Hjørring Kommune i historisk perspektiv Af Helle Thrane, Historisk Arkiv, Vendsyssel Historiske Museum, museumsinspektør Per Lysdahl og museumsdirektør Mogens Thøgersen
Det 3.000 år gamle bronzesværd fra Femhøje i Hjørring
Omkring år 10.000 f.Kr. De første mennesker kommer til egnen efter istiden. Det er rensdyrjægere, hvis efterladenskaber af flint er fundet flere steder i kommunen, bl.a. ved Nørre Lyngby og Bjergby.
Omkring 1150 Navnet Hjørring dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under Svend Grathe.
Omkring år 5.000 f.Kr. Ved bredden af en lagune ved Vendsyssels daværende nordkyst ud for Dvergetved ved Tolne har stenalderjægere jagt- og fiskepladser. På en af disse pladser er udgravet rester af Vendsyssels ældste båd – en udhulet træstamme.
1100-årene ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i Knytlinge Saga, der nedskrives omkring 1280.
Omkring år 4000 f.Kr. Landbruget kommer til Danmark – og dermed til Vendsyssel, hvilket mange arkæologiske fund fra de efterfølgende to tusind år viser. Et markant minde fra den tid – bondestenalderen – er stendyssen i Tornby, der er den nordligste bevarede stendysse i Danmark.
1243 Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder.
Omkring år 1300 f.Kr. Bronzealderbønderne rejser talrige gravhøje, der ofte placeres højt og markant i terrænet – det gælder således ”Ellevehøje” ved Mosbjerg. Vejnavnet Femhøje i Hjørring vidner om, at der her engang har været fem høje. Den sidste blev udgravet i 1938; stensætningerne fra de tre grave i højen kan ses på stedet, og et bronzesværd fra en af gravene er udstillet på Vendsyssel Historiske Museum.
1253/54 Vrejlev Kloster nævnes første gang, men er sandsynligvis ældre. Klostret er et nonnekloster af præmonstratenserordenen.
Omkring Kristi fødsel Der sker en omfattende bosætning i området, hvilket fund af mange bopladser og grave viser. Enkelte stenbyggede gravkamre er bevaret i grønne områder, bl.a. otte grave på plænen syd for kapellet på Hjørring Kirkegård.
1343 Der afholdes ofte sysselting i Hjørring; som f.eks. i dette år, hvor bl.a. flere gejstlige, to riddere og 19 adelsmænd er til stede som vidner.
1050-1536 Middelalderen igennem bygges flere kirker i Vendsyssel; de ældste af træ (rester fundet under den nuværende Sct. Olai Kirke i Hjørring), senere af kvadersten (bl.a. Mosbjerg og Tornby Kirke) og de yngste af munkesten (bl.a. Asdal og Lendum Kirke). 1060 Der oprettes tre nye stifter i Nørrejylland med residens i Århus, i Viborg og i Børglum. Indtil da holdt biskoppen formentlig til i Hjørring. 1086 Kong Knud, der senere får tilnavnet ”den Hellige”, flygter fra kongsgården i Børglum, gennem Jylland til Odense, hvor han bliver dræbt i Sct. Albani Kirke. 138
1100-årene Præmonstratenserordenen etablerer sig på Børglum og bliver ordenens hovedsæde for dens klostre i Danmark, Norge og Sverige.
1299 Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligt haft store besiddelser i byen, hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog” omkring 1231.
1300- og 1400-årene Et stort byggeri af herregårde påbegyndes i området, bl.a. Tidemandsholm øst for Tårs, Baggesvogn nordvest for Sindal, Skårupgård ved Tolne og Odden ved Mygdal. 1469 Den første kendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina. 1519 Stygge Krumpen bliver biskop af Børglum og er det indtil reformationen i 1536, hvor han, som landets øvrige biskopper, bliver fængslet af Christian 3. 1548 Hjørring bliver igen bispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode (til 1554) får sæde i Hjørring.