Hjørring Byprofil 2013

Page 97

hovedsæde i Hjørring og centre i Hirtshals, Sindal og Vrå samt decentral undervisning på skoler og enkelte institutioner. Musikskolen er god til at rekruttere elever. Som eksempel kan det nævnes, at Hjørring Musiske Skole har en ”markedsandel” blandt skolebørn, der er 12 gange højere end i København. Musikskolerne tilbyder desuden undervisning for voksne og er paraplyorganisation for en række kor og orkestre i kommunen. Men ikke kun Hjørring byder på fritids- og kulturoplevelser. Det er klart. I hele kommunen ligefrem vrimler det med spændende tilbud, og vi vil her ganske kort forsøge at remse nogle af de oplevelser op, som man som borger eller gæst får svært ved at overse: Børglum Kloster (www.boerglumkloster.dk) ved Løkken danner ramme om en lang række kulturelle arrangementer året rundt. Hvis ikke klosteret var kendt før, så blev det i hvert fald Danmarksberømt i december 2011, hvor det dannede rammen om TV2´s julekalender ”Ludvig og julemanden” med bl.a. Stygge Krumpens spøgelse. Kulturhuset Gøgsigs Pakhus (www.goegsigs-pakhus.dk) i Sindal er et gammelt købmandspakhus, opført omkring århundredeskiftet, som en af bygningerne til købmandsgården – Sindal Købmandshandel. I dag rummer Gøgsigs Pakhus udstillingslokaler i alle 3 etager og en café i stueetagen. Uhrenholdts Gård i Vrå (www.uhrenholdtsgaard.dk) er et andet gammelt hus, der er blevet vækket til live igen. Gården rummer i dag en række værksteder og danner ramme om et hav af kulturarrangementer, lige fra koncerter og andre musikevents til ølsmagning og fredagsbar for modne kvinder. Sømandskirken i Hirtshals (www.soemandskirken.dk) har nok oplevet lidt af hvert i sin tid, for den tidligere svenske sømandskirke har undergået en forvandling til kulturhus i Hirtshals’ midtby. Kirken er nu ”stedet, hvor kulturen lever” – samlingspunktet i Hirtshals for kultur og fælles aktiviteter. Inden for rammerne af denne bog vil det være umuligt at nævne alle de fritids- og kulturtilbud, der findes i kommunen (hvis det da overhovedet er muligt at danne sig et overblik over dem?). Derfor vil vi i stedet opfordre til, at du besøger Hjørring Kommunens hjemmeside ­www.hjoerring.dk, hvor du finder en god aktivitetskalender. Du kan naturligvis også bare begive dig ud i kommunen og opleve, deltage og glæde dig over det fantastiske udbud af muligheder, som du finder her. God fornøjelse! Fine dukker fra Musisk Skoles billedskole

www.vendsyssel-teater.dk

www.hjorring-teater.dk

www.bibliotekerne.hjoerring.dk

www.denmusiske.dk

www.hjoerring-revyen.dk

www.hjoerring-sommerspil.dk

www.boerglumkloster.dk

www.goegsigs-pakhus.dk

www.haandvaerkernes-hus.dk

www.vhm.dk

www.uhrenholdtsgaard.dk

www.soemandskirken.dk

www.hjoerring.dk 97


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Hjørring Byprofil 2013 by Michael Bermann - Issuu