Baggesen Begravelsesforretning og Stenhuggeri I mere end 30 år har navnet Baggesen været tæt forbundet med troværdighed, empati og professionel rådgivning for familier, der har mistet en af deres kære. Firmaet blev stiftet i 1988 af Thorvald Bag-
182
gesen sammen med svigerinden Birgit Baggesen. Siden 2013 har Thorvald Baggesens datter, Kirsten Marie Baggesen, været medindehaver og daglig leder af begravelsesforretningen og stenhuggeriet med domicil på
Frederikshavnsvej i Hjørring og afdelinger i Brønderslev, Pandrup, Sindal, Tårs og Hirtshals. Baggesen Begravelsesforretning og Stenhuggeri er både medlem og certificeret hos brancheorganisationen Danske Bedemænd. Det betyder, at kunderne kan regne med, at Baggesens seks bedemænd alle er uddannet efter branchens forskrifter, at firmaet lever op til den seriøsitet som Danske Bedemænd står for, at priserne er gennemsigtige og matcher branchen, og at Baggesen Begravelsesforretning og Stenhuggeri lever op til de normer og kompetencer, som brancheorganisationen opstiller for sine medlemmer.