Paakanten.pdf

På kanten -truede og marginaliserede unge i Randers Kommune

Fotograf: Hans Grundsøe

På kanten -truede og marginaliserede unge i Randers Kommune

Peter Mørch På kanten - truede og marginaliserede unge i Randers Kommune. © Center for Misbrug og Forebyggelse, Randers Kommune Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden Center for Misbrug og Forebyggelses skriftlige samtykke.

3

-normal adj.: vinkelret; som stemmer med el. er udtryk for en norm; regelret; mønstergyldig; gennemsnitlig; almindelig; åndeligt sund; tilregnelig; normalisere bringe i overensstemmelse med en norm; gøre normal; normalitet normal tilstand el. beskaffenhed.

- marginal: adj. (lat. marginalis, af ’margo, ’marginis kant, rand) som angår kanten, randen, grænsen; som befinder sig i et grænseområde; som går til den yderste grænse, ud over det forventede, det almindelige, det normale - stigma -et, -ta (gr. brændemærke) mærke; spec. Kristi sårmærker; stigmatisation, stigmatisering fremtræden af Kristi sårmærker hos visse religiøse personer; stigmatisere fremkalde stigmata; brændemærke Definitioner fra Gyldendals Fremmedordbog

» (...) the process that create groups of people who in one way or another and varying extents are excluded from participation in the main currents of social life, to which they are oriented despite their marginality«.

Peter Townsend (sociolog) om marginaliseringsprocessen

4

Forord af Niels Munk, Centerleder for Center for Misbrug og Forebyggelse, Randers Kommune Vores tanke med at foretage en undersøgelse

Flere af de unge, som er interviewet i forbindel-

af marginaliseringen blandt unge i Randers

se med undersøgelsen, udtaler, at de gerne ville

Kommune var, at en »røntgenundersøgelse«

have haft hjælp fra det professionelle system

vil placere Center for Misbrug og Forebyggelse

tidligere. Det er det store spørgsmål endnu en

i en bedre position, når vi skal planlægge det

gang: »Er det muligt at sætte ind tidligere med

forebyggende og det behandlende arbejde i

en form for hjælp, der kan tilføre den unge den

kommunen.

»medicin«, som skal til, for at den unge klarer sig bedre videre frem«?

Spørgsmålene var indledningsvist mange: kan vi forvente en stigning i antallet af unge, som er

Endnu en gang bliver det i undersøgelsen frem-

dårligt udrustede og derfor er i større risiko for

hævet - af flere af de interviewede unge - at

at blive »skubbet til side« og få alvorlige pro-

mødet med Èn bestemt voksen på det rigtige

blemer i løbet af deres ungdomsliv? Hvad kan

tidspunkt har haft afgørende betydning for en

vi gøre ved denne problematik? Skal vi indrette

radikal ændring i de unges liv. Denne viden er

nogle af vores tilbud i kommunen til disse unge

ikke ny. Til trods for dette indretter vi stadig

på en helt anden måde?

de professionelle hjælpesystemer, så de unge udsættes for mange personskift.

Undersøgelsen viser meget klart, at de, som professionelt arbejder med unge i kommunen,

Endvidere fremhæver undersøgelsen vigtig-

er overbeviste om, at flere unge end tidligere

heden af, at de unge kan få et almindeligt

er på vej til at glide ud i marginalisering. Det

arbejde. I den forbindelse kunne man pege på

er naturligvis ikke muligt entydigt at sætte

erhvervslivets ansvar for at stille sig til rådighed

tal på antallet af unge. Ikke desto mindre er

med rigtigt arbejde til en rigtig løn til de ud-

det meget, som indikerer, at stadig flere unge

satte og/eller marginaliserede unge.

henvender sig for at få hjælp til problemer med misbrug af euforiserende stoffer. Randers Kom-

Jeg håber, at undersøgelsen vil blive anvendt

mune er ingen undtagelse her fra.

til at skabe debat blandt politikere og professionelle i kommunen - til gavn for de udsatte unge.

Nils Munk Centerleder, Center for Misbrug og Forebyggelse, Randers Kommune

5

Forfatterens forord I hånden sidder du med resultatet af flere

Jeg er selvfølgelig også meget taknemmelig for

måneders arbejde- et arbejde som på en og

at så mange af de unges (sam)arbejdspartnere

samme tid har været både problematisk og me-

har vist interesse for og været parat til at del-

get spændende at udføre. Arbejdet med denne

tage i undersøgelsen. Uden deres bidrag kunne

undersøgelse har givet mig både et generelt

jeg ikke have foretaget denne undersøgelse.

indblik i det kriminalitets- og misbrugspræventive arbejde i Randers Kommune samt et mere

Jeg skylder naturligvis også min kollegaer

specifikt indblik i det arbejde, som udføres af

på Center for Misbrug og Forebyggelse ved

alle de ildsjæle, som i deres dagligdag - frivilligt

Randers Kommune mange tak for forståelse,

som professionelt - omgiver sig og arbejder med

opmuntrende kommentarer, fagligt modspil,

unge mennesker i Randers Kommune. Desuden

gode råd, spændende diskussioner, hjælp osv.

har arbejdet med undersøgelsen givet mig et

Jeg vil i særlig grad gerne takke Niels Munk,

uvurderligt og fantastisk indblik i det liv, som

leder af Center for Misbrug og Forebyggelse,

de unge i undersøgelsens målgruppe lever hver

og Claus Hansen, SSP-konsulent ved Randers

dag. Jeg er derfor de unge, som har deltaget

Kommune.

i undersøgelsen, stor tak skyldig. Deres bidrag har ganske simpelt været enestående.

Sidst men ikke mindst en stor tak til Yngve Carlsson, forsker ved Norsk Institut for By- og Regionsforskning for den oprindelige inspiration til denne undersøgelse og for faglig sparring.

God læselyst!

Peter Mørch Misbrugskonsulent, ved Center for Misbrug og Forebyggelse, Randers Kommune

7

Sammenfatning Undersøgelsen af de truede, delvist margina-

lige kompetencer, den manglende opbakning

liserede og marginaliserede unge i Randers

fra hjemmet samt deres negative netværk får

kommune tegner et billede af en gruppe af

de ressourcesvage unge svært ved at orientere

unge som besidder begrænsede personlige

sig og manøvrere på lige fod med andre unge.

ressourcer, som har svage sociale kompetencer

Dette medfører, at distancen mellem de res-

og som mangler opbakning fra hjemmet. Disse

sourcesvage og de ressourcestærke unge hur-

karakteristika gør det svært for denne gruppe af

tigt bliver meget stor, hvilket problematiserer

unge at indfri de forventninger og leve op til de

arbejdet med at reintegrere de ressourcesvage

krav, som de møder i de sammenhænge, hvor

i det normale på lige fod med andre unge. En

de færdes. Resultatet bliver, at der sker en po-

problemstilling som de professionelle, som har

larisering blandt de unge og i forlængelse heraf

deltaget i undersøgelsen, alle genkender.

en marginalisering af de ressourcesvage unge.

De unge i undersøgelsens målgruppe vil ofte

Polariseringen af en ungegruppe og distancen

som rekation på deres marginaliserede position

mellem de forskellige grupper af unge indike-

søge anerkendelse blandt andre unge i samme

rer, at man i Randers Kommune må forvente,

situation. Derved danner de nogle netværk,

at gruppen af truede, delvist eller marginali-

hvor anerkendelse tildeles efter andre kriterier

serede unge vil blive større, samt at arbejdet

end i normale sociale sammenhænge. Ofte er

med de ressourcesvage unge vil blive yderlig

fællesnævneren i de ressourcesvages unges

problematisk. Derved indikeres ligeledes de

netværk trods og resignation over ikke at kunne

fremtidige udfordringer for det kriminalitets- og

indfri de krav og leve op til de forventninger,

misbrugspræventive samt behandlende arbejde

som de møder i normale sociale sammenhænge

med kommunens unge i fremtiden.

- f.eks. skolen.

Arbejdet med de ressourcesvage unge er både De ansatte i Randers kommune, som har

problematisk og ressourcekrævende og kræver

deltaget i undersøgelsen, peger på, at de i

en øget grad af fleksibilitet, da der i øjeblik-

deres daglige arbejde med unge i kommunen

ket synes at eksistere et misforhold mellem de

i stigende grad møder unge med ovenstående

unges problemer og den hjælp, som Randers

karakteristika, samt at de unge oplever flere

Kommune kan tilbyde.

problemer, som tiltager i tyngde. De ansatte påpeger, at de unges problemer samt den nega-

De unge, hvis historier træder frem i under-

tive udvikling har meget stor betydning for den

søgelse, eksemplificerer alle på tydelig vis,

unge og hans/hendes liv.

hvordan det kan gå de ressourcesvage unge og den pris, disse unge har betalt. Denne pris har

De øgede valgmuligheder, de øgede krav og

for lange de fleste unge været meget høj i form

de øgede forventninger, som unge møder i

af f.eks. stofmisbrug som en måde at håndtere/

dag, formår langt de fleste unge at nyde godt

flygte fra deres problemer, kriminalitet som

af og leve op til samt indfri. Desværre har de

en måde at finansiere deres misbrug på, og i

ressourcesvage unge svært ved at håndtere de

naturlig forlængelse heraf strafferetslige afgø-

krav og forventninger, som opstår i forlængelse

relser. Derved eksemplificerer disse historier

af det øgede antal af valgmuligheder. De res-

også nødvendigheden af en rettidig indsats i

sourcesvage unge får ikke alene svært ved at

arbejdet med de truede, delvist eller marginali-

nyde godt af valgmulighederne. Pga. deres be-

serede unge i Randers kommune.

grænsede personlige ressourcer, svage person-

9

Indhold Forord ............. ............................................................................................................

5

Forfatterens forord .........................................................................................................

7

Sammenfatning ............................................................................................................

9

1. Indledning

............................................................................................................ 13

2. Præsentationen af arena-inddelingen som analytisk redskab ......................................... 15 2.1 En mobil ungdom i forskellige arenaer ................................................................ 15 2.2 Formål med arenainddeling ............................................................................... 16 2.2.1 Udvælgelse af informanter blandt den unges samarbejdspartnere ............... 16 2.2.2 Den unge som informant......................................................................... 17 3. Interviews med »A-informanter« ................................................................................. 19 3.1 Interview med Helle.......................................................................................... 19 3.2 Interview med Jørn ........................................................................................... 20 3.3 Interview med Mette ......................................................................................... 21 3.4 nterview med Kasper......................................................................................... 23 3.5 Interview med Rikke ......................................................................................... 25 3.6 Interview med Sanne ........................................................................................ 26 3.7 Analyse af interview med Helle .......................................................................... 28 3.7.1 Opvækstvilkår og familiesituation ............................................................ 29 3.7.2 Truet ung .............................................................................................. 30 3.8 Analyse af interview med Jørn, Mette, Kasper, Rikke og Sanne.............................. 30 3.8.1 Opvækstvilkår, familie- og skolesituation .................................................. 31 3.8.2 Endt skolegang - hvad så?....................................................................... 32 3.8.3 Mellem smerte, euforiserende stoffer og behov for anerkendelse ................ 32 3.8.4 Hjælp til arbejde, arbejde som hjælp og fremtidsdrømme........................... 33 4. Analyse af plenumdebatter og/eller interviews.............................................................. 35 4.1 Analyse af plenumdebatter og interviews med »B-informanter« ............................. 35 4.1.1 Problemafdækning ................................................................................. 35 4.1.2 Muligheder, valg og ressourcer - eller mangel på samme ............................ 36 4.1.3 Jagten på et almindeligt liv ..................................................................... 38 4.1.4 Fra udsat over stigmatiseret til marginaliseret - et spørgsmål om kompetencer ............................................................... 39 4.1.5 Fremtidig udvikling for ungegruppe.......................................................... 40 4.1.6 Delkonklusion........................................................................................ 42 5. Præsentation af interviewguide og interviews ............................................................... 43 5.1 »A-informanter« ............................................................................................... 43 5.1.1 Indledende forberedelser ........................................................................ 43 5.1.2 Interviewguide - »A-informanter« ............................................................. 44 5.1.1 Udarbejdning af interviewguide - kommentarer ......................................... 45 5.2 »B-informanter« ............................................................................................... 45 5.2.1 Interviewguide »B-informanter« ............................................................... 46 6. Opsamling og præsentation af undersøgelsens resultater .............................................. 47

11

7. Marginalisering, processer og anerkendelse ................................................................. 51 7.1 Normal eller marginal? ...................................................................................... 51 7.1.1 En polariseret ungdom............................................................................ 51 7.1.2 Sociale variablers betydning.................................................................... 54 7.1.3 Social kapital ........................................................................................ 54 7.1.4 På kanten af normaliteten....................................................................... 55 7.1.5 Symbolsk værdi ..................................................................................... 55 7.1.6 Opsummering ........................................................................................ 57 7.2 Øgede muligheder ............................................................................................ 57 7.2.1 Sociale karakteristika ............................................................................. 59 7.3 Kampen om og for værdierne - en eksklusionsproces............................................ 61 8. Litteraturliste ........................................................................................................... 63 Bilag 1: Tredeling af ungegruppen ................................................................................... 65

12

1. Indledning Denne undersøgelse er resultatet af et ønske,

livet og leve op til de krav og indfri de forvent-

som opstod på Center for Misbrug og Forebyg-

ninger, de møder. Denne sidste gruppe bevæger

gelse, Randers Kommune, (herefter CMF) som

sig derfor mod margen af det samfund, som

udover ambulant behandling af stofmisbrugere

omgiver dem, og som de forventes at deltage i

under 18 år bl.a. huser SSP-Randers¹, gade-

og bidrage til.

plansprojektet Projektet for kriminelle unge, Ungekontakten, De udstødte, Perron 4, Teks-

Polariseringen er ikke alene principielt proble-

tilværkstedet, Bopladsen mv. Ønsket opstod

matisk, men har også konsekvenser for den unge

på SSP-arbejdsgruppens studietur til Oslo og

og kvaliteten i hans/hendes liv, da den margi-

omegn i november 2004. På studieturen op-

naliserede unge ikke oplever den anerkendelse,

levede deltagerne bl.a. et foredrag med Yngve

som er nødvendig for den unges velbefindende

Carlsson, forsker ved Norsk Institut for By- og

og livskvalitet. Resultaterne af polariseringen

Regionsforskning i Drammen - en by, som på

og marginaliseringsprocessen kan være mange;

mange måder minder om og ligner Randers.

eksempelvis kan den unge reagere indadvendt,

Dette foredrag var meget inspirerende og resul-

hvilket kan få psykiske konsekvenser som f.eks.

terede i, at der hos Niels Munk, leder på CMF,

lavt selvværd, eller den unge kan reagere udad-

opstod et ønske om at se nærmere på de unge i

vendt og søge anerkendelsen i andre sammen-

Randers Kommune; unge, som langsomt fylder

hænge, hvor anerkendelse opnås efter andre

mere og mere i hverdagen på CMF.

kriterier. Fælles for de marginaliserede er, at såfremt marginaliseringsprocessen ikke brem-

Det indledende ønske om at se nærmere på

ses i tide, vil den unge ende som udstødt fra

de unge i Randers Kommune udviklede sig

»det normale« samfund. Endvidere medfører

efterhånden til et ønske om en undersøgelse

marginaliseringsprocessen, at den unge befin-

af de marginaliserede unge i kommunen, da

der sig i en potentielt risikofyldt situation - den

vi på CMF oplevede en stigende tilstrømning

unges søgen efter anerkendelse kan måske re-

af unge, som på forskellige vis befandt sig i

sultere i en uhensigtsmæssig adfærd som f.eks.

margen af samfundet. Den øgede søgning til de

kriminalitet og/eller misbrug af rusmidler.

forskellige tilbud på CMF indikerer en tendens, som CMF’s forskellige samarbejdspartnere des-

Polariseringstendensen medfører, at en gruppe

værre på forskellig vis kan bekræfte; en tendens

af unge marginaliseres, da de ikke indfrier de

som antyder fremtidens udfordringer for det

forventninger om adfærd og opførsel², som

misbrugs- og kriminalitetspræventive arbejde i

implicit eksisterer i de sammenhænge, hvor de

Randers Kommune.

unge mødes og færdes³, og derved befinder de marginaliserede unge sig i en potentiel proble-

Tendensen indikerer en øget polarisering af

matisk og risikofyldt situation. Polariseringen

ungdomsgruppen, hvor langt den største del af

mellem på den ene side de velfungerende og

de unge klarer sig fint og formår at navigere og

ressourcestærke unge og på den anden side de

manøvrere gennem livet samt opfylde de krav,

ressourcesvage, truede og sårbare unge synes

som de møder. Samtidigt findes en mindre

desværre at tiltage i styrke, og distancen mel-

gruppe af unge, som af forskellige årsager ikke

lem disse to gruppe af unge bliver derfor større.

formår at manøvrere samt navigere gennem

Netop den tiltagende polarisering af og øgede

¹ Kriminalitets- og misbrugspræventivt samarbejde med socialforvaltningen, skoleforvaltningen og politiet. ² I videste forstand. ³ Man kan måske lige så vel »vende perspektivet« og hævde, at det ikke er de unges manglende evne (eller vilje) til at indfri forventningerne om adfærd, som er baggrunden for marginaliseringen, men derimod, at den verden, som den unge færdes i, ikke formår at rumme den »anderledes« unge, hvilket danner grundlaget for marginaliseringen.

13

distance mellem de to grupper problematiserer

Undersøgelsens overordnede formål er derfor

ikke alene arbejdet med at hjælpe (eller reinte-

gennem fokusering på den truede eller margi-

grere) de ressourcesvage unge, men indikerer

naliserede ungegruppe at bidrage til at frem-

ligeledes nødvendigheden af et øget fokus på

tidssikre arbejdet og tiltagene på CMF for der-

gruppen af ressourcesvage og sårbare unge. Det

ved at forberede centret og dets medarbejdere

øgede antal af unge, som søger (eller henvises

på mødet med fremtiden og dens udfordringer.

til) tilbudene på CMF peger således ikke alene

Undersøgelsen har derved to overordnede for-

på den øgede polarisering, men indikerer endvi-

mål, nemlig a) at opridse den aktuelle status

dere, at de ressourcesvage unge i stigende grad

på de marginaliserede unge i kommunen og

søger alternative løsninger på deres problemer

b) forsøge at fremskrive udviklingen for denne

med at leve op til de forventninger og indfri de

gruppe af unge for at indikere mulige fremtids-

krav, som de møder.

scenarier.

Den øgede polarisering, marginalisering og den

Disse to overordnede formål skal dels give et

stigende søgning til CMF’s tilbud samt tilken-

billede af den nuværende situation og så vidt

degivelserne fra forskellige samarbejdspartnere

muligt tegne et billede af de kommende ud-

synes derfor at indikere nødvendigheden af et

fordringer. Undersøgelsen er derfor både en

fremtidigt øget fokus på og opmærksomhed

undersøgelse af noget allerede eksisterende og

omkring denne ungegruppe.

et forsøg på proaktivt at skue ud i fremtiden for derved at være forberedt på fremtidens udfordringer.

14

2. Præsentationen af arena-inddelingen som analytisk redskab Formålet med dette kapitel er at præsentere

naer pga. manglende kompetencer og social og

arena-inddelingen, som anvendes både som

kulturel kapital4, vil den unge hurtigt opleve,

analytisk tilgang og analytisk værktøj i undersø-

at aktørerne i de forskellige arenaer vender den

gelsen. Arena-inddelingen inddeler den unges

unge ryggen, og den unge skubbes mod en

liv i forskellige arenaer og danner derved grund-

marginaliseret position inden for den enkelte

lag for enkeltvis at undersøge de arenaer, som

arena.5

den unge færdes i. Den unge har nogle »samarbejdspartnere« inden for de forskellige arenaer;

Den grundlæggende tanke bag en inddeling af

disse samarbejdspartnere er de personer, som

den unges liv i forskellige arenaer (en hjemme-

(mere eller mindre) professionelt beskæftiger

arena, en uddannelsesarena, en venskabsarena,

sig og (sam)arbejder med de unge inden for de

en arbejdsarena, en fritidsforeningsarena mv.)

forskellige arenaer.

er, at denne tilgang til den unges liv og hverdag giver undersøgelsen en øget mulighed for at

Ved at inddele den unges liv i arenaer og

undersøge de enkelte arenaer i den unges liv

interviewe (udvalgte af) den unges samar-

separat. Det kan måske virke en anelse reduk-

bejdspartnere håber jeg at kunne opnå/finde

tionistisk at foretage en dissektion af »et liv«,

frem til dybdegående beskrivelser, analyser

da det er klart, at de forskellige arenaer er for-

og fortolkninger af de marginaliserede unges

bundet i et tæt og komplekst samspil. Tanken

situation og mulige fremtidsscenarier inden for

bag inddelingen er da også, at undersøgelsen af

hver af arenaerne. Det er efterfølgende så op til

de enkelte arenaer skal bidrage til at tegne et

undersøgelsen at sammenfatte disse analyser,

hélt billede af den unges liv og samtidig (formo-

fortolkninger og beskrivelser i en samlet be-

dentligt) anskueliggøre, at marginaliseringen i

skrivelse af de marginaliserede unges situation

Èn arena kan have fatale konsekvenser for den

og de fremtidige scenarier, som indikerer de

unge6. Flemming Balvig skriver f.eks. i Risiko-

potentielle, fremtidige udfordringer for arbejdet

Ungdom - en ungdomsundersøgelse:

med denne gruppe af unge.

2.1 En mobil ungdom i forskellige arenaer

Kendetegnet for de marginaliserede er, at deres marginalisering ofte sker på mange planer samtidigt. Der er i udstrakt grad

Den unge færdes i dag i utallige og meget

tale om en konsekvent udstødelse fra

forskellige arenaer f.eks. i hjemmet, blandt

forskellige sociale arenaer og institutio-

venner, i skolen, på arbejdet, i fritidsforenin-

ner - det være sig uddannelsessystemet,

gen, i idrætsklubben, i ungdomsklubben, med

arbejdsmarkedet mv. Oven i udstødelsen

kæresten etc.. Denne fleksibilitet og mobilitet

har de marginaliserede unge som regel

stiller store krav til den unges omstillingsevner

problemer med familien. Relationerne

og de kompetencer, som er nødvendige for, at

til forældrene er dårlige og mange gange

den unge kan orientere sig og manøvrere i de

bærer de rundt på en arv fra forældrene

forskellige arenaer - samt indgå i et fornuftigt

i form af misbrugsvaner og dårlige løs-

samspil med aktørerne i disse. Evner den unge

ningsmodeller.

ikke at orientere sig og manøvrere i disse are-

4

«social kapital er de informelle værdier og normer i et fællesskab, som muliggør samarbejde; mængden af tillid til hinanden og til fællesskabets samt samfundet, forskellige institutioner«. Dam, H. J. in Utilpassedes pespektiver - Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner, side 27.

5 Se endvidere afsnittet Marginalisering, processer og anerkendelse i nærværende undersøgelse.

6 Målet skal altså hellige midlet.

15

(...) Marginalisering finder som regel ikke

forsøge at finde frem til, hvor en eventuel

sted ét sted, men repræsenterer reelt

marginaliseringsproces kan tage sin begyn-

summen af en masse små nederlag og

delse og belyse baggrunden for forløbet mod

udstødningsprocesser.

en marginaliseret position.

• belyse marginaliseringens udtryk.

Til stede i inddelingen af den unges liv i arenaer

• belyse hvordan marginaliseringen opleves

findes implicit en forståelse af, at enkelte are-

både af den unge og dennes samarbejdspart-

naer i den unges liv er de væsentligste for den

nere.

unges udvikling af evner til at orientere sig og

• belyse en eventuel sammenhæng mellem

manøvrere inden for arenaerne. Endvidere byg-

den unges status som marginaliseret inden

ger inddelingen på en forståelse af, at margina-

for nogle arenaer og den unges position i

liseringen i blot Èn af de væsentligste arenaer

andre arenaer.

kan have (fatale) konsekvenser for den unges

• belyse konsekvenserne af marginaliseringen.

position i andre »sekundære« arenaer. F.eks. er

• præsentere bud på den fremtidige udvikling

det oplagt, at et problemfyldt forhold til fami-

inden for denne gruppe af unge forderved

lien og skolen kan have langt vidererækkende

at præsentere nogle bud på de fremtidige

konsekvenser for den unge end et problemfyldt

udfordringer for arbejdet med de marginali-

forhold til f.eks. håndboldtræneren og medspil-

serede unge.

lerne.

2.2.1 Mao; den unge har nogle primære arenaer, som

Udvælgelse af informanter blandt den unges samarbejdspartnere

er væsentlige for den unges kompetenceudvik-

Inddelingen af den unges liv i forskellige are-

ling, og det er i disse primære arenaer, at den

naer danner grundlaget for udvælgelsen af

unge henter den nødvendige opbakning og for-

informanter (blandt den unges samarbejdspart-

ståelse af sig selv som et »helt menneske« på

nere) i undersøgelsen. De udvalgte samarbejds-

lige fod med andre unge.

partnere må formodes at have kvalificerede bud og forklaringer på samt oplevelser og erfaringer

Undersøgelsens tilgang til den unges liv gen-

med marginaliseringens mange facetter, dens

nem arenatænkningen bygger på en inddeling

baggrund og konsekvenser samt bud på mulige

af den unges liv i følgende arenaer:

fremtidsscenarier.

• familien • uddannelsen

Det er derefter op til undersøgelsen efterføl-

• arbejdspladsen

gende at analysere og fortolke de forskellige

• vennerne

samarbejdspartners tilkendegivelser enkeltvis

• fritids-/idrætsklubber

for derefter at præsentere et samlet billede af

• ungdomsklubber

marginaliseringens årsager, dens udtryk, dens

• gaden / det offentlige rum

baggrund, dens konsekvenser for og effekt på

• det sociale system

de unge mv.. Endvidere håber jeg, at den unges

• kæresteforhold

samarbejdspartnere er i stand til at komme med kvalificerede bud på den fremtidige ud-

2.2 Formål med arenainddeling

vikling, da disse bud vil bidrage til en fremtidig

Formålet med at inddele den unges liv i arenaer

kvalificering af arbejdet med de truede og mar-

er at

ginaliserede unge i bl.a. CMF - og SSP-regi.

• belyse og undersøge den unges liv og derved

16

2.2.2

Den unge som informant

Formålet med interviewene med de unge infor-

Jeg mener, at en undersøgelse af de margina-

manter er dog primært at give den unge mulig-

liserede unge i kommunen bør indeholde en

hed for med egne ord at berette om deres op-

præsentation af de unges eget perspektiv på

levelser med marginaliseringen, at fortælle om

marginaliseringen - de unge skal altså gives

arbejdets effekt på de marginaliserede unge, at

muligheden for selv at komme til orde - gen-

tegne et billede af marginaliseringsprocessens

nem en række interviews med et begrænset

forløb, at fremføre sit eget bud på løsninger af

antal truede, delvist eller allerede marginali-

hans/hendes aktuelle situation, og at sætte ord

serede unge.7

og ansigt på de marginaliserede unge mv. Dette skulle gerne bidrage med et ekstra perspektiv

Jeg forventer ikke, at den unge informant i et

på det aktuelle arbejde med de truede og mar-

interview vil være i stand til at præsentere bud

ginaliserede unge i kommunen samt antyde

på marginaliseringens årsager og baggrund,

mulige og fremtidige udfordringer for dette ar-

konsekvens mv., da dette vil kræve, at den

bejde.8 Endvidere håber jeg, at undersøgelsen

unge informant besidder en høj grad af selv-

gennem interviews med unge fra hver gruppe

indsigt og en evne til objektivt at vurdere sin

vil indikere, hvordan man i kommunalt regi

egen situation.

kan optimere løsningerne af de unges situation, så udviklingen fra »truet ung« til »delvist

Interviewene med de udvalgte unge informan-

marginaliseret«/«marginaliseret« - eller i værste

ter vil derimod tage udgangspunkt i den unges

fald »udstødt« - bremses i tide.9

aktuelle situation og baggrund for denne situation. Dette udgangspunkt skulle gerne gøre det muligt for informanten at sætte ord på marginaliseringens udtryk og effekt for ham/hende og endvidere (forhåbentligt) præsentere læseren for mulige forklaringer på den enkelte unges specifikke situation.

7

Se bilag 1 for tredelingen af ungegruppen.

I forlængelse af »A-informanternes« tilkendegivelser.

9 For nærmere forklaring på denne udvikling se På kanten af normaliteten i nærværende undersøgelse.

8

17

18

3. Interviews med »A-informanter« Jeg har i dette afsnit valgt indledningsvist at

Stedfaderens voldelige adfærd opfatter Helle,

præsentere de interviews, jeg har gennemført

til hun er ca. 14 år, som sin fejl: »Når jeg fik

med »A-informanterne« (dvs. de unge) for at

en på hovedet, sagde jeg altid til mig selv, at

give læseren mulighed for at få indblik i in-

det sikkert var min egen skyld«. Konsekvensen

terviewenes indhold og forløb. Efterfølgende

af Helles skyldfølelse bliver iflg. Helle, at hun

vil jeg præsentere de væsentligste og fælles

udvikler et meget lavt selvværd, hvilket i en vis

kardinalpunkter, som analytisk set »springer

udstrækning stadigt præger hende i dag. Helle

i øjnene« i interviewene. Jeg har valgt ikke at

pointerer dog, at hun er på vej i den rigtige ret-

optage interviewene med »A-informanterne«,

ning. Ikke desto mindre er hun i dag forsigtig

og præsentationen og analysen af interviewene

over for nye mennesker og har f.eks. svært ved

sker derfor på baggrund af de noter, som jeg

at tro, at hendes nye venner på hendes nye

har taget under interviewene. Det er klart, at

skole »(...) er rigtige«. Dvs. rent faktisk er rig-

der i forbindelse med note-tagningen uvilkårligt

tige venner, som ønsker at være sammen med

sker et vist analysearbejde, men jeg håber ikke

hende. Omvæltningen fra lavt selvværd til mere

desto mindre, at præsentationen af intervie-

selvsikkerhed sker ikke over natten.

wene giver læseren et reelt indblik i indholdet i interviewene og deres forløb.

Da Helle afslutter niende klasse, begynder hun

Når jeg i præsentationen og analysen af inter-

på efterskole. Efter ca. to uger konkluderer

viewene angiver noget i anførelsestegn (»...«),

Helle dog, at hun ikke kan klare at gå på ef-

angiver dette, at formuleringen er anvendt af

terskole, da hun har det meget dårligt med sig

den unge selv.

selv pga. sit lave selvværd. Helle returnerer til Randers og begynder i tiende klasse. Helles sø-

3.1 Interview med Helle

ster bliver efterhånden opmærksom på, at Helle

Helle er 16 år. Hun går i tiende klasse i Ran-

har det dårligt og er meget usikker. Med hjælp

ders Kommune. Helle, moderen og søsteren

fra søsteren henvender Helle sig i den anonyme

flyttede for ca. halvanden år siden til Randers.

rådgivning, hvilket får stor betydning for Helle.

Da Helle er 4 år, skilles hendes forældre. Moderen flytter senere sammen med en ny samlever,

Helle er i dag på vej videre. Hun er blevet

og forholdet holder i ca. otte år. Desværre er

mere selvsikker, udadvendt og har fået flere

moderens nye samlever - dvs. Helles stedfader

ny venner. Endvidere er hun blevet klar over, at

- voldelig over for både Helles moder, søster

stedfaderens voldelige adfærd ikke var hendes

og Helle. Stedfaderens voldelige adfærd får

skyld. Jeg spørger, hvordan Helle ville reagere,

vidtrækkende konsekvenser for Helles opvækst

hvis hun mødte stedfaderen. Helle svarer uden

og hendes ungdom. Da Helle er yngre, tager

betænkningstid: »Jeg har set ham flere gange,

hun kun sjældent venner med hjem, da hun

men gider ikke bruge tid på ham. Jeg gider

vil skjule sine hjemlige forhold for sine venner.

ikke en gang at gå over og sige hej til ham. Jeg

Pga. ønsket om at skjule de hjemlige forhold

er kommet videre«. Jeg er naturligvis interes-

udvikler Helle i en tidlig alder en vis evne til

seret i, hvad der har hjulpet Helle videre, og

»(...) at tage en maske på, opbygge en facade,

Helle pointerer, at specielt en medarbejder i

der signalerer jeg har det fint. Der var ingen,

den anonyme rådgivning10 har haft afgørende

som skulle vide, at jeg var ked af det«..

betydning.

10

Helle pointerer, at hun ikke opfatter Den anonyme rådgivning som en del af kommunen, hvilket gør det lettere for hende at henvende sig.

19

Jeg spørger efterfølgende Helle om, hvordan

jævnligt til en joint i venners selskab, men Jørn

hun tror, at hendes liv ville have udviklet sig,

formår alligevel at have en rimeligt velfunge-

hvis hun ikke havde fået den nødvendige hjælp.

rende, normal hverdag.

Helle har forståeligt nok svært ved at svare på spørgsmålet, men kommer alligevel frem til, at

Jørn kommer i løbet af interviewet ikke meget

hendes liv i så fald ville være domineret af en

ind på sin opvækst i sin familie, men inter-

meget lavt selvværd, skyldfølelse, og at hun

viewet kommer derimod til indledningsvist at

stadigt ville have opretholdt sin facade, så in-

fokusere på hans skoleforløb. Jørn fortæller,

gen ville opdage hendes situation.

at han ikke klarede sig særligt godt i skolen pga. manglende boglige evner, og at han hel-

Vi taler afslutningsvist om Helle fremtidsplaner.

lere ville bruge sin hænder (som tilfældet er i

Helle vil gerne »(...) blive ved at udvikle sig fag-

hans nuværende ansættelse). Konsekvensen af

ligt« og »(...) vil gerne arbejde med mennesker

Jørns manglende boglige evner bliver, at han

- måske som pædagog«.

indskrives på Heltidsskolen, Randers Kommune. Uheldigvis bliver Jørn på et tidspunkt

Interviewet med Helle varede ca. 11⁄2 time. Jeg

»smidt ud« af Heltidsskolen pga. ballade.

skylder Helle tak.

Jørn påpeger selv, at han på Heltidsskolen får »forkerte venner«. Da Jørn efter at være stoppet

3.2 Interview med Jørn

på Heltidsskolen går rundt i et år uden under-

Jørn er 17 år og arbejder i dag som »ung-arbej-

visningstilbud, bruger han en stor del af sin tid

der« på en produktionsvirksomhed i Randers.

sammen med disse »forkerte venner«. Jørn be-

Jørn har fundet jobbet via sin tidligere sviger-

skriver selv denne tid som præget af et kraftigt

mor. Jørn er glad for sit arbejde af flere årsager;

stofmisbrug11, finansieret gennem kriminalitet

a) det er et »rigtigt« arbejde, som han selv (med

mv. Han siger selv, at han i denne tid »Intet

lidt hjælp) har fundet, b) han har formået at

havde at stå op til udover at ryge fede« - m.a.o.

holde fast i arbejdet, c) han tjener sine egne

holde sit misbrug ved lige.

penge og kan derfor forsørge sig selv, d) arbejdet giver ham »noget fornuftigt« at bruge sin tid

Jørn virker i dag til at være kommet lidt videre i

på. Det faktum, at Jørn selv tjener penge, har

livet - eller i det mindste på vej ind i et positivt

gjort det muligt for ham at flytte hjemmefra,

forløb. Han har mødt en pige12, som han har

så han i dag har sin egen lejlighed, hvor det er

forelsket sig i, og har bl.a. derfor indset, at han

ham, som bestemmer. Pengene er godt nok lidt

har måttet lægge sit liv om. Dette har bl.a. be-

små, men Jørn understreger gentagne gange, at

tydet, at han har skåret ned på stofferne, så det

penge ikke interesserer ham alverden. For ham

i dag begrænser sig til hashmisbrug. Jørn frem-

er det mere væsentligt, at han har et arbejde

hæver, at denne omlægning af hans liv bl.a. har

og kan have sit eget sted / fod under eget bord

medført, at han har måttet sig farvel til mange

- og derved har fået en rimelig »almindelig« og

venner, som stadig hænger i et stofmisbrug og

»normal« hverdag, hvilket er meget vigtigt for

arbejdsløshed. Jørn betegner denne proces som

Jørn.

både svær og problematisk og forbundet med store omkostninger. Specielt fremhæver Jørn

Jørn beskriver generelt sin hverdag, som rime-

det svære ved at sige farvel til flere (livslange)

ligt normal. Han går på arbejder, går i fitness-

venner pga. sin lyst til at »kvitte stofferne«.

center og hænger ud med vennerne. Det bliver

Jørn fremhæver endvidere i den forbindelse gentagne gange, at det væsentligste for ham er,

11

Jørn beskriver ikke direkte omfanget af sit misbrug på daværende tidspunkt, men lader mig utvetydigt forstå, at stofferne på dette tidspunkt fyldte meget i hans liv - og at der var rigelige mængder.

12 Jørn angiver selv mødet med pigen og sit arbejde som de væsentligste årsager til, at han har formået - og stadig arbejder på - at gøre op med sit misbrug, samvær med »forkerte venner« m.v.

20

at han har det godt (men tager Èn dag af gan-

års fødselsdag - og derved vejen til en »normal

gen), at han har et almindeligt liv med arbejde,

hverdag« og et »normalt« liv.

at han har sit eget sted, hvor han kan være sig selv og selv bestemme. Dette har han bl.a.

Interviewet med Jørn varede knapt 2 timer, og

håndhævet ved ikke at lade vennerne bruge sin

jeg skylder Jørn tak. Endvidere vil jeg gerne øn-

lejlighed som en blanding mellem herberg og

ske Jørn al mulig held og lykke i fremtiden.

rygeklub. Skal der ryges hash (hvilket tilsyneladende sker jævnligt), sker dette ikke uden Jørns

3.3 Interview med Mette

samtykke - og sandsynligvis ikke uden, at Jørn

Mette er 20 år, arbejder som rengøringsassi-

»ryger med«.

stent, og virker overordnet set til at være på vej i den rigtige retning. Hun beskriver sin hverdag

Jørn fortæller, at han har været meget taknem-

som normal; hun går på arbejde og bruger sin

melig for den hjælp, som han har modtaget af

fritid på at »(..) hænge ud med vennerne«.

det offentlige system. F.eks. fremhæver han

Hendes omgangskreds består i dag af, hvad

gentagne gange Projektet og specielt én af

Mette beskriver som en blanding af almindelige

medarbejderne. Iflg. Jørn har medarbejderen

venner og veninder samt venner fra sit tidligere

altid »været der«, når Jørn har haft problemer

liv som misbruger; blandt disse gamle venner er

- eller blot har manglet en at tale med.

13

Jørn

flere nuværende misbrugere og/eller kriminelle.

har således fundet det overordentligt vigtigt,

Jeg bliver noget overrasket over denne blande-

at medarbejderen altid har villet lytte, har vist

de vennekreds, men Mette finder ikke selv kom-

interesse for Jørns problemer, har været villig til

binationen problematisk. Hun påpeger, at hun

at hjælpe eller opstille mulige løsningsforslag

tidligere havde »været en del af (stof)miljøet«

mv. Overordnet fremhæver Jørn således opbak-

og derfor naturligvis kender mange, som stadig

ningen og nærheden (f.eks. gennem en kort

»kører i den gamle rille«.

uforpligtende opkald for blot »at sige hej«) fra Projektet som særdeles positiv - og som utroligt

Interviewet kommer indledningsvist til at foku-

værdifuld.

sere på Mettes skoleforløb; et forløb, som Mette selv betegner som turbulent, problematisk,

Jørn har på spørgsmålet om fremtiden umid-

svært, men samtidigt menneskeligt lærerigt. Da

delbart lidt svært ved at overskue denne - noget

Mette går i 7. klasse begynder »tingene at gå

som momentant kaster en skygge over inter-

galt«, fordi Mettes liv på daværende tidspunkt

viewet. Jørn er selv klar over sine manglende

i tiltagende grad domineres af et begyndende

boglige færdigheder, hvilket han erkender, kan

stofmisbrug. Resultatet bliver, at Mette smides

blive en hæmsko for fremtiden. Han vil umid-

ud af sin folkeskole. Efterfølgende bliver Mette

delbart gerne være smed, men ved, at dette

af det offentlige system præsenteret for for-

14

skellige løsningsmuligheder i forbindelse med

Ikke desto mindre udtaler Jørn, at han overve-

sin fremtidige skolegang. Af disse forskellige

jer at give sig i kast med »noget uddannelse«,

tilbud vælger Mette (mere eller mindre tvunget)

men påpeger samtidigt, at han tager »Èn dag

at tage 3 år på efterskole, da denne løsnings-

af gangen«. Alternativt overvejer Jørn at forsøge

mulighed efter hendes eget udsagn er den,

at erhverve truckcertifikat, da dette måske kan

som forekommer hende »mindst irriterende«.

være vejen til ansættelse hos hans nuværende

Hun fremhæver selv, at denne løsningsmulig-

arbejdsgiver efter hans nært forestående 18

hed sandsynligvis blev præsenteret for hende,

kræver et minimum af boglige færdigheder.

13

Rent faktisk fremhæver Jørn medarbejderen som sidste udvej inden en tur ud af vinduet - i fjerde sals højde!

Jørn fortæller, at han på et tidspunkt har været i praktik som mekaniker. En drøm, som han måtte opgive, da dette arbejde blandt andet inkluderede udfyldning af arbejdsbeskrivelser, ordresedler m.v., hvilket Jørn ikke kunne klare på grund af manglende skriflige færdigheder.

14

21

da løsningen kunne medvirke til, at hun blev

stoffer, svarer hun blot: »Jeg fik forkerte ven-

fjernet fra Randers og fra sin omgangskreds,

ner«. Jeg er naturligvis noget overrasket over

hvor de euforiserende stoffer var det alt domi-

dette simple og temmelig nøgterne svar og

15

nerende.

spørger derfor mere ind til emnet. Mette forklarer efterfølgende, at hun blev introduceret til

Mette er på efterskolen indledningsvis forsigtig

stofmiljøet gennem ældre familiemedlemmer,

med at fortælle, hvor hun kommer fra, da hun

og at »(...) når stofferne er der (og det var de!),

har en tydelig fornemmelse af, at »afsløringen«

så prøver du dem«.17 Dette leder til en længere

af dette vil medvirke til at »sætte hende i bås«

snak omhandlende villigheden til i det hele

i de andre elevers øjne. Mette oplever efter-

taget at prøve euforiserende stoffer, hvor Mette

hånden, at hendes popularitet blandt dele af

bl.a. forklarer, at hendes færden i miljøet, hvor

hendes skolekammerater og blandt lærestaben

forekomsten af euforiserende stofferne var

langsomt, men sikkert daler.16 Hun indrømmer

normal, og omgangen med disse er afslappet,

selv, at dette sikkert var ganske forståeligt pga.

medfører, at det bliver mere naturligt at prøve

hendes opførelse og indstilling til skolen. Mette

de euforiserende stoffer. M.a.o.: »Ser du dem

formår under sine 3 år på efterskolen trods

(de euforiserende stoffer) ofte nok, får du også

efterskolens strenge kontrol at vedligeholde sit

selv lyst til at prøve«.

misbrug. Mette påpeger i den forbindelse, at hun i situationen fandt den behandling, som

Jeg spørger derefter bl.a. Mette om, hvad der

hun modtog af det offentlige system meget

har fået hende til at lægge de euforiserende

urimelig, men at hun efterfølgende har indset

stoffer på hylden og forsøge at etablere en mere

både det rimelige og fornuftige i behandlingen.

stabil og almindelig hverdag. Mette fremhæver,

Hun udtaler f.eks. »Faktisk mener jeg, at alle

at den professionelle hjælp, som hun møder

burde tvinges til at tage på efterskole, for jeg

gennem Projektet var det udslagsgivende. Sam-

har både lært meget om andre - og ikke mindst

tidigt understreger hun, at hun måske inderst

om mig selv«.

inde på daværende tidspunkt var klar over, at »situationen var uholdbar«, og at hun derfor var

Mette returnerer efter endt efterskoleophold til

påvirkelig. Dette leder endvidere Mette til at

Randers og derved også til sin gamle omgangs-

påpege, at de af hendes venner, som stadig er

kreds. Mette beskriver de efterfølgende år, hvor

misbrugere og kriminelle, sandsynligvis vil være

hun hverken er under uddannelse eller har ar-

umulige at påvirke i positiv retning, da disse

bejde, som domineret af de euforiserende stof-

venner efter Mettes udsagn trives i deres nuvæ-

fer, fest, kriminalitet og »fuld knald på«. Mette

rende situation: »De synes bare det er fedt, det

fortæller endvidere, at dette medfører, at hun

de har gang i«!

langsomt, men sikkert bevæger sig »længere og længere ud« på et sidespor, inden det of-

Jeg spørger derefter Mette om hendes fami-

fentlige system atter træder til - i dette tilfælde

liære baggrund. Hendes baggrund er efter

det opsøgende gadeplansprojekt Projektet, som

Mettes eget udsagn forholdsvis normal, og har

formår at påvirke Mette i en positiv retning, så

iflg. Mette ikke indflydelse på hendes davæ-

hun i dag har lagt »sit gamle liv« bag sig.

rende begyndende stofmisbrug; igen dukker begrundelsen med de forkerte venner frem, og

På spørgsmålet om, hvorfor hun i det hele taget

iflg. Mette »(...) er det så nemt at få forkerte

- i en alder af blot 13 år - begynder at tage

venner«.

15

Mette fremhæver i den forbindelse, at antallet af besøg i Randers under henedes efterskoleophold blev begrænsede og derfor var absolut minimale.

16 Hun påpeger selv, at »(...) det var heldigt, at forstanderen kunne lide mig«.

17 Specielt når de - som i Mettes tilfælde - blev stillet frit til rådighed uden modydelser.

22

Som nævnt indledningsvist virker Mette i dag

3.4 Interview med Kasper

på vej i den rigtige retning, men hun indrøm-

Kasper er 20 år. Han arbejder i dag som salgs-

mer dog, at hun stadig kan have svært ved at

repræsentant, bor i Odense sammen med sin

sige nej til stofferne. Dette har hun bl.a. gar-

kæreste gennem 7 år, og er ved at tage de

deret sig imod ved altid at tage i byen med en

første spæde skridt i retning af en normal til-

veninde, som er klar til at hjælpe hende væk

værelse. Han beskriver sin nye tilværelse som

fra »festen«, hvis fristelsen bliver for stort.

forholdsvis normal. Interviewet kommer hurtigt

Mette indrømmer da også, at hun en enkelt

til at fokusere på Kaspers tidligere tilværelse

gang, siden hun besluttede sig for at lægge sit

som kriminel og misbruger, da hans nye og

liv om, har taget stoffer pga. tragiske familiære

normale tilværelse på interviewtidspunktet er

omstændigheder. I den forbindelse fremhæver

forholdsvis ny.

hun, at det var endda overordentligt nemt at finde tilbage til »den gamle levevis«, hvis det

Vi taler indledningsvis om Kaspers opvækst.

var det, hun ønskede.

Den er fra Kaspers tidlige barndom været præget af vold, euforiserende stoffer, alkoholmis-

Interviewet bevæger sig efterhånden meget vidt

brug, og er ligeledes kendetegnet ved mange

omkring og giver mig et stort indblik i livet som

skift. Kasper oplever i en tidlig alder at miste

ung misbruger - hverdagen, stofferne, misbru-

sine bedsteforældre under meget voldsomme

get, miljøet, vennerne osv., hvorfor jeg skylder

omstændigheder, hvilket naturligvis påvirker

Mette meget stor tak!

Kaspers forældres i forvejen voldelige ægteskab i yderlig negativ retning. Forældrene skilles,

Afslutningsvist taler vi om Mettes fremtidspla-

og Kasper bor efterfølgende skiftevis hos sin

ner. Mette afslører, at hun i skrivende stund »

far i Randers og hos sin alkoholiserede mor

(...) bare gerne vil arbejde« og altså have et - så

og stedfar uden for Randers. Også morens nye

vidt muligt - normalt liv. Endvidere overvejer

parforhold er præget af vold og druk, og Kasper

hun at påbegynde en SOSU-uddannelse, men

oplever hurtigt at blive en »lille voksen«, som

dette er pt. ikke aktuelt, da Mette er klar over,

må tage en stor del af ansvaret for familien.

at hun ikke endnu er tilstrækkeligt motiveret til

Endvidere arbejder både mor og far meget, og

at påbegynde en uddannelse. Det virker, som

Kasper er derfor i vid udstrækning overladt til

om Mette er afklaret på dette punkt og ved,

sig selv, hvilket Kasper selv fremhæver som

at en uddannelse er »vejen frem«. Jeg takker

særdeles uheldig for den udvikling, som hans

naturligvis Mette for, at hun vil komme og tale

liv efterhånden tager.

om sit nuværende og tidligere liv, sin aktuelle situation mv., hvilket bl.a. får Mette til at for-

I en alder af ca. 13 returnerer Kasper med mo-

klare, at hun ikke på nogen måde er flov over

ren og stedfaren til Randers, og tingene begyn-

det liv, hun har levet, og at det på daværende

der »for alvor at tage fart« for Kasper. Kasper

tidspunkt forekom hendes både sjovt, attraktivt

begynder at omgås »forkerte venner«, som han

og spændende - noget som hun dog ikke føler

kender fra barns ben - venner som allerede har

i dag.

et tilhørsforhold til det kriminelle miljø i Randers. Kasper fortæller, at han i stadigt stigende

Interviewet med Mette varede ca. 2 1/2 time,

grad overlades til sig selv, bruger megen af sin

og jeg ønsker Mette al mulig held og lykke i

tid med vennerne, samt at han i den tid oplever

fremtiden.

uendeligt mange skoleskift. Han udtaler selv »Jeg har nok gået på 10 forskellige skoler i

23

Randers«. I forbindelse med Kaspers »hængen

neladende virker for andre unge anbragt på be-

ud« med forkerte venner, mange skoleskift, kri-

handlingshjemmet. Endvidere oplever Kasper,

minalitet mv. begynder de euforiserende stoffer

at de gamle venner efterhånden bliver »hårdere

også at fylde mere i Kaspers hverdag - og over-

og hårdere«; disse venners hverdag bliver iflg.

tager efterhånden kontrollen over Kaspers liv og

Kasper i videre og videre udstrækning kende-

hverdag: »For fanden mand, vi sad to, som har

tegnet ved et meget heftigt stofmisbrug, krimi-

været venner helt fra små af, og havde taget

nalitet som. f.eks. røveri, vold, dummebøder18

så mange stoffer, at vi ikke kunne genkende

- og endda drab. Kasper fremhæver, at han ikke

hinanden. På et andet tidspunkt løb vi rundt

ønsker at returnere til sådan en »hverdag« og

ud på gaden med store knive, fordi vi troede, at

beslutter at tage imod behandlingshjemmets

der var nogle efter os. Vi var totalt langt ude«.

tilbud om terapi. I skrivende stund er det ca.

Da de skoletilbud, som Kasper er igennem,

10 måneder siden, at Kasper forlod behand-

efterhånden kommer til kort overfor Kasper,

lingshjemmet, og han har taget euforiserende

sendes Kasper på efterskole. Efterskolerne kan

stoffer to gange siden, men udtaler, at »(...)

dog heller ikke rumme Kasper. Kasper går på to

det var sgu ikke noget for mig« og »(...) hvorfor

forskellige efterskoler, hvor han formår at holde

fanden skulle jeg stige på igen, når jeg nu er

sit stofforbrug »ved lige«, men bliver smidt ud

kommet så langt«.

fra begge pga. vold mod andre elever.

Interviewet tager efterfølgende en interessant Kasper returnerer derefter til Randers og går

drejning, da det i vid udstrækning kommer til

rundt i et år uden undervisningstilbud - eller

at fokusere på, hvorfor Kaspers liv har formet

andre aktiveringstilbud. Kasper finder igen

sig, som tilfældet er, hans oplevelser gennem

sammen med »de gamle venner«, og hans

hans liv som kriminel og misbruger (Kasper vir-

stofforbrug tager »for alvor fart«. Kasper bor i

ker her hudløst ærlig uden at overdrive), hvad

denne tid hos sin far, som arbejder meget, og

der afholder ham fra at returnere til »miljøet«,

Kasper er derfor i vid udstrækning overladt til

hvad der fik ham til »at stå af« mv.

sig selv. Efter ca. 1 år placeres Kasper på et opholdssted for unge mellem 16 og 18 år. Han

I starten taler vi om grunden til, at Kasper

returnerer senere til Randers, og alt kulminerer

efterhånden fjernede sig mere og mere fra det

med en behandlingsdom. Kasper modtager

normale. Kasper fremhæver selv sin opvækst,

behandlingsdommen ud fra devisen om, at

som er præget af omsorgssvigt, vold, skoleskift,

det »må være bedre end at sidde i fængsel« og

euforiserende stoffer19, alkoholmisbrug osv.

»Thomas var jo dernede, så skulle det nok gå«.

Konsekvensen af denne meget omtumlede og

Kasper er således ganske uvidende om indhol-

ustabile opvækst bliver iflg. Kasper en art trods-

det i behandlingsdommen og er indledningsvis

reaktion: »Der var jo alligevel ingen mening

på behandlingshjemmet afvisende overfor for

med det hele og ingen, som holdte øje med,

enhver form for behandling/terapi. F.eks. er han

hvad jeg lavede, og så reagerede jeg med »fuck

ved sit første møde med behandlingshjemmet

det«. Folk kunne rende mig - jeg var pisse lige-

meget overrasket over, at han bliver mødt med

glad med alt«. Kasper påpeger efterfølgende,

et krav fra behandlingshjemmet om, at han

at han tilsyneladende blot gentog faderens

skal aflevere medbragte stoffer samt våben.

historie, da faderens opvækst mindede meget

Da Kaspers venner på behandlingshjemmet

om Kaspers. I den forbindelse kommer Kasper

efterhånden bliver færre, beslutter Kasper dog

med en iørefaldende kommentar »Hvis du tager

at gå i behandling, da han oplever, at det tilsy-

mine gamle venner i miljøet, så har de alle lige

18

Kaspers gamle venner forsøger at give Kasper en dummebøde, hvilket får Kasper til at konkludere, at »(...) de var jo alligevel ikke mine venner«.

19 F.eks. har Kasper i sin karriere som pusher blandt andet »forsynet« sin far.

24

som mig haft en fuck’ed barndom og er derfor

Jeg har gennem interviewet med Kasper oplevet

endt med at tage en masse stoffer. Sådan tror

at få et stort indblik i både Kaspers og hans

jeg, at det er for mange misbrugere - det er i

venners nuværende og tidligere liv, i livet som

hvert tilfælde min erfaring«.

kriminel og stofmisbruger, i det kriminelle miljø og misbrugsmiljøet generelt - et liv som til tider

Efterfølgende taler vi om, hvad der i dag af-

forekommer (mig) meget voldsomt. Kasper be-

holder Kasper fra at returnere til sit gamle liv.

rettede gennem interviewet om adskillige flere

Kasper fremhæver igen det liv, som hans gamle

hændelser og oplevelser, end jeg har gengivet

venner lever i dag. Dette er iflg. Kasper »(...)

her. Jeg har derfor i præsentationen af intervie-

seriøst langt ude«, og udelukkende kende-

wet valgt at gengive de væsentligste hændelser

tegnet ved euforiserende stoffer, kriminalitet,

og udtalelser, som Kasper kom med under

(grov) vold, dummebøder - og begyndende

interviewet. Jeg skylder Kasper stor tak. Samta-

opgør med rivaliserende grupperinger om ret-

len med Kasper var meget interessant.

ten til at pushe i Randers. Alt i alt et liv, som Kasper ikke ønsker at returnere til, og derfor nu

3.5 Interview med Rikke

har »(...) meldt fra«. I umiddelbar forlængelse

Rikke er 18 år, har et fritidsarbejde, har været

heraf påpeger Kasper igen, at denne udvikling

i ambulant behandling på CMF i 7 måneder og

i de gamle venners liv og hverdag også var det,

har været »clean« i 7 måneder (har dog haft

som fik ham til at gå i behandling kombineret

Èt tilbagefald). Rikke ankommer med store

med frygten for »at ende som narkoman«.

20

At

tømmermænd til interviewet, da hun på inter-

Kasper både har oplevet at miste nære venner

viewtidspunktet har et massivt alkoholforbrug

pga. en overdosis, eller at han selv har haft

pga. problemer med sit parforhold, og kommer

hjertestop pga. » (...) alt for mange ’noler«21,

(mere eller mindre) direkte fra en »heftig tors-

gjorde ikke, at han overvejede at komme ud af

dags-tur« i byen.

sit stofmisbrug »Jeg festede jo alligevel videre i 3 måneder«.

Rikke begynder hurtigt at fortælle om sit liv, hvordan hun tidligere er droppet ud af sin HG

Kasper og jeg taler slutteligt om grunden til at

uddannelse, da hun ikke kunne følge med

tage stoffer, og hvad der i det hele taget fik ham

pga. sit stofmisbrug, hvordan hun står foran at

til at begynde og fortsætte gennem en årrække.

skulle starte på VUC 9. klasses linie, hvordan

Kasper fremhæver, at han - trods hans efter

hun har skiftet sine »narkovenner« ud over den

22

eget udsagn rimelige intelligens

- tilsynela-

seneste tid osv. Jeg vælger at stoppe Rikke, da

dende har en vis evne til »(...) at finde sammen

jeg ønsker at høre mere om hendes opvækst,

med de forkerte« og derved blive introduceret

hvordan hun havnede i et stofmisbrug mv..

til et miljø, hvor euforiserende stoffer er en naturlig ingrediens i hverdagen. »Og når alle

Jeg indleder med at spørge, hvordan Rikke har

andre tager stoffer, prøver man jo også selv.

det, og svaret kommer prompte »Jeg har det af

Man vil jo ikke være en kælling, men hård som

helvede til«; svaret virker meget overbevisende.

alle de andre«. Kasper påpeger, at der er mange

Rikke fortæller, at hendes forældre skilles, da

positive oplevelser forbundet med stofferne,

hun er ca. 6 år gammel. Moderen finder en ny

men at det er alle konsekvenserne, »(...) som

mand, som desværre udviser en voldelig adfærd

ødelægger dit liv«.

over for både moderen, Rikke og den mindre broder. Konsekvensen bliver, at Rikke nogle år

20

Det skal i denne forbindelse nævnes, at jeg gennem interviewene har indset, at man ifølge de unge, som jeg har interviewet, først er narkoman, når man er injektionsnarkoman. Så er man »rigtig narkoman«.

21 Det vil sige rohypnoler, som er et af mange præparater, der samlet betegnes som benzodiazepiner. Se f.eks. Rindom, H. Rusmidlernes biologi, side 62 Kasper slugte 30 piller på èn gang og blev indlagt på sygehuset med hjertestop.

22 Kasper oplyser, at han »i modsætning til mange af mine venner, der aldrig har haft en blyant i hånden« har 9. klasses afgangseksamen med 9 i snit.

25

senere begynder at opholde sig hos sin far, men

banke dem, så slår du bare løs, ellers løber du!

da Rikkes biologiske far ikke kan acceptere

Han købte sgu sågar en gang et par boksehand-

Rikkes udseende, afbryder Rikke kontakten til

sker til mig.... han er ikke rigtigt klog« Rikke

faren - og har stort set ikke set ham i de 6 år,

påpeger, at hun ikke er bange for at ty til vold

som er gået.

som konfliktløsning - og at hun har fået sine bank i festmiljøet. Rikke fremhæver endvidere,

Rikke beretter efterfølgende om sin skole-

at hun har et lavt selvværd, og at de euforise-

gang. Denne har været præget af flere skole-

rende stoffer »hjalp hende«.

skift - bl.a. har Rikke gået på 2 efterskoler (i henholdsvis 9. og 10. klasse). På den sidste

Interviewet bevæger sig efterfølgende vidt om-

efterskole får hun sin »stofdebut«, da hun her

kring, hvor Rikke beretter om forskellige hæn-

kommer til »(...) at hænge ud med de forkerte

delser i sit liv, miljøet, sin opvækst mv. Det,

venner«. Jeg spørger hende, hvorfor hun har

som virker mest iørefaldende i denne lidt mere

fået disse forkerte venner, og Rikke forklarer,

løse small talk, er da Rikke påpeger, at hendes

at hun er en hård og temperamentsfuld pige,

stofmisbrug ofte fungerede som en »(...) måde

som ikke er bange for noget, og i hvert tilfælde

at få problemerne til at forsvinde«. Jeg forsøger

ikke vil »(...) virke svag over for sine venner«.

efterfølgende at få Rikke til at forklare disse

Rikkes stofforbrug får bl.a. den effekt, at hen-

problemer; desværre virker Rikke mindre vil-

des afgangseksamenssnit halveres fra 9. til 10.

lig til at svare på mine spørgsmål; hun er på

klasse. Noget som Rikke selv virker bitter over.

dette tidspunkt ved at være meget træt, og jeg tilbyder at køre hende hjem. På turen i bilen

Efter endt efterskoleophold returnerer Rikke

til Rikkes bopæl fortæller hun, at hun lige skal

til Randers og bor sammen med sin mor. Rik-

have en lur, et bad og i byen samme aften, samt

kes stofmisbrug tager i denne tid til, og Rikke

at hun har nogle »(...) uafklarede sager i byen,

ender med at »(...) være rigtigt langt ude« (i et

som hun lige skal have styr på« - noget som

massivt misbrug). Da Rikke har haft et massivt

øjensynligt ikke håndteres med en almindelig

misbrug gennem ca. 1 år, tager moderen »fat« i

dialog. Tværtimod!

Rikke og tager hende med på CMF, og Rikke begynder (indledningsvist afvisende) i ambulant

Jeg sætter Rikke af, takker hende for hendes

behandling. Rikke fortæller, at hun efterføl-

lyst til at deltage i interviewet samt det indblik,

gende er blevet meget glad for behandlingen,

hun trods sine tømmermænd har givet mig i

som virkeligt har hjulpet hende.

både sit liv og historie samt i »stofmiljøet« i Randers. Jeg skylder Rikke tak.

Jeg spørger efterfølgende Rikke om, hvorfor

26

hun begyndte at tage stoffer. Rikke fortæller,

3.6 Interview med Sanne

at hun er let påvirkelig, og at en stor del af

Interviewet med Sanne har været aftalt gentag-

forklaringen sandsynligvis skal findes i hendes

ne gange, men Sanne er flere gange udeblevet

problematiske barndom. Rikkes barndom er

på trods af, at hun har udvist stor interesse for

præget dels af forældrenes problematiske æg-

undersøgelsen og har været meget interesseret

teskab, hvor Rikke til tider er overladt meget til

i at deltage i interviewet. Sanne dukker dog

sig selv, dels af Rikkes voldelige forhold til sin

- glad og oplagt - op efter femte aftale, og det

stedfar, dels en manglende grænsesætning og

viser sig hurtigt, at Sanne både har meget at

dels en negativ påvirkning fra f.eks. hendes far

fortælle og har gjort sig mange overvejelser over

»Min far sagde altid: Hvis du kan se, at du kan

sit liv som misbruger.

Sanne er 23 år. Hun er arbejdsløs23, er hash-

afbrydes, da Sanne i en alder af 16 år bliver

misbruger (ryger ca. 2 - 3 gram hash om dagen)

gravid, en graviditet, som afbrydes ufrivilligt.

og har en søn på 4 år, som bor hos faderen24.

Hun har sin egen lejlighed, men tilbringer over-

Interviewet kommer efterfølgende til at fokuse-

vejende sin fritid sammen med sin kæreste,

re på Sannes misbrug, venner mm. Sanne for-

som også er misbruger. Sanne har tidligere

tæller, at hun som barn ofte var med moderen

været »clean«, men er i dag altså overvejende

på værtshus (og deltog aktivt!), hvorved Sanne

hashmisbruger - et hashmisbrug, som kombi-

efterhånden introduceres til misbrugsmiljøet.

neres med bl.a. amfetamin- og ecstasymisbrug

Introduktionen resulterer i, at Sanne 13 år

ved »(...) festlige lejligheder og når vi sammen

gammel får sin stofdebut med amfetamin leve-

med vennerne beslutter, at nu skal vi have

ret af en kammerat. Sanne kan indledningsvist

noget«.

begrænse sit misbrug til weekenderne, men misbruget tager dog efterhånden til.

Sanne fortæller indledningsvist om sin opvækst, som i vid udstrækning er præget af vold

Da Sanne er 19, får hun sin søn og er de efter-

og alkoholmisbrugende forældre. Sannes far

følgende 11 måneder stoffri. Sanne fortæller,

begår selvmord, da Sanne er 9 år, og hun flytter

at hun pga. »(...) al den svigt, jeg har oplevet

efterfølgende til Randers med sin alkoholisere-

gennem min opvækst«, i trods og resignation og

de mor. Moderens misbrug medfører, at Sanne

pga. lavt selvværd efterhånden udvikler et »hel-

i en tidlig alder bliver en »lille voksen« med

tidsmisbrug«. Dette medfører bl.a., at Sanne i

et stort ansvar i familien: »Jeg lagde hende

erkendelse af ikke at ville byde sin søn samme

(moderen) i seng, når hun var fuld og trøstede

opvækstvilkår med en misbrugende mor, som

hende, når hun var ked af det - f.eks. over det,

hun selv har oplevet, har overladt ansvaret for

som skete med min far«. Sanne beretter endvi-

sønnen til faderen.

dere om, hvordan hun som barn oplevede at få tæsk af faderen, at blive mobbet i skolen, ikke

Sanne finansierede overvejende tidligere sit

at måtte vise svaghed/følelser for faderen: »Når

stigende misbrug ved at pushe - »Det har aldrig

jeg græd, fik jeg altid at vide, at jeg skulle ind

været sådan, at jeg selv fik hjem. Jeg fik det al-

at sidde i sådant et lille rum eller skab, for han

tid af andre. Så fik jeg sådan en 50 - 100 gram

(faderen) ville ikke have, at jeg viste følelser el-

ad gangen, som jeg solgte til hvem som helst.

ler svagheder«. Disse oplevelser har iflg. Sanne

Men det var ikke sådan, at jeg pressede nogen«

bl.a. medført, at hun i dag har et meget lavt

- mens hendes nuværende (mere moderate)

selvværd, har »(..) meget pakket væk i maven«,

misbrug kan finansieres gennem hendes og

er utryg mm.

kærestens kontanthjælpsydelse og takket være en forstående pusher. »Han er rigtigt sød og

Jeg spørger Sanne om hendes skolegang. San-

meget forstående og har altid forsøgt at hjælpe

ne fortæller, at hun har gået på adskillige folke-

os. Sådan en rigtig sød ældre mand«,

skoler, har boet på krisecenter og har gået på to efterskoler. Grunden til, at Sanne begynder på

På et tidspunkt (efter at Sanne har oplevet en

efterskole, er iflg. Sanne, at hendes mor »(...)

ecstasy-psykose og efterhånden har et massivt

sendte mig væk på grund af sit (moderens)

misbrug af flere forskellige euforiserende stof-

misbrug«. Sannes første efterskoleophold af-

fer) opfordrer Sannes kæreste hendes til at gå

brydes, da Sanne i trods over moderens beslut-

i behandling. Sanne henvender sig sammen

ning stjæler og opdages. Andet efterskolehold

med kæresten på CMF, hvor kæresten allerede

23

Sanne er stoppet på Handelsskolen på grund af sine tilbagefald og venter i skrivende stund på at påbegynde på Handelsskolen på voksenholdet.

24 Sanne har sønnen hver anden weekend, hvilket kan være svært, da Sanne insisterer på at være upåvirket i selskab med sin søn.

27

er i behandling. Sanne kommer efterfølgende i

Sanne. Endvidere fortæller Sanne om, hvordan

ambulant behandling.

hun drømmer om et helt almindeligt liv med hus ved Silkeborgsøerne og egen forretning.

Sanne og jeg kommer efterfølgende til at tale

Sanne skynder sig efterfølgende ud af døren,

om euforiserende stoffer, deres virkning25, livet

da hun skal ned og betale sin pusher en del af

som misbruger, grunden til at Sanne er misbru-

de penge, som hende og kæresten skylder.26

ger osv. Essentielt i denne snak er Sannes pointer om, hvorfor hun i dag er misbruger. Sanne

Interviewet med Sanne varede 2 timer, og jeg

er overbevist om, at hendes misbrug i langt

skylder Sanne stor tak. Hun er en meget in-

overvejende grad skyldes hendes opvækstvilkår

teressant og vidende samtalepartner, som jeg

(som bl.a. har resulteret i et skrøbeligt psykisk

gerne vil ønske held og lykke i fremtiden.

beredskab) samt det, at hendes mor (og far) var misbrugere: »Jeg gør jo som min mor. Jeg har

3.7 Analyse af interview med Helle

set, at når noget gør ondt, kan man flygte fra

Jeg ville oprindeligt gerne have interviewet flere

det gennem et misbrug«. Vi taler efterfølgende

truede unge, men dette ønske viste sig svært at

om denne eskapisme og om hvordan stofferne

opfylde. De truede unge kommer overvejende i

virker som en »selvtillidsforstærker«, der hjæl-

kontakt med CMF gennem den anonyme råd-

per til at vende »(...) en skidt følelse inden i til

givning og henvender sig med meget forskellige

at få det godt«.

problematikker. Fælles for de unge er, at de i begyndelsen ofte er utrygge ved at henvende

Sanne og jeg taler afslutningsvis om den hjælp,

sig i rådgivningen - trods anonymiteten. De

som Sanne har oplevet, at det professionelle sy-

unge er pga. deres problemer pressede - så

stem har tilbudt. Sanne udtrykker overvejende

pressede, at de har set sig nødsaget at søge

tilfredshed (og taknemmelighed) over hjælpen,

professionel hjælp (tilmed fra et kommunalt

men påpeger, at det professionelle system med

tilbud). Jeg tror, at kombinationen af de un-

fordele kunne - og burde - have grebet ind

ges utryghed, deres pressede situation, at det

noget før: »Det hjælper jo ikke, når jeg 16 år

(måske) er første gang, de unge henvender sig

gammel henvender mig på kommunen, fordi

til en kommunal hjælpeforanstaltning, at den

min mor drikker, og de (kommunen) så siger:

anonyme rådgivning kan fungere som deres

»Vi sender et brev, og så kommer vi forbi«. Så

første kontakt med kommunens misbrugsbe-

stiller hun jo bare småkager frem og sætter

handlende tilbud osv., har haft stor indflydelse

kaffe over og lader som om, at alt er ok. Jeg

på de truede unges manglende villighed til at

henvendte mig jo, fordi jeg ikke kunne klare det

deltage i undersøgelsen. De er allerede utrygge

mere. Det endte med jeg flyttede hjemmefra 16

og nervøse og ønsker derfor ikke at deltage i en

år gammel, hvilket nok ikke var så smart. Kom-

undersøgelse, hvor de skal blotte sig yderligt.

munen burde have grebet ind noget før, for det

Alene henvendelsen i den anonyme rådgivning

var ret tydeligt, at der var noget galt«.

har for flere af disse unge været en tilstrækkelig grænseoverskridende oplevelse.

Efter interviewet taler Sanne og jeg om hendes fremtidsudsigter og planer. Sanne har en tyde-

I den følgende korte analyse vil jeg forsøge at

lig - og i mine øjne ikke urealistiske - ambition

belyse nogle af de væsentligste pointer fra in-

om at blive stoffri, men er klar over, at dette

terviewet med Helle. …t interview er naturligvis

bliver en både lang, smertefuld og problema-

ikke repræsentativt for gruppen af unge, men

tisk proces, som kræver mange ressourcer fra

de væsentligste pointer i Helles historier er iflg.

25

F.eks. fortæller Sanne meget vidende om amfetamins skadelige virkning på kroppen.

På interviewtidspunktet har det lige været den 1. i måneden, og under interviewet har pusheren ringet for at høre, om Sanne kigger forbi for at betale dele af sin gæld.

26

28

mine kollegaer typiske for de unge, som hen-

hjemlige forhold som pinlige og sig selv som

vender sig i den anonyme rådgivning.

anderledes og ønskede ikke at afsløre dette overfor venner og veninder, da hun ønskede at

Interviewet med Helle var meget interessant

indgå i sociale sammenhæng på lige fod med

og gav mig et indblik i Helles opvækst, hendes

disse. Hun frygtede, at hendes »anderledeshed«

aktuelle situation, hendes skolegang, hendes

og hendes hjemlige forhold kunne medføre, at

problemer, hendes oplevelser med det professio-

vennerne og veninderne vendte hende ryggen

nelle system osv.. Jeg håber, at præsentationen

- og at hun ville blive marginaliseret.

af interviewet har givet læseren et tilstrækkeligt indblik i dette.

Det solide fundament, som Helles familie burde udgøre, og den opbakning, som familien burde

Helle kvalificerer sig iflg. undersøgelsens trede-

yde hende, synes tværtimod at have budt Helle

ling af ungegruppen til en betegnelse som truet

det modsatte. Resultatet af de vilkår, som Helle

ung - truet af en potentiel marginalisering. Helle

voksede op under, blev, at hun udviklede et

har gennem sin opvækst kun i begrænset om-

meget lavt selvværd. Helle påtog sig skylden

fang deltaget i et normalt samvær med venner

for stedfaderens voldelige adfærd: »Når jeg fik

og veninder. Hvis Helle har deltaget i et normalt

en på hovedet, sagde jeg altid til mig selv, at

samvær, har det oftest været med en fornem-

det sikkert var min egen skyld«. At Helle på-

melse af at føle sig anderledes, at bære en

tog sig skylden for de vilkår, hun voksede op

maske - dvs. dække over sine hjemlige forhold

under, resulterede ikke overraskende i, at hun

og sin psykiske tilstand. Helles begrænsede eller

efterhånden overbeviste sig selv om, at hun var

mangelfulde deltagelse i normale sociale sam-

utilstrækkelig. Helle ønskede ikke at afsløre sin

menhæng betyder, at hun befinder sig i en truet

indbildte utilstrækkelighed og deraf affødte lave

position, da hendes mangelfulde deltagelse i det

selvværd over for omverden. Konsekvensen blev,

normale nemt kunne resultere i, at hun udstødes

at Helle skjulte, hvordan hun havde det og lærte

fra det normale - dvs. marginaliseres. Derfor er

efterhånden »(...) at tage en maske på, opbygge

formålet med analysen af interviewet med Helle

en facade, der signalerer jeg har det fint. Der var

at anskueliggøre de væsentligste årsager til, at

ingen, som skulle vide, at jeg var ked af det«.

Helle i dag kan betegnes som en ung, som trues af en potentiel marginalisering.

Helle virker i dag til at være på vej ind i et positivt forløb. Hun er blevet opmærksom på, at de

3.7.1 Opvækstvilkår og familiesituation

voldelige opvækstvilkår og familiens manglende

Helle kommer fra en ressourcefattig familie, som

opbakning ikke skyldes hende eller hendes ind-

i vid udstrækning var præget af stedfaderens og

bildte utilstrækkelighed. Helle har dog stadigt et

moderens voldelige forhold. Stedfaderens vol-

meget lavt selvværd, men arbejder intensivt med

delige adfærd påvirkede hele familien og havde

at forbedre dette. Det lave selvværd kommer

store konsekvenser for både Helles forhold til

i dag f.eks. til udtryk gennem hendes sociale

venner og veninder og hendes psykiske tilstand.

kompetencer. Helle har svært ved at møde nye

Helles forhold til venner og veninder var gennem

mennesker og føler sig grundlæggende ofte utryg

hendes opvækst kraftigt påvirket af stedfaderens

i sociale sammenhæng; rejsen fra forsigtig, stille

voldelige adfærd; Helle tog kun sjældent venner

pige med lavt selvværd til normalt fungerende,

og veninder med hjem, da hun var flov over de

udadvendt pige fuldbydes ikke på en enkelt

hjemlige forhold. M.a.o. opfattede Helle sine

dag, men kræver vedvarende hårdt arbejde.

29

muligheden for at viske tavlen ren og starte på

3.8 Analyse af interview med Jørn, Mette, Kasper, Rikke og Sanne

en frisk; dvs. indgå i sociale sammenhænge,

Interviewene med Jørn, Mette, Kasper, Rikke

hvor andre unge ikke kender til Helles opvækst

og Sanne var som nævnt alle meget interessan-

og ikke kender hende fra tidligere.

te. Interviewene gav mig alle på forskellig vis

Helles skoleskift har som nævnt haft positiv indvirkning på hendes situation. Hun har fået

et indblik i de fem unges opvækst, baggrund, 3.7.2 Truet ung

skolegang, liv, problemer, glæder og sorger,

Helles lave selvværd affødt af bl.a. hendes

oplevelser med de professionelle samarbejds-

opvækstvilkår og manglende opbakning fra fa-

partnere, nuværende eller tidligere misbrug,

milien medfører, at hun iflg. undersøgelsens tre-

misbrugsmiljøet, livet som kriminel og/eller

deling af ungegruppen kan defineres som truet

misbruger, deres aktuelle situation samt deres

ung. Helles reaktion på sine problemer er - i

fremtidsdrømme.

modsætning til de øvrige »A-informanter« indad-

Som allerede nævnt har jeg valgt at gengive de

vendt, og Helle synes truet af en videreudvikling

væsentligste pointer, hændelser, historier mv.,

af hendes problemer. Det er i sagens natur svært

som de unge kom med under interviewene. Der

at spå om, hvorvidt Helle ville have fået yderlige

var naturligvis mange flere udtalelser, fortællin-

problemer, såfremt hun ikke havde fået hjælp,

ger, historier mm. end gengivet, men jeg håber,

eller hvordan eventuelle yderlige problemer ville

at præsentationen af interviewene har givet læ-

have påvirket hende samt hvilken type af proble-

seren et indblik i de unges liv og historier.

mer, Helle kunne have udviklet.

Iflg. undersøgelsens tredeling af ungegruppen Men som de foregående historier afslører, vok-

kvalificerer de fem unge sig på forskellig vis til

ser Helle op under vilkår, som i vid udstrækning

en betegnelse som enten delvist marginaliseret

minder om de vilkår, som andre delvist mar-

ung eller marginaliseret ung; sidstnævnte be-

ginaliserede og/eller marginaliserede unge har

tegnelse matcher overvejende Sanne i lyset af

oplevet - og disse unge har i vid udstrækning

hendes aktuelle situation. Det væsentligste er

videreudviklet deres problemer. Dette indikerer,

dog ikke, hvordan disse fem unge kan betegnes.

at Helle meget vel kunne have videreudviklet

Det væsentligste er derimod, at disse unge på

sine problemer og derfor er truet af en potentiel

forskellig vis enten har befundet sig eller befin-

marginalisering. Helles historie anskueliggør

der sig i margen af det normale samfund, som

derfor også nødvendigheden af at hjælpe de

de forventes at deltage i. Det interessante bliver

truede unge i rette tid, så de ikke videreudvikler

derfor at belyse de fællestræk, som findes i de-

problemer og marginaliseres, da en marginali-

res historier. Formålet med nedenstående ana-

sering har meget store personlige konsekvenser

lyse er derfor at forsøge at fremhæve de fælles

for den unge og han/hendes omgivelser.

træk og kardinalpunkter, som findes i de unges

Helle virker som nævnt i dag på vej ind i et po-

historie. Derved skal analysen gerne bidrage til

sitivt forløb. Hun arbejder vedvarende med sit

at kaste lys over det forløb, hvis resultat bliver,

selvværd og sine sociale kompetencer. Dette ar-

at den unge befinder sig/eller har befundet sig

bejde har i vid udstrækning påvirket Helle posi-

i en position i margen af det normale. I denne

tivt; hun har fået nye rigtige venner og overvejer

forbindelse er det værd at være opmærksom på,

tilmed en fremtidig profession, som kræver en

at ikke alle fællestræk, som fremhæves i analy-

stor grad af menneskelig kontakt og en tilstræk-

sen, gør sig gældende for alle de unge.27

kelig mængde sociale kompetencer.

27

De fem interviews har på grund af interviewenes mere eller mindre »uformelle« karakter endvidere haft forskellige fokus, da jeg - trods et ønske om at afdække essentielle emner - med interviewene ønskede at give de unge en mulighed for med egne ord at fortælle deres individuelle historie.

30

3.8.1 Opvækstvilkår, familie- og skolesituation

interviewene tydeligt givet udtryk for, at de

De fem unge - med undtagelse af Mette - kom-

mange skoleskift har været både problematiske

mer alle fra en mere eller mindre ressourcefat-

og smertefulde, da den unge oplever at sådant

28

tig familiebaggrund

i forskellige grad kende-

et skifte ofte stempler (dvs. stigmatiserer) dem

tegnet ved voldelige adfærd, ved misbrugende

som »problematiske« og giver dem det mod-

forældre, ved skilsmisse, ved forældrenes skif-

satte af anerkendelse for deres evner - nemlig

tende samlevere, ved negative reaktionsmøn-

fremhæver deres mangler og utilstrækkelighed

stre, ved manglende omsorg for børnene, ved

samt manglende evne til at indfri og leve op til

at børn er overladt meget til sig selv og tilmed

krav og forventninger.

har et uforholdsmæssigt stort ansvar og frem for alt ved utilstrækkelig opbakning til børnene.

Flere af de unge går gennem mange undervis-

Interviewene synes tydeligt at vise, at disse ka-

ningstilbud, som efterhånden tiltager i specia-

rakteristika på forskellige vis påvirker børnenes

liseringsgrad - fra folkeskole til efterskole over

videre opvækst og udvikling; en påvirkning som

heltidsskole med fokus på praktisk læring til

bl.a. Rikke og Sanne selv fremhæver.

kostskole. De unge oplever, at forholdet mellem specialtilbudenes krav og forventninger og

Det solide fundament, som børns familie bør

den unges forventninger, kompetencer og res-

udgøre, og den opbakning, som familien bør

sourcer ikke er overensstemmende. Resultatet

yde den unge gennem hans/hendes opvækst,

bliver at de forlader specialtilbuddet, eller at

er i disse tilfælde nærmere kendetegnet ved

(special)uddannelsen giver dem meget ringe

at være ustabil og mangelfuldt. De unge har

fremtidsudsigter.29 Hverken Jørn, Mette, Kas-

gennem opvæksten mødt forskellige udfordrin-

per, Rikke eller Sanne har således uddannet

ger, forventninger og krav, som alle fordrer, at

sig videre.

de er udrustet tilstrækkeligt med bl.a. sociale kompetencer, da de ellers får meget svært ved

De mange skoleskift og afbrudte uddannelser

at orientere sig og manøvrere i de arenaer, hvor

betyder, at de unge lider mange nederlag og

de færdes.

derfor efterhånden møder de forskellige uddannelsestilbud med en blanding af trods og resig-

De manglende kompetencer kommer bl.a. til

nation. Som Jørns, Mettes, Kaspers, Rikkes og

udtryk i de fem unges skolegang, som for alle

til dels Sannes historier afslører, søger de unge,

fem unge er kendetegnet ved mange skift og

som ikke har de nødvendige kompetencer og

mange forskellige undervisningstilbud. Det

ressourcer til at indfri et undervisningstilbuds

ulige forhold mellem de forskellige under-

krav og forventninger, ofte andre ligesindede

visningstilbuds krav og forventninger og den

unge i et negativt netværk. Fællesnævneren i

unges forventninger, kompetencer, ressourcer

disse netværk er søgen efter den anerkendelse,

og evner kommer for alle de fem unge til at

som de unge ikke oplever i undervisningstil-

betyde, at de gentagne gange oplever at må

buddet; de unge har med Kaspers ord tendens

skifte undervisningstilbud. De mange skift

til«(...) at finde sammen med de forkerte« i

medfører naturligvis en diskontinuitet i den

deres søgen efter anerkendelse. Anerkendelsen

unges uddannelse, men mere væsentligt er, at

inden for disse netværk tildeles ofte efter krite-

den unge oplever, at hans/hendes kompetencer

rier anderledes end - eller i direkte i opposition

er utilstrækkelige. Derfor stigmatiseres han/hun

til - i normale netværk; flere af de unge har

og bevæger sig mod en marginaliseret position

således haft deres stofdebut i forbindelse med

i uddannelsesarenaen. De unge har gennem

eksempelvis undervisning på efterskole. Flere

28

Det skal i denne forbindelse nævnes, at jeg blev meget overrasket, da jeg dukkede op til interviewet med Jørn, fordi det viste sig, at jeg kender Jørn og hans familiemæssige baggrund fra en tidligere ansættelse i Randers Kommune. Jeg er derfor kendt med Jørns familiemæssige baggrund, hvilket ikke fremgår af præsentationen af interviewet med Jørn.

29 Eksempelvis var 42,9 % af afgangseleverne, 2004 fra Randers Kommunes undervisningstilbud for »(...) unge med komplekse problemstillinger« (se http:www.randersungedomsskole.dk/asp/index.asp) Heltidsskolen ifølge Ungdomsvejledningen, Randers Kommune ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse ultimo september, 2004 31

angav, at stoffernes tilstedeværelse blandt ven-

kompetencer og ressourcer. Den mangelfulde

nerne var almindeligt, samt at de euforiserende

opbakning, de svage personlige ressourcer og

stoffer kunne anvendes til at opnå anseelse og

mangelfulde kompetencer og deraf affødte

flygte fra dagligdagens problemer - f.eks. pro-

lave selvværd placerer de unge i en risikofyldt

blemerne forbundet med manglende evne til at

situation. Disse unge oplever således i en tidlig

leve op til krav og forventninger eller turbulente

alder at være udfordret, da de møder en ver-

hjemlige forhold.

den, hvis krav og forventninger de ikke evner at leve op til, og de mangler hjælp og opbakning

3.8.2 Endt skolegang - hvad så?

fra familien. Disse unge er derved fra en tidlig

Fælles for flere af de unge er, at de efter endt

alder hæmmede/udfordrede, og får derfor me-

skolegang30 ofte har gået i kortere eller læn-

get svært ved at komme op ad bjerget pga. det

gere tid uden hverken at være påbegyndt en

manglende udstyr:

uddannelse eller have arbejdet. I alle tilfælde har det haft meget negative konsekvenser for

Alle unge starter ved bunden af bjerget,

de unges liv og udvikling. I denne periode har

hvor de står og kigger op mod alle de

de unge været marginaliseret fra både uddan-

forskellige tinder, de kan vælge at satse

nelses- og arbejdsarenaen; m.a.o. bevæger de

på at ville nå. Nogle vil helst bare derop

unge sig fra et smertefuldt uddannelsesforløb,

ad, så de kan nyde udsigten, og ikke så

som har budt på en lang række nederlag, videre

optagede af, om det lige er den ene eller

ud på et arbejdsmarked, hvor deres evner ikke

den anden tinde, de ender på, bare de

er efterspurgte, og oplever derved endnu et ne-

har nogen at følges med og kan hygge

derlag. De unge går fra et nederlag til det næste

sig med undervejs. Andre stiler fast mod

(i uddannelsesarenaen), og de oplever at være

særlige tinder, som de vil arbejde hårdt

»ubrugelige« i det samfund, som de samtidigt

for at nå op til. Tilsyneladende står det

forventes at deltage i. Den marginaliserede po-

alle frit for at klatre, hvorhen de vil. Det er

sition, som disse unge efter endt uddannelse

dog ikke alle unge, der har fået det rette

er havnet i, har i alle tilfælde haft negative

udstyr til at komme op på de tinder, de

konsekvenser. De unge har alle søgt et negativt

ønsker, og selvom der står velmenende

netværk bestående af ligesindede unge, hvor

bjergbestigere parat til at hjælpe dem på

sammenholdet har taget udgangspunkt i deres

deres vej, er det svært at tro på, hvis man

marginaliserede position. Ikke overraskende er

har høje hæle og et bart stykke maveskind

dette netværk kendetegnet ved de unges trods

eller klip-klappere og bermudashorts. Mo-

og resignation over ikke at »kunne bruges« - en

tivationen for at klatre op på den højeste

trods og resignation, som for alle fem unge har

tinde vil i sådanne tilfælde ikke være så

resulteret i et eskalerende stofmisbrug. Flere

stor, og mange opgiver forståeligt nok på

angiver, at deres stofmisbrug ofte har fungeret

forhånd. De unge, der gennem skolen og

som et middel til at håndtere deres uoversku-

opvæksten har erhvervet sig det rette ud-

elige, smertefulde og marginaliserede position.

styr med stabile sko og transpirerende tøj, kraftige liner og spidse hakker, står godt

3.8.3

rustet, men har stadig brug for instruktion

og behov for anerkendelse

og vejledning til at vide, hvordan de skal

De unge har oplevet en turbulent opvækst i

bruge deres udstyr til rent faktisk at kom-

mere eller mindre ressourcefattige familier

me opad. Det kan de få fra de mere erfar-

og er ikke blevet udstyret med de nødvendige

ne unge, der allerede er nået et stykke op,

30

32

Mellem smerte, euforiserende stoffer

Deres uddannelsesforløb afsluttes ikke nødvendigvis med en eksamen.

eller fra voksne bjergbestigere, som også

De unges liv og levned er naturligvis forskellige,

kan give dem mere udstyr undervejs. Man

men som ovenstående forhåbentligt har belyst,

kan også forstille sig den unges forældre,

er der flere tydelige fælles træk og kardinal-

som står på forskellige tinder. De kan

punkter i deres historier. Et af disse fælles træk

guide de unge til at vælge de mest sikre

er udover ovenstående bl.a. vigtigheden af en

ruter uden stenskred, og de vil evt. kunne

nærhedsrelation til en troværdig voksen person.

kaste en line ud til de unge, hvis de skulle

Disse unge har oplevet mange nederlag, mang-

miste fodfæste. De forældre, der ikke er

lende opbakning og svigt. De søger derfor kom-

kommet op på nogle tinder, har selvsagt

pensation for den manglende opbakning ved

lige så svært ved at overskue bjerget som

at søge relationer til andre troværdige voksne

den unge selv, og den hjælp, de kan yde,

personer, som er villige til at lytte til dem og for-

31

er begrænset.

søge at hjælpe dem. De tre unge, som synes på vej videre i et positivt forløb, har alle berettet,

De unge lider mange nederlag, oplever ingen

hvordan netop Èn specifik og troværdig voksen

anerkendelse for deres evner og søger som

person fik betydning for dem og deres videre

kompensation anerkendelse i det alternative

udvikling - en udvikling som i skrivende stund

netværk. Desværre har dette netværk ikke en

har bragt dem nærmere en normal tilværelse.

reintegrerende effekt, men holder derimod den unge fast i margen af det normale. De fem

Interviewene med Jørn, Mette, Kasper, Rikke

unge marginaliseres derved - en position som

og Sanne er alle - så vidt muligt - sluttet med

yderligt forværres af deres stofmisbrug, der

en snak om deres fremtidsforestillinger og

fungerer som håndteringsstrategi til at overleve

drømme. Disse samtaler om deres fremtidsfore-

i den marginaliserede position samt holder pro-

stillinger og drømme viser, at disse unge trods

blemerne på afstand.

deres tidligere meget turbulente tilværelse har ganske almindelige og ordinære forestillinger

3.8.4

Hjælp til arbejde, arbejde som hjælp

og drømme om fremtiden; nemlig en alminde-

og fremtidsdrømme

lig og stabil tilværelse med samlever, arbejde,

Tre af de fem unge er i dag heldigvis på vej ind

bolig og venner. Samtidigt afslører denne snak

i et positivt forløb. De tre unge har fundet et

dog oftest, at disse unge tydeligt er klar over, at

arbejde, hvilket har en reintegrerende effekt,

vejen til det almindelige liv er noget længere for

skaber grundlaget for en vis stabilitet i deres

dem end for andre unge med en mere almin-

hverdag, gør dem selvforsørgende og gør det

delig baggrund. Disse unge er klar over, at der

muligt for dem at leve en normal tilværelse.

er meget, som skal (til)læres for at kunne begå

Deres arbejde er medvirkende til, at der skabes

sig i normaliteten. De er klar over, at det kræver

nogle faste rammer omkring disse unges tid-

en meget stor indsats at komme op af bjerget,

ligere så turbulente tilværelse, og holder dem

og at deres udstyr til opstigningen kunne være

derved fast i et positivt forløb. De unge oplever

bedre. Ikke desto mindre synes de parate til at

en sejr ved dels at kunne holde fast i deres

møde udfordringen.

ansættelse og dels ved, at de rent faktisk kan bruges til noget. De er i gang med at foretage sig noget meningsfuldt, hvor de oplever, at deres evner anerkendes; begge dele har uden tvivl uvurderlig betydning for de unge.

31

Jensen. U. H. og Jensen, T. P. Unge uden uddannelse, side 25, Min fremhævning.

33

34

4. Analyse af plenumdebatter og/eller interviews 4.1 Analyse af plenumdebatter og interviews med »B-informanter«

4.1.1 Problemafdækning »B-informanterne« er indledningsvis blevet præsenteret for tredelingen af ungdomsgrup-

»B-informanternes« (dvs. de unges professio-

pen33, og har alle givet udtryk for, at de tydeligt

nelle samarbejdspartnere) bidrag til undersø-

kunne genkende grupperne af unge og de stere-

gelsen, tilgangsvinkler til undersøgelsens om-

otypiske problemer. Det har ofte været gruppen

råde, opfattelser af og tilgange til de unge og

af delvist marginaliserede og marginaliserede,

deres situation mv. har været mange og forskel-

som har pådraget sig mest opmærksomhed,

lige. Dette har til tider gjort arbejdet med un-

hvilket skyldes, at disse unge »fylder mest i bil-

dersøgelsen meget problematisk, da jeg til tider

ledet« - dvs., at de problemer, disse to grupper

har siddet med oplevelsen af, at alle de mange

af unge oplever, ofte er massive og derfor meget

tilgangsvinkler, det brændende engagement, de

synlige. De unges massive problemer betyder,

mange opfattelser og forståelser mv. har gjort

at arbejdet med de unge fra disse to grupper

det svært for mig »at holde fast i den røde tråd«

ofte kræver store dele af samarbejdspartnerens

og bevare overblikket. Samtidigt mener jeg, at

ressourcer. »B-informanterne« gav altså udtryk

netop de forskellige tilgangsvinkler, forskellige

for at kunne genkende de tregrupper af unge,

forståelser af de unge og deres situation, de

og udtrykte, at de oplever, at tyngden af de

mange bud på et fremtidigt kriminalitets- og

unges problemer tiltager. De unges massive

misbrugspræventivt arbejde mv. styrker under-

problemerne har ikke alene store konsekvenser

søgelsen og dens forsøg på at beskrive den ak-

for den unge og hans/hendes liv, men medfører

tuelle situation og mulige fremtidige udvikling

ligeledes, at arbejdet med disse unge bliver

for denne gruppe af unge.

både problematisk og yderligere ressourcekrævende.

I den følgende analyse af plenumdebatterne og solointerviews med »B-informanterne« vil

Flere af »B-informanterne« forsøgte under

jeg forsøge at præsentere de efter min mening

debatterne at give deres bud på, hvilke proble-

væsentligste

og

matikker de gennem deres (sam)arbejde med

analytiske pointer. Det i den forbindelse vigtigt

de unge havde erfaret som typiske for de tre

at påpege, at disse pointer kan »gradbøjes«.

grupper. Ofte stemte informanternes beskrivel-

Dvs., at det, som fremhæves i dette afsnit,

ser af de unge og deres typiske problematikker

er overordnede problematikker, kendetegn,

overens med den allerede udarbejdede beskri-

udfordringer m.m., og skal ikke tages som ken-

velse fra tredelingen af ungegruppen. ≈rsagen

detegnende for alle tre grupper af unge (truede,

til informanternes behov/lyst til selv at sætte

delvist marginaliserede og marginaliserede).

ord på problematikkerne skyldtes ganske givet

De problemstillinger, som »B-informanterne«

mit ønske om at afdække deres erfaringer med

fremhæver som stereotypiske for undersøgel-

udgangspunkt i den allerede eksisterende be-

sens målgruppe, divergerer naturligvis fra ung

skrivelse af de tre grupper af unge.

tilkendegivelser,

meninger

til ung afhængigt af dens unges specifikke situation.32

32

For nærmere forklaring på marginaliseringsprocessen se afsnittet Marginalisering, processer og anerkendelse i nærværende undersøgelse.

33 Se bilag 1.

35

Plenumdebatterne gav samlet set en beskrivelse

at den unge føler sig svigtet og oplever, at det

af de truede unge og de delvist marginaliserede

normalt solide fundament under hans/hendes

unge som unge med begyndende/tiltagende

fødder pludseligt vakler. I et desperat forsøg på

sociale problemer, en vis social belastnings-

at håndtere den uoverskuelige situation og i et

grad, unge med mange brud i livet34, unge med

forsøg på at håndtere smerten, forvirringen og

»ondt i livet«, unge udsat for flere forskellige og

i forsøget på at »råbe forældrene op« risikerer

mislykkede »redningsforsøg« samt unge med

disse unge eksempelvis at trække sig ind i sig

et (begyndende) misbrug som en blanding af

selv, eller at udvikle et misbrug eller på anden

oprør, resignation og som en art »håndterings

vis reagere »udadvendt«, og som konsekvens af

35

strategi«.

disse reaktionsmønstre risikerer den unge (at opleve) at blive marginaliseret.

Endvidere gav plenumdebatterne en beskrivelse af de marginaliserede unge som unge dels med

Plenumdebatterne og solointerviews har resul-

en høj social belastningsgrad, dårlige opvækst-

teret i en uddybet beskrivelsen af de truede,

vilkår - f.eks. med en kaotisk familiebaggrund

delvist marginaliserede og marginaliserede

præget af ressourcefattige forældre, skilsmisse,

unge. Undersøgelsens indledende opfattelse af

eventuel misbrug og/eller sygdom i hjemmet,

gruppen af unge og de stereotypiske problemer,

manglende opbakning til og omsorg for den

som de tre grupper af unge oplever, er således

unge (som tilmed ofte har et stort ansvar i fa-

verificeret og uddybet. Med andre ord giver

milien som en slags »lille voksen«) - dels som

de unges professionelle samarbejdspartnere

unge, der befinder sig i en uvis situation kende-

udtryk for, at de møder disse tre forskellige

tegnet ved at være smertefuld og uoverskuelig,

grupper af unge, som hver især er kendetegnet

hvilket eksempelvis søges håndteret gennem

ved forskellige problematikker. Det er i denne

et forbrug af euforiserende stoffer (hvilket den

forbindelse værd at være opmærksom på, at

unge ikke selv opfatter som problematisk), og

de forskellige typer af problemer ikke entydigt

slutteligt som unge med et negativt netværk

kendetegner den ene eller den anden gruppe af

bestående af ligesindede.

unge. De unges problemer er naturligvis individuelle - om end der er tydelige fælles karakte-

En af deltagerne i plenumdebatterne mente på

ristika - hvorfor problemerne også divergerer fra

baggrund af sine erfaringer fra (sam)arbejdet

ung til ung.

med de unge at kunne inddele de unge i to overordnede grupper på baggrund af de pro-

Endvidere har flere af »B-informanterne« givet

blemer, disse to grupper typisk oplever; nemlig

udtryk for, at de oplever, at gruppen af unge,

a) en gruppe af unge, som oplever (pludselige)

som undersøgelsen fokuserer på, synes at

familiære problemer, og b) en gruppe af unge,

udvise flere og flere mere massive problemer,

som er tynget af deres sociale arv. Sidstnævnte

hvilket må betegnes som bekymrende.

er iflg. informanten kendetegnet ved negative familiesystemer, et negativt uddannelsesforløb, ved at have uforholdsmæssigt stort ansvar i

4.1.2

Muligheder, valg og ressourcer - eller mangel på samme

familien og ved at opleve en smerte, som

Det synes tydeligt, at unge i dag i vid udstræk-

ofte søges dulmet med euforiserende stoffer.

ning forventes selv at tage ansvar for eget liv

Førstnævnte unge oplever iflg. informanten

og træffe de rigtige, mange og udslagsgivende

ofte pludselige og uoverkommelige problemer i

valg. Ansvaret for den unges liv, skæbne og ud-

familien som f.eks. skilsmisse. Dette medfører,

vikling synes således alene at være den unges,

34

F.eks. skoleskift og forældre med skiftende samlevere.

De unge anvender de euforiserende stoffer til som et middel til at håndtere de begyndende problemer. De euforiserende stoffer bliver derved midler, som de unge anvender til at holde problemerne fra livet. En reaktion som i en vis udstrækning minder om eskapisme/virkelighedsflugt.

35

36

og den unges valgmuligheder synes ofte uen-

Uddannelse og arbejde presser sig på hos

deligt mange - identitet, uddannelse, arbejde,

alle de unge som arenaer der afkræver

forbrugsmønster, livsstil, bolig, udseende, sek-

individuel stillingtagen og valg. Det sker

suelle præferencer osv.. Listen er lang.

via projekternes overordnede formål om at virke afklarende, men især er det

De mange valgmuligheder kræver, at den unge

for mange af de unge en forestilling og

besidder de nødvendige ressourcer og tilstræk-

forventning de bærer med sig ind i pro-

kelig viden, og oplever tilstrækkelig opbakning

jekterne. De tolker selv deres problemer

fra familien mv. for at træffe de rette valg.

som spørgsmål om at vælge det rigtige og

Mange af disse valg skal træffes netop i ung-

prøve så mange ting af som muligt. Flere

dommen, hvor den unges »selvstændige iden-

føler sig presset af stadig større krav om

titet« endnu ikke er færdigudviklet. Den unge

individuelle, sociale og faglige kompeten-

konfronteres således med en stor mængde

cer, som de oplever at have svært ved at

valg, som kan få væsentlig indflydelse på hans/

honorere. De er hægtet af udviklingen,

hendes liv, og valgene skal træffes på et stadie,

som én formulerer det.37

hvor hans/hendes selverkendelse, evne til refleksivitet, modenhed, identitet, erkendelse af

Disse unge forsøger eksempelvis at kompensere

egne evner m.m. måske ikke er tilstrækkeligt

for den manglende opbakning ved at søge nære

udviklede til at foretage alle disse valg. Derfor

relationer til en troværdig voksen person, som

er det væsentligt, at den unge oplever opbak-

kan hjælpe dem; en studievejleder udtalte si-

ning, et solidt fundament under fødderne m.m.

gende »De unge, som kommer op til mig (som

for at træffe alle de individuelt rigtige valg. Er

person), formår jeg at hjælpe; de unge, som

den unges udgangspunkt derimod kaotisk, bli-

kommer op til »studievejlederen« har jeg oftest

ver valgene ofte uoverskuelige og måske direkte

svært ved at få fat i, nå ind til og holde fast i

uoverkommelige, hvilket synes at være tilfældet

deres uddannelsesforløb«.

for flere af undersøgelsens målgruppe af unge.

Plenumdebatterne og solointerviewene tegnede Plenumdebatterne og solointerviewene indi-

ligeledes et billede af undersøgelsens målgrup-

kerede at undersøgelsens målgruppe af unge,

pe som unge, der ofte mangler de nødvendige

er unge, der ofte har en opfattelse af sig selv

personlige ressourcer og kompetencer, hvilket

som »problematiske«. F.eks. berettede en

medfører, at disse unge har svært ved at indfri

studievejeleder, at han fra de studerende ofte

forventningerne og leve op til kravene i »en nor-

hørte udtalelsen: »Jeg vil vist have godt af at

mal hverdag«. Overordnet har disse unge svært

tale med en psykolog«.

36

De unges opfattelse

ved at navigere og manøvrere under gældende

af sig selv som »problematiske« kan skyldes, at

normer, som f.eks. de normer, man som elev

de unge konfronteres med de mange og til tider

møder i forbindelse med et undervisningstil-

uoverskuelige valg, og pga. manglende sociale,

bud. F.eks. berettede en studievejleder, at hans

personlige og faglige kompetencer, manglende

vejledningssamtaler i stigende grad fokuserede

selvindsigt, manglende opbakning, en ustabil

på elevens sociale problemer og ikke på elevens

hverdag, et pres fra omgivelserne mv. oplever,

faglige udvikling eller faglige problemer.

at de er »problematiske«. Alle de andre unge synes tilsyneladende at kunne håndtere både

De unge, som mangler de nødvendige kompe-

krav, forventninger og vælge det rigtige.

tencer eller har andre og anderledes kompetencer, kan iflg. deltagerne i plenumdebatterne og

36

Dele af forklaringen på de ungs forståelse af sig selv som problematiske kan sandsynligvis findes i, at det tilsyneladende i stigende grad er blev acceptabelt at søge professionel hjælp.

37 Fra Noemi Katznelsons ph.d.afhandling ’Udsatte unge’, aktivering og uddannelse - dømt til individualisering. Se http://www.cefu.dk/publikationer/rapporter/resume/

37

solointerviewene endvidere være yderligt udfor-

og da fællesnævneren i samværet synes at

dret af manglende sociale kompetencer, mang-

være oprør og resignation, påvirker netværket

lende opbakning fra hjemmet38, lavt selvværd

den unge negativt. Den unge opnår ganske vist

pga. manglende kompetencer og ressourcer,

anerkendelse via sit netværk, men kriterierne

en kaotisk hverdag, familiære problemer, ne-

for tildeling er anderledes end i et »normalt

gativt netværk bestående af ligesindede/unge

netværk« (og til tider i direkte opposition til de

i samme situation som dem selv. En ung, som

normale kriterier for tildeling af anerkendelse),

er kendetegnet ved et eller flere at disse karak-

og dermed holdes den unge fast i et negativt

teristika står således over for store - og måske

netværk pga. behovet for anerkendelse. Altså

direkte uoverkommelige - udfordringer.

fungerer den unges netværk ikke reintegrerende - nærmere tværtimod. Den unge har ofte svært

Konsekvensen af de manglende personlige og

ved at se, at hans/hendes netværk er negativt

sociale kompetencer og ressourcer samt lave

og synes at være i opposition til det normale,

sociale og kulturelle kapital

39

bliver iflg. »B-

informanterne«, at den unge bevæger sig mod

hvilket altså iflg. »B-informanterne« er en stor barriere i arbejdet med gruppen af unge.

margen af den arena, hvor den unge oplever, at de manglende ressourcer og kompetencer kom-

4.1.3 Jagten på et almindeligt liv

mer til udtryk.

Flere af »B-informanterne« gav i forbindelse med undersøgelsen udtryk for, at specielt

Bevægelsen mod margen af en arena placerer

gruppen af unge, som kan kategoriseres som

den unge i en udsat/sårbar position. Den unge

delvist marginaliserede eller marginaliserede,

vil i resignation over ikke at kunne leve op til

ofte ønsker sig et »normalt liv« - om end flere

det, som forventes af ham/hende, og i oprør

af disse unge kan synes langt fra at kunne rea-

over de »urimelige« krav han/hun møder, søge

lisere dette ønske. ÿnsket om et normalt og ofte

anerkendelse i andre arenaer. I disse arenaer

»småborgerligt« liv med alt, hvad dette inklu-

er kravene til kompetencer, ressourcer, social

derer - kæreste/mand/kone, lejlighed, arbejde,

og kulturel kapital andre, og anerkendelse

solid økonomi, bil, kæledyr, mv. - resulterer i, at

tildeles/opnås ud fra andre succeskriterier.

de unge i en meget tidlig alder søger at etablere

Endvidere kan den marginaliserede position i

et liv og en hverdag i tosomhed med samlever,

Èn arena få fatale konsekvenser for den unges

lejlighed, arbejde, bil osv..

velbefindende i andre arenaer.40 De unges higen efter og forsøg på at etablere et »B-informanterne« konfirmerede denne mar-

normalt liv, som etableres med udgangspunkt i

ginaliseringsproces og den unges søgen efter

en traditionel kernefamilie, kan iflg. flere af »B-

alternative arenaer i jagten på anerkendelse,

informanterne« tolkes som et udtryk for, at de

da de gav udtryk for, at Èn af de store barrierer

unge dels er overbevist om, at et normalt fami-

i arbejdet med de unge er den unges netværk.

lieliv vil medføre en stabilitet i deres liv, og dels

Den unge mand/pige opnår anerkendelsen i de

at de unge søger at kompensere for det negative

alternative arenaer og oplever derfor iflg. »B-

familieliv, som mange af de unge har oplevet

informanterne«, at et brud med hans/hendes

gennem deres opvækst. De unge har ofte haft

netværk er meget problematisk - måske endda

en opvækst, hvor opbakningen fra familien ikke

umuligt. Desværre er den unges netværk oftest

har været tilstrækkelig, og hvor familien er ble-

et negativt netværk. Den unge søger mod sit

vet brudt ved f.eks. skilsmisse osv.. De negative

netværk, men da dette består af ligesindede,

familiemønstre søger de unge at kompensere for

38

Ofte synes den manglende opbakning fra hjemmet, at skyldes, at forældrene er kendetegnet ved samme karakteristika som den unge. Det er altså ikke af »ond vilje« at forældrene ikke bakker den unge op, men derimod at forældre ikke selv har tilstrækkeligt med ressourcer til at bakke den unge op.

39 For nærmere forklaring af begreberne social og kulturel kapital set afsnittet Social kapital i nærværende undersøgelse.

40 Se endvidere afsnittet En mobil ungdom i forskellige arenaer i nærværende undersøgelse.

38

ved selv at etablere en familie, som de ønsker,

terielle forhold eller omsorgssvigt pga.

på alle måder skal tilbyde den opvækst, de ikke

f.eks. misbrug. Skal den negative sociale

selv i tilstrækkeligt omfang har oplevet - nemlig

arv begrænses, er det derfor afgørende,

en sund opvækst i en dansk kernefamilie med

at gruppen af unge uden uddannelse re-

far, mor, villa, Volvo og vovse.

duceres. (...) Uden uddannelse i de unge år er risikoen for marginalisering i forhold

Etableringen af sådant et familieliv er naturlig-

til arbejdsmarkedet, voksen- og efterud-

vis ikke gratis. Mange af de unge, som søger at

dannelse samt samfundslivet i øvrigt

etablere dette familieliv, er derfor afhængige af

væsentligt forhøjet, og det vil fastholde

en vis indkomst, hvilket iflg. »B-informanterne«

en fortsat negativ social arv. 41

typisk får konsekvenser for deres uddannelsesforløb. En studievejleder udtalte sigende, at

Som citat indikerer, placerer disse unge sig selv

flere unge havde sagt til ham, at »(...) de ikke

i en (på længere sigt) udsat position pga. deres

havde råd til at tage en uddannelse«. De unge

ønske om i en tidlig alder at etablere et normalt

har svært ved at realisere deres drøm om et al-

familieliv. De økonomiske krav forbundet med

mindeligt familieliv på SU og vælger derfor at

realiseringen af et normalt familieliv er store, og

afbryde deres uddannelse til fordel for ufaglært

tvinger de unge ud på arbejdsmarkedet i en ung

og lavtlønnet arbejde, hvilket er problematisk.

alder på bekostning af deres uddannelsesforløb.

De unges manglende uddannelse medfører, at

Ifølge Undervisningsministeriet gennem-

de på længere sigt risikerer at blive presset

fører 16 pct. af en ungdomsårgang ikke

ud af arbejdsmarkedet pga. arbejdsmarkedets

en ungdomsuddannelse, og hele 25 pct.

stigende krav til kompetencer og uddannelse.

får ikke en erhvervskompetencegivende

De unges forsøg på at kompensere for egen

uddannelse. (...) Selv om det er færre end

opvækst gennem etablering af egen familie og

tidligere, er det et alvorligt problem, at så

deres jagt på et normalt (familie)liv kan derved

mange ikke gennemfører en ungdomsud-

i sidste ende medføre, at de unge havner i det,

dannelse, fordi dagens og fremtidens ar-

som de søger væk fra - nemlig en marginaliseret

bejdsmarked stiller store og stigende krav

position som »(...) sociale klienter med arbejds-

til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kom-

løshed, stor risiko for marginalisering og deraf

petencer. En stor del af de ca. 9.-10.000

følgende svage forudsætninger for at etablere

unge, som hvert år forlader grundskolen

en tryg ramme for deres børn«.42

uden at få mere uddannelse, står i en stadig sværere position på arbejdsmar-

4.1.4

Fra udsat over stigmatiseret til

kedet og kan blive morgendagens sociale

marginaliseret

klienter med arbejdsløshed, stor risiko for

- et spørgsmål om kompetencer

marginalisering og deraf følgende svage

Som nævnt kan dele af undersøgelsens mål-

forudsætninger for at etablere en tryg

gruppe karakteriseres ved svage personlige res-

ramme for deres børn.

sourcer, manglende sociale kompetencer, lavt selvværd, kaotisk familiebaggrund og manglede

Mange af de unge, som i dag ikke får

opbakning, manglende boglige færdigheder,

en uddannelse efter grundskolen, kom-

pludselige familiære problemer, psykiske pro-

mer selv fra hjem med svage ressourcer

blemer, høj social belastningsgrad, indlærings-

i form af bl.a. ringe uddannelse og ma-

vanskeligheder etc.43

41

Jensen, U. H. og Jensen, T. P. Unge uden uddannelse, side 25. Min fremhævning.

Jensen, U. H. og Jensen, T. P. Unge uden uddannelse, side 25.

43 Det er væsentligt at poientere, at alle de nævnte karakteristika kun sjældent gør sig gældende for én unge.

42

39

Den unge færdes i mange forskellige arenaer,

i livet. Disse brud (f.eks. skoleskift) kan tolkes

hvilket stiller store og forskellige krav til den

som et tegn på unges manglende kompetencer.

unges kompetencer. Disse kompetencer er

Når den unges kompetencer er utilstrækkelige

nødvendige for, at den unge kan begå sig i

til at begå sig eksempelvis i et undervisnings-

arenaen og indgå i et meningsfuldt samspil

tilbud, marginaliseres den unge, og han/hun er

med aktørerne her. Er den unges kompetencer

derfor i sin søgen efter accept og anerkendelse

mangelfulde, vil den unges mulighed for at

tvunget til at søge nye arenaer - f.eks. et andet

begå sig i arenaen sammen med andre unge

undervisningstilbud/en anden skole eller an-

blive begrænset.

dre (ligesindede) venner. »B-informanternes« oplevelse af i deres daglige virke at møde en

Som ovenstående analyse af plenumdebatter

stadigt større gruppe af unge med mangelfulde

og interviews med undersøgelsens »B-infor-

sociale kompetencer og mange brud i livet,

manter« indikerer, oplever informanterne i de-

indikerer tydeligt det problematiske forbundet

res arbejde i stigende grad at møde unge med

med mange unges utilstrækkelige sociale kom-

svage sociale kompetencer og et svagt, mangel-

petencer, samt den risikofyldte situation, som

fuldt eller negativt netværk. Det problematiske

de utilstrækkelige kompetencer og ressourcer

netværk og de svage sociale kompetencer gør

placerer den unge i. Dermed antydes ligeledes

det meget svært for den unge at orientere sig

en stor udfordring for det fremtidige arbejde

og manøvrere inden for en arena, og den unges

med gruppen af truede, delvist marginaliserede

samspil med andre aktører inden for arenaen

og/eller marginaliserede unge - nemlig arbejdet

problematiseres derfor. Den unge med svage

med deres sociale kompetencer.44

sociale kompetencer vil derfor opleve at blive stigmatiseret; han/hun passer ikke ind i fælles-

4.1.5

Fremtidig udvikling for ungegruppe

skabet, hvilket de andre aktører i fællesskabet

»B-informanterne« gav i forbindelse med deres

fornemmer, og den svage unge (brænde)mærkes

deltagelse i undersøgelsen udtryk for, at det

derved. De mangelfulde kompetencer og stig-

fremtidige kriminalitets- og misbrugspræven-

matiseringen medfører, at de kompetencesvage

tive arbejde står over for store og spændende

unge bevæger sig mod margen af den arena,

fremtidige udfordringer.

hvor hans/hendes kompetencer er mangelfulde, og derved bevæger sig mod en marginaliseret

Gruppen af unge i undersøgelsens målgruppe

position. Hvis denne bevægelse/proces ikke

vil iflg. »B-informanterne« blive større, og

stoppes rettidigt, vil det i sidste ende resultere

man vil opleve stadigt flere og mere massive

i, at den unge udstødes af arenaen. De mang-

problemer, hvilket kræver mange ressourcer i

lende kompetencer vil ganske givet medføre,

(sam)arbejdet med gruppen af unge. Samtidigt

at den unge marginaliseres, og den ressource-

synes kravene og forventningerne til de unge

svages ønske om en normal væren inden for og

at øges, hvilket danner grundlag for en stadig

samspil med de andre aktører brister trods den

mere polariseret ungdomsgruppe:

unges ønske om at begå sig inden for arenaen på lige fod og vilkår med de andre aktører.

»Som en tro følgesvend ledsages polarisering derfor også typisk af marginalisering

»B-informanterne« berettede som nævnt om et

og ekskludering, som så på sin side igen

stigende antal af unge med mangelfulde og/eller

befæster eller øger polariseringen. Det

svage sociale kompetencer og endvidere om en

bliver en ond cirkel, hvor de hvide bliver

forholdsvis stor gruppe af unge med mange brud

hvidere, og de sorte bliver sortere«.45

44

Det er i denne forbindelse væsentligt at påpege, at dette arbejde ikke alene kan overlades til forældrene, da disse ofte vil være hæmmet af samme mangelfulde kompetencer som den unge. Endvidere er det min oplevelse, at adskillige af de unges kompetente professionelle samarbejdspartnere allerede bruger mange ressourcer på arbejdet med de unges kompetencer, men »B-informanternes« oplevelser af, at møde stadig flere unge med svage sociale kompetencer indikerer, at dette arbejde med fordel kan ofres stadig mere opmærksomhed.

45 Jensen, S. Q. De vilde Unge i Aalborg Øst, side 96.

40

De ressourcesvage unges manglende kompe-

den unge dreng/pige undgår at blive marginali-

tencer og ressourcer gør det som sagt stadigt

seret: nemlig tilstrækkelig med opbakning fra

sværere for disse unge at orientere sig og

familien og et passende uddannelsestilbud el-

manøvrere i de arenaer, hvor de færdes. Dette

ler tilhørsforhold til arbejdsmarkedet.

medfører, at de unge oplever at blive marginaliseret. Marginaliseringsprocessen er i sagen na-

Den unge bør primært udstyres med de nød-

tur smertelig for de unge, og de unge vil derfor

vendige sociale kompetencer, hvilket forudsæt-

som kompensation søge alternative netværk,

ter en vis opbakning fra primært familien. Er

hvor den enkelte unge kan opleve at få den

opbakningen fra familien mangelfuld, udstyres

anerkendelse, som han/hun ikke oplever i nor-

den unge ikke med de nødvendige sociale

male sociale sammenhænge. Flere af disse res-

kompetencer. Den unge bør endvidere tilbydes

sourcesvage unge kan være yderligt udfordret

et passende undervisningstilbud eller arbejde,

af svage personlige kompetencer (f.eks. boglige

som matcher den unges evner, såfremt den

færdigheder), kaotisk familiebaggrund, høj so-

unge ikke evner at begå sig i et almindeligt

cial belastningsgrad, manglende opbakning

undervisningstilbud eller på et almindeligt

osv. Dette gør det selvsagt yderligt svært for

arbejde. Kravene til de unge øges på uddan-

den unge at orientere sig og manøvrere blandt

nelserne og på arbejdsmarkedet, og derfor må

andre normalt fungerende unge. Konsekvensen

man forvente, at de ressourcesvage unge vil få

bliver, at den unge oplever at være både stig-

stadigt sværere ved at begå sig almindelige

matiseret og marginaliseret. Disse ressource-

undervisningstilbud og på en almindelig ar-

og kompetencesvage unges liv og hverdag kan

bejdsplads.

derved blive kendetegnet ved, at den unge lider (bogstaveligt) mange nederlag i adskillelige og

Et fremtidigt (undervisnings)tilbud tilpasset

forskellige sammenhænge, hvorfor den res-

de »anderledes unge med anderledes kompe-

sourcesvage unge i en kombination af trods og

tencer« og de ressourcesvage unge, kan set i

resignation vender »det normale« ryggen.

lyset af »B-informanternes« indikationer derfor synes tilrådeligt.

Som tidligere nævnt er gruppen af truede, delvist marginaliserede og marginaliserede unge

Skal den negative sociale arv begrænses,

en meget sammensat gruppe med individuelle

er det derfor afgørende, at gruppen af

og forskellige problemer, men som ovenstå-

unge uden uddannelse reduceres.

ende analyse viser, oplever »B-informanterne«

Uden uddannelse i de unge år er risikoen

nogle tydelige fælles træk ved gruppen af unge

for marginalisering i forhold til arbejds-

- nemlig manglende opbakning, en vis social

markedet, voksen- og efteruddannelse

belastningsgrad, svage personlige ressourcer og

samt samfundslivet i øvrigt væsentligt

manglende sociale kompetencer. Disse fælles

forhøjet, og det vil fastholde en fortsat

træk antyder derved også nogle af de udfordrin-

negativ social arv.46

(...)

ger, som det kriminalitets- og misbrugspræventive arbejde i Randers Kommune står over for i

Sådant et (undervisnings)tilbud kunne med

fremtiden.

fordel fokusere på bl.a. de unges mangelfulde sociale kompetencer og give de unge

Gennem plenumdebatter og solointerviewene

anerkendelse for deres evner; de ressource-

har flere »B-informanter« tydeligt givet udtryk

svage og/eller »anderledes unge« har pga.

for to af de væsentligste forudsætninger for, at

deres manglende kompetencer og ressourcer

46

Jensen, U. H. og Jensen, T. P. Unge uden uddannelse, side 25, Min fremhævning.

41

oplevet adskillige nederlag gennem livet og har

tion mv. været mange og forskellige; et faktum,

derfor oplevet en marginaliseringsproces, som

som efter min mening på en og samme tid styrker

afføder oplevelse af utilstrækkelighed. Dette

og svækker undersøgelsen. Styrken ligger i det

(undervisnings)tilbud bør bl.a. fokusere på

nuancerede billede, som de mange tilgangsvink-

arbejdet med de unges sociale og faglige kom-

ler, opfattelser og tilgange tegner af de truede,

petencer og derved søge at ruste de unge til at

delvist marginaliserede og marginaliserede unge,

møde de sociale som faglige krav og forventnin-

deres aktuelle situation og potentielle fremtid.

ger, som den unge vil møde i forbindelse deres

Undersøgelsens svaghed er, at der pga. de man-

debut på arbejdsmarkedet eller videre uddan-

ge tilgangsvinkler, opfattelser og tilgange ganske

nelsesforløb. Flere »B-informanterne« gav i

givet er gået noget information tabt, og nogle

denne forbindelse endvidere udtryk for, at der i

tilkendegivelser og meninger er overset. Derfor

fremtiden bør fokuseres på en større fleksibili-

vil flere af »B-informanterne« ganske givet undre

tet i arbejdet med disse unge, da de oplever, at

sig over, hvorfor netop deres meninger og tilken-

arbejdet med gruppen af unge ikke er tilstræk-

degivelser i mindre grad træder frem i analysen.

kelig tilfredsstillende eller succesfuldt pga. de

Desværre vil en sådan analyse uvilkårligt have en

nuværende forudsætninger.

vis normativ karakter - dvs. være afhængig af øjnene, der ser, og det øjnene fokuserer på.

Vi bliver nødt til at erkende, at det system, der skal samle de unge op, i virkeligheden

Analysen indikerer flere udfordringer for det

er med til at forværre problemet. Så jeg

kriminalitets- og misbrugspræventive arbejde

tror også, at vi bliver nødt til at sige, at

i Randers Kommune. Det synes tydeligt, at

når vi har så stor en gruppe af udstødte,

dette arbejde i fremtiden vil møde flere og større

så er problemet ikke kun de sociale be-

udfordringer, da antallet af truede, delvist mar-

lastninger, eller at de har lavt selvværd

ginaliserede og marginaliserede pga. den øgede

eller manglende kvalifikationer. Så er en

polarisering af en ungdomsgruppe kan stige i

del af problemet også vores institutioners

fremtiden. De unge i undersøgelsens målgruppe

manglende egnethed til at give dem noget.

kan, som analysen belyser, på flere måder være

Det gælder både skolen og den specialun-

hæmmet, hvilket gør det svært for dem at leve et

dervisning og produktionsstederne samt

normalt ungdomsliv på lige vilkår med kammera-

aktiveringstilbuddene. Vi har været meget

terne. Det placerer de unge i en potentielt risiko-

hurtige til at designe noget, der passede

fyldt situation, da de som resultat af manglende

dem, der havde forudsætningerne, men

kompetencer og ressourcer risikerer at opleve

det duede bare ikke til de andre.47

mange nederlag, som i sidste ende resulterer i en marginalisering fra det normale liv, som de

4.1.6 Delkonklusion

forventes at deltage i. Det fineste formål for det

Jeg har i ovenstående analyse forsøgt at belyse

fremtidige kriminalitets- og misbrugspræventive

de efter min mening væsentligste analytiske

arbejde i Randers Kommune bliver således ikke

pointer, tilkendegivelser og meninger, som er

alene at sikre, at de delvist marginaliserede og

trådt frem i plenumdebatterne og solointervie-

marginaliserede unge reintegreres i det normale

wene med »B-informanterne«.

ungdomsliv, men i lige så vid udstrækning af sikre, at, så snart en ung synes truet, sættes der

Som nævnt i indledningen til dette afsnit har

ind med en bred og helhedsorienteret indsats,

tilgangsvinklerne til undersøgelsens områder, op-

så den truede unge ikke kastes ud i marginalise-

fattelser af og tilgange til de unge og deres situa-

ringsprocessen.

47

Professor ved Danmarks Lærerhøjskole P. S. Jørgensen in Hergel, O. Vrede unge mænd, side 91-92. Min fremhævning.

42

5. Præsentation af interviewguide og interviews Undersøgelsens informanter er som nævnt i

virke har megen kontakt med unge, som af

indledningen inddelt i »A-informanter« og »B-

forskellige årsager er i berøring med Èt eller

informanter«; hvor førstnævnte er de unge selv,

flere af CMF’s tilbud. Jeg har i valget af »A-in-

mens sidstnævnte er de personer, som profes-

formanter« i samråd med min kollegaer forsøgt

sionelt (sam)arbejder med de unge.

at invitere »truede unge«, »delvist marginaliserede unge« og »marginaliserede unge« til at

Det overordnede formål med undersøgelsens

deltage i interviewene. ≈rsagen til dette er na-

interviewguide til »B-informanter« er at guide

turligvis en forventning om, at tilkendegivelser

plenumdebatterne

»B-informanterne«

fra et repræsentativt udsnit af undersøgelsens

for at sikre, at fokus i debatterne rettes mod

med

målgruppe vil give flest mulige nuanceringer af

det ønskede og derved resulterer i anvendelig

og ekstra perspektiver på arbejdet med de tru-

empiri/erfaringer. M.a.o. skal interviewguiden

ede og marginaliserede unge i kommunen.

rette deltagernes fokus mod på forhånd definerede fokuspunkter i overensstemmelse med

Jeg har fundet det nødvendigt at angribe in-

undersøgelsens formål.

terviewene med »A-informanterne« anderledes end interviewene med »B-informanter«. Jeg har

Det overordnede formål med undersøgelsens

valgt at interviewe de unge informanter enkelt-

interviewguide til »A-informanter« er at guide

vis, da interviewene i vid udstrækning tager ud-

interviewet af/med den unge, så interviewet

gangspunkt i den enkelte unges aktuelle situa-

afdækker de på forhånd ønskede og afgræn-

tion. Det private udgangspunkt for interviewet

sede områder på trods af interviewets mere

vil sandsynligvis medføre, at den unge kan/vil

uformelle og løse struktur.48

opleve interviewet som grænseoverskridende.

Jeg er som interviewer endvidere en fremmed

Der er gennemført 4 plenumdebatter med i alt

for den unge og har derfor i forbindelse med

27 personer af de unges professionelle sam-

gennemførelsen af interviewene valgt at alliere

arbejdspartnere, 8 enkeltinterviews med de

mig med kollegaer. Under interviewene, som

unges professionelle samarbejdspartnere og 6

jeg overordnet søger at holde i så »uformel«

enkeltinterviews med unge.

stemning som muligt, vil en kollega, som den

Jeg har valgt delvist at interviewe en del af »A-

unge kender og føler sig tryg ved, derfor i ud-

informanterne« først, da jeg forventede, at det

gangspunktet være til stede. Jeg håber, at dette

indblik i de unges liv, hverdag, problemer mm.,

vil medføre, at den unge føler sig mere tryg i

som interviewene med de unge forhåbentligt

forbindelse med interviewet, og derfor vil være

gav mig, ville ruste mig bedre til debatterne

mere villig til at tale »rent ud af posen«.49

med »A-informanterne«.

Da det er mine kollegaer, som har hjulpet mig

5.1 »A-informanter«

med at finde frem til de unge informanter,

5.1.1 Indledende forberedelser

forventer jeg, at deres overtalelsesevner og

Jeg har i forbindelse med udvælgelsen af unge

præsentation af undersøgelsen mv. kan og vil

informanter (»A-informanter«) allieret mig med

få indflydelse på interviewenes forløb. Jeg har

mine kollegaer på CMF, da de i deres daglige

i forbindelse med mine kollegaers præsenta-

48

Se nærmere i afsnittet Indledende forberedelser i nærværende undersøgelse.

Behovet for at en kollega skal være til stede under interviewet, vil min kollega og jeg vurdere fra interview til interview. Det kan lige vel tænkes, at interviewet vil forløbet bedre, hvis en kollega ikke er til stede under interviewet, da informanten måske vil føle sig mere fri - og derfor være mere villig til tale »frit og åbent«.

49

43

tion af undersøgelsen og interviewene over for potentielle informanter bedt mine kollegaer »nedtone« undersøgelsesperspektivet over for den unge. Pga. interviewenes private udgangspunkt, det faktum at jeg er en »fremmed« for den unge, mv. mener jeg, at det er væsentligt, at tonen i interviewene holdes så »uformel« som muligt.50 Betones undersøgelsesperspektivet over for de unge, frygter jeg, at de unge enten ikke vil indvillige i at deltage i interviewene, eller vil føle sig som et objekt underkastet mikroskopets ubarmhjertelige optik - m.a.o. føle sig som »en løve i et bur« - og derfor ikke tale frit og åbent.

• hvor står den unge lige nu / hvordan ser den unges aktuelle situation ud?

• hvordan oplever den unge sin egen situation?

• hvordan er den unge kommet i kontakt med det offentlige »system«?

• har den unge oplevet af få hjælp og i så fald hvordan / hvilken type af hjælp?

• har eventuel hjælp været anvendelig / brugbar?

• hvilken hjælp har iflg. den unge fungeret, og hvorfor har hjælpen fungeret?

• har den unge oplevet manglende hjælp og / eller støtte (i givet fald hvilken) fra det offentlige system?

5.1.2 Interviewguide - »A-informanter«

• føler den unge, at det offentlige system tager

Interviewguiden til »B-informanter« indeholder

ham/hende og eventuelle problemer seriøst

følgende punkter / fokuspunkter.

- og arbejder langsigtet og målrettet på at forbedre hans/hendes situation?

Indledning • præsentation af interviewer.

• præsentation af undersøgelsen og dens formål.

• informanten forklares, hvorfor netop han/hun

• oplever den unge, at løsningsforslagene fra det offentlige system er realistiske og reelle løsningsforslag?

• har den unge været villig til at modtage hjælp?

er inviteret til at deltage i interviewet (moti-

• ville en eventuel øget indsats med henblik

verende; den unge skal vide, at hans/hendes

på at ændre den unges situation iflg. den

meninger og synspunkter er både interes-

unge have en reel effekt for den unge og

sante og relevante).

hans/hendes nuværende situation?

• mulige årsager til den unges nuværende si-

Personen / informant

tuation / kan den unge komme med bud på,

• kort præsentation - alder mv.?

hvorfor hans/hendes aktuelle situation ser

• opvækstvilkår?

• dagligdag - aktiviteter i fritiden, uddannelse/ arbejde mv.?

• omgangskreds - venner, familie, kæreste mv.?

• kendskab / tilknytning til CMF eller tiltag på CMF?

ud, som den gør?

• hvad ser den unge selv som væsentligste forudsætning for, at han/hun kan forbedre sin aktuelle situation?

• kunne noget have været gjort anderledes for at forhindre, at den unge havnede i sin aktuelle situation?

• hvad oplever den unge, at han/hun mangler

Afdækning, fortid, nutid og fremtid • hvordan så den unges situation ud tidligere (eventuelle årsager)?

50

pt. for at forbedre sin aktuelle situation?

• hvordan ser den unge sin egen fremtid (tro, håb og ønsker)?

Derfor har jeg endvidere valgt ikke at optage interviewene, da jeg forventer, at det kan få indflydelse på informantens oplevelse af at føle sig tryg i interviewsituationen, og derved deres villighed til at tale »frit og åbent«. Citater og tilkendegivelser fra interviewene vil derfor udelukkende stamme fra min noter taget under interviewet. Endvidere har informanten fået mulighed for at bestemme, hvor interviewet skulle foregå.

44

5.1.1

Udarbejdning af interviewguide

gelsen gennem interviews med unge fra

- kommentarer

hver gruppe vil indikere, hvordan man i

Interviewguiden til »A-informanter« indeholder

kommunalt regi kan optimere løsningerne

indledningsvis en præsentation af intervieweren

af de unges situation, så udviklingen fra

og undersøgelsen. I denne præsentation har jeg

»truet ung« til »delvist marginaliseret«/

valgt at inkludere en forklaring på, hvorfor den

«marginaliseret« - eller i værste fald »ud-

enkelte unge er inviteret til interviewet; nemlig

stødt« - bremses i tide.

at den unge befinder sig i en situation, som set fra et misbrugs- og/eller kriminalitetspræven-

Det skal i denne forbindelse nævnes, at det

tivt synspunkt kan blive eller er problematisk.

har været problematisk at udarbejde én sam-

M.a.o. skal den unge vide, hvorfor netop han/

let interviewguide til repræsentanter fra de tre

hun er inviteret til at deltage i interviewet.

ungegrupper. Interviewguiden skulle gerne på tilfredsstillende vis matche og afdække den

Situationen, som den unge befinder sig i, er

enkelte unges problemer og hans/hendes aktu-

netop det, som »kvalificerer« den unge. Inter-

elle situation. De unges problemer og aktuelle

viewet tager, som nævnt, udgangspunkt i den

situation er forskellige og afhængige af, hvilken

unges aktuelle situation, og formålet med inter-

gruppe af unge informanten »tilhører«, og di-

viewet er derfor at få den unge informant til at

vergerer fra ung til ung. Derfor har det været

komme med bud på, hvordan han/hun oplever

problemfyldt at arbejde udfra Èn samlet inter-

sin nuværende situation, og hvad den unge

viewguide til gruppen af »A-informanter«.

oplever som væsentligt for, at den nuværende situation kan ændres/forbedres mv. Endvidere

Jeg har trods disse problemer valgt at gennem-

er formålet med interviewet at få den unge til

føre interviewene på baggrund af Èn samlet

at præsentere bud på, hvordan udviklingen hen

interviewguide vel vidende, at interviewguiden

mod sin nuværende situation kunne være stop-

netop blot er en guide til interviewet - og ikke

pet tidligere. Som nævnt i afsnittet Den unge

en rettesnor. Det er således op til mig (som in-

som informant er ...

terviewer) at sikre, at interviewet afdækker de essentielle emner og områder. Samtidigt skal

Formålet med interviewene med de unge

jeg være opmærksom på, om interviewet tager

informanter er dog primært at give den

nye og interessante - og uforberedte - drejnin-

unge mulighed for med egne ord at be-

ger, da informanten derved kan bidrage med

rette om deres oplevelser med marginali-

»ekstra« viden. Gennemførelsen af interviewe-

seringen, at fortælle om arbejdets effekt

ne blev således en balancegang mellem på den

på de marginaliserede unge, at tegne et

ene side at sikre tilstrækkelig afdækning af på

billede af marginaliseringsprocessens for-

forhånd definerede områder/emner, og på den

løb, at fremføre sit eget bud på løsninger

anden side at sikre at informanten får mulighed

af hans/hendes aktuelle situation, og at

for at bidrage med »ekstra« viden.

sætte ord og ansigt på de marginaliserede unge mv. Dette skulle gerne bidrage med

5.2 »B-informanter«

et ekstra perspektiv på det aktuelle ar-

Interviewguiden til »B-informanter« indehol-

bejde med de truede og marginaliserede

der indledningsvis en grundig præsentation

unge i kommunen samt antyde mulige

af undersøgelsens kontraktmæssige forankring

og fremtidige udfordringer for dette ar-

på CMF, en præsentation af interviewer / de-

51

bejde.

51

Endvidere håber jeg, at undersø-

batleder, en præsentation af formål med og

I forlængelse af »A-informanternes« tilkendegivelser

45

baggrund for undersøgelsen, en præsentation

Deltagerpræsentation

af undersøgelsens overordnede design, en præ-

• beskæftigelsesområde / placering.

sentation af formålet med debatten samt etiske

• ansættelseslængde / længde af beskæfti-

retningslinier forbundet med undersøgelsen.

gelse med ungegruppen.

Efter præsentationen følger en gennemgang af de forskellige deltageres beskæftigelsesom-

Tredeling af ungegruppen

råder / placering samt præsentation af deres

• præsentation af tredeling af ungegruppen

anciennitet og erfaring med arbejdet på unge-

- kan informanter genkende de overordnede

området.52 Herefter præsenteres informanterne

karakteristika hos disse unge?

53

for en overordnet tredeling af ungegruppen ,

• tilføjelser?

hvilket skal give debatdeltagerne indblik i nogle generelle karakteristika for de forskellige grup-

Status

per af unge og derved medvirke til at nuancere

• stereotypiske problemer for de marginalise-

54

den efterfølgende debat.

rede unge?

• hvilke forskellige udtryk har polariseringen

5.2.1

Interviewguide »B-informanter«

Interviewguiden til »B-informanter« indeholder følgende punkter / fokuspunkter.

og marginaliseringen (forskellige typer af marginalisering)?

• hvordan oplever I, at de unge håndterer og påvirkes af marginaliseringen?

Indledning • præsentation af interviewer / debatleder.

• præsentation af undersøgelsens forankring på CMF. • præsentation af idé bag projektet (fremtidssikring) og baggrunden (flere unge marginaliseres og vi ser flere unge på CMF f.eks. i Ungekontakten og i CMF’s rådgivningstilbud).

• præsentation af overordnet design af under-

• hvilken effekt har polariseringen og marginaliseringen for den unge?

• er det muligt at hjælpe de unge (vil de hjælpes og kan de hjælpes)?

• hvordan oplever I marginaliseringen i jeres hverdag/arbejde?

• hvilken effekt har arbejdet med de marginaliserede unge på jeres arbejde?

• hvad er det mest problematiske i arbejdet

søgelse - vi vil gerne have de unges samar-

med de marginaliserede unge?

bejdspartneres bud på status for de sårbare

• hvordan så situationen ud tidligere?

unge og den kommende udvikling (fremtids-

• hvordan ser situationen ud i dag?

scenarier) for gruppen af unge.

• hvordan forventer informanterne af fremtidig

• præsentation af teori om en øget polarisering

udvikling for gruppen af unge (antal af unge,

blandt ungdommen (»færre men værre«),

mængden og tyngden af de unges problemer

hvor »anderledes« unge med »andre« kom-

etc.)?

petencer søger anerkendelse tildelt efter »anderledes« kriterier.

• præsentation af formål med interview samt etiske retningslinier (anonymitet, citater anvendes ikke uden informantens godkendelse).

52

Jeg forventer, at disse informationer kan vise sig væsentlige i det efterfølgende analysearbejde og bidrage til en øget forståelse af de enkelte debatdeltageres udsagn.

53 Se bilag 1 for tredelingen af ungegruppen.

54 Se endvidere afsnittet På kanen af normaliteten i nærværende undersøgelse.

46

6. Opsamling og præsentation af undersøgelsens resultater I analysen af plenumdebatter og interview med

væsentlig hindring for, at den anderledes unge

»B-informanter« forsøgte jeg at præsentere de

kan reintegreres i normaliteten. De unge ønsker

væsentligste pointer, tilkendegivelser, syns-

ofte ikke at bryde med deres netværk, da de

punkter og bud på potentielle fremtidsscenarier

her (måske for første gang) oplever at være

for undersøgelsens målgruppe af unge.

anerkendt og accepteret. »B-informanterne« bekræftede denne reaktion hos de unge, da de

I analysen fremhævede jeg, at de unges sam-

påpegede, at Èn af barriererne i arbejdet med

arbejdspartnere i deres daglige arbejde med

de unge ofte var deres netværk.

børn og unge i stigende grad oplever at møde unge med problemer. »B-informanterne« påpe-

Den generelle udvikling for ungdomsgruppen

gede endvidere, at disse problemer ofte synes

tegner et billede af en ungdom, som i stadig

at være mere massive, mere problematiske at

større grad møder krav og forventninger, men

arbejde med og ofte påvirker de unges liv på

som også får stadigt flere muligheder. Den

mange måder og på flere fronter end tidligere.

hverdag, som de unge skal orientere sig og

»B-informanterne« indikerede endvidere, at

manøvrere i, tiltager i kompleksitet, hvilket er

de unge ofte oplevede multiproblemer; dvs.,

forbundet med store krav og forventninger, men

at den unge havde problemer i flere arenaer

samtidigt byder denne hverdag på stadigt flere

samtidigt, hvilket indikerede nødvendighed af

muligheder for de unge. Langt de fleste unge

en holistisk opfattelse af og tilgang til de unge

formår at håndtere de krav og indfri de forvent-

og hans/hendes problemfyldte situation.

ninger, som de møder. De formår at nyde godt af det tiltagende antal af valgmuligheder. De

De unge, som undersøgelsen fokuserer på,

truede, delvist marginaliserede og marginalise-

er iflg. »B-informanterne« ofte kendetegnet

rede unge har pga. deres begrænsede person-

ved begrænsede personlige ressourcer, svage

lige ressourcer, svage sociale kompetencer og

sociale kompetencer, manglende opbakning

den manglende opbakning fra familien svært

fra familien og et negativt netværk. Disse ka-

ved at orientere sig i det komplekse samfund,

rakteristika placerer de unge i en risikofyldt

som de møder; de har svært ved på samme vis

situation, fordi de har svært ved at orientere

som de ressourcestærke unge at nyde godt af

sig og manøvrere i de arenaer, hvor de færdes

det stigende antal af muligheder bl.a. pga. alle

og derfor har vanskeligt ved at indgå samspil

de valg, som følger med den øgede mængde

med de andre aktører. Resultatet bliver, at de

af muligheder. »B-informanterne« bekræftede

unge marginaliseres, da de ikke kan leve op

denne udvikling, som øger distancen mellem

til de krav og indfri de forventninger, som de

de ressourcestærke og ressourcesvage unge.

møder. Da undersøgelsens målgruppe af unge

Den øgede distance mellem de ressourcesvage

(som alle andre) har brug for anerkendelse, vil

og ressourcestærke og den tiltagende polarise-

de truede, delvist marginaliserede og margina-

ring forstærker ikke alene den marginaliserede

liserede unge ofte søge anerkendelsen i andre

position, som de ressourcesvage unge risikerer

arenaer/netværk. Her opnår de unge anerken-

at ende i, men problematiserer endvidere arbej-

delse efter andre kriterier end i normaliteten,

det med at reintegrere de truede, delvist mar-

men netop anerkendelsen er samtidigt en

ginaliserede eller marginaliserede unge. M.a.o:

47

jo mere polariseret en ungdomsgruppe bliver,

daglige arbejde oftere og oftere møder unge

jo sværere bliver det at reintegrere de unge i

med massive problemer. Arbejdet med disse

margen af normaliteten.55

unge er iflg. »B-informanterne« ofte meget problematisk og ressourcekrævende. Derfor indi-

»B-informanterne« bekræftede den øgede pola-

kerede plenumdebatterne og solointerviewene,

risering, da de i deres daglige virke oplevede at

at der med fordel kan ofres flere ressourcer på

møde stadigt flere unge, som er marginaliseret

det fremtidige arbejde med de ressourcesvage

fra normale sociale fællesskaber med jævnald-

unge. Endvidere efterlyste flere »B-informan-

rene.

ter« en øget fleksibilitet i arbejdet med gruppen af unge. Iflg. flere af »B-informanterne«

Samlet set indikerede plenumdebatterne og

er forholdet mellem de unge med problemer

solointerviewene, at man i Randers Kommune

og de muligheder, Randers Kommune har for

kan forvente, at et stigende antal af unge, som

at hjælpe, ikke tilfredsstillende. De unge, som

i bedste fald trues af marginalisering, eller

står med massive problemer på flere fronter56,

som i værste fald delvist marginaliseres eller

er i sagens natur ofte svære at hjælpe og kræver

marginaliseres. Dette indikerer, at det krimi-

ofte fleksible specialtilbud; noget som Randers

nalitets- og misbrugspræventive arbejde står

Kommune iflg. flere af »B-informanterne« ikke

over for store udfordringer i arbejdet med un-

kan levere i tilstrækkelig grad. Flere af »B-infor-

dersøgelsens målgruppe af unge. De unge, som

manterne« påpegede i denne forbindelse væ-

trues af marginalisering eller marginaliseres, er

sentligheden af arbejde, praktik og uddannelse.

meget sårbare og befinder sig derfor i en poten-

Disse tiltag virker reintegrerende for den unge57

tiel risikofyldt situation. De unges reaktion på

og hjælper til at udstyre den unge med de per-

deres situation kan naturligvis være mange og

sonlige ressourcer og sociale kompetencer, som

forskellige. Som ovenstående præsentationer af

er nødvendige for, at den unge i fremtiden kan

de interview, jeg har foretaget med unge, som

begå sig i normale sociale sammenhænge som

er i kontakt med et eller flere af CMF’s tilbud,

f.eks. på arbejdsmarkedet, uddannelsesinsti-

har anskueliggjort, kan de unge dog nemt

tutioner mm. »B-informanterne« påpegede, at

reagere uhensigtsmæssigt; en reaktion som kan

det er væsentligt at disse tiltag virker menings-

medføre, at de ender i en marginaliseret posi-

fulde for den unge; m.a.o. skal den unge føle,

tion, og derfor behøver hjælp fra kommunens

at der er et tydeligt sigte med disse tiltag, da

sociale system f.eks. CMF. Derved indikerede

den unge ellers ikke vil investere de nødvendige

plenumdebatterne og solointerviewene også,

kræfter.

hvor væsentligt der er, at der reageres, når en ung blot trues af marginalisering. Får margi-

I analysen af interviewene med de unge »A-

naliseringsprocessen lov at forløbe uhindret,

informanter« forsøgte jeg at belyse nogle af de

uden at der gribes ind, kan det få meget store

væsentligste og fælles kardinalpunkter, som

og ofte uheldige konsekvenser for den unge og

findes i de unges historier. De unges historier

hans/hendes liv.

illustrerer forskellige unges forløb mod en marginaliseret position, de unges oplevelser med

Plenumdebatterne og solointerviewene gav mig

marginaliseringsprocessen og nogle af årsager-

ligeledes et indblik i de unges professionelle

ne til, at disse unge potentielt er på vej mod,

samarbejdspartneres oplevelser af og med det

befinder sig eller har befundet sig i margen af

system/apparat, som de selv er en del af. Flere

normaliteten. Langt de fleste af de interviewede

af »B-informanterne« udtrykte, at de i deres

unge har oplevet problematiske og mangelfuld

55

Se endvidere afsnittet På kanten af normaliteten i nærværende undersøglse.

F.eks. i hjemmet, i uddannelsesarenaen, fritidsarenaen osv.

57 Se f.eks. Præsentation af interview med Jørn i nærværende undersøgelse. Det er iflg. »A-informanterne« endvidere tydeligt, at disse tiltag ikke alene virker reintegrerende, men også har stor betydning for den unges selvværd, da de unge i forbindelse med disse tiltag ofte oplever en for dem hidtil ukendt anerkendelse.

56

48

opvækstvilkår, har (mere eller mindre) svage

de unge påpegede dog, at der med fordel kunne

personlige ressourcer og utilstrækkelige so-

være reageret tidligere fra Randers Kommune.

ciale kompetencer. De unge tvinges ud i en

De unges historier afslører, at flere af de unge i

marginaliseringsproces og flere finder slutteligt

en tidlig alder har været truet af en marginalise-

sammen med ligesindede i et negativt netværk

ring pga. deres svage ressourcer, mangelfulde

kendetegnet ved kriminalitet og/eller misbrug

kompetencer og den manglende opbakning fra

af euforiserende stoffer. Den marginaliserede

familien. På grund af den truede position, som

position får store konsekvenser for de unge og

disse unge har befundet sig i, er de endt med

deres liv; flere af de unge ender slutteligt med

at blive marginaliseret, hvilket har haft store

at må søge professionel hjælp fra en af Randers

personlige konsekvenser for de unge. Derved

Kommunes hjælpeforanstaltninger.

illustrerer de unges historier også nødvendigheden af, at det professionelle system er meget

De interviewede unge udtrykte alle tilfredshed

opmærksomt på de unge, som er truet af mar-

med den hjælp, som Randers Kommune har

ginalisering, da en eventuel negligering af indi-

tilbudt dem, men påpeger samtidigt, at den

kationerne på den unges situation, kan få stor

succesrige hjælp er afhængig af en enkelt an-

betydning for den unge og hans/hendes liv.

sat person ved Randers Kommune.58 Flere af

58

Det kan naturligvis påpeges, at det kan være svært at undgå, at hjælpen til den unge bliver personafhængig, da hjælpen ofte tager udgangspunkt i et nært og tillidsfyldt forhold mellem den unge og den ansatte ved Randers Kommune

49

50

7. Marginalisering, processer og anerkendelse 7.1 Normal eller marginal?

trafikant, der tager hensyn til omgivelser-

En undersøgelse af en marginaliseret gruppe

ne, svarer også til beskrivelsen af adfærd-

må nødvendigvis indeholde nogle overvejelser

stræk i senindustrielle eller postmoderne

om begrebet (normal( i opposition til (margi-

samfund. De er netop kendetegnet ved,

nal( og (stigmatiseret(. En marginaliseret eller

at man skal kunne fungere i »trafikken«

stigmatiseret ung kan kun være marginaliseret

sammen med mange forskellige ukendte,

i forhold til noget - i dette tilfælde til normali-

fremmede og forskelligartede »trafikan-

teten.

ter«, der alle ønsker at nå deres mål på en tryg og effektiv måde, med mindst mulig

Når vi omtaler en ung som marginaliseret,

risiko for at kollidere med andre.60

gør vi det med udgangspunkt i et fællesskabs normalitetsbegreb - en forståelse af, hvad det

Den marginaliserede unge formår jf. ovenstå-

normale er. De unge, som ikke kan finde sig til

ende ikke at afkode færdselsreglerne og formår

rette inden for rammerne af en given »norma-

ikke på tilfredsstillende vis at færdes sikkert i

litet«, risikerer at opleve en marginalisering i

trafikken på lige fod med andre trafikanter, og

forhold til den herskende normalitet pga. deres

sammenstødet synes derfor nært forestående.

manglende evne (eller lyst) til at følge spille-

De normale trafikanter vil endvidere hurtigt

reglerne. Det er væsentligt at være opmærksom

fornemme usikkerheden forbundet med den

på, at opfattelsen og definitionen af normali-

anderledes

teten nødvendigvis må være bestemt af den

ligt søge at undgå at nærme sig denne. Den

sociale og kulturelle kontekst.59 Normaliteten

usikre trafikant vil derfor opleve at befinde

er ikke fast og uforanderlig, men flydende og

sig i en marginaliseret position, da han/hun

normativ. Den marginaliserede unge møder et

handler »udover det forventede« og er derfor

foranderligt normalitetsbegreb og nogle regler

»(brænde)mærket«.61

trafikant og derfor så vidt mu-

og normer, som han/hun ikke formår at leve op til. En kollision mellem de, som efterlever og

7.1.1 En polariseret ungdom

opfylder reglerne, og den marginaliserede unge

Adskillelige undersøgelser af marginaliserede

synes derfor uundgåelig.

og/eller kriminelle unge fremhæver den tiltagende polarisering af ungdommen. F.eks.

Goffmans sammenligning af individer

fremhæves den dalende ungdomskriminalitet

og interaktion i moderne samfund, med

samtidigt med, at det påpeges, at en stadig

trafikanter og trafik kendetegnet ved en

mindre og mindre gruppe unge tegner sig for

»overdreven« markering af, at man agerer

den begåede kriminalitet, som tiltager i hård-

fornuftigt og forsigtigt for at undgå sam-

hedsgrad. F.eks.:

menstød, og at man er en »civiliseret«

59

Normalitetsopfattelsen vil på en og samme tid både være indlejret i en kultur på makroniveau (f.eks. den danske kultur) og på mokroniveau være indlejreet i en situation (f.eks. en fodboldkamp).

60 Dam, H. J. Utilpassede perspektiver - unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner, side 27.

61 Se tidligere definitioner fra Gyldendals Fremmedordborg.

51

Tabel 1: Antallet af strafferetlige afgørelser i Danmark (tiltalefrafald, bøder og højere straf end bøder) 1994-2003 for aldersgruppen 15-17 år fordelt efter kriminalitetens art. 62 1994 1995

1996

1997 1998 1999

2000

2001 2002 2003

Seksualforbrydelser i alt

19

34

19

28

19

28

39

23

21

35

Heraf voldtægt

3

9

0

3

5

5

11

2

3

2

482

493

424

407

441

482

693

748

777

918

0

0

1

1

0

0

0

0

0

1

Vold i alt Heraf manddrab forsøg på manddrab

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

63

364

372

309

308

311

334

522

548

572

664

§245

64

40

49

54

46

34

51

66

81

73

95

§246

65

3

0

0

2

0

0

1

0

0

0

4108 4246

3951

3744 3680 3345

3583

§ 244

Ejendomsforbrydelser i alt Heraf indbrudstyveri

534

512

451

434

297

299

318

302

Butikstyveri

1335 1320

1315

1282 1371 1210

1194

1024

911 1024

Brugstyveri af bil

333

394

359

405

341

365

340

345

271

251

Røveri

70

86

87

112

110

113

142

152

134

181

Andre Straffelovsovertrædelser

90

102

51

73

75

76

84

111

103

118

Heraf narkotikaforbrydelser

0

3

1

0

7

2

1

7

4

6

Straffelovsafgørelser i alt

4699 4875

4445

4252 4215 3931

4399

4409 4095 4455

Særlove i alt

613

465

349

332

397

379

429

569

322

3527 3194 3384

388

313

328

Heraf lov om euf. stoffer

81

61

66

57

99

70

91

109

119

135

Våbenloven

328

266

246

196

182

145

156

213

213

209

I alt

5312 5444

4910

4601 4603 4244

4731

4806 4474 4884

Pr. 1000 15-17 årige

62

27

29

27

26

27

26

26

29

26

28

Kilde Justitsministeriet, 18. maj 2005 (http://www.jm.dk/udskriv.asp?page=document&objno=73380). Min fremhævning.

63 Simpel vold.

64 Alvorlig vold.

65 Manddrab, forsøg på manddrab eller vold af særlig farlig karakter.

52

Tabel 2: Antallet af strafferetlige afgørelser i Danmark (tiltalefrafald, bøder og højere straf end bøder) 1994-2003 for aldersgruppen 18-20 år fordelt efter kriminalitetens art. 66 1994 1995

1996

1997 1998 1999

2000

2001 2002 2003

Seksualforbrydelser i alt

33

42

27

34

24

35

33

38

35

31

Heraf voldtægt

3

4

6

7

3

7

4

6

7

2

1069

909

858

889

830

862

852

997

2

6

2

2

1

4

2

1

Vold i alt Heraf manddrab forsøg på manddrab

970 1133 1

1

2

0

0

0

1

0

0

0

0

0

§ 244

793

616

596

608

562

559

592

652

610

719

§245

109

125

104

102

103

95

88

141

144

159

4

2

3

4

1

2

0

4

5606 5220

4821

§246 Ejendomsforbrydelser i alt

1

5

4577 4322 4010

3817

3825 3525 3696

Heraf indbrudstyveri

958

829

804

662

601

504

474

486

450

369

Butikstyveri

1318 1110

1056

1025

990

985

894

811

719

809

Brugstyveri af bil

521

500

540

551

514

452

362

403

363

321

Røveri

89

110

115

112

115

103

140

133

157

182

Andre Straffelovsovertrædelser

228

288

232

214

246

224

282

285

362

399

Heraf narkotikaforbrydelser

17

17

20

16

28

36

35

49

79

71

Straffelovsafgørelser i alt

6936 6459

5938

5714 5432 5131

4984

5145 4892 5259

Særlove i alt

1563 1390

1145

1073 1123 1074

1137

1232 1199 1442

Heraf lov om euf. stoffer

468

388

353

401

402

476

511

565

559

703

Våbenloven

461

329

305

264

288

219

208

268

243

245

I alt

8499 7849

7083

6787 6555 6205

6121

6377 6091 6701

Pr. 1000 18-20 årige

39

37

35

35

34

33

34

37

36

40

Værd at bemærke er stigningen i antallet af

Polariseringen af ungdommen kan ligeledes

voldsager (simpel vold og alvorlig vold), an-

spores i den teoretiske udvikling inden for

tallet af røverisager, narkotikaforbrydelser og

det kriminalitetsforklarende felt, hvor fokus i

afgørelser efter Lov om euforiserende stoffer.

stigende grad har været rettet mod en forstå-

En del af forklaringen på stigningen i antallet

else af kriminalitet som forankret i individets

af afgørelser efter Lov om euforiserende stoffer

identitet og værdier på bekostning af en forstå-

skal formodentligt findes i lovstramningerne

else af kriminalitet som determineret af f.eks.

på området f.eks. forbuddet mod hashklubber

social arv. Den ’nye’ forståelse af kriminalitet,

(2001).

som søger at finde årsagerne til kriminalitet i de unges identitet og værdier, indikerer en forstå-

Der foregår en polarisering af ungdommen,

else af kriminaliteten som bestemt af livsstil,

hvor en stadig større gruppe unge ikke begår

miljø, netværk mv. Kriminalitetsforståelsen

kriminaliteten, mens en stadig mindre gruppe

peger med denne optik på kriminaliteten som

unge begår mere og hårdere kriminalitet og som

et udtryk for en trang til underholdning og til-

konsekvens heraf risikerer at blive isoleret pga.

fredsstillelse på bekostning af selvkontrol, evne

af deres uacceptable adfærd.

til refleksion (over konsekvenser), efterlevelse af moral og normer mv.

66

Kilde Justitsministeriet, 18. maj 2005 Min fremhævning.

53

7.1.2 Sociale variablers betydning

skab. De uformelle værdier og normer muliggør

Fokuseringen på kriminalitet som et udtryk for

interaktion mellem deltagerne inden for en

individets identitet og værdier bestemt af livs-

bestemt kultur: »Social kapital er de informelle

stil, miljø, netværk, opdragelse mv. diskvalifi-

værdier og normer i et fællesskab, der muliggør

cerer dog ikke de sociale variablers betydning.

samarbejde; mængden af tillid til hinanden og

Langt de fleste unge går - heldigvis - gennem

til fællesskabets samt samfundets, forskellige

livet uden for alvor at komme »på kant med

institutioner«.69 En persons mængde af social

loven«, og uden at opleve en marginalisering.

kapital indikerer derfor hans/hendes evne til og

Gruppen af lovlydige unge yder en i stigende

muligheder for at navigere og manøvrere i en

grad af »selvkontrol« og og er »fremtidsdisci-

bestemt kultur.70 Det individualiserede, mobile

plinerede« - dvs. at de unge » ikke bare lader

videnssamfund stiller netop meget høje krav til

sig styre af sin lyst, interesse, og af hvad man

individets sociale kapital, da kapitalen danner

»her-og-nu« synes er sjovt og spændende, men

grundlaget for at kunne navigere i en kultur.

fastholder sig i det skoleforløb, der er broen til

Unge, som eksempelvis kendetegnes ved en

fremtiden og ens egen voksenverden«.67 Den til-

umiddelbar fokusering på underholdning og

tagende individualisering, sociale mobilitet, det

nydelse/tilfredsstillelse og derfor kan betegnes

øgede antal af kulturelle orienteringsmønstre,

som »ydrestyrede«, synes ikke at besidde den

som kendetegner vores moderne samfund, stiller

nødvendige sociale kapital. Derfor kan de kom-

stadigt større krav til den unges omstillingsevner

me »på kant« med den kultur, hvori de færdes

og sociale kompetencer. Langt de fleste af unge

og derfor opleve en bevægelse, hvor de margi-

formår som nævnt at orientere sig og manøv-

naliseres. Den marginaliserede unge er udstyret

rere under disse forhold. Den »marginaliserede

med nogle »andre og anderledes kompetencer«,

gruppe« synes derfor at savne »noget« og må

der sender den unge på kollisionskurs med den

forventes at udvise nogle karakteristika.

herskende »normale« kultur. Den kapital og de kompetencer, som de unge behøver, tillæres

»Det er imidlertid stadig oplagt, at sociale

bl.a. i familien og i uddannelsessystemet.

variablers betydning er meget væsentligt

Formår den unge ikke at tilegne sig eller bliver

baggrundsfaktorer.

af

han/hun ikke udstyret med de nødvendige kom-

en lang række undersøgelser jf. Kamal

Det

bekræftes

petencer (f.eks. pga. manglede opbakning fra

(2000), eller for den sags skyld Anke-

familien eller svage personlige ressourcer hos

styrelsen (2000) der således ikke over-

den unge), opnår den unge ikke en tilstrækkelig

raskende konkluderer, at »størstedelen af

mængde kapital, og grundlaget for en art social

utilpassede unge bor typisk i almennyttige

ulighed mellem de unge dannes:

lejeboliger«. Men den tiltagende sociale mobilitet, den tiltagende individualise-

»Ivar Frønes nævner det som eksempel

ring, de nye kulturelle orienteringsmøn-

på det nye og langt mere komplicerede

stre betyder formodentligt samtidigt, at

samfund, hvor forældrenes opbakning har

man er tvunget til at lede efter en særlig

enorm betydning for børn og unges mulig-

socialkarakter blandt dem, der så at sige

heder. Et samfund. hvor de unge befinder

68

falder helt igennem maskerne«.

sig i uddannelsessystemet til langt op i 20’erne, og hvor forældrenes baggrund er

7.1.3 Social kapital

afgørende for, hvordan de klarer sig.«

Social kapital kan tolkes som en forståelse af de uformelle værdier og normer i et fælles-

67

Og:

Balvig, F. RisikoUngdom - Ungdomsundersøgelse, side 176.

Dam, H. J. Utilpassedes perspektiver - Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner, side 28-29.

69 Dam, H. J. Utilpassedes perspektiver - Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner side 27.

70 Se f.eks. http://www.sopper.dk/speciale/rapport/rap17.html for en nærmere uddybning af Bourdieus kapital begreb.

68

54

»Langt de fleste unge får øgede muligheder,

råder, hvor der hersker en normativ forventning

men der sker også en marginalisering af dem,

om deltagelse«.73

der ikke klarer at hænge på den lange vej gennem uddannelsessystemet. De nye mekanismer

De unge, som befinder sig i »margen-området«,

er deprimerende i forhold til det gamle so-

risikerer ikke at få tilstrækkelig anerkendelse

cialdemokratiske projekt om uddannelse som

fra de andre aktører i den givne »normalitet«.

vejen til lighed. Man troede, at når alle fik en

Denne anerkendelse er nødvendig for indi-

uddannelse, ville goderne også blive retfærdigt

videts velbefindende og evne til at fungere i

fordelt. Sådan gik det ikke.«71

en »normalitet«. Manglende anerkendelse vil ikke alene sende den unge på kollisionskurs

7.1.4 På kanten af normaliteten

med normalitetens regler og normer, men også

Nogle unge har altså ikke tillært sig de nødven-

skubbe den unge mod »normalitetens« yderste

dige kompetencer og har derfor ikke tilegnet

rand. Og i værste fald stødes den unge ud af

sig tilstrækkelig social og kulturel kapital til

»normaliteten«.

at kunne begå sig og blive accepteret samt respekteret inden for en kontekstuel/situations-

Figur:

og kulturafhængig normalitet. Den manglende

Marginaliserings- og integrationsprocesser

sociale og kulturelle kapital medfører, at den unge bevæger sig ud mod margenen af nor-

Marginalise-

Udstødelses-

maliteten. Får denne bevægelse lov at forløbe

ringsproces

proces

uhindret, vil det i sidste ende medføre, at de

Integreret

Marginal

Udstødt

unge ikke længere befinder sig i margenen af normaliteten, men derimod helt falder uden for Integrationsproces

normaliteten - og derved reelt er udstødt.

Figur:

Konsekvensen af en marginaliseringsproces vil

Marginaliseringsprocessens forløb

ofte blive, at den unge vil søge anerkendelse i andre sammenhænge, hvor »anderledes«74 Udstødt

Normalitet

Margen

kompetencer kan danne grundlag for social og kulturel kapital og derved anerkendelse. Endvidere har...

Mange af de udstødte unge (har) det fælles problem, at de har umådeligt svært ved at fungere i relationer med andre unge og med andre

Ovenstående figur illustrerer overordnet margi-

voksne i et konstruktivt, udviklende samvær.

naliseringsprocessens forløb, og det er i denne

Det er et forhold, som på samme tid kan have

forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at

medvirket til udstødelsen og kan være en kon-

der netop er tale om en proces, som er uøn-

sekvens af udstødelsen.75

sket for den unge, da resultatet i værste fald kan blive en udstødelse fra forskellige sociale 72

arenaer.

7.1.5 Symbolsk værdi

Catharina Juul Kristensen definerer

I denne forbindelse er det værd at være op-

således marginaliseringen som »en ufrivillig,

mærksom på sociologerne Erwing Goffmans

ufuldstændig deltagelse på et eller flere livsom-

og Pierre Bourdieus kulturteoretiske tilgang

71

Drenge er tabere i videnssamfundet in Ugebrevet A4, 5. april 2005.

For forklaring på begrebet areaner se kapitel Arenainddelingen som analytisk værktøj.

73 Kristensen, C., J. Marginalisering - en begrebsudredning in Larsen, J., E. og Møller, I., H. Kontinuitet og forandring, side 147.

74 Set med gennem »normalitetens« optik.

75 Malmberg, E og Nielsen. J. G. Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport, side 167. Min fremhævning.

72

55

til forståelsen af menneskelige adfærd. I sin

man ofte blot med til at understrege for-

rapport Unge i det kriminelle felt (2003), som

skellen og øge distancen. Der er naturlig-

»gennem litteraturstudier belyser eksisterende

vis ikke nogen automatisk sammenhæng

viden om de processer, som finder sted i dette

mellem lav symbolsk værdi og kriminali-

ungdomskriminelle felt af agenter og beslut-

tet. Den unge, der føler sig set ned på af

76

ningstagere« , fremhæver Lilli Zeuner Goff-

lærere, som klarer sig dårligt i skolen og

mans og Bourdieus arbejde.

som er utilfreds med sig selv, kan reagere på mange måder. Her må man skelne

Udgangspunktet for litteraturgennemgan-

mellem destruktion og selvdestruktion.

gen er den kulturteoretiske tilgang, der

Nogle vil vende frustrationerne indad,

opfatter kriminalitet som tillært adfærd

mens andre vil vende dem udad i form af

på linie med andre former for adfærd. Der

en aggressiv adfærd.78

er tale om en dialektisk tænkning, der ser på samspillet mellem den samfundsmæs-

Den symbolske værdi, som individerne iflg.

sige udvikling og de unge. Det interes-

Goffman tildeler hinanden gennem interaktio-

sante for denne tilgang til ungdomskri-

nen eller som individerne iflg. Bourdieu tildeler

minaliteten er at undersøge de processer,

hinanden gennem klassificeringer, kan i en vis

der former de unges normer, så de bliver

grad sammenlignes med social og kulturel ka-

i overensstemmelse med eller kommer til

pital. Det væsentlige er, at individerne ikke op-

at stå i modsætning til gældende normer.

lever hinanden som ligeværdige i en situation,

Disse processer foregår både på mikroni-

hvorfor kollisionen mellem den »anderledes

veau i ansigt til ansigt-relationer mellem

unge« med »anderledes kompetencer« og nor-

mennesker og på makroniveau gennem

maliteten synes uundgåelig. Der dannes derfor

77

klassificeringer.

et adskilt »os« og »dem«. Distancen mellem »os« og »dem« er indikator for, om der er tale

Goffman arbejder på mikroniveau med mellem-

om en marginalisering eller en reel udstødelse,

menneskelig interaktion. I den mellemmenne-

og distancen opstår som en konsekvens af

skelige interaktion tildeler menneskerne hinan-

forskellige symbolsk værdi/forskellig social og

den en symbolsk værdi. Bourdieu arbejder på

kulturel kapital.79 Forskellen i kapital synlig-

makroniveau med menneskelig klassificering,

gør derved skellet mellem en ung integreret i

hvor individer klassificerer hinanden som til-

normaliteten og en ung i margen af normalitet

hørende forskellige kategorier på baggrund af

- eller udstødt fra normaliteten.

f.eks. deres uddannelse, stilling, indtægt mv. I forbindelse med klassificeringen sker iflg. Bour-

Jeg tolker i høj grad De Vilde Unges subkultur

dieu ligeledes en tildeling af symbolsk værdi.

som en kreativ bearbejdning af de unges livsvil-

Både i Goffmans og Bourdieus tilgang dannes

kår; en bearbejdelse der samtidigt rummer et

der et »os« og »dem« og derved en distance

uartikuleret eller nonverbalt oprør mod samme.

mellem individerne i en normalitet.

De unge har i udgangspunktet et underskud af symbolsk anerkendelse - de oplever at samfun-

76

Når nogle mennesker tildeles højere sym-

det ikke vil kendes ved dem. Derfor skaber de

bolsk værdi end andre må man uværgeligt

en subkultur, som rummer vurderingskriterier,

spørge, hvorledes disse andre reagerer på

der er et alternativ til de samfundsmæssige

denne situation. Gennem protester er

gældende.80

Zeuner, L. og Højland, J. Unge i det kriminelle felt - et studium af forskningslitteratur, side 2.

Zeuner, L. og Højland, J. Unge i det kriminelle felt - et studium af forskningslitteratur, side 12.

78 Zeuner, L. og Højland, J. Unge i det kriminelle felt - et studium af forskningslitteratur, side 13.

79 Se ovenstående figur Marginaliserings- og integrationsprocesser.

80 Qvotrup Jensen, S. De vilde unge i Aalborg Øst, side 96.

77

56

Det er oplagt, at den unges oplevelse af lav

litet«. Formålet har været at tydeliggøre den

symbolsk værdi samt manglende social og

overordnede, men samtidigt grundlæggende

kulturel kapital må frustrere den unge. Spørgs-

forståelse af marginaliseringen og forløbet mod

målet er om den unges frustration vendes ud

en placering i margen af normaliteten, undersø-

af, så den unge søger at opnå værdi samt social

gelsen bygger på. Samtidigt med gennemgan-

og kulturel kapital i andre arenaer i opposition

gen på generelt niveau er det væsentligt at være

til normaliteten, eller om den unge vender fru-

opmærksom på, at de marginaliserede unge er

strationen »ind ad« mod sig selv og sin egen

en særdeles uhomogen gruppe med divergeren-

utilstrækkelighed, hvilket bl.a. kan føres til psy-

de problemer og derfor også oplever forskellige

kiske problemer for den unge - f.eks. lavt selv-

typer og grader af marginalisering:

værd. Tydeligt er, at de øgede muligheder for f.eks. uddannelse og personlig udvikling, som

De udstødte og marginaliserede unge er en

nutidens unge oplever, medfører en øget polari-

meget sammensat gruppe. Derfor giver det

sering af en ungdomsgruppe. En stor del af de

egentligt ikke mening at ville beskrive eller

unge formår at udnytte mulighederne, mens en

tale om Èn målgruppe, for der ikke er tale om

lille del desværre ikke er udstyret med de nød-

nogen form for entydighed eller ensartethed

vendige kompetencer og ikke oplever tilstræk-

(...). De unge i projekt De Vilde Unge har »vilde

kelig opbakning til at udnytte mulighederne.

problemer«, forstået som meget komplekse pro-

Resultat bliver, at de ressourcestærke og frem-

blemer, som ikke klart kan defineres og udskil-

tidsdisciplinerede unge opnår tilstrækkelige

les fra andre problemer bl.a. fordi problemerne

social og kulturel kapital, mens de ressource-

er individuelle. Komplekse problemer kan ikke

fattige unge oplever langsomt at sakke længere

beskrives enkelt, og målene for deres løsning

og længere bag ud. Polariseringen af ungdom-

kan ikke opstille præcist, og der kan ikke stil-

men synes således at blive stadigt stærkere, og

les klare kriterier for den optimale løsning. Der

måske er der ikke blot tale om en polarisering,

findes ikke Èn løsning på eller Èn forholdemåde

men derimod om en ekskludering?

til disse komplekse problemer, og en vurdering af, hvad der er den bedste løsning, vil være af

Når kontrasten mellem mennesker eller grup-

normativ karakter - altså afhænge af de øjne,

per af mennesker bliver større, er det typisk

der ser.82

også ledsaget af en mindre accept. Grænsen bliver vanskeligere at overskride, fordi den re-

7.2 Øgede muligheder

lative accept bliver større blandt dem, man lig-

Det er tid at sætte nye mål. For verden omkring

ner, end blandt dem, man ikke ligner. Som en

os er i forandring. Det udfordrer os. Det stiller

tro følgesvend ledsages polarisering derfor også

krav til os. Hvis vi fortsat vil være Èt af de bed-

typisk af marginalisering og ekskludering, som

ste og rigeste lande i verden at leve i - og det

så på sin side igen befæster eller øger polarise-

vil vi - skal vi forny og udvikle vores velfærds-

ringen. Det bliver en ond cirkel, hvor de hvide

samfund. Vi vil have et samfund med frisind og

81

bliver hvidere, og de sorte bliver sortere.

fællesskab. Hvor den enkelte har større frihed til at forme sit eget liv og vælge de løsninger,

7.1.6 Opsummering

der er rigtige for ham eller hende.80

Jeg har i dette afsnit forsøgt kort at anskueliggøre og fremhæve nogle generelle karakteristika

Ovenstående citat fra statsminister Anders

ved marginaliseringen, marginaliseringsproces-

Fogh Rasmussens åbningstale til Folketinget,

sen og den kontekstuelt afhængige »norma-

februar 2005, indikerer på flere måder de

81

Balvig, F. RisikoUngdom - Ungdomsundersøgelse, side 148. Min fremhævning.

Malmborg, E. og Nielsen. J. G. Projekt De vilde unge - en evalueringsrapport, side 167. Mim fremhævning.

83 Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget 24. februar 2005. Min fremhævning 82

57

generelle udviklingstendenser, som har præget

grupper følger med i velstandsudviklin-

det danske samfund gennem de sidste 20 til

gen. Det er en meget stor opgave. Men

25 år, og de udfordringer, som både nationen

jeg er overbevist om, at vi kan løse denne

og nutidens unge står over for: »(...) den en-

dobbelte opgave. Så vi sikrer et dansk

kelte har større frihed til at forme sit eget liv og

samfund med en stærk konkurrenceevne

vælge de løsninger, der er rigtige for ham eller

og med en stærk sammenhængskraft. Et

hende«.84

samfund, hvor der ikke er for stor social og økonomisk ulighed.86

Generelt set har Danmark oplevet en positiv økonomisk udvikling, hvilket naturligvis har

Resultatet af ovennævnte befolkningsgruppes

medført en øget aktivitet og en dalende ar-

marginaliserede position kan blive tiltagende

bejdsløshed. Sideløbende med den positive ud-

sociale problemer, da gruppen ikke har nydt

vikling synes enkelte grupper af befolkningen

godt af samfundsudviklingen og ikke har for-

dog at have betalt prisen for udviklingen, da

mået at »hænge på« netop pga. den margina-

den gruppe af befolkningen synes fastlåst i en

liserede position, de befinder sig i. De udviser

situation på kanten af samfundet uden at tage

således nogle sociale karakteristika, som yder-

del i eller nyde godt af samfundsudvikling pga.

ligt synes at forstærke risikoen for marginalise-

en manglende evne til vælge »(...) løsninger,

ring - »(...)de hvide bliver hvidere, og de sorte

der er rigtige (...)«85:

bliver sortere«.87

Men det er kun en del af udfordringen.

Sideløbende med denne udvikling, der pola-

Den anden del er, at alle - langt som

riserer befolkningen, er ungdomsårgangene

kortuddannede - bliver dygtigere, så alle

blevet stadigt mindre:

Kilde: Ungdomsforskning, årg. 3, nr. 3 og 4 - dec. 2004. Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark

84

Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget 24. februar 2005.

Se ovenstående citat.

86 Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget 24. februar 2005. Min fremhævning.

87 Balvig, F. RisikoUngdom - ungdomsundersøgelse, side 148. Min fremhævning.

85

58

Kombinationen af de mindre ungdomsårgange

sciplinering«. M.a.o.: »Jo større afstand mel-

og et rigere Danmark har medført, at nutidens

lem de succesfulde og de marginaliserede, jo

ungdom oplever øgede muligheder for job, ud-

større afstand mellem deres respektive normer

dannelse, rejseaktiviteter mv., hvilket naturlig-

og adfærd«.89

vis stiller øgede krav til deres omstillingsevne, kompetencer samt sociale og kulturelle kapital.

7.2.1 Sociale karakteristika

Størstedelen af en ungdomsårgang formår at

Som nævnt i afsnittet Sociale variablers be-

drage fordel af de mange muligheder, men net-

tydning går langt de fleste unge gennem livet

op mængden af muligheder skaber samtidigt en

uden at komme på kant med loven, da de på

større distance/polarisering mellem de ressour-

baggrund af deres mængde af social og kulturel

cestærke unge, som formår at udnytte mulighe-

kapital formår at orientere sig og manøvrere i de

derne, og de ressourcesvage, som ikke formår

mange forskellige arenaer, som de færdes i.

at drage fordel af mulighederne. Polarisering af ungdomsårgangene bliver altså stærkere.

Den del af en ungdomsårgang, som ikke besidder de nødvendige kompetencer og den

Mere druk, flere selvmord, flere spisefor-

nødvendige kapital, risikerer ikke at kunne

styrrelser. Hovedstatistikkerne om unge i

efterleve, forstå eller leve op til de normer og

befolkningen registrerer mere af alting.

værdier, som gælder inden for en give normali-

Statistikkerne viser imidlertid også mere

tet, og vil som konsekvens heraf opleve at blive

af alt det gode: Flere får en længereva-

marginaliseret. Som tidligere fremhævet er der

rende uddannelse, flere får spændende

ingen direkte sammenhæng med lav social og

studieture og udlandsophold og spæn-

kulturel kapital - eller med Goffmans og Bour-

dende jobs.

dieus ord - symbolsk værdi og kriminalitet. Men samtidigt kan kriminalitet forstås som en tillært

Der er mange tegn på en større polarise-

adfærd, hvilket indikerer, at den marginalise-

ring - markedssamfundet favoriserer de

rede og kriminelle unge søger social og kulturel

velbjergede - og det ved de unge godt.

kapital, værdi og social anerkendelse i »alter-

Men det forvirrer. Udviklingen i Danmark

native« arenaer i opposition til normaliteten

har i takt med en velstandsstigning be-

- eksempelvis i en kriminel arena. Samtidigt

væget sig mod en større udligning. Men

viser adskillelige undersøgelser90, at de sociale

samtidig er der opstået en ny situation,

variabler har stor betydning:

fordi polariseringen mellem de rigeste og fattigste vokser. Den realitet står de op88

voksende generationer nu over for.

I beskrivelsen af hvilke problemer, som præger de utilpassede unge fremhæver kommunerne først og fremmest risikoen

Udviklingen i ungdomskriminaliteten, som

for varig marginalisering, stigmatisering

viser en øget gruppe af lovlydige unge og en

og udstødning. En relativ stor andel af de

stadigt grovere kriminel »restgruppe«, indi-

utilpassede unge kommer fra hjem, der

kerer denne polarisering. Distance mellem

præges af store familiemæssige proble-

de ressourcestærke og ressourcesvage unge

mer (svage forældre, multiproblemfami-

afspejles ikke alene i evnen til at udnytte det

lier), og på det personlige plan er deres

øgede antal muligheder, men ligeledes i øget

adfærd ofte bestemt af lavt selvværd. 91

distance m.h.t. normer, moral og »fremtidsdi-

88

Simonsen, Birgitte Tveægget. Ungdommen er en eftertragtet vare. Men mange bliver kasseret. Kommentar i Politikken, 5.12.2004.

89 Zeuner, L. og Højland, J. Unge i det kriminelle felt - et studium af forskningslitteratur, side 35.

90 F.eks. Rapport om: Kommunernes eraringer med utilpassede unge fra Den Sociale Ankestyurelse (2000), side 5.

91 Rapport om: Kommunernes eraringer med utilpassede unge fra Den Sociale Ankestyrelse (2000).

59

De unge, der bl.a. som konsekvens af margina-

Bl.a. dr. jur. Flemming Balvigs ungdomsun-

liseringsprocessen søger anerkendelse i »alter-

dersøgelse RisikoUngdom - Ungdomsunder-

native« arenaer, synes således at være kende-

søgelse (1999) viser, at den unges forhold til

tegnet ved nogle sociale karakteristika, som på

skolen/uddannelsen, den unges forhold i og til

divergerende vis påvirker de unges mængde af

familien, den unges forhold til egen fritid og

social og kulturel kapital - og derved deres evne

forældrenes etniske baggrund er af stor betyd-

til og muligheder for at begå sig inden for en

ning for den unges kriminalitet eller lovlydige

given normalitet.

adfærd.

Når det iagttages, hvordan den succesful-

Lili Zeuner og Jeppe Højland sammenholder

de mainstream ungdomskultur generelt

i Unge i det kriminelle felt - et studium af

kan beskrives og hvordan den faldende

forskningslitteratur forskellige undersøgelser af

kriminalitet forklares på baggrund af en

unge og deres kriminelle adfærd og konkluderer

tiltagende selvdisciplineret og selvkon-

ligeledes:

trolleret ungdom (jf. tidligere), ja så er det desværre nærliggende, blandt andet,

Ud fra det foregående kan man udlede

at lede efter det modsatte fænomen

tre hovedområder, der har sammenhæng

92

blandt dem, der falder igennem.

med de unges kriminalitetshyppighed.

Unges holdninger til at gå i skole, kommunikationen med forældrene, aktiviteter i fritiden og forældrenes fødested fordelt efter kriminalitetsgrupper. Procent.

De lovlydige

Flertallet

De erfarne

Gengangere

Vældig godt

51.2

45.0

3.8

0.0

Temmelig godt

35.3

59.5

3.5

1.7

Ligeglad

24.8

62.4

5.6

7.2

Bryder sig ikke om

20.3

62.0

7.6

10.1

Altid/næsten altid

40.4

54.6

3.7

1.3

Sommetider

28.2

63.2

4.1

4.5

Aldrig/næsten aldrig

17.4

65.2

8.7

8.7

Privatfest

9.0

23.0

17.0

50.0

Diskotek

5.0

13.0

12.0

26.0

27.0

37.0

73.0

77.0

Danmark

36.4

57.3

3.7

2.6

En i udlandet

32.1

61.5

5.1

1.3

To i udlandet

31.3

54.2

10.4

4.2

Synes om at gå i skole

Skal sige hvor man er henne

Mindst en gang om ugen

90

Offentligt rum

Forældrenes fødested

Kilde: Balvig, F. RisikoUngdom-Ungdomsundersøgelse, side 47, 55, 75 og 98.

92 93

60

Dam, H., J. Utilpassedes perspektiver - Unges moral, kriminalitet og oplevelse af sanktioner, side 9. Min fremhævning På gaden, ved grillbar, i butikscentret, kiosk el.lign. uden at foretae sig noget bestemt.

For det første familieforhold som dels

få psykiske konsekvenser for den unge.95 Grun-

vedrører forældrenes sociale situation -

den til fokus på unges kriminelle adfærd i oven-

misbrug, ledighed, lav uddannelse, dels

stående skyldes, at de marginaliserede unge

vedrører forholdet mellem de unge og de-

befinder sig i risikozonen for kriminalitet. At

res forældre. For det andet skoleforhold,

den unge befinder sig i margen betyder netop,

der vedrører de unges uddannelsesmæs-

at den unge udviser mange karakteristika, som

sige situation - droppet ud af skolen, ikke

findes blandt den kriminelle gruppe - f.eks. sø-

gået i gang med en uddannelse, på over-

gen efter »alternativ« anerkendelse.

førelsesindkomst og hvad de unge synes om at gå i skole, For det tredje national

Ovenstående kapitler læner sig op af den kul-

oprindelse, der sig noget om, hvorvidt de

turteoretiske forståelse af marginaliseringen,

unge er indvandrere eller efterkommere

hvor fokus rettes mod samfundets udvikling,

af indvandrere.94

de unge og samspillet mellem disse; et samspil som iflg. Goffman og Bourdieu foregår både på

7.3 Kampen om og for værdierne - en eksklusionsproces

mikroniveau i den mellemmenneskelige inter-

Jeg har i de ovenstående kapitler forsøgt at

kategorisering af hinanden. Det kategorise-

fremhæve og belyse forskellige aspekter ved

ringsarbejde, som mennesker foretager i mødet

a) marginaliseringen dvs. hvordan den mar-

med hinanden, bygger på forskellene, og det

ginaliserede unge befinder sig i margen af en

er netop dette, som gør det muligt at skubbe

kontekstuel forankret normalitet, b) ved mar-

nogle unge mod normalitetens margen - m.a.o.:

ginaliseringsprocessen dvs. hvordan den unge

disse »anderledes« unge er forskellige fra /

grundet manglende kapital og kompetencer be-

afviger fra normaliteten og lever ikke op til de

væger sig mod normalitetens margen og c) ved

kriterier, hvis indfrielse medfører anerkendelse

baggrunden for marginaliseringen dvs. hvordan

og værdi.

aktion og makroniveau gennem menneskers

den unge oplever sin egne manglende kapital og kompetencer og derfor søger anerkendelse

Afvigelsen fra normalitetens normer og værdier

i alternative arenaer etc. Formålet har været

medfører, at nogle unge risikerer at blive eks-

at anskueliggøre de væsentligste begreber og

kluderet fra »det gode selskab«. De potentielt

tegne et billede af, hvordan marginaliseringen

marginaliserede unge kan naturligvis risikere

kan forløbe samt den baggrund og de årsager,

at blive ekskluderet på baggrund af adskillelige

som kan være medvirkende til, at den unge

forhold f.eks. skole- og familieforhold, sociale

marginaliseres.

og personlige kompetencer, fritidsforhold, nationalitet, selvværd etc. Listen kan synes uen-

Som nævnt findes der ingen direkte forbindelse mellem

marginaliseringen

og

delig.

kriminalitet,

hvorfor det måske kan virke misvisende i oven-

Men man kan konstatere, at der som konse-

stående at tale så meget om kriminalitet. Det

kvens af den generelle samfundsudvikling er

er naturligvis essentielt at være opmærksom

sket en tiltagende polarisering mellem på den

på, at en marginaliseret ung ikke nødvendigvis

ene side de ressourcestærke unge, som kom-

reagerer »udadvendt« og derved havner i krimi-

mer fra hjem, hvor opbakningen er stor, og som

nalitet i jagten på anerkendelse. Den unge kan

trives i skole og fritid og på den anden side den

i lige så høj grad reagere »indadvendt« f.eks.

resterende gruppe af mindre ressourcestærke

med en følelse af utilstrækkelighed, hvilket kan

unge. Den generelle samfundsudvikling har så-

94

Zeuner, L. og Højland, J. Unge i det kriminelle felt - et studium af forskningslitteratur, side 62-63. Min fremhævning.

95 Se f.eks. Analyse af interview med Helle i nærværende opgave.

61

ledes medført øgede muligheder for de ressour-

efter. Hvis alle kan uddanne sig, rejse, få

cestærke unge, men samtidigt bidraget til, at

spændende og vellønnede job, finde den

grøften mellem gruppen af stærke unge og de

rigtige kæreste, så kan det bliver svært

øvrige unge er blevet både bredere og dybere.

at se i øjnene, at det kan man ikke selv.

Dette kan måske være forklaringen på, at

Der er utroligt mange muligheder for de

de destruktive handlinger bliver voldsom-

unge, og de er generelt set indstillet på at

mere.96

bruge disse muligheder. Men for dem, der ikke formår at drage nytte af disse mange muligheder, opleves afstanden mellem dem selv og alle dem, der bare kan det hele som stor - og reaktionerne bliver der-

96

62

Zeuner, L og Højland J Unge i det kriminelle felt side 30.

8. Litteraturliste Balvig, F. (1999) Risikoungdom - Ungdomsundersøgelse 1999 Det Kriminalpræventive Råd Breck, T. (2001) Dialog om det usikre - nye vej i risikokommunikation Akademisk Forlag Christoffersen, M.N , Soothill, K. , Francis, B. (2005) Who Is at Risk of Becoming a Convicted Rapist? The Likehood of a Rape Conviction among the 1966 Birth Cohort in Denmark Routledge Dam, H. J. (2002) Utilpassedes perspektiver - Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner Sociologisk Analyse Hansen, P. G. (2005) Sæt unge uden uddannelse i centrum KL-Huset Hergel, O., Kastrup M. (1998) Vrede unge mænd Aschehoug Huset Mandag Morgen og TrygFonden (2005) Mellem dyd og dårskab - sammenhæng i unges liv i 2005 MandagMorgen Jensen, S. Q. (2002) De Vilde Unge i Aalborg øst Aalborg Universitetsforlag Jensen, U. H. og Jensen, T. P. (2005) Unge uden uddannelse. Hvem er de, og hvad kan vi gøre for at få dem i gang Socialforskningsinstituttet.

Katznelson, N., Simonsen, B. (2005) Udsatte unge i et landområde Center for Ungdomsforskning / Learning Lab Denmark Katznelson, N., Simonsen, B. (2005) Udsatte unge i et landområde Ungdomsskolen # 4 Kofod, A og Nielsen, J. C. (2005) Det normale ungdomsliv. Hverdagsliv, fællesskab og fremtid Center for Ungdomsforskning og Ungdomsringen Langager, S. (2000) Vilde læreprocesser Socialkritik Larsen, J. E., Lind, J., Møller, I. H. (2000) Kontinuitet og forandring - kontinuitet og forandringer i samfundets differentierings- og integrationsformer Samfundslitteratur Lihme, B. (2002) Det kulørte Akvarium Hans Reitzels Forlag Lunde, K. (2002) Gjenger - mer enn kriminalitet Det kriminalitetsforebyggende råd (Norge) Malmborg, E., Nielsen, J. G. ( ) Projekt De Vilde Unge - en evalueringsrapport Københavns Kommune og Udviklings- og Formidlingscenter for Socialt arbejde med Unge Ploug, N. (2005) Social arv. Sammenfatning 2005 Socialforskningsinstituttet

63

Rindom, H. (1999) Rusmidlernes biologi Sundhedsstyrelsen Røgilds, F. (2004) De udsatte. Bander, Kulturmøder, Socialpædagogik Forlaget Politisk Revy Simonsen, B. (red.) (2004) Ungdomsforskning - unge i tal og tekst Center for Ungdomsforskning Simonsen, B. (2004) Ungdomstilværelsens ulidelig lethed Kronik i Kristelig Dagblad.

Thorup. M (2004) En plads i solen Artikel i Information Ugebrevet A4 (april, 2005) Drenge er tabere i videnssamfundet Ugebrevet A4 Zeuner, L., Højland, J. (2003) UNGE I DET KRIMINELLE FELT - et studium af forskningslitteratur Socialforskningsinstituttet

Artikler Information d. 9. september, 2005 Arbejde? - Det har jeg prøvet og det var der sgu’ ikke meget ved Kjølbye, M. L. Information d. 12. september, 2005 Tante hjælper kriminel slægt Ritzau Information d. 27. september, 2005 Bred opbakning til forslag om at give alle ghetto-unge et job Soei, A. Politiken d. 12. september, 2005 Tantes nye job: Hjælp din familie Ritzau Politiken d. 25. oktober, 2005 Unge i livsfarlig leg med stoffer Winter, L.

64

Bilag 1: Tredeling af ungegruppen Nedenstående tredeling af ungegruppen søger at dele den gruppe af unge, som undersøgelsen retter sig imod. Tredelingen tager udgangspunkt i integrationsprocessens forløb, hvor den unge hvis processen ikke stoppes i tide - bevæger sig fra en truet til udstødt position. Jeg har forsøgt at fremhæve nogle generelle og beskrivende karakteristika for den unges liv i de forskellige positioner.

Tredeling fungerer som dele af grundlaget for interviewene med »A-informanterne«.97 Truede unge Få problemer En eller få kriminelle handlinger

Indsats: Præventiv indsats i forskellige sfærer, så den unges potentielt risikofyldte løbebane brydes

Begyndende skoleproblemer Begyndende familiære problemer Risiko for »videreudvikling« af problemer Delvist marginaliserede »En del« problemer Skoleproblemer (f.eks. mange skoleskift) Manglende tilknytning til fritidstilbud Sårbar familiesituation

Indsats: Støtte til uddannelsesforløb, kvalificere den unges hverdag- og fritidsliv, afholde den unge fra kriminalitet og styrke deres personlige udvikling, selvværd og selvbestemmelse

Eventuelle anbringelser Flere kriminelle forhold Misbrug Stor risikograd Manglende kontakt til andre »almindelige« unge Marginaliserede Store problemer Høj socialbelastningsgrad Flere afbrudte anbringelser Hverdag præget af kriminalitet og stoffer Ingen tilknytning til uddannelsestilbud

Indsats: Opnå kontakt til den unge, bryde den unges turbulente tilværelse, så den unge begynder at reflektere over egen tilværelse, få den unge til at indgå i aktiviteter med det formål at udvikle den unge og forandre den unges tilværelse

Mangler positiv familie - og voksenkontakt Mangler kontakt til andre »almindelige« unge - men er sammen med »ligesindede« Tyngden i den unges problemer divergerer fra ung til ung. Flere løsninger på den unges problemer kan nærmere have resulteret i en yderlig afvisning fra den unges side og derved en yderlig marginaliseres af den unge; der eksisterer naturligvis også divergens fra ung til ung i forbindelse med løsninger og succesraten (eller mangel på samme) for disse løsninger.

97

Se afsnittet A-informanter i nærværende undersøgelser

65