07. VISION
Vi ønsker at sætte børn og unges demokratiske dannelse gennem leg, byggeri og havearbejde på dagsordenen, så vi sammen kan skabe gode rammer for et aktivt og bæredygtigt udefritidsliv.
NATURMATERIALER
C. Th. Sørensen ville med skabelsen af Skrammellegepladsen give bybørn mulighed for at udfolde sig på en måde, der ellers kun var tilgængeligt for børn fra landet.
Forskellen var det begrænsede areal, hvilket også var grunden til at materialer var nødt til at blive transporteret dertil. Sørensen forestillede sig blandt andet kvas som et godt element til leg. Det mener vi bestemt også det er, og vi foreslår derfor at grene og andet afskær fra omkringliggende parker kan blive kørt over til den nye Skrammellegeplads. Samtlige offentlige parker producerer regelmæssigt en masse afskæringer, når de bliver plejet - nogle gange er det hele træer, der skal ned og andre gange er der mindre dimensioner. Meget af dette køres dag til en genbrugsplads, hvor det bliver hugget til flis eller direkte komposteret. Kørslen er der altså under alle omstændigheder - så hvorfor ikke køre noget af det til Skrammellegepladsen?
Når det er kommet til Skrammellegepladsen kan det bruges til hulebyg eller andre konstruktioner og
man kunne også forestille sig, at materialet bidrager til en højere grad af biodiverst liv end hvad der ellers vil være muligt. Hvis det også var muligt at hugge flis, ville Skrammellegepladsen være selvforsynende med træflis til stier og kompost. Denne højere grad af biomateriale vil skabe et mikroklima og et bundlag, der højere grad minder om en gammel skov end en meget urban plads.
VAND & BAKKER
Skrammellegepladsen har altid været lidt gemt væk - og i begyndelsen var det også et helt bevidst valg. Man mente nemlig, at det der var indenfor ikke var pænt nok at fremvise.
Måske var der også indtænkt en beskyttelse af barnet, men det har vi ikke fundet beviser for. den nye version mener vi dog, at der bestemt er en kvalitet at skabe steder, hvor børnene ikke hele tiden bliver monitoreret af voksenverdenen. et større naturområde (som jo også var det faktiske ideal for C. Th. Sørensen da han anlagde Skrammellegepladsen) ville det være nemt nok at gemme sig for den, der ønsker det. Her er vi dog på et relativt lille areal og derfor gør vi stedet brug af bakker og vegetation samspil for at skabe hemmelige steder. I princippet omkranser en vold hele arealet, dog ikke helt op mod hegnet. På den måde skabes der et lille rum, der hænger sammen med skoven, og dermed fungerer som gemmested.
Topografien bruges også til at samle regnvand et L-formet bassin midten af den nye Skrammellegeplads. Dette vil skabe en sø, der vokser og skrumper sammen i takt med skiftende mængder af nedbør. Dette har således en dobbeltfunktion - at håndtere regnvand lokalt (hvilket beskytter mod oversvømmelse) og skabe et yderligere element at kunne bruge til aktiviteter - vandet. Ved at cirkulere vandet og ved brug af planter holdes vandet rent og bliver til en ekstra kvalitet for den nye Skrammellegeplads.
VÆRKTØJ & TEKNIKKER
Byggeri er denne kontekst, ikke alene én ting. På den nye Skrammellegeplads har vi inddelt byggeriet tre niveauer, som afspejler hvor langt fra bygningerne, og dermed hvor langt fra voksent opsyn, det sker.
Inden for det rullende tag er der et værksted - det er her det meste arbejde med maskiner og komplicerede byggeri sker. Det gør også at det er her der er mest behov for voksen tilsyn. Til dels fordi det er mere kompliceret, men også af sikkerhedsmæssige grunde. At have en række tungere maskiner (tænk på det der kan findes et ret almindelig sløjdlokale) gør dog en kæmpe forskel for, hvad der kan klares på stedet, også hvis maskinerne ikke bruges konstant.
struktur, der enhver byggeri er sværest at få godt og sikkert på plads. Ved at tilgængeliggøre dette giver vi barnet en mulighed til meget større autonomi. Håndværktøj, som barnet selv kan klare, er spil og der er pædagoger i nærheden, hvis der er brug for lidt ekstra tilsyn eller hjælp.
MATERIALER
Helt fra starten har Skrammellegepladsen benyttet sig af genbrugsmaterialer - og det synes vi er en rigtig god ide. Til dels fordi vi gerne vil fremme en cirkulær tankegang og fordi det åbner for interessante samarbejder.
Den pædagogiske tankegang, der er bærende institutionen, er at børnene selv kan agere og få mulighed for selv at definere sine omgivelser. Det betyder at aktiviteter og ideer ikke kommer færdigpakket; stedet for legetøj med forudbestemte funktioner må man selv finde på hvilken type leg, der er tale om og tilpasse efter forudsætninger. Denne tankegang viser sig også valget om at arbejde med genbrugsmaterialer. Disse materialer kommer nemlig forskellige tykkelser, længder og kvaliteter. Det er godt for fantasien og er også en udfordring ift at finde løsninger der passer til materialet.
Genbrugsmaterialer er relativt nemme at få fat i og der er god tilgang til dem - særligt hvis man ikke går op meget ens kvalitet. Det der gør brugen af disse materialer svært indenfor byggeindustrien er, at det er svært at garantere en jævn tilgang til ens tykkelser og længder og at planlægge, hvornår leveringer kan ske. Dertil er det økonomisk udfordrende, fordi de lønmidler, der går til håndteringen af materialerne, gør dem (nogen gange, ikke altid) dyrere at anvende. Alle disse udfordringer er irrelevante konteksten skrammellegepladsen. Materialer kan bruges eller opbevares det tempo de kommer ind. Håndteringen skal ikke betales separat men bliver stedet en del af den pædagogiske tilgang på pladsen - dette gælder fx sortering, fjernelse af søm og skruer og tilskæring af træ. Dette bliver en aktivitet og ikke et tungt sideprojekt.
