Hjørring Byprofil 2013

Page 51

er en blanding af håndværk og butik. Der er et differentieret udbud af restauranter, og dertil kommer aktivitetscentre som Løkkenhallen og Action House. På Markedspladsen er der en legeplads, der også er åben for turisternes børn. De kan også her glæde sig over aktiviteterne i ”Løkken i børnehøjde”. I Løkken er der kulturelle tilbud som bibliotek og museer, kunst i Løkken Billedsamling og i det åbne rum. Der er flere koncerter i løbet af sommeren, og de to faste begivenheder – Løkken koncerten og Antikmessen – trækker mange mennesker til byen. Stranden er naturligvis det store trækplaster, men også bymiljøet, byens historie og atmosfære giver moderne turister noget med hjem. Og Løkken har en lang tradition for at tage godt imod sine gæster. Stranden I reklamer fra Løkken præsenteres stranden som Danmarks bedste badestrand. Der er noget om snakken, for den er bred og har fint hvidt sand, og i sommertiden gøres den hyppigt ren. Man kan bade uden at frygte stærk strøm eller farlige huller. Men stranden er også på anden vis en oplevelse. Her finder man stadig en del af de bunkers, der vidner om 2. verdenskrig, og ungerne elsker at kravle rundt i dem. Endvidere står 485 hvide badehuse sommeren igennem i snorlige rækker på Løkkens fine strand. De har en 100-årig tradition bag sig, og her udfolder der sig både om dagen og om aftenen et helt særligt (familie)liv, der bare skal opleves. Stranden er også en legeplads for børn og unge. Hver onsdag har der siden 1930’erne været afholdt sandkonkurrencer for børnene. Et utal af skulpturer er gennem tiderne blevet skabt her – og vasket bort igen af havet. Også konkurrencer i beach-volley kan man opleve.

På stranden kan man opleve bådepladsen med de sidste rester af kystfiskeriet, eller man kan nyde en tur ud på molen, hvorfra der også kan fiskes med snøre. Vil man vide mere om kystfiskeriet fra åben strand, kan man besøge kystfiskerimuseet i det tidligere redningshus. Her er der fri adgang til udstillingen med den gamle kystbåd Bent II. På Sdr. Strandvej kan man se mindesmærket for de 3 fiskere, der omkom, da redningsbåden kæntrede i 1929. Her er også faresignalstationen, der fortæller om fiskernes hårde liv. Restauranter – byliv – natteliv I Løkken er der kun to årstider, vinteren og sæsonen, og selv om turistsæsonen er blevet længere, og der hele året er mange mennesker i byen hver weekend, så er der stor forskel på sæson og vinter. Sæsonen strækker sig over nogle måneder om sommeren, og her vrimler det med mennesker. Man kan opleve en næsten sydlandsk basarstemning, men man kan også søge roen mellem de gamle huse og på byens mange stier, og man kan gå på opdagelse mellem skulpturer og byens finurligheder. Trænger man til mad og drikke, er der masser af spisesteder, og man kan få (næsten) alt lige fra en fastfood til en gourmetmiddag. Løkkens gæster kan vælge mellem både udenlandske og almindelige danske retter, og har man lyst, kan man drikke den lokale øl med de spændende navne. Som historien har vist, har turiststrømmen gennem tiden ændret sig. I nogle år har de rige præget byen, i nogle år har unge præget byens natteliv på diskoteker og restauranter med sene lukketider, og i de senere år er det især familier med børn, der fylder i billedet af sommerens Løkken. Men uanset hvad fremtiden bringer, så vil Løkken nok forblive en af Danmarks mest foretrukne feriebyer.

Sømærket, Løkkens vartegn

51


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.