Temadag om learning analytics

Page 1

Temadag om learning analytics Torsdag d. 19. maj 2016


Program kl. 9.00-9.30

kaffe og morgenmad

9.30- 11.00

Learning analytics og datainformeret skoleledelse. Hvorfor og hvordan? Learning Analytics handler ikke om flest mulig data, men om at reflektere mest muligt over relevante data. Derved kan vi sikre, at de mange spændende data, som digitaliseringen medfører, kan bruges bedst muligt til at skabe bedre læring og trivsel hos eleverne. Norge er ét af de steder i verden, hvor man er længst fremme i forhold til brugen af Learning Analytics, og hvor der er fokus på brug af data i kvalitetsarbejdet på skolerne. Data indsamles og analyseres for de enkelte skoler, som bruger resultaterne til at reflektere over egen praksis og til at udarbejde processer for udviklingen af skolens professionelle kapacitet. Conexus, der er én af verdens førende virksomheder på området for Learning Analytics samarbejder med KMD om at overføre nogle af de gode erfaringer fra Norge til Danmark. Med KMD Educa Indsigt arbejder de på at understøtte lærernes og ledernes arbejde med learning analytics, på en måde der fokuserer på faglig tyngde og gode pædagogiske principper. Yngve Lindvig, Direktør Conexus og Anne Skov Myrup, produktejer KMD Educa Indsigt vil perspektivere centrale udfordringer, som undervisnings- og uddannelsesverdenen befinder sig i og præsentere KMD Educa Indsigt, et værktøj, som indsamler, analyserer og præsenterer data til brug for såvel underviseren, ledelsen og forvaltningen i deres kvalitetsarbejde. De to tilsammen vil dermed give et bud på, hvordan datainformeret skoleledelse kan være en løftestang for implementeringen af de visioner og planer, der vokser lokalt og på landsplan.

11.00-12.00

På opdagelse i perspektiverne Yngve Lindvigs oplæg og mulighederne i Educa Indsigt vil vække rigtigt mange interessante spørgsmål. Frem til frokost fordyber vi os sammen med hensigt på, at man kan spejle og perspektivere egne kommunale valg af løsninger deri og derigennem inddrage egne indsigter og spørgsmål.

12.00 - 13.00

Frokost


13.00 - 14.30

”Den rette information er nøglen til fremgang” v/ Nikolaj Kløve Schnurre, Læringskonsulent i Aabenraa Kommune Politikerne i Aabenraa Kommune har vedtaget 7 strategiske mål som skolerne skal fokusere på frem til år 2020. I et Ontarioinspireret samarbejde mellem skoleledelser, forvaltning og politikere er der blevet udpeget specifikke kvalitetsdata, som man ønsker at være i en fortløbende forpligtigende dialog omkring. Fokus er på skolernes reelle løfteevne over tid i forhold til elevernes faglighed, trivsel og uddannelsesparathed. Nikolaj vil give et nuanceret og konkret indblik i, hvordan vidensinformeret skoleledelse praktiseres i Aabenraa med afsæt i skolernes data. Han giver eksempler på dels hvordan elevernes progression kan beskrives, visualiseres og sammenholdes dels hvordan en kommunes og en skoles løfteevne kan beskrives og dermed danne baggrund for drøftelser mellem personale, ledelse, forvaltning og politikere.

14.30-14.45

kaffe og kage / frugt

14.45-15.45

Learning Analytics og Big Data i et kritisk perspektiv (men også med muligheder) v/ Thomas Ryberg ”I dette oplæg vil jeg fremlægge nogle af de ideer og potentialer – eller sociotekniske forestillinger – som ofte italesættes i forbindelse med ’Big Data’ og Learning Analytics. Disse forestillinger, som afspejler bredere trends inden for uddannelsesteknologi, vil jeg diskutere i et kritisk lys.” Thomas Ryberg er professor (mso) ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og tilknyttet forskningscenteret e-Learning Lab - center for brugerdreven innovation, læring og design (www.ell.aau.dk). Han forsker i Networked Learning, Problem Baseret Læring og hvordan nye medier og teknologier kan medvirke til at transformere vores måder at tænke om og designe for læring.

15.45 - 16.00

Afrunding og perspektivering v. Karina Kiær, UCL og Steen Juhl Møller, UCSyd


Vi glæder os til at mødes med jer. CFU i UCL og UCSyd har i en årrække sammen med vore kommuner tilrettelagt et temamøde, der giver mulighed for at gå på opdagelse i de spørgsmål, der aktuelt brænder mest for os. I år er det valgte fokus: learning analytics som udgangspunkt for professionelle læringsfællesskaber og datainformeret skoleledelse. Det er et emnefelt, der er nært knyttet til brugerportalsinitiativet og det aktuelle valg af LMS, for ikke at tale om planerne for implementeringen af de beslutninger, der skal virkeliggøres. Learning analytics er et tema, mange er optaget af og et område der allerede er brugt mange kræfter på. Derfor har vi skabt en dag, der løfter os op i et helikopterperspektiv, som vi tror og håber, at alle vil finde relevant og interessant, uanset hvor langt man er lokalt. Vi inviterer alle med interesse i dette område til at komme. Tilmelding hurtigst muligt og senest 1. maj (Pris: 1.195,-) Tilmeld dig her http://cfulink.dk/learninganalytics Sted: UCL Jelling, Vejlevej 2, 7300 Jelling, Auditoriet. På gensyn. Temadagen er lavet i et samarbejde mellem CFU i UCSyd og UCL


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.