Caritas Nyt/August 2023

Nyt #1 August 202 3

Hjælp os med at hjælpe flere – ude i verden og herhjemme.

Kære læser

#1 CARITAS NYT August 2023 Redaktør/Ansvarshavende: Peter Christian Rude pcr@caritas.dk Grafisk design: Rikke Melson Trykoplag: 2.200 ISSN: 13978578 Redaktionen af Caritas Nyt #1 blev afsluttet den 1. august UDGIVELSE Caritas Nyt sendes til alle Caritas’ bidragydere og samarbejdspartnere.

Adresseændring eller afmelding: caritas@caritas.dk eller tlf. 38180000 Caritas’ kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Maria Krabbe Hammershøy Bestyrelsesformand: Christa Bonde Læs mere om Caritas Danmark: caritas.dk Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager.

Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) – Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 165 nationale Caritasorganisationer er medlemmer af CI. FORSIDE- OG BAGSIDEBILLEDE Caritas Danmark

2

CARITAS NYT #2 2022

Da statsminister Mette Frederiksen på dette års folkemøde erklærede sig som personlig tilhænger af at indføre aktiv dødshjælp, kom musikeren Simon Kvamm med et genialt modsvar. I en video på sin Instagram-profil slog han et slag for alle dem, der har brug for ”aktiv livshjælp”.

Siden Caritas Danmark blev grundlagt for over 75 år siden, har vores mission netop været at udøve aktiv livshjælp til verdens fattigste, til de allersvageste og de mest udsatte. Sammen med vores lokale partnere arbejder vi for, at mennesker i de lande, hvor vi er til stede, kan gøre brug af deres talenter til at skabe den bedst mulige fremtid for sig selv og deres familier.

En måde at bryde ud af fattigdomscirklen er gennem uddannelse, og du kan her i bladet læse, hvad vi gør for at holde børn i skole i to af verdens største flygtningelejre i henholdsvis Bangladesh og Uganda (side 8 og 10). Du kan også læse om vores indsats mod kønsbaseret vold i Beirut. Her er vi med til at drive en række krisecentre for kvinder og børn, hvoraf nogle har været ofre for menneskehandel (side 6).

Det er dog ikke kun ude i verden, at der er behov for hjælp. Der er stadigt flere mennesker herhjemme, der har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, og som opsøger os. På den baggrund åbnede vi sidste år på Reventlowsgade 10 over for Københavns Hovedbanegård pastor Ballins migranthus, hvor frivillige socialrådgivere, jurister og terapeuter står til rådighed.

Sidste søndag i august går kollekten til den fortsatte drift af migranthuset, og hvis du bladrer videre til næste opslag, kan du læse om to brugere, der hver især fortæller om deres forløb med de frivillige.

Hjælpen virker. Med din hjælp kan vi hjælpe endnu flere.

Maria Krabbe Hammershøy

Lyt til

2. sæson af vores

podcast

CARITAS NYT #1 2023

3

NATIONALT

”Caritas træder til dér, hvor ingen andre gør det” Søndag den 27. august går kollekten til pastor Ballins migranthus, hvor dedikerede frivillige sidder klar til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark. To brugere fortæller her om deres forløb med de frivillige.

Selv i et rigt land som Danmark er der mange mennesker, der oplever at stå uden for samfundet. Siden vi sidste november åbnede vores migranthus på Reventlowsgade 10, er det strømmet til med brugere, der ikke har noget andet sted at gå hen, når det hele brænder på. Én at betro sig til En af dem er Ahmed, en midaldrende mand af pakistansk herkomst, hvis forældre kom hertil i 1960’erne. Da han for flere år siden pådrog sig en slem arbejdsskade, blev han invalideret i en sådan grad, at han ikke længere kunne passe sit job og måtte igennem et langt og opslidende forløb hos jobcenteret.

Hver gang nogen nævner de offentlige myndigheder, får han nervøse trækninger. For hans erfaring er, at de ofte går mere op i paragraffer end i det enkelte menneske. Derfor er han glad for den støtte, han har modtaget i migranthuset. ”Caritas træder til dér, hvor ingen andre gør det,” fortæller han.

Det gælder en aktuel sag om hans to børn i teenagealderen, der er endt som kastebolde i en konflikt mellem ham og børnenes mor.

Det har ført til utallige møder med det offentlige, hvor han ikke føler, at han som mand er blevet taget 4

CARITAS NYT #1 2023

Ahmed er et opdigtet navn, men brugerens rigtige navn er kendt af sekretariatet.

Anastasiia foran indgangen til migranthuset på Reventlowsgade 10.

alvorligt. Men det ændrede sig, da han fik nys om migranthuset og kunne betro sig til en frivillig socialrådgiver med mange års erfaring. Hun begyndte at tage med til møderne som bisidder. ”Hvis bare jeg havde haft hende med fra starten, ville min situation have set helt anderledes ud,” sukker han og fortsætter: ”Jeg ønsker, at migranthuset bliver ved med at vokse, så endnu flere kan få hjælp.”

Hjælp til at komme i job En anden, der har opsøgt migranthuset, er Anastasiia, der sammen med sin mor ankom til Danmark i april sidste år efter at være flygtet fra krigen i Ukraine. Anastasiia er uddannet øjenlæge, men fordi hun kommer fra et land uden for EU, kunne hun se frem til en langvarig autorisationsproces, der normalt tager to til tre år. Takket være de frivillige i retshjælpen er den bureaukratiske proces blevet fremskyndet, og hun har nu allerede fået godkendt sine papirer og er dermed et skridt tættere på at kunne arbejde som læge i Danmark. ”Caritas holdt mig i hånden hele vejen igennem,” fortæller hun. ”De hjalp mig med at få et job inden for sundhedssektoren, mens mine papirer blev gennemgået, og på den måde kunne jeg holde min faglighed ved lige.” Anastasiia mødte første gang Caritas Danmark til et stormøde for ukrainske flygtninge

sidste sommer, og med sine gode engelskkundskaber har hun selv hjulpet til i migranthuset som tolk. ”Folk kommer til os med alle mulige problemer,” siger Ditte Dandanell Bihl, leder af det nationale arbejde. ”Det er vores erfaring, at vi kan imødekomme langt de fleste behov på stedet. Vi tilbyder socialrådgivning,

retshjælp og terapi, og så støtter vi vores brugere med at komme ind på arbejdsmarkedet. For at vi også i fremtiden kan hjælpe dem, der har hårdest brug for det, og udvide åbningstiderne for vores tilbud, er vi afhængige af donationer, store som små, og derfor er vi glade for, at kollekten søndag den 27. august går til migranthuset.”

CARITAS NYT #1 2023

5

INTERNATIONALT

Næstformand i Caritas Danmark efter besøg på krisecenter i Beirut:

"Det, der gør indtryk, er omsorgen for de mest udsatte"

Fattigdommen er enorm i Libanon, men de allerrigeste lever videre, som om intet er hændt. På et krisecenter for udsatte kvinder og børn er troen på en bedre fremtid 6

CARITAS NYT #1 2023

intakt. Ann-Lise Aasesdatter, der er næstformand i Caritas Danmarks bestyrelse, besøgte i februar 2023 vores partnere i Caritas Libanon og deler her sine indtryk fra turen.

Caritas Libanon åbnede sit første shelter i 1998. Siden er der kommet to andre til.

Hvert år modtager omkring 300 personer støtte. Her nyder børn på Cedar Shelter i Beirut en hyggelig stund. © Caritas Libanon.

Det er vigtigt, at vi som bestyrelsesmedlemmer får en fornemmelse for den virkelighed, der omgiver menneskene i vores programlande; hvilke problemer de kæmper med, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem.

Denne februar besøgte jeg derfor, sammen med enkelte andre bestyrelsesmedlemmer og nogle medarbejdere på sekretariatet, Libanon, der er et relativt nyt programland for Caritas Danmark.

Libanon var indtil for ganske få år siden et blomstrende land i en ellers ustabil region, ligesom hovedstaden, Beirut, blev kaldt Mellemøstens Paris.

Som konsekvens af den politiske elites hasarderede forvaltning af statskassen har landet dog siden 2019 befundet sig i det, som Verdensbanken har betegnet som en af de værste økonomiske kriser på globalt plan siden midten af 1800-tallet. Det har skabt en stor fattigdom, men de allerrigeste har ingen problemer med at opretholde deres levestandard.

Vild forskel på rig og fattig Da jeg ankom til Beirut, var det første, der slog mig, netop den vilde forskel på rig og fattig, som man mærker i bybilledet: huse med skudhuller og brandtomter fra borgerkrigen, der sluttede i 1990, dør om dør med dyre modehuse; og gadebørn, der bevæger sig mellem luksusbiler. Et enormt område ligger stadig hen som en sodsværtet ruin efter eksplosionen på havnen, der tog livet af knap 200 mennesker og sårede omkring 6000.

Vi mødte børn på ni eller 10 år, der brugte deres dagtimer i en slags primitiv grønthandel i stedet for at være i skole.

Caritas-medarbejderne i Beirut

Opholdene på krisecentrene er midlertidige, og der er fokus på kapacitetsopbygning. Her lærer en gruppe kvinder at sy på Cedar Shelter. © Caritas Libanon.

forklarede os, at skolerne flere steder er lukkede, fordi lærerne ikke længere møder på arbejde.

De får ikke deres løn udbetalt, og selv hvis de gør, er inflationen så høj, at de ikke kan leve af den. På strandpromenaden, hvor palmerne vajer i middelhavsvinden, skal slentrende turister tage sig i agt for charmerende lommetyve, der ikke kan være mere end otte år gamle.

Vi blev mødt af et samfund, der politisk, socialt og økonomisk er i frit fald, og hvor mennesker dagligt slås for overlevelse. Samtidig viste Caritas Libanon os, hvad ’caritas’ virkelig er, nemlig kærlighed til næsten udtrykt gennem konkrete handlinger, såsom uddeling af mad, bleer og andre fornødenheder.

Blot en uge før vi ankom, havde de fundet en fireårig pige under en bro. Her havde hun overlevet af affald sammen med sin psykisk syge mor.

Krisecentre for kvinder og børn Caritas Libanon driver i Beirut en række shelters på hemmelige adresser, hvor kvinder, og i nogle tilfælde også børn, der er ofre for trafficking, kan søge beskyttelse.

Her kan de få kost og logi, psykosocialstøtte og læge- og retshjælp. Nogle er libanesere, andre er flygtninge, og en del kommer fra Afrika og Asien. Fattige piger bliver lokket til Libanon med løftet om et godt, velbetalt arbejde,

men ender ofte ud i slavelignende tilstande uden mulighed for at slippe væk.

Pigerne på disse shelters fortalte os, hvad der var hændt dem.

Det, der gik igen, var overgreb, udnyttelse og total foragt for menneskelig værdighed. Men på trods af alt det, de var blevet udsat for, udviste de en sand overlevelseskraft og en tro på en bedre fremtid. Samme modstandsdygtighed så vi hos de ansatte i Caritas Libanon, der formåede at sætte sig ud over begrænsede budgetter og krav om effektivitet og møde dem, der havde brug for hjælp, i øjenhøjde.

Krisen i Libanon er som sagt menneskeskabt, og det er smerteligt at tænke på, at den kunne være undgået, hvis landets ledere i højere grad havde været sig deres ansvar bevidst; hvis de ikke havde varetaget deres egne interesser, men i stedet forvaltet deres embede med blik for det fælles bedste. Det, der gør indtryk, er den standhaftighed, iver og omsorg, som de lokale Caritasmedarbejdere og -frivillige udviser.

Der er meget at lægge frem for Gud, når det kommer til arbejdet for fred og retfærdighed, men det er en trøst at vide, at der er gode mennesker, der hver dag står op for at yde deres bidrag til en bedre verden.

CARITAS NYT #1 2023

7

INTERNATIONALT

Læringscentre spiller en afgørende rolle for børns trivsel i verdens største flygtningelejr Efter mange års venten kan børnene i verdens største flygtningelejren i Cox’ Bazar i Bangladesh langt om længe modtage undervisning. I april tilbragte indsamlingskoordina-

tor Sidse Helene Surel Mogensen en formiddag i Compassion-læringscenteret, der er støttet af de katolske skolers indsamling. Her fortæller hun om sine oplevelser.

Det er søndag morgen og meget varmt, da jeg sammen med Musoumi Santa, der er protection officer i Caritas Bangladesh, efter halvanden times kørsel ankommer til Compassion-læringscenteret. Det er et af de i alt 11 læringscentre, som Caritas Bangladesh er ansvarlig for i Cox' Bazar, hvor der bor omkring 950.000 rohingyaflygtninge, heriblandt 350.000 børn i skolealderen.

Læringscenteret Compassion.

8

CARITAS NYT #1 2023

Børn på centeret leger købmand.

lejren sammen med sine forældre, sine fire brødre og sin søster. Selv om Mohammad er en stille og genert dreng, fortæller han mig ivrigt, at han elsker at komme på centeret. Han kommer her hver dag, og der er ingen tvivl om, at centeret er et lyspunkt i hans liv.

De andre læringscentre holder lukket denne søndag, da forberedelserne til eid-festen er gået i gang, men Compassion er åbent. Forældrene har forskelligt lønnet og frivilligt arbejde i lejren, og de har brug for, at deres børn bliver passet.

Undervisningen denne formiddag består af korte sessioner, som sigter mod at udruste børnene med forskellige færdigheder. De bliver undervist i engelsk, sikkerhed og købmandskab. Sikkerheden i lejren for børnene er et stort tema, fordi de blandt andet er i fare for at blive ofre for ulykker og menneskehandel, og fordi de ikke hele tiden er under opsyn, på samme måde som danske børn er.

Seksårige Mohammed elsker at komme på centret Ayesha, som er lærer, og Fatima, som er flygtning og frivillig på centeret, tager imod os, inden de går i gang med undervisningen af de omkring 25 børn. Et af børnene er seksårige Mohammad, der bor i

Flere gange ser jeg børn i fem-seks årsalderen gå rundt alene i lejren med et spædbarn på armen.

Det er også læringscentrenes ansvar at vurdere, om børnene trives. Derfor er en socialrådgiver tilknyttet hvert center. Der kan for eksempel være tilfælde, hvor der

er mistanke om vold i hjemmet, eller historier om mindreårige piger, som skal bortgiftes til langt ældre mænd. I første omgang vil socialrådgiveren forsøge at løse situationen sammen med forældrene og den lokale religiøse leder. Men der er også eksempler på børn, der bliver fjernet fra deres forældre og kommer i pleje hos andre flygtningefamilier. I meget alvorlige sager kommer børnene på et krisecenter, hvor de kan opholde sig, indtil man finder en mere permanent løsning på deres situation.

Et frirum for hverdagens bekymringer Selv om alle børn i lejren i princippet har adgang til uddannelse, er det ikke alle, der kommer i skole. Det er dels en mastodontisk opgave at undervise 350.000 børn, dels er der kulturelle barrierer, der holder nogle af børnene fra undervisningen. For eksempel bliver piger fra 10-års alderen ofte taget ud af skolen, da de ikke må færdes alene.

Da jeg besøgte Compassioncenteret, gjorde det et stort indtryk på mig at se, hvor dedikerede både medarbejdere og frivillige var, og hvor stor betydning centeret har for børnenes trivsel og glæde.

Centrene er ikke blot steder, hvor de kommer for at lære, men også et frirum fra hverdagens bekymringer.

Seksårige Mohammed elsker at komme på centeret

Selv om det er en menneskeret at modtage uddannelse på grundskoleniveau, er det langt fra alle børn, der går i skole. Det er for eksempel tilfældet i verdens største flygtningelejr i Cox’ Bazar i Bangladesh. Her bor der cirka 950.000 rohingyaer, der er flygtet fra etnisk udrensning i Myanmar. Det var først i 2020,

at regeringen tillod børnene i lejren at følge det nationale curriculum i Myanmar. På grund af corona-krisen er de dog først rigtig kommet i gang med undervisningen i 2022.

De katolske skolers indsamling går i 2022-2024 til at støtte læringscentrene i lejren.

Læs mere på caritasskole.dk CARITAS NYT #1 2023

9

Et varmt frokostmåltid giver energi til resten af dagen og er et hyggeligt afbræk med kammeraterne. Vi har udrullet skolemadprogrammet sammen med vores lokale partner Community Integrated Development Initiatives (CIDI).

INTERNATIONALT

Mad gør glad

– og holder børnene i skolen

10

CARITAS NYT #1 2023

Før kæmpede eleverne på Kodejje Primary School i Bidi Bidi-flygtningebosættelsen i Uganda med koncentrations-besvær på grund af sult.

Nu får de hver dag serveret et varmt måltid mad på skolen.

Spørger man Viola Tabu, der er mor til to piger på Kodejje Primary School, er der ingen tvivl om, at Caritas Danmarks skolemadprogram er en succes. ”Før ville mange af børnene blive hjemme fra skole, komme for sent eller gå hjem midt på dagen,” fortæller hun.

Generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, international chef Cecilie Winther, programkoordinator Josefine Stelsberg og kommunikationskoordinator Peter Christian Rude besøgte denne marts skolen, der ligger i Bidi Bidi-flygtningebosættelsen i Uganda.

Der er styr på de gode vaner.

Børnene vasker grundigt hænder.

Her deltog de i en fokusgruppediskussion med forældre, børn og lærere på skolen. Lærerne fortalte, at børnene tidligere havde haft store problemer med at koncentrere sig på grund af sult og træthed, men at de er blevet langt mere aktive, efter de hver dag til frokost får serveret et varmt måltid mad.

Efter fokusgruppediskussionen stimlede børnene sammen bag om skolebygningerne, hvor to kvinder serverede frokost. ”Humøret var højt, og det var svært ikke at blive smittet af børnenes grin og kammeratlige fællesskab,” fortæller Peter Christian.

Viola Tabu har to børn på Kodejje Primary School. Her ses hun i skolegården – omringet af glade elever, der er ellevilde efter at blive fotograferet.

Børnene stiller sig på rad og række.

Inde i skuret står to kantinedamer og øser op.

CARITAS NYT #1 2023

11

NATIONALT

Selv når du ikke er her længere, kan du blive ved med at hjælpe mennesker i nød

Stine Riegels Læssøe. © Thord

Ved at betænke Caritas Danmark i dit testamente er du med til at gøre en forskel for verdens fattigste og mest udsatte. Torsdag den 28. september inviterer vi til arvemøde.

12

CARITAS NYT #1 2023

Det var blandt andet en arv fra farmoren, der tillod Knud Ballin i 1947 at grundlægge Caritas Danmark for at sende nødhjælp til tyske flygtninge i Europa. Som årene er gået, kommer bidragene typisk andre steder fra, men det

sker alligevel ofte, at sekretariatet modtager arvemidler. ”Det er altid glædeligt, når vi får besked om, at vi har modtaget arvemidler,” udtaler generalsekretær Maria Krabbe

Hammershøy. ”Det er selvfølgelig ikke noget, som vi planlægger efter, men vi er taknemmelige for, at flere af vores bidragsydere betænker os i deres testamente. De ekstra midler betyder, at vi kan gøre endnu mere for de mennesker, der har allermest brug for vores hjælp.” ”Takket være de arvemidler, som vi har modtaget inden for blot de seneste par år, har vi blandet andet kunnet realisere vores planer om at drive et migranthus her i Danmark og styrke vores indsats for kvinders og børns sikkerhed i Uganda,” afslutter hun.

Ingen svær beslutning Stine Riegels Læssøe, der gennem mange år har været frivillig i SOS Forbøn, er én af dem, der har valgt at betænke Caritas Danmark i sit testamente. Og det var ingen svær beslutning. ”Når man har været så heldig at vokse op og få sig en uddannelse i et af verdens tryggeste og rigeste lande, ville det være mærkeligt, om ikke man ville give noget videre til dem, der har været mindre heldige end én selv,” fortæller hun. ”Jeg kender Caritas som en god organisation, der forener tro og professionalisme, og som på grund af den lokale forankring i sogne rundt omkring i verden har nogle gode forudsætninger for at hjælpe mennesker i nød.”

Stine, der sidste år gik på efterløn, har tidligere arbejdet som sygeplejerske og har en kandidatgrad i socialt arbejde. Det er især Caritas’ rettighedsbaserede tilgang og investering i uddannelse, der tiltaler hende.

KOM TIL ARVEMØDE Torsdag den 28. september inviterer vi til arvemøde i Caritas Danmark.

S.U. mandag den 25. september på: tilmelding@caritas.dk.

Vi glæder os til at se dig!

at bryde ud af fattigdomscirklen,” understreger hun.

Caritas Danmark inviterer torsdag den 28. september til arvemøde.

Her vil advokat Henrik Dalegaard fra Borch Advokater, der er autoriseret bobestyrer i Svendborg og har stor praktisk erfaring med testamenter, fortælle om arveloven. ”Når man opretter testamente, får man mulighed for at fordele sin arv, som man vil. Samtidig er der nogle fordele ved at betænke godgørende formål, hvilket jeg også vil komme ind på til mødet,” siger han.

Henrik Dalegaard

Til mødet deltager også indsamlingskoordinator Sidse Helene Surel Mogensen, der vil forklare, hvordan man rent praktisk betænker Caritas Danmark i sit testamente, og generalsekretær Maria Krabbe Hammershøy, der vil fortælle, hvordan pengene gør en konkret forskel for mennesker i nød.

”Hvis man kender sine rettigheder og har fået sig en uddannelse, har man et bedre udgangspunkt for CARITAS NYT #1 2023

13

INTERNATIONALT

Ligeværd & inklusion

er de vigtigste ingredienser i paneuropæisk kokkekonkurrence for handicappede I første halvdel af 2023 kørte frivillige fra Kroatien fra den ene hovedstad i EU til den næste for at finde finalister til en stor kokkekonkurrence for handicappede. Da turen i begyndelsen af juni kom til København, førte det til et samarbejde med Caritas Danmark.

En specialbygget handicapfoodtruck holdt den første weekend i juni ind ved siden af Betlehemskirken på Åboulevarden. Siden februar havde chaufføren, Vedran Habel, sammen med sin kone, Silvija, kørt fra den ene EU-hovedstad til den næste for at afholde kokkekonkurrencer for handicappede og forældreløse børn og unge.

Nu var turen kommet til København. Her var de blevet taget imod af Linda Maria PalmNielsen, kampagnekoordinator hos Caritas Danmark, der forinden havde henvendt sig til relevante handicaporganisationer, skoler og bosteder for at invitere dem med til konkurrencen.

14

CARITAS NYT #1 2023

Handicappede har masser at bidrage med Vedran er formand for UNUO (Association of Teachers in Hospitality Education from the Republic of Croatia), der de sidste 13 år har været aktiv i flere af Caritas’ børnehjem i Kroatien og de omkringliggende lande.

Ved at undervise handicappede og forældreløse børn og unge i madlavning har UNUO lært dem, hvordan de tilegner sig gode vaner og skaber en struktur i deres hverdag, så de bedre kan tage del i samfundet og komme ud på arbejdsmarkedet.

Kokkekonkurrencen – der hedder Cupid’s Spoon og er støttet af det pavelige kulturråd – er i forlængelse heraf blevet til ud fra en mission om at vise omverdenen, hvad handicappede har at byde ind med, når blot forholdene er rigtige. Og det er slet ikke så lidt.

Vinderen af konkurrencen i København blev 24-årige Sara Hviid Larsen fra det økumeniske fællesskab Tro og Lys. Sara har

Downs syndrom, og hun brillerede i en sådan grad, at Vedran og det kroatiske dommerpanel udtalte, at de var særdeles imponerede over hendes evne til at forstå og udføre instruktioner.

Sara lavede en traditionel kroatisk dessert, zlevka, og det var tydeligt for enhver, at hun nød at deltage.

På trods af at hun var i centrum for alles opmærksomhed, var hun gennem hele konkurrencen ét stort smil.

Sara modtog et diplom og sikrede sig en fuldt betalt 10-dages rejse til finalen i den kroatiske hovedstad, Zagreb, hvor hun til efteråret skal dyste mod de 26 andre finalister fra de øvrige EU-hovedstæder. Hun skal derudover mødes med paven i Rom. Fra Caritas Danmark skal der lyde et stort tillykke til Sara. Vi glæder os til at følge med i finalen.

Sara Hviid Larsen modtager sit diplom foran den specialbyggede handicapfoodtruck på Åboulevarden. Næste stop: finalen i Zagreb i Kroatien!

CARITAS NYT #1 2023

15

id nr.: 46663

Hjælp udsatte flygtninge og migranter i Danmark

Søndag den 27. august går kollekten til pastor Ballins migranthus.

Her kan udsatte flygtninge og migranter gå hen, hvis de har brug for psykologbistand, socialrådgivning, retshjælp, hjælp til jobsøgning eller bare skal have deres telefon ladt op. Du kan støtte migranthuset ved at bidrage til kollekten i kirken eller ved at benytte dig af indbetalingskortet nedenfor.

Det er også muligt at donere et beløb på caritas.dk og på MobilePay på 61100.