Næstveds trolde The trolls of Næstved · Die Trolle aus Næstved
Næstveds trolde Når borgmesteren i Næstved kigger ud af sit kontor på det gamle rådhus, så møder hans blik den fæle Fladså-trold. Heldigvis for borgmesteren og alle andre i byen er der blot tale en trold i beton – en skulptur, der har været et vartegn i byens siden opførelsen i 1944. Troldens krigerfærd Men for mange år siden – siger sagnet – var trolden ganske levende. Og hvad værre var: han var rigtig ond i sulet. Ifølge de gamle sagn så Fladså-trolden sig sur på Næstved – ikke mindst byens kirker – og besluttede sig for at begrave byen i sand. Han fyldte en kæmpe sæk med sand og begav sig på vej. Heldigvis er trolde ofte mindre kloge, end de er stærke. Det samme var tilfældet med Fladså-trolden. Mens han vandrede mod Næstved for at besegle byens skæbne, løb sandet ud af sækken. Sandet landede i to store dynger. Dyngerne kender Næstveds borgere i dag som bakkedraget Mogenstrup Ås og den store bakke midt i Næstved By, Munkebakken. Troldkvinden Slattenpatten Mens Fladså-trolden fik sig en lang næse på sin vej mod Næstved, så har troldkvinden Slattenpatten fået navn efter en anden lang legemsdel. Eller rettere to. Sagnet siger, at Slattenpatten svingede sine lange bryster hen over skulderne, når hun løb gennem skoven, skarpt forfulgt af Kong Volmer. Hun var en troldkvinde i familie med elverne, og det siges, at man blev bomstærk af at die ved hendes bryster. Slattepatten, Slattenpat eller Gøjemor, som hun også blev kaldt, blev foreviget i 1600-tallet, da billedskæreren Abel Schrøder skar hende ind i en ny prædikestol til Vejlø Kirke.
"Slattenpatten fra Rønnebæksholm" blev skabt i forbindelse med en Bjørn Nørgaard-udstilling på Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter. Her ses kunstneren i arbejde. ‘The Slattenpatten from Rønnebæksholm’ was created for a Bjørn Nørgaard exhibition at Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter. Here is the artist at work. "Slattenpatten von Rønnebæksholm" entstand im Zusammenhang mit einer Bjørn Nørgaard-Ausstellung im Rønnebæksholm Kunstund Kulturcenter. Hier der Künstler bei der Arbeit.
Nørgaards kunstværk Inspireret af Slattenpatten i Vejlø Kirke skabte billedhuggeren Bjørn Nørgaard i 2008 skulpturen "Slattenpatten fra Rønnebæksholm" i forbindelse med en udstilling på Rønnebæksholm Kunst- og Kulturcenter. Skulpturen blev udført i ler og var 3 meter høj – men den var ikke tiltænkt en levetid efter afslutningen af udstillingen. Den skrøbelige ler-konstruktion blev ødelagt i forbindelse med, at der blev taget en afstøbning til en form, så skulpturen senere kan støbes. En privat komité har sat sig for at samle penge ind til, at "Slattenpatten fra Rønnebæksholm" kan blive støbt i bronze. Komiteen vil forære skulpturen til Næstved, og her har byrådet allerede besluttet, hvor troldkvinden i så fald skal placeres: På Axeltorv midt i Næstved by – kun få hundrede meter fra den fæle Fladså-trold. Kilde: Næstved Museum
126