Social pejling 2015

”Det var tydeligt, at det ramte ned i elevernes dagligdag og tankemønstre. Og fik dem til at sætte sunde spørgsmåls tegn ved disse.

Børnene var virkelig engagerede og aktive, og alle kom på banen.”

Citat fra lærer

En metode til forebyggelse af risikoadfærd og kriminalitet

”Jeg vil gerne sige jer mange tak for jeres vigtige arbejde!

Det gør en stor forskel for vores børn og er også supergodt for dem og os at få et sprog til at snakke om disse lidt svære ting med ” Citat fra forælder

”Social Pejling giver bedere resultater end f.eks. Oplysnings– og skræmmekampagner”

Om Risikoadfærd, Social Pejling og Forskningsresultater Det er efterhånden tydeligt, at børn og unges risikoadfærd ikke kun skyldes manglende viden, sociale problemer, dårlig opdragelse, aggressiv personlighed eller lignende individuelle problemer.

Risikoadfærd er i høj grad et socialt fænomen. Børn og unge kan være tilbøjelige til at ”glemme” det, de godt ved og egentlig har mest lyst til. Det sker ofte fordi de ikke vil afvige for meget fra andre. De søger derfor at leve op til andres forventninger, for at opnå anerkendelse, respekt, kærlighed og tryghed. Dette er en helt naturlig menneskelig reaktion.

Når børn og unge sigter efter andres forventninger og holdninger, er der tale om social pejling. Forestillinger om andres forventninger har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser, som kan blive til såkaldte flertalsmisforståelser, når tilstrækkeligt mange tror på de sociale overdrivelser.

Børn og unge der handler ud fra forestillinger i stedet for fakta, får ofte en mere risikobetonet adfærd, hvor de foretager sig ting, som de måske i virkeligheden ikke har lyst til.

Mange børn og unge tror, at andre er mere risikovillige, end både de selv og andre rent faktisk er—og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede/ normale adfærd. Resultatet bliver, at de får en mere risikobetonet dagligdag, end hvis deres pejling af de andres forventninger og holdninger (social pejling) var baseret på facts i stedet for forestillinger.

I perioden 2001—2004 gennemførtes ”Ringstedforsøget” (www.ringstedprojektet.dk) for 11 -24 årige i Ringsted. Forsøget omhandlede bl.a. metoden social pejling, og det viste sig f.eks. at social pejling giver bedre forebyggelsesresultater end det normale fokus på viden og holdninger i form af oplysnings- eller skræmmekampagner.

Forsøget viste, at elever i 5. og 6. klasse (som i et firelektioners undervisningsforløb blev konfronteret med deres egne sociale overdrivelser og fik lov at diskutere årsagerne) blev påvirket holdningsmæssigt og udviklede væsentlig mindre risikoadfærd end andre børn på deres alder, som ikke havde gennemgået forløb i social pejling. Ét år efter forsøget var forsøgsgruppens alkoholforbrug således 39% mindre, deres rygning 38 procent mindre og deres straffelovskriminalitet ca. 50 procent mindre end sammenligningsgruppen, som ikke havde gennemgået forløb i social pejling.

I perioden 2009-2011 blev der i Aarhus gennemført et tilsvarende forskningsprojekt ”Aarhus Eksperimentet” (www.aarhuseksperimentet.dk) for 2 skolers 4., 5. og 6. klasser. Ved projektets afslutning havde de 2 projektskoler sammenlignet med 2 kontrolskoler uden social pejling f.eks. 50% færre, der havde prøvet at ryge flere gange og 50% færre med en registreret straffelovsovertrædelse.

Risikoadfærd

Social overdrivelse

Flertalsmisforståelse

Er adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller andre, f.eks. brug af tobak og alkohol, kriminalitet, aggressiv trafikadfærd, mobning og usund kost.

Sociale overdrivelser opstår, man overdriver overfor andre. Det kan medføre, at børn og unge tror, at der er flere, der gør bestemte ting, end det faktisk er tilfældet— f.eks. at ryge, drikke alkohol eller komme sent hjem.

Kendskabet til hinanden har dog indflydelse på størrelsen af overdrivelserne

Opstår, når man tror, at det er de fleste, der gør bestemte ting, men i virkeligheden er det kun de færreste, der gør det.

Flertalsmisforståelserne er ofte med til at bestemme børn og unges adfærd. F.eks. hvis man tror, at det er normalt at deltage i hadegrupper på Facebook eller ryge cigaretter i 9. klasse.

Så gør man det også oftere selv.

Social Pejling 6. klasse Randers Som en del af den forebyggende indsats i Randers kommune tilbydes Social Pejling til samtlige skoler.

Social Pejling har været tilbudt i Randers kommune siden 2008 og bygger på erfaringerne fra ”Ringsted forsøget”, som udover arbejdet med sociale overdrivelser har til formål at understøtte elevernes trivsel og udvikling.

Projektet er målrettet 6. klassetrin og foregår klassevis.

Selve forløbet strækker sig over et 4 – lektioners klasseforløb, efterfulgt af ét forældremøde.

Spørgeskema Social Pejling baserer sig på elevernes besvarelse af et anonymt elektronisk spørgeskema. Spørgeskemaet handler om elevernes forestilling om børn og unges rygevaner, fordi vi der har nogle troværdige statistiske fakta at sammenligne elevernes besvarelse med.

Temaet er ikke afgørende - det handler alene om elevernes overdrivelser og misforståelser.

Instruktørgruppen

Klasseforløb I den efterfølgende undervisning, præsenteres klassen for for forholdet mellem deres forestillinger og de faktiske forhold. Derefter arbejdes der i gruppeforløb på klassen videre med elevernes sociale overdrivelser og deres forestillinger, samt flertalsmisforståelser.

Et arbejde som munder ud i udarbejdelse af en klassekontrakt/guideline for klassen, hvor der fokuseres på at undgå sociale overdrivelser og misforståelser. Forløbet styres af en instruktør med klasselæreren som aktiv deltager, så klassen senere kan arbejde videre med indholdet i klassekontrakten.

Social Pejling gør brug af eksterne instruktører, som alle har viden og erfaring i arbejde med børn og unge samt særligt kendskab til metoden social pejling.

Forældremøde Formålet med det efterfølgende forældrearrangement, er at give forældrene indblik i metoden Social Pejling samt elevernes sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Gennem oplæg og debat vil vi klæde forældrene på til at arbejde med overdrivelserne og misforståelserne, og - inspirere til, at forældrene udarbejder et værdisæt for elevernes risikoadfærd og deres omgang med sociale medier, alkohol, rygning, rusmidler mv.

Risikoadfærd er præget af sociale overdrivelser OPFATTELSE

FAKTISK

Samarbejdspartnere SSP– og Forebyggelse Randers Ungekontakten Randers Sundhedscenter Østjyllands Politi—forebyggelsen SSP-Østjylland

Kontakt og Booking Projektkoordinator Pernille Ranch SSP– og Forebyggelse Stemannsgade 9c.

8900 Randers C Mobil: 31 76 21 20 ranch.radgivning@hotmail.com