RUST
/S t
Demokratiet kan blive den store taber ved universitetsvalget Af Christian Birk
�Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortÌlle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har vÌret gode nok til at pütage sig. Nür de ikke kan fü fat i den menige studerende, sü har det altsü en negativ effekt,� Klaus Levinsen, valgforsker og lektor pü Institut for Statskundskab ved SDU
Hvornür ligger universitetsvalget, hvem stiller op, og hvad er det egentlig, vi stemmer om? Kan du svare pü disse tre spørgsmül, sü er du del af en eksklusiv klub i det danske universitetsmiljø. Der er nemlig ikke mange, der interesserer sig for universitetsvalgene, kandidaterne og den studenterpolitiske dagsorden i det hele taget. Det tyder det i hvert fald ikke pü, hvis man tager udgangspunkt i stemmeprocenterne ved valget til universiteternes øverste myndighed, bestyrelsen. Pü Syddansk Universitet stemte 12,8 procent af de studerende, mens topscoreren i denne disciplin var Copenhagen Business School med en valgdeltagelse pü nÌsten 25 procent. LÌngst mod nord, i Aalborg, gik kun knap syv procent til stemmeurnerne. Nogle steder har valgdeltagelsen tidligere vÌret højere, men sjÌldent har mere end 20 procent bekendt kulør ved bestyrelsesvalgene. Sü spørgsmület er, hvor det lave engagement ligger begravet, og om det kan vÌkkes til live. Det har Klaus Levinsen, valgforsker og lektor pü Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, et bud pü. �Valgdeltagelsen kan først og fremmest bygge pü de incitamenter, som de studerende har for at stemme. Og her kommer to modsatrettede tolkninger i spil. Hvis det kører, som det skal i ens dagligdag pü universitetet, kan det vÌre svÌrt at finde en grund til at stemme. Samtidig tror de studerende müske slet ikke, at de alligevel kan Ìndre noget og fü nogen indflydelse, hvis de vÌlger at give deres mening til kende,� vurderer Klaus Levinsen og fortsÌtter: �Og hvor synlig er studenterdemokratiet egentlig i dagligdagen? Ikke synligt nok, tror jeg. Hvis man vil Ìndre pü valgdeltagelsen, krÌver det, at de studerende bliver gjort opmÌrksomme pü, at de er en del af en demokratisk arbejdsplads.� DEMOKRATIET KAN BLIVE SORTEPER Ved det kommende universitetsvalg, der afholdes 20.-21. november, stiller to lister op til de to
6
bestyrelsesposter, der er afsat til de studerende. Det drejer sig om Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende. Og det er sÌrligt studenterorganisationerne, der, ifølge Klaus Levinsen, bør pütage sig et ansvar, hvis valgdeltagelsen skal højere op, end den er i dag. �Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortÌlle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har vÌret gode nok til at pütage sig. Nür de ikke kan fü fat i den menige studerende, sü har det altsü en negativ effekt,� püpeger Klaus Levinsen. Har universitetet ikke ogsü en forpligtelse og et motiv til at engagere de studerende? De ønsker vel ogsü, at flere stemmer, og at de bedst egnede trÌder ind i bestyrelsen? �Jo, det har de. De skal fortÌlle de studerende, hvilke muligheder de har for indflydelse, og at de er en del af et demokrati pü universitetet. Men jeg mener heller ikke, at universitetet skal blande sig for meget. De støtter jo foreninger og studenterorganisationer med tilskud, og sü bør de af de demokratiske hensyn ikke involvere sig yderligere,� mener Klaus Levinsen. Netop demokratiet kan blive sorteper, hvis udviklingen fortsÌtter. Klaus Levinsen advarer nemlig om faren ved, at den studenterpolitiske debat bliver et eliteanliggende, hvor kun de der sidder til højbords i bestyrelsen i rüd og i nÌvn, für deres stemme hørt. Da der for to ür siden blev afholdt valg til universitetets bestyrelse, erobrede Syddanske Studerende begge pladser. Dengang gik de til valg pü at skabe et bedre studiemiljø, højere kvalitet i uddannelserne og lige vilkür til danske og internationale studerende. Den nuvÌrende formand, Peter Lykkegaard Hansen, er enig i, at den faglige debat kan blive for sammenspist, men hvis det skal Ìndres, skal ogsü universitetet og de studerende ud af ringhjørnet, �Det handler büde om de aktive, de ansatte og de studerende. Vi skal helt klart vÌre bedre
RUST
/S t
Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter. Nej, snarere tvÌrtimod. Valgdeltagelsen er i bund, og det kan ifølge en valgforsker betyde, at demokratiet trÌkker sorteper. Imens taler interesseorganisationer og administration om solidaritet. Men er det mon nok?
til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan ogsü sagtens gøre det mere overskueligt, mens büde institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortÌlle de studerende, at de har indflydelse. Og mulighed for selv at tage den. Endelig skal de studerende ogsü selv vÌre mere kritiske. Synes de, at undervisningen, faciliteterne og mulighederne er gode nok? Hvis ikke, vil de sü gøre noget ved det?� spørger Peter Lykkegaard Hansen. INDFLYDELSEN ER INDEN FOR RÆKKEVIDE Over hele landet er meldingen altsü den samme; de studerende gider ikke stemme. Hvis man spørger Torben Holm, formand for Danske Studerendes FÌllesrüd, skyldes det dog ikke, at de danske studerende er dovne og kun interesserer sig for deres studie. �Jeg tror egentlig gerne, de studerende vil. Der foregür jo for eksempel masser af stÌrke sociale og faglige aktiviteter pü universiteterne, her i blandt fredagsbarer og idrÌtsklubber. Sü jeg tror ikke, det handler om, at de studerende ikke vil, men om at der skabes en bedre kobling mellem krydset i stemmeboksen og ens hverdag pü studiet,� siger Torben Holm. Ligesom Peter Lykkegaard Hansen mener Torben Holm, at vejen ud af den lave valgdeltagelse forudsÌtter dialog blandt interesseorganisationer, studerende og universitetet. Torben Holm hüber, man kan stü sammen om en indsats, sü det tydeliggøres for de studerende, at det nytter noget at involvere sig. Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, medgiver, at valgdeltagelsen er for lav. Han er selv fra en tid, hvor tredive til halvtreds procent af de studerende gav deres studenterpolitiske holdning til kende. Jens Oddershede lÌgger sÌrlig vÌgt pü det grundlÌggende i, at de studerende føler, at deres engagement gør en forskel. Han nÌvner selv den nye fredagsbar og etableringen af det kommende studenter-
hus som bevis for, at det nytter noget, hvis man søger indflydelse. �Den nye fredagsbar og studenterhus blev netop en realitet efter pres fra de studerende. Vi vil meget gerne have de studerendes rüd. Og vi gør det jo ikke for vores egen skyld, men fordi vi gerne vil vide, hvad de mener, sü vi kan gøre det bedre. Men det finder vi jo kun ud af, hvis de siger det højt,� understreger Jens Oddershede. Ogsü Klaus Levinsen mener, at indflydelsen er indenfor rÌkkevidde. Han nÌvner selv studienÌvnene som en platform, hvor de studerende har rig mulighed for at fü indflydelse pü deres egen dagligdag. Men i første omgang handler det om at fü de studerende ned i stemmeboksen. �Den vÌsentligste grund, til at folk ikke stemmer, er faktisk, at de ikke bliver opfordret til det,� afslutter Klaus Levinsen. !
ENGAGEMENT: DER SIDDER TO STUDENTERREPRÆSENTANTER I HVER AF DE DANSKE UNIVERSITETSBESTYRELSER. Valgdeltagelse ved seneste universitetsbestyrelsesvalg. Og for fem ür siden. 2007 2011 Københavns Universitet 13,9 14,6 Syddansk Universitet 10,6 12,8 Aarhus Universitet 14,8 18,9 Roskilde Universitetscenter 23,6 21,5 Aalborg Universitet 18,7 6,9 Copenhagen Business School 13,43 24,9
Det har desvÌrre ikke vÌret muligt at komme i besiddelse af valgresultaterne fra Danmarks Tekniske Universitet og IT-universitetet i København.
Vi skal helt klart vÌre bedre til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan ogsü sagtens gøre det mere overskueligt, mens büde institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortÌlle de studerende, at de har indflydelse. Og mulighed for selv at tage den. Peter Lykkegaard Hansen., formand, Syddanske Studerende 7