RUST
/S t
Er det mor, far, ens veninde eller karaktererne fra gymnasiet, der skal afgøre, hvad man skal lÌse? Erfaringerne fra studievejledere pü universiteterne tyder pü, at andre faktorer end de studerendes egne interesser spiller ind, nür der skal vÌlges studie. Men det kan ende med at blive dyrt for büde den studerende – og for samfundet.
�Studiet er ikke drømme. Det er hürdt arbejde�
Af Christian Birk
Flere af de nye studerende pü universiteterne herhjemme har ikke sat sig godt nok ind i indholdet pü deres studier og i universitetslivet som helhed. Desuden vÌlger de ofte efter rüd fra forÌldre, venner og efter de mest prestigetunge uddannelser. Südan lyder erfaringerne fra de danske universiteters studievejledere. RUST har lavet en undersøgelse blandt fem danske universiteter, og her er meldingen den samme: En rÌkke af de nye studerende har andre bevÌggrunde end det faglige indhold, nür de vÌlger studie, og sü ender det altsü ofte med, at de bliver overraskede, nür de kommer i gang. Det betyder, at nogle af dem havner i frafaldsstatistikkerne. �Hvis man har valgt sin uddannelse, fordi ens forÌldre synes, det lyder fornuftigt, og fordi man synes, det er rart ikke at fü kritiske bemÌrkninger til familiefesten, sü kan det altsü blive svÌrt at finde motivationen, nür lokummet brÌnder, og eksamen trÌnger sig pü�, fortÌller Rune Mastrup, studievejleder i Vejledningscentret ved Syddansk Universitet. Men hvis man har füet det rette eksamensgennemsnit i gymnasiet, kan det müske virke sÌrligt befordrende at bruge det til at komme ind pü den uddannelse, man selv – og ens forÌldre – havde forestillet sig. �Det er meget ofte, fordi der er prestige i
10
de uddannelser, de vÌlger. Dem med de rigtig høje snit, de kommer sü ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De svÌrest opnüelige studier. Men de uddannelser er altsü ekstremt forskellige. ’Men man skal jo bruge sine karakterer til noget’. Den hører vi tit�, siger Trine Fenger, studievejleder i Vejledningscentret. DET ER IKKE KUN DE STUDERENDES SKYLD Selvom man müske har vÌret glad for et enkelt fag i gymnasiet, er det ikke ensbetydende med, at man skal vÌlge det pü universitetet. For der er stor forskel pü at lÌse et fag pü gymnasiet og pü universitetet, hvor man ofte skal beskÌftige sig med det i halvdelen af ens vügne tid. �Det kan jo godt vÌre, at man syntes, at psykologi pü C-niveau pü HF var meget sjovt, men der er altsü meget stor forskel pü psykologi pü universitetet og pü HF�, siger Claus Nielsen, studiechef og ansvarlig for omrüdet Vejledning og Optagelse ved Københavns Universitet. Südan en tankegang kan man godt genkende fra nogle af de aarhusianske studerende pü Aarhus Universitet, hvor flere af dem bliver overraskede over den generelle struktur pü et universitet og i sÌrdeleshed forandringen fra gymnasiet. Men det er altsü ikke kun de studerendes skyld. I hvert fald ikke hvis man spørger Johannes An-
RUST
/S t
“Studiet er ikke drømme. Det er hĂĽrdt arbejdeâ€?
�Dem med de rigtig høje snit, de kommer sü ind og overvejer medicin, jura og psykologi. De svÌrest opnüelige studier. Men de uddannelser er altsü ekstremt forskellige� Trine Fenger, studievejleder, VejledningsCentret.
dersen, lektor pü Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Han mener isÌr, at universiteterne bør pütage sig en del af ansvaret. �De studerende har naturligvis selv ansvaret for at sÌtte sig ind i uddannelserne. Men overgangen fra at vÌre passiv elev pü gymnasiet til at vÌre studerende pü et universitet er altsü meget svÌr, og universiteterne er slet ikke gode nok til at lÌre de nye studerende, hvordan det er�. DET ER HÅRDT ARBEJDE Jens Oddershede, rektor ved Syddansk Universitet, medgiver at universitetet har en opgave, der skal løses. I den henseende peger han dog pü, at man specifikt pü SDU har forsøgt at vÌre imødekommende for eventuelle ansøgere. For eksempel tilbyder man muligheden for at �Prøve en studiedag�. Her kan man komme ud og snuse til undervisningen pü SDU, møde elever, undervisere og forskere.
at de studerende partout skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. �Vi deler ikke begejstringen for, at man skal hurtigt igennem systemet. Vi vil ikke have hurtige studerende, men dygtige studerende�. DET AFKLAREDE VALG I 2011 udsendte Center for Ungdomsforskning rapporten �Hvor blev drengene af�. I den blev det blandt andet undersøgt, hvad der spiller ind, nür de unge skal tage beslutning om deres videre fÌrd efter endt ungdomsuddannelse. Desuden viste rapporten, at pigerne ofte følte et pres fra blandt andet forÌldre for at komme videre i uddannelsessystemet, mens drengene gerne ville have tid til at �finde sig selv�, inden de skulle i gang igen. �Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man für lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget
�Hvis man skal mindske frafaldet, er det vigtigt, at man für lov at tage sig tid til det afklarede valg. Men lige nu er der lagt alt for meget vÌgt pü de planlagte og instrumentelle valg� Camilla Hutters, professor, Aarhus Universitet. Nür det sü senere kommer til udvÌlgelsen af studie, sü har de studerende dog det overordnede ansvar ifølge Jens Oddershede. Og i den udvÌlgelsesproces giver rektor ikke meget for betegnelsen �drømmestudie�. �Det er vigtigt, at processen bliver baseret pü det faglige og ikke pü drømmerier. Vi tilbyder studier, og det er hürdt arbejde. Vi tilbyder ikke drømme�. I landsorganisationen Danske Studerendes FÌllesrüd er man enig i, at de studerende har et ansvar, men det skal de ikke stü ikke alene med. Formand, Torben Holm, mener, at opgaven med at vejlede de studerende mü løses i fÌllesskab. De studerende skal bruge mere tid pü at sÌtte sig ind i uddannelserne, universiteterne skal blive bedre til at bistü de studerende, og sü ville det heller ikke gøre noget, hvis politikerne skruede ned for snakken om,
12
vÌgt pü de planlagte og instrumentelle valg�, siger Camilla Hutters, udviklingsleder og lektor ved Center for Ungdomsforskning, der ogsü er medforfatter til rapporten. Hun efterlyser dertil en bedre understøttelse. Büde vejledningsmÌssigt og politisk. Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstres ordfører for forskning, innovation og videregüende uddannelser, er enig i, at det ikke skal vÌre slavepisken, der taler, og hun er ogsü villig til at se pü, om der kan frigives ressourcer til mere og bedre vejledning pü universitetet, men problemet kan ikke udelukkende løses fra Christiansborg. �De studerende skal ogsü vÌre klar over, at det har nogle konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis de vÌlger forkert for ofte. Og sü er det altsü vigtigt, at mor og far bliver opmÌrksomme pü det forventningspres, de nogle gange kan püføre deres børn�.