Skanderborg

Page 158

Kafe K Parkvej 10 DK-8660 Skanderborg Tel +45 8652 4399 info@kafek.com www.kafek.com

Kafe K Kafe K er et hotspot for alt hvad der hedder kultur, socialt samvær, lækker mad og fantastiske omgivelser. Med en placering midt i Skanderborg Kulturhus er caféen en perle med udsigt over søen. Idyllen omkring huset, og ikke mindst Kafe K er svær at undgå at få øje på, og mulighederne i den tilstødende Bypark er mange. Med aktiviteter, som legeplads for de små, volleybane for de lidt større,

og sejltur med båden Dagmar på Skanderborg sø for dem der har lyst til det, er der mange forskellige muligheder for caféens gæster. Kafe K er nem at komme til i bil så vel som til fods og på cykel. Fra hovedgadens store kryds er der direkte adgang til Kulturhus Torvet og caféens indgang, og der er gratis parkeringspladser næsten ved døren. På hovedgaden er der masser af muligheder for at nyde en lækker frokost hos Kafe K med efterfølgende shopping i byens mange butikker. Kulturhuset indeholder meget andet end Kafe K, og derfor er det oplagt at kombinere et café besøg med en tur i husets biograf eller en forestilling i den store sal. Huset indeholder også et fint bibliotek, som også giver gode muligheder for børnefamilier, der gæster Kafe K. Vi har kunder fra et stort opland omkring Skanderborg, og folk kommer gerne fra Aarhus kanten såvel som Horsens for at nyde godt af caféens fristelser nyskabelser og klassiske danske café-retter. Ud over vores daglige virke som café i Skanderborgs dagligdag, afholder vi også ofte selskaber af den ene og den anden slags. Konfirmationer og barnedåbe er noget vi især gør rigtig meget i, i de uhøjtidelige rammer som vores foyer skaber, og vi har også afholdt mindre bryllupper og runde fødselsdage i vores café. Vi kan imødekomme de fleste ønsker, og vi sammensætter menuerne lige efter gæsternes behov. At afholde arrangement hos Kafe K er som oftest uhøjtideligt og indbegrebet af en fest med masse liv omkring, da vi jo ligger i et åbent Kulturhus hvor folk strømmer igennem med diverse formål i deres travle hverdag.

158


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.