Norisol A/S Norisol A/S er en mulitidisciplinvirksomhed med kernekompetencer inden for ISO-fagene isolering, stillads og overfladebehandling, endvidere asbestsanering, skibsaptering og skibsindretning samt facadeentrepriser. Norisol A/S har afdelinger i en lang række byer i Danmark, Norge og Sverige og en samlet medar-bejderstab på omkring 1.200. Afdelingerne i Frederikshavn og Aalborg beskæftiger godt 100 medarbejdere, hvoraf ca. 1/3 løser opgaver på vore værksteder, resten arbejder med montage af egne og kunders materialer i hele verden. Vi forarbejder selv tyndplade til beklædning af isolering samt til facadeløsninger mv., og på vores træværksted designer og producerer vi special-
møbler, skranker, diske og andet inventar til skibe, platforme, kontorer og forretninger. Møblerne produceres i tæt samarbejde med den enkelte kunde og på basis af kendte standarder. I Frederikshavn arbejder vi sammen med havnens øvrige maritime virksomheder, lige som vi løser opgaver for rederier og værfter i hele verden, når det gælder indretning og aptering af skibe i forbindelse med nybygning eller reparation. Vi arbejder således på fiskeskibe, containerskibe, krydstogtskibe samt skibe og platforme til hele offshore-industrien. Norisol A/S er kendt og velanskrevet som en fleksibel og seriøs samarbejdspartner. Vi har fokus på at aflevere alle vore opgaver til den aftalte tid og i den aftalte kvalitet.
NORISOL A/S · Langerak 85 · DK-9900 Frederikshavn · Tel. +45 7011 7744 · Fax +45 9842 9117 · www.norisol.com · info@norisol.dk
214