutidens industrielle virkelighed og processer og præsenterer en designstrategi med et specifikt fokus.
Nye tilgange formet af virkeligheden anno 2025 Fælles for alle projekterne er vurderingen af de eksisterende ressourcer som det absolut mest værdifulde ved bygningen. At bygningen allerede står der, har vist sig at være et afgørende parameter for alle grupper. Opførelsen af Nauticon har krævet omfattende råstofudvinding, forarbejdninger, energiforbrug og transport. Og det er netop disse krævende processer, der er mulige at undgå at gentage ved at genbruge så meget af den eksisterende bygning som muligt. Nogle grupper har udpeget specifikke materialer og bygningselementer til at have særligt potentiale og har foreslået en ny anvendelse på stedet eller i andre sammenhænge. Andre grupper har undersøgt hvordan det mindst mulige indgreb kan genoplive bygningens relevans. I projektbesvarelserne ses en ligelig fordeling mellem et forsøg på at ’redde’ Nauticon og at se materialerne som værdifulde ressourcer, der kan videreføres i andre bygninger.
Diskussioner i forløbet har kredset om en række tematikker, der rækker udover selve bygningen. Der er en tydelig problematisering af, hvordan markedstænkningen omkring bygninger - med økonomi som det altoverskyggende parameter - dikterer hvilke funktioner eksisterende bygninger skal tilpasse sig, i stedet for at
tilpasse funktionen meningsfuldt til bygningen. Samtidig har forløbet blotlagt at jura og lovkrav er med til at spænde ben, fremfor at fordre en positiv udvikling.
De studerendes analyser og besvarelser rummer ligeledes en undren over, at vi ikke tager os bedre af de bygninger, der allerede er bygget og sørger for at de forbliver relevante. Som samfund er vi ikke gode nok til at se potentialerne i noget, der ikke er skræddersyet til vores individuelle behov. Vi er låst i vores opfattelse af nødvendige faciliteter og rumligheder og sætter et (unødvendigt?) højt krav til komfort. Samtidig værdsætter vi ikke æstetikken, kvaliteterne og de vidtrækkende muligheder, som det nyere historiske byggeri rummer.
Tilsammen peger alt dette på at vi bør udvikle en dybere relation til de bygninger vi lever og arbejder i. Og omsorgsfuldt anerkende at bygninger ikke er statiske objekter, men at de har et liv og har brug for løbende involvering og indgreb, for at kunne forblive relevante og udvikle sig sammen med de mennesker, der bebor dem.
”Man erkender at al arkitektur… er involveret i et kontinuert historisk procesforløb, som uundgåeligt straks sætter i gang efter at bygningen er skabt.”
Interview med Udviklingsdirektør Lars Blegvad Danielsen for Danica Pension
af Magnus Reffs Kramhøft
Danica Ejendomme ejer bygningen Nauticon, som har været omdrejningspunkt for dette års Forsknings- og Innovationsforløb. Danica Ejendomme er et selvstændigt selskab under Danica Pension, der er et datterselskab i Danske Bank. Selskabet er en af Danmarks største ejendomsinvestorer og ejer en bred portefølje af eksisterende erhvervs- og boligejendomme, svarende til en værdi af 38 milliarder kr. Hovedformålet er at investere i fast ejendom for at sikre Danicas 800.000 pensionskunder et afkast. For at få bygherrens perspektiv belyst, har vi interviewet udviklingsdirektør, Lars Blegvad Danielsen, ansat i Danica Ejendommes afdeling for projektudvikling.
Hvordan sikrer I, at ejendomme i jeres portefølje bliver forvaltet på en bæredygtig måde?
Det fylder rigtig meget i alle vores beslutninger og overvejelser. Både i forhold til nybyg og renoveringer, sørger vi for at handle så bæredygtigt, som det nu engang er muligt for os. Det drejer sig bla. om de ting man kan gøre for at energioptimere og holde et lavt CO2-aftryk. Udviklingen i krav der stilles og nye materialer går rigtig stærkt, så vi forsøger hele tiden at tilpasse os.
Hvorfor valgte I at lægge bygning til dette undervisningsforløb?
Det er jo de unge der skal drive samfundet videre i fremtiden. Jeg tror det er meget gavnligt for uddannelser, hvis det sker i tæt dialog med erhvervslivet og andre organisationer. Desuden er det også interessant for Danica Ejendomme, i forhold til at kunne forklare vores beslutning om at Nauticon skal nedrives. Det er der jo en grund til, og den forklaring vil vi gerne give de studerende. Det er nogle meget klare udfordringer vi har mødt. Vi vil gerne fortælle hvad det er for problemer,
der har gjort det svært at transformere bygningen til gode boliger, og give de studerende en forståelse for alle mellemregningerne.
Tror du at I som organisation kan blive inspireret af et forløb, som det de studerende har været igennem?
Når vi sidder i den slags processer, skal vi være opmærksomme på at eksempelvis studerende kan have værdifulde tanker og perspektiver – særligt i de indledende faser kan det give noget. Men de særlige komplekse problemstillinger, fx med støj på udearealer, som har været gældende i det her projekt, ville vi nok ikke kunne få realistiske løsninger på.
Hvad har været det mest interessante ved Nauticonbygningen for Danica Ejendomme?
At vi ikke skal transformere for transformationens skyld, men fordi det giver mening. Hvis der er for mange uoverstigelige benspænd, er det ikke en god idé.
Hvad ser du af kvaliteter i bygningen?
Kvaliteten ligger i at bygningen er opført. Man er derfor forpligtet til undersøge alle muligheder for genanvendelse eller transformation før man beslutter at nedrive. Bygningen har en del imod sig, som gør det svært at transformere - den har bærende facader med små vinduesåbninger, lav etagehøjde, begrænset kælder, en ufleksibel placering af trappekerner og ingen afskærmning af udendørs opholdsarealer mod bla. vejstøj.
Ser du en generel modstand i bygninger fra den tid?
Nej, overhovedet ikke. Der var stor vilje til at forsøge at transformere bygningen med en arkitektkonkurrence og et 6 måneders intenst forløb med rådgivere for at afdække muligheder og udfordringer
Er det svært at finde aftagere til bygninger, der sætter fokus på renovering og genbrug?
Ikke umiddelbart, men det kan være udfordrende at slutbrugeren stadig er forbeholden over for eksempel genbrugsmaterialer. De kan blive overraskede over udtrykket og at der måske er misfarvninger i genbrugslofter eller gamle sømhuller i brugte gulvplanker.
Er det nødvendigt at acceptere et helt andet udtryk eller en anden æstetik?
Ja, til en vis grad. Men netop nu kører vi jo også lidt på den grønne bølge, hvor det har værdi at fremvise og lade det være synligt. Måske skal vi bare genbruge fordi det er mere bæredygtigt og så bruge lidt ressourcer på at spartle og male det til et acceptabelt niveau. Så har vi gjort det rigtige. Ikke for at vise det frem, men fordi det understøtter den grønne udvikling.
Har I så lært noget af Nauticon-projektet?
Det synes jeg helt klart. Ud fra mit eget perspektiv har jeg i hvert fald. Det er ret tydeligt, at der er behov for tidligt at afdække de grundlæggende forudsætninger, før der gås videre i processen. Det er vigtigt tidligt at få afdækket hvilke udfordringer eksisterende bygninger giver os i forhold til nybyg, hvor vi kan tilpasse design løbende til de krav og ønsker der er til bebyggelsen. Det er specielt i forhold til støj og akustik, brandforhold, affaldshåndtering, placering af depoter for boliger og lign. Der er behov for en ordentlig analyse og løsninger på det grundlæggende. Vi skal kortlægge hvad bygningen egentlig kan. Og så kan vi bagefter kigge på om den skal være gul, grøn eller blå, pudsede facader, murværk osv. Jeg ved godt, at det er de lidt kedelige emner, men man bliver simpelthen nødt til at tage fat i de kedelige ting og få dem belyst. Det kan jo i første omgang bare være en simpel risikoanalyse af de forskellige problematikker.
Hvilke systemer eller lovkrav kunne du godt tænke dig blev ændret eller tilpasset, så det blev nemmere at håndtere eksisterende bygninger?
Både Bygningsreglementet og lovgivning i øvrigt, herunder kommunernes særlige tolkninger. Der bør kigges på alle de regler der vedrører bygningstransformationer. Der er nødt til at kunne dispenseres for flere forhold, som ikke kompromitterer sikkerhed med bla. brand og tilgængelighed. Et eksempel kunne være at tillade depoter i boliger ved transformation af erhverv til bolig, hvor der ikke er det nødvendige kælderareal.
Tror du branchen og Danica kommer til at håndtere de eksisterende bygninger på nye måder om 5, 10, 25 år?
Ja – det er vi tvunget til. For nogen bygninger vil det være mere oplagt at se en transformation, end med andre. Der er ikke nogen tvivl om, at alle jo kan se sig ind i transformation af et gammelt pakhus. Den gamle bygningsmasse var jo også mere grandios, med større vinduer, højt til loftet og flere detaljer. Men så kigger man på 80’er byggerier, som generelt har meget imod sig, med for lidt dagslys og tunge konstruktioner. Den giver os ikke så meget at arbejde med. Og det er bare ikke så ligetil at få noget godt ud af det. Jeg må dog indrømme at jeg bliver overrasket en gang i mellem over hvor meget man alligevel kan få ud af noget vi normalt ikke ser værdi i. Pludselig er der noget der fungerer, noget der er omdannet til brugbare funktioner og spændende områder, som jeg aldrig havde troet muligt.
Test med eksisterende materialer. Foto: Iluuna Skinnebach og Tobias Gramhald-Nørland
KLIMAFRISER
LIVA KATRINE OHRHAMMER CHRISTENSEN, KATRINE LERCHE DAA NATORP & PHILIP MAR SEREJO
Nauticons historie illustrerer, hvordan bygningers skæbne ofte afgøres af markedskræfter og økonomisk logik, selv når de er vedligeholdt og funktionelle. Dette er problematisk i en tid, hvor klimakrisen kræver, at vi genovervejer vores tilgang til bygninger og ressourcer. I vores projekt undersøger vi, om ornamentik kan give bygninger med lav værdi som Nauticon nyt liv. Vi arbejder ud fra hypotesen, at bygninger med mere ornamentik har lavere risiko for nedrivning, og undersøger ornamentikkens kulturelle, æstetiske og materialemæssige værdi som en nøgle til at bevare og genopfinde bygninger eller materialer.
Historisk har ornamentik spillet en vigtig rolle i arkitekturen, mens moderne byggeri ofte præges af standardisering og en nedprioritering af ornamentik. Fra Nauticon har vi udvalgt tre materialetyper – parketgulve af merbau-træ, galvaniserede ventilationsrør og perforerede akustikplader af gips – som findes i store mængder, men har begrænset potentiale for genanvendelse. Gennem både håndværk og maskinel bearbejdning som laserskæring, cnc-fræsning og vinkelslibning udforsker vi materialernes æstetiske og narrative potentiale.
Gennem bearbejdningen fremkalder vi de æstetiske potentialer og kvaliteter i de ellers værdiforladte materialer. På samme tid arbejder vi med ornamentikkens mulighed for at fortælle historier og har fundet særlig inspirationen fra Ragnarok-frisen, hvor visuelle paralleller til nutidens klimakatastrofer som stormflod, skovbrande og tørke skaber en stærk fortælling. Vi tildeler hvert materiale en tematik og et element: træ repræsenterer ild og skovbrand, metal symboliserer vand og stormflod, mens gips står for luft og tørke. Disse motiver udvikles i krydsfeltet mellem figurative fortællinger og abstrakte mønstre.
De ornamentale elementer placeres i Nauticons eksisterende kontekst og fremhæver ikke blot de dekorative potentialer i de ellers værdiforladte materialer; den bliver også bærer af fortællinger om klima, ressourcer og genanvendelse. Vi ser ornamentik som en mulighed for at fremhæve materialers kvaliteter på og skabe identitet i en byggebranche der i stigende grad er præget af en ensrettet standardisering. Og vi overvejer om ornamentikken måske kan åbne op for en arkitektonisk praksis, hvor omhu, materialer og fortællinger spiller en central rolle i at sikre en bæredygtig fremtid.
Samling af forskellige bearbejdningsmetoder på træ, metal og gips.
MATERIALE TEMATIK/FIGURATIVE FORTÆLLINGER
Friser i skala 1.1: trægulv, ventilationsrør og gipsakustikloft
Friser i kontekst både inde i og uden på Nauticon
Gipsfriser i kontekst
DAGSLYS I NAUTICON
DAGSLYS I NAUTICON
– et fænomenologisk
studie
NORA JOHNSEN, ISABELLA EID LARSEN OG KIRSTINE SKYDT THORSEN
Prosjektet tar utgangspunkt i kontorbygget Nauticon, som ligger ved Sjællandsbroen på Sluseholmen i København. Bygget, som stod ferdig i 1991 og eies av Danica Ejendomme, skal rives for å gi plass til boliger og næringslokaler. Opprinnelig var planen å transformere bygget, men logistiske og offentlige krav gjorde, ifølge byggherren, riving nødvendig. Bygget er ikke verneverdig, men består likevel av store mengder verdifulle ressurser. Av den grunn er prosjektets overordnede mål å utvikle en strategi for hvordan eksisterende verdier kan ivaretas. En av årsakene til at bygget, ifølge byggherren, ikke kan omdannes til boliger, er at lysforholdene er for dårlige. Under et av våre første besøk i bygget kom vi over et rom hvor noen av vinduene var blitt skiftet ut. Vi kunne tydelig se at dette gjorde en stor forskjell for lysforholdene i det aktuelle rommet. Derfor besluttet vi oss for å undersøke hvilke parametere som kan bidra til å forbedre lysforholdene i en bygning. Vi arbeidet ut fra følgende spørsmål: Hvordan kan man skape store forandringer med små inngrep?
Vi vil sammenligne fenomenologiske undersøkelser fra modell-, lys- og fotostudier med tekniske data fra programmet “Daylight Visualizer” og beregninger.
Er det samsvar mellom de to undersøkelsesmetodene, eller finnes det konflikter? Målet er å utvikle et verktøy for hvordan man kan skape gode og balanserte dagslysforhold i en eksisterende bygning. Verktøyet vil bestå av en liste over parametere man kan justere for å påvirke dagslysforholdene.Innledningsvis i prosjektet bygget vi en utsnittsmodell av bygningen i skalaen 1:20. Utsnittsmodellen dannet grunnlaget for våre videre lysog fotostudier for å undersøke dagslyset i Nauticonbygget. I lysstudiet undersøkte vi en rekke parametere som kunne påvirke både dagslysforholdene og opplevelsen av rommet. Dette resulterte i en lang rekke fotoserier, som vi deretter analyserte for å identifisere de faktorene som hadde størst effekt. Til slutt kom vi frem til en liste over ulike parametere som påvirker lysforholdene og opplevelsen av rommet. Disse parameterne har vi gitt tre vurderinger: sanselig effekt, målbar effekt og størrelsen på inngrepet.
Gjennom vår undersøkelse av dagslys og vinduer har vi i tillegg funnet ut at det er mulig å skape lysforhold i Nauticon som både oppfyller bygningsreglementets krav til dagslys og fremstår som behagelige og tiltalende å oppholde seg i.
Fotos fra Nauticon. I Blokk D, på 2. sal er noen av de opprinnelige vinduer(bilde til venstre) blitt skiftet ut. Et bevis på at små inngrep, faktisk kan utgjøre en stor forskjell. Endringen, er nemlig enormt effektfull - både når det gjelder rom, opplevelse og lys.
Billede fra lysstudie ‘set-up’ i Dagslyslaboratoriet
I dagslyslaboratoriet har vi i fysisk model i skala 1:20 lavet en fotoserie af udsnit i Nauticon. Vi har i serien undersøgt, hvordan at den sanselige rumoplevelse og lys forandres når vi justerer på parametre som fx type af vinduesglas, rammetykkelse og farve på bagvæg. Vores erfaring var at selv de mindste justeringer gjorde mærkbar forskel.
UNDERSØGELSE AF EKSISTERENDE VINDUESRAMMER
Test i dagslysbaboratoriet af de eksisterende forhold i Nauticon. Det solafskærmende, 2-lags glas med en lystransmittans på 30 % giver et mørkt og dunkelt lys i rummet. Den sorte ramme er meget markant og den horisontale sprosse ‘provokerer’ øjet fordi den ligger i øjenhøjde.
UNDERSØGELSE AF NYE VINDUESRAMMER
Test i dagslysbaboratoriet undersøgelse af nye vinduesrammer, hvor vinduesrammerne er 40 mm og glasset har en lystransmittans på 72 %. Det øger kvaliteten af dagslyset i rummet. Når den vandrette sprosse er væk, opleves vinduet meget mere åbent. Der er ikke noget, der forstyrrer øjet og man får mere frit udsyn. Jo tyndere rammerne bliver, jo mere elegant og ‘fint’ bliver udtrykket i vinuduespartiet.
LANTERNEN I SYDHAVN
FIE FILIPPA KOLL SVENSEN, MARIELA ANDREA BERGUM-CONTEH & RASMUS GADE-NIELSEN
Industrien formede København fra midten af 1800-tallet og satte varige spor i byens identitet med arbejderkvarterer og industriområder som Teglværkshavnen og Sydhavnen. Nauticon symboliserer 90’ernes udvikling langs slusen, med andre store erhvervsbygninger og offentlige landemærker som Den Sorte Diamant og Havneparken på Islands Brygge. I kontrast til sine omgivelser ser vi resten af Sluseholmen, opført i 2008, som et mønster af sammenhængende karreer. Bydelen blev designet af den hollandske arkitekt Sjoerd Soeter og skulle skabe en historisk forbindelse til Københavns gamle centrum bygget i 1600- og 1700-tallet. Samtidig fungerer det som en videreførelse af hans erfaringer fra den kunstige boligøJava i Amsterdam.
Postmodernismens reaktion på modernismens strenge funktionalitet og enkelhed ses i Nauticons formsprog, der bryder med uskrevne regler og inkorporerer historiske referencer i moderne materialer. Nauticons dramatiske form – en kerne med ‘arme’, der skaber et geometrisk fokuspunkt – antyder antikke referencer. Og barokkens illusionistiske virkemidler ses i den ydre glasfacade, der giver et indtryk af en transparent facade, mens det indre fremstår som en neutral, funktionel kontrast med smalle
vinduesbånd, der giver lys. Nauticons postmodernistiske greb skaber dermed en dialog mellem fortid og nutid og kontrast mellem ydre form og indre funktion.
Danica Pensions beslutning om nedrivning og nybyggeri, bør derfor genovervejes. I lyset af bygningens kulturhistoriske og arkitektoniske værdi samt det betydelige ressourceforbrug, som en nedrivning og nybyggeri ville kræve, vurderer vi, at Nauticon bedst tjener København som et bevaret og vedligeholdt vartegn på områdets udvikling og identitet.
I dette projekt har vi forsøgt at arbejde videre med Nauticon og undersøgt hvad der skal til for at gøre Nauticon relevant som en kontorbygning anno 2025. Bygningens potentialer er blevet undersøgt og bearbejdet gennem fire skalaer og fokuspunkter, Atmosfære, Fællesskab, Flow og Mødet med området. Disse fire fokuspunkter har været drivkraften bag den nye tilbygning, som skal fungere som en slags lanterne for området.
Udvalgte fotos fra Nauticon
Visualisering af den nye tilbygning - aftenlys.
PLANTEGNING MED TILFØJELSE AF DEN NYE TILBYGNING
Skitse
TVÆRSNIT / DEN NYE TILBYGNING
MINING NAUTICON
MINING NAUTICON
PHILIPPE ROTHSCHILD EISENSØE, VICTORIA SVENDSEN OG KRISTIN HOLTEDAHL CUHRA
Dagens måde at producere beton på, kræver store indgreb i vores naturlandskab og havmiljø. Ressourcerne vi bruger til produktionen er ikke fornybare og udtømmelige, hvilket betyder at vi på et tidspunkt vil løbe tør for dem. Tempoet i industrien giver ikke meget tid til at opfinde nye måder, hvorpå man kan genbruge disse råstoffer. Betonaffald som ender i vejfyld vil blive forurenet med kemikalier og kan derefter ikke indgå i en fornybar cyklus.
Vi forestiller os en verden, hvor ressourcerne er knappe og beton dermed får en høj værdi. Hvordan vil man da anskue betonens rå udtryk. Kan det være smukt eller til og med skønt, da det bærer på en historie og tyngde og værdi?
Beton alene står for 8% af det globale CO2-udslip. Flere verdensmål understøtter vigtigheden af at udvikle nye metoder, hvorpå vi kan udvikle beton. Der er anslået at være 22.000 - 23.000 tons beton i Nauticons råhus, men alt dette står til knusning og deponering.
Vi foreslår med vores projekt at genbruge de eksisterende betonelementer fra bygningerne som nedrives, for så at
inddrage dem i en fornybar cyklus, altså at upcycle betonen. Vi tager udgangspunkt i monolitterne, græsk/latin for stenblok, som er løsgjort fra et større fjedstykke. I dette tilfælde storre stykker bærende indervæg, som er klippet fri fra råhuset og hejset ned til jorden (det er her vi griber ind, inden knusning og bortkørsel).
Hvordan behandler man støbt beton, et materiale som er kendt for at være en flydende sten, når den bliver fast?
Beton kan have høj styrke, stabilitet, lydisolerende egenskab og brandsikkerhed under de rigtige omstændighder.
Beton kan også fungere som termisk masse, altså optage varme når det er vamt, og frigive den, når det er koldt.
Med udgangspunkt i de stædigt iboende kvaliteter og styrker betonen har, ser vi på Nauticon som en ‘mine’, eller et stenbrud, hvor vi kan høste materialer. Derfor har vi også ladet os inspirere af maskiner, man bruger i sådan en process. Derfor foreslår vi en fremgangsmåde, hvor man saver monolitten til en håndterbar størrelse, som samles med beslag, hvilket gør dem adskillelige, så de kan bruges igen i en ny kontekst i næste cyklus.
Maskiner på pladsen
Monolit sten
Rester og støv Støbning Sten Et opskaleret, genanvendeligt produkt
Testforsøg med opskæring af betonelement
EKSPERIMENTERNES
STAMTRÆ
Eks per ime n ternes stamtr æ
Nauticon
Nauticon
Nedrivning
Nedrivning
Restbeton
Restbeton
Huldæk
Huldæk
Betonelementer
Betonelementer
Armeringsjern Sand Grus Monolitter
Genstøbning
Genstøbning
Genbrug og genanvendelse
Genbrug og genanvendelse
Ressourcespild Monoliter
Byggeblokke
Byggeblokke
Ressourcespild
Mørtel
Bearbejdning
Bearbejdning
Kalkmørtel
Samlingsprincipper
Beslag
Samlingsprincipper To Grus Sand Armeringsjern
Ubearbejdede sider
Ubearbejdede sider
To ubeskårne sider
Skæring af samlinger
Skæring af samlinger
En ubeskåret side
Indfresede stålbeslag
Indfresede stålbeslag
Enkeltknogle
Stående forskudt
Stående Slids forudt
Dobbeltslids
Beslag i træ og stål med simple sten
Beslag i træ og stål med simpel sten
Pladee med dyvler
Plader med gevind (forskudt)
Plader med gevind
Beslag
Beslag
Genstøbning
Genstøbning
Kortlægning af rå sider og perfekt støbning af mellemrum
Enkeltknogle stående
Enkeltknogle m/kobling
Enkeltknogle m/kobling
Skjult anker
Simpelt enkelt
Simpelt enkelt
H dobbel
H trippel
H trippel
Indfresede stålbeslag af armeringsjern
Indfresede stålbeslag af armeringsjern
Beslag i stål med simpel sten
Beslag i stål med simpel sten
V-A stående
Hyldeholdere
Lodret armeringsjern
Y-beslag
6’er-beslag
Støbte modulære betonsamlinger
Støbte modulære betonsamlinger
Svalehale
Indre cylinder I-samling
Indre firkant
mellemrum
Slids
KORTLÆGNING AF EKSPERIMENTER
Brand
Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed Bearbejdning
Brand Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed
Bearbejdning
Brand
Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed Bearbejdning
Brand
Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed
Bearbejdning
Brand Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed Bearbejdning
Mørtel
Ubearbejdet flader
Skæring af samling
Støbte modulære betonsamlinger
Indfræset stål beslag
Beslag i træ og stål med simpel sten
Indfræset stålbeslag af armeringsjern
Beslag i stål med simpel sten og kork
A.
B.
C.
D.
STABLING: I-BESLAG
Stålbelag som er lagt i fræsede spor i skåret betonsten
Evaluering
Æstetik
Bæreevne
Lyd
Adskillelse
Håndterbarhed
STÅLBESLAG: STJERNEBESLAG
Evaluering Brand
Bearbejdning Brand Æstetik
Stålbelag som er lagt i fræsede spor i skåret betonsten
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed
Bearbejdning
Bærende indervæg
Bærende indervæg Skillevæg
Bærende
Bærende ydrevæg
STABLING: V-A STÅENDE
Betonsten stablet med stålbeslag
Evaluering
Æstetik
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed
Bearbejdning
BETONBESLAG: I-SAMLING
samlet med vertikale kerner, støbt af restmateriale
Evaluering
Bæreevne
Lyd isolering
Adskillelse
Håndterbarhed
Bearbejdning
Bærende indervæg
Bærende indervæg
Skillevæg
Skillevæg
Bærende ydrevæg
Bærende ydrevæg
LUNCH BOX
BOLETTE VICTORIA BUKRINSKI OG MAX FERDINAND THOMSEN
Eksisterende sandwichelement
Vi har undersøgt genbrug af sandwichelementerne i Nauticon, som i sig selv indeholder over 3000 ton beton. Typisk bliver disse elementer nedknust, hvilket giver minimal CO2-besparelse. Vi har arbejdet med at tilpasse sandwichelementerne til moduler, for at gøre dem lettere at bruge i nye sammenhænge og for at øge elementernes genanvendelsesmuligheder. De forskellige muligheder vi ser potentiale i er følgende:
BÆRENDE FACADE
Vi har undersøgt brug af elementerne som bærende facader, hvor de nye mål på sandwichelementerne giver fleksibilitet til forskellige højder. Ved at ændre orienteringen af modulerne har vi skabt nye facadeudtryk og udnyttet betonens æstetik, samtidig med at vi har bevaret bygningens fleksible indre.
PUNKTBÆRENDE VÆG
Elementerne kan også bruges som punktbærende vægge, hvilket fordeler bæreevnen mellem facaden og det indre. Deres højde på 4,5 meter muliggør rumlige stueetager, eller de kan tilpasses efter andre behov. Denne løsning giver stor fleksibilitet til fremtidige ændringer i bygningens funktion.
LEJLIGHEDSSKEL
Som lejlighedsskel opfylder sandwichelementerne allerede kravene til både brandsikkerhed og lydisolering. Modulerne kan enten anvendes rå for et industrielt udtryk eller overfladebehandles med puds, maling eller polering for at kunne tilpasse rummets funktion og behov
TERRÆNDÆK
Vi har også set på muligheden for at bruge modulerne som terrændæk. Med en trykstyrke på ca. 40 kN opfylder de kravene til boligers terrændæk. Dog vil løsningen nok kræve tilføjelse af radonspærre, kapillarbrydende lag, mulig efterarmering og lignende for at realiseres. Alternativt kan et nyt betonlag hældes over for at styrke elementerne og skabe en ensartet overflade.
Ved at tilpasse og genbruge sandwichelementer kan vi reducere CO2-udledningen og udnytte deres mange iboende kvaliteter. Selv om processen kræver en præcis demontering og nye løsninger til tilpasning og håndtering, viser vores projekt potentialet for en mere bæredygtig tilgang vedrørende genbrug.
Bagside
Bagside
Forside
Forside
Snittegning af Nauticons ydervæg - eksisterende forhold
180mm Beton Bagmur
Armering
Cement mørtel
220mm Huldæk
90mm Beton Forplade 8mm-10mm norsk marmor
125mm Isolering Armering
Facade element 4825 kvm
BÆRENDE VÆG
U-værdi for et element: 0.27 W/kvmK
lyd: rw-værdi 63dB
brand: Klasse A1, REI 120-180
Ude/inde egent
PUNKTBÆRENDE VÆG
U-værdi for et element: 0.27 W/kvmK
lyd: rw-værdi 63dB
brand: Klasse A1, REI 120-180
Ude/inde egent
LEJLIGHEDSSKEL
U-værdi for et element: 0.27 W/kvmK
lyd: rw-værdi 63dB
TERRÆNDÆK
U-værdi for et element: 0.27 W/kvmK
lyd: rw-værdi 63dB
Ude/inde egent
GENBRUGENS
GENBRUGENS TEKTONIK
MAGNUS BAARUP NOE, CARL EMIL HASLEV OG MADS CHRISTIAN HVIDBERG
Stål-konsol, monteres på søjle, limtræesbjælker boltes fast herpå. Konsollen består af to dele, der penduleres sammen, for at gøre montage nemmere.
Opgavens fokus er at genanvende Nauticons råhus med henblik på at udvikle et nyt, adskilleligt byggesystem. Målet er, at udviklingen af byggesystemet kan danne grundlag for en ’universel’ metodik til genbrug af betonelementer.
Det overordnede formål med opgaven er at reducere CO2-belastningen gennem genbrug af eksisterende bygningsmasse. Dette mål søges opnået ved at undersøge et design-for-disassembly råhus med æstetiske kvaliteter som et alternativ til det traditionelle, sammenstøbte råhus. Den æstetiske udfoldelse, hvor synlige samlinger og materialemøder fortæller om elementernes tidligere og nye liv, udforskes gennem eksempler på en ’genbrugstektonik’. Grundprincippet for disse eksempler er, at æstetikken skal respektere genbrugsmaterialernes egenart. Dette princip fungerer som en rettesnor for udarbejdelsen af eksemplerne og skal sikre, at der tages hensyn til klima, arkitektur og økonomi.
Med Nauticons elementer og tektonik som udgangspunkt undersøges potentialer og begrænsninger i genbrugsfaserne: analyse,
afmontering og adskillelighed. Selvom disse faser er opdelt, er de ikke uafhængige, men tæt forbundne og indbyrdes afhængige. Arbejdsgangen i opgaven er derfor ikke lineær, men snarere cirkulær eller pendulerende mellem faserne. Analysen af råhusets elementer og samlinger informerer afmonteringen og manifesteres i sidste ende i samlingen. Omvendt kan krav fra samlingsfasen stille nye spørgsmål til afmontering, hvilket påvirker analysen og skaber en iterativ proces.
Siden 1980’erne er kravene til konstruktion og brandsikkerhed skærpet med Eurocodes og BR18, der indførte konstruktions- og brandklasser. Strammere krav til materialer udfordrer genbrug af bygningselementer på grund af dokumentation og lovgivning.
Konstruktioner fra 1990 blev generelt dimensioneret efter danske DS-normer, som var konservative og tæt på de moderne krav, vi har i dag, i mange tilfælde.
Betonens gode naturlige brandmodstand betyder desuden, at konstruktionen sandsynligvis opfylder mindst REI 60. Hvis der ikke er væsentlige skader eller svækkelser, kan konstruktionen teknisk set være meget tæt på moderne krav og forventet mindst at opfylde KK2.
Afmontering
Analyse
Adskillelighed
Nauticon Karré
Diagram af projektets metodiske tilgang
MONTAGE
01. Søjlen er udgangspunkt 02. Dernæst monteres stålkonsol
03. Limtræsbjælker monteres
04. Huldæk lægger af på limtræesbjælkerne
06. Huldæk sættes sammen ved brug af fladstål, skivevirkning genetableres
05. Fortsat montage af huldæk
DETALJEN
Øverst: tværsnit af detaljesamling
Nederst: plan af detaljesamling
ARKITEKTONISKE POTENTIALER
Det modulære system giver mulighed for at skabe interne forbindelser mellem etagerne. Eftersom behovet for skivevirkning i dæk er minimalt, kan dette lade sig gøre. Her vist som et kontor.
Etagerne kan underdeles på forskellig vis. Her vises en 2 værelses lejlighed på 60 m2. Køkkenet placeres som en del af kernen, hvori installationer føres.
Stuen tænkes som et fleksibelt rum, der i kraft af dens øgede rumhøjde kan huse mange forskellige funktioner. Her vises rumhøjden som værende 4 m. Men det tænkes, at dette ville kunne justeres efter behov i den nedre konsol.
Her vises etagen som værende åben. Her vises et eksempel på indretning til kontor.Køkkener og toiletter placeres som en del af kernen, hvori installationer føres.
Den øverste etage er her vist med åbent til kip. Dette giver en høj etagehøjde og mulighed for lys oppe fra. Her vises et fællesrum. Hvis etagen ikke åbnes til kip, ville bygningen også kunne have standard lejligheder og kontorer på denne etage.
FRA AFFALD TIL VÆRDI
muligheder i materialernes
livscyklus
ILUUNA SKINNEBACH & TOBIAS GRAMHALD-NØRLAND
Nauticon er en kontorbygning opført i 1991 og tegnet af Kieler Arkitekter, som også står bag Fisketorvet. Bygningen har et grundplan på 25.000 m² og ejes af Danica Pension. Med et mål om at maksimere afkast til deres medlemmer vurderer Danica, at kontorbygningen ikke længere lever op til deres investeringsstrategi. De ønskede derfor at omdanne bygningen til boliger og samtidig undersøge mulighederne for at genanvende dens materialer. Desværre blev begge ambitioner opgivet og bygningen står nu til nedrivning. I samarbejde med Søren Jensen, rådgivende ingeniører, blev der udarbejdet et materialekatalog, som kortlægger Nauticons materialer og deres genbrugspotentiale. Materialerne blev vurderet efter tre kategorier: direkte genbrug, forbedring til genbrug og genanvendelse. Kataloget afslørede dog udfordringer med at finde købere til visse materialer og en stor del står til at blive genanvendt gennem energikrævende processer som omsmeltning og nedknusning. For at imødekomme dette spild introducerede vi ‘Grisemetoden’.
GRISEMETODEN: ET METAFORISK UDGANGSPUNKT
Inspireret af metoden til at slagte en gris, hvor alle dele udnyttes til forskellige formål, anvender ‘Grisemetoden’ en lignende tilgang til bygningsdele. Nauticon ses som en helhed, der kan opdeles i elementer, som vurderes for deres anvendelighed og tilpasses til nye funktioner. Denne systematiske proces minimerer spild og peger på potentialet i at give materialer en ny værdi fremfor at destruere dem.
VÆRDIKATEGORISERING MED STEWARD BRAND
For yderligere at forstå bygningens materialer benyttede vi Steward Brands seks kategorier: Site, Structure, Skin, Services, Space Plan og Stuff. Vi fokuserede på de fire bygningsorienterede, da Site og Stuff går ud over vores materialefokus. Dette gav os et overblik over bygningens elementer og deres egnethed til genbrug. Vi har kombineret denne tilgang med Søren Jensens kategorier fra materialekataloget for at kortlægge potentialet for genbrug mere præcist. Vi har dernæst valgt at fokusere på tre materialer, som Danica ikke kunne finde købere til, hver med unikke udfordringer:
Gipsakustikplader – blev afvist på grund af deres ‘institutionelle æstetik’. Ledninger – blev ikke genbrugt på grund af usikkerhed om deres tekniske funktionalitet.
Trægulve – var vanskelige at genbruge på grund af en tjærelim, der var dyr og besværlig at fjerne. Vores mål har været at undgå energikrævende processer ved at give disse materialer nyt liv gennem direkte genbrug.
PERSPEKTIVERING
Vores arbejde med Nauticon illustrerer, hvordan bygningens materialer kan genbruges direkte og tilpasses nye formål. Dette minimerer spild og skaber en værdifuld forbindelse mellem arkitektur og bæredygtighed. Ved at kombinere innovative metoder som ‘Grisemetoden’ med designprincipper inden for interiør og akustik, sigter vi mod at sætte et eksempel for fremtidige projekter, hvor genbrug bliver en integreret del af bygningsdesign.
FORBEREDELSEN
GENANVENDELSE
STRUCTURE
FORBEREDELSEN
Oprindeligt materiale
Første test, vævning med af ledning, felt test og styrke test med træ og alunimium
Farvetest
Test med felt til foldevæg
Felt med træstrimler fra gulvsamlinger
Test med forskellige lappeløsninger af andre materialer
Test med hængsler
Test med ventilationsskjuler som lampe
Test med lampe - bagside
Test med ophæng på gipspladen
Knob til ophæng af hængende elementer
H1 - Mindre loftelement som alternativ til nedsænket lofter
H2 - Større loftelement som supplerende akustik og rumopdeler
S1 - Mindre stående element som akustisk afskærmning til arbejdsplads
S2 - Større stående element som foldelende akustik og rumopdeler/-skaber
TRANSFORMATION AF ‘BLIK’ ELLER BYGNING?
TO PROJEKTER FRA ÉN FORUNDERSØGELSE
TRANSFORMATION AF ‘BLIK’ ELLER BYGNING?
#1 ØJEBLIK
AMALIE WESTH BENNETZEN
Nauticon skal rives ned og give plads til mere tidstypiske boliger. Bygherren vurderer at Nauticon ikke har nogen værdi, fordi bygningen ikke kan opfylde de krav bygherren stiller til den, hverken programmæssigt eller æstetisk. En vurdering, som mest af alt repræsenterer et øjebliksbillede af hvor anvendelig Nauticon er i forhold til de aktuelle ønsker, og et øjebliksbillede af hvor godt bygningen æstetisk stemmer overens med de tendenser der er nu og her. Øjebliksbilleder, som i dette tilfælde bliver udslagsgivende for, at Nauticon skal rives ned. I dette projekt, ønsker jeg at anfægte præmissen om, at Nauticon, en ung bygning i fysisk god stand, skal rives ned.
Ud fra en hypotese om at beslutningsgrundlaget bag nedrivning af unge bygninger som ikke fejler noget fysisk, primært beror på øjebliksbilleder, har jeg i projektet valgt at arbejde med øjebliksbilledet - et blik, som både fungerer som en flygtig, utilregnelig og kulturelt bestemt variabel & som den udslagsgivende kraft i nedrivning af unge bygninger - med spørgsmålet: Hvordan kan man arbejde med at højne værdien af øjebliksbilledet?
DET SKØNNE I DET SÆREGNE
En skøn bygning forstås ofte som en bygning der har robust fysik og harmonisk æstetik. Det æstetisk skønne kan dog være svært at placere på grund af dets subjektive karakter. Via Nauticon, vil jeg i dette projekt argumentere for, at det skønne kan findes i det særegne. At noget kan være skønt enten fordi det er helt særligt for sin tid, eller fordi det er helt særligt sig selv. I projektet anses bygherrens blik på bygningen som de ’dealbreakere’, der tilsammen efterlader Nauticon uden formel værdi, som repræsentative for den gængse opfattelse af Nauticon. De fokuspunkter som er omdrejningspunkt for arbejdesspørgsmålet udspringer derfor fra bygherres ’dealbreakere’, som er: den blå glasfacade, det mørke trægulv, det nedsænkede gipsloft og den ufleksible planløsning.
PROCES REFLEKSION
I arbejdet med facade og gipsloft, har jeg brugt fotografiet til at observere, fokusere, beskære, fremkalde og indramme.
I arbejdet med trægulvet, er jeg gået mere praktisk til værks med træet og introduceret et kunsthåndværkersblik, hvorfra en skammel og en stol er udsprunget. Til sidst, har jeg arbejdet med planløsningen gennem opmåling af det eksisterende og kortlægning af flow og gennemkig.
Fælles i arbejdet med de forskellige emner, er at arbejde aktivt mod at fremkalde og forstærke det særegne. At arbejde med en form for besjæling af Nauticon, og skabe en ny fortælling. En fortælling som dokumenteres i en bog om Nauticons historie, og dens særegne kvaliteter: En ikonisk bygning for sin tid, som står ved Sluseholmen og spejler livet omkring sig med sin blå glasfacade. En bygning med solide rammer i form af et praktisk gipsloft som på én side skaber spændende linjer og kompositioner i loftet, og på den anden side et godt akustisk indeklima. Og i form af et mørkt trægulv i den sjældne og meget hårdføre træsort ”merbau”, hvis mange rødlige toner giver en varm glød til rummet, og hvis løbebaner følger og understøtter bygningens meget konceptuelle planløsning. En planløsning over en Y-formet krop, hvor brede søjlegange forbinder tre fløje omkring en trekantet kerne, som fremstår som et særligt knudepunkt, hvor loftets- og gulvets linjer mødes ved en twistet søjle. Til sidst, en bygning med bærende facader, som efterlader et stort areal på strækningen langs facaderne som er op til forhandling, hvorfor planløsningen rummer en stor fleksibilitet i forhold til at kunne indrettes anderledes og rumme andre programmer.
BLIK ELLER BYGNING
Det at arbejde med noget, at forholde sig til noget, kan være med til at transformere vores blik på noget. Og i en situation, hvor en bygnings potentiale er utilstrækkeligt i forhold til bygherrens forventninger, argumenterer dette projekt for, at arbejde med blikket. At vores forventninger skal udspringe fra bygningens muligheder og at det aldrig kan være en mulighed at rive en ung bygning ned som står i en god fysisk stand. Man kan dog spørge om dét, at indstille en bygherres forventninger, er en for urealistisk tanke. Om det i virkeligheden er mere effektivt i kampen mod nedrivning, hvis man fokuserer på at demonstrere hvordan bygherres forventninger kan indfries sammen med bygningen?
Spejlinger i facaden
Nauticons interiør
Stol af gulvtræ fra Nauticon - vist i Nauticons rum
Nauticon er værdiløs for den nuværende ejer og ønskes nedrevet. Trods sin kulturhistoriske værdi kan bygningen ikke lejes ud da den er untrendy og dermed uden funktionel værdi. Herved får byggeretten på grunden større økonomisk værdi end selve bygningen.
I 2023 vandt Nauticon Bæredygtighedsprisen Løsningen for kortlægning af genbrugspotentialet. Siden har det vist sig dyrt at genbruge og svært at afsætte materialerne. Måske har materialerne størst værdi i deres nuværende kontekst - særligt pga. bygningens indlejrede CO2 og ringe mulighed for adskilleligse, men gode stand?
Bygningen er et investeringsobjekt - det første af spekulationsbyggerierne langs havnefronten - et markedsfænomen som Nauticon, nu som stranded asset, selv kommer til at lade livet til næste omgang af neutrale’ boliger. Nauticon er en systemverden. Oprindeligt husede den telekomgiganten Ericsson. Den aparte postmodernistiske futurisme føles i dag som at træde ind i deres første mobiltelefon, HotLine Pocket. Det er et af de første byggerier i Danmark designet på computer med CAD-software. Det nye ‘dynamiske byggesystem’ med fri plan og bærende betonfacader blev af forskere kaldt ‘varieret, rationelt kvalitetsbyggeri’, men er tilsyneladende uden fleksibiliteten, kendt fra brokvarterernes murede facader.
Vi skal tro på, at vi kan transformere alt og når vi ikke kan knække koden, må vi væbne os med tålmodighed, rykke
tilbage til start, og med den viden, vi har opnået, forsøge igen og igen. Det gælder også i pensionskassernes Monopoly. Vores afsæt er derfor den franske arkitekt Anne Lacatons bramfri formulering: “Demolishing is a decision of easiness and short term (and) probably the worst thing you can do in terms of sustainability. It is a waste of many things - a waste of energy, a waste of material, and a waste of history. Never demolish, never remove - always add, transform and reuse.”
Vores projekt gør endnu et forsøg på at transformere Nauticon til lejligheder med ‘sellablity ’ gennem en grundig analyse af bygningens hardware konstruktioner. Hvis den skal rumme en livsverden, hvilke regler er vi nødt til at ind- ordne os efter - og hvor kan systemet hackes, så ny software lader sig installere? Via HLAs viden forsøgte vi at løse de såkaldte ‘deal breakers’ for transformationen. Med inspiration fra bygninger som Unité d’Habiation, Vestersøhus og Grand Parc med menneskevenlige kvaliteter i store systematiske komplekser, ønsker vi at tilføre en merværdi, hvor et bygningsfysisk indgreb er nødvendigt, og lade alt med værdi og lang restlevetid stå uberørt.
Løsningen blev et indgreb i råhuset, der måske er omstændigt, men fjerner meget lidt af bygningen og muliggør at bygge videre i biobaserede materialer med lavt CO2-aftryk. De fjernede huldæk kan genbruges, mens glasset, alu- og stålprofilerne, der indledningsvis fjernes fra bygningen, genbruges i vinterhavefacaden.
MONTERINGSPRINCIPPER
1 Nauticon i dag
2 Tag og glasfacade demonteres
3 Stålprofiler demonteres
4 Stålprofiler monteres Brystninger fjernes
5 Limtræskonstruktion monteres Huldæk fjernes
6 Limtræsbjælker monteres
7 To duplex-enheder pr.to etager - 6 enheder pr. to fag
8 CLT-dæk monteres
9 Aptering og facade monteres
STABILISERENDE TRÆSTRUKTUR OG STÅLPROFIL
TILFØJES INDOG UDVENDIGT
INDERFACADEN EFTERISOLERES
De oftest forekommende betonelementer i Nauticon: Til venstre et sandwichelement med enkeltsiddende vinduer anvendt i den ydre facade, og til højre et element med et bredt vinduesbånd, hvorpå den indre glasfacade er monteret.
Adgangsvejen (rød) løber som en ‘gangbro’ over opholdsrummene (blå), mens en trappe i entréen forbinder de to etager med værelser på modsatte side. Toilet, bryggers og bad er placeret over hinanden, dybest i bygningen.
Antallet af værelser kan varriere, men er defineret af vinduestakten.
Duplex-enhederne kan placeres i bebyggelsens ‘vinger’, mens midten og ‘halen’ egner sig bedre til mindre enheder.
UDGANGSPUNKTET
DÆK OG BRYSTNINGER FJERNES PÅ INDERFACADEN
STABILISERENDE TRÆSTRUKTUR OG STÅLPROFIL TILFØJES INDOG UDVENDIGT
INDERFACADEN EFTERISOLERES
Ny facade udenpå vinterhaverne, hvor glas, alu- og stålprofiler genbruges.
TO DUPLEX ENHEDER (90 M2)
Øvre plan
Nedre plan
Tværsnit
Model af råhuset med eksisterende og nye tilførte trækonstruktioner
TRANSFORMATION AF BÆRENDE FACADER
TRANSFORMATION AF BÆRENDE FACADER
AMALIE SKJELLERUP BANG, KATRINE ELBÆK DITLEV OG TRINE JUNKER RASMUSSEN
Projektet undersøger kontorbygningen Nauticon i Sydhavnen samt, hvordan værdisætning af bygninger påvirkes og ændres over tid.
Nauticon, tegnet af Kielers Tegnestue og opført i 1991, er en 24.400 m² stor bygning og har fungeret som domicil for en række forskellige virksomheder gennem 35 år. Bygningen er ejet af pensionsselskabet Danica Ejendomme og er særligt kendetegnet ved sine bærende facader i beton og to markante facadeudtryk: en reliefbetonfacade mod ankomstsiden og en blålig glasfacade mod havnebassinet.
Nauticon står overfor en planlagt nedrivning i 2025, begrundet med økonomiske udfordringer qua en påstået udtidssvarende æstetik og “mangel på identifikation mellem medarbejder og arbejdsplads”. Denne nedrivningsbeslutning fremhæver en tendens, hvor den æstetiske levetid vægtes højere end bygningens tekniske levetid og materialernes iboende potentiale.
Projektet stiller sig kritisk overfor denne udvikling ved at foreslå en bevaringsstrategi, der klæder bygningen på til fremtiden, så den kan genfinde sin værdi.
facader, der er centrale for bygningens identitet og tekniske funktion, og undersøger hvordan disse kan transformeres med særligt fokus på deres tekniske og æstetiske betydning. Gennem transformationen betragtes Nauticon som en ressource med iboende potentiale til at blive tidssvarende og værdifuld igen.
Projektet undersøger tre scenarier for efterisolering og facadefornyelse, som alle arbejder med principper for fleksibilitet, der muliggør udskiftning og tilpasning af lag uden at kompromittere helheden. Disse scenarier vægter en helhedsorienteret tilgang, der forener materialers tekniske og æstetiske egenskaber med en ambition om bæredygtighed og langtidsholdbare løsninger.
Transformationen søger således at balancere nutidens krav med fremtidige muligheder og ønsker at efterlade bygningen i en forbedret og tidssvarende stand. Med denne tilgang ønsker projektet at bidrage til diskussionen om transformation af eksisterende byggeri samt forholdet mellem æstetisk og teknisk levetid i vores bygningsmasse.
Perspektiv
Ressource mæssigArkitektoniskKultur mæssig-
1980-1990’erne: Opførelse og erhvervsbrug
2000’erne: Kontinuerlig anvendelse som kontorbygning
2010’erne: Nye krav og begyndelse forældelse
2020’erne: Aktuel nedrivningsproces og efterføglende nybyggeri
Perspektiv
2050’erne: ?
Perspektiv
mæssigArkitektoniskKultur mæssig-
Studie 1: beholde eksisterende facademateriale Ålegræsisolering + glasbeklædning
Facadestudier, opstalter af glasfacaden
Kontorerne efterlades
Danica ønsker boliger
Transformationsforslag
Boligtransformation ”ikke” mulig
Nedrivning besluttes
Nedrivning igangsættes
Nybyg opføres
2: bruge husets egne materialer Træfiberisolering + træbeklædning
Hvorfor? ”Mangel på identifikation mellem medarbejder og arbejdsplads”Danica (æstetisk levetid > teknisk levetid)
Transformation af bærende facader tidsvarighed / tilpasningsdygtighed
Stop! Råhusets bør bevares (osteklokke)
3: introduktion af nyt materiale Korkisolering(monoblok) + korkbeklædning
Studie
Studie
Værdi
Høj
Middel
Middel
Høj
Middel
snit og opstalt: betonfacaden med træpartier
225 mm ålegræsisolering, batts
Detaljesnit i træpartier: Transformation og efterisolering af betonfacaden med ålegræsisolering og genbrugte parketgulve som facadebeklædning
Afstandsliste
Betonelement, forplade
Facadebeklædning med parketgulv
Drypnæse, aluminium
Lægte
Bærende betonelement, bagplade
125 mm Rockwool Armering
Galvaniserede u-bøjle-stritter
Plan, snit og opstalt Glasfacaden med træpartier
Detaljesnit i træpartier ved vinduer: Transformation og efterisolering af betonfacaden med ålegræsisolering og genbrugte parketgulve og glasplader som facadebeklædning
Facadebeklædning af glas
Lodpost, aluminium
Tværpost, aluminium
Karm, træ
Facadebeklædning med parketgulv
170 mm ålegræsisolering, batts
80 mm ålegræsisolering, batts
Bærende betonelement, bagplade
Beslag
Sålbænk Nyt vindue
SØJLER I FRIKTION
SØJLER I FRIKTION
JONATHAN BASHARI OG ESBEN LINDHE
Projektet udforsker mulighederne i at genbruge betonelementer fra Nauticon-bygningen og transformere dem til et fremtidigt byggesystem. Med udgangspunkt i den eksisterende søjle/bjælke-konstruktion kommer vi med bud på hvordan vi i fremtiden kan genbruge Nauticons søjler.
Nauticon repræsenterer en bygning, hvor den ydre glasfacade og det indre søjle-bjælke-system udgør to meget forskellige værdisæt. Ved at opdele SAVEanalysen i en ydre og en indre kategori, har vi identificeret en særlig værdi i de indre elementsøjler, konsolbjælker og huldæk. Vi har valgt at fokusere på elementsøjle 301, som er den mest udbredte i bygningen og et centralt element i det samlede konstruktionssystem.
For at muliggøre genbrug af søjlerne har vi undersøgt hvordan vi adskiller dem fra den eksisterende struktur. Processen indebærer fjernelse af huldæk og konsolbjælker ved hjælp af præcise snit og skånsom demontering. Den svage cementunderstøbning og montageboltene mellem søjlerne gør adskillelsen mulig
uden omfattende beskadigelse af elementerne.
Da nutidens Bygningsreglement kræver en mere robust understøbning, har vi udforsket fire alternative metoder til at samle og adskille søjlerne i fremtidige konstruktioner.
Disse løsninger – “Klodsen,” “Skoen,” “Rebet” og “Tønden” – spænder fra traditionelle boltede samlinger til friktionsbaserede systemer, som vi har kaldt friktionssamlinger. Særligt løsningerne “Rebet” og “Tønden” viser et potential for enkle, reversible samlinger, der både respekterer søjlernes eksisterende konstruktion og muliggør genbrug uden væsentlig ændring af elementerne.
Projektet viser, hvordan en eksisterende bygningsstruktur kan genfortolkes og tilpasses fremtidige behov. Ved at anvende spændebånd er det muligt at stable søjler uden brug af bolte, hvilket er et vigtigt skridt i arbejdet med demonterbare konstruktioner.
Visualisering af genbrugte søjler fra Nauticon
1. ADSKILLLELSE AF SØJLER
Bjælke og resten af huldæk skæres fri
Resten af bjælke og huldæk bores fri og efterlader en fri søjle
2. SAMMENSÆTNING AF SØJLER
3. BYGGESYSTEM
Huldæk skæres fri
Søjle løftes af
Sprængt isometri - detaljer ved samling af søjle
Visualisering af svalegang med genbrugssøjle
UNDERSØGELSER
KLODSEN
SKOEN
TØNDEN
Visualiseringer af søjleprincip og ny rumdannelse
RUMDELEREN
RUMDELEREN - EN ADAPTIV STRUKTUR
ASLAK MEYER, ANNA KEJSER HANSEN, JULIE THOMAS NÓREN OG LUNA NORRE PARIZE
Rumdeleren er udviklet med ønsket om at skabe et adaptivt system, hvor en række materialer høstet fra Nauticons interiør, kan indbygges i en strukturel base for at danne et rumopdelende og fleksibelt system. Formålet har været, at forlænge bygningens æstetiske levetid ved at genanvende eksisterende elementer og skabe en nutidig æstetik, der modsvarer tidens præferencer og funktionelle behov.
Idéen til det rumopdelende møblet udsprang af en grundig analyse af Nauticon, hvor en værdisætningsstrategi blev anvendt til at skabe et helhedsbillede. Fokus blev rettet mod aspekter som materialernes levetid og bygningens tektonik, hvilket afslørede potentialer i en struktur, der generelt opfattes som forældet i nutidens samfund. Nauticon står som et eksempel på arkitektur, der ikke harmonerer med nutidens æstetiske idealer, hverken i sit eksteriør eller interiør.
Centralt i denne problemstilling er begrebet æstetisk levetid. Vi identificerede, at det ikke er materialernes fysiske holdbarhed, men snarere bygningens
helhedsudtryk, der fremstår fastlåst i sin oprindelige udformning som et kontorbyggeri fra 1990’erne. Studiet har derfor undersøgt, hvordan bygningens æstetiske potentialer kan fremhæves gennem genbrug af materialer og skabelse af et fleksibelt, tilpasningsdygtigt møbel.
Gennem bygningens lagopdeling rumligt og inspireret af Frank Duffys teori om de seks lag, har vi analyseret bygningens arkitektur, for at forstå interiørets fastlåste form, og dentificere de områder, hvor interventioner kan finde sted. Vi har primært fokuseret på at adskille lagene “Structure” og “Space Plan”, for derigennem at skabe et nyt “Stuff”-lag. Dette lag repræsenterer det fleksible og omformelige, der kan tilpasses tidens æstetiske krav og behov. Det nye lag står i kontrast til Nauticons statiske arkitektur og muliggør et mere dynamisk interiør, der ikke behøver knytte sig til en specifik tid.
Materialerne til det rumlige møbel er høstet fra bygningens “Space Plan”-lag, som vi har identificeret som en hæmsko for bygningens æstetik. Elementer som
Collage af rumdeleren i brug med forskellige materialer indsat i strukturen
nedhængte lofter, kabelskjulere, gulvbelægning og fodlister skjuler snarere end fremhæver bygningens tektonik og arkitektoniske kvaliteter. Inspireret af den antikke romerske arkitekt, Marcus Vitruvius Polliós teori om arkitekturens tre grundlæggende principper – utilitas (funktionalitet), venustas (skønhed) og firmitas (holdbarhed) – har vi valgt at dyrke en æstetik, der fremhæver bygningens strukturelle “ærlighed” ved at blotlægge materialer og tektoniske elementer. Gennem kortlægning og kategorisering af de høstede materialer baseret på mængde, tilgængelighed, tilstand og nødvendige bearbejdningsprocesser, har vi udvalgt fodlister, loftspaneler og gulvbrædder til vores design.
Eksperimenter med sammensætning af materialer har vist, at disse elementer i kombination, kan danne grundlag for en ny æstetik i interiøret. Forskningens resultat bliver dermed et system, der muliggør en æstetisk fleksibilitet, som kan tilpasses ændrede behov og trends. Gennem denne tilgang har vi stræbt efter at skabe en form for tidsløshed, hvor møblets adaptivitet, gør det muligt at bevare og genopfinde Nauticons interiør i overensstemmelse med fremtidige krav.
Materiale eksperimentering i Nauticon
Materiale eksponering i Nauticon
Materiale registeringer i Nauticon
DESIGN FOR DISSAMBLY
Vores designproces har vi taget afsæt i ‘design to disassembly’ som strategi, hvorfor Rumdeleren er samlet med bolte, som gør den intuitiv at samle og skille ad igen. Pladematerialerne i gips er desuden ubearbejdet/ikke beskåre. På den måde kan de nemt sættes op som akustiklofter påny eller bruges til et helt tredje formål.
Detalje af samlingsprincip for hjørnet udført i merbautræ fra gulvparket
INDBYGNING
EKSEMPLER PÅ INTEGRERET MØBLEMENT
EKSEMPEL PÅ STRINGENT KONTORPLAN
Visualiseringer som viser hvordan Rumdeleren kan implementeres i Nauticon og skabe nye rum til kontorfællesskaber. Dette eksempel viser en meget klassisk opstilling med arbejdspladser placeret ved vinduerne og nogle uformelle møderum, samt loungeområder bagerst i rummet placeret under tagvinduerne.
EKSEMPEL PÅ DYNAMISK KONTORPLAN
Visualiseringer som viser hvordan Rumdeleren kan implementeres i Nauticon for at skabe et mere nysgerrigt og kringlet rumligt forløb, som på mange måder egner sig bedre til eksempelvis en udstilling eller et showroom hvor der kan skabes et rumligt forløb med en række mindre rum.
LITTERATUR
Beim, A. & Østerby Arnfred, L. (red.) (2022). IdékatalogDesignstrategier for materialers og konstruktioners kredsløb. (1 udg.).
Beim, A., Stylsvig Madsen, U. & Zepernick Jensen, J. (red.) (2021). Idékatalog - Designstrategier for genanvendelse af nedrivningsmaterialer. (1 udg.) CINARK - The Royal Danish Academy School of Architecture. https://issuu.com/cinark/docs/ idekatalog_genanvendelse_af_nedrivningsmateriale
Beim, A., Sørensen, P. & Kjær Frederiksen, L. (red.) (2015). Genbyggestudier. Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskunst & Teknologi
Brand, Stewart. How Buildings Learn: What Happens after They’re Built. New York, NY: Penguin Books, 1995.
Butera, S., Oberender, A., Stylsvig Madsen, U. (red.), Beim, A. (red.), & Kjær Frederiksen, L. (red.) (2016). Materialeatlas over byggematerialers genbrugs- og genanvendelsespotentialer: Et InnoBYG-projekt. (2 udg.) Teknologisk Institut Byggeri. · Bygningsfredningsloven, https://www.retsinformation.dk/eli/ lta/2018/21
Bygningskultur og Klima, Realdania 2021, kapitel 4, https://realdania. dk/publikationer/faglige-publikationer/bygningskultur-og-klima
Duffy, Francis. ‘Measuring Building Performance’. Facilities 8, no. 5 (1 January 1990): 17–20. https://doi.org/10.1108/ EUM0000000002112.
IPCC, (2023) Sections. In: Climate Change 2023: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Core Writing Team, H. Lee and J. Romero (eds.)]. IPCC, Geneva, Switzerland, pp. 35-115, doi: 10.59327/IPCC/AR6-9789291691647
Kjær Frederiksen, L., Stylsvig Madsen, U., Beim, A. (red.), Oberender, A. & Butera, S. (red.) (2016). Idékatalog over nye
designstrategier for genanvendelse: Et InnoBYG-projekt. (2 udg.) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Sørensen, A., Smith, K. H., Juel Lyng, R., Beim, A. & Sköld, S. (2019). Ressourceplan: Cirkulær kortlægning ved nedrivning af byggeri. Enemærke & Petersen a/s.
