Vrå et godt sted at bo

Page 23

Bakkergerne op lokalt

Med omkring 100 medarbejdere på lønningslisten er Sejlstrup Entreprenørforretning en af områdets store virksomheder. Næsten 30 af medarbejderne er beskæftiget på Vrå Mørtelværk, og netop derfor er mørtelværket praktisk talt altid med på holdet, når der afvikles aktiviteter i byen. - Vi har bl.a. leveret materialer, da en gruppe borgere satte sig for at renovere stianlægget i Lunden, og vi har selvfølgelig med i gruppen af storsponsorer, da idrætslivet gik hånd i hånd med erhvervslivet for at virkeliggøre drømmen om en kunstgræsbane på Vrå Stadion, fortæller driftsleder Leif Sørensen, der sammen med sine to svogre, Anders og Martin Jensen, ejer og driver Sejlstrup Entreprenørafdeling som anden generation. Mindre sponsorater - Vi bliver jævnligt spurgt fra store sportsklubber, om vi vil være en del af sponsorkredsen. Vi siger pænt nej tak, for vi vil hellere bakke op om helt lokale, mindre foreninger eller arrangementer, hvor vores

medarbejdere selv er aktive. På den måde synes vi, at mange flere får glæde af sponsorkronerne, påpeger Leif Sørensen, der som regel ser positivt på ansøgninger fra beboerforeningen, spejderne, fodboldspillerne, håndboldspillerne og mange andre. Og Leif Sørensen går selv ikke af vejen for at tage en tørn, hvor der er brug for det. Privat bor han i Hundelev sammen med hustruen Mette, og begge er aktive i lokale foreninger og organisationer, lige som Leif Sørensen også er en del af Lions Club Vrå. Vognmandsforretning Foruden omfattende produktion af mørtel og byggematerialer, driver Vrå Mørtelværk også vognmandsforretning med kørsel med sand, sten, grus og øvrige byggematerialer. Ud over kørsel til Sejlstrup Entreprenørforretnings egne projekter, kører virksomhedens lastbiler også for fremmede entreprenører, maskinstationer og kommuner. Endelig tilbyder Sejlstrup Entreprenørforretning blokvognskørsel med egne og fremmede maskiner.

Stort

solfangeranlæg luner på bundlinjen Med baggrund i konstant stigende gaspriser har Vrå Varmeværk besluttet at opføre et stort solfangeranlæg til i alt 30 mio. kr. Anlægget forventes at fange de første solstråler i foråret 2015 og ventes at give hver af de ca. 1100 tilsluttede husstande en årlig besparelse på ca. 900 kr. - Solfangeranlægget er på 13.100 kvm og placeres på en grund umiddelbart nord for Vråvej, ved rundkørslen ved Danish Agro. Herfra skal etableres en to kilometer lang transmissionsledning til fjernvarmeværket, forklarer bestyrelsesformand Ivan Larsen og driftsleder Finn Pedersen. Vrå Varmeværk blev stiftet i 1959 med to oliefyrede kedler på hver 1 MW. I 1989 havde værket tilsluttet 780 forbrugere, og ved en nødvendig udvidelse blev olie skiftet ud med naturgas. Industrivarme i Storvorde står for opførelsen af anlægget, mens Arcon leverer solfangerne. Formand for Vrå Varmeværk Ivan Larsen og driftsleder Finn Pedersen er klar til at opføre solfangeranlæg.

23


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Vrå et godt sted at bo by Michael Bermann - Issuu