27
Højskolen
Forstanderparret Pia Schnoor og Søren Ottzen med højskolehunden Terkel.
- en del af Vrås DNA
Da Kirstine og Jørgen Terkelsen i 1890 besluttede at flytte Stenum Højskole til en bar mark i Vrå, satte de et nyt aftryk på den spæde DNA-streng, der netop var begyndt at udvikle sig med jernbanen. Siden 2007 har Pia Schnoor Ottzen været forstander med sin mand Søren Ottzen som viceforstander. Truet af lukning - Da jeg tiltrådte som forstander på Vrå Højskole den 1. januar 2007, var vi med bare 29 årselever reelt truet af lukning, men gennem et tæt parløb med Sparekassen Vendsyssel har vi været i stand til at udvikle højskolen, således at vi i dag er 60 ansatte og kan melde alt udsolgt med 100 kursister, fortæller Pia Schnoor, der tilføjer, at højskolen har 115 sengepladser, bl.a. med to helt nye elevboliger. - Men for at drive en spændende, moderne højskole kræves der hele tiden nytænkning og en tilpasning til markedet, og derfor ønsker vi også at indgå i nye sammenhænge og tilbyde anderledes kurser og
ophold for en bred vifte af kursister, forklarer Pia Schnoor, der bl.a. glæder sig over, at godt 800 kursister vælger at bruge deres sommerferie på kunst, hundetræning, cykling, dans og meget andet på Vrå Højskole. Drømme - Når Vrå Skole flytter ud til Idrætscenter Vendsyssel, drømmer vi om at få lov at omdanne indskolingen til ungdomsboliger. Vi har desuden en drøm om at blive en grøn skole, og vi er allerede i gang med en energirenovering, fortæller Pia Schnoor, der sammen med andre ildsjæle i byen mødes den første torsdag i hver måned for at udveksle gode idéer til Vrås udvikling. - I 2014/2015 har vi elever fra 19 forskellige lande, og vi har en vision om at udvikle os til en international skole med lokale, danske rødder, men vi ønsker fortsat at være byens højskole, påpeger forstanderen.