Ind & Se - Dit Medarbejderblad | Nummer 26 / Februar 2018 | DSB



VIND!

Nr. 26 • Februar 2018

Se hvordan på side 24

#VORESDS

B

Digital Labs:

HURTIGT FRA IDÉ TIL HANDLING side 12

Jan blev klemt fast under tung maskine Jan Jensens arbejdsulykke var en af de mest alvorlige sidste år. Med hjælp fra chef og kolleger er han nu tilbage på job. side 18

Jobskifte:

»JEG KAN GODT LIDE AT UDFORDRE MIG SELV« side 23

ROS TIL BENTE:

» Det falder mig meget naturligt at hjælpe« side 17

»Hvis vi sætter køretiden op, er der plads til færre tog på skinnerne« Underdirektør i Driftscentre Stig Friisbæk svarer på spørgsmål om punktlighed. side 8

indhold • Nr. 26 • Januar 2018

side På værkstedet........................................ 3 På stationen........................................... 4 I toget..................................................... 5 På sporet og på tværs............................ 6 FOTO: SØREN RØNHOLT

MTAPV: Her skal DSB blive bedre........... 7 Medarbejderne spørger: Underdirektør i Driftscentre Stig Friis­ bæk..................................................8-10

Punktligheden kom i mål DSB sluttede et udfordret 2017 af med en høj punktlighed i december. Dermed levede vi op til kontraktmålet for året. Samtidig nåede vi også vores økonomiske målsætning for 2017. Det er flot, og det har vi god grund til at være stolte over.

December bød på andre gode nyheder. Vi fik at vide, at DSB beholder S-tog, og at DSB er tiltænkt en central rolle i udviklingen af nye S-tog, som måske skal være førerløse.

Debatten............................................. .11 Fokus på: Digital Labs......................12-15 Ris & ros..........................................16-17 Når uheldet er ude...........................18-21 Navne .............................................22-23 #voresdsb............................................ 24

Vi fik også tildelt nyt sikkerhedscertifikat – det, der populært kaldes DSB’s kørekort. Det er noget, vi har arbejdet hårdt på. Og noget, som de fleste i DSB har været involveret i på den ene eller anden måde. Derfor blev det gode resultat fejret med kage i kantinerne og andre steder i første uge af januar.

I de kommende år bliver DSB udfordret endnu mere på øget konkurrence og indtjening. Vi har allerede måttet afgive regionaltrafikken i Nordjylland og Grenå-Odder-banen. Og i 2017 meddelte Transportministeriet, at DSB mister yderligere trafik med det udvidede Midt-Vest-udbud og sandsynligvis også hen over Øresund, selvom DSB har frarådet dette. Dertil ser vi igen ind i et år med omfattende sporarbejde, som vil påvirke passagerindtægterne.

Udfordringerne på konkurrence og indtjening betyder, at det er nødvendigt for os løbende at tilpasse omkostningerne. Derfor indledte vi 2018 med at spare i administrationen og desværre sige farvel til mange dygtige kolleger.

I dette ind&se sætter vi fokus på punktlighed, arbejdsulykker og arbejdet i Digital Labs, som er DSB’s laboratorium for udvikling af innovative løsninger. God læselyst.

Flemming Jensen administrerende direktør

2

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

Udgiver: DSB Redaktion: Maria Schouboe Sloth (red.) og Natalie Christina Khayat. Forsidefoto: Stationsbetjent Jan Jensen fotograferet af Kåre Viemose.

Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lars Winge Design & produktion: Datagraf Communications Mail: redaktionen@dsb.dk Distribution: Distribution Plus Web: dsb.dk/indogse

3

på værkstedet

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

2 nye

rangertraktorer

Lyddæmper på IC4-døre Værkstedet implementerer i øjeblikket lyddæmpere på IC4-togsættenes døre. Både kunder og det kørende personale har længe ønsket, at lydgiveren for dørlukning på IC4 bliver lyddæmpet, da den giver en for høj lyd til gene for især togføreren. Med ændringen sænkes lydniveauet fra 86 dB til 73 dB, som lever op til de tekniske EU-krav.

GEAR SKAL I BEVÆGELSE

også kaldet köffer, har værkstedet i Sonnesgade nu modtaget. De to nye köffer udleder ikke dieselpartikler og sikrer dermed et bedre arbejdsmiljø. Köfferne er af mærket ZEPHIR, der kører på batteri, og de kan køre på både skinner og vej. Den ene skal bruges til at skubbe og trække togsæt på værkstederne i Aarhus. Søsteren skal til Sjælland. Se mere på zephir.eu/en/project/linecrab-evo/

IC4-programmet er afsluttet godt IC4-programmet blev afsluttet i slutningen af 2017.

Siden DSB overtog ansvaret for at færdigbygge IC4togene tilbage i 2009, har IC4-programmet knoklet for at udvikle og færdigbygge IC4-toget. Alle punkterne i udviklingsplanen er nu blevet afsluttet, hvilket betyder, at toget nu indgår i en almindelig vedligeholdelsesdrift.

Gear, der står længe på lager, skal motioneres. Hjulværkstedet i Aarhus har derfor sammen med truckpersonalet på lageret aftalt en metode til at sikre, at det sker. Den ramme, hjulsættene med gear sidder på, når de står på lager, sættes oven på en ramme med et drivhjul, der kan rotere hjulsættet. Gearet motioneres, når hjulet drejer. Motioneringsrammen står kun fremme, når den er i brug.

DSB-MODULER TIL EFTERUDDANNELSE DSB Vedligehold samarbejder med EUC Lillebælt i Fredericia om efteruddannelse til håndværkerne. På kurserne kan eleverne lave praktiske øvelser på rigtige DSB-moduler. Sidste skud på stammen er en IC2 motorvognskasse, som netop er blevet leveret til uddannelsen, se fotoet. Derudover kan de arbejde på en ER- og MF-dør mock-up, et MG motormodul, et MF motormodul til motortest og elektronikøvelser og på et toiletmodul til fejlsøgning på vand, luft og el med computerstyring. Alt sammen udlånt af DSB Vedligehold.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

3

på stationen

Nye tider i lufthavnen I DSB’s område i Københavns Lufthavn er alle billetautomater nu flyttet ind til væggen for at sikre et bedre køflow, og der er nu 18 billetautomater mod tidligere kun 10. Det betjente salg lukkede salgsskranken i oktober, og salgsmedarbejderne i lufthavnen betjener nu udelukkende kunderne ved billet- og Rejsekortautomaterne og med hjælp til DSB appen. Åbningstiderne er udvidet, så medarbejderne nu er til stede helt frem til kl. 23 på hverdage mod tidligere 20.30.

To butikker lukket DSB’s 7-Eleven-butikker i Kalundborg og Nivå lukkede ved årsskiftet, da kundegrundlaget ikke var stort nok til at holde dem kørende.

Medarbejderne blev fritstillet lidt efter sidste åbningsdag 31. december 2017, medmindre der skulle opstå mulighed for job i andre butikker.

På billedet ses Nivå Station.

36

informationsskærme på Kystbanen er blevet fornyet, og i løbet af 2018 følger yderligere ca.

40 skærme.

Perronmanager Bettina Brosbøl Pedersen observerede afgangsprocessen på Østerport i januar.

»Kom i god tid«

TOG TIL TIDEN FRA ØSTERPORT Ledere og perronmanagere var i januar ude at observere afgangsprocessen i Esbjerg, Fredericia, Aarhus, Østerport og København H. Det gjaldt processen fra klargøring over signalgivning til afgang fra perronen, og i kommandoposterne holdt de øje med, om de satte signal til tiden. Resultaterne bruges til at se, hvad der fungerer godt, og hvad der kan gøres anderledes, både i planen og i afviklingen af trafikken. Lignende observationer fra efteråret 2017 har medført en markant stigning i afgangspunktligheden.

4

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

»Dørene lukker nemlig 30 sekunder før afgang.« Det er et af budskaberne i en kampagne, som Banedanmark og DSB sammen kørte i slutningen af januar og starten af februar, med det formål at få togene af sted til tiden. Kampagnens øvrige budskaber, fx »Brug ikke mobilen, mens du stiger af og på toget« og »Hold afstand til togkanten, når toget kører til og fra«, havde både punktlighed og sikkerhed for øje.

3

i toget

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

Medarbejdere fra NJ kører frit med DSB

UDEN VAND AT DRIKKE DUER HELTEN IKKE

DSB tilbyder fribefordring til ansatte i Nordjyske Jernbaner (NJ) på alle DSB’s strækninger i Danmark.

Frikort, som er udstedt af NJ, kan derfor benyttes som rejsehjemmel i DSB’s tog.

Ordningen svarer til det, som gælder for ansatte i Arriva.

50 TOG­­ FØRERE … flyttede den 7. januar tjenestested til Fredericia i forbindelse med depotoptimeringen. Alle flyttede til Fredericia efter eget ønske, og alle fysiske rammer var på plads til tiden. Skrivestuen er blevet flyttet til større og lysere lokaler, og der er skabe og elskabe til alle.

2,3 MIO.

Fra slutningen af februar kan kunderne købe noget at drikke i alle IC3tog og IR4-tog. DSB har installeret vandautomater, hvor man kan købe kildevand og et udvalg af sodavand, og man kan betale med Dankort, Visa, Visa Elektron og Mastercard.

danskere har nu et Rejsekort, de jævnligt benytter. Rejsekortet kan bruges i tog (inkl. metro, lokalbaner og regionstog) og busser i hele landet på nær Bornholm. Rejsekort.dk.

Togpersonalet må hjælpe med bagage Togpersonalet må gerne hjælpe med at løfte fx bagage ind og ud af toget. Togdrift har spurgt DSB’s forsikringsselskab, da mange medarbejdere tror, at de ikke vil få anerkendt en eventuel arbejdsskade, og forsikringen ikke vil dække. Ifølge forsikringsselskabet må togpersonalet gerne hjælpe med fx kufferter og barnevogne, så længe det er en del af det normale arbejde, de har tid og føler sig i stand til det, bagagen ikke er særlig tung eller uhåndterlig, og at det kan gøres forsvarligt. Kunderne kan dog ikke kræve af personalet, at de hjælper.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

5

på sporet

Nyt om trafikken på Facebook:

DSB Din Trafik

2018 i gang med god punktlighed DSB åbnede 2018 med at komme over målene på både operatørpunktlighed og kundepunktlighed både for F&R- og S-tog. Læs meget mere om punktlighed på side 8 til 10, hvor underdirektør for driftscentrene Stig Friisbæk svarer på medarbejdernes spørgsmål om punktlighed.

Vi skal vælge arbejdsmiljørepræsentanter Fra den 15. februar til den 11. marts er der valg til arbejdsmiljøorganisationen i DSB’s enheder. Man kunne stille op fra 10. til 31. januar. Er der kun én kandidat, er vedkommende automatisk valgt. Den 1. marts offentliggøres de valgte repræsentanter, som træder til den 1. april. Som arbejdsmiljørepræsentant får man medindflydelse på hverdagens fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

6

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

Så mange gange om måneden benytter danskerne Rejseplanen. Rejseplanens app er downloadet 3,5 millioner gange til danskernes mobiltelefoner, og mange bruger Rejseplanen til også undervejs at følge rejsen, fx se, hvornår man er fremme. Nordjyderne vil i løbet af 2018 også kunne bruge Rejseplanen til at planlægge den videre rejse med taxa, flextrafik eller den private samkørselsordning GoMore.

Sporarbejder Husk! Overblik over sporarbejder på abc. Søg BOS.

3

på tværs

DSB lancerede i februar Facebooksiden DSB Din Trafik, som informerer sidens følgere om planlagt sporarbejde og pludseligt opståede ændringer – og svarer på spørgsmål om trafikken. Ud over DSB Din Trafik har DSB også Facebook-siden DSB med tilbud, historier og nyheder fra DSB’s verden.

35 MIO.

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

Takst Vest gør det nemmere for kunderne DSB og øvrige trafikselskaber ensretter og forenkler priser og billetter i Jylland og på Fyn fra 18. marts: • 7 ud af 10 DSB-kunder vil opleve prisfald eller -stigninger på højst 2 kr.

• Rejsekort bliver samme pris eller billigere end standardbilletter.

• DSB udfaser:

– Erhvervskort til rejser på tværs af trafikselskabsgrænser i Vest.

– 10-turskort i Vest og på Sjælland. Kortet opretholdes i landsdelstrafikken.

– Grupperabat på Rejsekort i Vest og Øst/Vest, billigdage (pensionister og unge) og DSB Ung Kort.

Læs mere på abc og dsb.dk.

100 stillinger i administrationen blev nedlagt ved udgangen af januar. Det svarer til cirka 7 procent. Besparelserne var en følge af faldende indtægter og visionen om, at DSB fra 2030 kan klare sig uden kontraktbetaling. De ca. 100 stillinger omfattede både ledere og medarbejdere i administrationen og både overenskomstansatte og tjenestemænd. Der blev tilbudt frivillige fratrædelser lig tilbuddet ved ændring af depotstrukturen for togførere.

Læs mere på abc.

Tekst: Helene Gram Rabell

MTAPV Her skal DSB blive bedre Der bliver stillet skarpt på følgende områder i de centrale MTAPV-handleplaner.

Lokale handleplaner

Vold og trusler

Stress De nuværende aktiviteter fortsætter, bl.a. workshops for ledere i stresshåndtering. Desuden lancerer HR i foråret et nyt forebyggelsesværktøj, Howdy, som skal fange stress i opløbet.

It-redskaber og support Driftsportalen er kommet til, og systemerne på iPads og iPhones for kørende personale er forbedret og stabiliseret.

Men it-redskaberne skal yderligere optimeres i 2018, bl.a. med indkøb og udrulning af nye pc’er og printere.

DSB har i et par år arbejdet med håndtering af vold og trusler. Desuden har 30 procent af dem, der har besvaret seneste MTAPV, angivet, at de har været udsat for truende adfærd, og 4 procent, at de har oplevet fysisk vold i forbindelse med deres arbejde. Derfor kommer der nu en MTAPV- handleplan, der implementerer nye retningslinjer og instrukser på området, som den enkelte enhed selv er med til at udarbejde.

Desuden bliver der udarbejdet dialog- og undervisningsmateriale til lederne.

Stærk ledelseskæde

De lokale MTAPV-handleplaner rundtomkring i DSB kan også løbe to år frem. I 2018 kommer der en MTAPVundersøgelse, men der bliver ikke lavet nye handleplaner på den baggrund før i 2019.

Siden programmet Ledelse på DSBsk, nu Køreplan for ledelse, blev søsat i 2014, er vurderingen af nærmeste leder i MTAPV’en steget markant. Fra 2014 til 2017 er vurderingen af nærmeste leder gået 7 procentpoint frem, mens vurderingen af nærmeste leder som personaleleder er gået 9 procentpoint frem.

I 2018 gælder indsatsen derfor næste niveau med nærmeste leders leder og direktørkredsen. Her fortsætter nuværende aktiviteter, bl.a. styrkelse af kaskadekommunikationen, udbygning af det digitale lederunivers og målrettede lederkurser.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

7

3

Medarbejdere i DSB får i hvert nummer af ind&se mulighed for at stille spørgsmål til en central person i og omkring DSB. Spørgsmålene kommer ind via abc og redaktionen@dsb.dk. Spørgsmålene kan være forkortet af redaktionen.

Vi løfter sløret for den næste hovedperson på abc.

MEDARBEJDERNE DSB kom i mål med operatørpunktligheden i 2017 efter et dårligt resultat i 2016. Hvordan sikrer vi punktligheden i 2018? Underdirektør i Driftscentre Stig Friisbæk svarer her på medar­ bejdernes spørgsmål om punktlighed.

Vi lukker dørene før tid

Spørgsmål fra Simon Bønløkke, projektleder

I vores afgangsproces er det defineret, at vi skal lukke dørene, 30 sekunder før toget skal køre. Men det er nok kundernes opfattelse, at de kan stige på indtil sidste sekund. Vil det give mening, at vi havde to tider: en publikumstid og en tjenestekøreplanstid?

Svar: Tak for dit spørgsmål, Simon.

Det bedste for kunderne er, at vi kører til tiden. Samlet set skal vi køre togene så punktligt som muligt. Vi lukker alle døre på nær én 30 sekunder før afgangstid, når der er togfører med. Det skal kunderne selvfølgelig vide, og derfor kører der også en adfærdskampagne med netop dette budskab fra uge 4 i år.

Længere rejsetid eller dårlig punktlighed?

Spørgsmål fra Jesper Plesner Jønsson, lokomotivinstruktør

For mig giver det intuitivt mening, at det er lettere at holde en høj punktlighed, jo bedre køretid der er i køreplanerne. Er der nogle analyser, der afdækker, om kunderne sætter punktlighed højest, eller om fem minutters kortere planlagt køretid vægter mere for dem? Er der eventuelt andre forhold, der gør, at man vælger en så stram køreplan?

Svar: Hej Jesper. For pendlere er det typisk vigtigst med en høj punktlighed. For folk, der rejser langt, særligt forretningsrejsende,

8

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

er rejsetiden typisk vigtigst, og dermed er det et konkurrenceparameter for DSB. Trecifrede millionbeløb til forbedring af infrastruktur til rejsetidsforbedringer på ganske få minutter er et udtryk for, at rejsetid er meget vigtigt.

I vores trafikkontrakt med staten er der defineret både rejsetider og betjeningsgrad af stationerne.

Hvis vi sætter køretiden op, vil der være plads til færre tog på skinnerne, så det er et komplekst stykke arbejde at udarbejde køreplan.

Vi udarbejder en køreplan, vi selv

SPØRGER

Underdirektør i Driftscentre Stig Friisbæk:

»Kunderne skal have flere punktlige tog«

Tekst: Tania Leiton • Fotos: Nicolai Perjesi

Punktligheden tilbage på sporet Alle i DSB’s værdikæde yder en indsats, når punktligheden skal løftes. Der venter udfordringer i løbet af året, ikke mindst når årets store sporarbejder starter. Derfor er indsatserne fokuseret på: • Bedre fakta til at kunne udarbejde mere robuste grundplaner, for eksempel justering af køretid og færre koblinger. Feedbacken fra medarbejderne i driften er og har været et vigtigt element.

• Bedre kvalitet af tog med færre fejl har gjort, at togmateriellet har kørt bedre i løbet af 2017.

• Mere fokus på at få flere tog punktligt af sted fra startstationer.

tror på. Den nye køreplan for fjernbanen for 2018 er startet rigtigt flot.

På den første måned har vi løftet kundepunktligheden fra ca. 78 procent til 88 procent. Det er en kæmpestigning på hele 10 procentpoint!

• Grundig og mere robust trafikplanlægning ved sporarbejder.

• Bedre struktur på afvikling af driftsforstyrrelser, fx mere klare nødplaner og processer.

• Mere fokus i forhold til løvfald i Østjylland i dette efterår.

»Kysten«: stram køreplan, krydsninger i Helsingør og dieseltog ved Østerport Tre spørgsmål fra Dennis Nielsen, lokomotivfører F&R

Punktligheden på Kystbanen er udfordret, blandt andet på grund af for stramme køreplaner – særligt på 13xx- og 14xx-togene. Når man kan se, at punktligheden falder, jo strammere køreplanerne bliver, hvorfor bliver man så ved med at gøre det, fx nu til køreplanen for 2018, K18?

Svar: Køreplanen K18 er ikke strammet. I K18 har vi skåret ét minut, fra fem til fire minutter, af opholdstiden på København H for de nordgående tog. Vi gjorde det for at kunne ankomme ét minut tidligere til Helsingør og dermed mildne den skarpe krydsning, som nu i K18 er to minutter fra ankomst til afgang. Køretiden København-Nivå og omvendt er ét minut længere i både K17 og K18, i forhold til før DSB overtog Kystbanen. Til gengæld forkortede vi så køreturen tilsvarende mellem Nivå og Helsingør og omvendt.

I 2017 havde vi masser af forsinkelser, fordi togene skal krydse tværs over banen, samtidig med at togene afgår og ankommer inden for få minutter af hinanden. Hvorfor holder man fast i det koncept i K18?

Svar: Grænsekontrollen i Hyllie ved Malmø bevirker, at vi er nødt til at køre tidligere fra Helsingør, end vi gjorde i K15. Det har givet den skarpe krydsning i Helsingør, som vi i K18 har fået trukket så meget fra hinanden, at der er to minutter fra ankomst til afgang. I K17 havde vi også ID-kontrollen i CPH, der skulle tages hensyn til.

Mange kystbanetog bliver forsinket, fordi de sjællandske regionaltog konstant bliver sendt ud foran dem på strækningen Østerport-København H og omvendt. Kunne man ikke »vende« nogle af disse på hovedbanen?

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

9

F&R

92,0

94,4

74,0

79,4

2016

2017

2016

2017

OPERATØRPUNKTLIGHED

KUNDEPUNKTLIGHED

F&R DE FØRSTE FIRE UGER AF KØREPLANEN

94,4

88,3

96,3

78,8

Svar: Vi har en del kunder, som ikke ønsker et ekstra togskift på hovedbanen, særligt har vi mange til og fra Nørreport. Hvis vi skulle vende regionaltogene på København H, ville vi optage mere sporkapacitet end ved at lade toget køre videre. Det ville betyde, at vi så skulle køre færre tog til og fra København H. Derfor er planen skruet sammen, som den er.

Spænder vi ben for os selv?

Spørgsmål fra Jesper Guldbrandsen, togfører

2017

2018

OPERATØRPUNKTLIGHED

2017

2018

KUNDEPUNKTLIGHED

K17’S FØRSTE FIRE UGER (11. DECEMBER 2016 – 8. JANUAR 2017) K18’S FØRSTE FIRE UGER (10. DECEMBER 2017 – 7. JANUAR 2018)

S-TOG

91,8

98,6

91,8

92,6

2016

2017

2016

2017

OPERATØRPUNKTLIGHED

KUNDEPUNKTLIGHED

Mål operatør- og kundepunktlighed: F&R: 2016: 93,8 og 81,8 – 2017: 93,9 og 82,4 og 2018: 94,1 og 82,9 S-tog: Ens i 2016, 2017 og 2018, nemlig 97,5 og 92,3.

10

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

Jeg oplever, at vi på nogle strækninger har så stram en køreplan, at den er tæt på umulig at overholde, hvis bare det mindste går galt. Er vi ikke selv med til at spænde ben for at komme i mål med vores punktlighed?

Hvorfor hæver vi ikke bare køretiden med et par minutter? Hvis alle tog fik lidt mere tid at køre efter, så burde pladsen være den samme for alle tog.

Svar: Når vi laver køreplanen, skal vi prioritere mellem robusthed og de køretider, som kan opnås. Vi har både fokus på rejsetid og pålidelighed i køreplanlægningen, og jeg mener ikke, at vores køreplaner er så stramme. Vi tror på dem. Vi følger grundigt op, hver gang en ny køreplan sættes i gang, så hvis den virkelig er for stram, kan vi rette relativt hurtigt ind.

Vi kan ikke ublu lægge mere køretid ind. Det vil påvirke vores kon-

kurrencedygtighed negativt. Derudover vil der ikke være plads til det antal tog, vi skal køre ifølge vores trafikkontrakt, hvis vi lægger ekstra køretid ind. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har konkrete eksempler, så følger jeg gerne op på det.

Bedre trafikinformation?

Spørgsmål fra Søren Damm, kommunikationspartner

Min oplevelse ved snak med pendlere og ved kundetilbagemeldinger er, at pålideligheden, fx i form af trafikinformation, man kan stole på, vægter højere end punktlighed. Når nu vi har et acceptabelt niveau af punktlighed, bør vi så sætte pålideligheden højere på agendaen?

Svar: Hej Søren. Det er rigtigt, at vi har en operatørpunktlighed for 2017, som ligger flot over mål. Men kundens oplevelse af punktlighed måles på kundepunktligheden, for vi skaber værdi for vores kunder, når de oplever, at de kan stole på toget. Vi er endnu ikke helt i mål på den del. Så selvom vi fik point hjem for en flot operatørpunktlighed, må vi ikke hvile på laurbærrene. Vi skal stadig være sultne efter at forbedre os, ikke mindst på kundepunktligheden og – som du nævner – trafikinformation. Det er eneste vej frem til, at kunderne kan genvinde tilliden til os.

Sig din mening!

3

debatten

Går du og brænder inde med et synspunkt eller et spørgsmål, så skriv til redaktionen@dsb.dk, eller ring til redaktør Maria Schouboe Sloth på 24 68 23 71. Så bringer vi dit indlæg her på siden med eventuelt svar. Indlæg kan være forkortet af redaktionen.

Deltatategn

Kig op fra skærmen

i deb på abc

En morgen i januar besøgte lokomotivfører Stig Bo Andersen Go’ morgen Danmark for at fortælle om og give smagsprøver på det gode højttalerudkald.

Farvel til Anders Egehus

Det er superarbejde, ven. Det er altid hyggeligt når du sidder bag ved styrepinden :-)

DSB’s driftsdirektør havde sidste arbejdsdag i DSB i december.

Rino Juel Hansen

Jeg tror kodeordene hér er; alt med måde. Så længe han ikke sidder og lirer vittigheder af 10 minutter i træk, så er der vist ikke nogen, der kan have noget imod en kæk udmelding i ny og næ.

Regitse Randløv

God vind fremover Anders og tak for din tid i DSB Kim Bressendorff

Altid hyggeligt at høre dine udkald, det letter morgenstemningen ;))

Tak for et godt samarbejde i OSU og for dit tillidsskabende lederskab af DSB Drift!

Tina Hauxner (Kh)

Jesper Ringe Rodian

Min oplevelse er, at kunderne foretrækker den mere personlige stemme, fremfor den automatiske stemme. Bare det, at man kan høre, at der er et levende menneske bag, og der er smil i stemmen, hjælper på humøret hos passagererne, hvis der er forsinkelser eller andre forstyrrelser.

Rosa Oschlak

DSB melder sig ind i Dansk Industri DSB’s bestyrelse har godkendt en indmeldelse af DSB i Dansk Industri (DI).

Det betyder, at størstedelen af medarbejderne i DSB SOV bliver omfattet af nye overenskomster fra 1. april 2018.

Det kan virke mærkeligt, at en selvstændig offentlig virksomhed melder sig ind i en forening, der yder partistøtte til et parti, der på deres partiprogram har oplistet, at partiet arbejder for at afvikle offentlige virksomheder og sende det ud til private aktører.

Søren Westendahl

Et parameter som vi scorer lavt på i MTA er »Sammenhæng mellem arbejde og fritid«. Det, håber jeg, DSB husker, når der skal forhandles lokalaftaler.

Jimmi Schjødt Hansen

Det er korrekt, at DI i nogle sammenhænge yder støtte til en række kampagner og projekter, inklusive økonomisk bidrag til en række politiske partier. Det er muligt at tilkendegive, at man vil være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt. Den mulighed har vi udnyttet, da vi ikke som virksomhed ønsker at støtte enkelte politiske partier.

Flemming Jensen

Bo Jensen

Vi kommer til at mærke hans fravær Illustration: Lars Andersen

Jeg er åbenbart den eneste, der mener, at højttaleranlægget er forbeholdt relevant passagerinformation og ikke ligegyldigt bla bla fra en lokomotivfører, der føler sig lidt som en entertainer. Når folk har taget hovedtelefonerne af et par gange, fordi de har troet, at der kom vigtig info, så giver de op, og beholder dem på.

Ali Bellaoui

Pøj pøj, og giv den fortsat gas!

Charlotte Grøntved

Held og lykke Anders. Det har været en fornøjelse.

Leif Fabrin

Flest kommentarer 10.11.-11.1.

• Ministeren mødte pendlerne – 26 • DSB SOV melder sig ind i Dansk Industri – 16 • Kig op fra skærmen – 13 • Farvel til Anders Egehus – 13 • Skiftende arbejdstider er et fælles gode – 12

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

11

Mobility Flux Forudser, hvor mange kunder der er i F&R-togene 90 dage frem i tiden. Kan bruges til at sælge flere billetter til tidspunkter, hvor der er god plads i togene.

På sigt kan det bruges i planlægning af køreplaner og materiel.

Revenue Optimizer

fokus på digital labs

Justerer automatisk priserne på Orangebilletter i forhold til kundernes betalingsvillighed, og hvordan de bevæger sig rundt.

Priserne justeres helt ned på time-intervaller. Dermed kan DSB sælge flere Orangebilletter til tidspunkter, som ellers ikke er så attraktive, og dermed både tjene flere penge og gøre kunderne glade.

Tekst: Maria Schouboe Sloth • Illustration: Kristian Eskild Jensen

Advisory tool Med dette værktøj får kollegerne, der kalder ud i højttalerne, præcis information om alternative rejseruter på pc-skærmen, som blot kan læses op.

Advisory tool er nemlig fyldt med data om, hvor kunderne skal hen.

12

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

HURTIGE IDEER HURTIGE LØSNINGER DSB’s digitale laboratorium, Digital Labs, udvikler ideer hurtigt og tester dem med det samme af på kunderne. Digital Labs arbejder sammen med bl.a. IT, Trafikinformation og Kommerciel og har siden sommeren 2016 født disse seks løsninger.

Pendler + Faste pendlere kan indtaste deres ugeplan i appen Pendler +. Ud fra planen får de trafikinformation før og under rejsen, hvis der opstår problemer. På sigt kan appen også informere om fx »husk, i dag er det julefrokostdag, så der er ekstra mange med toget«. Pendlertalsmændene tester som de første Pendler +.

DSB Bonus En enkel og brugervenlig app, hvor kunderne får en belønning, hver gang de køber kort eller billetter gennem fx DSB app eller DSB’s netbutik. Kunderne får point, som de kan bruge til at købe yderligere rejser, kaffe i 7-Eleven på stationerne eller til opgradering til fx DSB ’1 i toget.

Chatbot Leonora En digital rejseassistent målrettet de yngre kunder, fx gymnasieelever, som ofte har høretelefoner på. Hvis der er knas med driften, kan der poppe en besked op i deres Facebook-messenger, hvor Leonora guider kunderne fra A til B eller opfordrer til at spørge hende, hvis de er i tvivl.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

13

fokus på digital labs

Har du et problem?

Så kan det sikkert sagtens blive løst – og udfordret. DSB’s digitale laboratorium, Digital Labs, hjælper DSB med at udvikle kreative og hurtige løsninger med kunden i fokus.

Kundernes nye ven hedder Pendler +. Det er en app til pendlere, hvor de fx kan sætte deres ugerejseplan op og modtage information om deres rejse. På sigt kan appen også give beskeder som fx »Husk, det er julefrokostfredag, der bliver rift om pladserne«. Og en dag kan man måske snakke til Pendler +, som snakker tilbage.

Digital Labs har i samarbejde med Trafikinformation skabt Pendler +, og Digital Labs arbejder også sammen med andre dele af DSB om løsninger, som hurtigt testes af med kunderne og opdateres hele tiden. »Markedet for transport udvikler sig, og kundernes behov forandrer sig hele tiden. Vi tager tidligt kunderne med på råd, så vi hurtigt ved, om ideen skaber kundeværdi og løser et problem,« fortæller Steffen Pedersen, der er product owner hos Digital Labs. »Undervejs udfordrer vi, om vi løser det rette problem. Vi kan sagtens teste en idé og opdage, at vores hypotese ikke holdt. Der er og skal være plads til at fejle,«, fortæller Steffen Pedersens kollega ,Jacob Saugman, som også er product owner i Digital Labs.

Brud med traditionerne Digital Labs’ metoder gør op med en mere klassisk proces, hvor man starter med en kravspecifikation, venter på godkendelse og til slut udvikler eller køber it-løsningen. Den proces passer godt til nogle projekter, men på andre kan man bruge en mere innovativ proces med tidlige prototyper, som man tester på kunderne og opdaterer, til man ender med en digital løsning, fortæller Jacob Saugman. »Fra vi har identificeret et problem, skal vi altid have en første version klar til at teste på kunderne inden for et halvt år.

Derfor begynder vi altid småt i stedet for 14

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

at gå efter at bygge hele »jetjageren« med det samme.« Tænk stort, start småt Et eksempel er løsningen Mobility Flux, der forudser, hvor mange kunder der vil være i et bestemt tog 90 dage frem i tiden. Det kan fx bruges til at bestemme prisen på billetter, så de mindst eftertragtede billetter sælges til laveste pris og omvendt. »Vi kan fodre systemet med rigtig mange data, men i første omgang valgte vi kun tre kategorier for antal personer i toget: høj, medium og lav. Det gjorde vi for at komme hurtigt i gang med at bruge løsningen og vise værdien,« fortæller Steffen Pedersen.

Værdien viste sig hurtigt, fordi systemet kunne bruges til at udvikle løsningen Revenue Optimizer, som styrer salget af Orangebilletter. Med prognoserne om antal kunder kan man forudse, hvor mange Orangebilletter der skal være på hylderne, og hvad de skal koste. »Det hjælper til at optimere priserne, så Orangebilletterne koster mere i myldretiden og mindre på de tidspunkter, der er knap så attraktive. Det øger indtjeningen, og investeringen tjente sig hjem på godt en måned,« fortæller Steffen Pedersen.

Løsninger udvikles på tværs Når de skal udvikle en løsning, arbejder Digital Labs altid sammen med relevante kolleger fra forretningen. »Det er et must. Vi bruger hinanden hele tiden, og gruppen tager beslutninger fra dag til dag,« siger Steffen Pedersen.

Morten Holt Petersen fra Kommerciel sidder normalt i Telegade, men er p.t. i Digital Labs flere dage om ugen. Han arbej-

der på en løsning, hvor DSB fx kan hjælpe kunder fra dør til dør ved at koble taxa, bil og tog sammen i en enkel løsning til planlægning, bestilling og betaling. »Det er helt anderledes at arbejde på denne måde, for du sidder med designeren og it-udvikleren ved siden af dig. Det fungerer rigtig godt,« fortæller Morten Holt Petersen.

Digital Labs bor i et tidligere butikslokale på Banegårdspladsen ved Københavns Hovedbanegård. Afdelingen har eksisteret siden september 2016 og består af 12 personer, som er en skøn blanding af kommercielle og tekniske product owners, udviklere og data scientists med afdelingschef Clarissa Eva Leon i spidsen. Læs mere om Digital Labs på http://labs.dsb.dk/

DSB træner innovation Afdelingen Digital Labs træner i øjeblikket 22 kolleger fra hele DSB i kreative udviklingsmetoder.

De 22 skal dernæst træne 200 kolleger fra hele DSB i, hvordan man tænker nye løsninger – altid med kunden i fokus.

Det hele blev skudt i gang den 6. februar. Læs mere på abc.

JANUAR 2018 • IND&SE •

15

3

ris&ros

Hver dag hører DSB fra hundredvis af kunder via telefon, mails og de sociale m ­ edier. Det bliver til mange spørgsmål og meget ros og ris. Se her, hvad kunderne har skrevet – og hvad kollegerne i Kundecentret svarede. Indlæg og svar kan være forkortet af redaktionen.

Tekst & foto: Natalie Christina Khayat

Nedtrykt af ny køreplan Hvor bliver man bare nedtrykt, når den nye køreplan udkommer. For gud ved hvilken gang er køretiden forlænget. For 10 år siden blev vi ’lovet’ 45 minutters køretid fra Næstved til København i 2008. Hurtigste tog i myldretiden var dengang 49 min. på strækningen. Med K18 tager samme tur 60 min.

Vel at mærke med opgraderede skinner i mellemtiden.

Det er ikke i orden.

Emilie Jensen Pendler dagligt mellem København og Glostrup

Jeg elsker, at jeg har tid til at læse lidt længere artikler og facebook-opslag. Jeg gemmer dem tit bevidst, til når jeg sidder i toget.

Togsæde vipper

Det bedste: Det værste:

Det sker ofte, at der ikke er siddepladser i myldretiden, og så er det bare irriteren­ de, når mit tog ikke kører, som det skal.

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

16

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

Mads Jørgensen @ MadsiDanmark Togsædet ved række/sæde 55-57 i vogn 11 i re-tog mod Esbjerg i dag gynger meget ..

Som i rigtig meget. Måske en feature? Måske ved at falde sammen?

Svar: Det lyder da rimelig irriterende. Jeg vil rigtig gerne følge op på sagen, så kan du uddybe, hvilken afgang der er tale om?

Mads Jørgensen: Det er re 3348. Er lige kørt fra Vejle. Er stået af (ikke pga sædet ).

Og tak for hurtigt svar.

Superstjerne efter personpåkørsel Jeg var i det tog, der i går kort efter Roskilde blev ramt af en personpåkørsel. Selv om det var voldsomt ubehageligt og ulykkeligt, må jeg bare sige, at jeres togfører var en absolut superstjerne! Han var så overskudsagtig, svarede på spørgsmål og var til stede for os passagerer, og både han og lokoføreren var virkelig gode til at informere! Selv om det må have været en temmelig rædselsfuld situation for begge at være i, håndterede de det simpelthen så professionelt!!

Svar: Det er dejligt at læse, at vores medarbejdere håndterede situationen professionelt og serviceminded. Jeg har sendt dit brev videre, så medarbejderne og deres ledere kan få din ros at se – jeg er overbevist om, at det vil glæde dem.

Svar: I køreplanen for 2018 har det været nødvendigt at foretage minutjusteringer på flere togsystemer på Sjælland. Det skyldes de store banearbejder ved Ringsted St. og ved Ny Ellebjerg St. • Dele af Ringsted St. kan ikke benyttes i forskellige perioder af 2018, hvilket igen medfører længere rejsetid gennem Ringsted St. • Alle tog til/fra København H. skal via Valby, da Ny Ellebjerg er lukket (for Fjern- og Regionaltog) for etablering af metro. Der vil derfor kun være én kørevej mellem Høje Taastrup og København.

Der bliver desværre ikke mindre sporarbejde de kommende år. Arbejdet er nødvendigt, og DSB forsøger altid, sammen med Banedanmark og øvrige, at planlægge et banearbejde på tidspunkter med færrest kunder, og det er desværre ikke altid muligt kun at udføre om natten eller i ydertimerne.

Tekst: Natalie Christina Khayat • Foto: Michael Bo Rasmussen Baghuset.

Kære DSB

En togfører, der giver tryghed Den 16. november rejste min gamle far fra Hjørring til Fredericia med toget. Han fik tjekket ind med sit rejsekort, men da han sad i toget opdagede han, at han havde fået stjålet sin pung. Heldigvis fik han hjælp af en meget sød DSB-medarbejder, der ringede til både bank, rejsekort og politi for ham. Hun udstedte desuden en billet til Gråsten og gav ham 50 kr., så han kunne komme med bussen videre. Min far er først lige begyndt at rejse ud igen, efter han mistede sin kone i september, men til trods for den uheldige tur, så er det alligevel mest den søde DSB-dame, han snakker om. Det er så rørende gjort af hende, og jeg håber, at hun kan få at vide, at hun har været en kæmpehjælp.

SKAL jeg printe Orangebilletten?

Jeg er nødt til lige at spørge for at få det helt klart. Skal man printe en Orangebillet ud, eller må jeg godt fremvise den på min telefon?

Den er ikke købt i app’en, men på jeres hjemmeside. På forhånd tak for svar.

Ditte Nielsen Svar: Du behøver ikke at printe den ud, du kan sagtens fremvise den på mobilen

Billigst hjem til mor Maria Dufour: Mn søn bor i Odense og læser på SDU. Han kan gå til universitetet, men har brug for at rejse hjem til Sjælland to gange ugentligt. Dvs. 4 ture over bæltet hver uge. Hvordan gøres det billigst? Han er 21 og studerende og har adresse i Odense.

Svar: Nu skriver du godt nok, at han kan gå hen til universitetet, men har han tilfældigvis et Ungdomskort i forvejen? Hvis ikke, vil den billigste løsning være, hvis han anskaffer sig et Ung Kort. Det gør nemlig, at han kan spare op til 50 % på billetter i forhold til den almindelige pris. Ung kortet koster 125 kroner, hvis han køber det i appen, eller 150 kroner, hvis han køber det som plastikkort, og så køber man så billetterne ved siden af. Derudover kunne det også være, at han kunne rejse på Orangebilletter en gang imellem, hvis han var ude i god tid.

Maria Dufour: Ung kortet lyder som en god idé. Halv pris er meget at spare. Skal han så ikke bruge almindeligt Rejsekort?

Svar: Nej, det ville være dyrere med Rejsekort, også selvom han fik Rejsekort Ung.

HER KONTAKTER KUNDERNE DSB:

»Folk skal føle, at jeg er til stede« Togfører Bente Olesen hjalp en 83-årig kun­ de trygt hjem, efter at han var blevet bestjålet.

Det er vigtigt at hjælpe, når der er brug for det, mener Bente.

Telefon 70 13 14 15

Hvorfor var det vigtigt at hjælpe denne mand?

twitter.com/omdsb

»Det falder mig nok bare meget naturligt at hjælpe, når der er brug for det. Man kunne se, at han var meget utryg og nervøs, og så var han helt chokeret, fordi han lige havde mistet sin tegnebog. Det gav sig selv, at han skulle have lidt ekstra opmærksomhed. Det havde han brug for.«

Hvad betyder det for dig, at kunden har taget sig tid til at skrive ind? facebook.com/dsb facebook.com/ DSBungDK

»Det gør mig superglad. Især fordi det giver mig en forsikring om, at han er kommet godt hjem. Han var jo helt i panik, og på det tidspunkt havde han ikke lige nogen, han kunne gå til. At han husker mig, det er bare rart.«

Hvad er god service i din optik?

Mail via dsb.dk, Kundeservice og kontakt

»Folk skal føle, at jeg er til stede. Det er vigtigt at anerkende kunderne og udstråle ro, for det gør, at de føler sig trygge og godt tilpas. Desuden synes jeg også, at det er vigtigt at have et overblik. Hvem har brug for lidt ekstra, og hvor er der spørgsmål, der skal besvares? Det handler om at skabe nogle rammer, hvor kunderne føler sig værdsat.«

DSB Kundecenter Postboks 363, 2630 Taastrup

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

17

Når uheldet er ude Hvert år sker der jævnligt arbejdsulykker af forskellig art i DSB. Her kan du møde tre af de medarbejdere, der var uheldige i 2017.

JAN JENSEN:

Tekst: Natalie Christina Khayat • Fotos: Kåre Viemose & Gitte Sofie Hansen

»JEG ER LYKKELIG FOR, AT JEG IKKE BRÆKKEDE RYGGEN« Brækkede ribben, nyresvigt og en stor forskrækkelse. Det er nogle af de udfordringer, stationsbetjent Jan Jensen har måttet kæmpe med, efter at han fik kroppen klemt under en gulvvaskemaskine på et halvt ton.

18

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

Den 5. september 2017 var Jan Jensen lige vendt retur fra tre ugers sommerferie på Rhodos med fornyet energi. Da de andre gik til frokost, blev han for at tage en tur med gulvvaskeren, så der kunne se pænt ud på værkstedet, når Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen dagen efter skulle aflægge visit. Da Jan Jensen sætter maskinen i bakgear, går det galt: »Min sikkerhedssko sidder fast på speederen, så i stedet for at bremse kører jeg derudad,« fortæller Jan Jensen. »Der går et splitsekund, så ligger jeg i smøregraven med 500 kilo oven på mig. Jeg kan slet ikke trække vejret.

Lige i det øjeblik tænker jeg: »Nu er det slut.«« I kamp for livet Falck og politiet ankommer hurtigt efter ulykken, men hverken de eller kollegerne kan fjerne den tunge maskine, Jan Jensens krop sidder fast under. »Jeg husker, at Falck klipper mit tøj op og lægger drop på mig. Derefter bliver alt omkring mig sløret, og jeg husker ikke mere. Resten har jeg fået fortalt efterfølgende,« siger Jan Jensen.

»Min chef bad mig tage den med ro, og mine kolleger har været gode til at hjælpe med de tunge løft, jeg ikke kan klare selv.« Stationsbetjent Jan Jensen

Der går godt 10 minutter, før Jan Jensen besvimer. Politiet afspærrer ulykkesstedet, så Falck kan arbejde hurtigt og uforstyrret. Det lykkes endelig at fjerne maskinen ved hjælp af en brandbil, og derfra går det hurtigt; Jan Jensen ryger direkte ud i ambulancen

og videre til Kolding Sygehus’ traumecenter, hvor han bliver lagt i en kunstig koma. »Da jeg vågnede, føltes det, som om jeg havde været væk i flere dage, selvom der kun var gået timer. Jeg var dog ved mine fulde fem og lykkelig for, at jeg ikke havde brækket ryggen og skulle leve som en grøntsag resten af mine dage,« siger han.

Den svære hjemkomst Jan Jensen tilbringer 14 dage på hospitalet. Resultatet af ulykken var tre brækkede ribben, og ifølge lægernes vurdering kunne det have været endt meget værre. »Men jeg har alligevel haft en del at bakse med. Ud over de brækkede ribben kom alle de indre skader; efterfølgende har jeg haft både lungebetændelse, nyresvigt og en hel del traumer, der skulle bearbejdes.« To måneder brugte Jan Jensen på genoptræning og hospitalsundersøgelser, før han stille og roligt kunne starte på arbejde igen for nylig. I første omgang tre til fire timer om dagen. »Ulykken og de tilhørende sygdomme, jeg har haft, har gjort, at jeg er blevet meget forsigtig af mig. Jeg tør næsten ingenting af bar frygt. Derfor starter jeg nu til psykolog, i håbet om at det kan hjælpe mig med at komme videre,« siger han.

Fik ro til at komme sig Selv mener han, at DSB har håndteret situationen rigtig godt. Hans chefer har lagt vægt på, at han skal vende tilbage i sit eget tempo, og kollegerne har gjort deres bedste for, at situationen blev mere håndterbar: »Min chef bad mig tage den med ro, og mine kolleger har været gode til at hjælpe med de tunge løft, jeg ikke kan klare selv. De er glade for at have mig tilbage, men uden at jeg får særbehandling. Jeg er stadig bare gode, gamle Jensen, og det er dejligt.« Efter ulykken har Jan Jensen tabt sig 17 kilo og mange af sine kræfter.

Dog er han i fuld gang med genoptræning både fysisk og psykisk, og han ser lys for enden af tunnelen: »Mit mål er at være rask på den anden side af påske. Jeg har lige et par måneder endnu, så det tror jeg på, at jeg kan.«

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

19

ALICE TOUDAL

»JEG ER GLAD FOR MIT JOB, SÅ ARBEJDSSKADEN HUEDE MIG BESTEMT IKKE« »Lige i starten kan jeg ikke mærke smerten, men efter et par minutter kommer den bragende.« Togfører Alice Toudal

Det var en helt almindelig arbejdsaften i IC-toget for Alice Toudal – lige indtil hun skulle hente et par ting i tjenestekupeen til billetkontrollen. Hun rykkede i døren for at tjekke, om den var låst, men lige idet hun lagde kræfter i, fik toget en af de hårdere ATC-opbremsninger. »Jeg ryger baglæns, mens jeg har fat i døren, sådan at jeg forstrækker min skulder. Lige i starten kan jeg ikke mærke smerten, men efter et par minutter kommer den bragende,« siger Alice Toudal.

Der går ikke mere end ti minutter, før smerten er så uudholdelig, at Alice Toudal må rin-

20

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

ge til sin personaledisponent.

Hun har så ondt, at hun ikke kan løfte sin skulder. »Det var ikke en rar situation, men heldigvis blev jeg mødt med forståelse i røret og en besked om, at jeg skulle tage på skadestuen og få kigget på skulderen,« siger hun.

Fravær i tre uger Efter utallige undersøgelser viser det sig, at hun har fået en revne i senen i skulderen. Det betyder, at hun må holde en pause fra jobbet som togfører i tre uger, mens hun går til fysioterapi og scanninger på hospitalet. »Jeg er glad for mit job, så det huede mig bestemt ikke.

Dog har det været en stor hjælp, at min personaleleder har været så forstående og imødekommende over for mig,« siger Alice Toudal.

Hun har stadig lidt besvær med skulderen i dag, selvom det er noget tid siden, at ulykken fandt sted. Alligevel føler hun, at der er sket mange fremskridt, når hun tænker på, hvor slemt det var: »Jeg har trænet en del, og så har jeg haft flere ugentlige timer hos min fysioterapeut. Nu kan jeg udføre mine arbejdsopgaver næsten som før ulykken,« siger hun.

»Vi skal se uheldene, inden de sker« »Først tænkte jeg ikke, at det var så slemt, men da lægen fortalte mig, at min tå var brækket, indså jeg, at det var værre, end jeg havde regnet med,« siger Aleksander Petersen om det uheld på jobbet, der resulterede i tre ugers fravær.

Aleksander Petersen skulle bare lige hurtigt skifte nogle af de store reklamer, der hænger på væggene i den 7-Eleven, hvor han arbejder alle morgener. Uheldigvis sad træpladen bag reklamen løst, og en forkert bevægelse rev den ned, så den ramte hans storetå for fuld kraft. »I starten tænkte jeg: »Av, det gjorde nas,« men ikke så meget mere end det. Jeg skiftede de andre reklamer og ignorerede min dunkende tå, indtil jeg opdagede, at min fod var smurt ind i blod,« siger Aleksander Petersen.

Brækket tå og krykker Han forbandt tåen og besluttede sig for at tage på skadestuen efter den sidste time af sin vagt. Det var

en rigtig god beslutning, for det viste sig, at tåen var brækket. Aleksander blev syet, forbundet og tildelt et par krykker med en streng besked om at holde sin tå i ro de næste uger. »Det var ikke lige det, jeg havde planlagt. Jeg er aktiv af natur og træner meget, så det var virkelig en udfordring at sidde stille. Til sidst var det lige ved at drive mig til vanvid,« siger han.

Aleksander Petersen måtte dog holde et par uger på sofaen ud, før han så småt kunne støtte på tåen igen. Langsomt og sikkert blev tåen bedre og bedre. Nu, et par måneder senere, er han tilbage på jobbet, og løbeturene er igen blevet en del af hans faste rutine: »Jeg kan stadig mærke det en lille smule, når det er koldt udenfor. Ellers går det strålende.«

»Da lægen fortalte mig, at min tå var brækket, indså jeg, at det var værre, end jeg havde regnet med.«

Der var godt 1.000 arbejdsulykker i DSB i 2017 – heraf 219 med fravær. Arbejdsmiljøchef Johnny Jartved tiltrådte i juli 2017 og har fokus på at bringe antallet af arbejdsulykker i DSB ned. Han arbejder p.t. sammen med ledelsen på at fastsætte konkrete mål frem mod 2024.

Hvordan får vi antallet af arbejds­ulykker ned? »Vi skal have bedre værktøjer til at melde tilløb til ulykker ind, så vi forhindrer uheldene. Det skal være nemmere at trække data ud, som vi kan arbejde målrettet ud fra. Vi har udviklet værktøjer til det kørende personale i Driftportalen, men vi ar­ bejder målrettet på bedre værktøjer til alle.« Hvad kan vi ellers gøre? »At forhindre uheldene, inden de op­ står, er faktisk det vigtigste. Ud over enklere værktøjer har vi vores ar­ bejdsmiljøgennemgange, hvor vi ser, om noget kan være til fare. Ligger der løse ledninger, er der olie på gul­ vet. Vi ser også efter, om der ligger eller hænger de rigtige faktablade, om kemikalier er låst inde osv.« Hvordan kom vi ud af 2017? »Vi kom fint ud i forhold til 2016.

Arbejdsulykker med fravær faldt fra 254 til 219, et fald på 13,8 procent.

Så det går den rigtige vej, men vi skal blive bedre endnu.« Se mere på abc > HR > Arbejdsmiljø > Arbejdsmiljø A-Å > Arbejdsskader

Salgsassistent i 7-Eleven Aleksander Petersen

ALEKSANDER PETERSEN

»MIN FOD VAR SMURT IND I BLOD«

Disse skader kommer vi ud for De mest typiske arbejds­ ulykker i 2017 med fravær var fysisk vold, fald/snublen, verbale trusler og vridskader.

Herefter følger nærvedpå­ kørsler, op- og nedstigning, betjening af værktøj/ma­ skine/materiel, stød/slag og andet psykisk/chok.sk/chok.

Så længe er vi væk De fleste arbejdsulykker med fravær resulterer i fravær på 1-5 dage. I 2017 medførte 16 arbejdsulykker fravær over 30 dage.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

21

navne

40

17.02.2018 Benny Larsen Håndværker DSB Vlh A/S, Driftsvk, KAC

»Jeg arbejder med det, jeg elsker«

01.03.2018

Da Jane Hyldnæs’ drømmeuddannelse blev nedlagt, da hun skulle videre fra folkeskolen, blev hun anbefalet at søge ind i DSB af sin far.

05.03.2018

Da Jane Hyldnæs søgte ind til DSB efter folkeskolen, fordi hendes drømmeuddannelse blev nedlagt, regnede hun med, at det var midlertidigt: »Jeg tænkte, at jeg kunne være hos DSB, indtil jeg fandt på noget andet. Nu er der gået 40 år, og jeg har stadig ikke fundet noget bedre,« siger Jane Hyldnæs.

Hun kom aldrig videre med barndomsdrømmen om at blive blomsterdekoratør eller noget andet. I år kan hun fejre fire årtier hos DSB, men selv om det ene år har taget det andet, betyder det langtfra, at hun er træt af sit job.

De mange år har nemlig ikke været det mindste ensformige. »Jeg synes, at DSB er en supergod arbejdsplads, og det har jeg altid gjort. Jeg har haft gode kolleger, spændende opgaver, og så har jeg været med på hele den udviklingsrejse, DSB har gennemgået.

Det har slet ikke været kedeligt,« siger Jane Hyldnæs.

Et DSB, forskellige job Jane Hyldnæs har arbejdet på billetkontor, beskæftiget sig med sygefravær, rekruttering af tog22

• FEBRUAR 2018 • IND&SE

personale og økonomi, før hun i 2002 fandt sin rette plads i Forhandling & Personalejura. »Det er her, jeg har mit hjerte.

Jeg har en fantastisk afdeling, hvor vi alle tager ansvar for opgaverne.

Vi lægger mærke til det, hvis folk er fraværende, og vi griner meget med hinanden,« siger hun.

Et farverigt arbejdsliv Jane Hyldnæs er ikke i tvivl om, at hendes arbejdsliv i DSB har været givende. Hun har lært at sætte pris på hverdagen og vigtigheden af at være omstillingsparat i en virksomhed, der udvikler sig. Og så har hun været med til mange mindeværdige begivenheder: »I mine yngre dage var det fest og farver, for vi inviterede altid hinanden med i byen. Jeg har desuden været til et utal af sjove julefrokoster, jubilæer og fødselsdage.

Det hele har været fantastisk,« siger Jane Hyldnæs.

Hun er ikke i tvivl om, hvor hun ser sig selv resten af sit arbejdsliv: »Lige her hos DSB. Jeg nyder at komme på arbejde hver dag, og jeg arbejder med det, jeg elsker.«

Kent Sandholdt Vestesen Lokomotivfører (K) Drift F&R, Aarhus 4

Palle Bergø-Sørensen Stationsbetjent (holdleder) DSB Vlh A/S, Driftvk, Depotvej

16.03.2018 Elsebeth Ankjær Specialkonsulent Intern Revision

18.03.2018 Lotte Sandlykke Lokomotivinstruktør Drift F&R, Aalborg, adm.

20.03.2018 Ken Bigandt Kronow Stationsbetjent (A) DSB Vlh A/S, Driftsv, S-Tog, Klg, København

01.04.2018 Thomas Harcke Andersen Knattrup Trafikinspektør, Arbejdsmiljø

01.04.2018

40 12.02.2018

Jørgen Otto Winther Stationsbetjent (A) Stationsservice, Område 4, Rødekro

20.02.2018 Lars Erik Andersen Lokomotivfører (K) Drift F&R, Struer

28.02.2018 Erik Beider Nielsen Stationsbetjent Stationsservice, Område 5, Aarhus

01.03.2018 Gorm Kim Andersen Stationsbetjent Stationsservice, Område 5, Aarhus

09.03.2018 Tommy Frank Nielsen Depotbetjent DSB Vlh A/S, FS, Lager 51

13.03.2018 Per Heini Larsen Togfører Udlånt ISS, Indre Ringvej, Fredericia

01.04.2018 Leif Tibæk Chefkonsulent IT-Udvikling & Vedligehold

Jane Hyldnæs Trafikinspektør Forhandling & Personalejura

Hanne O.H. Rasmussen Overtrafikkontrollør Udlånt Jernbanemuseum, Odense

Kim Andersen Lokomotivfører Drift F&R, Helsingør

Jens Martinsen Carsten Liborius Jensen Stationsbetjent DB Cargo, Terminaler, Fredericia

ÅRS J U BIL Æ U M

25

ÅRS J U BIL Æ U M

Tekst: Natalie Christina Khayat • Foto: Gitte Sofie Hansen

Ønsker du ikke dit jubilæum omtalt i ind&se, så skriv venligst en mail til redaktionen@dsb.dk og bed om at blive fjernet fra listen.

Stationsbetjent (holdleder) (A) Klargøring, Nykøbing F

3

Tekst: Natalie Christina Khayat • Foto: Gitte Sofie Hansen

jobskifte i DSB

»Projektledelse er det rette for mig«

Har du en nyhed eller en god historie, du vil dele med dine kolleger, så skriv til redaktionen@dsb.dk

Det sker

Husk, at … du kan få rabat til sommersæsonen i Tivoli. 25 procent på entrébilletter og turpas og 20 procent på årskort, sølvkort, wildcard og guldkort. Kortene gælder til alle sæsoner i 2018.

Salget med rabat til sommer i Tivoli foregår i uge 10 fra mandag 5. marts kl. 00.01 til fredag 9. marts kl. 23.59 på tivoli.dk/ login/dsb – adgangskode: dsb2018. Se mere på abc > Ansat i DSB > Goder og fordele > Tivoli 2017/2018. Billedet er fra Jul i Tivoli 2017.

Efter 4½ år med Jernbanesikkerhed & Arbejds­ miljø besluttede Julie Skov, at det var på tide med nye udfordringer. I sommer flyttede hun til Fremtidens Tog. »Jeg kunne mærke, at jeg havde fået blod på tanden med arbejdet som projektleder. Det ville jeg gerne lave mere af,« siger Julie Skov Laursen, som i sommer flyttede fra Jernbanesikkerhed & Arbejdsmiljø til Fremtidens Tog. Selv om hendes tidligere job også indebar projektledelse, var hun alligevel klar til nye rammer og nye udfordringer med mere fokus på projektledelse. »Jeg kan godt lide at være i bevægelse og udfordre mig selv. Jeg følte, at jeg havde arbejdet målrettet og leveret på de opgaver, jeg havde. Så det var på tide for mig at komme videre og mærke læringskurven stige eksplosivt igen,« siger Julie Skov.

Inspiration til udvikling Julie Skov deltog i sidste års Væksthus for ledere, og det var med til at give hende et skub: »I forløbet fik jeg afstemt med mig selv, at projektledelse var det rette for mig lige nu, og at det kunne skabe mere fremdrift og

fokus på min personlige udvikling. Det var ret tydeligt, hvor det bar henad,« siger Julie Skov.

Fuldt fokus Hvor hverdagen før i tiden var et miks af koordinering, analyser og små glimt af projektledelse, så er hendes fokus nu helt koncentreret om projektstyring i forbindelse med indkøb af ellokomotiver.

Det passer hende glimrende, for det er det, der giver hende energi og drive. »Det er virkelig fedt. Det har været en hård, men spændende periode, hvor jeg har kunnet få stillet min konstante trang til ny viden. Jeg er også faldet godt til i teamet, hvor vi sammen arbejder hårdt for at nå i mål.«

Skidegodt, Egon!

I år er det 50 år siden, vi for første gang mødte Olsen Banden.

I den anledning byder Nordisk Film på en eksklusiv Olsen Banden-særudstilling på Nordisk Films Scene 4, hvor de fleste af filmene blev indspillet fra 1968-1998. Også DSB er indimellem blevet taget under kærlig behandling i filmene. I udstillingen får man blandt andet et unikt indblik i tilblivelsen af nogle af de mest ikoniske Olsen Banden-scener. Udstillingen er åben frem til 16. december 2018, lørdag-søndag fra 10-17. Nordiskfilm.dk.

Drømmerejser på museet I vinterferieugerne 7 og 8 inviterer Danmarks Jernbanemuseum i Odense børn fra ca. 5 til 12 år og deres familier med på fire drømmerejser i remisen fra 1954. Rejserne tager udgangspunkt i køreplaner, rejsebeskrivelser, fotografier og rejsebrochurer fra 1970’erne. Man kan rejse til Harzen, til Paris, på skiferie i Norge eller på Interrail til Athen. Undervejs er der opgaver, og man får stempler i sit pas. DSB-medarbejdere med én ledsager kommer gratis ind. Børn under 5 år har gratis adgang. Se mere på jernbanemuseet.dk.

FEBRUAR 2018 • IND&SE •

23

v Nick Barnes le re re fø v ti o m o k lpen der.« Lo »Lille spejl på sto cen med sin spejlselfie. n vinder konkurre

b s d s vore 



lokke alias tagram af @mads d.

Lagt op på Ins Mads Løkkegaar perronmanager



yeagle tagram af @heav Lagt op på Ins erelev Nick Barnes. alias lokomotiv før

VINDERBILLEDET

d er forfest. En lille hun Julen er ernes #altergodt #voresdsb n ide ltilt #ju . ve elsket mingo #dog #lo #aarhus #dsb #fla



s ram af @lutz_ alia Lagt op på Instag ) Carsten Lutz. tog lokomotivfører (S-

flot ten der, hvem er den komotive spejl på stolpe #lo @heav yeagle Lill i landet her ? #next1705 #dsb sb.dk @d er ra før ste lokomotiv dsb #dsbindef otiv fører #vores førerelev #lokom

Rudolf en. Havde taget Juleaf ten på ban slæ de rundt i landet, min me d til at styre @emilie_ ret te vej rundt kurrence så jeg kom den dsb #voresdsbkon ogsegaard #vores #christmas #ud #banen #juleaften jul #love #digogmig elig me ddsb #glæd #lokomotiv fører #stoget sb #indogsemedd



En glad lokomotivførerelev, Nick Barnes, der overvejer at dele lidt ud, når næste skoleforløb starter om lidt.

05turkey alias tagram af @wild1 ktør og faglærer.

Lagt op på Ins lokomotivinstru Lar s Kjæ r Storm,



ft alias ram af @darento Lagt op på Instag iel Arentoft. stationsbetjent Dan

VIND!

verdag! in DSB-h d f a t o h , aps gsstation Tag et sn t, din yndlin stykke ig s d u in d te ger, des Dine kolle este kunde, det fe r den gode den sød ren til arbejde elle for dig. værktøj, tu Alt det, der er DSB tagget frokost.

Instagram k re) op på sb@dsb.d to (eller fle Læg dit fo et til voresd ste fotos d d n se r elle bed #voresdsb bruar 2018 kl. 9. De en . fe nderen får vi g o l, senest 21 ri ap se & . d re in i ldbar kommer okoladegu kæmpe ch

7. En esterskaberne 201 Futsal Jernbanem grønne Brasilianere«. En flot 3. plads til »De førere, lokomotiv førere tog skøn blanding af tsal #fodbold #vores#Fu ky og instruktører. #Detkræverwhis dag rlør dsb #elske #blackand white @darentoft Black #bicycle #flexor andwhite #interi adow #sh b #voresdsb area #s-tog #ds #trainlover #stog #pictureofthe day