DSN A/S - Familie virksomhed med dybe rødder

Page 1

PORTRÆTMAGASIN

FAMILIEEJET VIRKSOMHED MED DYBE RØDDER

N. A. Jensensvej 1 - Tornby, DK-9850 Hirtshals info@dsn24.dk - www.dsn24.dk Tlf. +45 96 56 41 00

1


2


Kære læsere Velkommen til vores virksomhed i Tornby. Her er der altid åbent hus og tid til en kop kaffe og en personlig rundvisning. Vi har valgt at udgive dette magasin for at markere, at vores familiedrevne virksomhed DSN har eksisteret i 35 år. Vi har været i en rivende udvikling lige fra begyndelsen, hvor vi holdt til i Bindslev med salg af grus og sten fra en grusgrav, til i dag, hvor vi er totalleverandør til kirker og kirkegårde. Vores varemærke har ændret sig fra Dan-Sand til DSN, der har været et generationsskifte, og jeg har nu gennem de seneste 25 år været med til at føre min fars livsværk videre. Vores medarbejdere er blevet flere og vores produktsortiment større gennem årene til gavn for vores meget trofaste kundekreds. Og vores medarbejdere samt trofaste kunder er netop årsagen til at vi i dag kan fejre 35 års jubilæum, så dem skal der lyde en kæmpe stor tak til. Vi har meget at fejre og ønsker derfor at inviterer jer læsere ind i hjertet af vores virksomhed.

God læselyst Svend Erik Riisager Adm. direktør

2021 - DSN 35-års jubilæum - Svend Erik Riisager 25-års jubilæum - Mogens K. Riisager 75-års fødselsdag - Mette Jørgensen 25-års jubilæum

Produceret af: Bermann Company / Forlaget Byprofil H. C. Andersensvej 46 - 9800 Hjørring - Tlf.: 25 33 53 53 Tekst: Mette Byrgesen Jensen - Foto: Kristian Bast - Grafisk Design: Sbacks, Søren Svendsen

3


På billedet fra venstre ses Morten K. Riisager, bestyrelsesmedlem og del af ejerkredsen, Mogens K. Riisager, stifter af virksomheden samt bestyrelsesmedlem, Svend Erik Riisager adm. direktør og del af ejerkredsen samt Svend Eriks søn, der er ansat som studentermedhjælper.

Nyt logo og navn Ved opstarten i 1986 var virksomhedens varemærke ”Dan-Sand” og et logo med det danske flag i midten. I dag samarbejder virksomheden med de tre skandinaviske lande, hvorfor de i 2019 valgte at ændre navn til DSN A/S, der er forbogstaverne i Danmark, Sverige og Norge. Samtidig erstattede de det danske flag i logoet med et stiliseret grønt nordisk flag. Midterkorset i det nye logo repræsenterer samtidig korset som symbol på den kristne tro, og selve flaget har form som flammen i kirkelyset. To halvcirkler omfavner flaget og viser, at virksomheden favner hele paletten af produkter

Jeg var med fra begyndelsen, men slutningen kender jeg ikke, siger en tilfreds Mogens K. Riisager om sit livsværk. 4


Fra grusgrav til familieejet virksomhed med 25 ansatte Fjerde generation Riisager har allerede indtaget den familieejede virksomhed DSN i Tornby i form af den administrerende direktør Svend Erik Riisagers søn, Simon, der arbejder i virksomheden som studentermedhjælper. Men forretningseventyret begyndte længe inden Simon satte sine ben på N.A. Jensensvej i Tornby. - Firmaet blev startet af min farfar og navnebror tilbage i 1943, fortæller Svend Erik Riisager, barnebarnet til stifteren og den nuværende administrerende direktør i firmaet. Han var vognmand hele sit liv, og sideløbende med sin vognmandsforretning havde han en grusgrav, hvor han udvandt råstoffer som sand, sten og grus. 75 år og stadig aktiv i virksomheden Virksomheden, der den gang lå i Bindslev, bevægede sig stille og roligt og blev leverandør af sand, sten og grus til kommuner og til entreprenører. Som 16-årig indtrådte Svend Erik Riisagers far, Mogens K.

Riisager, i vognmandsvirksomheden, og i 1986 stiftede han Dan-Sand, som sidenhen blev til DSN.. Mogens K. Riisager er netop fyldt 75 år og er stadig aktiv i firmaet med ansvaret for granit, sand og jordprodukter i afdelingen i Astrup, ca. 10 km fra hovedkontoret i Tornby. I 1986 registrede han, at flere og flere folk kom ind på kontoret og bad om en spandfuld sand, til at strø på fortove og veje om vinteren, når der var glat. Det inspirerede ham til at købe et sækkeanlæg, og virksomheden var en realitet. - Det udviklede sig ret hurtigt, og inden vi fik set os om, så solgte vi sand til kommuner i hele landet i læs af 30 ton i 10 kg sække med hank, fortæller Mogens K. Riisager.

Generationsskifte i 2014 DSN begyndte på et generationsskifte allerede tilbage i 1998, hvor virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, og sønnerne Svend Erik Riisager og Morten K. Riisager blev medejere. I 2014 gennemførtes generationsskiftet, og Svend Erik Riisager indtrådte som administrerende direktør. Svend Erik Riisager havde indtil da arbejdet som sælger i virksomheden. Den yngste bror Morten K. Riisager havde arbejdet med indkøb, lager, logistik og IT indtil år 2013, hvor han begyndte på maskinmesteruddannelsen. I dag arbejder Morten K. Riisager hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Han nyder at være en del af bestyrelsen, hvor han følger virksomheden i store træk og er med til at træffe de overordnede beslutninger. På længere sigt, har Morten et håb og en plan om igen at vende tilbage til den familie– drevne virksomhed.

5


Bedstefaderens vognmandsfirma Vognmandsfirmaet i Bindslev leverede i Bindslev sand leverede til Skagen sand Kommune til Skagen i 1943, Kommune som det i 1943, førstesom Vognmandsfirmaet i Bindslev leverede sand tilLastbilerne Skagen Kommune i 1943, som det første firma, det firma, første der gjorde firma, der det gjorde i Nordjylland. det i Nordjylland. Lastbilerne blev læsset blev og læsset af ogmed læsset sten af og med sand sten Vognmandsfirmaet i Bindslev leverede sand til Skagen Kommune i 1943. der gjorde det i Nordjylland. og ved sand håndkraft. ved håndkraft.

Der er over 100 forskellige slags sten i virksomheden DSN har et stort udvalg af granit, sand og stenprodukter, som omfatter bl.a. perlesten, granitskærver, belægningssten, kansten, fliser samt specialfremstillede produkter. Stenene kommer fra hele verden - lige fra Portugal, Indien, Kina til Sverige, Norge og ikke mindst Danmark.

Der leveres fortsat sten og grus til Danmarks kirker og kirkegårde fra lageret i Astrup.

Sand er godt for både miljøet og dyrene. De hunde, der går på vejsalt, er triste. De hunde, der går på strøsand fra Dan-Sand, de smiler og er glade, viser denne tegning tilbage fra 1986.

6


Fra sand til farvede sten og granitskærver Det var tilbage i 1986, at en chauffør i vognmandsvirksomheden, fortalte, at hans far, som var graver efterspurgte sten og granitskærver i forskellige farver til kirkegården. Han var simpelthen træt af, at det hele var så kedeligt og så ens ud. På kirkegårdene var det ofte de samme typer sten, man lagde på parkeringspladserne, som man lagde på gravstederne. Da vinteren var forbi, og ingen længere havde brug for sand til de glatte veje, greb Mogens K. Riisager ideen om forskellige sten og kørte rundt til grusgrave i hele Jylland for at indhente stenprøver. Det blev snart til en god forretning med salg til kirkegårde af sække med 50 kg skærver og perlesten opdelt med fokus på farvespil, form og størrelse. At min far var fremsynet gjorde at vi i dag forhandler over 100 forskellige typer af sten, fortæller Svend Erik Riisager.

Handsker, sko og river kom med i salgsvognen Det gik rigtig godt med salget af sand og sten. Der blev både solgt til store byggemarkskæder men også direkte til kirkegårdene. På et tidspunkt måtte Mogens derfor ansætte en sælger. Sælgeren hed Christian Larsen og kørte primært rundt med salg af skærver og perlesten til kirkegårdene. - En dag kom Christian Larsen hjem til min far og sagde, at der var nogen, der havde efterspurgt et par handsker, og derefter var der nogen, der efterspurgte en rive osv. Kunne vi så ikke lige så godt sælge og levere det, når vi alligevel kom rundt, mente han. Det sagde min far, som altid reagerer meget hurtigt på gode ideer, selvfølgelig ja til. Det blev begyndelsen på, at der efterhånden kom flere og flere produkter i sortimentet, siger Svend Erik Riisager.

Totalleverandør til kirker og kirkegårde - Da vi kom op på 100 forskellige varer, kom Christian en dag hjem og sagde, ”Nu skal vi altså heller ikke have flere varer i sortimentet. Jeg kan simpelthen ikke holde styr på det mere.” Så der blev vi jo nødt til at stoppe”, fortæller Svend Erik Riisager med et smil. Men sådan gik det jo heldigvis ikke og historien er, at DSN i dag har udviklet sig til at være leverandør af alt til kirker og kirkegårde. De har omkring 10.000 varer i sortimentet, er totalleverandører og kan håndtere sten og grus, maskiner, alterlys, altervin og alterbrød, arbejdstøj og gravmaterialer, på en og samme tid, hvilket netop er det unikke ved virksomheden.

7


Som at være en del af en udvidet familie Ikke nok med at en stor del af familien Riisager er en aktiv del af DSN, så er der også mange medarbejdere, der har været i virksomheden i en lang årrække. Nogle har været med næsten helt fra begyndelsen. Flere af de ansatte giver faktisk udtryk for, at det er lidt som at være del af en udvidet familie. Der er mange goder i virksomheden, og den første mandag i hver måned er der fælles spisning til frokost og en grundig opdatering fra direktøren om, hvad der sker i virksomheden og hvilke nye tiltag, der er påtænkt. Der er i dag 25 medarbejdere i DSN; inkl. to i fleksjob og en elev.

DSN er kendetegnet af stort engagement og ordentlighed - Det, der gør vores virksomhed unik, er, at både vi i ejerkredsen og bestyrelsen samt alle vores medarbejdere er engagerede og brænder for det, vi laver, mener Morten K. Riisager og fortsætter: - Vi finder altid løsninger, hvis kunden har en forespørgsel og giver aldrig op, før vi har hjulpet dem. Det, vi gør, det gør vi ordentligt, det er derfor, vi stadig kan være en virksomhed i vækst. Vores produkter er gode kvalitetsprodukter, og vi har desuden en række medarbejdere, der har været i virksomheden i mange år. Det er også med til at binde virksomheden sammen.

8

Hvis der er nogen, der kender virksomheden DSN ud og ind og aktivt har deltaget i den rivende udvikling fra sten og grus til totalleverandør, så er det Mette Jørgensen, 58 år. Hun har været ansat i firmaet i over 25 år og har besiddet de fleste jobfunktioner. - Jeg har været med næsten helt fra begyndelsen, da vi kun havde et lille kontor og lager i Bindslev samt to sælgere. Der


Her ses Mette Jørgensen tilbage i 1996 da hun startede i virksomheden. Mette kan i år også fejre et flot 25 års jubilæum.

- Da vi begyndte, havde jeg næsten alle arbejdsopgaverne i virksomheden, men udviklingen gik så hurtigt, og vi voksede og blev så store, at det blev svært at gabe over det hele, fortæller Mette Jørgensen,der her ses med økonomichef Richardt Duus.

Udviklingen i virksomheden gør arbejdet så interessant var kun mig på kontoret i begyndelsen og kun på deltid. Jeg bestilte varer og tog telefoner, pakkede varer til kunderne og varer ud fra leverandørerne. Jeg holdt styr på lageret, fortæller Mette Jørgensen. Stor tillid til medarbejderne Mette Jørgensen er stadig i virksomheden, fordi arbejdspladsen er god og hendes job fyldt med udfordringer og udvikling, og en stor mulighed for selv at

bestemme: - Jeg tror, det er udviklingen i både arbejdet og i virksomheden, der gør det så interessant. Vi har ikke ligget stille i de 25 år, jeg har været med, og der sker hele tiden noget nyt, fordi vi som virksomhed gerne vil udvikle os og være med på alt det nye.

hvor også hendes største interesse er: - Jeg har stadig stor indflydelse på de områder, jeg sidder med og bliver ofte spurgt til råds inden for mit felt. Vi har i virksomheden alle vores egne ansvarsområder, og når du blot passer dem, så er der ikke nogen, der blander sig i arbejdet, fortæller Mette Jørgensen, der sætter pris på den store tillid, ledelsen viser hende.

I dag har Mette fået en del flere kollegaer og har det fulde ansvar for bogholderiet, 9


- Branchen kan måske synes lidt kedelig udefra, men det er den bestemt ikke. Der er sket og sker stadig en god udvikling i vores virksomhed, og for mig er det bedste i arbejdet, det ansvar jeg får tillagt, fortæller marketingkoordinator, Mette Westergaard. Det er også Mette Westergaards opgave at sørge for produktionen af produktaviserne, der bliver udsendt hver anden måned, og som indeholder varer, der passer til den pågældende sæson.

Totalleverandør til kirker og kirkegårde i hele Danmark Tilbage i 1986, hvor virksomhedens første sælger, Christian Larsen, tog skovle og river, og dernæst sko og støvler og andet godt med ud til kirkerne og kirkegårdene sammen med sten, blev holdningen, at så kunne virksomheden lige så godt blive totalleverandør. Det begyndte stille og roligt, og det udviklede sig stille og roligt - eller rettere, så gik det stærkt. I dag har virksomheden omkring 10.000 varer i sortimentet. Den ene sælger er blevet til syv, og virksomheden dækker nu hele landet med deres salgsvogne. Det betyder faste og trofaste kunder, tætte relationer samt inspiration og udvikling i fællesskab.

10


Høj service er en vigtig værdi i virksomheden En af virksomhedens værdier er høj service, hvilket webshoppen også er en del af. Webshoppen giver en mulighed for hurtigere at få spredt nyheder om nye produkter til vores kunder.

Ikke bare en webshop Der ryger mange ordrer om dagen igennem DSNs webshop, www.dsn24.dk. Webshoppen blev fornyet og opdateret i 2020 i forbindelse med, at virksomheden skiftede varemærke fra Dan-Sand til DSN. Mette Westergaard, 37 år, er marketingkoordinator og kvinden bag webshoppen med de mange produkter. Sortimentet på webshoppen spænder lige fra alterlys, kirkesølv, kirkeartikler, rengøringsartikler og arbejdstøj til redskaber, skilte, maskiner, granit- og sandprodukter samt meget andet, hvor langt størstedelen af varerne er lagervarer, der kan leveres fra dag til dag.

Handel døgnets 24 timer - Sidder du og mangler et produkt, du ikke kan finde i hverken vores webshop eller katalog, så hører jeg meget gerne fra dig. Man er altid velkomne til at ringe til mig og få et godt råd og vejledning om vores produkter, siger Mette Westergaard og fortsætter: - Det er vigtigt, at de, der sidder i den anden ende, ikke føler en distance. De skal vide, at der er rigtige mennesker, der tager hånd om deres ordrer. Hver dag gennemgår Mette Westergaard samtlige ordrer i webshoppen. Hun screener det hele og sikrer, at alt er, som

det skal være: - Mange af vores kunder er faste kunder, så jeg ved nogenlunde, hvad de plejer at bestille og kan se, hvis der er sket en fejl. Der skal være tryghed i at handle på vores webshop, hvor der netop er mulighed for at handle i alle døgnets 24 timer med hurtig behandling af ordren. - Webshoppen er også en ressource til sælgernes primære værktøj, lastbilen med varer, og på en måde fungerer jeg som sælgernes forlængede arm, fortæller Mette Westergaard, der altid er til rådighed på telefonen både for sælgerne og kunderne.

11


Ankommer i salgsvognen til kirker og kirkegårde For Allan Andersen, 69 år, er det ikke længere blot et job at være sælger hos DSN. Han har gennem sine mere end 12 år i jobbet skaffet sig nogle rigtig gode og venskabelige relationer til kunderne. Allan Andersen er den sælger, der har været ansat længst tid i virksomheden, og er dermed også den sælger, der har de kunderelationer, der går længst tid tilbage: - Det, der har ændret sig mest i mit arbejde, er, at jeg nu er blevet kendt af kunderne. De kender mig, og jeg kender dem. De gravere, der har været der lige fra begyndelsen, og som er der endnu, har jeg helt naturligt fået et rigtig godt forhold til, fortæller han. Når Allan kommer kørende i sin salgsvogn ud til kunderne, er det ikke så sjældent, at der efter salget også lige er tid til en god snak om løst og fast

12

samt en varm kop ”kirkekaffe”. Det er forskelligt, hvor mange kundebesøg, Allan Andersen har dagligt, men det bliver årligt til rigtig mange besøg.

ner med mere, og måske kan vi i fællesskab finde ud af, om de står og mangler et bestemt stykke værktøj eller en helt ny maskine.

Den tætte relation gør salgsarbejdet lettere - Fordi jeg kender mine kunder så godt og har kendt dem længe, så ringer de tit og spørger, om jeg ikke snart kommer forbi, og hvis jeg alligevel kører forbi en af kirkegårdene og har tid, så kigger jeg ind for at høre, om der er noget, de står og mangler, fortæller Allan Andersen.

Frihed til arbejdet og gode relationer til kunderne - DSN er et fint firma at være en del af. Vi sælgere har stor frihed til at passe vores arbejde, som vi vil. Der er ikke en salgschef, der er efter os hele tiden. Det er guld værd. Samtidig er de gode tætte relationer, vi får til kunderne med til at gøre hverdagen afvekslende og hyggelig. Det gode forhold gør, at der også er tid til pjat og lidt indforstået snak, når jeg dukker op. Det kan jeg godt lide, slutter Allan Andersen.

Under et besøg på en kirkegård, så forsøger sælgerne hos DSN at få et godt indtryk af, hvem kunden er, hvordan de arbejder, og hvordan deres maskinpark fungerer: - Det er er måde at hjælpe kunderne på. Vi ved, hvad der er af nye tiltag af f.eks. arbejdsredskaber, maski-


Vores unikke salgsteam

Allan Andersen Salgskonsulent

allan@dsn24.dk 2486 3376

Mangler der noget, kan det altid skaffes Lars Dall, graver i Vallekilde og Hørve i Vestsjælland, er en af de gravere, der har handlet med Allan Andersen, siden han begyndte i DSN, og som også oplever den hyggelige relation. - Jeg kan slet ikke huske, hvor mange år det drejer sig om, men jeg har handlet med DSN i alt den tid, jeg har været graver, fortæller han og fortsætter: - Når Allan kommer forbi i salgsvognen, så er det i dag naturligt, at der af og til også glider en kop kaffe eller to ned. Det skal der også være tid til. Da Lars Dall begyndte som graver, var DSN (Dan-Sand) den eneste virksomhed, der kom rundt til kirkerne og kirkegårdene med salgsvarer: - De havde nogle faste sælgere, der kom et par gange om året, og som altid havde det meste af det, som jeg skulle bruge, med. Hvis ikke de havde produktet i vognen, så blev det hurtigt fremskaffet, hvilket var dejligt nemt. - Sådan er det stadig den dag i dag. Er der noget, jeg mangler, så kan Allan altid skaffe det. Står jeg akut og mangler noget, så ringer jeg blot til ham. Er det noget, som han allerede har i bilen, så kommer han som regel forbi med det inden for ganske kort tid, ellers bliver det bestilt og leveret, så snart det kan lade sig gøre, forklarer Lars Dall.

Syv salgskonsulenter dækker hele Danmark Der er kundebesøg hver dag hele året på nær i weekender og på helligdage. DSN har syv kørende salgskonsulenter, der dækker kirker og kirkegårde i hele landet. Salgskonsulenterne kommer i deres store hvide lastbiler med det kendetegnende logo. Med i lastbilen ud til kunderne bringer de størstedelen af de varer, der er i virksomhedens sortiment.

Noget, der har ændret sig over tid, er, at folk tænker mere miljøbevidst. Det gælder også i kirker og på kirkegårde, hvor man går over til maskiner, der kan køre på batterier: - Mange af de maskiner, vi sælger i dag, er på batteri, og der er fmange leverandører, der vælger at udfase de benzindrevne maskiner, fortæller sælger i DSN, Allan Andersen. På billedet er det medhjælper Lene Pedersen, Vallekilde Kirkegård, der kører på sin Eltor Sharp, en lydløs, miljøvenlig og energibesparende el-truck. Den blev indkøbt til hende, netop fordi den ikke kræver så meget plads på kirkegården i Vallekilde, hvor der er mange og smalle gange. Sælger Allan Andersen ses til venstre i billedet og graver Lars Dall i midten.

13


Svend Erik Riisager introducerer den nye kistevogn til graver Mogens Kristensen ved Sønder Tranders Kirke.

DSN og de langvarige relationer I alle sine 31 år som graver har Mogens Kristensen altid handlet hos DSN, og det er der en helt speciel grund til: - Jeg får en rigtig god service, og uanset om det er en sælger, der kommer forbi, eller jeg ringer til kontoret i Tornby, så bliver jeg altid mødt af et dejligt personale. Så jeg bliver ved med at handle hos DSN, så længe de er her, konkluderer den erfarne graver. For Mogens Kristensen begyndte karrieren som graver i 1990, hvor han fik arbejde som gravermedhjælper hos sin svigerfar ved Tolstrup og Stenum Kirke. Siden da er turen gået forbi både Hørby og Sæby kirkegård. I dag er Mogens på 14

femte år graver ved Sønder Tranders Kirke, der med sine ca. 13.000 sognebørn er det største sogn i Aalborg. Kistevogn med mange funktioner Det seneste store indkøb hos DSN til denne kirke er en kistevogn. Det viste sig nemlig, at mange pårørende oplevede, at det var svært at få kisten gennem de smalle døre ud af kirken. Derfor besluttede Mogens, at kisten ikke længere skal løftes, men køres ud på en kistevogn. Og det har været en stor succes. - Med den nye kistevogn er præster og medarbejdere ikke længere nervøse, når

kisten skal ud af kirken. Den nye kistevogn skaber tryghed og et bedre arbejdsmiljø, og den er nem at betjene både med elektrisk fremdrift og hæve-/sænkefunktion, siger Mogens Kristensen. Ved Sønder Tranders Kirke har kistevognen efterhånden fået mange funktioner. Bedemændene bruger den nyindkøbte kistevogn til at overføre kister til rustvogn helt uden løft og skub, og på kirkegården bruger medarbejderne vognen til at flytte blomster med, så de kan have mange blomster med rundt på en gang.


Både standardvarer og specialløsninger - Vi betragter vores kunder som tætte samarbejdspartnere. Derfor er vores brede sortiment ikke en tilfældighed, men et udtryk for, at vi lytter og vil gøre det så let som muligt for kirkens personale og menighedsråd at købe ind. Vi tager stilling til, hvilken løsning, vi mener, er den bedste. Vi har vores eget produktionsværksted, hvor produkter kan tilpasses og specielløsninger udvikles efter behov. Også de mere miljøbevidste og bæredygtige produkter, fortæller direktør Svend Erik Riisager.

Graver Erik Jensen, Tove Kristensen og Dorthe Shou Jensen.

Totalleverandør med alt fra kirkesølv til maskiner Graver Erik Jensen ved Børglum Kirke har lige haft 25-års jubilæum, og han har faktisk handlet med DSN i alle årene. Det er nemlig sådan, at DSNs direktør Svend Erik Riisager var den første sælger, der kom til Børglum Kirke, og derfor kan de begge fejre deres 25-års jubilæum i år. Det er netop Erik Jensens passion for udvikling, fornyelse og optimering af kirkegården, der gør at han denne dag får leveret en helt ny Croni minilæsser. - Når vi får leveret denne nye minilæsser, er det lidt som at få en ny kollega. Vi har mange opgaver, der kræver flere heste-

kræfter end dem, vi har til rådighed i dag, og derfor skulle den nye maskine være stærk og robust, men i den grad også alsidig, fortæller Erik Jensen og fortsætter: -Vi havde Croni minilæsseren på prøve i en periode, og vi var slet ikke i tvivl om, at det skulle være den. Pigerne herude sprang bare op i den, og vi følte os alle meget trygge ved at betjene den. Alle produkter uanset sæson Med den nye Croni minilæsser har Børglum Kirke fået udstyr, der kan klare de fleste tunge opgaver på kirkegården. De kan både flytte jord, rive gangene, flytte store

bunker haveaffald med skovlen og skære græskanter med kantskæren. - DSN har alt det jeg skal bruge, og de er utroligt gode til at være sæsonorienteret. Uanset om det er beklædning, sølvtøj, grus, gødning eller salt, så ringer jeg til DSN. Vi sparer også en del ressourcer ved at handle der, da vi ikke skal køre flere forskellige steder hen. Vi ringer bare til Mark, som er salgskonsulent hos DSN, slutter Erik Jensen.

15


Kjeld Nielsen på besøg i Nicaragua.

Indkøb med fokus på bæredygtige produkter ”Sætter I noget vand over, så kommer vi med kaffen”, er også en måde for DSN at nå ud til kunderne. De har siden 2007 været enedistributør af kaffemærket Kirkekaffe – et bæredygtigt kaffeprodukt, der bliver indkøbt direkte hos producenterne i landsbyen El Coyolar i Matagalpa-provinsen i Nicaragua. Kjeld Nielsen, sognepræst i Hinnerup ved Aarhus, etablerede Kirkekaffe i 2007: - Kaffe er en stærk tradition i Danmark, både derhjemme, på arbejdspladsen, i foreningslivet og ikke mindst i kirken, fastslår Kjeld Nielsen, der står med det ene ben i Nicaragua, på vej til sit første besøg hos kaffeproducenterne i halvandet år, efter nedlukning og Covid. Både en tradition og navnet på et kaffemærke I en årrække inden Kjeld Nielsen blev uddannet præst, havde han arbejdet i Nicaragua for etablerede organisationer som bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke (i dag 16

ActionAid International), samt andre projekter gennem konsulentarbejde. Han begyndte tidligt at importere den gode kaffe derfra til Danmark, for at støtte op om kaffebønderne efter en voldsom borgerkrig i landet. Efterhånden blev der i USA og Europa efterspurgt flere forskellige kaffemærker og kaffetyper. Det var ikke længere nok med Blå Cirkel kaffe og Gevalia. Da Kjeld Nielsen i 1999 blev præst og en del af den danske folkekirke, tænkte han, hvorfor så ikke lave et kaffemærke, der hedder kirkekaffe. Det gjorde han og kontaktede DSN. - Det er et helt fantastisk og uproblematisk samarbejde, vi har. DSNs speciale er salg, de kommer ud til 98% af vores målgruppe, mit speciale er afsætning af kaffe og branding, og kaffebønderne i Nicaraguas speciale er at producere kaffen.

Læs mere om historien bag Kirkekaffe på www.kirkekaffe.dk Kirkekaffe købes hos DSN A/S, www.dsn24.dk, tlf. 96 56 41 00. Kirkekaffe sælges i kasser med 16 poser á 500 g. Prisen reguleres i forhold til verdensmarkedsprisen på kaffe samt kravene til fairtrade-mærket kaffe. Kirkekaffe er et af de kaffemærker, der har højest returbetaling til kaffebønderne. Der betales ekstraordinært kr. 14,-/kg solgt kaffe til et særligt program i landsbyen El Coyolar. Kirkekaffe leveres fragtfrit fra DSN A/S’ biler.


DSN støtter op om en grønnere kirke DSN forhandler allerede mange produkter indenfor rengøring og vedligeholdelse, der er svanemærkede og dermed lever op til de mange krav fra kunderne om bæredygtighed og fokus på miljø, fortæller indkøbschef Ulrik Johst.

en indkøbsassistent, Diana Hansen, i indkøbsafdelingen. Det giver den ekstra tid, det kræver at finde de rigtige grønne produkter hos leverandørerne.

- Miljø og bæredygtighed har stort fokus i samfundet og dermed ændrer arbejdsgangene i kirkerne og på kirkegårdene sig også. Vores kunder efterspørger i stort omfang grønnere og mere bæredygtige produkter, og vi har i DSN talt en del om, hvordan vi med vores sortiment kan efterleve alle disse krav til ønskerne om en grøn omstilling.

- Vi har valgt at tilføre flere ressourcer til vores indkøbsafdeling for hele tiden at være skarpe på, hvilke grønne produkter der er tilgængelige ude hos vores eksisterende leverandører eller nye. Samtidig er det vigtigt, at vi hurtigst muligt kan imødekomme vores kunders behov og efterspørgsel. Så vidt det er muligt, skal vi sørge for, at de altid har mulighed for at vælge et mere grønt alternativ, forklarer Ulrik Johst.

Tid til at finde de grønnere alternativer DSN har netop taget initiativ til at imødekomme disse ønsker ved at ansætte

En del danske kirker er allerede meget fokuserede på at bruge produkter, der er svanemærkede, og der eksisterer et

Grøn Kirke tager ansvar Grøn Kirke forsøger at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker og kirkelige organisationer til at tage et medansvar for de klimaog miljøudfordringer verden står overfor. For at blive en Grøn Kirke, skal man afkrydse mindst 25 punkter på en tjekliste med 48 punkter inden for 6 kategorier. Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk

begreb indenfor kirker og kirkegårde, der hedder Grøn Kirke. I DSNs sortiment er der allerede mange varer der går ind under denne kategori, bl.a. som tidligere nævnt indenfor rengøring og vedligeholdelse, men også indenfor lys, kaffe og tilbehør til disse, samt batteridrevne maskiner og andre miljøvenlige produkter. 17


Skiftende arbejdstider Hanne Winther og Anders Sigersen møder på forskellige tidspunkter for at have så bred en dækning på lageret som muligt. De skiftes til at møde kl. 06-14 i en uge, og kl. 08-16 i en anden uge.

Der er god sikkerhed i jobbet på lageret og arbejdsgange med både pakkeløfter, truck og andre redskaber til rådighed som arbejdsredskaber. Her er Hanne Winther i gang med at hente varer til pakning.

18


Et stort og effektivt varelager Hyldemeter efter hyldemeter bugner med alt lige fra lys og vin til arbejdstøj og gravmaterialer samt større maskiner i den 1700 kvm store lagerhal på N.A. Jensensvej i Tornby. Lageret er nerven i firmaet, DSN, det er her, de sørger for, at kunderne og sælgerne får de rigtige varer leveret, og at varerne bliver leveret fra dag til dag. I lagerhallen hos DSN er det Hanne Winther, 53 år, og Anders Sigersen, 54 år, der bestemmer og styrer lageret med hård men kærlig hånd.

Anders Sigersen supplerer: - Vi er ikke helt isoleret. Vi har ofte kunder der kommer forbi. Også har vi telefonerne, der ofte ringer, og kontorpersonalet, der kommer herover, hvis der er noget, de har brug for fra lageret. Men det er helt rigtigt, hvis blot vi får varerne ind og varerne ud, så er alle godt tilfredse. Afvekslende job med behov for godt overblik Både Hanne og Anders er enige om, at de har et meget afvekslende job. Det bliver aldrig ensformigt med de mange forskellige arbejdsopgaver hen over dagen.

Der er de mange rent praktiske opgaver på lageret med at modtage eller udlevere varerne, der er opfyldning på hylderne og bestillinger. Noget har dog ændret sig meget og til det bedre siden begyndelsen. Den gang foregik meget af arbejdet manuelt, i dag er rigtig mange opgaver digitaliseret, hvilket har gjort en del af arbejdsopgaverne meget enklere. - Vi er inde over de fleste bestillinger af varer og har derfor også et meget stort overblik over, hvad der egentligt rør sig i kirkerne og på kirkegårdene rundt omkring i landet.

- Vi laver alle mulige opgaver her, lige fra at få salgsordren ind i systemet, pakke varerne til sælgerne, modtage varer fra leverandører, pakke varerne ud og stille dem på plads, fortæller Hanne Winther, der har været ansat i firmaet i 17 år. For kort tid siden fik Hanne en ny kollega, Anders Sigersen: - Styrken i den her virksomhed er det store varesortiment, der gør, at vi kan være totalleverandør hos kunderne, mener han. Mange varer både store og små på lagret Der er ellers nok at holde styr på for de to lageransvarlige. I lagerhallen er der omkring 10.000 forskellige varer placeret på 1200 hyldemeter. Hanne Winther var med til at organisere lageret, da virksomheden flyttede til Tornby i 2004, og det er stort set sådan, det også ser ud i dag. Hanne har derfor et stort overblik over de forskellige hylder og varegrupper og sørger for, at der bliver bestilt nye varer, når nogle mangler.

Både Hanne Winther og Anders Sigersen er meget tilfredse med deres alsidige arbejde på lageret med ca. 10.000 varer på hylderne. Efter 17 år i virksomheden har Hanne Winther et stort overblik over alle varerne på hylderne, og driller derfor gerne Anders Sigersen, der er forholdsvis ny i jobbet, med, at det skal han også nok få inden længe.

- Vi går heroppe hele dagen uden nogen blander sig. Ingen fortæller os, hvad vi skal gøre, hvilket giver os en stor frihed. Passer vi vores arbejde, så er alle tilfredse, fortæller Hanne Winther.

19


Populær batteridreven kistevogn Den 4-hjulede kistevogn, der er under produktion i værkstedet, er en videreudvikling af en eksisterende kistevogn og er batteridreven, med en hæve- og sænkefunktion ved hjælp af løftesøjler. Vognen er lydløs i hæve- og sænkefunktionen og har gummibelagte ruller, der gør den skridsikker og lydløs ved flytning af kister fra rustvogn til kistevogn. Brede luftgummihjul sikrer en behagelig og stabil kørsel på ujævnt terræn.

Reparation, udvikling og fremstilling af unikke produkter En duft af metal hænger i luften over maskiner og profiljern, når man træder ind i virksomhedens værksted. Det er her, nye ideer bliver tegnet i 3D og ført ud i livet som brugbare prototyper. Claus Nielsen, 56 år, står for indkøb til værkstedet, tegninger og udvikling af produkter: - Ikke to dage her på værkstedet er ens. Det er altid en hverdag fyldt med udfordringer og ideer til nye produkter eller forbedringer af eksisterende produkter, fortæller han. I alt er der fire ansatte på værkstedet, og lige for tiden er Claus i fuld gang med at videreudvikle en hydraulisk stenvogn til 20

Norge, som skal bruges på kirkegårde til at flytte gravsten med og undgå tunge løft. Når tegningerne er færdige, skal de sendes til godkendelse hos kunden, inden værkstedet kan producere stenvognen med de nye løsninger.

har eksisteret, der nu blot bliver lavet i en grønnere version og er videreudviklet over flere år på baggrund af de nye krav, som branchen stiller, og kundernes ønske om at ville have noget på en bestemt måde, forklarer Claus Nielsen.

Findes det ikke, så opfinder vi det Der er en generel holdning i virksomheden om, at hvis kunden har et ønske, og det ikke lige er en standardvare, så vil man gå meget langt for at kunne tilbyde varen til kunden. Mange af de unikke produkter, der bliver fremstillet på værkstedet, er begyndt som en god ide enten hos en kunde eller en kollega. - Der er mange af de produkter, der altid

Claus har sammen med ledelsen i DSN bl.a. udviklet en ny batteridreven kistevogn i to forskellige varianter - en med ekstra højt løft og en med standard løft, der benytter løftesøjler, der kan varieres til den ønskede højde: - Den kistevogn er blevet meget populær hos kunderne, fortæller Claus.


Her ses værkstedsmedarbejder Hans Erik Zaar, som er i gang med at samle en kistevogn.

Det bliver i familien, om man så må sige, og ikke kun i Riisager familien. Claus Nielsens far, Tage Nielsen, var i sin tid ansat som chauffør, da den gamle Svend Erik Riisager, havde sin grusgrav i Bindslev.

Claus Nielsen, 56 år, er en ud af to medarbejdere i fleksjob i virksomheden. Han er på kontoret to timer dagligt med ansvar for indkøb til værkstedet, tegninger og udvikling af produkter. Claus er taknemmelig for ordningen om at komme i fleksjob efter flere operationer i ryggen på grund af diskusprolaps. 21


Sælger Mark Andersen fra DSN, Kirkegårdsmedhjælperne fra Vrå Kirkegård Va Aye Theitei og Annette Larsen som er ved at prøve sikkerhedssko.

Ejendals A/S er ligesom DSN en familieejet virksomhed med rødder tilbage til 1949 og med tredje generation af ejere.

Sikker leverandør med fod på sikkerheden - Vores koncept med udvikling af kvalitetsprodukter til beskyttelse af hænder og fødder, passer godt ind DSNs sortiment. Derfor har vi et samarbejde, der går rigtig mange år tilbage, fortæller Michael Frost Lynge, områdeansvarlig for distrikt Midtog Nordjylland for den svenske familieejede virksomhed Ejendals A/B. Ejendals A/B producerer beskyttelsesprodukter af høj kvalitet til hænder og fødder gennem et koncept, som de kalder Ejendals Safety Concept. Det betyder, at der bliver brugt mange ressourcer på forskning og udvikling af varemærkerne TEGERA® (beskyttelseshandsker) og JALAS® (sikkerhedsfodtøj) samt sikkerhedsvur22

deringer med udgangspunkt i de forhold, hvor produkterne bliver brugt ude hos kunderne. Rent Skandinavisk produkt - Vi har haft et langvarigt samarbejde med DSN, hvilket, jeg tænker, skyldes, at vi grundlæggende har en fælles forståelse for at vores arbejdsmåde udmærker sig ved et langsigtet perspektiv, der afspejles i alt fra produkternes kvalitet til, hvordan vi behandler kunder samt vores hensyn til miljøet. Ejendals er et rent Skandinavisk produkt og vores lange nordiske arv gør, at vi er blevet specialister i beskyttelsesudstyr til alle former for barske forhold, siger Michael Frost

Lynge og fortsætter: - Vi er netop specialister, da vores fokus udelukkende er på at udvikle beskyttelseshandsker og sikkerhedssko, samt på at udvikle de bedste materialer til netop disse produkter. Det langvarige samarbejde mellem Ejendals og DSN skyldes ikke blot, at produkterne fra Ejendals passer godt ind i sortimentet hos DSN og deres hovedfokus på kvalitetsprodukter. Det er også et gavnligt samarbejde, da DSN har salgskonsulenter og salgsvogne, der kommer rundt til landets kirker og kirkegårde.


ASP-HOLMBLAD A/S har i mange år samarbejdet med DSN: Det har altid fungeret rigtig godt med vores samarbejde. Vi leverer bl.a. alterlys til virksomheden, og DSN sørger for, at produkterne kommer ud til den enkelte kirke. DSN er bindeleddet for os ud til kirkerne, forklarer Steen Beauvais, salgschef hos ASP-HOLMBLAD A/S, vi sørger for de bedste lys hver gang, og DSN sørger for at vores lys kommer sikkert ud til den enkelte kirke og står flot i alle stager.

Stearinlys er ikke bare lys

DSN har salgsvogne, der passer godt til vores produkter, ingen knækkede lys eller knækkede kanter, når et lys eller flere lys leveres til den enkelt kirke. Derudover er DSN-konsulenten mester i at tilpasse boringen i lyset på stedet, såfremt boringen i alterlyset skal justeres en smule til det spyd alterstagen er produceret med. Ofte er mange alterstager unikke, da mange af stagernes historie og oprindelse går flere hundrede år tilbage, og derfor ikke ens i stagens opbygning. ASP-HOLMBLAD A/S benytter to boringer, som passer til mange alterstager, og DSN justerer alterlysene til de lidt mere forskelligartede stager, som kræver en speciel boring. Det kræver erfaring at bore i lysets porøse materiale, så det ikke går i stykker og hermed sikre, at alterlyset står flot / rankt, og vigtigst af alt står sikkert, inden lyset tændes. Der er ædelt håndværk bag en smuk alterstage med varmt lys Det er lige fra produktionen af den rene hvide stearin, til udboring af hul i bunden af lyset, klargøring så det passer perfekt til den enkelte stage, rengøring af lysskål og klipning af væge på lyset, inden lyset står med stor smuk flamme under en gudstjeneste. Det levende lys har en lang historie og er under en konstant udvikling. Virksomheden ASP-HOLMBLAD A/S har en historie, der går tilbage til 1777 og har prædikatet Kongelig Hofleverandør. I dag er en stor del af sortimentet hos ASP-HOLMBLAD Svanemærket. Virksomheden samarbejder desuden med Miljøstyrelsen og Teknologisk Institut omkring flere projekter med at udvikle nye og mere miljørigtige lys end dem, der eksisterer i dag. Allerede nu findes en serie af bloklys med lavere emissioner, som kaldes Ren Hygge. Det er netop miljøvenlige lys som er udviklet i samarbejde med Miljøstyrelsen og Teknologisk Institut, og samme teknologi udrulles allerede nu til flere produkter.

Et alterlys er ikke blot et lys, men et stearinlys lavet med den helt rigtige sammensætning af materialer. Hos ASP-HOLMBLAD A/S er de netop kendt for, at deres lys har et meget ensartet udseende, ren hvid farve og brænder med en stor smuk flamme. Råvare og lys er udviklet gennem mange år og ud fra gamle traditioner.

3 gode råd: Køb altid kvalitetslys i ren stearin, hold lysskålen ren og vægen max. en centimeter, så er man sikker på, at få den absolut flotteste oplevelse, når lyset tændes.

DSN leverer vores alterlys til kirkerne, og de sørger for at vores alterlys står flot i alle alterstager, fortæller Steen Beauvais, salgschef hos ASP-HOLMBLAD A/S

23


Svend Erik Riisager

Nikolaj Carstensen

Palle Christensen

Richardt Duus

Mette Jørgensen

Diana Hansen

Adm. direktør

Salg & Support

Salg & Support

Økonomichef

Bogholderi & Salg

Indkøb / Administration

svenderik@dsn24.dk 96 56 41 00

nikolaj@dsn24.dk 96 56 42 01

palle@dsn24.dk 96 56 42 03

richardt@dsn24.dk 96 56 42 06

mette@dsn24.dk 96 56 42 07

diana@dsn24.dk 96 56 42 08

Mette Westergaard

Ulrik Johst

Hanne Winther

Anders Sigersen

Dennis Madsen

Hans Erik Zaar

Marketingkoordinator

Indkøbs- og produktchef

Lager & salgssupport

Lager & salgssupport

Værkstedsansvarlig

Værkstedsmedarbejder

mettec@dsn24.dk 96 56 42 14

ulrik@dsn24.dk 96 56 42 09

hanne@dsn24.dk 96 56 42 11

anders@dsn24.dk 96 56 42 12

info@dsn24.dk 24 86 33 50

info@dsn24.dk 24 86 33 50

Mark Andersen

Claus Nielsen

Ole K. Larsen

Hans Henrik Jensen

Flemming Krabbe

Poul Henrik Nielsen

Værkstedsmedarbejder

Værkstedsmedarbejder

Værkstedsmedarbejder

Produktionsmedarbejder

Salgskonsulent

Salgskonsulent

claus@dsn24.dk 24 86 33 50

info@dsn24.dk 24 86 33 50

info@dsn24.dk 24 86 33 50

info@dsn24.dk 96 56 41 00

poul@dsn24.dk 24 86 33 71

mark@dsn24.dk 24 86 33 72

N. A. Jensensvej 1 - Tornby, DK-9850 Hirtshals info@dsn24.dk - www.dsn24.dk Tlf. +45 96 56 41 00

Kim Elbæk Petersen Salgskonsulent

kim@dsn24.dk 24 86 33 74

Peter Bisgaard

Allan Andersen

Lars Stampe

Salgskonsulent

Salgskonsulent

Salgskonsulent

peter@dsn24.dk 24 86 33 75

allan@dsn24.dk 24 86 33 76

lars@dsn24.dk 20 22 47 20

24

Mogens K. Riisager

Jørgen D. Pedersen Salgskonsulent

jorgen@dsn24.dk 24 86 33 73

Jan Zschiesche

Produktansvarlig Sten & Grus Pladsansvarlig Sten & Grus

info@dsn24.dk 96 56 41 00

info@dsn24.dk 96 56 41 00

Simon Riisager Studentermedhjælper

info@dsn24.dk 96 56 41 00


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.