Unge og rusmidler 2013 unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler

2013 Unge og rusmidler

Unge pĂĽ ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler Udarbejdet af Anja Nesgaard Dal Forebyggelseskonsulent Rusmiddelcenter Randers

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Indledning Baggrund for undersøgelsen: Inspireret af vores nattelivsrapport fra 2012 ønskede vi at grave lidt dybere i de unges erfaringer med rusmidler. Vi ville undersøge bredt og tog derfor udgangspunkt i ungdomsuddannelserne og produktionsskolerne i kommunen, vel vidende, at der på visse af uddannelsesstederne er en større spredning af alder. Vi valgte også, at det skulle være spørgeskemaer i ”gammeldags” papir format, så det ikke var op til eleverne selv at gå ind på et link og besvare skemaet, men fik det udleveret i undervisningen. På den måde formodede vi, at vi ville få det bredest mulige antal besvarelser.

Vi vil gerne sige en stor tak til samtlige ungdomsuddannelsessteder samt produktionsskoler i Randers Kommune, og en stor tak til alle de unge der har deltaget i undersøgelsen.

Hovedfokus med undersøgelsen har været at få et overblik over de unges erfaringer med en række rusmidler, samt hvornår de sidst indtog det, for på den måde at få en pejling på, hvor mange der bruger rusmidlerne sideløbende med deres ungdomsuddannelse. Det skal dog siges, at de ikke bliver spurgt om, hvor ofte de gør det, blot hvornår de gjorde det sidst.

Rapportens primære målgruppe er de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i undersøgelsen, samt andre der har interesse i undersøgelsens respondentgruppe.

Spørgeskemaet er besvaret af 3102 personer i perioden januar 2013 – maj 2013, med hovedvægt i den første halvdel af perioden. I og med, at nogle klasser fik spørgeskemaet lige efter nytår, kan der være et lille udsving fra deres normale hverdag, da en del har kommenteret på, at det kun var pga. nytårsaften, de havde indtaget et givent rusmiddel inden for den sidste uge.

Undervejs i rapporten er alle % satser i skemaerne afrundet til hele tal, det samme er gennemsnitsalder for første gangs indtagelse.

De nøjagtige tal er sat i skema bagerst i rapporten.

Overordnede tal: For at give lidt perspektiv på de tal vi præsenterer her i rapporten, er det hensigtsmæssigt at stille nogle overordnede tal frem som udgangspunkt.

I alt Kvinder Mænd Antal besvarelser 3102 1675 1427 Antal rygere 710 362 348 Antal der aldrig har drukket alkohol: 165, heraf 5 rygere.

95 % af de adspurgte ligger i aldersgruppen 16 – 23 år. Vi kan derfor med rimelighed undervejs i rapporten sammenholde disse resultater med resultaterne fra SUSY 2013, dog skal

1

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler. sammenligningerne tages med det forbehold, at der er visse forskelligheder i udførslen af undersøgelserne.

Vi vil gennem hele rapporten sammenligne rygere og ikke rygere, ikke for at pege fingre af rygerne, men fordi det at ryge kan være en igangsætter for anden risikoadfærd. Der er 21,6 % kvinder der ryger og 24,4 % mænd der ryger1.

Her ses det spørgeskema respondenterne har udfyldt.

Anonymt spørgeskema Køn

Mand

Kvinde

Alder

______________

Ryger

Ja

Nej

Ved spørgsmål om alder for 1. gang du fik alkohol, er det ikke, hvornår du smagte alkohol første gang, men hvornår du var beruset første gang.

Hvornår brugte du det sidst?

Sæt kun et kryds

Aldrig prøvet

Stof

Alder for 1. gang

Inden for den sidste uge

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

Alkohol Hash Amfetamin Kokain Ecstasy piller Andet

Har du under påvirkning af alkohol eller stoffer oplevet følgende: (Hvis ja sæt X)

Uønsket sex Konflikter med vennerne Slagsmål Endt på skadestuen

1

Blandt danskere i alderen 15 år og opefter ryger ca. 17 % dagligt (dec. 2012).

I alt ryger ca. 22 % af de voksne danskere, idet ca. 5 % ryger en gang imellem. Kilde: Kræftens bekæmpelse.

2

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Alkohol: Tallene omkring de unges erfaringer med alkohol er ikke overraskende. Vi ved, at en del unge har større eller mindre erfaringer med alkohol, allerede inden de kommer på en ungdomsuddannelse. Men vi ved også, at de unges erfaringer med alkohol for manges vedkommende først rigtigt tager fart, når de kommer på ungdomsuddannelserne. Vi kan se ud af undersøgelsen, at de unges alkohol debut ligger i 14-15 års alderen, altså omkring 8.-9. klasse.

Vi kan ikke læse ud af undersøgelsen her, hvor meget de unge har drukket sidst de drak alkohol, vi kan kun læse, hvornår de sidst drak alkohol.

Undersøgelsen viser, at ud af de 95 % unge, der har erfaringer med alkohol, så har godt og vel halvdelen af dem drukket inden for den sidste uge. Op imod 90 % af de unge har drukket enten inden for den sidste uge, eller inden for den sidste måned. Dvs. at alkohol er en del af de fleste unges liv.

Kigger man nærmere på tallene, vil man også her se en forskel på rygere og ikke rygere, der er % vis flere rygere, der har drukket alkohol inden for den sidste uge, end ikke rygere.

Stof erfaring Alkohol samlet Ryger Ikke ryger

Inden for den sidste uge

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

♀

♀

♀

♂

♀

♂

♀

♂

95 % 95 % 51 % 55 % 38 % 34 %

8%

8%

3%

3%

14

14

99 %

99 %

60 %

70 %

31 %

21 %

8%

6%

2%

4%

14

15

93 %

93 %

48 %

50 %

40 %

38 %

8%

8%

4%

3%

15

14

Prøvet

♀

♂

♂

♂

Det er over 1 år siden

Alder for 1. gang Gennemsnit

Tabel 1 Alkohol erfaringer i hele % tal, samt hvornår det er indtaget sidst. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel.

Når det gælder alkohol, kan man ikke umiddelbart påpege, at de unges jævnlige brug af alkohol påvirker deres studier, da man ikke her kan se, hvor meget de har drukket sidst de drak. Men vi ved erfaringsmæssigt, at de unge ofte drikker mere end bare en enkelt genstand, når de drikker alkohol, og dermed kan weekendens udskejelser få indvirkning på den unges studieforløb. Hvis man kigger på tabel 2, som viser tallene fra en ungeprofilundersøgelse, lavet af Sydøstjyllands politikreds på ungdomsuddannelserne i 2012, kan man se, at en del unge drikker flere gange om ugen. Ca. hver 4. ung i deres undersøgelse drikker 2-3 gange om ugen, eller 4 gange om ugen eller oftere. Kigger man samtidig på tabel 3, så kan man se, at mange af de unge der drikker, har været fulde op til flere gange inden for den sidste måned.

Vi ved, at mange føler sig trætte og smådeprimerede efter en bytur. Nogle mærker det mere end andre, og hos nogle kan det tage flere dage, før hjernens dopamin og serotonin niveau er normaliseret igen. Det kan have stor indflydelse på motivationen og arbejdsiveren på et studie, det er derfor yderst relevant for ungdomsuddannelserne at tale med de unge om deres alkoholkultur under uddannelse samt at se på, om egne arrangementer i skoleregi har et for stort fokus på alkohol. Vi ved erfaringsmæssigt, at alkohol bliver brugt som socialiseringsværktøj ind i ungdomslivet, men de unge fortæller også, at alkohol ofte blot bruges i mangel af bedre, blot for at have en ramme at være social omkring. Dermed bliver alkohol også nemt en

3

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler. ekskluderende faktor i forhold til dem som ikke ønsker at drikke, da de ofte fravælger de sociale arrangementer, rusture og fester på skolerne, da alkohol ofte er en vigtig ledsager til disse aktiviteter.

Der er stor forskel fra uddannelsessted til uddannelsessted, om man har en rusmiddelpolitik eller ej, samt på om den er effektiv og synligt implementeret blandt alle. Vi kan kun opfordre alle ungdomsuddannelser til at tage stilling til de unges alkohol kultur og tage emnet op og få lavet, eller kigget på, den eksisterende politik på stedet. Ydermere kunne man hjælpe de unge til at finde på alternative rusture, fredags caféer mv., så omdrejningspunktet ikke bliver alkohol, men rent faktisk det sociale fællesskab for alle. Rusmiddelcenter Randers og SSP konsulenten i kommunen tilbyder gerne sparring omkring en sådan politik og handleplan.

Tabel 2 ”Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol?” Fordelt på køn. (Ungeprofilundersøgelse 2012, foretaget af Sydøstlyllands politikreds.)

Tabel 3 Antal gange inden for de seneste 30 dage, de unge, der har angivet at drikke alkohol, har drukket så meget, at de har været fulde fordelt på alder (Ungeprofilundersøgelse 2012, foretaget af Sydøstjyllands politikreds)

4

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Hash: Når man går ind og kigger på tallene omkring hash, ser vi en signifikant forskel mellem rygere og ikkerygeres erfaringer på langt de fleste områder. Gennemsnitsalderen for første gang er for hash steget i forhold til alkohol, så det nu ligger sidst i folkeskolen til starten af ungdomsuddannelserne. Gennemsnitsalderen for at have prøvet hash ligger på 15-16 år, alt efter om man er ryger eller ikkeryger.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at når vi bevæger os fra alkohol og over i de andre rusmidler, så skal vi stadig have fokus på, at langt størstedelen af unge ikke går videre end til at prøve alkohol.

Af de 3102 adspurgte har 1095 prøvet hash, det er 35 %. Sammenligner man med SUSY 20132 tallene for de 16 – 24 årige, så viser disse tal, at 41,5 % af deres adspurgte har prøvet hash, så her ligger vi et pænt stykke under. Kigger vi på tal fra Sydøstjyllands politikreds ungeprofilundersøgelse fra 2012, så har 50,2 % af mændene og 30,9 % af kvinderne i deres undersøgelse prøvet hash, så også her ligger de unge i vores undersøgelse under.

Tabel 4 Hash erfaringer i hele % tal – samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel.

Stof erfaring Hash samlet Ryger Ikke ryger

Stof erfaring Hash samlet Ryger Ikke ryger

Inden for den sidste uge

Prøvet

♀

♂

♀

♂

Inden for den sidste måned

♀

♂

Inden for det sidste år

♀

♂

Det er over 1 år siden

♀

♂

Alder for 1. gang Gennemsnit

♀

♂

28 % 45 %

8%

19 % 15 % 19 % 37 % 31 % 38 % 31 %

16

16

67 %

81 %

10 %

28 %

18 %

19 %

34 %

24 %

37 %

29 %

15

15

17 %

33 %

6%

11 %

12 %

19 %

39 %

37 %

39 %

33 %

16

16

Inden for den sidste uge

Prøvet

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

461

634

37

118

69

120

168

197

176

196

243

282

23

79

43

53

82

68

90

81

218

352

14

39

26

67

86

129

86

115

Tabel 5 Hash erfaringer i antal personer ud af de 3102 adspurgte.

- samt hvornår har du sidst brugt det.

Tabel 4 skal læses på den måde, at eks. har 67 % af de kvindelige rygere prøvet hash, 10 % af dem har røget inden for den sidste uge, 18 % af dem har røget inden for den sidste måned osv.

2

SUSY - Sundheds- og sygelighedsundersøgelsernes database tallene er taget fra rapporten Narkosituationen i Danmark 2013

5

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Det er her vigtigt, at man hele tiden sammenholder det med tabel 5, så man kigger på antallet af personer, det drejer sig om, så % tallene ikke laver et forkert billede.

Vi kan således se, at lidt under halvdelen af de adspurgte mænd og knap en tredjedel af kvinderne har prøvet hash på et eller andet tidspunkt i deres liv. Her ser vi en meget stor differentiering imellem rygere og ikkerygere. Fra de kvindelige ikkerygere, hvor kun 17 % har prøvet hash, til de mandlige rygere, hvor hele 81 % har prøvet hash.

Det, der er vigtigt at drage frem her, er dem, der har røget sidst inden for den sidste uge og inden for den sidste måned, da det at ryge hash har betydning for koncentration og indlæring længe efter, man har røget. THC, det virksomme stof i hash, bliver i kroppen i 6-8 uger. Her påvirker det bl.a. hukommelsen, koncentrationen samt indlæringsevnen, hvilket vanskeliggør et optimalt studie. Når man kigger på de unge, som har brugt hash enten inden for den sidste uge eller den sidste måned, så drejer det sig om 344 unge, altså 11 % af de adspurgte unge, som var påvirket af THC, da undersøgelsen blev lavet. Det er en tredjedel af dem, der nogensinde har prøvet det, som har gjort det for nyligt. Omsat til % svarer det til, at 38 % af de rygere der har prøvet hash, har gjort det inden for den sidste uge eller den seneste måned, hvorimod kun 26 % af de ikkerygere, der har prøvet det, har gjort det i samme periode.

Det er efter vores mening et relativt højt tal, set ud fra et studiemæssigt perspektiv. Vi kan ikke vide, om disse personer kun har røget denne ene gang under studiet, eller de er mere eller mindre hyppige brugere af stoffet. Faktum er dog, at 11 % af de adspurgte har haft en periode på minimum 6-8 uger af deres studie, hvor hjernen ikke har fungeret optimalt i forhold til koncentration og indlæring. Hertil skal også lægges, at mange bliver, alt efter omfang, sløve og ugidelige af at ryge hash, hvilket kan medføre øget fravær under studiet og dermed give endnu dårligere mulighed for at følge med.

Det er også tydeligt, at der er en kønsforskel, både i erfaringer generelt, men også i forhold til nyligt brug. Her ses det, at over dobbelt så mange mænd som kvinder har brugt det for nyligt.

Meget forskning viser, at uanset om det drejer sig om stoffer eller pengesager så er mænd mere risikovillige end kvinder. Det er højst sandsynligt også det, der spiller ind her.

Hvis man graver lidt dybere i tallene og kigger på de unge under 18 år, så har 28,4 % af dem erfaringer med hash, 4,5 % har brugt det sidste gang inden for den sidste uge og, 6,9 % har brugt det inden for den sidste måned. Sammenligner man med ESPAD3 tallene fra 2011, så ligger andelen af de 15-16 årige, der har prøvet hash, på 18,1 %, så der sker et hop fra folkeskolealderen og op til vores undersøgelsesgruppe.

Ud fra Center for Rusmiddelforsknings resultater sker der et skred i de unges opfattelse af hash, fra de er 14-15 år og fordømmer hash, over i en åbning over for, at andre måske ryger i 15-16 års alderen, til en neutralisering af hashen som 17-19 årig. Det er derfor særdeles vigtigt at italesætte de negative konsekvenser, hashen kan have, så det ikke bliver den medieskabte virkelighed, kendissers holdning mv., der kommer til at præge de unges opfattelse af stoffet i teenageårene.

3

ESPAD, The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs Tallene er også taget fra rapporten Narkosituationen I Danmark 2013

6

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Amfetamin og kokain Vi har valgt at samle de to stoffer under et, da meget af det der er at sige om resultaterne, vil være det samme.

Når man går fra hash og videre til de andre stoffer, er det vigtigt hele tiden, at sammenligne % tallene med antal personer det drejer sig om, for her er der et stort fald i antallet af personer der har prøvet det, og derfor kan % tallene virke misvisende. Gennemsnitsalderen for første erfaring er igen hoppet en tak op, så den nu typisk ligger på 16-17 år.

Igen ser man en markant forskel mellem kønnene og på om man er ryger eller ikke ryger.

Spændet går fra 2 % af de kvindelige ikke rygere til 30 % af de mandlige rygere, som har erfaringer med amfetamin. Der er 2,3 gange så mange mandlige rygere der har prøvet amfetamin, som kvindelige ikke rygere. Hos kokain er forskellen endnu større, her er der hele 6,5 gange så mange mandlige rygere, i forhold til kvindelige ikke rygere der har prøvet stoffet, nemlig 1 % af de kvindelige ikke rygere og 26 % af de mandlige rygere. Det er en signifikant forskel, som får rygekampagnerne ind i et stort og bredt forebyggelsesperspektiv.

Statistisk set kan man se, at mange rygere i dag starter med at ryge omkring den alder, hvor de også starter på en ungdomsuddannelse. Rygning bliver for nogle en tryghedsskabende social faktor i hverdagen, når de starter op på noget nyt. Hvis man kunne minimere andelen af dem der starter op i den alder, så kunne man muligvis også minimere andelen af unge der får erfaringer med andre rusmidler end alkohol.

Tabel 6 Amfetamin og kokain erfaringer i hele % tal – samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel.

Stof erfaring

Inden for den sidste uge

Prøvet

Inden for den sidste måned

♂

♀

♂

6%

11 %

2%

9%

21 %

30 %

16 %

16 %

1%

8%

14 %

13 %

25 %

Ikke ryger

2%

5%

17 %

16 %

4%

13 %

0%

10 %

4%

Kokain Samlet

4%

10 %

16 % 1%

Ryger

Ryger Ikke ryger

♂

♀

♂

Det er over 1 år siden

♀

Amfetamin samlet

♀

Inden for det sidste år

♀

♂

Alder for 1. gang Gennemsnit

♀

♂

16

16

29 %

16

16

23 %

17

16

0%

10 % 10 % 10 % 19 % 23 % 67 % 55 %

16

16

26 %

0%

11 %

10 %

9%

22 %

21 %

64 %

58 %

16

16

4%

0%

9%

7%

14 %

7%

27 %

79 %

48 %

17

17

11 % 12 % 21 % 27 % 64 % 51 %

Kigger man på antallet af unge, som har indtaget amfetamin inden for den sidste uge, eller inden for den sidste måned, så drejer det sig kun om 45 personer, det er stadig for mange, men vi skal også passe på ikke at fokusere for meget på de få, der stikker ud.

Antallet af unge, der har indtaget kokain i samme periode, ligger på 35. Så langt størstedelen af dem, der har erfaringer med enten amfetamin eller kokain, har gjort det for længere tid siden,

7

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler. enten inden for det sidste år, men ikke sidste måned, eller for over et år siden, hvilket muligvis kan indikerer, at det er en éngangsafprøvning eller et overstået kapitel.

Stof erfaring

Prøvet

Inden for den sidste uge

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

101

152

2

14

11

18

20

41

65

77

76

104

1

8

11

13

19

30

44

52

Ikke ryger

25

48

1

6

0

5

1

11

21

25

Kokain Samlet

72

135

0

14

7

14

14

31

48

74

58

91

0

10

6

8

13

19

37

53

14

44

0

4

1

6

1

12

11

21

Amfetamin samlet Ryger

Ryger Ikke ryger

Tabel 7 Amfetamin og kokain erfaringer i antal personer ud af de 3102 adspurgte.

- samt hvornår har du sidst brugt det.

Den store forskel mellem mænd og kvinder, vi har set undervejs i undersøgelsen, kan der ligge mange forklaringer bag. Et faktum er dog, at mænd er mere risikovillige end kvinder, ikke kun på rusmiddelområdet. Begrundelsen herfor skal b.la. findes i hjernens belønningssystem.

Studier viser ydermere, at hvis mænd og kvinder drikker samme mængde alkohol, så får mændene større udløsning af belønningsstoffet dopamin, det er dog ikke undersøgt, om det samme gør sig gældende for andre rusmidler, men man kunne jo godt få den tanke.

Ecstasy og andet Tallene for ecstasy og andet viser meget det samme, nemlig at det er meget få, der har prøvet det, samt at det igen er de mandlige rygere, som har de største erfaringer. Puljen med andet er en smule større, hvilket skyldes, at denne rubrik indeholder en lang række forskellige stoffer.

Der er dog en bemærkelsesværdig forskel, som er værd at hæfte sig ved, når man kigger på % tallene, nemlig andelen af dem, der har brugt ecstasy inden for den sidste uge. Her er det modsat de andre resultater de kvindelige ikkerygere, som stikker ud som de mest forbrugende, men igen skal man ikke lade sig snyde af % tallene, men derimod lade blikket rette sig mod tabel 9, hvor man kan se, hvor mange personer det drejer sig om. Her vil man se, at det drejer sig om en enkelt kvindelig ikkeryger, men når der blot er 10 kvindelige ikkerygere, som har erfaringer med ecstasy, mod 32 mænd, så kan % tallene pludselig virke misvisende. I alt har 128 personer erfaringer med ecstasy, og 191 har erfaringer med andre stoffer end de anførte.

Langt størstedelen har brugt ecstasy eller andet sidst for over et år siden, hvilket igen måske indikerer, at det er et overstået kapitel i deres liv. Det er derfor ikke kampagnemæssigt på 8

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler. ungdomsuddannelserne relevant at sætte fokus på, da man derved tager fokus fra den store andel af unge, som klarer sig fint og fester uden brug af euforiserende stoffer.

Stof erfaring

Inden for den sidste uge

Prøvet

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

♀

♂

♀

♂

♀

♂

3%

6%

2%

4%

2%

7%

10 %

15 %

0%

2%

0%

Ikke ryger

1%

3%

10 %

6%

10 %

Andet Samlet

4%

9%

3%

10 %

11 %

22 %

3%

2%

5%

5%

Ecstasy samlet Ryger

Ryger Ikke ryger

♀

♂

Det er over 1 år siden

♀

♂

Alder for 1. gang Gennemsnit

♀

♂

13 % 20 % 76 % 70 %

16

16

10 %

14 %

19 %

77 %

77 %

15

16

3%

10 %

22 %

75 %

62 %

18

17

5%

17 % 18 % 23 % 66 % 44 %

16

16

5%

8%

16 %

18 %

23 %

64 %

49 %

16

16

17 %

0%

19 %

18 %

24 %

68 %

37 %

16

17

Tabel 8 Ecstasy og andet erfaringer i hele % tal – samt hvornår har du sidst brugt det. % tallet er således ikke ud af hele respondentgruppen, men ud af dem der har prøvet det givne rusmiddel.

Stof erfaring

Prøvet

Inden for den sidste uge

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

101

152

2

14

11

18

20

41

65

77

76

104

1

8

11

13

19

30

44

52

Ikke ryger

25

48

1

6

0

5

1

11

21

25

Kokain Samlet

72

135

0

14

7

14

14

31

48

74

58

91

0

10

6

8

13

19

37

53

14

44

0

4

1

6

1

12

11

21

Amfetamin samlet Ryger

Ryger Ikke ryger

Tabel 9 Ecstasy og andet, erfaringer i antal personer ud af de 3102 adspurgte.

- samt hvornår har du sidst brugt det.

9

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Konsekvenser af rusen Respondenterne blev til sidst spurgt, om de under påvirkning af alkohol eller et andet rusmiddel havde oplevet noget af følgende: Uønsket sex, konflikter med vennerne, slagsmål, eller endt på skadestuen. Disse spørgsmål er blot for at sætte fokus på nogle af de uhensigtsmæssige ting, som man kan komme ud for, når rusen tager over i ens hjerne, og frontallapperne er mere eller mindre bedøvede. Der har tidligere været lavet lignende undersøgelser hos de helt unge. Man spurgte dengang 3000 unge i 9. klasserne i Danmark om en lang række udsagn, herunder også de fire, vi har spurgt ind til.

Uønsket sex

Konflikter med vennerne

Slagsmål

Endt på skadestuen

Kvinder

10,4 %

46,7 %

16 %

10 %

Mænd

9,3 %

53,3 %

29,9 %

13,8 %

Tabel 10 Spørgsmålet lød: Har du under påvirkning af alkohol eller stoffer oplevet følgende.

Den helt store markør er ikke uventet ”konflikter med vennerne”. Man må forvente, at det ofte er dem, de er sammen med, når de indtager rusmidler, og når den fornuftige rationelle hjerne bedøves, og den impulsive del får mere frit spil, så kan små uoverensstemmelser og lignende nemt blusse op. I visse tilfælde kan disse uoverensstemmelser så ende med slagsmål. Som vi kan se af tallene, så er der en del forskel på de to køn, når det gælder konflikter og slagsmål, her er det mændene, der har de fleste uhensigtsmæssige oplevelser. I den tidligere 9. klasses undersøgelse var det pigerne, der havde flest konflikter med vennerne, nemlig hele 43 % imod drengenes 36 %, hvad der gør forskellen på de unge og vores lidt ældre målgruppe er ikke til at sige, men en tolkning kunne gå på, at de unges konflikter muligvis går mere på kæresterier til festerne end de ældre, og at pigerne måske derfor nemmere kommer til at konflikte i den unge alder. Det er ren gætværk.

Når vi kommer til spørgsmålet omkring uønsket sex, så handler det jo om vores grænser, som netop også er bedøvede, og den impulsive lystbetonede hjerne tager over. I vores optik er uønsket sex værre end konflikter med vennerne, da man ofte kan få rettet nattens skænderier op igen. Har man derimod haft sex, man ikke var klar til, eller sex med en, man ikke ville have sex med, hvis man var ædru, så er man gået over ens egen grænse, og i visse tilfælde kan det sætte længerevarende mén. Hos de unge i 9. klasse er tallene lidt højere, her har 12 % af pigerne og 11 % af drengene oplevet uønsket sex under påvirkning af alkohol.

Det skal dog også siges, at det er dette afsnit i undersøgelsen, som har givet anledning til flest små sjove kommentarer, mest fra den mandlige respondentgruppe. Der har været en del små tilskrivninger med tekster i retningen af ”uønsket sex – kan man det – er det en mulighed – det er der ikke noget, der hedder, når man er mand” osv. Dog ofte efterfulgt af en lille smiley.

Når vi ser på de sidste tal angående personer, som er endt på skadestuen, så ved vi ikke, om det er pga. skader, fordi man er faldet, væltet på cykel, har været i slagsmål eller endt til udpumpning. Her kan vi igen se, at flere mænd end kvinder har erfaringer med dette, 13,8 % af mændene har været en tur omkring skadestuen, og 9 % af kvinderne har prøvet det samme.

10

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Opsamling Man kan altid vælge, hvilket perspektiv man vil lægge på en sådan undersøgelse, når man skal se det hele samlet. Man kan vælge at kigge på de mange, der har erfaringer med alkohol og kigge, på at mange af dem har drukket inden for den sidste uge og den sidste måned, men som skrevet, så ved vi ikke med sikkerhed ud fra undersøgelsen, hvor meget de har drukket, vi kan blot læne os op af andre undersøgelser, som peger på, at nogle unge har et ret hyppigt drikkemønster. Alkohol er en del af ungdomskulturen i Danmark, men hvor er det, de unge har deres vaner fra, måske skulle man kigge på hele alkoholkulturen i Danmark, ikke kun de unges.

Man kan næsten ikke som voksen sige nej til alkohol, uden at blive mødt med tanker eller kommentarer i retningen af ”er du gravid”, ”er du på antabus”, ”skal du køre, du kan da godt bare tage en enkelt” eller andet i den retning. Det er, som om vi i Danmark skal have en undskyldning for at sige nej til alkohol, og det er det, vi som nation opdrager vores børn til, at hver gang der skal hygges, så skal der alkohol på bordet. Derfor kan det være umådelig svært for mange unge at sige nej til alkohol, hvis ikke de har anden grund end ”det har jeg bare ikke lyst til”. Alkohol bliver brugt som en social markør, og er ofte en stor del af de sociale arrangementer i ungdomsårene og på ungdomsuddannelserne. Det er langt fra altid ungdomsuddannelserne, der er igangsætter for disse arrangementer, men grundlaget for arrangementerne kan være opstart på en uddannelse, det sociale liv omkring uddannelsen osv. hvor der så bliver arrangeret rusture, fredagsbar og andet. Her mener vi, at ungdomsuddannelserne har et ansvar for at italesætte denne kultur over for de unge og hjælpe dem med at finde på andre rammer for det sociale, der kan binde en klasse eller et hold sammen fra studiestart. Det ville også være gavnligt, hvis ungdomsuddannelserne tager stilling til de unges alkohol kultur, og viser en tydelig holdning til, hvordan de forventer alkohol og ungdomsuddannelse hænder sammen. Der er en god tendens i retningen af, at de unge drikker senere og mindre ad gangen end tidligere, hvis vi kunne skubbe den gode tendens helt ind i ungdomsuddannelseslivet, så ville det jo være fantastisk. Det handler også om at aflive de flertalsmisforståelser, der måtte være blandt specielt 9. klasses elever og deres forældre om, hvor meget der bliver drukket på ungdomsuddannelserne. Ligeledes er det også vigtigt, at få forældrene i tale. I folkeskolen har der på mange skoler i Randers Kommune været tradition for at tage temaet fester og alkohol op til forældremøder i udskolingen. Her har forældrene mulighed for at debattere emnerne og høre hinandens mening og støtte hinanden i at sige nej til alkohol, eller ”ja men kun…”, når de unge når der til. Men så snart de træder ind på en ungdomsuddannelse, er meget af forældresamarbejdet hægtet af.

Mange ungdomsuddannelser kommunikerer kun med de unge, og forældrene bliver kun sjældent budt ind til et samarbejde. Det er synd. Mange starter lige fra 9. klasse og er dermed stadig meget unge, og hjernemæssigt er der stadig mange år tilbage, inden frontallapperne er helt modnet og de unge er klar til at tage velovervejede beslutninger, se konsekvenser af egne handlinger og tænke langstrakt. De unge skal tages alvorligt på deres studie, men det mener vi også, at forældrene skal, og specielt så længe de unge er under 18 år, så mener jeg i høj grad, at forældresamarbejdet gavner den unges studie på en lang række områder.

Kigger man ned over de andre rusmidler, så kan man jo med fordel vælge at se på, hvor mange der aldrig nogensinde har prøvet andet end alkohol, det er langt størstedelen af de unge.

Der er nogle få grupper der stikker ud som særligt eksperimenterende, det er ikke overraskende de mandlige rygere altså 348 personer ud af de 3102. De er mere forbrugende end andre grupper, hele 81 % (282 personer) har prøvet hash, 29.9 % (104 personer) har 11

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler. prøvet amfetamin og 26,1 % (91 personer) af dem har prøvet kokain. Det er mange set ud fra den lille gruppe, men ikke i det store billede. Man kan med fordel bruge resultaterne til at se på, hvilke grupper der kunne have mest gavn af forebyggende og motiverende tiltag, fordi der her er større sandsynlighed for risikoadfærd4.

Det er også vigtigt, at vi her i Randers kigger på de tal på landsplan, vi kan sammenligne os med, og roser de unge for at være bedre end landsgennemsnittet. Det er vigtigt at fortælle dem, at vi forventer, at de klarer sig godt gennem uddannelsen uden brug af illegale rusmidler og har et moderat indtag af alkohol, som ikke influerer på deres uddannelsesparathed. Vi skal huske at fremhæve den adfærd, vi gerne vil se mere af.

Når vi sammenligner vores tal med landsgennemsnittet, så ligger vi markant lavere på hash området, 35 % af vores adspurgte unge har erfaringer med hash, men i Sundhedsstyrelsens nye rapport Narkosituationen i Danmark 2013 er tallet for samme aldersgruppe på 41,5 %, det skal vi også huske at lyse på lokalt, at de unge i vores kommune er gode til at vælge hashen fra.

4

”RISIKOADFÆRD er et produkt af, at man søger at leve op til oplevede forventninger fra grupper/personer som man i situationen tillægger stor betydning (”referencegruppe”)

De oplevede forventninger er ofte fiktive, overdrevne: sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser – og omfanget, styrken og betydningen heraf afhænger af den sociale kapital” Om forebyggelse af unges risikoadfærd. Ved Flemming Balvig

12

Stof erfaring

Inden for den sidste uge

Prøvet

Inden for den sidste måned

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

Alder for 1. gang Gennemsnit

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

94,6 %

94,7 %

50,8 %

55,3 %

37,8 %

33,7 %

8,1 %

7,7 %

3,3 %

3,3 %

14,4

14,1

Ryger

99,2 %

99,4 %

59,6 %

69,9 %

30,6 %

20,8 %

7,5 %

5,8 %

2,2 %

3,5 %

13,5

14,5

Ikke ryger

93,3 %

93,3 %

48,2 %

50,4 %

39,9 %

38,0 %

8,4 %

8,3 %

3,6 %

3,3 %

14,6

14,3

Hash samlet

27,8 %

44,5 %

8,0 %

18,6 %

14,8 %

18,9 %

36,6 %

31 %

38,3 %

31 %

15,7

15,6

Ryger

67,1 %

81 %

9,5 %

28 %

17,7 %

18,8 %

33,7 %

24,1 %

37 %

28,7 %

15,3

14,9

Ikke ryger

16,7 %

32,8 %

6,4 %

11,1 %

11,9 %

19 %

39,4 %

36,6 %

39,4 %

32,7 %

16,1

16,2

6,1 %

10,7 %

2%

9,2 %

10,8 %

11,8 %

20,6 %

27 %

63,7 %

50,7 %

15,9

16,1

Ryger

21 %

29,9 %

1,3 %

7,7 %

14,3 %

12,5 %

25 %

28,8 %

57,9 %

50 %

15,5

15,8

Ikke ryger

1,9 %

4,5 %

3,8 %

12,5 %

0%

10,4 %

4%

22,9 %

84 %

52,1 %

17,1

16,3

Kokain samlet

4,3 %

9,5 %

0%

10,4 %

9,7 %

10,4 %

19,4 %

23 %

66,7 %

54,8 %

16,1

16,4

Ryger

16 %

26,1 %

0%

11 %

10,3 %

8,8 %

22,4 %

20,9 %

63,8 %

58,2 %

15,9

16,1

Ikke ryger

1,1 %

4,1 %

0%

9,1 %

7,1 %

13,6 %

7,1 %

27,3 %

78,6 %

47,7 %

17,4

16,9

2,7 %

5,8 %

2,2 %

3,6 %

2,2 %

7,2 %

13,3 %

20,5 %

76,3 %

70,5 %

15,7

16,2

Ryger

9,7 %

14,7 %

0%

2%

0%

9,8 %

14,3 %

19,6 %

76,7 %

77,1 %

15,1

16,1

Ikke ryger

0,8 %

3%

10 %

3,1 %

10 %

3,1 %

10 %

21,9 %

75 %

61,5 %

17,9

16,8

Andet samlet

3,6 %

9,1 %

3,3 %

10 %

4,9 %

16,9 %

18 %

23,1 %

65,6 %

43,8 %

15,9

16,2

Ryger

10,8 %

21,8 %

2,6 %

5,3 %

7,7 %

15,8 %

17,9 %

22,4 %

64,1 %

48,7 %

15,7

15,8

Ikke ryger

1,7 %

5%

4,5 %

16,7 %

0%

18,5 %

18,2 %

24,1 %

68,2 %

37 %

16,2

16,6

Alkohol samlet

Amfetamin samlet

Ecstasy samlet

Tabel 11 - Nøjagtige % tal, af dem der har sagt ja til at have prøvet et givent rusmiddel og henholdsvis sagt ja og nej til rygning. % tallene skal ses i sammenhæng med tabel 12, som angiver hvor mange unge antalsmæssigt, det rent faktisk drejer sig om, så får man det bedste billede af resultaterne. Ved spørgsmålet om sidste forbrug skal % tallene læses således: Af de der har prøvet et givent rusmiddel har xx % brugt det inden for den sidste uge, den sidste måned, så det er ikke % af det samlede antal respondenter, men af de der har prøvet det givne rusmiddel. osv.

Unge og rusmidler i Randers 2013 En rapport om unge på ungdomsuddannelsernes erfaringer med rusmidler.

Tabel 12 – Resultaterne opgjort i antal personer ud af de 3102 adspurgte (♀ 1675, ♂ 1427) – 9 personer har ikke udfyldt spørgsmålet om rygning, de er derfor ikke talt med her.

Stof erfaring

Inden for den sidste Inden for den sidste uge måned

Prøvet

Inden for det sidste år

Det er over 1 år siden

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

♀

♂

1580

1348

802

747

597

453

129

103

44

37

Ryger

359

346

214

242

110

72

27

20

4

10

Ikke ryger

1221

1002

588

505

487

381

102

83

40

27

Hash samlet

461

634

37

118

69

120

168

197

176

196

Ryger

243

282

23

79

43

53

82

68

90

81

Ikke ryger

218

352

14

39

26

67

86

129

86

115

101

152

2

14

11

18

20

41

65

77

Ryger

76

104

1

8

11

13

19

30

44

52

Ikke ryger

25

48

1

6

0

5

1

11

21

25

Kokain samlet

72

135

0

14

7

14

14

31

48

74

Ryger

58

91

0

10

6

8

13

19

37

53

Ikke ryger

14

44

0

4

1

6

1

12

11

21

45

83

1

3

1

6

6

17

29

43

Ryger

35

51

0

1

0

5

5

10

23

27

Ikke ryger

10

32

1

2

1

1

1

7

6

16

Andet samlet

61

130

2

13

3

22

11

30

40

57

Ryger

39

76

1

4

3

12

7

17

25

37

Ikke ryger

22

54

1

9

0

10

4

13

15

20

Alkohol samlet

Amfetamin samlet

Ecstasy samlet

14