Skoleblad Kanalen - 2021-22, nr. 4. Christianshavns Gymnasium

Page 1


KANALEN Januar

Opgaven at skrive en opgave..............................................Karstens klumme

Er Christianshavn en del af Amager....................................................Artikel

Ensomhed....................................................................................................Digt

Drenge/Pige/xyz toiletter..........................................................................Essay

En lille tur til Flensborg............................................................................Essay

BrevkassEN.........................................................................................Brevkasse

Horoskoper.....................................................................................Horoskoper



Opgaven at skrive en opgave KARSTENS KLUMME

Af;

Karsten

D

et er få dage siden, at 2.g’erne afleverede SRO, 3.g’erne er så småt gået i gang med SRP, der går stadig en del tid, inden 1.g’erne skal i gang med DHO, men det kommer til at ske. Det her er en tid, hvor store opgaver fylder meget. For jer, men også for mig. Derfor tænker jeg meget over jeres store skriftlige opgaver i disse dage. Og jeg synes, jeg kan genkende mange af mine tanker i den forside, der pryder dette nummer af Kanalen.

DHO, SRO, SRP – rækken af stadig større og vanskeligere skriftlige opgaver er lang. Der har jo været opgaver før CG, og for de fleste kommer der opgaver efter CG. Opgaver er del af en pakkeløsning. Opgaverne er pakket med stærke følelser - ofte dårlige, såsom usikkerhed, tvivl, sågar frygt. Opgaveskrivning er en følelsesmæssig rutsjebanetur. Jeg tænker: Sådan er det; det er et vilkår. Der kan være udfordringer allerede inden selve opgaveskrivningen. 3.g’erne skal vælge fag at skrive i, og de skal vælge en ”sag”, de vil undersøge. Skønt, at man må vælge selv. Men det er fælde, man skal vælge! Og ethvert valg er lig utallige fravalg. Mange slås med tvivlen: skulle jeg have valgt anderledes? Jeg tænker: Acceptér valgene og lev med den uundgåelige tvivl.


Er man engageret i det, man undersøger, - i sin ”sag” - er man mere sikker på sine valg; man tvivler mindre. ”Det er altså for dårligt, at…”, ”det er mærkeligt at…”, ”det er dog helt fantastisk, at…” – det er tre eksempler på følelser, der kan drive en hel undersøgelse. Den undersøgelse, der udgør opgavens rygrad.

Man vil selvfølgelig gerne gøre det godt, når man skriver opgave. Men hvad er egentlig succeskriteriet? En god karakter eller oplevelsen af, at man ved mere om noget, man er optaget af, engageret i? I sig selv er en karakter ”hul” – særligt hvis man har købt sig til den, fx i Studienet. Jeg tænker: Uanset hvilken karakter man får, er den god, hvis man har undersøgt noget og ved mere efter end før. Jeg tror: hvis man er engageret i opgaven, bliver den bedre. Man har lettere ved at gøre sig umage. Man får ganske enkelt en bedre karakter, selv hvis det ikke er det umiddelbare succeskriterium.

Kort sagt. Tvivl gerne, træf valg, lev med tvivl og valg. Engagér dig, gør dig umage, vær klogere ”efter” end ”før”. Glem karaktererne, de kommer af sig selv. Opgaver er kommet for at blive, for de er vejen til ny viden - for dig, faktisk for os alle.


Er Christianshavn en del af Amager? ARTIKEL

Katrine 3.X

Ja.



Ensomhed DIGT

af; Noa Frøsig 1.A

ensomhed leger på tungen i mange samtaler jeg tør ikke helt sige det fordi jeg ved det vil have betydning det vil blive taget alvorligt nogen ville ligefrem dømme mig for det for ensomhed er ikke nødvendigvis noget jeg selv vælger men hvad nu hvis hvad nu hvis jeg selv har valgt at sidde på gulvet alene en fredag aften

du kan godt være ensom selvom du har mennesker omkring dig mennesker som elsker dig og du elsker dem du kan have tonsvis af venner folk der ser dig men stadig føle dig ensom


ensomhed er udefinerbart ensomhed er subjektivt en tilstand

en følelse ensomhed er hvad du gør det til hvad du vil have ud af det anbringer du dig selv i ensomhed ensomheden anbringer dig i fællesskab fælles for alles ensomhed er at man ikke er alene med det


Dreng/Pige/xyz toilet ESSAY

Af;

Kirsten Asklin

Hvad karakteriserer CG? På vores webside står der “Frihed, lighed og fællesskab”. Skolen er progressiv, men der er et punkt, hvor vi ikke lever op til vores kultur: toiletterne i gården er ikke kønsneutrale. Hvor i gården skal man gå på toilettet, hvis man er køns-divers? Der er en simpel løsning, som jeg gerne vil argumentere for: fjerne drenge/ pige skiltene og gøre toiletterne i gården kønsneutrale, ligesom resten af toiletterne på skolen. Jeg synes, at vi fremmer den normative kønsforståelse, omverdenen er bygget på, ved at vi kønsopdeler toiletterne i hjertet af skolen. I nyere tider er vi blevet mere bevidste om, at køn er et spektrum, og vi unge vil gerne bygge vores verden på denne nye, mere inkluderende forståelse af en meget intim del af mennesker. Da CG er for eleverne, skal vi indrette det, så at det passer lige os. Kønsopdelte toiletter er ekskluderende for køns-diverse personer og stiller dem overfor et dilemma, hvor ingen af mulighederne er den rigtige for dem. CG er et sted, hvor vi er virkelig gode til at gøre plads til alle, vi har mange udvalg og en kultur fuld af forståelse, med fællesskabet i fokus. Det er så nemt at fjerne endnu et dilemma, som køns-diverse personer står overfor i hverdagen, så hvorfor gør vi det ikke?


Hva’så med pissoirerne? Er det ikke akavet for begge parter, hvis en pige går ind, når en dreng står med bukserne nedtrukket, altså eww. Pissoirerne er placeret lidt bagved en væg, man kan nemt undgå dem ved at vende hovedet til højre, eller så kan man vælge at bare ikke gå på det toilet, der har dem. Man kan også tisse i et toilet, hvis man som dreng vil have lidt privacy, ligesom man gør på resten af skolen. Det her er ikke noget nyt eller mærkeligt. Resten af toiletterne på skolen er ikke kønsopdelte, og til fester er toiletterne i gården kønsneutrale. Det er også praktisk. Tænk at kunne undvære at krydse gården for at gå hele vejen til pigetoilettet, når man står ved pingpong bordet og istedet bare lige smutter ind på toilettet, der er lige ved siden af. Dovenhed er også en god grund til, hvorfor vi bør fjerne skiltene. Man bør have friheden til at gå på det toilet, man har lyst til. Det fremmer ikke lighed med kønsopdelte toiletter. Vi står for fællesskab og respekt for vores klassekammerater. At omdøbe toiletterne i gården er et lille skridt, der betyder meget for skolens værdier, og det er vores pligt at sørge for, at skolen fremmer gode værdier. Det er hyklerisk at skrive “Frihed, lighed og fællesskab” og så ikke leve op til det. Så lad os tisse i frihed, skide i lighed og vaske hænder i fællesskab.


En lille tur til Flensborg ESSAY

Conrad Sejr 1.A

Jaja, nu regner jeg så med, at i læste mit sidste indlæg i bladet … Hvis ikke i gjorde, så hej. Jeg hedder Conrad, jeg går i 1.a, og min yndlingsfarve er blå. Jeg tænkte, at det var en god idé med en lille introduktion, da jeg har sagt ja til at blive fast skribent her hos bladet (omg what ???) Som så er en gigantisk ære. Jeg tænkte så, hmmmm… hvad kan jeg skrive om? Hvad ville reelt være interessant? Og så tænkte jeg måske lidt ud af boksen. JYLLAND. Jeg har selv haft erfaring med Jylland. Jeg har selv været udsat for det. Ja, man skulle næsten tro, at det var Danmarks største fængsel, da der ifølge Danmarks statistik bor 2.642.180 mennesker. Men okay… så slemt er det heller ikke, jeg synes, Jylland kan byde på meget mere end kolort og hyggeracisme. Min første erfaring med Jylland var mine forældre. Nej tak. Min mor er fra Bramming, og min far er opvokset i Aarhus. De er skønne mennesker, men jeg takker dem hver dag for, at jeg bor i byen. (Tak mor!<3). Jeg har så også selv boet der. Jeg gik på efterskole i det dybeste Jylland, der hvor man faktisk næsten ikke kan kalde det Jylland mere, nogle ville kalde det Tyskland. Andre ville kalde det udkantsdanmark (det gør jeg!!!) Jeg kalder det mit hjerteland - der hvor, at mange tror, at Danmark ender. Det gør det ikke, for Danmark er


så meget mere end grænser og love - Danmark er en følelse. Der, hvor jeg oplever Danmark, som en følelse, allerstærkest er Flensborg. Flensborg er en enestående by, jeg ville kalde det en blanding af Oslo, Vejle, København og Berlin. Den har lidt af det hele, og så er den virkelig hyggelig. Den er for grim til at være dansk, og for pæn til at være tysk. Perfekt blanding.

Det er den 9. januar, og jeg sidder i InterCity toget på vej over lillebæltsbroen, som jeg gjorde hver weekend hele sidste år. Skøn følelse. Intet slår januarsolen og den skønne portion dis, der fordeler sig på landskabet. I høretelefonerne hører jeg nok det mest jyske musik i verden. Love Shop. Sangen Viborgvej minder mig ubegribeligt meget om det håb - og den tomhed man har, når man befinder sig i Sønderjylland. Flensborg på en lørdag eftermiddag. Ikke verdens navle. Ikke noget bemærkelsesværdigt. Behøves det være det? Jeg kan mærke en forundring, den følelse jeg får, når jeg er

hjemme. Den følelse får jeg kun i København, og så her, i Flensborg. Her kan jeg mærke historien og følelserne. Et must-see i Flensborg, som faktisk er uundgåeligt, er helt klart Duborg. Området, som er opkaldt efter det tidligere Duborg-Slot, er en af de smukke steder, hvor man kan se Flensborg fra oven. Udover byen kan man se fjorden snurre sig rundt, som et bånd af marineblåt stof om en indpakket gave. For mig er det helt terapeutisk at stå deroppe og blive gennemblæst af vinden. Hvis man fortsætter ned af bakken, gennem smukke Oluf-Samson gang, ned til vandet, finder man nok byens bedste vietnamesiske mad. Og jeg mener det! Næsten bedre end noget fra Berlin (og selvfølgelig med gode veganer- og vegetarmuligheder) Jeg kan kun anbefale deres pho til 7,9 € (altså 58 kr!!!!!!!) Men det skal ikke kun handle om penge og mad, for Flensborg har bare noget, som ingen andre steder har. Den har blandingen, sjælen.


Her er Danmark en følelse, og det lyder måske lidt neo-nationalistisk, men det er det ikke. Jeg tror, at Flensborg er et perfekt eksempel på, hvordan Danmark er så meget mere end grænser, krav og sprog. Danmark er i sjælen. Der er mange andre ting, som man kan opleve, føle, smage og se i Flensborg. Men jeg har desværre ikke plads til at skrive dem her. Så resten er egentligt op til dig Jeg kan måske ikke anbefale som sådan at tage afsted til Flensborg i januar, mest fordi alting har lukket om søndagen (Skud ud til Karla Yrsa, som jeg ikke fik købt Nimm2Soft til) Men også fordi at vejret er værre end et 04’er tal i AP. Men hør her, det handler om at kaste sig ud i det, tag toget - med en du holder af, se noget, oplev udforsk. (og jo længere væk fra København man kommer, jo bedre er genbrugsbutikkerne) Jeg har lavet en playliste til det næste eventyr med navnet “Sønderjylland” Så hvis du mangler ny musik, så smut endelig ind og lyt ;-) Spotify: Conrad Sejr

Så næste gang, at jeg er ude at rejse, så vil jeg huske følelsen. Danskheden. Det er en følelse, som ingen kan tage fra hverken dig eller mig. Hverken fra nye eller gamle danskere. Flygtninge eller politikere. Danskheden er for os alle.


BrevkassEN BREVKASSEN

Orakel 1 & Orakel 2, 3.X

Spørgsmål: Hvad skal jeg gøre?! Jeg føler mig ukomfortabel med at skide på skolen! Svar: Kære læser, først og fremmest tak for dit mod og din ærlighed. Du er en vigtig frontløber for løsningen på alle CG’s mavepiner.

For det første, stop med at skamme dig. ”At skide er godt, at skide er sundt”, som Brostrøm ville have sagt. Presset hverken kan, bør eller skal undertrykkes. Hvis Gud har skabt dig, så har han også skabt tarmen og ringmusklen. Du er ikke en synder! Du er måske nervøs for, at forbipasserende kan lugte dit produkt, men husk nu, ALT er forudbestemt og det er blot skæbnen, at denne omgang skulle være ildelugtende. Det er ikke din skyld.

Men føler du alligevel en smule ubehag ved tanken om at skide på skolen, så har vi her rangeret de tre mest optimale locations til stille skidning.


1.

2.

3.

Første toilet og vejen til Edenshave, finder du på 60’er gangen. Du kender de røde toiletter, men for at finde paradiset skal du længere endnu. Ved siden at de kendte toiletter findes to anonym, og det er disse du skal søge. Du er her garanteret 100% silence på din himmel fart til den 7. himmel. Valhalla finder du i noget så velkendt som skolens omklædningsrum. Det er isoleret og uden forbi passerende. OBS. Kan være aflåst, og husk at tjek lectio og det ikke er i brug, når naturen kalder.

Har du adgang til naturfagslokalerne er du heldig. Bagtrappen som fører til lokale 32, er nemlig også vejen til Olympia. For enden af trappen, under loftet findes et yderst isoleret toilet. Kun lærer, hvis overhovedet, benytter sig af dette. Så lad ikke dets oplagthed gå til spilde, benyt det!

Vores sidste råd kommer her: Efter lange beregninger og snedigt samt labert feltarbejde, kan vi konkludere, at det ultimative tidspunkt for befrielsen finder sted umiddelbart efter lærerens undervisningsgennemgang og frem til timens slutpunkt.


Horoskoper ESSAY

Af;

Sola

Vandmanden: Tillykke med fødselsdagen!!!! Det går for fedt for dig for tiden. Solen skinner på dig lille goble. Dog har du mistet Jupiter, øv. Forsøg dig med noget nyt, muligvis en othellolagkage. Start til svømning eller skisport noget med s, det vil få dig til at shine. Fisken: Tillykke, du har fået Jupiter i dit tegn, overgået fra Vandmanden. Det betyder en dynamisk måned, der vil blive vendt op og ned på ALT, hvad du kender. Tag en dyb indånding, forbered dig på det værste eller måske bedste, i hvert fald noget nyt. Tag en ny hobby op, afprøv dine forskellige sider og udvikle dine interesser. I denne måned må du dyrke fordybelse for lettere at kunne håndtere det dynamiske. Vædder: På redaktionen vil vi anbefale, at du stopper med at ryge og shoppe. Det er to ikke så bæredygtige aktiviteter, som med tiden vil have en negativ indflydelse på dit liv. Derudover vil månens placering i forhold til Saturn have en påvirkning på dit humør og energiniveau. Dyrk derfor Kaffe-K(ch)ristian og få hældt noget kaffe i templet. Af-


vænning fra smøger og andet vil gøre, at du føler dig presset, men hold igen, næsten måned bliver bedre, arbejdsliv, venskaber og kærlighed vil boome. Tyr: Hold nu fast, denne måned er lige din. Du shiner, og alle kan se det. Som alles øjne dog følger dig, når du går gennem gården. Al denne positive opmærksomhed kan dog også blænde, husk at være ekstra opmærksom på dine venner og bekendte, de har det ikke lige så fedt. Det er virkelig din måned. Tvillingen: Lad vær med at kysse med tabere, seriøst. Du har taget for meget initiativ, du har prøvet at kontrollere alt omkring dig, du mikromanager dit liv. Tag en slapper, lad strømmen rive dig med og tag chancerne, når de kommer, men lad være at prøve at tvinge dem. Krebsen: Vi på redaktionen vil anbefale dig at undgå at købe mælk i denne måned (saturn står mærkeligt (- og vi er usikre på pluto)). Hvis du absolut skal købe mælk så køb sødmælk. Vi kan også anbefale lidt mere fantasi for at bringe magien tilbage i dit liv - måske du skulle genlæse Harry Potter? Løven: Kærlighed opsøger dig for tiden, men du kan ikke rigtigt omfavne den. Har du overvejet om du kunne have commitment-issues? Hvis du har været på date med en sød blondine indenfor de seneste par uger, vil vi på redaktionen stærkt anbefale, at du svarer på hendes sms’er. Jomfruen: Har du drukket mjød på det seneste? Vi vil anbefale et ekstra langt ophold i sagnlandet lejre*. Find tilbage til dine vikingerødder. Få bølges-


kvulp på kinderne og sved på panden. Alt ikke vikingerelateret denne måned vil ende negativt. Vægt: Denne måned kan udvikle sig i en positiv retning, men hvis du spiller dine kort forkert, vil det få store konsekvenser og gå ad en negativ vej. Træf dine valg med omhu. Derudover står der også skrevet i stjernerne, at du skal være ekstra påpasselig med alt, du gør. Tag dette med en gran salt og lev livet, kom glad igennem denne vintermåned. Skorpionen: Det er 158 år siden at Dybbøl faldt, og du er stadig ikke kommet dig over det. Har du overvejet terapi? Der skal ikke meget til for at få dig ned i kuldkælderen for tiden - måske skulle du holde en pause med smøgerne, eyelineren og Strunge? - du kunne begynde at høre glad musik i stedet - den der love will keep you warm sang er ret god, den vil vi anbefale i redaktionen - ellers så Bob Marley. *ikke sponsoreret indhold- men pls sponsorer os, vi vil gerne ud af Troels lomme. Skytten: Du har overflod af empati for tiden. Du samler folk op og tager dem under din vinge. Hvis du var en fugl, var du en knejstret blåflette, og det skal da fejres! Drik et glas asti og benyt dig af Ululs vinter-is tilbud. Har du overvejet at spille tværfløjte? Stenbukken: Du roder rundt for tiden. Om det er forhold eller arbejde så har du ikke styr på en skid. Du har kysset de forkerte, sagt det forkerte og gået i det forkerte tøj, men frygt ej! Snart vil det blive godt igen. Tingene bliver altid lidt værre inden det bliver bedre!



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.