IWB-brochure

Page 2

Centre For Undervisningsmidler tilbyder følgende kursustyper

Brugernes udtalelser om Interaktive Whiteboards i undervisningen Alle lærerne bruger nu, et år efter kurset, den interaktive tavle. Det har betydet en ændring af undervisningen og elevernes læring - fx benyttes nu animationer og film i matematik. Forstander Henning Christiansen Hellebjerg Idrætsungdomsskole

Instruktørerne var fantastisk gode til at møde lærerne der hvor de var. Vi er kommet rigtig godt i gang med at bruge de interaktive tavler, og alle har armene i den positive retning. Viceskoleleder Ib Busk Nielsen Brenderup Realskole

Vi har været meget tilfredse med begge IWB-forløb med fokus på specialpædagogik. De har afgjort betydet en positiv forskel i vores brug af tavlerne. Der er en god vekselvirkning mellem teori og praksis i kurserne. Forløbet kan klart anbefales. Forstander Thomas Buch Ulbølle Idrætsefterskole

Interaktive whiteboards i undervisningen Indførelse af interaktive whiteboards på skolerne stiller lærerne overfor nye udfordringer. Centre for Undervisningsmidler har siden foråret 2008 tilbudt kursuskonceptet IWB-beviset, hvor målet er at give lærerne praksisnære kompetencer i brugen af IWB i fagene. Kursuskonceptet tager udgangspunkt i en række kursushæfter, der udarbejdes i flere versioner for at tilgodese de forskellige tavler. Grundskolen: Som udgangspunkt laves alle kursusmaterialer i to versioner passende til SMARTBoard og ACTIV-Board. Grundkursus er også udviklet til Lynx og Mimio. Faghæfterne er udarbejdet, så de tilgodeser Fælles Mål for de enkelte fag. Ungdomsuddannelserne: Grundkursus er udarbejdet til SMARTBoard, ACTIV-board og LYNX softwaren (fx til Epson interaktive projektorer).

Grundkursus i interaktive whiteboards Kursets formål er, at deltagerne får kompetencer i brugen af IWB samt viden om, hvordan interaktive whiteboards kan bruges i skolens mange fag. Kurset er på 6 timer, hvor der introduceres i grundlæggende principper og ideer i anvendelse af IWB. Der gives en generel indføring i brugen af tavlen samt en gennemgang af, hvorledes den medfølgende software kan understøtte læring. Gennem en række praktiske øvelser, der inddrager tavlens egen software samt andre programmer, gives ideer til forskellige undervisningsforløb. Deltagerne vil efter kurset selv kunne anvende boardets funktioner og indgå som sparringspartnere over for kolleger i brugen af interaktive whiteboards. Fag- og temakurser i brugen af interaktive whiteboards Deltagerforudsætninger: IWB-færdigheder svarende til kurset ”Grundkursus i interaktive whiteboards”. Målet er at give deltagerne forudsætninger for at bruge IWB i læringsprocessen i ét fag eller fagområde. På kurserne, der er på 3-6 timer, introduceres deltagerne i værktøjer og eksempler på brug af IWB i det enkelte fag. Som eksempel kan nævnes lege og eksperimenter med bogstaver, ord, sprog og tekster samt arbejde med eventyr og historier i dansk.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.