HØRINGSUDGAVE / Trafikplan for Nordjylland 2013 - 2016 | NORDJYLLANDSTRAFIKSELSKAB

Ø H

U S

G N

I R

E V A G D

TRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND

2013-16

1

NTs Trafikplan for Nordjylland 2013-16 indeholder fire primære elementer.

Først forklares det i forordet, at trafikplanen udspringer af NT’s overordnede forretningsplan og hovedmålene for den kollektive trafik i Nordjylland. Herefter præsenteres planens ambition om at forbedre kundens sammenhængende rejse og de fokusområder, som derfor skal udvikles i 2013-16. Derudover forklarer forordet den proces, som planen har gennemgået frem til godkendelse.

Efter forordet præsenteres den nuværende status på den kollektive trafik i Nordjylland. Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland.

Dernæst beskrives den generelle trafik og den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s område i forbindelse med strukturreformen i 2007.

Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser. Dernæst evalueres den forrige Trafikplan 2009-12 og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden, beskrives.

2

Herefter præsenteres selve planen og de fokusområder, som ønskes forbedret i perioden 2013-16.

Fokusområderne er Busnettet, Banerne, Flextrafik, Terminaler, stoppesteder, Busfremkommelighed, Trafikinformation samt Klima og miljø.

I den afsluttende bilagssamling findes yderlig dokumentation af status på den nuværende trafik, detaljer og økonomi for hver af de seks fokusområder, et samlet fbudget for planperioden nedbrudt på kommuner og region samt et overblik over rutenettet, som det ser ud i dag.

Gennem rapporten figurerer en række tabeller, billeder, kort, tegninger samt illustrationer. Disse er nummereret efter, hvilken side de optræder på. Ved flere figurer på samme side har de et efterfølgende undernummer. F.eks. hedder anden illustration på på side 13 ”Illu.13.2”.

Indhold Forord

04

Resumé

06

Den kollektive trafik i Nordjylland Definition på kollektiv trafik Rejsemønstret i Nordjylland Det kollektive trafiknet i Nordjylland Status på Trafikplan 2009-12 Status på Flextrafik i Nordjylland Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland

19 20 22 26 27 33 37

39 40 45 48 50 52 56 58 60 62 66 70 76 84 90 98

Planen Forstærkning af busnettet Det nye busnet i Nord Det nye busnet i Vest Det nye busnet i Syd Aalborg Kommune Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv.

Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Fremkommelighed Udvikling af banebetjeningen Letbane i Aalborg Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Klima- og miljøpåvirkning Passagereffekt fra Trafikplan 2013-16 Bilag

102

3

Forord Vi har i Danmark en ambitiøs målsætning for udviklingen af den kollektive trafik. Og ikke uden grund. Øget brug af busser og tog er nødvendig for at mindske trængslen på vejene og reducere miljø- og klimapåvirkninger fra transporten. I den politiske aftale ”En grøn transportpolitik”, som størstedelen af de politiske partier tilsluttede sig i 2009, er det derfor målsætninger, at kollektiv trafik skal løfte størstedelen af væksten i persontransporten. Helt konkret skal der 100 procent flere med tog og 50 procent flere med bus inden 2030.

I 2011 udgav Trafikselskaberne i Danmark, Danske Regioner og KL rapporten “Flere buspassagerer - hvad skal der til?”, der beskriver, hvordan målsætningen om 50 % vækst i busserne frem til 2030 kan opnås. Rapporten konkluderer, at der årligt skal investeres 1,5 mia. kr. i den kollektive bustrafik i hele landet. Med så store beløb er det centralt, at staten er en væsentlig bidragsyder, hvis det ambitiøse mål skal nås.

Man kan nærme sig målet, hvis trafikselskaber, kommuner og regioner bruger hele paletten af virkemidler, der er til rådighed i dag samtidig med, at staten lykkes med at nå de mål, der er sat for jernbaneområdet. Selv om kommunerne, regionerne og trafikselskaberne kan nå meget langt med de kendte virkemidler, så skal staten også være med i forhold til investeringerne i bustrafikken. Derfor er der behov for en dialog med transportministeren og Folketingets Trafikudvalg om, hvordan vi i fællesskab kan sikre vækst i såvel bustrafikken som i den samlede kollektive trafik i de kommende år - En veldreven kollektiv bustrafik er en forudsætning for, at målene for den samlede kollektive trafik kan nås.

Fra 2009 til 2010 er antallet af årlige kollektive rejser i Nordjylland steget fra knap 31 til 32 mio. Vi har med andre ord knækket kurven efter flere års tilbagegang. Nu er det tid til at planlægge de næste skridt i udviklingen af den kollektive trafik.

NT’s første Trafikplan 2009-12, har været stærkt medvirkende til at vende den negative udvikling med faldende passagertal i den kollektive trafik. Planen har i høj grad været styrende for vores udvikling og prioritering af den kollektive

4

trafik i Nordjylland. Vi taler ofte om planen som en fælles ”musketér-ed” for både trafik og finansiering. På den måde har planen fungeret som en trafikal strategi med tilhørende fi¬nansieringsplan.

Nu er det tid til at bygge videre på musketér-eden Trafikplan 2009-12 fokuserer på omlægning af rutenettet. Vi opprioriterede X Busserne, udvalgte regionallinjer og bybusnettet. Mange køreplantimer på lokalruter blev erstattet af et tilbud om Flextur. Denne fornuftige prioritering af trafikken er fastholdt i indeværende plan, som går fra 2013-16.

NT’s forretningsplan udgør rammen for trafikplan 2013 – 2016, og med Trafikplanen vil vi opnå:

• 2 % flere passagerer om året • Bedre togbetjening i Nordjylland • Bedre Flextur • Bedre terminaler og stoppesteder • Bedre trafikinformation • 60 % mindre udledning af CO2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer Samlet set skal den kollektive trafik skabe en bedre sammenhængende rejse for kunderne, hvilket er omdrejningspunktet i denne plan. De overordnede mål er omsat i en række delmål, strategier og indsatsområder, som når hele vejen rundt om kundens rejse:

• Forstærkning af busnettet • Udvikling af banebetjeningen • Videreudvikling af Flextur • Opgradering af stoppesteder og terminaler • Fremkommelighed for busserne • Bedre trafikinformation • Bedre klima- og miljøpræstation De tre første emner på listen handler om en sammenhængende trafikbetjening, som er kundernes første prioritet, og det primære argument for at vælge kollektiv trafik. Bus-

nettet justeres og forstærkes efter de samme principper som i den foregående plan. I udviklingen af banebetjeningen ses på etablering af et sammenhængende nordjysk trafiksystem. Derudover forberedes letbanen i Aalborg i planperioden. Flextur videreudvikles med en række nye faciliteter.

Venteoplevelsen ved stoppesteder og terminaler og trafikinformation er kundernes næstvigtigste prioriteter. De to elementer er i høj grad med til at skabe en sammenhængende rejse. Man opholder sig på terminaler og stoppesteder i forbindelse med skift undervejs i rejsen. Trafikinformation er vigtig for at planlægge den samlede rejse – især hvis der er forstyrrelser på dele af turen. Derfor er begge udviklingsområder en del af planen.

Sidst, men ikke mindst, er klima- og miljøaspektet en del af udviklingsplanen. I Nordjylland vil vi markere, at klima og miljø er vigtigt, og at vi også i den kollektive trafik arbejder på sagen. Derfor er det særligt glædeligt, at internationale brugerstudier viser, at klimaargumentet i praksis vinder frem. Hvis vi tilbyder en attraktiv kollektiv trafik, fristes flere og flere til at skifte bilturen ud med bus og tog.

Planen er udarbejdet i samarbejde mellem kommuner, regionen og NT. Der er tale om en strategisk plan, som udstikker de overordnede retningslinjer for den fremtidige kollektive trafik i Nordjylland. Udgangspunktet har været Trafikplan 2009-12, NT’s forretningsplan og ikke mindst regionens og kommunernes planer for den nuværende og fremtidige udvikling.

Dialogen er sikret gennem:

• Dialogmøder med kommuner og region • Temadag med oplæg og debat for politikere og embedsmænd • Efterfølgende bearbejdning i reference- og styregruppe samt NT’s bestyrelse • Høring hos kommuner og regionen Efter endt høring er planen justeret og godkendt i NT’s bestyrelse den xx-xx-xxxx.

Planen er endnu et eksempel på det gode samarbejde i Nordjylland om udvikling af vores region.

God læse- og arbejdslyst!

Thomas Kastrup Larsen Bestyrelsesformand i NT

Trafikplanen understøtter desuden den store del af den kollektive trafik, som den lokale kollektive trafik i Aalborg udgør - og omvendt! Således er den lokale kollektive trafik i Aalborg beskrevet i overordnede vendinger, da Aalborg Kommune har en selvstændig plan for den lokale kollektive trafik.

5

Resumé Den kollektive trafik i Nordjylland er bl.a. på grund af Trafikplan 2009-12 i god form og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til denne nye Trafikplan 2013-16: • • • • •

Størstedelen af den eksisterende Trafikplan 2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er implementeret som planlagt Vi oplever passagerfremgang igen efter en årrække med tilbagegang – og kunderne er mere tilfredse end tidligere Omkostningerne i biltrafikken er steget mere end omkostningsniveauet og billetpriserne i den kollektive trafik i de senere år Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik – og brugerne er meget tilfredse Som følge af Trafikstyrelsens puljer er der blevet investeret mange mio. kr. i infrastruktur og andre projekter, der genererer flere passagerer

Bus Tog Bus og tog i alt

2007 2008 2009 27,9 27,5 26,7 4,7 4,4 4,1 32,6 31,9 30,8

2010 27,4 4,5 31,9

Illu. 6.1 Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextur

6

Vision og mål Denne nye plan bygger på mål og principper fra NT’s overordnede forretningsstrategi, som blev udviklet i 2011. Trafikplan 2013-16 skal understøtte og konkretisere NT’s vision og de overordnede forretningsmål om: •

At opnå en passagervækst, der svarer til det landsdækkende mål om 50 pct. flere passagerer i 2030. Det svarer til 2 % flere passagerer årligt.

•

At kundernes tilfredshed med den samlede rejseoplevelse (ventefaciliteter, information, service, komforten mv.) forbedres med 10 %-point fra 2013-2016.

•

At vi bidrager til den internationale målsætning om 60%mindre udledning af Co2 i 2050 og en væsentlig reduktion af andre skadelige stoffer

•

Principper og virkemidler i planen Trafikplan 2013-16 bygger videre på det eksisterende bus- og tognet. Kongstanken er med andre ord fortsat at tilbyde tog og X Busser mellem de større bysamfund i Nordjylland, som suppleres af et veludbygget, underliggende Regional- og Bybusnet. Til betjening af rejser på kortere stræk i lokalområderne tilbydes et Tværkommunalt eller Lokalt net. På steder og tidspunkter uden anden kollektiv trafik tilbydes Flextur.

Den kollektive trafik i Nordjylland består af to former for service; Bus/tog og Flextrafik. Bus/tog er almindelig offentlige servicetrafik, som er åben for alle brugere. Mht. Flextrafik er det kun produktet Flextur, der er åben for alle. Flextur behandles i indeværende plan.

I de øvrige Flextrafiktilbud, som f.eks. Flexlæge og Flexskole befordres visiterede borgere med særlige behov. Der udarbejdes en selvstændig trafikplan for Flextrafikken.

A+

X Bus net

A

Regional net

A

Bybus net

B

Tværkommunalt net

Her tilpasses løbende for primært at betjene uddannelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korridorerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes

C

Lokalt net

Her tilpasses løbende for primært at betjene skoler og rejser mellem bysamfund

D

Flextur

Bruges fortsat som underliggende net, hvor der ikke er anden kollektiv trafik.

E

Specialprodukter

Natbusser, sommeruter mv.

Her forstærkes for at hente flere passagerer + løbende justeringer

Illu. 7.1 Det kollektive trafiknet og prioritering af forstærkninger

Det tredje princip er fokus på hele kundens rejse. Derfor udvikler planen ikke kun bus- og tognettet, men også ventefaciliteter, trafikinformation og klima/ miljø.

Alt i alt handler planen om følgende: • • • • • •

Forstærkning af busnettet og fremkommelighed Udvikling af banerne Videreudvikling af Flextrafik Opgradering af stoppesteder og terminaler Bedre trafikinformation Mindre klima- og miljøpåvirkning

7

Forstærkning af busnettet Den primære del af vækstambitionerne skal indfries med forstærkning af busnettet i Nordjylland.

Pendleranalysen, som NT fik udarbejdet i efteråret 2011, kortlagde de største rejsestrømme i Nordjylland.

Herudfra identificeredes de korridorer, hvor der er det højeste potentiale for at tiltrække flere passagerer.

Trafikplan 2013-16 introducerer en række opgraderinger af busbetjeningen i disse udvalgte korridorer. En del af disse satsninger finansieres ved effektivisering af andre ruter med mere beskedent potentiale.

I det følgende præsenteres ændringerne i områderne Nord, Vest og Syd Aalborg Kommune står selv for planlægningen af de lokale ruter, og har i 2003 vedtaget en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev implementeret i 2004.

Det planlægges at forny den kommunale trafikplan i 2012, hvor der laves en analyse af rejsebehovet i Aalborg-området som en del af foranalysen til Letbanen. Generelt skal forbedringerne af busnettet i Aalborg Kommune også målrette indsatserne mod de områder, hvor der kan hentes flest nye passagerer, mens der skal indsættes fleksible ordninger, hvor der er mindre behov.

Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene. Det er især i metro- og bybusnettet, kommunen forventer at bruge flere ressourcer.

Dette vil komme til gode for både de internt rejsende i 8

Aalborg, og udefrakommende fra oplandet som rejser videre i Aalborg.

I alt lægges der op til at opgradere busnettet i Nordjylland med 75.000 køreplantimer om året i 2016.

Det forventes at give 1,7 mio. flere passagerer årligt hvilket vil medføre en udvidelse af NTs samlede serviceniveaupå ca. 8 % .

Den samlede forstærkning i Nordjylland koster 26 mio. kr. om året, når den er fuldt implementeret.

Illu. 9.1 Geografisk fordeling af forstærkning af det kollektive trafiktilbud i perioden 2013-16. Disse behandles i afsnittet ‘Forstærkning af busnette 4

Analyse af omlægning af bybusnettet

228 3

Forstærkning af A+ nettet Forstærkning af det øvrige busnet

225

71

Togbetjening

78

72

971X

210 Ny 212

973X

Elbus

974X 971X 90

314

322

970X 970X

60E

701

940X

702

321

918X

111

104 960X

704 918X

708 706

58 970X

234

9

Skagen

Thybanen Hirtshalsbanen

Hirtshals

Skagensbanen Nærbane: Lindholm - Skørping Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus

Hjørring

Frederikshavn

IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus)

Brønderslev

Udvikling af banerne Sammen med X Busserne udgør jernbanetrafikken rygraden i det kollektive trafiknet i Nordjylland. Den nuværende betjening består af en række systemer:

Lindholm

Aalborg Thisted

• Skørping Hurup

Illu. 10.1. Nuværende togbetjening

Hobro

Mod Struer

•

• Skagen

•

Thybanen Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen

Hirtshals

IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Timemodel: Aalborg - København

Hjørring

Frederikshavn

DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn.

Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane, som ligger mellem Lindholm og Skørping. Også dette system drives af DSB. Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva.

Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen og Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals, betjenes begge af Nordjyske Jernbaner A/S (størstedelen ejes af NT). Region Nordjylland finansierer driften.

Banevisionen ”Fremtiden kører på skinner”, som er et fælles oplæg fra Regionen, kommunerne og NT, er grundlaget for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De centrale initiativer i visionen er:

Brønderslev

• Lindholm

• • • •

Aalborg Thisted

Hurup Hobro

Mod Struer

10

Illu. 10.2. Fremtidig togbetjening

Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlerne Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke En letbane i Aalborg Elektrificering af banenettet i Nordjylland Nye stationer i nærheden af de større byer

Regionen, kommunerne og NT vil i fællesskab arbejde for at fremme forbedringerne i ”Fremtiden kører på skinner”. Sammentænkning af togtrafikken med flere afgange til pendlerne vil kunne leveres i en samlet driftspakke som vist i Illu. 10.2.

gh

le

Ru

re a ea

n tte

rs ite te t ive Un

tiu

an

dl e

Gi g

Pe n

Col Aal lege bor g

Tor v nds

Nyt Universitetshospital

Uni

ver s

ity

nla Grø

m

ds

Uddannelses Institutioner

rp la

A Gy alb m org na h siu us m

Et er ni

Aalborg Kommune, Region Nordjylland og NT arbejder for etablering af en Letbane i Aalborg. Erfaringer fra andre byer viser, at satsning på banetrafik modvirker trængsel og giver et løft til både byen og regionen.

Uni

ver s

itet

spa

rke

n

Rygraden i letbanenettet skal betjene strækningen mellem Midtbyen, Universitetet og videre til det kommende Universitetshospital. Herefter vil systemet kunne udbygges med flere linjer til andre dele af byen.

Arbejdet indledes med en foranalyse i 2012.

I oktober 2011 offentliggjorde Transportministeriet en strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenarie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i 2020.

Alternativ

Go ds ba n

I planperioden vil der fortsat være fokus på Thybanen, herunder forbindelser for pendelere og uddannelsessøgende.

I takt med udviklingen af banerne i Nordjylland og kommunernes udviklingsplaner skal behovet for nye stationer vurderes. Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil.

Etape 1

t

Realiseringen af en sådan sammentænkning kræver dialog og aftaler med staten.

s

av en

Aalborg Station og Busterminal

Øg a

de k

va rt er et

Aalborg Midtby

Illu. 11.1. Letbanens mulige linjeforløb

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Foranalyse VVM - analyse Beslutningsfase + projektering Anlægsfase Driftstræning Ibrugtagning

Illu. 11.2 Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan

11

Videreudvikling af Flextrafik Flextrafik er navnet på NT’s ordninger for kørsel af borgere for kommunerne og for Region Nordjylland.

Flextrafik består af FlexHandicap, FlexLæge, FlexSkole, FlexAktivitet, FlexSygehus og Flextur.

Region Nordjylland og kommunerne benytter i langt højere grad NT’s Flextrafik end i de øvrige dele af landet. Mellem 70 og 80 % af regionens og kommunernes kørsel med visiterede borgere varetages således af NT. NT gennemførte i 2011 en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik. Feedback’en fra kommuner og region omsættes i foråret 2012 til en handlingsplan for videreudvikling af Flextrafik.

Videreudvikling af FlexTur For FlexTur, som kan benyttes af alle nordjyder, er der allerede opstillet mål og handlingsplan. I 2013-16 lægger NT op til at forbedre følgende elementer i FlexTurproduktet: •

•

12

FlexTur på tværs af kommunegrænser. Borgernes rejsebehov går ofte på tværs af en kommunegrænse. I dag er prisstrukturen udformet således, at ture over en kommunegrænse i de fleste kommuner er væsentlig dyrere end rejser inden for kommunegrænsen. For at sikre mobiliteten over kommunegrænserne, er forslaget at ture 10 km ind i nabokommunen ikke fordyres i fremtiden.

Elektronisk betaling og trafikinformation. I dag kan man ikke betale elektronisk eller med kort i FlexTur-biler. Man kan heller ikke modtage elek-

•

•

tronisk information om afhentningstidspunkt eller forsinkelser, som man kan det i den almindelige kollektive trafik. Sammen med de øvrige trafikselskaber i Danmark vil NT arbejde for udvikling og introduktion af elektroniske løsninger.

FlexTur i Rejseplanen.dk. For at øge kendskabet til FlexTur, og samtidigt målrette brugen af produktet som tilbringer til den øvrige kollektive trafik, introduceres Flextur i Rejseplanen.

Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog. FlexTur er primært tænkt som et produkt, som kompenserer for mangel på anden kollektiv trafik i bestemte områder eller på ydertidspunkter. FlexTur må ikke blive en konkurrent til den øvrige kollektive trafik. Man kan sikre sig mod dette ved kun at give mulighed for FlexTur, hvor der ikke er et realistisk tilbud med den almindelige kollektive trafik. Det kræver en sammenkobling af vores bestillingssystemer med data om den øvrige kollektive trafik fra Rejseplanen.dk.

Alt i alt koster disse forbedringer 1,7 mio. kr. i forøgede årlige omkostninger i 2016. Summen af tilag forventes at give 100.000 flere rejsende i 2016.

Opgradering af stoppesteder og terminaler Nordjylland har nydt godt af de nationale puljemidler fra Trafikstyrelsen til stoppesteder og terminaler. I alt er der investeret 73 mio. kr. på området i de seneste år i Nordjylland – heraf er 50 % finansieret af Trafikstyrelsens midler.

På trods af dette er niveauet meget forskelligt i den enkelte kommune og kommunerne i mellem. Samtidigt oplever kunderne ingen genkendelighed i udformningen af de faciliteter, som man kan finde her pga. de mange forskellige modeller. For at løfte kundetilfredsheden på området introducerer kommunerne og NT et nyt koncept for stoppesterne på det overordnede net baseret på følgende principper:

Realtid

Belysning i læskærm

Informationsskærm

WIFI

Informationstavle

Chaufførfaciliteter

Kys og Kør

Overvågning

Toilet

Cykelparkering, overdækket

Bilparkering

Samlet lægges der op til en merinvestering på 40 mio. kr. til terminaler og stoppesteder. Hvis der kan opnås støtte fra Trafikstyrelsen, vil kommunerne tilsammen skulle invistere 6 mio. kr. om året i perioden 2013-16 for at gennemføre forslaget. Satsningen forventes at give 100.000 flere passagerer om året i 2016.

Cykelparkering, stativ

De fire typer er terminaler, superstoppesteder, stoppesteder og ministop. Faciliteterne på stoppesteder er vist i Illu. 13.3.

Læskærm

•

Skraldespand

•

Fast belægning

•

Køreplantavle

•

En væsentlig opgradering af udvalgte terminaler og stoppesteder i det overordnede net En systematisk kategorisering af alle stoppesteder i fire typer Et fælles koncept for faciliteterne på de forskellige stoppestedstyper Fælles indkøbsaftaler for at sikre indkøbsvolumen og gode priser Kvalitetssikring via NT

Stander

•

Illu. 13.1-13.2.

Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag

Terminal

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Superstop

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

Stop

X

X

X

X

X

X

(X)

(X)

Ministop

X

X

X

(X)

Illu. 13.3. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder 13

Illu. 14.1. Infoskærm i bus

Trafikinformation Kundernes forventninger om opdateret her-og-nuinformation om trafikken øges fra år til år. Samtidigt udvikler den tilgængelige information sig, ligesom teknologien til at udnytte den bliver billigere og billigere.

NT ønsker derfor at øge kundernes tilfredshed med trafikinformation gennem disse forbedringer: •

Illu. 14.2. FM Realtidsskilt

• •

Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme. Desuden opgraderes NT’s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, hjemmesiden, Rejseplanen.dk, mm.)

Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog).

Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. Infocenter Nord er et kommende nordjysk center for drifts- og trafikinformation til kunderne.

Illu. 14.1-3. viser opgraderingen af elektroniske skærme i bus, tog og på stoppesteder.

Korrespondancesikring understøttes af informationsystemer, som sikrer afventning mellem busser og tog. Samtidig informeres kunderne vha. skærme i køretøjerne og/eller på smartphonen.

Illu. 14.3. Digital afgangstavle 14

Infocenter Nord, som er placeret hos NT, skal koordinere driftsmeldinger fra operatører og chauffører (herunder DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner) og

videreformidle disse til kunderne. Videreformidlingen til kunderne vil ske gennem elektroniske medier, kundecenteret og frontpersonale i busser, tog og på terminaler.

Understøttelsen af informationsprocesserne skal, om muligt basere sig på landsdækkende systemer (f.eks. fra Rejseplanen) frem for egenudviklede løsninger.

Investeringen i nye elektroniske medier og etablering af Infocenter Nord ventes at udgøre 11 mio. kr. og finansieres med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler.

Klima og miljø NT ønsker at leve op til den nationale målsætning om at nedbringe klima- og miljøpåvirkningen fra den kollektive trafik. Konkret er ambitionen at leve op til EUs målsætning reducere transportens Co2 udledning med 60 % i 2050 samt reducere udledningen af partikler og andre stoffer. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klimakommuner og regionens klima- og miljøpolitik Ud over at øge den kollektive trafiks markedsandel fokuserer Trafikplanen på to primære indsatsområder: • •

Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler

Systematisk miljøledelse fokuserer på forstærkning af klima- og miljøforbedrende adfærd. Her indgår følgende initiativer: •

• • • •

Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i NT’s trafik Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffører, leverandører mv.

Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet tilsyn og opfølgning Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet – mindre busser forurener mindre Systematisk regnskab med CO2–udledning mv.

De miljøeffektive køretøjer vil blive indfaset trinvist gennem busudskiftninger i eksisterende kontrakter samt øgede krav til materiel i kommende udbud. På

kort sigt er konventionelle motorer med reduceret brændstofforbrug den mest effektive løsning (f.eks. i sammenligning med hybridmotorer).

Herudover kan kommuner og regionen reducere CO2udledningen ved at anvende biodiesel.

For at forberede tiden efter Trafikplan 2013-16 planlægger NT og udvalgte kommuner at gennemføre pilotprojekter om biogasbusser i perioden 2013-16.

Klima- og miljøstrategien vil kunne spare 2.300 tons CO2 i 2016 (hvilket svarer til 9 % i forhold til 2012).

De øvrige klima- og miljøfarlige stoffer reduceres ligeledes væsentligt.

Indextal 105 100 95 90

CO

85

CO2

80

PM

75

HC

70

Nox

65 60 2011

2012

2013

2014

2015

2016

Forurening pr. personkm

Illu. 15.1. Indekseret udvikling for CO2, CO, HC, PM og NOx 15

Overblik over investeringer og effekter Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klima- /miljøpåvirkningen. Som beskrevet er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klima-/miljøpåvirkning per personkilometer om året.

Illu. 17.1 opsummerer investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/miljø.

For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fælles om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og terminaler.

Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anliggende med tilhørende statslig finansiering.

Forbedret trafikinformation og mindskning af klimaog miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kommuner og region pga. finansiering fra Trafikstyrelsens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og region ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen yderligere er der mulighed for lokale initiativer.

16

Nettoomkostninger per år (2016)

Effekt i 2016 (sammenlign. med 2012)

Opprioritering af busruter med vækstpotentiale

17,5 mio. kr.

857.000 flere passagerer

Busnettet i Aalborg

Opprioritering af busruter med vækstpotentiale

8.3 mio. kr.

855.000 flere passagerer

Banerne

Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrificering, mm.

Finansiering afklares med staten

Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt

FlexTrafik

Opgradering af FlexTur mht.:

1,7 mio. kr.

100.000 flere passagerer

Fokusområde

Beskrivelse

Busnettet uden for Aalborg

FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt Stoppesteder og terminaler

Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg

11.0 mio. kr. årligt i perioden 2013-16

100.000 flere passagerer

Trafikinformation

Forbedring af sammenhæng vha:

Finansieres af puljemidler

Højere kundetilfredshed

Klima og Miljø

Tostrenget klima- og miljøstrategi:

Omkostningsneutral

Sparet 3.000 tons CO2 (9%) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8%

Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord

Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler

Illu. 17.1. Opsummering af investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/ miljø.

17

Dette kapitel beskriver først det overordnede pendlingsmønster i Nordjylland.

Dernæst evalueres den Kollektive Trafikplan 2009-12.

Evalueringen baseres på udviklingen i den kollektive trafik i Nordjylland siden udvidelsen af NT’s område i forbindelse med strukturreformen i 2007. Dette sammenholdes med de samfundsmæssige tendenser og fremtrædende tiltag, som er implementeret i perioden.

Kapitlet afsluttes med en tilsvarende status på Flextrafik i Nordjylland.

18

Den kollektive trafik i Nordjylland

19

Definition på kollektiv trafik Kollektiv trafik består dels af de åbne ordninger, som er tilgængelige for alle borgere: Tog, busser, teletaxa og Flextur (adresse-til-adresse-kørsel). Dels af de offentlige kørselsordninger, hvor visiterede borgere køres til forskellige formål.

I Nordjylland har både DSB, Arriva og NT togtrafik.

Skagensbanen og Hirtshalsbanen betjenes af Nordjyske Jernbaner A/S, som hovedsagligt ejes af NT. Regionen finansierer Nordjyske Jernbaner A/S og fastlægger serviceniveauet, mens det er NT, der har det daglige ansvar og tilsyn. DSB trafikerer de øvrige banestrækninger mellem Frederikshavn og Hobro og Arriva trafikerer Thybanen efter kontrakt indgået med Staten.

Bustrafikken i Nordjylland er udelukkende i NT-regi.

Derudover har flere af kommunerne lukkede skoleruter, hvor folkeskolebørn, som er berettiget til kørsel, befordres til skole.

Kørslen med visiterede borgere og FlexTur går under betegnelsen NT Flextrafik. Flextrafik er kollektiv trafik, da man samkører borgerne på tværs af ordningerne. For flere af ordningerne er det valgfrit, om kommuner og region vil deltage i Flextrafik, eller varetage kørslen i eget regi.

32 mio. passagerer om året Der stiger hvert år godt 27 mio. passagerer på en bus og knap 5 mio. passagerer på et tog i Nordjylland. Det skønnes, at knap 100.000 passagerer på en alminde-

20

lig hverdag bruger bus og tog i Nordjylland, eller ca.

50.000 (en tiendedel) af indbyggerne. Tallene viser, at den kollektive transport i Nordjylland har betydning for mange, når de skal til de daglige gøremål.

Rolle- og ansvarsfordeling Det er NT’s opgave, på vegne af region og kommuner, at sikre, at der tilbydes en kollektiv transport af den kvalitet og det omfang, som ejerene ønsker. Region og kommuner bestiller og betaler hhv. regional og lokal kollektiv transport. NT har en væsentlig rolle overfor ejerne i de beslutninger, der skal tages indenfor kollektiv trafik, og NT er ansvarlig for, at de forskellige kørselsordninger koordineres, så der kan fastholdes en ensartethed i betjeningsprincipperne.

Kollektiv transport er således et serviceområde, der i særklasse stiller krav om samarbejde på tværs af kommunegrænser. Det er ikke kun regionale busser, som kører i flere kommuner. Mange ruter deles finansieringsmæssigt mellem flere kommuner, hvilket kræver et udbredt samarbejde.

På vegne af kommunerne og regionen varetager NT: • • • • • • •

Indkøb af bustrafik, flextrafik og togtrafik på lokalbanerne Drift- og driftsopfølgning Fastlæggelse af takstsystem og takster Salg af billetter og kort Overordnet kollektiv trafik planlægning Køreplanlægning (undtagen Aalborg Kommune) Drift af busterminaler

• • •

Information på stoppesteder (undtagen Aalborg Kommune) Markedsføring og kundeinformation Økonomistyring

Aalborg Kommune har planlægningskompetencen vedr. de lokale ruter i kommunen, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed. Ved siden af køreplanlægning varetager Aalborg Kommune information på stoppesteder i kommunen samt drift af ekstrabusser internt i kommunen.

Kommunerne og regionen skal levere indspil til den kollektive trafikplanlægning og sikre koordinering til den kommunale og regionale planlægning. Desuden skal de indmelde generelle krav til NT vedr. driftskvalitet, kundeservice, miljøstandard mv. Endelig har kommunerne som vejmyndigheder en væsentlig rolle i at sikre gode stoppesteds- og terminalforhold for den kollektive trafik samt tilgodese busserne vedr. vejforhold, trafikomlægninger mv.

til parterne i trafikselskabet selv at aftale de mere præcise fordelingsprincipper.

Af NT’s vedtægter fremgår, at finansieringsansvaret for buskørsel mv. fordeles således, at hver part har ansvaret for en konkret del af rutenettet, dvs. at regionen og kommunerne hver især angiver serviceniveauet og finansierer nærmere angivne ruter eller dele af ruter.

I Nordjylland finansierer regionen og Aalborg Kommune hver ca. 1/3 af NTs kørsel, mens de øvrige kommuner finansierer den sidste 1/3.

Eneste undtagelse er på Læsø, hvor der er aftalt en procentvis fordeling af finansieringsansvaret. Afvigelsen er begrundet i de særlige ø-forhold, der gælder for Læsø.

Den konkrete finansiering af de enkelte ruter fremgår af Bilag 2.

Finansiering - bestilleren betaler NT’s finansieringsmodel tager udgangspunkt i de overordnede principper for fordeling af finansieringsansvaret, der er fastlagt i ”Lov om trafikselskaber” samt de tilkendegivelser og beslutninger, der fremkom i forberedelsen af selskabet fra 2007.

De overordnede principper i lovgivningen er, at regionen finansierer lokalbaner og regionale ruter og kommunerne lokalruter, handicapkørsel og infrastruktur (terminaler, stoppesteder, busbaner mv.). De administrative udgifter til NT fordeles forholdsmæssigt.

Indenfor disse overordnede rammer er det overladt 21

Rejsemønstret i Nordjylland I forbindelse med trafikplanarbejdet har NT kortlagt det nordjyske pendlermønster. Kortlægningen er blandt andet brugt til at afdække, om pendlerstrømmene i tilstrækkelig grad understøttes af kollektiv trafik. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.-9. klasse).

I illu. 23.1. kan det aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds- eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige byområder. For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en 1.000 potentielle rejsende dagligt. F.eks. er der hver dag 3-5.000 potentielle pendlerrejser mellem tidligere Hanstholm Kommune og Thisted Kommune.

Analysen giver et overblik over, hvor der er mange, der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Pendlerstrømsanalysen ligger bag de anbefalede ændringer til bus-nettet og togbetjeningen i afsnittene ”Forstærkning af busnettet” og ”Udvikling af banerne i Nordjylland”.

22

Illu. 23.1. Kort over pendlingsstrømme i Nordjylland Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds- og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner.

Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. Den største del af stregerne til København skyldes, at mange borgere arbejder for en virksomhed med hovedadresse i Aalborg.

(Kilde: NT’s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen)

Pendlingsstrømme Potentielle rejser pr. hverdag.

5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 100

-

10.000 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250

23

Færre individuelle rejser og flere kollektive rejser Flere år tilbage har der været en negativ tendens for den kollektive trafik. Generelt transporterer færre sig med bus og tog end tidligere, og flere kører i privatbilen. Fra 2009-10 vendte denne udvikling dog og der skete en positiv udvikling for den kollektive trafik. Se illu. 25.1 Den kollektive trafik har med andre ord, opnået en større markedsandel på bekostning af privatbilismen de sidste år. Dette kan til dels forklares ved den finansielle krise og hårde vintre, hvor bilisterne har ladet bilen stå og dels som følge af implementeringen af tiltagene i NTs Trafikplan 2009-12.

Efter en årrække med faldende passagertal steg antallet af rejser i den kollektive bustrafik fra 2009 til 2010 fra 26,7 mio. til 27, 4 mio. (se Illu. 25.2).

Togtrafikken har også oplevet et fald i antal passagerer frem til 2009, hvor denne udvikling vendte. I 2010 foretog nordjyderne 4,5 mio. togrejser mod 4,1 mio. året før (se også Illu. 25.2).

24

Illu. 25.3 viser en indekseret passagerudvikling i perioden 2007-10 i de forskellige busser i Nordjylland. Figuren er lavet på baggrund af de årlige uge 40-tællinger.

Den positive tendens fra 2009 og frem er stort set gældende for samtlige busnet. Eneste afvigelse er de ”mindre lokalruter”. Denne udvikling er dog helt forventet i og med, at foregående trafikplan netop indebar en reduktion i antallet af køreplantimer på lokalnettet. Disse passagerer er delvist flyttet over i FlexTur. Det forventes, at den positive udvikling fortsætter i de følgende år i takt med implementeringen af trafikplanen i de resterende områder i regionen.

Rejser i Nordjylland 110 105 100 95 90 85 80 75

Passagerudvikling, kollektiv trafik

Bus Tog Bus og tog i alt

2007 2008 2009 27,9 27,5 26,7 4,7 4,4 4,1 32,6 31,9 30,8

2010 27,4 4,5 31,9

Passagerudvikling, typer 120 115 110 105 100 95

2007

2008

2009

90

2010

85 80

Personbil

2007

2008

2009

2010

Cykel/knallert Tog DSB

Regionalbusser

Lokalbaner

Bybusser ekskl. Aalborg

Bus

Aalborg by- og metrobusser Større lokale og fælleskommunale ruter Mindre lokalruter Bus i alt

Illu. 25.1.

Indekseret overblik over rejser i Nordjylland 2007-2010.

(Kilde: Danmarks Statistik)

Illu. 25.2.

Passagerudvikling i den kollektive trafik i Nordjylland inkl. Flextrafik opgjort på baggrund af finansieringsenheder (Kilde: DSB, Arriva samt NT’s årsopgørelse)

Illu. 25.3.

Indekseret passagerudvikling på typer (Kilde: NT’s årsopgørelse)

25

Det kollektive trafiknet i Nordjylland Det kollektive trafiknet er kategoriseret ud fra hvilken service der ydes. I kategorierne A+ og A køres der ofte og direkte med få stop mellem større destinationer, mens der i de øvrige net tages andre hensyn. De enkelte linjer i de forskellige net er vist i bilag 9.

A+ Ekspresnet Der er hurtig og direkte betjening mellem de større byer i regionen med en rejsetid på maksimalt 50 % længere end den tilsvarende tur i bil. Der er mindst én afgang i timen i dagtimerne på hverdage og i myldretiden er der 2 afgange i timen på de fleste ruter. Aften og weekend er der afgang hver anden time. Der er gode korrespondancer mellem ekspresbusser og tog.

A Regionalnet I modsætning til i A+ nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre ”afstikker”. Der er derfor flere standsningssteder. På A nettets regionale linjer går der 1-2 busser i timen på de travleste tidspunkter. Resten af dagen er der én bus i timen, og nogle steder og tider er der to timer mellem busserne. Der tilbydes kørsel i aftentimerne og weekend.

A Bybusnet På A nettets bybusser går der op mod 8 busser i timen, når der er flest, og der tilbydes generelt både aften- og weekendkørsel – dog med en udtyndet køreplan og evt. i form af teletaxa. Busserne i A busnettet skal så vidt muligt korrespondere med de hurtige A+ ruter og tog. For bybusserne gælder også det særlige hensyn, at der skal være handicap-, ældre- og barnevognsvenlig indstigning.

B Tværkommunalt net Det tværkommunale net er tilrettelagt med henblik på at bringe især unge til deres uddannelsessteder. Derfor er der en høj benyttelse om morgen og eftermiddagen, hvilket kørslen er tilrettelagt efter. Køreplanen er tilrettelagt efter ringetider og korrespondance til de overliggende net (A+ og A-nettet).

C Lokalnet Lokalnettet består hovedsagligt af ruter, der transporterer børn til og fra skole og friskole. Derfor kører mange ruter kun på skoledage og nogle af ruterne er telebusruter.

D Flextur Flextur tilbydes i hele Nordjylland og er koordineret taxakørsel, når og hvor der ingen busser er.

E Specialprodukter Ved siden af betjeningen på det overordnede net, nettet til uddannelse og det lokale net har NT en række tiltag, der er rettet mod ferie og fritid. Det drejer sig om sommerruter, natbusser og kørsel til koncerter, markeder mv.

26

Status på Trafikplan 2009-12 Grundprincippet i Trafikplan 2009-12 er at frigøre ressourcer ved at effektivisere lokalnettet, det tværkommunale net og regionalnettet for at allokere de sparede ressourcer til de to fokusområder; A+ Ekspresnet (X Bus) og D Flextur.

Ved tilblivelsen af Trafikplan 2009-12 indgik region og kommuner den såkaldte ”musketér-ed”, som bl.a. indebar, at kommunerne overtog kørsel fra regionen.

De øgede udgifter skulle helt eller delvist hentes hjem igen ved effektivisering af lokalnettet og brug af FlexTur. Region Nordjyllands sparede ressourcer blev anvendt til udbygningen af A+ nettet, omfattende alle X Busser.

FlexTur Kan benyttes af alle og bringer passageren fra adresse til adresse i Nordjylland. Der køres den kortest mulige vej i forhold til de passagerer, der har bestilt kørsel med maks. 100 % omvejskørsel for den enkelte for at opnå samkørsel. Ordningen tilbydes alle dage fra 6-23. Flexturen kan tidligst bestilles 14 dage før og senest to timer inden afgang.

er gennemsitligt 32 kr. pr. passager. Kommunerne har altså sparet ca. 50 % pr. passager i de nedlagte lokalruter.

X Bus nettet Betjener i dag alle byer over 5.000 indbyggere i Nordjylland med en grundfrekvens på 1 bus i timen på hverdage i dagtimerne samt bus hver anden time om aftenen på hverdage og i weekenden (918X, 926X og 960X undtaget). På udvalgte ruter og strækninger er der etableret supplerende myldretidsbetjening på yderligere 1 bus i timen på hverdage, således at der er 2 busser i timen.

To nye ruter er blevet oprettet og der er med midler fra trafikstyrelsen gennemført en relancering af X Busproduktet vha. markedsføring og udviklet en hjemmeside, som underbygger det nye system. Indtil videre har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i X Busserne i Nordjylland.

Regionale ressourcer A+ A A B C D

Kommunale ressourcer

Ekspresnet Regionalnet Bybusnet Tværkommunalt net Lokalnet Flextur

Illu. 27.1. Grundprincippet bag Trafikplan 2009-12.

Takst pr. 16/1-11 Takst 1 Takst 2 Takst 3 Medrejsende

Kr/km 12,00 5,00 3,50 1,75

Min. kr 54,00 27,00 27,00 0,00

Illu. 27.2. Flexturs takster pr. 1. januar 2012

FlexTur er i dag udbredt til de 11 kommuner i Nordjylland. Fra 2007 til 2010 er der ca. 10 gange så mange passagerer, der bruger FlexTur, hvilket svarer til ca.

100.000 passagerer. Samtidig er der også sket en mindre stigning i koordinationsgraden i og med, at flere bruger ordningen, og turene derfor kan koordineres bedre.

Omprioriteringen af ressourcerne fra lokalnettet til FlexTur har været et økonomisk plusstykke. Beregninger viser, at prisen pr. passager på de nedlagte ture i lokalnettet i gennemsnit var 67 kr. Udgiften til FlexTur 27

X bus med halvtimedrift X bus med timedrift Tog

3X

971 X

97

974 X

970 X

950 X

6X

918 X

92

951 X

0X

96

Illu. 28.1. X Bus nettet i Nordjylland 28

Resultat: Flere passagerer pr. køreplantime Effekten ved at flytte ressourcerne til Ekspresbusnettet (X Busserne) og til FlexTur fra flere af de øvrige net kan evalueres ved at se på antallet påstigninger før og efter implementeringen og sammenholde dette med antallet af køreplantimer. Illu. 29.1. omfatter periode 2008-10, da de første ændringer blev gennemført i 2009.

Satsningen på A+ ekspresbusnettet har betydet ca.

14.000 flere køreplantimer. Dette har medført ca.

400.000 flere påstigninger fra 2008 til 2010. Effektiviseringsgraden (forstået som antal påstigninger per køreplantime) er endvidere forbedret med ca. 15 %, hvilket svarer til to ekstra påstigninger pr. køreplantime. Disse tal dækker over X Busruterne i Vendsyssel og Thy/Mors (mellem Thisted og Mors er der i dag timedrift).

Antallet af påstigninger på A+ tognettet er cirka det samme for de to år. Der er dog blevet skåret ca. 2.500 køreplantimer væk, hvilket har medført en relativt stor effektivisering på 18 %.

På A regionalnettet er der lidt færre passagerer i 2010 i forhold til i 2008. På samme tid er der også blevet skåret ca. 5.000 køreplantimer, hvilket medfører, at der stadig er det samme antal passagerer pr. køreplantime.

For A By- og Metrobusser både i og uden for Aalborg er antallet af køreplantimer ca. det samme og antallet af passagerer svinger ganske lidt. Erfaringsmæssigt svinger passagertallet for A By- og Metrobusserne fra år til år, og der er en stor sammenhæng mellem antallet af afgange og antallet af passagerer. I Aalborg

er der de senere år justeret en del internt i busnettet således at afgange på steder og tidspunkter med få passagerer er fjernet, mens antallet af afgange på steder og tidspunkter med stort potentiale er øget.

For B det Tværkommunale net er der skåret ca. 25.000 køreplantimer, hvilket dog har medført omkring 100.000 færre påstigninger. Samlet har det betydet flere passagerer pr. køreplantime.

I C Lokalnettet er der skåret ca. 20.000 køreplantimer væk, hvilket har medført en passagertilbagegang på ca. 300.000 påstigninger. I alt har omlægningen forårsaget en nedgang i antallet af passagerer per køreplantime. Det skyldes to ting: Dels er FlexTur blevet en succes og har overtaget en stor del af de frafaldne passagerer, dels er lokalnettet flere steder trimmet så hårdt, at produktet har lidt under det. F.eks. køres flere ruter udelukkende under hensyntagen til ringetiderne på skolerne, og derfor er der ingen afgang midt på formiddagen, som f.eks. tidligere er blevet brugt af børnehaver på udflugt.

A+ A+ A A A B C D

Ekspresbusnet Tog (NJBA) Regionalnet By og Metrobus Aalborg Bybusser ekskl. Aalborg Tværkommunalt net Lokalnet Total Flextur

Påstigninger 2008 2010 694.366 1.059.736 1.066.801 1.059.791 4.930.564 4.807.381 14.860.460 14.633.173 1.023.165 1.214.157 3.778.112 3.657.658 2.345.533 2.047.103 28.699.000 28.479.000 31.721 pers. 105.616 pers.

Køreplantimer Påstigninger pr. kpt.

2008 2010 2008 2010 43.907 58.451 16 18 15.848 13.346 67 79 234.481 228.947 21 21 301.887 300.078 49 49 32.484 33.551 31 36 194.282 170.085 19 22 127.433 117.103 31 17 950.322 921.562 30 31 25.287 ture 84.249 ture 1,25 1,25

% 15 18 0 -1 15 11 -5 2 0

Illu. 29.1. Udvikling i påstigninger og køreplantimer 2008-2010 29

D Flextur er blevet udbredt og markedsført i de nordjyske kommuner og har vist sig at være et attraktivt produkt for kunderne. I 2008 rejste ca. 32.000 passagerer med FlexTur, mens tallet i 2010 var steget til ca.106.000. Antallet af ture er steget i takt med antallet af passagerer, men faktisk er det lykkedes at samordne turene, så der er opnået en lidt større tilvækst i antallet af passagerer end i antallet af ture.

Tiltagene i trafikplanen er først blevet implementeret fra 2009. Dette fortsætter frem til 2012, og den positive udvikling forventes at fortsætte og slå igennem på hele nettet.

Som det ses i Illu. 29.1, så har prioriteringerne i Trafikplan 2009-12 medvirket til en effektivisering af nettet.

I sammenligning med 2008 var der i 2010 således 2 % flere påstigninger per køreplantime i Nordjylland.

Økonomisk status Hensigten med omprioriteringen af ressourcerne i de forskellige net var at få flere passagerer for de samme penge.

Til trods for at der, ifølge illu. 29.1, nu er flere passagerer pr. køreplantime, har kommunerne og regionen oplevet en stigning i udgifterne, som forklares ved illu.

31.1.

I perioden 2007-10 er de samlede omkostninger steget fra indeks 100 til ca. 120. Renses denne stigning for, at trafikselskaberne i perioden er blevet pålagt dieselafgift og lønsumsafgift samt at mulighed for cross boarder leasing af busser hos operatørerne er ophørt, er der sket en stigning på godt 8 % i de samlede omkostninger. Passagerindtægterne er steget knap 10 % fra 2009-10 og antallet af køreplantimer er fastholdt.

Kommuner og region er blevet kompenseret via bloktilskud fra staten for hovedparten af stigningerne i omkostningerne. Der har dog været en omkostningsstigning for regionen. Dels har omkostningerne til X Bus kørsel været højere end forventet, dels har indtægt pr. passager ikke har været som forventet i X Busserne. Antallet af passagerer har været som forudsat, men kunderne rejser i gennemsnit kortere end forventet (og køber dermed billigere billetter). I Bilag 9 findes en ruteøkonomi for alle ruter, som administreres af NT.

30

Øvrige tiltag, som har medvirket til flere passagerer I forbindelse med forliget om Danmarks fremtidige grønne transportpolitik, indgået i januar 2009, blev der bl.a. afsat to puljer med i alt 1,3 mia. kr. til fremme af den kollektive trafik: Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen.

120 110 100 90 80 70

2007

2008

2009

Køreplantimer Passagerindtægter Omkostninger Udgifter renset for dieselafgift, cross boarder leasing og lønsumsafgift

Illu. 31.1. Udgiftsstigning mv. 2007-10 (Kilde: NT’s regnskab 2007-10)

2010

I Fremkommelighedspuljen var det oprindelige oplæg, at der kan søges om 200 mio. pr. år i perioden 2009 2013 med 2 årlige ansøgningsrunder. Der har indtil nu været 6 ansøgningsrunder. I forbindelse med indførelse af der såkaldte Hypercard (buskort til unge på ungdomsuddannelser) er det aftalt, at der ikke udmøntes midler fra Fremkommelighedspuljen i 2012, hvorfor der kun forventes at restere 1 ansøgningsrunde i 2013.

I Passagerpuljen kunne der søges om 100 mio. pr. år i perioden 2009 - 2011 med to årlige ansøgningsrunder.

De nordjyske kommuner, regionen og NT har haft stor gavn af puljerne, og således er der indtil videre givet støtte til 42 projekter i Nordjylland (hvoraf 16 er afsluttet) med et samlet budget på 186,4 mio. kr., hvoraf 94,4 mio. kr. er støtte fra de to puljer. Af oversigten i bilag 1 fremgår status for projekter i Nordjylland.

Følgende er eksempler på gennemførte projekter.

Incitamentsaftaler For busentreprenørerne på A-kontrakt er der indført en incitamentsmodel, som giver bonus for flere passagerer, øget kundetilfredshed og færre kundeklager.

Det lovende projekt har medført, at entreprenørerne og chaufførerne i endnu højere grad medvirker til, at passagererne får en god oplevelse i den kollektive trafik, og de får også selv en økonomisk gulerod for de 31

flere og mere tilfredse kunder. Projektet er inspireret af den såkaldte Aalborg-model, der bidrog til øget tilfredshed og et fald i kundeklager på 66 %.

Markedsføring af det nye X Bus system Udover ændringen af X Bus systemet er der gennemført en relancering af X Bus produktet ved hjælp af markedsføring og udviklet en hjemmeside, som underbygger det nye system. Indtil videre har projektet været medvirkende til ca. 400.000 flere passagerer i X Busserne i Nordjylland.

Mobilbilletter Det er i dag muligt for passagererne i Nordjylland at købe billet til bussen via sms. En mulighed som omkring 15-20 procent af kontantbillet-kunderne i Nordjylland gør brug af. Mobil-projektet har endvidere gjort det muligt at lancere en række kampagnebilletter, der har trukket flere passagerer til den kollektive trafik i Nordjylland. Et godt eksempel er, at man om lørdagen har kunnet køre X Bus i hele Jylland for 79 kroner.

Oplevelsesbusser Har givet kunderne i over 200 busser mulighed for at nyde live-musik, trylleri og andre forskellige indslag i bussen. Flere eksterne organisationer har deltaget i samarbejdet om forskellige events, og der er oprettet en Facebook-side med næsten 1.000 medlemmer.

Oplevelsesbusserne har givet talrige presseklip i lokal - og regionalaviserne samt flere tv-indslag. Dette har bidraget til en mere positiv holdning til den kollektive trafik i Nordjylland.

32

Første etape af busvejen Etablering af et bustracé mellem Aalborg midtby og Aalborg Universitet er første skridt på vej mod visionen om en skinnebåren forbindelse i Aalborg. Derfor etableres busvejen, så det i fremtiden vil være muligt at køre med letbane på strækningen. Det samlede projekt koster ca. 60 mio. kr., hvoraf Aalborg Kommune selv bidrager med halvdelen af de nødvendige midler. Efter planen skal den nye busbane stå klar ultimo 2012.

Pænere ventefaciliteter gør bustrafik mere attraktiv En række terminalområder er blevet eller vil blive opgraderet med støtte fra Trafikstyrelsens puljemidler.

Pæne og indbydende ventefaciliteter forventes at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik efter renovering af terminalerne i bl.a. Thisted, Frederikshavn, Hjørring, Blokhus, Nykøbing, Hobro og Aalborg.

Realtidsstandere, stoppestedstavler og infoskærme i bybusser For at beholde de nuværende og tiltrække flere passagerer til bybus-systemerne i de mindre byer i Region Nordjylland, opsættes realtidsstandere på de mest brugte stoppesteder, afgangstavler på centrale offentlige steder og infoskærme i busserne.

De sidste tiltag er kun delvist gennemført på nuværende tidspunkt.

Status på Flextrafik i Nordjylland Regionen og kommunerne startede med Flextrafik hos NT i 1999. I dag har regionen og alle kommuner valgt at deltage i mindst én af kørselsordningerne i Flextrafik. Flere kommuner har lagt al sin specialkørsel hos NT (se Illu. 35.1).

Hvad er Flextrafik?

Flextrafik er samlebegrebet for kørsel af borgere, som af forskellige årsager ikke kan benytte den tradiFLEX tionelle offentlige servicetrafik. handicap

Flextrafik består af en række kørselsordninger: FLEX tur

FLEX sygehus

FLEX FLEX

handicap FLEX handicap læge

FLEX FLEX

FLEX handicap FLEX tur FLEX tur handicap skole FLEX FLEX

FLEX tur FLEX sygehus FLEX sygehus tur aktivitet FLEX FLEX

FLEX sygehus FLEX læge læge sygehus FLEX FLEX FLEX læge FLEX skole skole læge

FLEX FLEX FLEX skole FLEX

aktivitet aktivitet skole

FLEX

aktivitet FLEX aktivitet

FlexSygehus - siddende patientbefordring og psykiatrikørsel for borgere, som skal til behandling eller undersøgelse på sygehus eller psykiatrisk institution. Kørslen betales af Region Nordjylland.

FlexHandicap - kørsel for bevægelseshæmmede til fritidsaktiviteter, lægebesøg mm.

Kommunen betaler for en del af kørslen. Resten betales af brugeren.

FlexLæge - kørsel til læge og speciallæge samt almen eller specialiseret genoptræning. Kommunen betaler for kørslen.

FlexSkole - skole- og SFO-kørsel, hvor elever og brugere køres til skole, dagtilbud, specialskoler, SFO, aflastning og beskyttede værksteder.

Kommunen betaler for kørslen.

Det er lovbestemt, at kommuner og regioner skal tilbyde kørsel (evt. som kørselsgodtgørelse) til ovenstående formål.

Trafikselskaberne skal varetage handicapkørselsordningen for kommunerne (jf. Lov om trafikselskaber).

Kommuner og regioner bestemmer selv om, og i hvilket omfang, de ønsker at indgå i Flextrafik med de øvFLEX rige ordninger. handicap

FLEX tur

FLEX sygehus

FLEX

FlexTur er den sidste kørselsordning under Flextrafik. FlexTur er, modsat de ovenstående ordninger, et åbent tilbud til alle borgere om kørsel fra adresse til adresse. Brugeren betaler selv en del af turudgiften (afhængigt af takstniveau i den aktuelle kommune). Kommunen står for den resterende finansiering.

læge

FlexTur tilbydes i alle nordjyske kommuner, men FLEX takstniveauet er forskelligt. I Illu. 35.1. er det angivet, skole om den pågældende kommune har valgt takstniveau 1, 2 FLEX eller 3 (se uddybning senere i rapporten). aktivitet

Flextrafikordningernes formål er forskellige, og dermed er brugerne det også. I Flextrafik servicerer man med andre ord alle brugergrupper fra børn og unge over voksne til seniorer.

Hvis kommuner eller regioner ikke deltager i Flextrafik, varetages kørslen i eget regi – enten via egne udbud eller som egenproduktion med egne biler.

FlexAktivitet - kørsel til aktivitetscentre (til aktiviteter og vedligeholdende træning). Kommunen finansierer kørslen, men der vil ofte være delvis brugerbetaling.

33

Grundprincippet bag Flextrafik Grundprincippet bag Flextrafik er at reducere omkostningerne ved at koordinere ture på tværs af ordninger og gennemføre fælles udbud. I illu. 34.1. vises, hvordan to borgere samkøres til den samme adresse, hvorfra en tredje borger afhentes.

Jonas afhentes

B

30

. as in m Jon og

ie

al

Am

A

Jonas og Amalie er fremme og Birthe afhentes

ie

Amalie afhentes

.

in

m

al Am

60

C

n.

60

mi

mi n.

10

Bir

the

Direkte 80 min.

Birthe er fremme Garage

20 min.

Illu. 34.1. Eksempel på samordnet kørsel

34

D

I eksemplet (illu. 34.1) hentes Amalie først. I stedet for at køre Amalie alene til sin destination i punkt C, hentes Jonas på vejen (punkt B). Jonas skal også til punkt C. Turene er planlagt således, at Birthe kan samles op i punkt C. Samlet set køres færre kilometre, end hvis Amalie og Jonas blev kørt hver for sig, men Amalie får en 10 minutters længere køretid.

Muligheden for koordination og derved billig driftsøkonomi vokser i takt med kørselsvolumen og antallet af deltagende kommuner og regioner. Jo mere kørsel i Flextrafik, jo højere kørselseffektivitet. Derfor er fælles opbakning fra kommuner og region en forudsætning for en effektiv Flextrafik hos NT.

FLEX sygehus

Region Nordjylland

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/1,2

handicap

læge

skole

aktivitet

Frederikshavn

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/3

handicap

læge

skole

aktivitet

Hjørring

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/3

handicap

læge

skole

aktivitet

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/1

handicap

læge

skole

aktivitet

Læsø

Jammerbugt

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/3

handicap

læge

skole

aktivitet

Brønderslev

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/2

handicap

læge

skole

aktivitet

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/1

handicap

læge

skole

aktivitet

Thisted

Aalborg

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/2

handicap

læge

skole

aktivitet

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/3

handicap

læge

skole

aktivitet

Rebild

Morsø

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/2

handicap

læge

skole

aktivitet

Vesthimmerland Takst pr. 16/1-11 Takst 1 Takst 2 Takst 3 Medrejsende

Kr/km 12,00 5,00 3,50 1,75

Min. kr 54,00 27,00 27,00 0,00

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

FLEX

tur/2

handicap

læge

skole

aktivitet

Mariagerfjord

Illu. 35.1.

Kommunernes og regionens deltagelse i FlexTrafik pr. 01.01.2012. De gråmarkerede kørselstyper i figuren er de ordninger, som kommunerne kører i eget regi. Tallene i boksene med FlexTur (1, 2 eller 3) refererer til takstniveauerne.

35

Udbredelsen af Flextrafik i Nordjylland I illu. 35.1 ses kommunernes og regionens nuværende deltagelse i NT Flextrafik.

Region Nordjylland og kommunerne deltager i højere grad end landets øvrige regioner og kommuner i Flextrafik. Det vurderes, at NT i sommeren 2011 varetager 80 % af specialkørslen i Nordjylland. Det giver god baggrund for høj grad af koordination og billigere drift. FlexTur og handicapkørslen, som kommunerne

1.400.000 1.200.000 1.000.000

FlexHandicap FlexSygehus

800.000

FlexLæge 600.000

FlexSkole og -aktivitet FlexTur

400.000

Total

200.000 0

1997

1998 1999 2000 2001

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Illu. 36.1. Udviklingen i antal ture i Flextrafik over tid.

Den store stigning i antallet af ture fra 2009 til 2010 skyldes, at Aalborg Kommune er trådt ind i FlexSkole og FlexAktivitet.

36

ikke kan udføre i eget regi, er ikke medregnet i NT’s andel af den nordjyske kørsel.

Med den nuværende definition og udformning af siddende patientbefordring, er NT’s andel af kørslen på 80 %. Selv om NT udfører en meget høj andel af den kommunale og regionale trafik sammenlignet med landets øvrige trafikselskaber, er der alligevel udviklingstiltag i de øvrige regioner, der er interessante at følge hvilende transporter i stedetfor liggende, patientbusser o.s.v. Alt sammen tiltag, hvor der kan identifiseret et ikke uvæsentligt besparelsespotentiale. Man har gennemført ændringen hos Region Sjælland, som har opnået væsentlige besparelser ved at overflytte kørsel fra liggende til siddende/hvilende patientbefordring.

Udviklingen over tid i Flextrafik kan ses af Illu. 36.1.

Her er udviklingen i turantallet over tid præsenteret.

Som det ses af figuren, steg brugen markant i 2010.

Det skyldes især Aalborg Kommunes indtræden med FlexSkole og FlexAktivitet.

Brugen af FlexTur steg også i 2010. For at kontrollere budgetterne valgte kommunerne at hæve brugerbetalingen primo 2011. Dette har igen fået antallet af rejser ned, og antallet af flexture er nu ved at stabilisere sig på ca. 8.000 om måneden.

Formbarometer for den kollektive trafik i Nordjylland Økonomisk status på deltagelse i Flextrafik Et eksternt konsulenthus har i sommeren 2011 gennemført en analyse af kommunernes og regionens fordele og ulemper ved at deltage i Flextrafik.

Analysen viser, at kommunerne og regionen i gennemsnit sparer ca. 25 % ved at deltage i de variable kørselsordninger i Flextrafik (FlexLæge og FlexSygehus).

Det svarer til en årlig besparelse på ca. 31 mio. kr.

I den faste rutekørsel til institutioner (FlexSkole og FlexAktivitet) sparer kommunerne ca. 8 %, svarende til ca. 7 mio. kr om året.

Analysen afdækkede også en række ønsker fra kommuner og region samt særligt vigtige udfordringer for Flextrafik. Disse er præsenteret senere i planen i afsnittet ”Videreudvikling af Flextrafik”.

Man kan opsummere status på den kollektive trafik i Nordjylland med følgende: • • • •

Størstedelen af den eksisterende Trafikplan 2009-12 herunder konceptet for trafiknettet er implementeret stort set som planlagt Vi oplever passagerfremgang igen efter en årrække med tilbagegang – og kunderne er mere tilfredse end tidligere Omkostningerne i biltrafikken er steget mere end omkostningsniveauet og billetpriserne i den kollektive trafik i de senere år Region Nordjylland og kommunerne benytter sig i høj grad af Flextrafik

Alt i alt er den kollektive trafik i Nordjylland i god form og har et gunstigt udgangspunkt ved indgangen til en ny trafikplan.

37

Den kollektive trafikplan for Nordjylland 2013-16 er en plan for, hvordan den kollektive trafik i Nordjylland kan udvikles de næste fire år. Planen er en handlingsplan, der beskriver hvordan og med hvilke midler NT, kommunerne og Regionen sammen kan udvikle den kollektive trafik hen mod et fælles mål.

Bag planen ligger konkrete budgetter for kommuner og region. (Præsenteret i Bilag 8.)

Planen fokuserer på en række udviklingsområder: • • • • • • •

Forstærkning af busnettet Udvikling af banebetjeningen Videreudvikling af Flextur Opgradering af stoppesteder og terminaler Fremkommelighed for busser Bedre trafikinformation Bedre klima- og miljøpræstation

De tre første punkter handler om rutenet og betjening. Det er ikke tanken, at denne plan skal introducere et nyt rutenet. Det gældende net – inklusiv baner og FlexTur – fastholdes, men forstærkes yderligere efter de principper, som blev introduceret i den seneste plan (2009-12).

38

Som noget nyt fokuserer denne plan på hele kundens rejse og på at skabe de bedste sammenhænge på rejsen. Ifølge kunderne er ventefaciliteter og trafikinformation før, under og efter rejsen to afgørende elementer i en god rejse. Derfor er disse områder en naturlig del af planen.

Og så har kommuner og region øget målsætningerne for påvirkning af klima og miljø. Samtidigt viser internationale studier, at forbrugerne nu faktisk tager miljøhensyn i valg af daglig transport og rejser. Tidligere var klima- og miljøhensyn kun en ekstragevinst ved kollektiv trafik – ikke en reel årsag til at rejse kollektivt. Derfor udgør klima- og miljøpåvirkninger et selvstændigt udviklingsområde i planen.

Virkemidlernes passagereffekt er estimeret med afsæt i rapporten om ’Flere buspassagerer - Hvad skal der til?’ (udgivet af Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne i Danmark). Modellen og estimaterne præsenteres i planens sidste afsnit ”Passagereffekt fra Trafikplan 2013-16”.

Planen

39

Forstærkning af busnettet For at justere og forstærke rutenettet er følgende områder i fokus: • • • • •

De største pendlerstrømme i regionen Styrkelse af Metrobusnettet i Aalborg på kort sigt Flere afgange i bybussystemet i Aalborg på længere sigt Betjeningen af ungdomsuddannelser Andre udvalgte områder som betjening af Aalborg Lufthavn, events og turistattraktioner

Nedenfor beskrives det nye net for hele regionen. I Bilag 2 er de planlagte forstærkninger af rutenettet og tilhørende økonomi opgjort for hver enkelt kommune.

Udover busrutenettet er der i denne plan fokus på at skabe en endnu bedre integration af banerne i et sammenhængende rutenet i Nordjylland. Det kan man læse om i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjylland”.

Vision og mål I Nordjylland ønsker vi at matche den nationale målsætning om at øge transportarbejdet i den kollektive bustrafik med 50 % frem til 2030. Denne målsætning baserer sig på statens ambition om at fordoble transportarbejdet på jernbanen i samme periode.

Målet, som også fremgår af NT’s Forretningsplan, svarer til en årlig passagervækst på ca. 2 % i bustrafikken.

Som nævnt i forordet er det i rapporten ”Flere Buspassagerer” kortlagt hvilke satsningsområder, der kan være med til at skaffe de 2 % flere passagerer år40

ligt. Der er forskellige områder, såsom øget markedsføring, flere i beskæftigelse og bynær lokalisering af byudviklingsområder.

I denne plan er optimering og forstærkning af det eksisterende busnet den primære bidragsyder til passagervæksten. Til sidst i trafikplanen vil der blive samlet op på de forskellige satsningområder, og hvor meget de hver især kan løfte af de 2 % flere passagerer.

Pendlingsstrømme Potentielle pendlingsrejser pr. hverdag

5.000 - 10.000 3.000 - 5.000 2.000 - 3.000 1.000 - 2.000 Illu 41.1 viser de korridorer, hvor der foreslås foretaget 500 - 1.000 ændringer for at nå målet om 2 % flere passagerer om 250Aalborg 500 året. tegner sig for 1 %. Der er taget udgang100 i-de største 250 korridorer og i korridorerne internt spunkt

i kommunerne mellem større byer. De korridorer som fortsætter ud af Nordjylland planlægges i samarbejde med hhv. Midttrafik og DSB

41

Grundprincipperne Grundprincipperne i prioritering af rutenettet er videreført fra Trafikplan 2009-12. I udviklingen af det nye busnet har vi arbejdet på følgende måde: •

•

Forbindelse mellem de større byer internt i kommunerne. Forbindelserne mellem de større byer internt i kommunerne er analyseret for mulige vækstområder.

•

Ønsker fra ejerne. Derudover er mulighederne for merbetjening i en række korridorer undersøgt på foranledning af kommuner eller region.

Det drejer sig specifikt om betjening af Aalborg Lufthavn og en mulig X Busrute mellem Fjerritslev, Løgstør, Aars og Hobro.

•

Ønsker fra uddannelsesinstitutionerne. Sammen med analysen af korridorerne er betjeningen af ungdomsuddannelserne blevet efterset (via høringssvar/ønsker fra institutionerne i forbindelse med det seneste køreplanskifte sommeren 2011).

•

42

Udvælgelse af de største pendlerstrømme. De 20 største pendlerstrømme i Nordjylland er udvalgt som potentialer til yderlig vækst.

Betjening af udviklingsområder. Med afsæt i regionens og kommunernes udviklingsplaner er de vigtigste udviklingsområder i Nordjylland udpeget. Betjeningen af disse områder er efterset som en del af analysen. Betjeningen af Aalborg Lufthavn og Universitet behandles senere i planen.

•

Vurdering af nuværende betjening i forhold til kundepotentiale. Ved hjælp af data fra pendleranalysen er de udvalgte korridorer undersøgt mht. rejsestrømme i gennem korridorens delstrækninger og den nuværende bus- og togbetjening på samme delstrækninger. Se bilag 2.

•

Udvikling af forslag. Sammenligningen af pendlerrejser og vores nuværende betjening (i form af tilbudte sæder for hver delstrækning) giver et billede af, hvor vi over- eller undertrafikerer i forhold til passagerpotentialet. Denne viden er brugt til at foreslå forstærkninger af betjeningen de steder, hvor vi kan hente flere passagerer.

•

Beregning af økonomi. For de foreslåede forstærkninger er der beregnet en fremtidig nettoøkonomi baseret på mere drift og flere passagererindtægter.

•

Trimning af andre korridorer for at finde besparelser. Delstrækninger, hvor vi i dag tilbyder en (for) god betjening i forhold til kundepotentialet, er vurderet med henblik på at finansiere forstærkningerne andre steder.

I kraft af den nuværende passagervolumen forventes det, at der i Aalborg skal genereres 1 % flere passagerer om året, og om den resterende procent skal findes i den øvrige kollektive trafik i Nordjylland.

Uddannelsesnet Det overordnede net (A+ og A-nettet) binder regionen sammen og sikrer hurtige forbindelser mellem de større byer med uddannelsesinstitutioner. De hurtige X Bus ruter i A+ nettet er suppleret med en række lidt kortere ruter i A nettet. I A nettet betjenes mange af de mindre byer og andre rejsemål end i A+ nettet f.eks. større arbejdspladser og uddannelsessteder, også selvom det kræver en mindre ”afstikker”.

Som supplement til det overordnede net findes B nettet, det tværkommunale net. Dette består af over 50 ruter, som især bringer unge til deres uddannelsessteder. Med fokus på de unges uddannelsesrejser har B nettet generelt en høj benyttelse om morgenen og eftermiddagen på skoledage samt en relativ lav benyttelse på de øvrige tidspunkter.

Lokalnettet, også kaldet C nettet, består hovedsageligt af ruter, der transporterer elever til folkeskoler og friskoler. Det bør ligeledes være muligt for unge på ungdomsuddannelsesinstitutioner at benytte det lokale net.

I forbindelse med det seneste køreplanskifte er der indkommet høringssvar fra de forskellige uddannelsesinstitutioner. De koncentrerer sig hovedsagligt om, at ringetiderne ikke i alle tilfælde passer med bussernes køretider. Dette skal til stadighed koordineres i dialog mellem NT og den enkelte uddannelsesinstitution, at ringetiderne og bussernes amkomst- og afgangstider passer sammen.

Alle ungdoms- og videregående uddannelsessteder ligger indenfor en afstand af 800 meter af et stoppested.

A+

X Bus net

A

Regional net

A

Bybus net

B

Tværkommunalt net

Her tilpasses løbende for primært at betjene uddannelsessteder og rejser mellem bysamfund, Korridorerne mellem de større byer i kommunerne forstærkes

C

Lokalt net

Her tilpasses løbende for primært at betjene skoler og rejser mellem bysamfund

D

Flextur

Bruges fortsat som underliggende net, hvor der ikke er anden kollektiv trafik.

E

Specialprodukter

Natbusser, sommeruter mv.

Her forstærkes for at hente flere passagerer + løbende justeringer

Illu. 43.1. Principperne i rutenettet

Forstærkning i Nord, Vest og Syd De foreslåede ændringer baserer sig på de samme principper, som i Trafikplan 2009-12: Nemlig opgradering i A-nettet (ekspres-, regional- og bybusser) for at hente flere passagerer og tilpasning/trimning i B- og C-nettet (tværkommunalt og lokalnettet).

I de følgende afsnit præsenteres forstærkningerne af rutenettet i regionen (opdelt i delområderne Nord, Vest, Syd og Aalborg). Derudover præsenteres to særlige temaer, nemlig betjening af Aalborg Lufthavn og turistattraktioner/events.

I Bilag 2 gennemgås de planlagte ændringer med tilhørende rute- og kommuneøkonomi.

Mange kommuner vil løbende have ønsker om at tilpasse lokalnettet. Disse helt lokale ændringsbehov er ikke adresseret i denne plan, men behandles i den årlige planlægningsproces i samarbejde mellem kommuner og NT. 43

Illu. 44.1: Overblik over ungdomsuddannelser i Nordjylland og busbetjening Idéer og ønsker fra uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med køreplanskiftet 2011/12 er gennemgået hvad angår ønsker fra skoler, uddannelsesinstitutioner mv. Disse input har ikke givet anledning til omlægninger af busruter.

U

U

A+ og A nettet B nettet C nettet

U U U

U

U U U U

U U U

44

Det nye busnet i Nord I den nordlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store:

• Hirtshals – Hjørring – Brønderslev - Aalborg • Hjørring - Frederikshavn • Frederikshavn - Skagen • Frederikshavn – Sæby - Aalborg • Asaa – Dronninglund - Aalborg • Pandrup – Aabybro - Aalborg Korridoren Hirtshals – Hjørring – Brønderslev – Aalborg betjenes primært af tog men også af busrute 72, Hjørring – Brønderslev – Aalborg. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet ”Udvikling af banerne i Nordjylland”. Enkelte afgange på 72 foreslås nedlagt, idet de benyttes af få passagerer, og de sparede ressourcer overføres til korridoren Hjørring – Tårs.

Korridorerne Hjørring – Frederikshavn og Frederikshavn – Skagen betjenes næsten udelukkende af tog og behandles derfor i baneafsnittet.

Korridoren Frederikshavn – Sæby – Aalborg betjenes hovedsageligt af 73, Aalborg – Hjallerup – Sæby – Frederikshavn og 973X, Aalborg – Sæby – Frederikshavn.

Betjeningsniveauet på 73 vurderes at være passende, og det foreslås, at 973X forstærkes en smule i myldretiden således, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg (pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt indlægges et X Bus stop i den sydlige del af Sæby, så denne del af byen også X bus betjenes.

Korridoren Asaa – Dronninglund – Aalborg betjenes hovedsageligt af 74, Aalborg – Hjallerup – Dronninglund – Sæby og 974X, Aalborg – Hjallerup – Dronning-

lund - Asaa. Enkelte afgange på 74 med få passagerer nedlægges, og ressourcerne anvendes til at opgradere 974X mellem Dronninglund og Aalborg til halvtimedrift i myldretiden samt betjening aften og weekend.

Strækningen Pandrup – Aabybro – Aalborg betjenes hovedsageligt af 71, Aalborg – Løkken – Hjørring, 200, Aalborg – Blokhus, og 971X, Aalborg – Løkken. Betjeningsniveauet på 71 og 200 vurderes at være passende, og det foreslås, at 971X udvides til halvtimedrift i myldretiden på hverdage på strækningen Pandrup Aalborg samt betjening aften og weekend.

Ud over de nævnte korridorer foreslås at opgradere rute 210, der betjener strækningen Brønderslev – Østervrå – Frederikshavn, til timedrift på hverdage samt udvide betjeningen i weekenden.

I flere år har det været et stort ønske at etablere direkte forbindelser fra Saltum, Pandrup og Kaas til Fjerritslev Gymnasium af hensyn til uddannelsessøgende. I den forbindelse foreslås, at der etableres en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev. Ruten foreslås etableres med 1 morgentur og 3 eftermiddagsture på skoledage.

Endvidere ønsker Hjørring Kommune at modernisere bybusnettet i Hjørring samt lokalbetjeningen af bysamfundene omkring Hjørring. Desuden foreslås en opgradering på strækningen Hjørring – Tårs – Sæby ved at overflytte ressourcer fra rute 72 til 78.

Bybusserne i Frederikshavn blev i 2010 integreret med udvalgte oplandsruter omkring byen. I trafikplanen lægges der op til en yderligere integration mellem 45

bybusser og oplandsbusser i kommunen, herunder en forstærkning af forbindelserne mellem Frederikshavn og Sæby, Ravnshøj, Strandby samt Elling.

I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Brønderslev ud fra de samme principper som i Hjørring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne, samt en servicelinje. Desuden forstærkes forbindelserne på strækningen Brønderslev – Hjallerup – Dronninglund ved at opgradere rute 212 til timedrift på hverdage samt betjening i weekenden.

Læsø Kommune har i 2011 igangsat et projekt, der skal forbedre den kollektive trafik på øen, og dette projekt gennemføres i planperioden. Projektet omfatter indsættelse af en mindre el-bus, der skal erstatte de nuværende rutebusser på afgange, hvor der er få passagerer. De ressourcer, der spares herved, kan så anvendes til at øge serviceniveauet gennem flere afgange i køreplanen. For at sikre, at den mindre el-bus ikke anvendes på ture, hvor der er mange passagerer, er det tanken, at der skal udvikles et bookingsystem, hvor beboerne på Læsø og rejsende med Læsø Færgen, skal tilkendegive overfor vognmanden, at de skal med bussen. Dermed kan vognmanden sikre, at den rigtige størrelse bus anvendes.

Alt i alt foreslås følgende ændringer i den nordlige del af Nordjylland i 2013-16: •

46

Forstærkning af 973X i myldretid. I myldretid forstærkes 973X med tre dubleringsture således, at delstrækningen Sæby - Frederikshavn (pendling mod Frederikshavn) og Sæby - Aalborg

(pendling mod Aalborg) betjenes bedre. Samtidigt indlægges et X Bus stop i den sydlige del af Sæby, så denne del af byen også X Bus betjenes (på alle afgange og ikke kun myldretid).

•

Opgradering af 974X. Ruten udvides til halvtimedrift i myldretid mellem Dronninglund og Aalborg, idet strækningen betjenes mindre end andre korridorer med tilsvarende potentiale.

Desuden oprettes aften- og weekendbetjeningen på strækningen Asaa – Hjallerup – Aalborg således, at kunderne tilbydes en reel drift over hele driftsugen.

•

Opgradering af 971X. Ruten udvides til halvtimedrift i myldretid mellem Pandrup og Aalborg.

Især rejsestrømmen mellem Pandrup og Aalborg er underbetjent i dag i forhold til andre korridorer. Desuden oprettes aften- og weekendbetjeningen på strækningen Løkken – Aabybro – Aalborg således, at kunderne tilbydes en reel drift over hele driftsugen.

•

Opgradering af 970X til konsekvent timedrift

•

Forbindelserne på rute 210 på strækningen Brønderslev – Østervrå – Frederikshavn udbygges til timedrift på hverdage, og weekendbetjeningen udvides.

•

Uddannelsesrute mellem Saltum/Pandrup/ Kaas og Fjerritslev. Det foreslås, at der etableres en direkte uddannelsesrute fra Saltum, Pandrup og Kaas, der kører direkte til Fjerritslev.

Ruten foreslås etableres med 1 morgentur og 3 eftermiddagsture på skoledage.

•

•

Opgradering af rute 78 Hjørring - Tårs og videre mod Sæby. Ændringen skyldes særligt rejsebehov mellem Tårs og Hjørring, men også ind mod Sæby fra byerne langs linjen. De flere køreplantimer omprioriteres fra 72’eren mellem Hjørring, Vrå, Brønderslev og Aalborg.

•

Bybusser i Frederikshavn. Bybuslinje 11, som går fra Frederikshavn til Ravnshøj i dag, forstærkes med 6 dobbeltture i døgnet (morgen og eftermiddag). Desuden udbygges bybus 12 mellem Frederikshavn og Strandby/Elling til timedrift på hverdage og halvtimedrift i myldretiden samt aften- og weekendbetjening. Bybuslinje 11 forlænges til Sæby i myldretiden.

•

•

Nyt stamnet i og omkring Hjørring. Der introduceres et nyt bybus-system i Hjørring, som består af to stambuslinjer og en servicebuslinje, som også betjener oplandsbyerne. Stambusnettet erstatter en række eksisterende lokalruter.

Rute 212 udbygges på strækningen Brønderslev – Dronninglund til timedrift på hverdage.

Ændringerne er markeret på illu. 47.1.

4 228 3 225

71

971X

Bybusbetjeningen i Brønderslev analyseres/ udvikles ud fra de samme principper som i Hjørring og Frederikshavn, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybus-net bestående af en stambuslinje, der også betjener oplandsbyerne, samt en servicelinje.

78

72

210 Ny 212

973X

Elbus

974X 971X

970X

Illu. 47.1. Det forstærkede rutenet i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt kommuner 2013-16 47

Det nye busnet i Vest I den vestlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store: • • •

Hanstholm – Thisted – Nykøbing - Skive Thisted - Hurup Thisted – Fjerritslev – Brovst - Aalborg

Korridoren Hanstholm – Thisted – Nykøbing – Skive betjenes af 90, Hanstholm – Thisted – Nykøbing, 40, Nykøbing – Skive – Viborg samt 926X (fra sommer 2012: 940X), Thisted – Nykøbing – Skive – Viborg, suppleret af enkelte ture på 970X mellem Thisted og Nykøbing. For at forstærke betjeningen mellem Thisted og Hanstholm i korridoren, anbefales det at udbygge 90 med ekspresafgange i myldretiden på hverdage.

Desuden foreslås at forstærke pendlerforbindelserne mellem Thisted og Nykøbing ved at udbygge X Bus betjeningen til halvtimedrift i myldretiden på hverdage.

I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Thisted og Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.

De sydlige X Bus ruter (926X/940X) drives i samarbejde med Midttrafik og Region Midt, og ruten er endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 926X/940X indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemføres i 2012. I denne trafikplan er det forudsat, at ruten udbygges til timedrift til Viborg på hverdage.

De interne forbindelser internt i Morsø kommune foreslås forbedret ved at supplere den nuværende betjening på rute 701, 702, 704, 706 og 708 med betjening i formiddagstimerne.

Korridoren Thisted – Hurup betjenes dels af Thybanen, dels af 320, Thisted – Hurup. Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i Nordjylland.

Korridoren Thisted – Aalborg betjenes hovedsageligt af 70, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aabybro – Aal48

borg, og 970X, Thisted – Fjerritslev – Brovst – Aalborg. For at forstærke pendlerforbindelserne i korridoren foreslås 970X udbygget en smule på hverdage, så der bliver konsekvent timedrift på ruten. Udvidelsen finansieres delvist ved at enkelte ture på rute 70 nedlægges.

De interne forbindelser i Thisted kommune foreslås forbedret med en ny rute i korridoren Thisted-Agger kaldet 321E med tre dobbeltture pr. skoledag. 314 opgraderes med nye formiddagsafgange på hverdage og på rute 322 indsættes flere ture på hverdage og lørdage

Samlet foreslås følgende ændringer i den vestlige del af Nordjylland i 2013-16: •

Flere ekspresafgange i myldretid på rute 90 (Hanstholm-Thisted). 4 flere daglige ekspresafgange i myldretid skal binde Hanstholm og Thisted bedre sammen.

•

Opgradering af 926X/940X til halvtimedrift.

Strækningen Thisted - Nykøbing (og videre sydover) opgraderes til halvtimedrift med X Bus.

•

•

•

Konsekvent timedrift på 970X (Thisted – Fjerritslev - Aalborg). I dag er der perioder i køreplanen med 1½ time mellem afgangene. I fremtiden tilbydes en konsekvent timekøreplan til kunderne.

90 322

Omlægning af drift i og omkring Thisted. Thisted Kommune og NT er i øjeblikket i gang med et eftersyn af buslinjerne i og omkring Thisted, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.

Omlægning af drift i og omkring Nykøbing. I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Nykøbing, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere nye bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.

•

314 opgraderes med nye formiddagsafgange på hverdage

•

Ny rute 321E Thisted-Agger. Rute 321E kører tre dobbeltture pr. skoledag.

•

Opgradering af 322 mellem Thisted og Klitmøller. 322’eren udvides mellem Thisted og Klitmøller med flere ture på hverdage og lørdage.

•

Opgradering af 701, 702, 704, 706 og 708 på Mors. Ruterne udvides med formiddagsture.

314

970X

701 702

321

704 708 706

Illu. 49.1. Det forstærkede rutenet i Thisted og Morsø Kommuner 2013-16

Ændringer er markeret i illu. 49.1.

49

Det nye busnet i Syd I den sydlige del af regionen er disse pendlerstrømme særligt store: • • • • •

Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro – Randers - Århus Aalborg - Nibe Aalborg – Aalestrup - Viborg Aalborg – Aars - Farsø Hobro – Hadsund (både nord og syd om Mariagerfjord)

Korridoren Aalborg – Støvring – Skørping - Hobro – Randers – Århus betjenes dels af tog, dels af bus.

Togbetjeningen er behandlet i afsnittet om en fremtidig banebetjening i Nordjylland. De væsentligste busruter i korridoren er 60E, Aalborg – Støvring og 918X, Aalborg – Terndrup – Hadsund – Randers – Århus. For at forstærke betjeningen i Støvring af boligog erhvervsområder i korridoren, anbefales det at forstærke 60E i Støvring. Den kan gøres med et par enkelte ekstraafgange og en mindre ruteomlægning til Juelstrupparken i Støvring.

De sydlige X Busruter (918X og 960X) drives i samarbejde med Midttrafik og Region Midt, og disse ruter er endnu ikke opgraderet til timedrift, som de øvrige X Bus ruter i Nordjylland. Betjeningen på 918X og 960X indgår i et fælles analysearbejde mellem Region Midt, Region Nordjylland, Midttrafik og NT, der gennemføres i 2012. I denne trafikplan er det forudsat, at der udbygges til timedrift på hverdage på de pågældende ruter.

Korridoren Aalborg – Nibe indgår i afsnittet ”Forstærkning af busnettet” i Aalborg kommune.

50

Korridoren Aalborg – Aalestrup – Viborg betjenes hovedsageligt af 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 59, Aalestrup – Viborg og 960X, Aalborg – Aalestrup – Viborg. Betjeningsniveauet på 52 og 59 vurderes at være passende, idet det forudsættes, at 960X udbygges til timedrift på hverdage som nævnt ovenfor.

De væsentligste busruter i korridoren Aalborg – Aars – Farsø er 52, Aalborg – Aars – Aalestrup, 67, Aars – Farsø – Viborg og 951X, Aalborg – Aars - Farsø – Skive – Holstebro. Betjeningen i korridoren blev væsentligt forstærket fra juni 2011, hvor 951X blev udbygget til halvtimedrift i myldretiden og timedrift i den øvrige driftstid på hverdage på strækningen, og derfor foreslås ikke yderligere initiativer i korridoren.

Korridoren Hobro – Hadsund betjenes dels af 58 (nord om Mariagerfjord), dels 234 (syd om Mariagerfjord).

Rute 58 har timedrift og foreslås blot udvidet med en morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund til kl. 7 på hverdage. Rute 234 foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening.

I analysen er der desuden set på en forstærket busbetjening fra Fjerritslev over Løgstør, Aars, Nørager til Hobro med en X Bus rute. Det giver mulighed for at trimme den underliggende rute 57 samt spare en række dubleringsture. Det anbefales dog ikke at gennemføre forslaget, idet omkostningerne er relative høje i forhold til de forventede indtægter.

Endvidere foreslås, at forbindelserne internt i Vesthimmerlands kommune på rute 111, Aars – Farsø – Overlade – Ranum – Løgstør, udbygges til timedrift på hverdage og at weekendbetjeningen udvides.

Desuden foreslås, at forbindelserne internt i Rebild kommune forbedres ved at udbygge rute 104, Støvring – Rebild – Skørping – Terndrup, til timedrift på hverdage og der indføres weekendbetjening.

I planperioden ses desuden på bybusbetjeningen i Hobro, herunder en afdækning af, om det er relevant at etablere et nyt bybusnet bestående af stambuslinjer, der også betjener oplandsbyerne, samt servicelinjer.

•

Opgradering af rute 104. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og at weekendbetjeningen udbygges.

•

Udbygning af 951X i samarbejde med Midttrafik

Ændringer er markeret i illu. 51.1.

Alt i alt foreslås følgende ændringer i den sydlige del af Nordjylland i 2013-16: •

Opgradering af 60E. Ruten opgraderes med enkelte ekstra afgange og omlægges til også at betjene Juelstrupparken i Støvring.

•

Opgradering af 918X til timedrift. Ruten kører i dag ca. totimersdrift plus en række ture mellem Aarhus-Randers og Aalborg-Randers.

•

Opgradering af 960X til timedrift. På ruten køres i dag 8-9 dobbeltture på hverdage.

•

Opgradering af 58. Betjeningen udvides med en morgentur, så pendlere fra Hobro kan være i Hadsund til kl. 7 på hverdage.

•

Opgradering af 234. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og desuden foreslås weekendbetjening.

•

Opgradering af rute 111. Ruten foreslås udvidet til timedrift på hverdage, og at weekendbetjeningen udbygges.

111

60E 960X

104

918X 58 234

Illu. 51.1. Det forstærkede rutenet i Vesthimmerland, Rebild og Marigerfjord Kommuner 2013-16 51

Aalborg Kommune

 

Den kollektive trafik spiller en særlig stor rolle i Aalborg kommune, idet busser og tog indgår som en væsentlig løsning til at imødegå trafik- og miljøproblemer. Lidt over halvdelen af alle busrejser i Nordjylland foregår således i Aalborgs metro- og bybusser.

For at sikre, at den kollektive trafik har den prioritet, som Aalborg Kommune ønsker, har kommunen planlægningskompetencen vedr. de lokale ruter, herunder by- og metrobusser, og til dette formål har Aalborg Kommune sin egen planlægningsenhed.

Planlægningen af den kollektive trafik i kommunen følger en selvstændig kollektiv trafikplan, der blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004. Den overordnede målsætninger er, at den kollektive trafik skal styrkes hvor passagerpotentialet er stort, mens der skal satses på fleksible ordninger, hvor der er mindre behov. Der ud over indeholder Aalborg Kommunes trafikplan en række operationelle målsætninger om frekvenser, gangafstande, komfort, rutetyper osv.

Illu. 52.1. Aalborg Kommunes selvstændige Kollektive Trafikplan. Planen blev vedtaget i 2003 og implementeret i 2004.



 

Den kollektive trafikplan for Aalborg er udarbejdet i tæt samarbejde med NT, og blev i 2004 i forbindelse med EU-Vivaldiprojektet hædret med EU-prisen ”New Mobility Culture Leadership Award for a CIVITAS demonstration City”. På baggrund af letbaneanalysen på strækningen mellem midtbyen og Universitetet (”Letbane i Aalborg” s. 66) vil der blive taget hul på en ny trafikplan for Aalborg kommune, idet en letbane vil betyde større ændringer.

Trafikplanen introducerede højfrekvente metrobuslinjer suppleret med bybusliner og servicebuslinjer og en række mindre linjer til at betjene landdistrikterne.

Ved implementeringen i 2004 blev enkelte regionale ruter integreret i metrobussystemet. Der er siden pla-

52

nens gennemførelse lavet justeringer af frekvenser og driftsomfang på metrobusserne, men grundprincippet følges stadig. Planen var fremsynet, idet grene af metrobusnettet blev ført udenfor den daværende kommune til Storvorde, Gandrup/Hals, som alle i dag er en del af Aalborg Kommune.

Metrobus Bybus

Styrkelse af bustrafikken i Aalborg kommune Da den lokale kollektive trafik i Aalborg er en vigtig del af den samlede kollektive trafik i regionen beskriver denne trafikplan hvorledes den lokale kollektive trafik i Aalborg Kommune kan styrkes i forhold til de overordnede mål om passagerfremgang på 2% i sammenhæng med den regionale kollektive trafik, tog og flytrafikken i overensstemmelse med principperne i den lokale kollektive trafikplan.

Aalborg Kommune har udarbejdet en række forslag til forbedring af det kollektive tilbud. Disse forslag vil i løbet af planperioden blive analyseret nærmere og implementeret, alt efter hvor der opnås flest passagerer for pengene – De konkrete tiltag, som kan gennemføres i perioden 2013 – 2016, er: •

Flere afgange på metrobusnettet, herunder øge kapaciteten og/eller frekvensen i myldretiden til 5 minutters drift på udvalgte strækninger (bl.a. til universitetet)

•

Flere afgange på bybusnettet, herunder øge frekvensen til 10 min. drift i myldretiden på udvalgte linjer og strækninger (bl.a. linie 12 og 14)

•

Udvide betjeningsområdet for bybusnettet, herunder forlængelse af ruter, betjening af nye byområder mv.

Illu. 53.1. By- og Metrobus systemet i Aalborg og Nørresundby

53

Betjening af Aalborg Lufthavn Lufthavnen i Aalborg betjenes i dag af Metrobus 2 på strækningen Aabybro - Lufthavnen - Lindholm - Midtbyen - Universitetet. Der er 15 minutters drift i myldretiden (og tidlig morgen), 30 minutters drift mellem myldretiderne og 1 times drift om aftenen og weekend.

X Busserne 970X og 971X samt regionalbusserne 70, 71 og 200 passerer forbi lufthavnen. Disse busser standser på Thistedvej ved Ny Lufthavnsvej. Herfra har kunderne ca. 1.100 meters gang til lufthavnen ad vej med cykelsti.

Der findes en række muligheder for opgraderet betjening af lufthavnen, som vil blive analyseret nærmere i trafikplanperioden. De følgende forslag er kun muligheder, hvorfor der ikke er peget på en endelig løsning:

• Omlægning af regionale ruter (70, 71 og 200), så de betjener lufthavnen •

Udvidelse af by- og metrobussernes driftsomfang således, at lufthavnen betjenes med flere afgange (især aften og weekend)

•

Betjening af lufthavnen med et fleksibelt produkt (FlexTur)

•

Banebetjening af lufthavnen, herunder letbanebetjening

Lufthavnen kan betjenes nordfra med regionalbusserne 70, 71 og 200 kan føres via lufthavnen. Man skal være opmærksom på, at betjeningen af lufthavnen øger driftsomkostningerne og giver en længere rejse54

tid på ca. 4 - 5 minutter for det flertal af kunder, som ikke skal i lufthavnen.

Metrobussernes betjening af lufthavnen kan udvides til kvartersdrift i alle dagtimer på hverdage. Dette vil gøre det det kollektive transporttilbud mere attraktivt for de rejsende, som skal til og fra lufthavnen.

FlexTur kan også benyttes som mulighed for at skabe forbindelse mellem tognettet og det overordnede busnet. Det undersøges nærmere om en særlig Flextursordning bør indsættes. Konkret kan der etableres en FlexTur mellem lufthavnen og knudepunkterne på Lindholm Station (tog) og stoppestedet ved Ny Lufthavnsvej (bus) med et højere serviceniveau (og evt. en højere pris).

Foranalysen for Letbanen i Aalborg (se afsnit s. 66) vil behandle muligheden for letbanebetjening af lufthavnen. Desuden har Banedanmark i december 2011 udsendt et oplæg til banebetjening af lufthavnen med to overordnede alternativer: Én mulighed er, at banen mellem Aalborg og Hjørring føres via lufthavnen, en anden mulighed er, at der etableres en stikbane fra Lindholm til lufthavnen. Aalborg Kommune, Aalborg Lufthavn og NT anbefaler stikbaneløsningen. Banedanmarks oplæg ventes at blive drøftet politisk i 2012.

Ud over selve driftsomfanget vil forbedringer for kunderne til og fra lufthavnen i samarbejde med Aalborg Lufthavn søges gennemført. Konkret kan der arbejdes med bedre skiltning til busstoppesteder og bedre information i lufthavnen vedr. busbetjeningen.

55

Natbusser, sommerruter, koncertbusser mv.

Ved siden af den ordinære kørsel med busser, lokalbanetog og taxaer tilbyder NT natbusser, sommerruter og kørsler til koncerter, markeder mv.

Med sommerruterne skabes aktivitet i en ellers død periode for den kollektive trafik, og med ruterne er NT med til at styrke turismen i området. Ruterne skaber endvidere indtægter i det samlede bussystem i Nordjylland, og opgørelsen i bilag 8 viser, at der er noget nær balance i regnskabet. Sommerruterne kører bla. til Skagen langs vestkysten, til Fårup sommerland og ”Trekantsruten” med bus, tog og skib ved Mariager Fjord.

NT’s natbusser kører hele året i Aalborgområdet natten efter fredage og lørdage. I november og december kører særlige julenatbusser i henholdsvis Aalborgområdet og på Thy og Mors. I weekenderne op mod jul køres endvidere julenattog på Hirtshalsbanen og Skagensbanen, hvor kørslen udføres af Nordjyske Jernbaner.

56

NT har endvidere særkørsler til en række tilbagevendende arrangementer (illu. 57.1) samt enkeltstående events som koncerter, sportsbegivenheder, Melodi Grand Prix mv.

Hovedprincipper for kørsel til attraktioner og enkeltstående events er: •

NT og kommuner deltager gerne. NT, regionen og kommunerne er åbne for sådanne samarbejder og er derfor villig til at investere i planlægningsarbejdet.

•

Samarbejde om finansiering. Attraktionen eller event’en skal forvente at være med til at finansiere transporten. En mulig ofte benyttet model er at lægge et transportgebyr ind i kundernes samlede billetpris.

•

Medprofilering af den kollektive trafik. Transporten bør indgå i markedsføringen af attraktionen eller event’en således, at den kollektive trafik profileres.

Passagertal, faste arrangementer Grøn Koncert Hjallerup Marked Jerslev Marked Løkken Koncert Nibe Festival * AMBU-dagene i Hobro Øster Hurup Open Air Kimbrer Festen i Aars Løgstør Open Air Vildsund Marked Passagertal i alt

2007 7.232 5.500 230 400 1.500 220 150 155 200 463 16.050

2008 12.200 5.575 184 500 1.600 253 59 60 303 686 21.420

2009

2010

2011

5.712 80 861 * 239 50 62 161 487 7.652

6.279 259 909 * 224 70 362 93 607 8.803

0

2009 47.216 16.877 64.093

2010 50.181 13.934 64.115

2011

2007

2008 3.277 13.173 15.933 451 22.410 21.067 2.590 78.901

2009 1.054 12.344 13.234 205 18.381 20.862 2.323 68.403

* Passagertal for Nibe Festival efter 2008 er ikke opgjort Passagertal, natbusser Helårsnatbusser Julenatbusser Passagertal i alt

2007 41.612 21.809 63.421

2008 41.405 19.071 60.476

Passagertal, sommerruter 82, Hirtshals - Skagen (tog) 89, Blokhus - Fårup Sommerland - Frederikshavn 99, Blokhus - Fårup Sommerland - Hjørring - Skagen 201, Nykøbing - Jesperhus Blomsterpark 200E, Ekspresbus Aalborg - Fårup Sommerland - Blokhus 200S. Aalborg - Aabybro - Fårup Sommerland - Blokhus 460S, Trekantruten Passagertal i alt

11.336 14.374 12.184 22.511 1.396 61.801

0 2010 nedlagt 11.762 10.911 nedlagt 19.921 24.290 1.134 68.018

2011

0

Illu. 57.1. Passagertal for NTs arrangementbusser, natbusser og sommerruter.

57

Opsummering – Forstærkning af busnettet Initiativer i Trafikplan 2013 - 2016, Prisniveau 2012

Rute

Bestiller

Initiativ

11 (Frh.)

Frederikshavn

Linie 11 mellem Ravnshøj og Frederikshavn forlænges til Sæby og udbygges til

Passagerer

Udgifter (kr.)

Indtægter (kr.)

Nettoudgifter (kr.)

Netto-udgift pr. passager (kr.)

60.000

1.895.000

774.000

1.121.000

19

1.746

30.000

1.104.000

309.000

795.000

27

13

Opstart

Antal busser

Kpt.

2014

1

3.740

2014

1

halvtimedrift i myldretimerne Ravnshøj - Frederikshavn 12 (Frh.)

Frederikshavn

Udbygges til timedrift på hverdage og ½ timedrift i myldretid samt aftenbetjening og weekendbetjening

58

Mariagerfjord

Morgentur forlænges "bagud" til Hobro (til kl. 7 i Hadsund)

2015

0

158

3.000

83.000

43.000

40.000

70

Region

2 dobbeltture Aalborg - Fjerritslev (skoledage) nedlægges

2014

0

-1.000

0

-462.000

-

-462.000 -435.000

74

Region

2 Dobbeltture om aftenen på hverdage nedlægges

2015

0

-917

0

-435.000

-

90

Region

Ekspresafgange mellem Thisted og Hanstholm

2014

1

676

15.000

661.000

210.000

451.000

104

Region

Udbygges til timedrift på hverdage

2013

1

2.016

40.000

867.000

403.000

464.000

12

111

Vesthimmerland

Udbygges til timedrift på hverdage samt udbygget weekendbetjening

2014

0

1.409

17.000

592.000

280.000

312.000

18 23

30

210

Brønd./Frh.

Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjening

2014

1

2.068

35.000

1.339.000

541.000

798.000

212

Brønderselv

Udbygges til timedrift på hverdage

2015

0

2.427

38.000

1.173.000

382.000

791.000

21

234

Mariagerfjord

Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjeningen (sm 235)

2015

0

2.759

60.000

1.463.000

866.000

597.000

10

314

Thisted

Nye formiddagsafgange på hverdage

2014

0

167

2.000

80.000

18.000

62.000

41

321

Thisted

Ekspresture på skoledage, flere afgange i weekend

2014

1

1.386

30.000

967.000

327.000

640.000

21

322

Thisted

Flere ture på hverdage og lørdage

2014

0

717

9.000

345.000

115.000

230.000

26

60E

Region

½ times drift hele driftsdøgnet + ændret ruteforløb i Støvring

2013

1

1.820

30.000

1.311.000

553.000

758.000

25

701 mv.

Morsø

1 dobbelttur på formiddage på 701, 702, 704, 706 og 708

2014

0

1.925

38.000

1.030.000

-

1.030.000

27

72 og 78

Region

Der overføres ressourcer fra rute 72 til rute 78. Rute 78 bliver en del af metrobus 4 i

2013

0

-400

17.000

-177.000

192.000

-369.000

-22

918X

Region

Udvides til timedrift mellem Aalborg og Århus

2013

2

4.460

70.000

4.039.000

2.530.000

1.509.000

22

940X

Region

halvtimes drift mellem Thisted og Nykøbing, timedrift mellem Thisted og Viborg samt 2

2014

2

4.868

67.000

3.255.000

1.357.000

1.898.000

28

960X

Region

Udvides til timedrift mellem Aalborg og Viborg

2013

1

3.055

54.000

2.561.000

2.006.000

555.000

10

970X

Region

1 times drift mellem Thisted og Aalborg på 970X

2014

0

893

11.000

479.000

264.000

215.000

20

971X

Region

½ times drift mellem Pandrup og Aalborg i myldretiden

2016

1

676

14.000

850.000

507.000

343.000

25

971X

Region

Aften og weekendkørsel på 971X

2016

0

2.687

24.000

1.757.000

869.000

888.000

37

973X

Region

Ekstra ture

2014

0

750

19.000

773.000

426.000

347.000

18

974X

Region

Aften og weekendkørsel

2015

0

2.167

33.000

1.417.000

633.000

784.000

24

974X

Region

½ times drift mellem Dronninglund og Aalborg i myldretiden

2015

1

867

32.000

1.392.000

614.000

778.000

24

Hj. Bybus

Hjørring

Det nuværende bybusnet omdannes til to servicelinier (1 og 2) og to nye "metrobuslinier"

2013

2

4.000

64.000

2.433.000

726.000

1.707.000

27

Hjørring.

lørdags-dobbeltture forlænges fra Skive til Viborg

222, 224,

(3 og 4), der desuden overtager al kørsel fra rute 78, 222, 224 og 740. Rute 218 og 780 slås

740 mv.

sammen til en bybuslinie 5, der kører gennem Hjørring by.

Thisted Bybus Thisted

Ny rute 5 til Nors. 1 og 2 reduceres til timedrift i skoleferier

2014

1

1.579

30.000

1.060.000

360.000

700.000

23

Uddannelse

Jammerbugt

Uddannelsesrute, Saltum/Pandrup/Kaas, 1 morgentur, 3 eftermiddagsture

2016

1

1.467

15.000

1.339.000

387.000

952.000

63

Aalborg by

Aalborg

Udvide til 10 min. drift i myldretid på udvalgte linjer og strækninger

2015

6

11.765

350.000

8.240.000

4.468.000

3.772.000

11

Aalborg by

Aalborg

Udvide betjeningsområde (linje 13 og 18)

2016

2

3.382

85.000

2.369.000

1.270.000

1.099.000

13

Aalborg metro Aalborg

Udvide til 5 min. Drift i myldretid på udvalgte strækninger

2013

6

12.085

410.000

8.240.000

4.938.000

3.302.000

8

Aalborg metro Aalborg

Udvide drift på lørdage

2014

0

500

10.000

206.000

122.000

84.000

8

32

75.896

1.712.000

52.246.000

26.490.000

25.756.000

15

Total

58

Illu. 58.1. Initiativer i Trafikplan 2013-16.

Tabellen opsummerer økonomi og passagereffekter for de behandlede forslag.

59

Fremkommelighed for busserne At styrke den kollektive trafik er essentielt for at afhjælpe de trængselsproblemer, der er på vejnettet i dag. Trængslen på vejnettet koster samfundet milliarder hvert eneste år, og det er usandsynligt, at den alene kan afhjælpes ved at udbygge vejnettet. Trafikken på vejnettet er, på trods af finanskrisen, stadig stigende, om end ikke så hurtigt som tidligere. Dette betyder, at trængslen på vejene kun vil blive større i fremtiden.

Undersøgelser viser, at nogle af de forhold, der har størst indflydelse på, om rejsende vælger den kollektive trafik, er rejsetid og pålidelighed. Disse faktorer påvirkes i høj grad negativt af trængslen på vejene.

Derfor vil en kortlægning af trængslen, og en efterfølgende målrettet indsats for at forbedre den, kunne bidrage til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

I udviklingen af Trafikplan 2013-16 har kommuner og region også diskuteret behov og muligheder for at forbedre busfremkommeligheden. Opsummerende kan man sige, at disse problemstillinger har to indfaldsvinkler: Fremkommeligheden i Aalborgområdet og fremkommeligheden i det øvrige Nordjylland Aalborg kommune I 2004 blev et nyt bussystem indført i Aalborg kommune, hvor begrebet ”metrobusser” blev introduceret for brugerne af den kollektive trafik. Formålet med indførelsen af metrobusserne var at etablere et højklasset, enkelt og mere kundevenligt produkt for byens borgere. Samme år blev det eksisterende busprioriteringssystem opdateret og udvidet.

60

Det kollektive busnet i Aalborg kommune består foruden metrobusnettet af bybusnettet og regionalbusnettet. Metrobusnettet og regionalbusnettet sigter

mod de store trafikstrømme i Aalborg og mod forbedret drift i myldretiden. De største interne trafikstrømme er mellem bymidten og henholdsvis Aalborg Universitet og City Syd, som er det store decentrale handelsområde sydvest for bymidten.

Aalborg Kommune har siden 2004 gennemført en række tiltag til at forbedre bussernes fremkommelighed. Flere fysiske tiltag er gennemført for at sikre en bedre fremkommelighed for busserne, og busprioriteringssystemet er blevet udvidet og omfatter i dag 50 signalanlæg.

Projektkatalog for Aalborg-området I et videre forsøg på at forbedre bussernes fremkommelighed i Aalborg-området udgav kommunen i marts 2010 et projektkatalog for ”Forbedret busfremkommelighed i Aalborg”, der delvist er finansieret af Trafikstyrelsens puljemidler. Formålet med projektet er at afdække mulige tiltag til at forbedre fremkommeligheden for busserne, herunder: •

•

På kort sigt at danne grundlag for en udpegning af de strækninger, hvor der er størst fremkommelighedsproblemer, og dermed hvor indsatsen skal koncentreres At danne grundlag for projekter for realisering af fremkommelighedstiltag med henblik på at opnå maksimal synlighed og effekt

I projektet er der gennemført en samlet kortlægning af fremkommelighedsproblemerne for bustrafikken på vejnettet i Aalborg-området. Denne kortlægning danner baggrund for en målrettet indsats for at forbedre fremkommeligheden, og indsatsen er synliggjort gennem udarbejdelsen af et projektkatalog og en prioritering af projekterne i dette katalog. Projekt-

31

På den baggrund har Aalborg Kommune besluttet at realisere etape 1 af universitetskorridoren. Projektet gennemføres i 2012, og den samlede anlægssum udgør 60 mio. kr., hvoraf Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje finansierer 30 mio. kr.

Prioriteringen af de øvrige tiltag i projektkataloget er sket ud fra en vurdering af, hvor den største effekt pr. investeret krone kan opnås. Prioriteringen er sket på baggrund af en afvejning af projektøkonomi, mulig rejsetidsbesparelse, antallet af busafgange der påvirkes, det fremtidige passagerpotentiale, den fremtidige trafikvækst samt berøringen til andre projekter.

Fremkommelighed i det øvrige Nordjylland Problemer med bussernes fremkommelighed er knap så påtrængende i den øvrige del af regionen som i

Stor indflydelse

Foreslået investeringsår

Lille indflydelse

Investeringsår i anden planlægning

Nr. Projekt 1 Universitetskorridoren, etape 1 2 Busbane, Hobrovej/Ny Nibevej/Indkildevej

Projektsum mio. kr *45.0 *3.0

3 Omlægning af bybuslinie 15 4 Opt. af signalprogram Thistedvej-Vestergade

0.1

5 Bus-/højresvingsbane, Hobrovej/Østre Allé

*2.2

6 Udbygning af Hobrovej/Over Kæret

*5.3

7 Udbygning af Sønderbro/Østre Allé 8 Universitetskorridoren, etape 2 9 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Hasserisgade 10 SPOT projekt på Østre Allé 11 Sig. og busprio. Thistedvej/Lindholm Nærbanevej

*6.5 *57.3 *0.6 **2.5 0.6

12 Opt. af signalprogram Humlebakken/Tranholmvej

0.1

13 Ombygning Jyllandsgade/Dag Hammarsk. Gade

0.8

14 Signalr. og busprio. Humlebakken/Tornhøjvej

0.8

15 Ombygning og busprio. K. Chr. Allé/Annebergvej

*0.1

16 Svingbaner Hobrovej/Mølleparkvej

0.3

17 Udbygning af Humlebakken/Hadsundvej

2.7

18 Signalr. og busprio. Budumvej/Venøsundvej

0.6

19 Signalr. og busprio. Tranholmvej/Smedegårdsvej I alt

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Trafikvækst Andre projekter

Fremkommelighed er især i fokus i det overordnede net (A+ og A nettet), hvor kortlægning af problemer hovedsageligt vil ske i dialog med chauffører, entreprenører og vejmyndighederne (kommunerne og staten). Herunder vil NT være særlig opmærksom på, at bussernes fremkommelighed indtænkes i kommende vejprojekter mv.

Passagerpotentiale

Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet i Aalborg Øst (Universitetskorridoren) er den vigtigste i det kollektive trafiksystem i Aalborg.

Der sker en markant bymæssig udvikling i korridoren - herunder det nye Aalborg Universitetshospital - og derfor ønsker Aalborg Kommune at videreudvikle den kollektive trafik i korridoren med henblik på at udbygge den kollektive trafiks rolle. Analysen af bussernes fremkommelighed viser, at der særligt på delstrækningen fra Sohngårdsholmsvej til universitetet optræder forsinkelser for bustrafikken - afstedkommet af en tæt biltrafik. Trafikmodelanalyser viser, at disse problemer vil blive forstærket.

Aalborg-området, men også i resten af regionen vil der løbende være fokus på bussernes mulighed for at optimere rejsetiden og øge regulariteten.

Tidsbesparelse Antal busafgange

listen (Illu. 61.1) skal ses som et forslag til rækkefølgen af investeringer for den kollektive trafik i et kortsigtet perspektiv, og listen kan anvendes som et aktivt værktøj i den kommunale trafikplanlægning.

0.8 129.3

* Projekter omfattet af vejudbygningsplanen ** ARCHIMEDES projekt Markeret med fed skrift er de projektforslag, hvor budgettet indgår i anden planlægning Anlægsudgifter er beregnet ekskl. projektering, arealerhvervelse og uforudsete udgifter.

Illu. 61.1. Aalborg Kommunes projektliste og prioritering af projekter 61

Udvikling af banebetjeningen Sammen med X Busser binder banerne Nordjylland sammen og udgør rygraden i den kollektive trafik.

Forbedringer i form af letbane, sammenhængende togdrift, flere togafgange og sammenhæng mellem tog og busser er helt afgørende for at nå den passagervækst, som er NT’s mål og som er målet i ”En grøn transportpolitik”. Derfor indgår banerne som et vigtigt element i NT’s Trafikplan 2013-16, selvom mange beslutninger og en stor del af finansieringen er statslig.

ste tidspunkter. NT har et daglige ansvar og tilsyn for denne trafik ligesom for bustrafikken. Nordjyske Jernbaner har i 2007 afsluttet en gennemgribende modernisering og rationalisering af hele virksomheden. Der er investeret 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og nye Desiro tog, og derved har det været muligt at sætte hastigheden op. Trafikken bestilles af Region Nordjylland.

Den nuværende togbetjening i Nordjylland DSB betjener den østjyske længdebane fra Fredericia til Frederikshavn. Nordjyderne har her forbindelser fra Aalborg mod Fyn og Sjælland to gange i timen (nogle gange med omstigning i Aarhus eller Fredericia) og fra Frederikshavn én gang i timen (nogle gange med omstigning i Aalborg). DSB kører med InterCityLyn, Intercity og regionaltog på strækningen. Trafikken bestilles af Transportministeriets departement.

Skagen

Thybanen Hirtshalsbanen Nærbane: Lindholm - Skørping Regionaltog: Aalborg - Frederikshavn/Aarhus

NT ejer ca. 89 % af Nordjyske Jernbaner A/S, der betjener strækningen mellem Frederikshavn og Skagen samt mellem Hjørring og Hirtshals. Begge kører én gang i timen og med supplerende kørsel på de travle62

Hjørring

Frederikshavn

IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København (Aarhus)

Aalborg Nærbane, som blev åbnet i 2003, består af den strækning på den østjyske længdebane, som ligger mellem Lindholm og Skørping. Der kører to tog i timen i hver retning henholdsvis et IC-tog og et regionaltog.

Thybanen forbinder Struer og Thisted og betjenes af Arriva. Her kan man 12 gange på en hverdag komme i begge retninger. På nogle tider af dagen er der to timer mellem togene. Trafikken bestilles af Trafikstyrelsen.

Hirtshals

Skagensbanen

Brønderslev

Lindholm

Aalborg Thisted

Skørping Hurup Hobro

Mod Struer

Illu. 62.1. Nuværende togbetjening

Markante forbedringer af banenettet Der er med den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik” fra 2009 truffet beslutning om en række markante forbedringer af banenettet, herunder et nyt signalsystem på Banedanmarks net og en ”Timemodel” for fjerntrafikken.

•

Hovedstrækningen på det danske banenet er København - Odense - Århus - Aalborg, og det er for denne strækning, at er der er formuleret visionen om Timemodellen (fra 2020), som senere vil kunne udvides til flere af de store byer. Timemodellen vil løfte landsdelstrafikken i Danmark og knytte Nordjylland tættere til resten af landet.

Kommuner, region og NT arbejder målrettet for at fremme disse initiativer. I det følgende gennemgås status og planer for hvert af temaerne.

• • • •

Sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland og flere togafgange især for pendlerne Den nordjyske togtrafik samlet i én driftspakke En letbane i Aalborg Elektrificering af banenettet i Nordjylland Nye stationer i nærheden af de større byer

Transportministeriet er i færd med at analysere de præcise modeller for nye baneanlæg i de kommende år som led i en samlet strategi for transportinfrastrukturen i forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark.

Anlæggene skal muliggøre realiseringen af Timemodellen samt forbedringer af den lokale togtrafik.

De nordjyske kommuner og regionen har indikeret, at staten snarest muligt bør træffe principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse. Det er en meget ambitiøs strategi for at binde Sjælland og Midt- og Nordjylland tættere sammen. Timemodellen vil skulle omtænkes i en tostrenget struktur, og samtidig vil det ændre trafikstrømmene for landsdelstrafikken markant. Dette vil dog næppe påvirke strukturen af den kollektive trafik internt i Nordjylland.

Vision og mål Banevisionen ”Fremtiden på skinner”, som er et fælles oplæg fra regionen, kommunerne og NT, er grundlag for udvikling af banetrafikken i Nordjylland. De centrale initiativer i visionen er:

Aalborg

Herning

1 time

Aarhus

København

Esbjerg

Odense

Illu. 63.1. Timemodellen er den trafikale version for en dansk højhastighedsstrategi. Den kan yde et stort bidrag til væksten i transportarbejdet på bane. Modellen indføres gradvis fra 2020 mellem København og Aalborg.

Senere etaper til Esbjerg og Herning skal analyseres.

63

Sammentænkning og flere afgange Togbetjeningen i Nordjylland består af flere systemer:

•

•

•

• • •

DSB’s trafik mellem landsdelene i form af Intercity- og IntercityLyn-tog fra København til Frederikshavn DSB’s regionaltogtrafik mellem Frederikshavn og Aalborg DSB’s regionaltogstrafik Aarhus – Lindholm, der kører på grund af materielmangel til IC-tog.

DSB’s nærbanetrafik mellem Skørping og Lindholm

Skagen

Thybanen Regionaltog: Hobro - Hirtshals/Skagen

Hirtshals

IC/IC-Lyn: Frederikshavn - København Timemodel: Aalborg - København

Hjørring

Frederikshavn

Brønderslev

Lindholm

Aalborg Thisted

Illu. 64.1. Fremtidig togbetjening

Hurup Hobro

Mod Struer

64

NT/NJBAs drift på Skagensbanen (SkagenFrederikshavn) og Hirtshalsbanen (HirtshalsHjørring) Arrivas trafik på Thybanen (Struer-HurupThisted)

I dag oplever nordjyderne, at togkøreplanerne ikke altid passer sammen, da landsdelstrafikken også må tilpasses tog udenfor Nordjylland. F.eks. er forsinkelser på Fyn årsag til ventende passagerer på stationerne i Nordjylland. Forsinkelser fører også til svigtende korrespondancer til lokalbanerne og busserne. Det kan også tænkes at et bedre integreret togsystem, der integrerer Aalborg Nærbane og trafikken nord for fjorden vil kunne minske antallet af tog, der krydser Thistedvej i Aalborg. Det vil kunne forbedre forholdene for den kollektive bustrafik, der skal den vej ud af Aalborg.

NT arbejder sammen med DSB og Region Nordjylland for en togbetjening, hvor de landsdækkende tog suppleres på strækningen fra Hobro og nordpå med regionaltog, der kører til Hirtshals hhv. Skagen. Dette kan opnås ved en driftssammenlægning af regionalog lokaltrafikken (illu. 64.1.).

Dette kan ikke gennemføres uden statens deltagelse, idet både tekniske og administrative forhindringer skal overvindes. Det vil derfor være ønskværdigt, hvis Statens trafikplan for 2012-2027 vil kunne understøtte det skitserede trafiksystem. Når det lykkes, vil man kunne rejse mellem alle stationer på strækningen fra Hirtshals og Skagen til Hobro uden skift. Dette åbner nye muligheder og gør togtrafikken mere attraktiv.

Dermed vil flere benytte togene, potentialet for nye stationer og flere afgange øges, og så kan den kol-

Nye stationer En udbygning af togbetjeningen vil øge passagerantallet og dermed potentialet for nye stationer. Den fremtidige byudvikling i Nordjylland kan understøtte stationsstrukturen, hvis nuværende og kommende planer tænkes ind i planlægningen, og attraktive ’park og ride’-anlæg ved stationerne kan gøre toget endnu mere attraktivt for pendlerne.

Nord for Limfjorden er det oplagt at undersøge de fremtidige muligheder for nye stationer i Hjørring Øst, Hjørring Syd, Frederikshavn Vest, Vestbjerg, Sulsted og Tylstrup. Syd for Limfjorden er stationer i Kærby, Over Kæret, Skalborg Syd og Ellidshøj i spil.

Hjørring kommune har besluttet at arbejde aktivt for etablering af et standsningssted i Hjørring Øst tæt ved uddannelsesinstitutionerne og Sygehus Vendsyssel. Dette stop er i 2008 i en screening fra Trafikstyrelsen udpeget til at være et af de mest samfundsøkonomiske lønsomme uden for Hovedstadsområdet.

Nye stationer indgår i kommuners, regionens og NT’s dialog med staten om udvikling af banebetjeningen i Nordjylland, og herunder skal det nærmere afklares,

Elektrificering Banevisionen ’Fremtiden kører på skinner’ rummer et nordjysk indspil om elektrificering, der tager udgangspunkt i, at staten har besluttet at forny signalerne og opgradere hastigheden på togstrækningen AalborgHobro. Ved at koordinere elektrificering med signalprogrammet - der i øvrigt benytter Nordjylland som early deployment test-site før dette ITS-system for jernbaner rulles ud i resten af landet - er der en gylden mulighed for at elektrificere fjernbanen til Aalborg, inden IC3-togene tages ud af drift i ca. 2020-2025.

I oktober 2011 offentliggjorde Transportministeriet en strategisk analyse af elektrificering af banenettet. I denne findes et samfundsøkonomisk lønsomt scenarie for elektrificering af hovedbanenettet til Aalborg, som ifølge analysen kan være i drift i 2020.

Skagen

Hirtshals

Hjørring

Frederikshavn Vest

I planperioden vil der fortsat være fokus på at forbedre betjening på Thybanen. Dels ved at optimere betjeningen primært for pendlere og uddannelsessøgende, dels ved at optimere forbindelserne til det øvrige tognet i Struer.

hvorvidt evt. nye stationer skal betjenes af fjerntog eller regionaltog.

Hjørring Øst

lektive trafik løse en større del af transportarbejdet.

Et integreret nordjysk togtrafiksystem vil også være nemmere for NT at koordinere med den øvrige kollektive trafik i Nordjylland.

Frederikshavn

Brønderslev Tylstrup Sulsted Vestbjerg

Aalborg Thisted

Kærby Over Kæret Skalborg Syd

Illu. 65.1. Eksisterende og nye stationer i banenettet i Nordjylland

Aalborg Letbane Etape 1 Lokal- / Regionaltog Fjerntog

Hobro

Eksisterende stationer Nye stationer

Mod Struer

65

Letbane i Aalborg Med Aalborg som regionens kraftcenter er den kollektive trafik i Aalborg særlig vigtig. En letbane er både med til at løse problemet med trængsel i midtbyen og vil samtidig udvide rækkevidden af den kollektive trafik til gavn for hele regionen.

Aalborg Kommune, regionen og NT gennemfører i 2012 en foranalyse af letbanen. Analysen skal konkretisere passagerpotentiale, linjeføring, anlægsbudget samt finansiering af letbanen.

Letbanens endelige forløb er ikke fastlagt, men der arbejdes ud fra, at den første etapedel skal betjene Aalborg Midtby (fra Banegården) over Universitet og videre til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst.

Korridoren indeholder mange uddannelsessteder, kon­centrerede boligområder, arbejdspladser og nye ud­viklingsområder. Allerede i dag er man i myldretiden tæt på kapacitetsgrænsen for busserne i korridoren.

Et højklasset bussystem eller en skinnebåren løsning vil have kapacitet nok til at kunne opsamle størstedelen af den kommende tra­fikvækst i korridoren.

66

Aalborg Kommune har allerede i dag reserveret arealer, som sikrer grundlag for en kommende skin­nebåren højklasset kollektiv trafik fra bymidten og ud til det kommende nye universitetshospital – bl.a. via den nu­værende ca. 2 km lange busvej, som går midt igennem universitetsområdet og som bliver forlænget fra Grønlands Torv til universitets­området i 2012.

Udover den primære del fra Midtbyen til Universitetssygehuset diskuteres en række mulige forlængelser, som også belyses i foranalysen.

Letbanen kan i fremtiden senere suppleres flere linier hvor der er potentiale til det, og hvor byudviklingen planlægges efter det.

En forlængelse af letbanen mod Klarup og Storvorde er bl.a. et perspektiv, som kan overvejes.

n

rke

itet spa

ver s

Uni

pl

t

ad

te

m

ite

rs

er iu

dl nt

ga

ive

Gi

Pe n

Un

Tor v

s

A Gy alb m org na h siu us m n

tte

ni

Ru gh av en

et

te r

de kv ar

Øg a

s

Col Aal lege bor g

ity

ver s

Uni

nds

nla

Grø

er

Et

le t

ea

ar

ne

ba

ds

Aalborg Station og Busterminal

Go

Aalborg Midtby

Etape 1

Alternativ

Uddannelses Institutioner

Nyt Universitetshospital

Illu. 67.1. Letbanens mulige linjeforløb 67

s

Illu. 68.1. Senere etaper – mulige udvidelser ud over Midtbyen - Universitetssygehuset 68

En foranalyse forventes at kunne være afsluttet og politisk behandlet i 2013. Dernæst vil det være muligt at gå i gang med forberedelserne til VVM-analyse i 2014. En VVM-analyse antages at tage ca. to år og kan være færdig i 2016. Dernæst skal det politisk besluttes, om der skal bygges en letbane i Aalborg og finansieringen skal handles på plads med staten. I 2018 vil man kunne påbegynde anlægningen af letbanen, og i slutningen af 2021 kan der drifttrænes på banen, og den kan tages i brug.

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Foranalyse VVM - analyse Beslutningsfase + projektering Anlægsfase Driftstræning Ibrugtagning

Illu. 69.1. Etablering af letbanen forventes at følge denne tidsplan.

Illu. 69.2. Eksempel på materiel 69

Videreudvikling af Flextrafik Kørselsordningerne i Flextrafik blev præsenteret i afsnittet ”Status på Flextrafik” tidligere i denne plan.

Som beskrevet findes der en række visiterede ordninger for bevægelseshæmmede borgere. Derudover består Flextrafik af Flextur, Teletaxa og Flexlinjer, som er åbne tilbud til alle borgere. Flexlinjer er busruter, som kører i faste områder, hvor man afhenter tilmeldte borgere på hjemadressen eller opsamlingssteder. Flexlinjer testes i Aalborg Kommune i 2012.

I sommeren og efteråret 2011 gennemførte NT en analyse af Flextrafik-området i Nordjylland. På baggrund af dette arbejde er kommuner, region og NT i gang med at udarbejde en samlet handlingsplan for alle ordningerne i Flextrafik.

Fokusområder i videreudvikling af Flextrafik Feedback’en fra kommuner og region er afbilledet i det såkaldte SWOT-diagram i Illu. 71.1. SWOT er en forkortelse af de engelske udtryk: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats (styrker, svagheder, muligheder og trusler).

Kommuner og Region fremhæver en række fordele ved at indgå i Flextrafik: • • •

Muligheden for bed­re økonomistyring Lavere priser i de fleste kontrakter Overdragelse af opgaven med udbud og styring af vognmænd/kontrakter

Særligt de lavere priser, som de fleste kom­muner og Regionen har opnået, er vigtige, da billigere kørsel er det stør­ste incitament for deltagelse i Flextrafik.

70

Derudover oplever kommuner og regionen NT som en fleksibel og engageret samarbejdspartner. Også muligheden for at lade NT varetage opgaver med ruteplanlægning og call center (som tilkøb) opleves som positivt.

Derudover findes også en række udfordringer for Flextrafik, som NT, kommuner og regionen bør arbejde med at mindske. Udbudsformen i Flextrafik har været med til at skabe en større konkurrence blandt vognmændene. I samme periode har mange virksomheder og private efterspurgt mindre kørsel. Derfor har erhvervet som helhed oplevet en mindre efterspørgsel og deraf følgende udfordringer. Kommuner og region opfordrer NT til en dialog med vognmændene (særligt taxavognmændene) om den videre udvikling af Flextrafik.

Enkelte processer og systemunderstøttelsen opleves som de primære svagheder i Flextrafik.

Selvom de fleste kommuner og Regionen oplever, at man har sparet penge ved indtræden i Flextrafik, så har enkelte også oplevelsen af det modsatte. Uanset om man har oplevelse af en besparelse eller fordyrelse, så har det for alle kommuner været svært at dokumentere økonomien præcist. Det skyldes, at kommunerne sjældent har dokumenteret de faktisk kørte ture før overgangen og, at visitationsprincipper har ændret sig over tid. Det giver i nogle kommuner en usikkerhed om den reelle økonomiske effekt.

Kommunernes og regionens ønsker giver også en række muligheder for NT Flextrafik. Som vist i Illu. 35.1. er der stadig en del kørsel, som ikke er lagt i Flextrafik.

Her vil kommuner og region sammen med NT vurdere

STYRKER Økonomisk styring

NT er en kompetent udbyder

SVAGHEDER Mulighed for tilkøb af ydelser (primært ruteplanlægning)

Styring af vognmænd

Lavere priser NT opleves som engageret samarbejdspartner

Bredere helhedsrådgivning af kommuner og region om specialkørsel (om organisering, serviceniveauer, visitationspraksis og principper for ruteoptimering)

Den kørsel, som NT ikke varetager i dag, kan lægges ind i NT's Flextrafik

Lavere serviceniveau end individuel taxa

Bestillingssystem (langsomt og gammeldags)

Lang indkøringstid (ofte system justeringer)

Mange vognmænd opleves som gode til at planlægge

Processen for rutekørsel

Pres fra lokale vognmænd

Overdragelse af flere administrative opgaver (f.eks. call center og ruteplanlægning)

MULIGHEDER

Svært at dokumentere økonomiske besparelser

TRUSLER

Illu. 71.1 Kommunernes og regionens oplevelse af FlexTrafik i NT

71

muligheden for også at overføre dette til Flextrafik.

Kommunerne opfordrer også NT til at videreudvikle sig som rådgiver inden for specialkørselsområdet.

Emner som organisering af opgaverne i kommunerne samt erfaringsoverførsel omkring visitationspraksis og serviceniveauer nævnes som relevante muligheder.

Sidst, men ikke mindst, opfordrer region og flere kommuner til et eftersyn af opgavefordelingen. Et sådant eftersyn skulle vurdere mulighederne for at rationalisere administrative opgaver ved at samle dem hos NT. På nuværende tidspunkt er kun oplæg for videreudvikling af Flextur klar. Derfor handler resten af indeværende kapital kun om Flextur.

Vision og mål for Flextur Visionen med FlexTur er at tilbyde borgerne et fuldt dækkende kollektivt trafiknet på de steder og tidspunkter, hvor de store busser og tog ikke kører.

For at lykkes med det, skal markedsføringen sikre, at 75 % af nordjyderne kender Flextur og 50 % benytter FlexTur. Grundprincipperne i udviklingen af Flextur Flextur har oplevet stor fremgang i Nordjylland siden 2010. Produktet er blevet markedsført og brugt som adresse-til-adresse-kørsel, når kunderne ikke har kunnet benytte den almindelige kollektive trafik. Da de nordjyske kommuner og regionen har en stor andel af kørslen med visterede borgere i Flextrafik, har det givet mulighed for at tilbyde Flextur til en fornuftig driftsomkostning.

72

Videreudviklingen af produktet baserer sig på fem hovedprincipper: • • • • •

At Flextur fortsat skal udnyttes til at øge mobiliteten især i landområderne - også på tværs af kommunegrænserne At Flextur målrettes som tilbringer-trafik til og fra den øvrige kollektive trafik At Flextur prioriteres der, hvor der ikke er gode forbindelser med den normale kollektive trafik At samarbejdet og dialogen med vognmændene om Flextrafik og Flextur forbedres At de teknologiske muligheder ved bestilling, afhentning og betaling videreudvikles

I de følgende afsnit præsenteres de elementer af Flextur, som forbedres i 2013-16.

Flextur på tværs af kommunegrænser I dag er Flextur-rejser på tværs af kommunegrænser væsentlig dyrere end rejser i kommunen (på nær i Aalborg og Mariagerfjord kommuner, hvor også interne rejser sker til højeste takst på 12 kr./km.). I yderkanterne af kommunerne har man både mere behov for at rejse til nabokommunen og ofte en tyndere busbetjening. Derfor opleves både den almindelige kollektive trafik og Flextur-produktet som et mindre attraktivt tilbud for borgerne nær en kommunegrænse. Kommunerne har udtrykt ønske om at belyse mulighederne for forbedringer på dette område.

I analysearbejdet har følgende løsninger været belyst: • •

Sænkning af taksten for kørsel i nabokommunerne Takststigning efter et bestemt antal kørte ki-

•

lometer (i stedet for passage af en kommunegrænse) Udvidelse af det areal, hvor en borger kan køre til kommunens takst

Af systemtekniske årsager kan de to første modeller kun realiseres, hvis alle kommuner er enige om det samme takstniveau generelt. Hvis man ikke kan blive enige, ville det kræve et markant og dyrt redesign af systemernes kørsels- og afregningslogik, som leverandørerne ikke ønsker at implementere (og som NT’s ejere forventeligt ikke ville investere i).

nen.dk og It-systemerne bag Flextur. Afklaringen af den specifikke udformning er i gang, og NT/Flexdanmark deltager aktivt i denne.

Brugen af Rejseplanen.dk understøtter et af NT’s principper om at benytte landsdækkende løsninger frem for at udvikle egne.

Flextur i Rejseplanen forventes at give 7-9 % flere ture om året. Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 2011.

Derfor er der i det videre arbejde valgt den tredje model, hvor det foreslås, at borgerne kan køre 10 km ind i nabokommunen til kommunens nuværende takst.

Ordningen forventes at give 3-4 % flere ture per år.

Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 2011.

Elektronisk betaling og trafikinformation I dag er det kun muligt at betale Flextur med kontanter. I fremtiden vil det være muligt også at kunne forud betale med Dankort, hvis man er oprettet som bruger på forhånd. I samarbejde med de andre trafikselskaber undersøger NT mulighederne for at betale via mobiltelefon og med Rejsekortet.

Flextur i Rejseplanen.dk Kunderne i den kollektive trafik bruger i stor stil Rejseplanen.dk til sin rejseplanlægning. Flextur er i dag ikke i Rejseplanen.

Den væsentligste ulempe, som kunderne oplever ved Flextur, er usikkerheden omkring afhentningstidspunkt (- 15 min/+ 45 min). Denne usikkerhed kan minimeres ved at give trafikinformation til kunderne – f.eks. om præcist afhentningstidspunkt eller forsinkelser umiddelbart før afgang. Systemerne har allerede i dag delvise faciliteter til at udsende elektronisk trafikinformation. Igangsætning af denne funktion kræver dog yderlig videreudvikling af systemerne samt registrering af brugernes mobiltelefonnumre.

NT kan iværksætte dette i løbet af 2013.

Trafikselskaberne i Danmark samarbejder med Rejseplanen om at kunne introducere Flextur i løbet 2012.

Indarbejdelsen af Flextur i Rejseplanen vil kunne: • •

Øge kendskabet til og brugen af Flextur som tilbringer til den øvrige kollektive trafik Sikre at Flextur ikke bruges, hvor der findes god betjening med den øvrige kollektive trafik

Integrationen kræver en fælles udvikling af Rejsepla-

Ændringen forventes at give 1-2 % flere rejser. Estimatet baserer sig på tilkendegivelser i den brugerundersøgelse, som NT har gennemført i efteråret 2011.

73

Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog FlexTur er primært et tilbud til borgerne, når der ikke er mulighed for almindelig kollektiv trafik. Hvis kunden har mulighed for at benytte den almindelige kollektive trafik, giver det den bedste udnyttelse af ressourcerne i den kollektive trafik.

Derfor ønsker ejerne en bedre sikring af, at der ikke køres Flexture, hvis bus eller tog er et rimeligt alternativ. I stedet skal kunden anvises til almindelig kollektiv trafik, eller Flexturen skal afkortes ved, at kunden køres til nærmeste bus eller tog.

Denne sikring kræver videreudvikling af systemerne, så der inden bestilling laves et automatisk opslag i Rejseplanen for at kontrollere alternativer med almindelig kollektiv trafik.

På baggrund af en stikprøve af Flexture i én af kommunerne samt input fra brugerundersøgelsen, estimeres det, at ovennævnte restriktion på brug af FlexTur vil reducere antallet af rejser med ca. 6 %.

Andre idéer, som er dyrere at implementere I foranalysen til denne plan er følgende ønsker fra kommunerne også undersøgt: • • •

74

GruppeFlextur FlexTur mellem 23 og 06 Højere brugerbetaling for mindre ventetid ved afhentning

Disse tre tiltag er relativt dyre at implementere pga. systemudvikling, behov for øget bemanding i kundecenter og/eller tab af koordination mellem turene. Af den grund indgår forslagene ikke i den samlede økonomi i Bilag 8.

Investering og passagereffekt I Illu. 75.1 fremgår Flextur-budgettet for 2012 samt de nødvendige investeringer for at implementere forbedringerne.

Fuld implementering af alle fire forbedringer kræver en merinvestering på 1,7 mio. kr. om året (fordelt på kommunerne). Sammen med det generelt voksende kendskab til Flextur vil opgraderingerne tiltrække 0,1 mio. flere rejser om året.

Tiltagene omkring ’Flextur over kommunegrænsen’ og ’Elektronisk betaling og trafikinformation kan iværksættes fra 2013’.

De to øvrige initiativer med ’Flextur i Rejseplanen.dk’ og ’Kun Flextur, hvis ingen bus eller tog’ kan rulles ud, når løsningerne er klar (i samarbejde med Rejseplanen). I investeringsplanen er det antaget, at de introduceres primo 2014.

Flextur budget 2012 Omkostninger per kommune (1.000 kr.)

Mariagerfjord Kommune

Ture

Omkostninger

BrugerNettoomk. betaling Budget 2012

Investering ved fuld impl.

Nettobudget ved fuld impl.

3.200

250

231

20

23

42

Jammerbugt Kommune

19.200

1.651

608

1.043

181

1.224

Morsø Kommune

8.500

687

325

362

80

442

Hjørring Kommune

37.300

4.052

1.427

2.625

394

3.019

Aalborg Kommune

18.650

1.408

1.117

291

141

432

Rebild Kommune

13.850

1.113

476

637

138

774

Frederikshavn Kommune

42.100

3.416

1.142

2.275

401

2.675

Brønderslev Kommune

17.500

1.666

568

1.098

177

1.275

Thisted Kommune

10.000

856

455

401

83

483

Vesthimmerlands Kommune

11.500

1.055

474

581

106

686

1.200

171

31

140

14

154

183.000

16.324

6.854

9.471

1.737

11.208

Læsø Kommune I alt

Illu. 75.1 Investering og passagereffekt ved videreudvikling af Flextur

75

Opgradering af stoppesteder og terminaler Kundernes ophold på stoppesteder og terminaler udgør en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse.

Samtidig er anlæggene en vigtig kilde til potentielle kunders opfattelse af den kollektive trafik.

Området har været lavt prioriteret i en årrække, men med Trafikstyrelselsens buspuljer er der fra 2009 igen foretaget investeringer og sket forbedringer på terminaler og stoppesteder i Nordjylland. Der er renoveret terminaler i Nykøbing og Thisted, og der er aktuelle terminalforbedringsprojekter undervejs i Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Aalborg. Hvad angår stoppesteder er der sket forbedringer i Jammerbugt, Morsø, Rebild, Thisted og Aalborg kommuner, mens der er projekter på vej i Frederikshavn og Læsø kommuner. I alt er der siden 2009 gennemført eller igangsat terminal- og stoppestedsprojekter i Nordjylland for 69 mio. kr., hvoraf 38 mio. kr. er tilskud fra Trafikstyrelsen.

Målet er at opnå en ensartet, høj kvalitet på stoppestederne og igennem store udbud at opnå økonomisk favorable leverandøraftaler.

Grundprincipperne Ansvaret for etablering, vedligehold og drift af stoppesteder og terminaler er i udgangspunktet en kommunal opgave. For de nordjyske statsveje kører der en hidtil uafsluttet diskussion med Vejdirektoratet om ansvaret for stoppestedsfaciliteter. I praksis har kommunerne indtil i dag også varetaget denne opgave.

Indsatsen for at løfte niveauet på stoppesteder og terminaler baserer sig på følgende principper: •

Kommunerne og NT samarbejder om et fælles koncept for stoppesteder og terminaler

•

Kommunerne og NT samarbejder også om et fælles kvalitetsniveau for vedligehold og drift

•

Opgraderingsplanen for stoppesteder og terminaler fokuserer på det overordnede net

Vision og mål Visionen med opgraderingen er at løfte kundernes oplevelse af venteopholdet til samme niveau som resten af rejseoplevelsen. Kundetilfredsheden skal øges fra 3,5 i dag til 4,0 ved udgangen af planperioden (skala 1-5).

•

Planen er behovsstyret efter stoppestedernes nuværende standard og antallet af påstigninger per dag

•

Plan med tilhørende fire årigt budget er indarbejdet i NT’s budget

Samtidigt skal de forbedrede faciliteter være med til

•

NT har ansvaret for at koordinere samarbejdet

Selvom der altså er igangsat aktiviteter på terminalog stoppestedsområdet, er der stadig plads til en del forbedringer på området, idet det samlede antal terminaler og stoppesteder i Nordjylland omfatter ca. 4.400. Derfor er opgradering af stoppesteder og terminaler et vigtigt satsningsområde i indeværende plan.

76

at tiltrække og fastholde passagerer. Ud fra internationale studier estimeres forbedringerne i denne plan at bidrage med 0,25-0,5 % flere passagerer om året.

Illu. 77.1-77.2.

Meget forskelligartede udtryk og niveau i dag

77

•

Opgraderingsopgaven finansieres via tilskud til NT , der derefter kanaliseres ud til etablering af faciliteter i den enkelte kommune

•

Hver kommune finansierer kun de reelle aktiviteter i egen kommune

•

Kommunerne står fortsat for drift, vedligehold og anlæg via egne entreprenørenheder

•

Kommunerne og NT forpligter sig til systematisk kvalitetsstyring af vedligehold og rengøring/ renovation

•

Eksisterende reklamefinasierede læskærme i de enkelte kommuner berøres ikke af samarbejdet.

•

NT og kommunerne indsender en samlet puljeansøgning til Trafikstyrelsen om medfinansiering til etablering af stoppestedsfaciliteter

•

I Aalborg Kommune varetages og prioriteres drift og planlægning af stoppesteder i samarbejde med NT, som det er tilfældet med anden planlægning.

Principperne og konceptet konkretiseres i det følgende.

78

Fokus på det overordnede net I Nordjylland har vi i alt mere end 4.400 små og store stoppesteder og en række terminaler. Den systematiske opgradering af stoppesteder, som udgør dette initiativ, fokuserer på de ca. 950 stoppesteder og terminaler, som er tilknyttet det overordnede net bestående af X Busser, bybusser samt regional- og tværkommunale ruter. Prioriteringen er logisk som følge af, det er i det overordnede net de fleste passsagerer er. Dermed får flest passagerer gavn af investeringen.

Samtidigt betjener mange terminaler og stoppesteder i det overordnede net både regionale og lokale ruter.

Illu. 79.1. Stoppesteder pĂĽ det overordnede net, som indgĂĽr i stoppestedskonceptet

79

Organisering og finansiering Arbejdsdelingen i samarbejdet er afbilledet i Illu. 80.1.

På vegne af kommunerne har NT ansvaret for at: • • •

•

n dt dke Go

- Godken

dt -

ET

t

dt en dk

nd ke

-G o

- Godkendt -

Go d

NT

Godkendt

LIT A V K

pt

e Konc

Kr

80

• •

Beslutter sammen med NT prioriteringen af stoppesteder og bestiller opgradering af egne faciliteter hen over planperioden Finansierer og ejer anlæggene Står for etablering, drift og vedligehold af faciliteterne

Grundtanken i opgraderingsplanen har været at opgradere der, hvor der er størst behov og samtidigt bevare faciliteterne der, hvor de allerede er fornuftige i dag. Pga. af kommunernes forskellige investeringsniveau i de senere år, betyder det forskellige investeringsbehov (se Bilag 5). Med den planlagte investering vil kommunerne kunne tilbyde kunderne et ensartet produkt i en ensartet vedligeholdelsesstandard ved udgangen af 2016.

Anlæg samt drift i form af vedligehold, rengøring og renovation varetages både i dag og i fremtiden af kommunerne selv.

Kommune

Bestilling

•

Midlerne til etablering, er i en vis udstrækning en del af kommunernes nuværende budgetter. Over en 4-års periode indbetales disse midler til NT via driftstilskuddet og kanaliseres herfra ud til etablering og rengøring af faciliteterne i kommunerne (via de fælles rammeaftaler).

G

dtken

d Udbu

Kontrol

od

Aftale

Udbyder/ administrator

Godke nd t-

Udvikling og administration

Udvikle og vedligeholde koncept for stoppesteder og terminaler (se senere) Udbyde rammeaftaler for fælles indkøb og vedligehold af læskærme, elektronisk udstyr, mm.

Indgå serviceaftaler med alle kommunerne om niveauet for drift og vedligehold af faciliteterne (også ofte kaldet Service Level Agreements – SLA’er) Udføre løbende kvalitetsstyring af faciliteter, vedligehold og rengøring mm. (se senere)

Kommunerne:

Ejer

Etablering, drift og vedligehold

Illu. 80.1. Arbejdsdeling mellem kommuner og NT

Konceptet for nye stoppesteder og terminaler Grundtanken i konceptet er en typeopdeling af stoppesteder efter brugsomfanget (antal passagerer per dag). For hver af stoppestedstyperne er der defineret et sæt minimumsfaciliteter. Omfanget af faciliteter er efter devisen: Jo flere daglige brugere, jo bedre faciliteter. I illu. 82.1 er de vigtigste elementer for hver af de fire typer oplistet.

I det overordnede net findes i alt 576 ministop. Et ministoppested er uden overdækning og indeholder de helt basale faciliteter som stander, køreplanstavle og evt. en skraldespand. Et ministop i det overordnede net har fast belægning.

Et stop har derudover læskærm og cykelstativ, hvis der er plads og behov. Hvis stoppestedet er blandt de større, bør man overveje realtidsinformation med tidsnedtælling til næste bus og belysning. I det overordnede net har vi i alt 354 stop.

Ambitionsniveauet på superstoppestederne inkluderer en elektronisk informationsskærm, mulighed for internetopkobling via WIFI til kunderne og en informationstavle med trafikinformation. Superstoppestedet skal også kunne fungere som trafikalt knudepunkt og har derfor plads til afsætning fra biler (kys og kør). Stedet vil ofte være start- og slutdestination for buslinjer, hvorfor der kan være behov for chaufførfaciliteter.

På de egentlige terminaler, som typisk ligger i bycentrum (evt. ved en station), finder kunderne også indendørsfaciliteter med toilet. Stedet vil være kameraovervåget. En del terminaler vil være bemandede. På en terminal vil der også være mulighed for bilparkering og overdækket cykelparkering.

Nogle stoppesteder har lidt forskellig funktion pga. deres beliggenhed og sammenhæng til byen/oplandet. Derfor ses konceptet som en hovedkategorisering, hvorudfra man specificerer det enkelte stoppested.

(1.000 kr.)

Mariagerfjord Kommune Jammerbugt Kommune Morsø Kommune Hjørring Kommune Aalborg Kommune Rebild Kommune Frederikshavn Kommune Brønderslev Kommune Thisted Kommune Vesthimmerlands Kommune Læsø Kommune

I alt

Antal 42 101 28 81 213 80 119 120 100 60 8

952

Etablerings- Forv. ansøgt omk. tilskud 1.5 4.5 1.0 3.3 5.7 5.5 5.6 5.8 3.3 4.0 0.5

40.1

590 1.817 386 1.336 2.279 1.989 2.221 2.314 1.320 1.583 206

16.041

Netto

Pr. år i 4 år

885 2.726 579 2.003 3.420 2.982 3.332 3.471 1.981 2.374 309

221 681 145 501 855 746 833 868 495 594 77

24.061

6.015

Illu. 81.1: Budget for opgradering af stoppesteder på det overordnede net.

Projekterne er forudsat støttet med 40 % af anlægsomkostningerne fra Trafikstyrelsens pulje for Busfremkommelighed.

81

82

Stander Køreplantavle Fast belægning Skraldespand Læskærm Cykelparkering, stativ Realtid Belysning i læskærm Informationsskærm WIFI Informationstavle Chaufførfaciliteter Kys og Kør Overvågning Toilet Cykelparkering, overdækket Bilparkering

Terminal X X X X X X X X X X X X X X X X X

Superstop X X X X X X X X X X X X X

Stop X X X X X X (X) (X)

Ministop X X X (X)

Illu. 82.1-83.1. Faciliteter på de fire typer af stoppesteder

Terminal

Superstop

Stop

Ministop 83

Bedre trafikinformation Trafikinformation En vigtig del af den kollektive trafik er information om, hvornår busser og tog kører. Mange af NT’s busser er derfor udstyret med en BusPC, der kan fortælle, hvor bussen er i forhold til køreplanen. Dette giver mulighed for at vise realtidsinformation på busterminaler, stoppesteder, i bussen, på mobiltelefonen og på Internettet.

På de digitale afgangstavler er det muligt for kunderne at orientere sig om de nærmeste bussernes afgangstider, eventuelle forsinkelser, og hvor busserne præcist kører fra. På nogle af skærmene vil der ligeledes være generel information om NT’s produkter, praktiske oplysninger som ændringer i køreplaner samt reklamer fra relevante virksomheder. Afgangstavlerne er placeret på terminaler og større trafikknudepunkter.

På de større stoppesteder i regionen og i Aalborg by er der opstillet FM realtidsskilte. De er mindre end de digitale afgangstavler, og er dermed også billigere.

De viser dog kun realtidsinformation om en rute af gangen. Skiltene er medvirkende til at minimere passagerernes frustration over afgangstider, som afviger fra køreplanen. Skiltene sættes op på bygninger eller integreres i læskærme og standere.

NT har god erfaring med at opsætte infoskærme i busserne. Passagerne har taget godt imod tiltaget, som opfylder ønsket om forskellige kørselsrelevante oplysninger så som stoppestedsinformation, ændringer i køreplaner osv. Det er ligeledes muligt for passagererne at blive oplyst om afgangstider for korresponderende ruter. NT arbejder på at kunne tilbyde denne service til andre offentlige transportmidler. Endvi84

dere fungerer skærmene som underholdning/oplysningselement for passagererne med bl.a. nyheder og reklamer. I busserne annonceres stoppestederne ligeledes over højtalerne.

I busser med infoskærme er der installeret to skærme i hver bus. Èn foran og én midt i bussen. Dermed kan skærmene ses fra alle pladser i bussen. Der er ligeledes infoskærme i Nordjyske Jernbaners tog.

Udover de fysiske anlæg arbejder NT forskellige interaktive informationsmedier. På hjemmesiden www.

NordjyllandsTrafikselskab.dk er det muligt for passagererne at finde information om drift, køreplan-skifte, tilbud og andre nyheder. Det er endvidere muligt at følge med i om busserne kører til tiden via NTlive, som gør det muligt for kunden at få præcise live-opdaterede afgangstider fra et bestemt stoppested i Nordjylland. Denne feature er også tilgængelig via mobiltelefonen.

Via mobiltelefonen er det også muligt at købe billet til den kollektive trafik, med en mobilbillet. Kunden sender en sms med start- og slutzone, viser den til chaufføren. Billetten betales via telefonregningen. Denne form for billetter er blevet populær hos især yngre mennesker. Med mobilbilletten er det endvidere muligt at lave kampagner med særpriser, hvor det f.eks. har været muligt at køre Nordjylland tynd for 30 kr. de fire adventssøndage.

Udfordringer Undersøgelser viser, at både faste og lejlighedsvise kunder i kolletiv trafik i stigende grad forventer og gør brug af her-og-nu-trafikinformation. Tilsvarende undersøgelser viser, at den kollektive trafik har en udfordring med at levere sammenhængende information på tværs af transportformerne (by- og regionalbusser, lokalbanetog samt DSB- og Arriva-tog i Nordjylland).

Grundprincipperne i arbejdet Arbejdet med trafikinformation baserer sig på følgende principper:

Derfor fokuserer arbejdet med bedre trafikinformation på at give kunderne bedre her-og-nu-vejledning om hele kundens rejse (uanset at kunden skifter mellem rejser med bus og tog).

•

Vision og mål NT ønsker at optimere driftsinformationen rettet mod kunderne for derigennem at øge kundernes tilfredshed med trafikinformation. Målet er at forbedre oplevelsen af en sammenhængende rejse med sammenhængende trafikinformation.

NT vil derfor udbrede skærme og andre medier for at levere trafikinformation i hele Nordjylland. Derudover skal de bagvedliggende processer optimeres og systemerne forbedres for at sikre, at driftsmeldinger hurtigt når kunderne i hele regionen.

Arbejdet skal føre til flere kunder, som modtager tilfredsstillende og sammenhængende trafikinformation om deres rejse: • • •

75% af NT’s kunder anvender elektroniske informationskanaler og er tilfredse med det Kundetilfredsheden, vedr. information om busforsinkelser og udgåede ture, er over 75 % ved terminalerne.

Der skal leveres realtid på 98 % af alle afgange.

• •

• •

Illu. 85.1 Infoskærm i Metrobus 1

I takt med teknologiudviklingen forventer kunderne mere og mere information. Vi vil leve op til denne forventning Trafikinformation leveres i langt højere grad end i dag som her-og-nu-information i realtid Kunder og chauffører involveres i at indrapportere uregelmæssigheder Processer og systemer optimeres, så hastigheden i information til kunderne øges NT vælger landsdækkende systemer (f.eks. fra Rejseplanen) frem for at udvikle egne løsninger

Trafikinformation i dag I dag serviceres kunderne med trafikinformation på følgende måder: •

Køreplaner. Køreplanerne findes på NT’s hjemmeside, på Rejseplanen (både www og app til mobiltelefon), som trykte publikationer eller på opslag ved stoppestederne. Kunderne kan også få oplyst rejsetider ved at kontakte NT’s kundecenter på telefon eller mail. Som noget relativt nyt kan man ved hjælp af ”Tag mig hjem”-app’en få en rejseplan fra den position, man befinder sig på, til sin hjemadresse.

•

Information om driftsforstyrrelser. Driftsforstyrrelser kommunikeres på NT’s hjemmeside og via elektroniske skærme i busserne i Aalborg og på mange busterminaler i regionen. Kundecenteret hjælper også kunderne med information om driftsforstyrrelser. Hvis man på ”NTLive” på

Illu. 85.2. FM realtidsskilt

Illu. 85.3. Digital afgangstavle 85

Overordnet net Skærme i busser Skærme i tog Realtidsstandere (alle A+ stop samt i Aalb.)

Digitale afgangstavler

hjemmesiden vælger et stoppested, vil man kunne modtage oplysninger om afgangstider fra stoppestedet (inklusiv eventuelle forsinkelser). Korrigerede afgangstider oplyses også på de elektroniske afgangstavler, som findes på mange busterminaler og de større stoppesteder i Aalborg.

Antal planlagt 280 24 120 12

Illu. 86.1 Elektroniske skærme efter opgradering

Med de nuværende medier og systemer er der særligt tre udviklingsområder, som adresseres i denne Trafikplan: •

•

•

Elektroniske medier med her-og-nu-information. For det første øges antallet af køretøjer og steder, hvor kunderne kan få trafikinformation via elektroniske skærme (se Illu. 85.1-2). Desuden opgraderes NT’s tilstedeværelse på mobile medier (mobiltelefon, smartphone, mm.)

Korrespondancesikring. For det andet satses på systemer, som kan sikre kundens samlede rejse (uanset at man skifter mellem bus og tog). Læs mere nedenfor i afsnittet om ”Korrespondancesikring og trafikinformation om hele rejsen”.

Infocenter Nord. For at sikre bedre og hurtigere driftsinformation etableres Infocenter Nord. Infocenter Nord er det kommende nordjyske center for drifts- og trafikinformation. Planerne for Infocenter Nord forklares nedenfor.

Elektroniske medier med her-og-nu-information NT og operatørerne har allerede fra 2009 igangsat etablering af skærme i køretøjerne i det overordnede net (X Busser, regional- og bybusser samt togene hos Nordjyske Jernbaner).

86

Fra vinteren 2011/12 igangsættes en yderlig satsning med nye informationsskærme. Skærmene servicerer kunderne med information om: • • • • • •

Næste stoppested eller afgangstider (afhængigt af om det er i et køretøj eller på stoppested/ knudepunkt) Ruteforløb (i køretøjerne) Eventuelle forsinkelser Midlertidige ændringer i køreplan Køreplanskifte Nyheder og reklamer

For at sikre en hensigtsmæssigt fordeling af skærmene er det prioriteret kun at opsætte infoskærme i busser på kontrakt, som rækker ud over 2012. I Illu.

86.1 fremgår antallet af skærme når den planlagte opgradering er indført.

Investeringen i skærme finansieres hovedsageligt med midler fra Trafikstyrelsen.

Et andet væsentligt medie til den direkte kundeinformation er mobiltelefonen. Flere og flere får smartphones og henter mange dagligdagsinformationer gennem det mobile medie. Gennem dette medie kan NT nå kunderne også uden for terminaler, stoppesteder og i busserne. Området udvikler sig hurtigt, og det er derfor vigtigt, at NT får opbygget en standardiseret og integreret mobil informationskanal, som løbende kan tilpasses kundernes behov, og som samtidig giver andre leverandører af mobile løsninger mulighed for at integrere driftsinformation fra NT i deres løsninger.

87

Korrespondancesikring I samarbejde med Rejseplanen gennemfører NT i 2012 et pilotprojekt om forbedring af korrespondancerne mellem de kollektive transportformer i Frederikshavn. Pilotprojektet skal teste passagernes oplevelse, operatørernes samarbejde og en konkret teknisk løsning fra Rejseplanen. I pilotprojektet indgår DSBtog, Nordjyske Jernbaner, bybusserne i Frederikshavn og 973 X.

Målrettet driftsinformation Undersøgelser viser, at både høj og lav frekvente kunder af kollektiv trafik i større grad gør brug af driftsinformationer på diverse medier. Ikke mindst når det gælder uventede hændelser såsom de to strenge vintre med snestorme.

I 2012 gennemføres tilsvarende pilotprojekter omkring Næstved, på Lolland og på Bornholm. Pilotprojekterne skal tilsammen generere erfaringer og danne grundlag for en national løsning.

Opsætningen af mange digitale afgangstavler og muligheden for at kommunikere driftsinformation skaber en forventning blandt kunderne om, at dette forefindes ved alle stoppesteder.

Kunden søger en rejseplan på Rejseplanen.dk. Her tilmelder kunden sig korrespondancesikring med tilhørende trafikinformation.

NT optimerer derfor driftsinformationen rettet mod kunderne for at fastholde og tiltrække nye kunder.

På den første del af rejsen bliver bussen forsinket, men vha. en besked til den afventende bus sikres afventning således, at kunden når med.

Hvis forsinkelsen bliver så stor, at den afventende bus må afgå, får kunden et forslag på en alternativ rejseplan på sin telefon.

Hvis Rejseplanen lancerer en permanent teknisk løsning til korrespondancesikring, vil NT arbejde for en udrulning af denne til de relevante knudepunkter i Nordjylland.

88

Der er et øget fokus på driftsinformationer, og kunderne forventer at det fungerer døgnet rundt.

De driftsoplysninger, som NT og frontpersonalet (chauffører, togpersonale og kundeservice) kan give til kunderne, er aldrig bedre end den viden, man er i besiddelse af. Derfor forudsætter god trafikinformation til kunderne, at driftsinformationen flyder hurtigt mellem chauffører, operatør, frontpersonale og NT. I dag går der ofte for lang tid mellem f.eks. et busnedbrud eller en togaflysning til, at informationen er publiceret til kunderne og det øvrige frontpersonale. For at imødekomme dette vil NT oprette Infocenter Nord.

Infocenter Nord skal være det fremtidige informationsknudepunkt, hvor NT kommunikerer direkte med

chaufførerne og frontpersonalet om forstyrrelser i driften. Samtidigt skal Infocenteret være det sted, hvor chaufførerne stiller spørgsmål til f.eks. trafikomlægninger, nye billettyper eller billetmaskiner. Indrapporteringer af hærværk på stoppesteder, episoder i bussen, mm.

Infocenter Nord med tilhørende optimerede processer og forbedrede systemer er omdrejningspunktet for at sikre hurtigere og bedre information til kunderne.

Trafikinformationen skal distribueres i flere og andre mediekanaler i fremtiden. Samtidigt involveres chaufførerne mere direkte i kommunikationsprocesserne.

Infocenter Nord finansieres hovedsageligt af puljemidler fra Trafikstyrelsen frem til og med sommeren 2014.

Økonomi Skærme til busser Digitale afgangstavler Realtidsskilte Lokaleleje 50 m2 - 2 år Indretning og renovering af Infocenter Nord Bemanding af Infocenter Nord 2012-14 Konsulentbistand Softwareudvikling og indkøb Informationskampagne rettet mod kunderne Uforudsete udgifter I alt

Fremkomme lighedspuljen

NT

1.413.750 235.000 900.000 30.000 1.912.500 600.000 1.320.000 0 300.000 0 749.500 800.000 206.250 156.250 775.000 955.000 100.000 0 266.200 266.200 7.943.200 3.042.450

Illu. 89.1. Budget for opgradering af trafikinformation

89

Mindre klima og miljøpåvirkning Kommuner, region og NT ønsker at mindske den kollektive trafiks påvirkning af både det globale klima og det lokale miljø. Denne ambition er naturlig set i relation til flere kommuners status som klimakommuner og regionens klima- og miljøpolitik. Ambitionen understøttes samtidigt af både ”Grøn transportpolitik”, som blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget og den nye regerings opprioritering af klimaområdet.

Klimaforandringer I dag udledes cirka en tredjedel af al CO2 i Danmark fra transportsektoren. Udledningen har været stigende de sidste år og transportarbejdet fortsætter med at stige. Til sammenligning er det lykkedes alle andre sektorer (el- og varmeproduktion, produktionserhverv, husholdninger og handels- og serviceerhverv) at nedsætte CO2 emissionerne. De kommende år vil transporten fortsætte med at vokse og hvis der ikke sker væsentlige ændringer, vil CO2 udslippet fra transporten vokse forholdsmæssigt.

Som tommelfingerregel udleder en rejse med en almindelig bus mindre CO2 end en rejse i bil, hvis der er flere end 7 passagerer i bussen.

Lokal luftforurening Udover globale klimaforandringer medfører transporten også en stigende lokal luftforurening, som forårsager kroniske sygdomme og øget dødelighed.

Det er især de sundhedsskadelige stoffer så som kvælstofoxider, partikler, kulilte og kulbrinter, der er farlige og bør begrænses. Dette gøres hovedsagligt ved at anvende partikelfiltre og sikre at de gældende euronormkrav bliver overholdt.

90

Vision og mål Den kollektive trafik er en del af løsningen på globale og lokale miljøudfordringer. Vi skal arbejde både for at tiltrække nye kunder fra bilismen og forbedre miljøpå­virkningen fra de kollektive transportmidler.

Vores målsætninger er: •

NT’s markedsandel af den samlede transport i Nordjylland øges i 2013 til 2016 (2 % flere pas­ sagerer hvert år)

•

Udledning af CO2 skal reduceres væsentligt i planperioden og på sigt med 60 % frem til 2050, hvilket lever op til EU-Kommissionens strategi for transportområdet. Dette sarer til en reduktion p 2,3 % årlig pr. personkilome­ter

•

Udledning af andre skadelige stoffer og partikler fra NT’s kørsel reduceres væsentlig i 2013 til 2016 målt pr. personkilometer

•

Allerede fra 2014 fremstår NT som det miljørig­ tige valg for 75 pct. af nordjyderne

Mulige indsatsområder og deres effekt Der findes mange forskellige tilgange og virkemidler i arbejdet med at forbedre den globale og lokale miljøpåvirkning fra den kollektive trafik. Overordnet kan miljøindsatserne opdeles i fire kategorier med hver deres effekt, se illu. 91.1.

I henhold til tabellen er der mange mulige indsatsområder, hvilket gør det nødvendigt at udforme en konkret strategi for, hvordan miljøpåvirkningerne skal nedbringes mest effektivt.

Det andet spor er en trinvis overgang til mere miljøeffektive køretøjer og drivmidler.

Illu. 91.1. Miljøindsatserne kan opdeles i 4 kategorier med hver deres effekt

Renere busser

Alternative brændstoffer

Begge spor udvikles i partnerskab med NT’s entreprenører, kommuner, region og erhvervslivet, herunder landbruget.

Effekt på lokale emissioner

Mindre busser

Effekter på globale emissioner (klimaforandringer) Ca. -50 % til -65 %

Telekørsel m.m.

Letvægtsbusser

Op til -20 %

Brændstofforbrug incitament Miljørigtig kørsel Hybridbusser

Alternativ teknologi

Grundprincipper i satsningen For at skabe de ønskede resultater skal NT arbejde i to spor. Det ene er miljøledelse med en strategi for klima- og miljøarbejdet – herunder en handlingsplan, som sikrer systematiske forbedringer.

Energieffektiv rutekørsel

Virkemiddel

Op til -10 % Ca. – 40 %

Elbusser

-100 %

Brintbusser

-100 %

Biodiesel

Ingen

Ca. -30 % Ukendt (afhængig af elproduktionen) Ukendt (afhængig af brintproduktionen) Op til -90 % (ved 2. generation biodiesel) Op til -90 %

Ethanol

(ved 2. generation ethanol)

Naturgas

Lavere partikel- og kvælstofudledning

Ca. -10 %

Biogas

Lavere partikel- og kvælstofudledning

Ca. -100 %

Strengere euronorm krav Partikelfilter

Ingen Lavere partikeludledning

Ingen

Indikerer reduktion af udledningen generelt. Omfanget af reduktionen er ukendt, da den er afhængig af køretøj, kørsel, euronorm, osv.

91

Spor 1 - Miljøledelse De mulige indsatsområder har dannet udgangspunkt for NT’s strategi indenfor klima og miljø. Strategien indeholder følgende initiativer: •

• • • •

Udgift (kr.) pr. sparet ton CO2 pr. bus

Grønne partnerskaber med region, kommuner, leverandører og erhvervsliv om at øge andelen af miljøvenlige tog, busser, minibusser, taxaer mv. i NT’s trafik Incitamenter for miljørigtig adfærd hos chauffører, leverandører mv.

Skærpede miljøkrav i kontrakter samt skærpet tilsyn og opfølgning Tilpasning af køretøjernes størrelse til behovet – mindre busser forurener mindre Systematisk regnskab med CO2–udledning mv.

850

937

-650

Brændselsoptimeret bus - 20 %

Hybridbus (8 års kontraktperiode)

20 % Biodiesel

Illu. 92.1. Ekstraomkostning ved forskellige drivmidler og motortyper per sparet ton CO2 Kilde: Beregningerne er baseret på sort-nøgletal samt bus- og brændstof-priser oplyst af NT’s vognmænd

92

Udmøntningen af partnerskaber om at øge andelen af miljøvenlige køretøjer er behandlet selvstændigt i afsnittet nedenfor.

Ved at satse på grønne miljøkrav og incitamenter sammen med vores leverandører sikrer vi en miljørigtig udvikling. Indsatsen går særligt på at opstille fælles mål, sikre incitamenter samt uddanne chauffører og mellemledere i operatørselskaberne.

Hertil kommer, at fleksible kontraktformer kan være medvirkende til, at der anvendes mindre køretøjer på tidspunkter, hvor der er færre passagerer.

For at løfte opgaven vil NT opbygge et miljøledelsessystem, som sikrer systematisk måling af miljøpåvirkningen og de forskellige initiativers effekt. Det kræver en ressourcemæssig prioritering af opgaven hos NT. Spor 2 - Miljøeffektive køretøjer og drivmidler Ud over ovennævnte må en satsning på klima og miljø naturligt også inkludere skift til mere miljørigtige køretøjer. Illu. 92.1 viser besparelser og ekstraomkostningerne for forskellige drivmidler og motortyper.

Derudover er der både penge og CO2 at spare ved at uddanne chaufførerne i at køre energieffektivt. Det antages, at der kan spares op til 10 % brændstof ved optimeret kørsel. Alle chauffører bliver uddannet i at køre energieffektivt og i flere kontrakter er der indarbejdet et bonussystem, hvor vognmanden kan få udbetalt en bonus, hvis han kan dokumentere et lavere dieselforbrug

Af Illu. 95.1. ses det, at de mest miljøeffektive køretøjer (f.eks. Volvo B7 eller VDL – ALE) er en god forretning mht. driftsøkonomi og sparet CO2. Det skyldes, at disse busser ikke er dyrere end andre modeller, men i gennemsnit forbruger 20 % mindre brændstof. På den måde sparer man både penge og CO2 samtidigt.

Hybridbusserne er på nuværende tidspunkt noget dyrere i indkøb end de brændselsoptimerede busser. Hybridbusserne kører ca. lige så langt på en liter diesel, som en brændselsoptimeret bus og dermed er der reelt ikke nogen økonomisk gevinst på udgifter til brændstof. På sigt kan den teknologiske udvikling medvirke til at hybridbusser kan køre længere på literen end brændselsoptimerede busser.

Biodiesel er, set i et livscyklusperspektiv, CO2 neutralt. Dermed antages det, at ved en blanding på 10 % biodiesel nedbringes CO2 udslippet med tilsvarende 10 %. Biodieselen er dog 5 % dyrere end konventionel diesel og der køres ikke længere på literen. Dermed bliver det den dyreste løsning til at nedbringe CO2 udslippet.

Der er i Illu. 95.1 ikke regnet på biogas, da økonomien her er meget afhængig af udviklingen hos biogasleverandørerne. Som miljørigtigt drivmiddel er biogas ellers i liga med vind-/vandkraftbaseret elektricitet eller brint. Satsning på biogas kræver dog investeringer i anlæg til produktion, transport af gassen og tankning. Samtidigt er biogas i dag ikke begunstiget afgiftsmæssigt. Alt i alt kræver biogas derfor en væsentlig investering.

Ud fra effekterne illustreret i Illu. 95.1 og modenheden af de forskellige teknologier har vi valgt tre trin i forbedringen af vores drivmidler i perioden 2013-16: •

Indsats A – Energieffektive køretøjer. NT har et enkelt stort udbud af regionalbusser med driftsstart sommeren 2014. De øvrige entreprenørkontrakter er relativt nye, hvorfor der i perioden 2013-16 ikke indgås andre væsentlige nye aftaler.

Udover det store regionale udbud må skift til særligt energieffektive køretøjer ske i takt med de planlagte busudskiftninger i de eksisterende aftaler. Skiftet til energieffektive busser sparer ca. 2.945 tons CO2 om året i 2016.

•

Indsats B – Biodiesel. Det er i dag teknisk muligt at køre på 20 %-biodiesel i busserne. Det er ca. 5 % dyrere at køre på 20 %-biodiesel. I forbindelse med Archimedes Projektet køres der i 2012 med 20 % biodiesel i 50 bybusser i Aalborg. Desuden indsættes pr. juni 2012 5 busser på regionalrute 73 med 20 % biodisel. Her er tale om såkaldt anden generations biodiesel baseret på slagteriaffald mm. I Trafikplan 2013-16 kan kommunerne frit vælge at supplere busudskiftningerne til mere miljøeffektive busser med skift til biodiesel.

93

•

Indsats C - Biogas. Flere af de nordjyske kommuner arbejder med udvikling af biogasproduktion – ofte baseret på biomasse fra landbruget.

Derfor er det naturligt, at NT involverer sig i udviklingsprojekter om biogasbusser. Ambitionen er at gennemføre 2-3 pilotprojekter med biogasbusser i perioden 2013-16.

Indsatsområderne A og B kan implementeres på kort sigt og er allerede ibrugtaget i mindre omfang. Indsatsområde C kan ikke umiddelbart implementeres grundet manglende produktionsanlæg, infrastruktur og busteknologi. På sigt er der dog gode muligheder for at opnå en mere miljøvenlig kollektiv transport med biogas.

REDUCTION Flexdanmark er med i et EU-projekt, der hedder REDUCTION og handler om at hjælpe EU med at reducere CO2 med 20%. NT indgår aktivt i dette arbejde.

Fokus er på optimering af planlægning/køretider, bedre vognmiljø-adfærd og kobling af rejser. Projektet arbejder i starten med at opstille måleværktøj og indikatorer, som værdisætter vognenes miljøpræstation. Disse vil i en senere fase kunne bruges til praktiske test, som peger frem mod udbudsmodeller og brug af bonus/bod i fremtidige kontrakter.

94

Projekt om biogasbusser i Frederikshavn Frederikshavn Kommune ønsker at fremme udviklingen af energieffektiv transport. Denne ambition skal ses i forlængelse af målene i statens ”Grøn vækst” og kommunens energipolitik og –mål.

Derfor planlægger Frederikshavn Kommune og NT et pilotprojekt om biogasbusser. Målet med arbejdet er: • • • •

At reducere CO2-udledningen fra bustransporten At reducere luftforureningen i og omkring Frederikshavn At få erfaringer med opgradering af biogas til naturgasnettet At få erfaringer med drift af biogasbusser

Pilotarbejdet vil være bredt funderet lokalt. Udover Frederikshavn Kommune og NT deltager en række forskellige samarbejdsparter.

Klimaforandringer og lokal forurening i Nordjylland I Illu. 95.1 ses kommunernes og regionens CO2-ud­ ledning i planperioden. I beregningerne indgår kom­ munernes og regionens eksisterende tiltag, såsom biodiesel og hybridbusserne i Aalborg. Oveni de eksi­sterende tiltag er valgt energieffektive busser, når de planlagte busudskiftninger skal udmøntes (i bybus- og A-kontrakter).

Som det ses, indfrier denne strategi NT’s målsætning om at reducere CO2-udledningen per personkilometer om året. I Bilag 7 kan man se alle kommuners og Regionens individuelle CO2-regnska­ber. Med busudskiftning til energieffektive køretøjer klarer alle NT’s klimamålsætning.

Ton CO2 31.000

30.000

3 hybridbusser i Aalborg fra 1. januar 2011

29.000

10 % Biodiesel i 50 bybusser i Aalborg fra 1. oktober 2010

28.000

Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i Aalborg fra 1. januar 2012 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra 1. januar 2012

27.000

Indsættelse af brændstofsbesparende busser på A-kontrakt fra 1. januar 2012

26.000

7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 2011

25.000

CO2 udledning

24.000 2012

2013

2014

2015

2016

Illu. 95.1. Udvikling i CO2-udledning/personkm i takt med udskiftning til energieffektive busser

A-kontrakter B-kontrakter T-kontrakter Total

2013 1 18 26 45

2014 42 11 22 75

2015 0 18 26 44

2016 41 11 20 72

Illu. 95.2. Der kan opnås relativt store miljøgevinster ved at indsætte nyt materiel eller stille større krav til bussernes forurening. Her vises hvor mange busser, der skal indgås nye kontrakter for i trafikplanperioden fordelt på kontrakttyper. NT vil i dialog med kommuner og region arbejde for, at der stilles større krav til bussernes forureningsniveau i de kommende kontrakter.

95

Ton NOx 550,00

500,00

Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg

450,00

Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer

400,00

Indsættelse af nyere busser i øvrige A-kontrakter 350,00

NOx-udledning

300,00

Illu. 96.1.

2013

2014

2015

2016

HC (kulbrinter): Metan er en af de kulbrinter med størst drivhusgaseffekt - ca. 23 gange større end CO2.

Desuden nedbryder kulbrinterne ozonlaget og danner smog, som forværrer tilstanden hos mennesker, der lider af åndedrætssygdomme.

Ton HC 39,00 37,00 Indsættelse af nyere bybusser i

35,00

Aalborg

33,00

Indsættelse af nyere bybusser i

31,00

Indsættelse af nyere busser i

øvrige byer

øvrige A-kontrakter 29,00

HC-udledning

27,00

Illu. 96.2.

96

25,00 2012

NOx kan nedsætte lungernes funktion og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. De kan forværre tilstanden hos mennesker, der lider af astma og kronisk bronkitis, og er især skadelig for børn og ældre. Desuden danner NOx smog og nedbryder ozonlaget.

Målsætningen om at nedbringe mængden af NOx opfyldes ved indsættelse af nyere busser i de planlagte busudskiftninger.

250,00 2012

Udover CO2 udledes der forskellige andre stoffer fra bussernes udstødning. De farligste stoffer er følgende beskrevet, og det er ligeledes udregnet, hvor meget NT’s buskørsel udleder.

2013

2014

2015

2016

CO (kulilte): Kulilte er en yderst giftig gas og kan dræbe ved indånding. Desuden kan den omdannes til CO2 og dermed bidrage til øget drivhusgaseffekt.

PM (partikler): Partikler giver både akutte effekter, som luftvejslidelser og astmatilfælde, og kroniske effekter som bronkitis. De forårsager lungekræft, kortere levetid og fører til øget dødelighed. Partikler er formodentligt de mest sundhedsskadelige luftbårne stoffer.

Udledningen af de farlige stoffer mindskes kontrolleret som følge af de fælles europæiske krav, de såkaldte euronormer. Euronormerne sætter grænser

Ton CO 150,00

Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg

145,00

Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer 140,00

Indsættelse af nyere busser i øvrige A-kontrakter CO-udledning

for hvor meget forurening en ny bus må udlede. Siden 1993 er kravene blevet stadig strengere og i 2013 strammes de yderligere. NT efterlever euronormerne og reducerer derfor i trafikplanens periode udledningen af de farlige stoffer væsentligt. Henover perioden udskiftes der løbende en stor mængde busser.

130,00

2012

2013

2014

2015

2016

Illu. 97.1.

Ton PM

Udover opfyldelse af de fælles europæiske krav er det muligt at påmontere et partikelfilter på bussernes udstødning. Dette stiller NT krav om på de busser, som kører, hvor der bor mange mennesker, og på de ruter hvor der køres mange km. Dette medvirker til en øget miljøindsats, da et partikelfilter reducerer udledningen af HC, CO og PM med 85 %.

10,00 9,50 Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg

9,00

Indsættelse af nyere 8,50

bybusser i øvrige byer

I trafikplanens periode 2013-16 opfyldes målet om en mindre påvirkning af klima og miljø årligt.

Nedbringelsen af klima- og miljøpåvirkningerne skyldes hovedsagligt udskiftning af gamle busser til nyere miljøeffektive busser. Disse kortsigtede initiativer nedbringer miljøpåvirkningen i en vis udstrækning her og nu. På længere sigt er det dog tvivlsomt, at teknologiske fix fortsat kan nedbringe miljø- og klimapåvirkningerne hvert år. Derfor er der allerede nu behov for at arbejde med tiltag, som rækker langt ud i fremtiden. Biogas er et godt eksempel på en løsning, hvor klima og miljø påvirkes minimalt. Dette område har allerede både kommunal og regional opbakning, og derfor vil NT forsøge at konkretisere dette i forskellige forsøgsprojekter, for også i fremtiden at medvirke til et bedre klima og miljø.

135,00

Indsættelse af nyere busser

8,00

i øvrige A -kontrakter PM-udledning

7,50 7,00

Illu. 97.2.

2012

2013

2014

2015

2016

Indextal 105 100 95 90

CO

85

CO2

80

PM

75

HC

70

Nox

65

Illu. 97.3.

60 2011

2012

2013

2014

Forurening pr. personkm

2015

2016

97

Mål, der skal realiseres med Trafikplan 2013-16 I det foregående er de planlagte initiativer i Trafikplan 2013-16 præsenteret. I dette afsnit opsummeres aktiviteternes effekt i form af flere passagerer samt mindre klima- og miljøpåvirkning.

Passagervækst I 2011 udgav Danske Regioner, KL og Trafikselskaberne rapporten ’Flere buspassagerer – Hvad skal der til?’. Rapporten beregner den mulige effekt af en række virkemidler for at øge antallet af passagerer i den kollektive bustrafik.

Analysen ser på både et moderat og højt ambitionsniveau, som vil kunne give hhv. 27 og 40 % flere buspassagerer i 2030. De to scenarier kræver årlige merinvesteringer på hhv. 360 mio. og 1,4 mia. per år i hele landet.

I Illu. 99.1 ses prognosemodellens vægtning af virkemidlerne i de to scenarier.

Hvis man i NT-regi skal have 50 % flere passagerer i 2030 (som er målsætningen i den nationale ’Grøn transportpolitik’), skal man i gennemsnit øge passagermængden med 2 % om året. Det svarer til 8,25 % vækst i 2013-16.

En række af virkemidlerne vil ikke have effekt i Nordjylland inden for en kortere årrække. Disse virkemidler er sorteret fra i Illu. 99.2. Blandt de virkemidler, som vi ikke har medregnet, er en afsmittende virkning fra øget statslig togtrafik i Nordjylland (’Tilbringning til jernbanen’). Denne effekt burde ifølge rapporten ’Flere buspassagerer – Hvad skal der til?’ levere ca.

2 % flere passagerer i 2013-16, men der er næppe de store ændringer i sigte inden for denne tidshorisont.

98

Derimod forventes en beskeden forøgelse af beskæftigelsen i perioden (dog under landsgennemsnittet, hvor Hovedstadsområdet er dynamoen i Danmark – jf. Regional Vækstredegørelse 2011 fra Vækstforum Nordjylland). Ligeledes er det realistisk at forvente en bedre information og mere målrettet markedsføring i de kommende år. Data fra Rejsekortet og NT’s ambitioner om en mere personlig information til kunderne på de elektroniske medier skal muliggøre mere målrettet markedsføring. Med afsæt i prognosemodellen forventes beskæftigelse og markedsføring at kunne give 1,0 % flere passagerer i 2013-16.

Det betyder, at afsmitning fra mere jernbanetrafik og Trafikplanen 2013-16 skal genere ca. 7,25 % for at nå op på den nationale målsætning.

Som det fremgår at tabellen i Illu. 99.2 forventes Trafikplan 2013-16 at genere 7,7 % flere rejser (som sagt uden 2 % afsmitning fra øget jernbanetrafik).

Med andre ord ligger passagervæksten i underkanten af de nationale mål, men med en opgradering af jernbanetrafikken ville man gå over det nationale mål.

4,5

4,2

40 % Mere tilbringertrafik til jernbanen

3,8

Differentierede takster

1,1 %

Udvidet driftsomfang*

4,5 %

Optimering og prioritering mellem ruter*

2,8 %

Øget information, markedsføring mm.

3,7 %

Bynær lokalisering Flere i beskæftigelse

2,6 % 3,9 %

Voksende befolkining

3,8 %

4,3 %

Mere tilbringertrafik til jernbanen

1,1 %

Differentierede takster

4,5 %

Udvidet driftsomfang*

2,8 %

Optimering og prioritering mellem ruter*

3,7 %

Øget information, markedsføring mm.

2,6 % 3,9 %

Bynær lokalisering Flere i beskæftigelse

Mia personkm i bus

27 %

4,3 %

3,8 %

Voksende befolkining

3,0

*Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden

*Forudsætter busprioritering og at grundproduktet er i orden

Moderat ambitionsniveau

Højt ambitionsniveau

Illu. 99.1. Passagerprognoserne fra ’Flere buspassagerer – Hvad skal der til?’

Passagervækst med Trafikplan 2013-16 Samlet passagervækst i Trafikplan 2013-16: 7,7 %

Optimering og prioritering

6,7 % 1,7 mio. passagerer i 2016, fra forstærknng af busnet

Udvidet driftsomfang

0,1 mio. passagerer i 2016, fra videreudvikling af FlexTur 0,1 mio. passagerer i 2016 fra opgradering af stoppesteder og terminaler

Øget information, markedsføring, mm.

0,6 % niveau overført fra ’Flere buspassagerer’

Flere i beskæftigelse

0,4 % halvdelen af nationalt estimat fra ’Flere buspassagerer’

Vi kan ikke medregne:

Tilbringertrafik til jernbanen

0 % næppe væsentlige ændringer i 2013

Differentierede takster

0 % ikke taget i anvendelse

Bynær lokalisering

0 % ikke relevant på kortere sigt

Voksende befolkning

0 % ikke relevant på kortere sigt

Illu. 99.2. Passagervækst fra Trafikplan 2013-16

99

Ton CO2 24.000

Forstærkning af busnettet 2013-16 19.000

CO2 udledning basis 20 % biodiesel på rute 73 fra 1. juli 2012 til 1. juli 2014

14.000

Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i øvrige byer fra 1. januar 2012 3 hybridbusser i Aalborg fra 1. januar 2011

9.000

Indsættelse af brændstofsbesparende busser på Akontrakt fra 1. januar 2012 Indsættelse af brændstofsbesparende bybusser i

4.000

Aalborg fra 1. januar 2012 7 % biodiesel i konventionel diesel fra juli 2011 -1.000

2012

2013

2014

2015

2016

-6.000

Illu. 100.1. Den samlede CO2-udledning i planperioden er faldende grundet forskellige tiltag.

132 130

Gram CO2 pr. personkm

Overblik over investeringer og effekter Trafikplan 2013-16 sigter primært efter at tiltrække flere passagerer og mindske klima- og miljøpåvirknin­ gen. Som beskrevet i NT’s trafikplanen er målet 2 % flere passagerer og en væsentlig mindre klima- og miljøpåvirk­ning pr. personkilometer om året.

Illu. 101.1 opsummerer investeringerne i hvert af områ­ derne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på pas­ sagertal og klima/miljø.

For at sikre en ensartet oplevelse af den kollektive trafik er det vigtigt, at region og kommuner er fæl­ les om forstærkning af busnettet, videreudvikling af Flextrafik samt opgradering af stoppesteder og ter­ minaler.

128 126 124

Udvikling af banerne er i høj grad et statsligt anlig­ gende med tilhørende statslig finansiering.

122 120 118 116 114 2012

2013

2014

2015

2016

EU’s målsætning om 60 % CO2- reduktion frem til 2050 svarende til 2,32 % p.a.

Illu. 100.2.

100

Mindskning af klima- og miljøpåvirkning Som beskrevet i kapitlet ’Klima og miljø’ sparer initiativerne i Trafikplanen 3.000 tons CO2 fra 2013-16. Ændringerne i klima- og miljøpåvirkningen er beregnet vha. udledningsnormer for indskiftede bustyper og ændret brændstofsforbrug.

Forbedret trafikinformation og mindskning af klimaog miljøpåvirkning er omkostningsneutral for kom­ muner og region pga. finansiering fra Trafikstyrel­ sens puljer og det lavere brændstofforbrug i de mere brændstofeffektive køretøjer. Hvis kommuner og re­ gion ønsker at nedsætte klima- og miljøpåvirkningen yderligt er der mulighed for lokale initiativer.

Nettoomkostninger per år (2016)

Effekt i 2016 (sammenlign. med 2012)

Opprioritering af busruter med vækstpotentiale

17,5 mio. kr.

857.000 flere passagerer

Busnettet i Aalborg

Opprioritering af busruter med vækstpotentiale

8.3 mio. kr.

855.000 flere passagerer

Banerne

Arbejde for udvikling af statslige baner, letbane, stationer, elektrificering, mm.

Finansiering afklares med staten

Kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt

FlexTrafik

Opgradering af FlexTur mht.:

1,7 mio. kr.

100.000 flere passagerer

Fokusområde

Beskrivelse

Busnettet uden for Aalborg

FlexTur på tværs af kommunegrænser FlexTur i Rejseplanen.dk Elektronisk betaling og trafikinformation Kun FlexTur, hvis ingen bus eller tog Handlingsplan for den resterende del af Flextrafik er ikke færdig på nuværende tidspunkt Stoppesteder og terminaler

Opgradering af stoppesteder og terminaler i det overordnede net og udvalgte stoppesteder i Aalborg

11.0 mio. kr. årligt i perioden 2013-16

100.000 flere passagerer

Trafikinformation

Forbedring af sammenhæng vha:

Finansieres af puljemidler

Højere kundetilfredshed

Klima og Miljø

Tostrenget klima- og miljøstrategi:

Omkostningsneutral

Sparet 3.000 tons CO2 (9%) og øvrige miljøfarlige stoffer reduceres mindst 8%

Elektroniske medier Korrespondancesikring Infocenter Nord

Systematisk miljøledelse Miljøeffektive køretøjer og drivmidler

Illu. 101.1. Opsummering af investeringerne i hvert af områderne i Trafikplanen og den tilhørende effekt på passagertal og klima/ miljø.

101

Bilagssamlingen tjener primært fire formål:

102

•

At uddybe fokusområderne i Trafikplan 2013-16 med yderligere beskrivelser af udmøntningen

•

At præsentere et forslag til budget for hvert enkelt fokusområde

•

At præsentere det samlede 4-årige budgetforslag for hver kommunes og Regionens merbidrag til NT (i Bilag 8)

•

At give et samlet overblik over rutenet og –økonomi (i Bilag 9)

Bilag Bilag 1 - Baggrund

104

Bilag 2 - Ændringer i busnettet

114

Bilag 3 - Videreudvikling af FlexTrafik

136

Bilag 4 - Stoppesteder og terminaler

136

Bilag 5 - Trafikinformation

138

Bilag 6 - Klima og Miljø

140

Bilag 7 - Samlet bidrag fra Kommuner og Region

150

Bilag 8 - Samlet rutenet og driftsøkonomi for Kommuner og Region

156

103

Bilag 1 - Baggrund I dette bilag præsenteres en generel status for den kollektive trafik i Nordjylland og hvilke rammer NT agerer indenfor. Bilaget supplerer kapitlet ”Den kollektive trafik i Nordjylland” med en række detaljerede oplysninger om økonomi, brugerne samt demografiske og økonomiske grundvilkår for kollektiv trafik.

Først præsenteres en overordnet økonomisk gennemgang fordelt på busdrift og Flextrafik. Dernæst er der en beskrivelse af brugerne og deres mening om det kollektive trafiktilbud. Dette er suppleret med en gennemgang af betydende udefrakommende grundvilkår, som vurderes at påvirke den kollektive trafik.

Dette er brændstofpriser, demografisk udvikling osv.

Slutteligt er der en oversigt over samtlige projekter med medfinansiering fra Passagerpuljen og Fremkommelighedspuljen, som administreres af Trafikstyrelsen. Disse projekter har alle medvirket til flere passagerer i de kollektive transporttilbud i Nordjylland. Økonomi NT har forskellige forretningsområder: Bus- og lokalbanedrift og Flextrafik. Flextrafik omfatter individuel handicapkørsel, teletaxa, Flextur og specialkørsel for kommuner og Regionen. Økonomiopgørelse for disse områder er vist i illu.105.1 og 105.2 For bus - og lokalbanekørslen forventes i 2011 en omsætning på 779 mio. kr. På indtægtssiden er der to væsentlige kilder; tilskud fra kommuner og region og passagerindtægterne. Den største del af udgifterne er køb af kørsel hos vognmænd.

For Flextrafik forventes i 2011 en omsætning på 236 mio. kr. Den største indtægtskilde er tilskud fra kom104

munerne til dækning af kørsel i den individuelle handicapordning og fra Regionen til den siddende patientbefordring.

Kunderne i den kollektive trafik Passagererne i den kollektive bustrafik i Nordjylland er kendetegnet ved at: • • • • •

Der er flere kvinder end mænd, især i Aalborg Der er mange skoleelever og uddannelsessøgende Mange kommer fra billøse husstande Mange kommer fra en husstand med relativ lav indkomst Der er mange enlige

Der er imidlertid relativt stor forskel på buspassagerernes profil afhængigt af, om det er i Aalborg, regionens større byer eller i mindre byer og landområder.

Dette ses bl.a. i forskellen på andelen af mænd og kvinder de respektive steder. Se illu. 106.2 I Aalborg er ca. 65 % af kunderne kvinder, mens der i de mindre byer og landområderne er en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

I Aalborg er der relativt få skoleelever, lidt flere studerende, en del pensionister og mange pendlere.

I regionens øvrige byer er der mange skoleelever i busserne, en del pendlere og uddannelsessøgende og lidt færre pensionister.

På landet og i de små byer er det skoleeleverne, der udgør langt den største del. Der er forholdsvis få stuerende og pendlere og næsten ingen pensionister.

Busdrift (1000 Kr.)

Hvert kvartal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på NT’s regional- og større tværkommunale og lokalruter samt By- og Metrobusser. Undersøgelsen udføres ved hjælp af et spørgeskema, hvori der stilles en række spørgsmål, som relaterer til forskellige dele/områder af kundernes oplevelser, når de rejser med kollektiv trafik.

Tilfredshedsundersøgelsen besvares ved, at kunderne giver karaktér fra 1 til 5 (med 5 som det bedste) inden for fem forskellige hovedkategorier. Resultatet af undersøgelserne er grupperet i de fem hovedkategorier og vist i Illu. 73.1 og 73.2 Generelt har passagererne de senere år været godt tilfredse med selve bussen og de aktuelle køreplaner.

Tilfredsheden med stoppestederne og informationen ved og i busser er ligeledes steget siden 2007.

Derimod er tilfredsheden med prisen på at rejse med bus faldet. Den faldende tilfredshed med prisen kan givetvis relateres til udviklingen i takstudviklingen.

Fra 2007 til 2010 er det generelt blevet dyrere at køre i bus, om end her er tale om en forholdsvis lav stigning i prisniveauet, som følger de generelle forbrugerpriser.

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget 2007 2008 2009 2010 2011

Indtægter Tilskud Passagerindtægter Lån mv. (primært rejsekort) Indtægter i alt Udgifter Operatører Øvrig drift Administration Renter mv.

Udgifter i alt Resultat

312,7 281,4 4,1 598,2

364,3 283,7 0,0 648,0

396,0 280,3 12,1 688,4

423,8 304,4 0 728,2

454,8 300,0 24,5 779,3

528,0 32,7 37,0 0,5 598,2 0,0

569,5 37,4 40,4 0,8 648,0 0,0

608,1 38,0 43,4 -1,1 688,4 0,0

630,5 44,5 49,4 0 724,5 3,8

666,3 66,2 45,2 1,6 779,3 0,0

Illu. 105.1. Overblik over økonomien i bus- og lokalbanedrift

Flextrafik (1000 Kr.)

Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Budget 2007 2008 2009 2010 2011

Indtægter FlexHandicap, bidrag FlexHandicap, brugerindtægter FlexTur og Teletaxi, bidrag Specialkørsel, bidrag Patientkørsel, bidrag Adm. og bestillingscentral, bidrag Indtægter i alt Udgifter FlexHandicap, kørselsomk.

FlexHandicap, adm./ bestillingscent.

FlexTur og Teletaxi, kørselsomk.

Specialkørsel, kørselsomk.

Patientkørsel, kørselsomk.

Admin. og bestillingscentral Udgifter i alt Resultat

20,0 6,2 7,2 17,2 46,5 10,3 107,4

21,0 6,1 7,9 25,9 52,8 13,4 127,1

24,8 6,2 6,6 34,9 61,1 16,8 150,5

24,2 6,6 11,1 93,2 63,7 21,0 219,8

24,8 6,6 9,4 103,3 70,6 21,0 235,8

20,1 7,8 7,4 17,2 44,5 9,2 106,2 1,2

21,1 4,9 8,5 25,9 52,7 13,6 126,8 0,3

21,5 3,8 7,0 34,9 61,0 16,8 145,1 5,3

22,1 7,5 11,1 93,2 63,7 21,0 218,7 1,2

23,2 8,3 9,4 103,3 70,6 21,0 235,8 0,0

Illu. 105.2. Overblik over økonomien i Flextrafik

105

Mænd og kvinder i busserne

Kundegrupper i busserne

Kvinder

Land og småbyer

Mænd

Byer > 500

70 %

Kundetilfredshed i regionalbusser Bussen Køreplan Stoppesteder Information Pris

Aalborg

20 % 10 % 0% Byer > 500

Aalborg

3,5 3,3 3,1

St

ud e

Land og småbyer

3,7

nd e Pe ns io ni st Ar be jd slø s Ia rb ej de

30 %

3,9

re

40 %

90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

ev

50 %

El

60 %

2,9 2,7

2007

Illu. 106.1. Kønsfordeling blandt kunderne inden for bus- og lokalbanetrafikken

Illu. 106.2. Kundernes erhvervsbaggrund inden for bus- og lokalbanetrafikken

Kilde: Transportvaneundersøgelsen - DTU

Kilde: Transportvaneundersøgelsen - DTU

106

2008

2009/10 2009/11

Illu. 106.3. Kundetilfredshed i regionalbusser

Kundetilfredshed i By og metrobusser Bussen Køreplan Stoppesteder Information Pris

Takstudvikling Takstudvikling Diesel Benzin 125 120

3,9

115

3,7

110

3,5

105

3,3

100

3,1

95

2007

2,9

2008

2009

2010

2011

2,7

2007

2008/09 2009/10 2010/11

Illu. 107.1. Kundetilfredshed i By og metrobusser

Illu. 107.2. Prisudviklingen for billetter i den kollektive bus- og lokalbanetrafik

107

Tilfredshed blandt brugere af Flextrafik

Meget/helt Tilfreds/enig

100 % 90 % 80 %

Kunderne i Flextrafik Brugerne i NT Flextrafik er primært visiterede borgere, som ikke kan benytte den almindelige kollektive trafik. Brugergrupperne spænder fra småbørn i specialinstitutioner og skolebørn over voksne handicappede til bevægelseshæmmede ældre.

Når det er sagt, så er der flest seniorer blandt brugerne. Det gælder også den åbne Flextur-ordning.

70 % 60 % 50 %

I efteråret 2011 gennemførte NT for første gange en tilfredsundersøgelse blandt alle kørselsordningers brugere. For brugere, som ikke er i stand til selv at svare, har man undersøgt forældres eller værgers oplevelse af kørslen.

40 % 30 % 20 % 10 % 0% Flex Tur

Flex Handicap

Kommunalt visiteret kørsel

Patientbefordring

FlexSkole/ FlexAktivitet

Illu. 108.1. Brugernes tilfredshed med Flextrafik

Som det ses af Illu. 76.1 er ca. 90 % af brugerne i alle ordninger generelt tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafik-produkterne. De meget tilfredse bruger udgør mellem 60 og 70 %. Dette niveau er meget højt.

Brugerne af handicapkørsel og rutekørsel til institutioner (specialinstitution, skole eller aktivitetscenter) er de allermest tilfredse.

Grundvilkår for den kollektive trafik Den kollektive trafik er i skarp konkurrence med individuel transport, især i form af privatbilisme. De seneste år er bilrådigheden steget markant i Nordjylland (se Illu. 110.1, 110.2 og 111.1).

I Nordjylland er der ca. 850 biler pr. tusinde husstande, 800 pr. tusinde familier eller knap 400 pr. tusinde indbyggere. De senere år er der blevet flere og flere biler pr. indbygger i Nordjylland, hvilket har medført en skærpet konkurrence mellem bilen og den kollektive trafik.

Det er hovedsagligt familierne, der har opnået en øget bilrådighed. Opgørelsen dækker over, at nogle familier har flere biler.

Antallet af personbiler er steget gennem hele perioden. Der er sket en stor stigning i antallet af familier med to eller flere biler og et mindre fald i antallet af familier med én bil. Antallet af familier uden bil er også faldet. Tendensen er altså, at familierne i højere grad anskaffer sig bil nummer to. Dermed skærpes konkurrencen til den kollektive trafik yderligere.

Stadigvæk er der dog en væsentlig andel af familierne, der ikke har nogen bil. Cirka 35 % af familierne i Nordjylland har ikke adgang til en bil. Lidt over halvdelen har én bil og ca. 15 % har adgang til to eller flere biler.

108

Tidligere har benzin og diesel været så billig, at når først en bil var anskaffet, anvendtes denne næsten udelukkende. Der er dog sket en væsentlig ændring i diesel- og benzinpriserne de seneste år, hvilket kan illustreres ved at sammenligne brændstofpriserne med generelle forbrugerpriser.

De sidste fire år er der sket et fald i antallet af 10-17-årige, mens der sket en stigning i antallet af 18-29-årige. I aldersgruppen 30-59-årige er der sket et samlet fald og der er blevet flere ældre på over 60 år.

I Illu. 112.2 ses en forventet fremskrivning af udviklingen frem til 2020.

I 2003 kostede en liter benzin godt 7 kr., mens den i 2011 koster ca. 12 kr. Dieselpriserne er steget lidt mere fra omkring 6 kr. til omkring 11 kr. pr. liter. Det svarer til en procentuel stigning for benzin og diesel på ca. 45 % og 60 %. Sammenlignet er forbrugerpriserne kun steget med omkring 15 %. Brændstof er altså blevet væsentligt dyrere, hvilket kan medvirke til at bussen igen bliver et alternativ, selvom man har anskaffet sig en bil. Se Illu. 111.2.

Denne forventede befolkningsudvikling viser, at der markedsmæssigt vil opstå et stort potentiale i aldersgruppen 70-84 år. På sigt kan det derfor vise sig, at være en god ide at satse på den ældre del af befolkningen, for at opnå stigende passagertal.

Dette er tydeligt i og med at takstudviklingen for kollektiv trafik ikke er steget nær så meget som benzin – og dieselprisen. Takstudviklingen har nogenlunde fulgt forbrugerprisindekset. Derimod er udgifterne til operatørerne steget meget. Den dyrere diesel er selvfølgelig en del af forklaringen og som beskrevet i kapitel 1 er der tilkommet en dieselafgift, en lønsumsafgift og det er ikke muligt at cross boarder lease længere.

Den demografiske udvikling har også stor betydning for den kollektive transport i Nordjylland. Erfaringsmæssigt er den største kundegruppe børn og unge mennesker, som enten går i skole eller studerer. Illu.

113.1 viser de seneste fire års udvikling for forskellige aldersgrupper i Nordjylland. Figuren viser kun tal tilbage til 2008, da det er første gang der er lavet en samlet opgørelse for hele Region Nordjylland.

Gruppen med 18-29-årige, som generelt er flittige brugere af kollektiv trafik, da en stor del af dem er under uddannelse, vil vokse anseligt frem til 2020. Der vil være ca. 10 % flere end i 2008 og dermed et øget kundegrundlag.

Der vil også være flere 50-69-årige i 2020 og dermed en øget kundegruppe.

Gruppen med de helt unge på 10-17 år og grupperne med de 30-39 og 40-49-årige vil derimod være mindre i 2020.

Befolkningsudviklingen er vigtig at indtænke i den fremtidige kollektiv trafikbetjening, da forskellige aldersgrupper stiller forskellige krav til bus, tog og Flextrafik.

109

Biler pr. husstand

Biler pr. familie

Biler pr. 1.000 husstande Biler pr. 1.000 familier Biler pr. 1.000 indbyggere 900 800

819

831

766

840

775

850

782

Ingen bil En bil To eller flere biler Biler i alt 792

130

700

125

600 500 400

380

386

381

397

300

120 115 110

200

105

100 0

2007

2008

2009

2010

100 95

2007

Illu. 110.1. Biler pr. husstand

Illu. 110.2. Biler pr. familie indekseret

Klide: Danmarks Statistik

Klide: Danmarks Statistik

110

2008

2009

2010

Familier med og uden bil

Prisudvikling for brændstof 125 120

Familier uden bil Familier med 1 bil Familier med 2 eller flere biler

Benzin

115

Diesel og motorolie

110

Forbrugerpriser Takstudvikling

105

Entreprenørudgifter 100 95

2007

2008

2009

2010

2011

Illu. 111.1. Andel familier med og uden bil

Illu. 111.2. Prisudvikling for brændstof, takster entreprenørudgifter sammenlignet med forbrugerpriser

Klide: Danmarks Statistik

Klide: Danmarks Statistik

111

Demografisk udvikling

Forventet befolkningsudvikling

70 %

150

60 %

140

50 %

Alle 10-17 år 18-29 år 30- 39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-84 år

130

40 %

2008

30 %

2009

120

50 %

2010

110

40 %

2011

100

30 20 % 90

10 %

80

0% 10-17 år

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-84år

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Illu. 112.1. Demografisk udvikling

Illu. 112.2. Forventet befolkningsudvikling i Nordjylland

Klide: Danmarks Statistik

Klide: Danmarks Statistik

112

Passagerpuljen Runde Projekt

Projekter støttet af Trafikstyrelsens Fremkommeligheds- og Passagerpulje Følgende er en liste over de projekter, som har opnået støtte fra enten Passagerpuljen eller Fremkommelighedspuljen. Det er anført hvornår, projektet er opstartet og hvor meget Trafikstyrelsen har bevilget til projektet.

Udover de ovenfor oplistede projekter har kommunerne i Nordjylland ligeledes gennemført en række projekter med støtte fra Trafikstyrelsen.

Puljeinvesteringerne har været med til at sætte gang i en lang række tiltag og fremme en positiv udvikling i den kollektive trafik. Både de store infrastrukturprojekter, som Fremkommelighedspuljen har givet mulighed for, og de kunderelaterede projekter realiseret med hjælp fra Passagerpuljen, har medført tiltag, der på forskellige niveauer alle har bidraget til den positive udvikling, der lige nu præger den kollektive trafik landet over.

Den kollektive trafik har og vil fortsat have behov for vitaminindsprøjtninger i form af økonomiske tilskud for at understøtte den fortsatte udvikling. Trafikselskaberne kan med tilskuddene være med til at implementere nye tiltag med stor betydning for folks dagligdag, og i sidste ende kan det vise sig at være et samfundsøkonomisk favorabelt regnestykke.

I alt er der i disse projekter investeret i alt 186 mio. kr, hvoraf Staten har støttet med 94 mio. kr.

Illu. 113.2. Projekter i Nordjylland støttet af Trafikstyrelsens puljer

Projektperiode

Budget

Tildelt beløb

1

Promovering af den kollektive trafik på Mors

Efterår 2009 - primo 2010

960.000

350.000

1

Forbedring af stoppestedsforhold i Aalborg

Sep 2009 - dec 2009

1.405.000

702.500

1

Ekspresbusser med incitament i Aalborg området

Okt 2009 - juli 2010

2.827.500

1.152.500

1

Mobil billet Nordjylland

Sep 2009 - feb 2010

1

Indførelse af incitamentsaftaler i Region Nordjylland

Jun 2009 - jun 2011

2

Internet i Nordjyske Jernbaners tog

Primo 2010

676.870

221.986

2

Opgradering af stoppestedsforhold i Thisted Kommune

Jan 2010 - Aug 2010

1.015.000

670.500

2

Lettere forståelige køreplaner - øget tilfredshed

Feb 2010 - Jun 2011

590.000

442.500

2

Oplevelsesbusser 2.0

Jan 2010 - dec 2010

480.000

360.000

821.000

688.000

6.372.000

2.047.000

2

Landsdækkende erhvervskortportal

Jan 2010 - sept 2011

1.660.000

1.035.000

3

Relancering af x-bus systemet

Juli 2010 - okt 2011

3.960.000

1.430.000

4

Højere informationsniveau i togene hos Nordjyske Jernbaner

Jan 2011 - aug 2011

1.376.075

932.188

4

Offensiv salgsstrategi

Dec 2010 - dec 2011

2.510.800

1.835.500

4

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering I X Busser Dec 2010 - medio 2011

5

Sammentænkning af cykler og busser 2.0

Jun 2011-dec2011

1.047.938

623.738

300.000

240.000

5

Navigation på rejsen

5

Forbedrede forhold for bybuspassagererne i Nordjylland

Jun 2011-jun 2012

1.500.000

1.000.000

Jun 2011-jun 2012

2.400.000

5

1.800.000

Pendling- og pengestrømsanalyse i Nordjylland

Jun 2011-jun 2012

500.000

400.000

6

Før under og efter rejsen - målrettet driftsinformation

Jan 2012 - Aug 2014

10.986.168

7.943.709

6

Aalborg busterminal - nem, rart og enkelt

Dec 2011-sept 2013

11.270.000

3.240.000

6

Korrespondancesikring i X Bus

Jan 2012 - Aug 2012

2.390.000

1.770.000

6

Forbedring af stoppesteder i Aalborg kommune

Jan 2012 - Aug 2012

2.623.000

1.313.000

57.671.351

30.198.121

Sum Fremkommelighedspuljen Runde Projekt

Projektperiode

Budget

Tildelt beløb

5.074.180

2.537.090

Aug 2009 - nov 2009

300.000

150.000

Udvikling af terminal og stoppesteds koncept

Okt 2009 - mar 2010

1.237.500

618.750

1

Udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

Sep 2009 - mar 2011

4.704.000

2.351.000

2

Forprojekt: Integreret kompaktterminal i Hobro Midtby

Feb 2010 - maj 2010

210.000

105.000

2

Forprojekt; Thisted Terminal for Kollektiv Trafik

Jan 2010 - sep 2010

500.000

250.000

2

Fremkommelighed for borgere i tyndt befolkede områder

Jan 2010 - Apr 2010

200.000

100.000

3

Forprojekt Frederikshavn Busterminal

Jun 2010 - okt 2010

600.000

300.000

3

Sammenhængende terminalområde i Hjørring

Jun 2010 - sep 2010

370.000

185.000

3

Mere kollektiv trafik i Rebild Kommune

Jun 2010 - dec 2010

1.211.500

605.750

3

Opgradering af terminal- og stoppestedsfaciliteter

Juli 2010 - jan 2011

2.232.000

1.116.000

3

Superstop og terminal - en showcase i Nykøbing Mors

Sept 2010 - jan 2011

4.216.463

1.991.522

4

Ny Trafikterminal i Frederikshavn

Jan 2011 - dec 2011

8.020.000

4.010.000

4

Opgradering af stoppestedsfaciliteter i Frederikshavn Kom.

Mar 2011 - jan 2012

2.078.000

1.039.000

4

Integreret busterminal i Hobro Midtby

Primo 2011 - aug 2013

23.400.000

11.700.000

4

Ny Trafikterminal i Thisted

Jan 2011 - dec 2011

8.450.000

4.225.000

4

Universitetskorridor, etape 1

Jan 2011 - maj 2012

60.200.000

30.100.000

4.468.122

2.234.061

1

Promovering af den kollektive trafik på Mors

Efterår 2009 - primo 2010

1

Forprojekt: Projekt fremkommelighed

1

4

Realisering af NT´s stoppestedskoncept på rute 970 x

Jan 2011 - dec 2011

4

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg St.

Sept 2010 - aug 2011

400.000

200.000

5

"Intelligent" kollektiv trafik på læsø

Jun 2011- jun2012

850.000

400.000

128.721.765

64.218.173

Sum

113

Bilag 2 - Ændringer i busnettet

Busnettet i Nord

Bilag 2 indeholder analyser og budget for ændringerne i busnettet. Analyserne af pendlerstrømme stammer fra NT’s rejsestrømsanalyse fra efteråret 2011.

Frederikshavn-Aalborg I dette afsnit analyseres pendlerstrømmen i korridoren mellem Frederikshavn og Aalborg. Korridoren betjenes i dag sammenhængende af rute 973X og 73.

I Illu. 115.1 ses korridoren mellem Frederikshavn og Aalborg. Figuren præsenterer antallet af pendlere, som skal i gennem korridorens delstrækninger på vej til job eller uddannelse.

Søjlediagrammet viser hvor mange daglige pendlere, som rejser igennem korridorens delstrækninger. Der er f.eks. ca. 1.700 personer, som på vej til job eller uddannelse rejser igennem delstrækningen VangenFrederikshavn i retning Frederikshavn. På delstrækningen fra Sæby til Vangen i retning Frederikshavn passerer dagligt ca. 1.600 pendlere. De største rejsestrømme i korridoren er ikke overraskende mellem Hjallerup og Aalborg Midtby samt Sæby og Frederikshavn.

For hver delstrækning er sædekapaciteten i den kollektive trafik opgjort. Hvis man sammenholder antal pendlerrejser med sædekapaciteten fås nøgletallet ”Pendlerrejser per sæde”. Jo højere tal, jo færre sæder per potentiel kunde. Dvs. på delstrækninger med et højt antal pendlerrejser per sæde tilbyder vi en relativ lav kapacitet i den kollektive trafik i forhold til kundepotentialet. I figuren har vi markeret de delstrækninger, hvor forholdet mellem antal pendlere og sæder er på 3 eller derover.

Vær opmærksom på, at antallet af rejser kun inkluderer pendling og altså ikke folkeskole-, fritids- og forretningsrejser mm. Pendlingen udgør kun mellem 25 og 30 % af de kollektive rejser i Nordjylland (jf. den

114

Fra Hjallerup over Vodskov, Nørresundby og ind mod Aalborg er der også et højt antal pendlere per tilbudt sæde. Denne delstrækning detailanalyseres som en del af Aalborg Kommunes trafikanalyse i forbindelse med Letbanen.

Anbefaling: For at forstærke delstrækningerne med det relativt lave antal tilbudte sæder i forhold til det potentielle antal kunder, foreslås følgende: • •

Bybuslinje mellem Sæby og Frederikshavn (forlængelse af den eksisterende linje 11) Opgradering af 973X med flere afgange i myldretid (som dublering)

Argumenterne for kombinationen af bybus-betjening og opgradering af 973X er følgende. På den korte strækning mellem Sæby og Frederikshavn er der mange potentielle kunder på en kort distance. Her vil en bus med mange stop på ruten blive et relevant tilbud for mange. For de rejsende på det lange stræk fra Frederikshavn og Sæby mod Aalborg er det derimod den kortest mulige rejsetid med få stop, som vil kunne tiltrække nye kunder.

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Pendling i retning Aalborg-Frederikshavn Ca. 750

Ca. 850

Ca. 750

Ca. 1.600

Ca. 1.200

Ca. 1.200

Ca. 1.300

Ca. 1.400

Ca. 2.100

M Aa lb or g

Vo ds ko v

Ug ge rh al n

Hj al le ru p

au en s Fl

Sæ

by

Va ng en

kj

e

ol

d

Ca. 750

id tb y

Ca. 1.600

av n

Ca. 1.700 sh

Udenfor Aalborg Kommune er det på delstrækningerne mellem Sæby og Frederikshavn (for pendling til job eller uddannelse i retning Frederikshavn) samt mellem Sæby og Hjallerup (pendling ind mod Aalborg), vi tilbyder det laveste antal sæder per potentiel pendlerkunde.

Frederikshavn-Aalborg

Fr ed er ik

landsdækkende Transportvaneundersøgelse). Derfor kan man ikke med en værdi på 0,9 konkludere, at vi stiller flere sæder til rådighed, end der er potentielle kunder til.

Ca. 2.300

Ca. 3.300

(973X) 73

(973X) 73 974X 74

1 73 (973X) 74 (974X)

360 sæder 360 sæder

360 sæder 360 sæder

495 sæder 675 sæder

720 sæder 945 sæder

1 973X 73 974X 74 720 sæder 990 sæder

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09)

2,4

2,1

1,5

1,0

2,2

0,6

3,6

3,9

3,1

2,4

3,3

0,6

Pendling i retning Frederikshavn-Aalborg Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter 13 973X 73

973X 73

450 sæder 405 sæder 585 sæder 405 sæder Pendlerrejser pr. sæde 3,8 4,0 2,1

3,0

973X 73

Illu 115.1. Pendlerstrømme og betjening i korridoren Frederikshavn-Aalborg

115

Asaa-Dronninglund-Hjallerup-Vodskov-Aalborg

Asaa-Dronninglund-Aalborg I Illu. 116.1 ses pendlerpotentialet i korridoren mellem Asaa og Aalborg via Dronninglund. Når potentialet sammenholdes med antallet af tilbudte sæder ses det, at trykket ligger på delstrækningen fra Dronninglund og ind til Aalborg.

Pendlere til arbejde og uddannelse Pendling i retning Asaa-Aalborg

Ca. 1.050

Ca. 1.700

Anbefaling: For at udnytte passagerpotentialet i korridoren foreslås en opgradering af 974X til ½-times drift i myldretiden. Som det tydeligt fremgår af rejsestrømmene behøves der ikke opgradering på strækningen Asaa- Dronninglund, hvorfor opgraderingen først indsættes fra Dronninglund.

Ca. 450

id Aa

Vo d

lb

or

g

sk ov

M

e Ug

Hj

Dr

al

ge

le

rh

ru

p

al n

lu ng ni on

aa As

Ca. 100

Ca. 2.700 tb y

Ca.1.550

nd

Ca. 400

Ca. 1.250

Ca. 400

Ca. 350

1 73 74 974X 945 sæder 810 sæder

Pendling i retning Aalborg-Asaa

I Illu. 129.1 ses økonomien.

Sædekapacitet (kl. 06 -09)

Ruter

974X 74

212 974X 74

73 974X 74

1 73 74 (974X)

270 sæder 180 sæder

450 sæder 225 sæder

405 sæder 270 sæder

630 sæder 495 sæder

Pendlerrejser pr. sæde 1,5 0,5

2,3

3,8

2,7

2,9

0,6

2,0

1,5

0,7

1,5

0,4

Illu. 116.1. Pendlerstrømme og betjening i korridoren Asaa-Dronninglund-Aalborg

116

Gennemsnitlig påstigning pr.

Sæde (kl. 06-09)

974X har i dag ikke regulær 1-times drift aften og weekend. I tabellen indgår også et budget for opgradering af 974X til regulær 1-times drift aften og weekend. Køreplantimeprisen i denne opgradering er billigere end myldretidsopgraderingen, da driftsudvidelsen ikke udløser en ekstra driftsbus.

Derimod når antallet af ”Pendlerrejser per sæde” op på ca. 3 og derover på strækningen fra Pandrup og ind mod Aalborg.

Anbefaling: Der foreslås opgradering til ½-times drift i myldretid på delstrækningen Pandrup-Aalborg, samt timedrift aften og weekend

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Løkken-Aalborg

Ca. 400

Ca. 120

Ca. 1.300

Ca. 2.050

Ca. 2.800

Ca. 3.350

Ca. 40

Ca. 40

Ca. 150

M g

Ca. 1.500

2A (971X) 70 71 200

2A (971X) 71 70 200 900 sæder 720 sæder

971X 71

971X 71 208

200 971X 71

315 sæder 180 sæder

315 sæder 180 sæder

360 sæder 225 sæder

360 sæder 270 sæder

810 sæder 720 sæder

810 sæder 765 sæder

Pendlerrejser pr. sæde

or

Ca. 700

971X 71

Ruter

Aa

Va d

Ca. 850 2A 70 71 971X 200

Sædekapacitet (kl. 06-09)

lb

st er Bi

Aa

Ca. 400

Pendlere i retning Aalborg-Løkken

um

ed

ro by b

up dr Pa n

In

Sa

gs

ltu

tr

m

up

id

tb y

Ca. 50

kk en

Som det ses af nøgletallet ”Pendlerrejse per sæde”, så er delstrækningen Løkken-Pandrup kendetegnet ved et meget lavt pendlerpotentiale i forhold til den tilbudte betjening. Tallene i den ende af illustrationen er med andre ord ikke rødmarkeret pga. underbetjening, men snarere overbetjening.

Løkken-Pandrup-Aabybro-Aalborg

Lø

Løkken-Pandrup-Aabybro-Aalborg Illu. 117.1 sammenholder pendlerstrømme med den tilbudte kapacitet i den kollektive trafik i korridoren fra Løkken til Aalborg.

Gennemsnitlig påstigning pr.

Sæde (kl. 06-09)

0,2

0,4

1,1

3,6

2,5

3,5

3,7

0,9

0,2

0,2

0,7

1,5

1,2

0,9

2,1

0,7

Illu. 117.1. Pendlerstrømme og betjening i korridoren mellem Løkken og Aalborg

117

(3)

Bindslev

(3)

(3) 3

5

3

80

Astrup

Mosbjerg

5/7

Bjergby

228

Elling

Tolne

4

34

Rutenettet er designet ud fra rejsestrømmene i området – og primært pendlingen til arbejde og uddannelse. I tabellen nedenfor fremgår pendlerstrømmene i Hjørring Kommune.

4

) 4/(224 Åbyen

Tornby

Lønstrup

Ålbæk

Tuen

Tversted

HIRTSHALS Horne

Omkring Hjørring Afsnittet præsenterer det nye stambusnet i og omkring Hjørring samt opgradering af rute 78 mellem Hjørring og Sæby.

Kvissel

Sindal

FREDERIKSHAVN

HJØRRING

Kilden

Lørslev

4

5

71

227

225

Lendum

Harken

Gærum

Tårs

72

Løkken Vrå

Poulstrup 3

20

Vrensted

Østervrå

SÆBY

Thorshøj

20

4

Hørby

9

Syvsten

Illu. 118.1. Idéoplæg på det nye busnet omkring Hjørring – inkl. opgradering af 78’eren mellem Hjørring og Sæby

118

Hvis man ser bort fra de byer, som betjenes af tog, er de største bysamfund med mest pendling (i prioriteret rækkefølge): Sæby (1285 bosatte udpendlere og 768 indpendlere til arbejde/uddannelse = 2053) – i alt 1.011 daglige rejser langs rute 78’eren (mellem Sæby og Hjørring) Tårs (412 + 181 = 593) Løkken (248 + 218 = 466) Østervrå (274 + 187 = 461) Bindslev (272 + 185 = 457) Anbefaling: Det nye net er designet til at forstærke betjeningen af disse fem byer. 78’eren mellem Hjørring og Sæby betjener Tårs og Østervrå på vejen. Derfor er det naturligt at opgradere her. Opgraderingen modsvares delvist af trimning af rute 72 mellem Hjørring og Brønderslev, som kører parallelt med toget.

Det nye net vil bestå af to stambuslinjer (3 og 4), som erstatter de nuværende ruter 78, 222, 224 og 740 samt dele af bybusnettet. Stambusnettet er markeret med rødt. Lokalruterne til Rakkeby og Astrup (218 og 780) samtænkes til en bybuslinie 5, som skaber flere afgange og direkte forbindelse Rakkeby - Bagterp - Hjørring - Højene – Astrup. Desuden suppleres stambusserne med to servicelinier (1 og 2) i timedrift i dagtimerne hverdage og lørdag formiddag, som punktmarkerer de steder i Hjørring by, der ikke dækkes af stambusserne,

Systemet sikrer, at man i højere grad kan differentiere betjeningen af oplandet efter behov.

Det anden hovedelement i omlægningen er en mindre omprioritering af køreplantimer fra rute 72 (Brønderslev-Hjørring) til rute 78 (Hjørring-Tårs-Sæby).

Den samlede nettoinvestering for Hjørring Kommune er på ca. 1.700.000 kr. om året. Se økonomiopgørelsen i Illu. 119.1.

1

3 1 1

15

10

3

15

16

41

41

49

5

3

1 1

25

177

620

15

12

10

74

35

8

1

1

1

3

5

96

2

71

1

2

28

27

113

19

1

2

4

74

4

35

387

1

31

1

134

196

54

113

1

1

3

2

4

13

284

1

1

9

2

2

50

55

1

1

1 6

8

2

10

12 1 1

1 2

72

26

185

81

96

2

3

1

24

254

1

139

92

1

21

467

40

789

14

4

2

52

8

17

52

18

82

4

1

6

1

2

1 1

184

2

6 7 26

1

1

3

1

10

3

1

1

1 5

1

1

1 3

1 3

1

1

2

3

1

1

1

59

52

218

45

14

37

6

1

3

10 65

2

1

29

254

304

361

18

100

43

2405

2

6

2

10

4

1

321

1

1

1

8

1

3

1

2

47

5

3

163

19

1

41

1

4

4

1

109

2

199

1 1

6

1

1

2

1

3

19

1

1

5

2

11

1

14

16

2

15

15

145

1 1

1 1

2

2

2 1

1

1

7

3

8

1

1

1

6

1

2

9

1

2

125

19

3

729

3

1

12

1

4

383

5

29

1

2

288

19

15

12

5

11

2

1

9

1

5

3

53

3

92

16

3

5

9

80

1

12

1

1

96 49

20

412

1

193

7

4

462

1

1

8

32

26

819

28

456

28

1539

44

9

121

39

1285

2

54

1

8

3

27

997

23

1

3

274

1

2

7

3

27

71

2

50

33

500

9

130

97

181

720

2071

109

768

16

109

49

91

5

1

1

76

4

2

1

127

6

2

1

4

23

52 248

7 4

7

10

Hovedtotal

Østervrå

13

5

6

1

13

Sæby

987

18

5

1

Hørby

140

1

1

24

1

1

Frederikshavn

1

5

1

3

Brønderslev

1 10

2

12

40

Åbyen

3

7

15

1

383

254

1

8

26

3

115 197 272

61

6

7

1

7

7

22

2 6

16

2 22

1

10

3

15

1

23

5

1

1

12

8

4

11

2

2

2

7

3

29

1

1

2

12

4

9

4

3

3

1

2 1

2

2

2 1

1

Vrå

Vidstrup

1

4

Vrensted

Uggerby

Tårs

Tversted

Tornby

Tolne

Sindal

Mygdal

Poulstrup

1

4

1

1

5044

1 15

1

56

1533

5 29

1

77

99

5 23

2

56

156

4

2 8

3

7

4

14

29

4

1

2

1

10 1

1

2

4

1 12 1

1

1

5

12

3

8

1

25

1

3

1

3

2

5

41

1

6

3 3

1

1

4

1

1

5

8

1

5 19

2

1

138

9

Mosbjerg

4

8

5

Lønstrup

3

2

3

Løkken 2

1

110

2

1 2

1

20

4

4 1

1

1

59

1

2

3

1

14

5

2

Lendum

Hørmested 3

3

1

1

1 3

1

102 705

158

Lørslev

119

5 1

4

124

3

1 3

42

12

3

22 3

52 53

Horne

4

1

Hjørring

3

2 4

1

Hirtshals

Harken

Bindslev

Bjergby

Asdal Asdal Bindslev Bjergby Harken Hirtshals Hjørring Horne Hørmested Lendum Løkken Lønstrup Lørslev Mosbjerg Mygdal Poulstrup Sindal Tolne Tornby Tversted Tårs Uggerby Vidstrup Vrensted Vrå Åbyen Brønderslev Frederikshavn Hørby Sæby Østervrå Hovedtotal

Asdal

Både stamnet- og servicebuslinjer er kendetegnet ved, at de betjener både Hjørring by og udvalgte byer rundt om Hjørring. Stambusnettet sikrer desuden, at hovedstrækningerne mellem de største oplandsbyer og Hjørring trafikkeres med høj frekvens (f.eks. Tårs og Sindal), mens de mindre småbyer længere ude i oplandet betjenes med den halve frekvens. Det sker ved, at halvdelen af afgangene på linje 3 starter i Horne, mens den anden halvdel starter i Tuen. Stambusnettet i Aalborg er opbygget efter samme princip.

Asdal

men hvor særligt ældre og gangbesværede vil få for lange afstande til bussen.

532

4

171 124

278

274 187

12959

Illu. 119.1. Pendlerstrømme med afsæt i Hjørring

119

Busnettet i Vest

Hanstholm-Thisted

Hanstholm-Thisted I Illu. 120.1 fremgår antallet af pendlerrejser i forhold til de tilbudte sæder på rute 90, som betjener korridoren fra Hanstholm til Thisted.

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Hanstholm-Thisted

Ca. 460

Ca. 330

te d is Th

No

Ræ

Ha

Ca. 500

Pendlerantallet fra Nors til Thisted er det højeste i korridoren. Betjeningen i form af antal tilbudte sæder i den kollektive trafik er den laveste i rejsestrømsanalysen.

Ca. 960

rs

hr

ns th ol m

Ca. 330

Antallet af pendlere fra Ræhr ind mod Hanstholm er også relativt højt i forhold til den tilbudte busbetjening.

Ca. 330

Pendlere i retningen Thisted-Hanstholm Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter

90

90

90

180 sæder 135 sæder

180 sæder 135 sæder

135 sæder 180 sæder

1,8

2,6

7,1

0,2

3,7

2,4

1,8

0,9

Pendlerrejser pr. sæde

Illu. 120.1. Pendlerstrømme og betjening i korridoren mellem Hanstholm-Thisted

120

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06 -09)

Anbefaling På baggrund af pendlerstrømsanalysen anbefales en opgradering af rute 90 med 4 ekstra afgange i myldretid. Økonomien fremgår af Illu. 129.1

Pendlere til arbejde og uddannelse

Pendling i retning Thisted-Nykøbing Mors Ca. 282

Ca. 264

Ca. 464

Ca. 581

Ca. 838

Er

Ny

sle v

kø bi

ng

øl by er J Øs t

Su n

Vi ld

Ca. 1063

M

or s

Ca. 325

db y

nd su

ed ist

Anbefaling For i højere grad at efterkomme efterspørgslen i korridoren (primært pendlingen mod Thisted, men også mod Nykøbing) anbefales opgradering til halvtime drift på 940X i myldretiden.

Thisted-Nykøbing Mors

Th

Thisted-Nykøbing Mors I Illu. 121.1 ses pendlerantal i forhold til antal sæder i den kollektive traik mellem Thisted og Nykøbing.

Ca. 750

Ca. 737

90 926X 970X 702

926X 970X 702

90 926X 970X 702

360 sæder 360 sæder

360 sæder 405 sæder

315 sæder 405 sæder

Ca. 900

Pendling i retning Nykøbing Mors-Thisted Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter

90 926X 970X 270 sæder 270 sæder

90 926X 970X 270 sæder 270 sæder

90

Pendlerrejser pr. sæde

Gennemsnitlig påstigning pr.

Sæde (kl. 06-09)

1,0

1,0

0,9

1,3

1,8

0,3

4,0

3,1

2,1

1,8

2,2

0,3

Illu. 121.1. Pendlerstrømme og betjening mellem Thisted-Nykøbing

121

Thisted-Fjerritslev-Aalborg

Thisted-Fjerritslev-Aalborg Illu. 122.1 viser pendling og betjening i korridoren Thisted-Fjerritslev-Aalborg.

Pendlere til arbejde og uddannelse

Pendling i retning Thisted-Aalborg

ro

Ca. 490

Ca. 430

Ca. 700

or

Aa by b

Fj

Br

er

ov s

rit

t

sl

d te Th is Ca. 700

Anbefaling Som det ses, giver pendlingen i sig selv ikke grundlag for en opgradering i myldretid.

Ca. 2740

g

Ca. 2100

Aa lb

880

Va du m

Ca. 430

ev

Ca. 210

Derimod foreslås det, at 970X’eren opgraderes til regulær timedrift både formiddag og aften.

Omlægning af drift i og omkring Thisted Thisted Kommune og NT er i dialog om en restrukturering af trafikken i og omkring Thisted (i stil med omlægning i og omkring Hjørring).

Ca. 1450

Pendling i retning Aalborg-Thisted Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter

70 970X

70 970X

70 970X

2A 70 71 200 971X

270 sæder 270 sæder

405 sæder 270 sæder

405 sæder 270 sæder

810 sæder 765 sæder

Pendlerrejser pr. sæde

Gennemsnitlig påstigning pr.

Sæde (kl. 06-09)

900 sæder 720 sæder

0,7

1,1

2,2

2,6

3,0

0,8

2,6

1,8

1,6

0,9

2,0

0,7

Illu. 122.1. Pendlerstrømme Thisted-Fjerritslev-Aalborg

122

2A 70 71 200 970X 971X

Det forventes, at der kommer en ny løsning med i den endelige version af Trafikplan 2013-16.

320’eren forstærkes i myldretiden med en dobbelttur både morgen og eftermiddag

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Pendlere i retning Hurup-Thisted Ca. 590

d te is Th

Su

Ko l

nd

db y

rs le v lle Vi Ca. 250

Ca. 880

by

Ca. 400

Ca. 330

ru p

Pendlere fra Hurup, som skal helt til Thisted, er medregnet som potentielle kunder til toget og indgår ikke i denne korridor. De er derimod med i analysen af togbetjeningen i Bilag 3.

Hurup-Thisted Øst

Hu

Hurup-Thisted I Illu. 123.1 ses pendlerantal i forhold til antal sæder i den kollektive trafik mellem Thisted og Hurup (via Villerslev, Koldby og Sundby). Denne strækning betjenes af busrute 320.

Ca. 210

Ca. 190

320

320

320

320

180 sæder 135 sæder

135 sæder 135 sæder

180 sæder 90 sæder

135 sæder 90 sæder

1,8

3,0

3,3

6,5

0,8

1,9

1,6

2,1

2,1

0,3

Ca. 190

Pendlere i retning Thisted-Hurup Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter

Pendlerrejser pr. sæde

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde

Illu. 123.1. Pendlerstrømme og betjening mellem Hurup og Thisted (i forhold til bus 320 over Villerslev, Koldby og Sundby)

123

Busnettet i Syd

Skørping-Støvring-Aalborg

Afsnittet præsenterer pendlerstrømme, bus- og togbetjening samt anbefalinger til ændring af busnettet i den sydlige del af regionen.

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Skørping-Støvring-Aalborg Som det ses, betjenes korridoren godt med bus, men især tog. Forholdstallene mellem pendlere og sæder i den kollektive trafik når ikke lige så højt som i andre korridorer. I tallene er dog ikke medregnet de mange pendlere, som rejser mod Aalborg sydfra eller omvendt (f.eks. til og fra Randers).

Pendlere i retning Skørping-Aalborg Ca. 1860

Ca. 2100

Ca. 3140

Ca. 100

Ca. 980

g

ru

or

st

Aa

lb

Sv en

sh lid El

St

Sk ør

øv r

pi

in

øj

g

ng

p

Ca. 660

Ca. 950

Ca. 1890

52 60E Nærbane/DSB

52 (60E) Nærbane/DSB

1 52 60E Nærbane/DSB

1413 sæder 1503 sæder

1413 sæder 1458 sæder

1953 sæder 1953 sæder

Rejsestrømmene over regionsgrænsen vil blive nærmere analyseret i 2012 i samarbejde med Midttrafik.

Pendlere i retning Aalborg-Skørping Sædekapacitet (kl. 06-09) 53 104 Ruter Nærbane/DSB 1188 sæder 1143 sæder

Pendlerrejser pr. sæde 0,6

1,3

1,5

1,6

0,8

0,1

0,7

0,7

1,0

0,7

Illu. 124.1. Pendlerstrømme og betjening Skørping-Støvring-Aalborg

124

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09)

Anbefaling Togtrafikken kan ikke betjene alle bolig- og erhvervsområder, hvorfor det anbefales at justere og opgradere 60E. Økonomi- og passagervækst er budgetteret i Illu. 129.1

Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse Pendlere i retningen Fjerritslev-Hobro Ca. 130

Ca. 140

Ca. 240

Ca. 110

Anbefaling Der etableres en ny X Busrute på strækningen. Den underliggende rute 57 og dubleringskørsel trimmes

d un

br

Ha

Ho

rs Aa

Lø

ds

o

tø gs

rit er Fj

Den største pendlerstrømme findes mellem Løgstør og Aars.

r

sl

ev

Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro De allerfleste dele af regionen er betjent af tog eller X Bus. Det gælder dog ikke nord-syd-korridoren i Vesthimmerland samt det øst-vest-strækningen i den sydlige del af regionen. Derfor har vi i pendleranalysen også set på betjeningen af korridoren Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro.

Ca. 100

Ca. 120

Ca. 240

108 57

57 111

57 113

58 234

270 sæder 225 sæder

270 sæder 225 sæder

225 sæder 270 sæder

180 sæder 270 sæder

0,5

0,9

0,6

0,6

0,7

0,4

0,4

0,4

0,9

1,0

Ca. 100

Pendlere i retningen Hobro-Fjerritslev Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter

Pendlerrejser pr. sæde

Gennemsnitlig påstigning pr.

Sæde (kl. 06-09)

Illu. 125.1. Pendlerstrømme og betjening Fjerritslev-Løgstør-Aars-Hobro

125

Pendling i de togbetjente korridorer

Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg

Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg Illu. 126.1 viser pendling og betjening i korridoren.

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Pendlere i retning Hirtshals-Aalborg

Ca. 1060

Ca. 960

Ca. 2970

or

je

lb Aa

Ty l

Ve s

st

tb

ru

de øn Br

g

rg

Ca. 4310

p

rs le v

Ca. 2570

le v rr Se

Vr å

Ha

Ca. 2160

Ca. 2120

Ca. 1990

its

rk en

g

Vi

Ca. 960

Ca. 2100

rin

ls

ør

tr

nb y

Ho

To r

rn

e

sh rt Hi

Ca. 1240

Ca. 2010

Ca. 1580

up

Ca. 1360

Hj

Ca. 1110

al s

Ca. 910

Ca. 1830

Ca. 1620

Ca. 1590

Ca. 1470

Ca. 1450

Ca. 1520

Tog DSB 72

Tog DSB 72

Tog DSB 72 5

Tog DSB 72

Tog DSB 42 72

Tog DSB 42 72

859 sæder 814 sæder

859 sæder 814 sæder

Pendlere i retning Aalborg-Hirtshals Sædekapacitet (kl. 06-09) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Tog 80 (HB) Ruter 761 927 sæder 675 sæder

Tog DSB 72

882 sæder 882 sæder 882 sæder 859 sæder 630 sæder 630 sæder 630 sæder 814 sæder

Pendlerrejser pr. sæde 1,0

1,3

1,5

1,8

2,3

2,4

2,3

2,5

3,0

3,0

4,3

1,0

1,8

1,7

1,5

1,5

2,7

2,2

2,0

1,9

1,7

1,5

1,6

0,9

Illu. 126.1. Pendlerstrømme og betjening Hirtshals-Hjørring-Brønderslev-Aalborg

126

Gennemsnitlig

859 sæder 859 sæder 994 sæder 994 sæder påstigning pr.

859 sæder 859 sæder 994 sæder 949 sæder sæde (kl. 06-09)

Frederikshavn-Hjørring Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Pendlere i retning Frederikshavn-Hjørring Ca. 911

Ca. 1101

Ca. 1523

Ca. 1046

g Ca. 622

rin

al Si

Hj

ør

nd

ne To l

Kv i

ed

ss

er

el

ik

sh av n

Ca. 937

Fr

Frederikshavn-Hjørring Illu. 127.1 viser pendling og betjening i korridoren.

Ca. 593

Ca. 594

Pendlere i retning Hjørring-Frederikshavn Sædekapacitet (kl. 06-09) Ruter

DSB 228 11

DSB 228

DSB 228

DSB

878 sæder 923 sæder

833 sæder 833 sæder

833 sæder 833 sæder

788 sæder 788 sæder

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09)

Pendlerrejser pr. sæde

1,1

1,1

1,3

1,9

0,4

1,1

0,7

0,7

0,8

0,4

Illu. 127.1. Pendlerstrømme og betjening Hjørring-Frederikshavn

127

Skagen-Frederikshavn

Skagen-Frederikshavn Illu. 128.1 viser pendling og betjening i korridoren.

Pendlerstrømme til arbejde og uddannelse

Pendlere i retning Skagen-Frederikshavn

Ca. 560

ed

St

Ca. 490

Ca. 410

Skagensbanen 79

Skagensbanen 79

Skagensbanen 79

756 sæder 504 sæder

630 sæder 630 sæder

630 sæder 630 sæder

sh av n er

ik

db y

Ca. 1820

ra n

k Ål

Hu

ls

bæ

ig

en Sk ag

Ca. 780

Fr

Ca. 630

Ca. 630

Ca. 570

Pendlere i retning Frederikshavn-Skagen Sædekapacitet (kl. 06-09)

Ruter

Pendlerrejser pr. sæde

756 sæder 630 sæder

Gennemsnitlig påstigning pr. sæde (kl. 06-09)

0,8

1,0

1,2

2,4

0,7

1,1

0,8

0,7

0,9

0,2

Illu. 128.1. Pendlerstrømme og betjening Skagen-Frederikshavn

128

Skagensbanen 79

Økonomi - Ændringer i busnettet Initiativer i Trafikplan 2013 - 2016, Prisniveau 2012

Rute

Bestiller

Initiativ

11 (Frh.)

Frederikshavn

Linie 11 mellem Ravnshøj og Frederikshavn forlænges til Sæby og udbygges til

Opstart

Antal busser

Kpt.

Passagerer

Udgifter (kr.)

Indtægter (kr.)

Nettoudgifter (kr.)

Netto-udgift pr. passager (kr.)

2014

1

3.740

60.000

1.895.000

774.000

1.121.000

19

2014

1

1.746

30.000

1.104.000

309.000

795.000

27

13

halvtimedrift i myldretimerne Ravnshøj - Frederikshavn 12 (Frh.)

Frederikshavn

Udbygges til timedrift på hverdage og ½ timedrift i myldretid samt aftenbetjening og weekendbetjening

58

Mariagerfjord

Morgentur forlænges "bagud" til Hobro (til kl. 7 i Hadsund)

2015

0

158

3.000

83.000

43.000

40.000

70

Region

2 dobbeltture Aalborg - Fjerritslev (skoledage) nedlægges

2014

0

-1.000

0

-462.000

-

-462.000 -435.000

74

Region

2 Dobbeltture om aftenen på hverdage nedlægges

2015

0

-917

0

-435.000

-

90

Region

Ekspresafgange mellem Thisted og Hanstholm

2014

1

676

15.000

661.000

210.000

451.000

104

Region

Udbygges til timedrift på hverdage

2013

1

2.016

40.000

867.000

403.000

464.000

12

111

Vesthimmerland

Udbygges til timedrift på hverdage samt udbygget weekendbetjening

2014

0

1.409

17.000

592.000

280.000

312.000

18 23

30

210

Brønd./Frh.

Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjening

2014

1

2.068

35.000

1.339.000

541.000

798.000

212

Brønderselv

Udbygges til timedrift på hverdage

2015

0

2.427

38.000

1.173.000

382.000

791.000

21

234

Mariagerfjord

Udbygges til timedrift på hverdage, udbygning af weekendbetjeningen (sm 235)

2015

0

2.759

60.000

1.463.000

866.000

597.000

10

314

Thisted

Nye formiddagsafgange på hverdage

2014

0

167

2.000

80.000

18.000

62.000

41

321

Thisted

Ekspresture på skoledage, flere afgange i weekend

2014

1

1.386

30.000

967.000

327.000

640.000

21

322

Thisted

Flere ture på hverdage og lørdage

2014

0

717

9.000

345.000

115.000

230.000

26

60E

Region

½ times drift hele driftsdøgnet + ændret ruteforløb i Støvring

2013

1

1.820

30.000

1.311.000

553.000

758.000

25

701 mv.

Morsø

1 dobbelttur på formiddage på 701, 702, 704, 706 og 708

2014

0

1.925

38.000

1.030.000

-

1.030.000

27

72 og 78

Region

Der overføres ressourcer fra rute 72 til rute 78. Rute 78 bliver en del af metrobus 4 i

2013

0

-400

17.000

-177.000

192.000

-369.000

-22

918X

Region

Udvides til timedrift mellem Aalborg og Århus

2013

2

4.460

70.000

4.039.000

2.530.000

1.509.000

22

940X

Region

halvtimes drift mellem Thisted og Nykøbing, timedrift mellem Thisted og Viborg samt 2

2014

2

4.868

67.000

3.255.000

1.357.000

1.898.000

28

960X

Region

Udvides til timedrift mellem Aalborg og Viborg

2013

1

3.055

54.000

2.561.000

2.006.000

555.000

10

970X

Region

1 times drift mellem Thisted og Aalborg på 970X

2014

0

893

11.000

479.000

264.000

215.000

20

971X

Region

½ times drift mellem Pandrup og Aalborg i myldretiden

2016

1

676

14.000

850.000

507.000

343.000

25

971X

Region

Aften og weekendkørsel på 971X

2016

0

2.687

24.000

1.757.000

869.000

888.000

37

973X

Region

Ekstra ture

2014

0

750

19.000

773.000

426.000

347.000

18

974X

Region

Aften og weekendkørsel

2015

0

2.167

33.000

1.417.000

633.000

784.000

24

974X

Region

½ times drift mellem Dronninglund og Aalborg i myldretiden

2015

1

867

32.000

1.392.000

614.000

778.000

24

Hj. Bybus

Hjørring

Det nuværende bybusnet omdannes til to servicelinier (1 og 2) og to nye "metrobuslinier"

2013

2

4.000

64.000

2.433.000

726.000

1.707.000

27

Hjørring.

lørdags-dobbeltture forlænges fra Skive til Viborg

Illu. 129.1. Økonomi for ændringer i busnettet for Region og kommuner.

222, 224,

(3 og 4), der desuden overtager al kørsel fra rute 78, 222, 224 og 740. Rute 218 og 780 slås

740 mv.

sammen til en bybuslinie 5, der kører gennem Hjørring by.

Thisted Bybus Thisted

Ny rute 5 til Nors. 1 og 2 reduceres til timedrift i skoleferier

2014

1

1.579

30.000

1.060.000

360.000

700.000

23

Uddannelse

Jammerbugt

Uddannelsesrute, Saltum/Pandrup/Kaas, 1 morgentur, 3 eftermiddagsture

2016

1

1.467

15.000

1.339.000

387.000

952.000

63

Aalborg by

Aalborg

Udvide til 10 min. drift i myldretid på udvalgte linjer og strækninger

2015

6

11.765

350.000

8.240.000

4.468.000

3.772.000

11

Aalborg by

Aalborg

Udvide betjeningsområde (linje 13 og 18)

2016

2

3.382

85.000

2.369.000

1.270.000

1.099.000

13

Aalborg metro Aalborg

Udvide til 5 min. Drift i myldretid på udvalgte strækninger

2013

6

12.085

410.000

8.240.000

4.938.000

3.302.000

8

Aalborg metro Aalborg

Udvide drift på lørdage

2014

0

500

10.000

206.000

122.000

84.000

8

32

75.896

1.712.000

52.246.000

26.490.000

25.756.000

15

Total

129

kr.

83.000 kr.

1.311.000 kr. kr. kr. kr.

kr.

-462.000 -177.000 -435.000 661.000

867.000 kr.

589.000 kr.

1.173.000

592.000

750.000 kr.

1.463.000

kr.

80.000 967.000 345.000

kr.

1.060.000

1.030.000 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

kr.

kr. kr. kr.

4.039.000 3.255.000 2.561.000 479.000 2.607.000 773.000 2.809.000

2.433.000 kr. kr.

1.762.000 kr.

3.749.000 kr.

kr.

2.433.000 kr.

1.339.000 1.339.000 kr.

- kr.

1.546.000 kr.

1.030.000 kr.

2.178.000 kr.

16.110.000 kr.

2.452.000 kr.

592.000 kr.

Total

1.895.000 1.104.000

Aalborg K.

Vesthimmerlands K.

Thisted K.

Region Nordjylland

Rebild K.

Morsø K.

Mariagerfjord K.

Læsø K.

Jammerbugt K.

kr. kr.

Hjørring K.

130

Frederikshavn K.

11 12 58 60E 70 72 og 78 74 90 104 111 210 kr.

212 kr.

234 314 321 322 701, 702 mv.

918X 940X 960X 970X 971X 973X 974X Hjørring Thisted by Aalborg metro Aalborg by Uddannelsesrute Sum kr.

Brønderslev K.

Udgifter (prisniveau: 2012)

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

8.446.000 kr.

10.609.000 kr. kr.

19.055.000 kr.

1.895.000 1.104.000 83.000 1.311.000 -462.000 -177.000 -435.000 661.000 867.000 592.000 1.339.000 1.173.000 1.463.000 80.000 967.000 345.000 1.030.000 4.039.000 3.255.000 2.561.000 479.000 2.607.000 773.000 2.809.000 2.433.000 1.060.000 8.446.000 10.609.000 1.339.000 52.246.000

kr.

43.000 kr.

553.000 kr. kr. kr. kr.

kr.

192.000 210.000

403.000 kr.

238.000 kr.

382.000

280.000

303.000 kr.

866.000

kr.

18.000 327.000 115.000

kr.

360.000

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

kr.

kr. kr. kr.

2.530.000 1.357.000 2.006.000 264.000 1.376.000 426.000 1.247.000

726.000 kr. kr.

620.000 kr.

1.386.000 kr.

kr.

726.000 kr.

387.000 387.000 kr.

- kr.

909.000 kr.

- kr.

956.000 kr.

9.608.000 kr.

820.000 kr.

280.000 kr.

Total

774.000 309.000

Aalborg K.

Vesthimmerlands K.

Thisted K.

Region Nordjylland

Rebild K.

Morsø K.

Mariagerfjord K.

Læsø K.

Jammerbugt K.

kr. kr.

Hjørring K.

Frederikshavn K.

11 12 58 60E 70 72 og 78 74 90 104 111 210 kr.

212 kr.

234 314 321 322 701, 702 mv.

918X 940X 960X 970X 971X 973X 974X Hjørring Thisted by Aalborg metro Aalborg by Uddannelsesrute Sum kr.

Brønderslev K.

Indtægter (prisniveau: 2012)

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

5.060.000 kr.

5.738.000 kr. kr.

10.798.000 kr.

774.000 309.000 43.000 553.000 192.000 210.000 403.000 280.000 541.000 382.000 866.000 18.000 327.000 115.000 2.530.000 1.357.000 2.006.000 264.000 1.376.000 426.000 1.247.000 726.000 360.000 5.060.000 5.738.000 387.000 26.490.000

131

40.000 kr.

758.000 kr. kr. kr. kr.

kr.

-462.000 -369.000 -435.000 451.000

464.000 kr.

312.000

447.000 kr.

597.000

kr.

62.000 640.000 230.000

kr.

700.000

1.030.000 kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

kr.

kr. kr. kr.

1.509.000 1.898.000 555.000 215.000 1.231.000 347.000 1.562.000

1.707.000 kr. kr.

1.142.000 kr.

2.363.000 kr.

kr.

1.707.000 kr.

952.000 952.000 kr.

- kr.

637.000 kr.

1.030.000 kr.

1.222.000 kr.

6.502.000 kr.

1.632.000 kr.

312.000 kr.

kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr.

3.386.000 kr.

4.871.000 kr. kr.

8.257.000 kr.

Total

1.121.000 795.000 kr.

351.000 kr.

791.000

Aalborg K.

Vesthimmerlands K.

Thisted K.

Region Nordjylland

Rebild K.

Morsø K.

Mariagerfjord K.

Læsø K.

Jammerbugt K.

kr. kr.

Hjørring K.

132

Frederikshavn K.

11 12 58 60E 70 72 og 78 74 90 104 111 210 kr.

212 kr.

234 314 321 322 701, 702 mv.

918X 940X 960X 970X 971X 973X 974X Hjørring Thisted by Aalborg metro Aalborg by Uddannelsesrute Sum kr.

Brønderslev K.

Netto (prisniveau:2012)

1.121.000 795.000 40.000 758.000 -462.000 -369.000 -435.000 451.000 464.000 312.000 798.000 791.000 597.000 62.000 640.000 230.000 1.030.000 1.509.000 1.898.000 555.000 215.000 1.231.000 347.000 1.562.000 1.707.000 700.000 3.386.000 4.871.000 952.000 25.756.000

Total

Aalborg K.

Vesthimmerlands K.

Thisted K.

Region Nordjylland

Rebild K.

Morsø K.

Mariagerfjord K.

Læsø K.

Jammerbugt K.

11 12 58 60E 70 72 og 78 74 90 104 111 210 212 234 314 321 322 701, 702 mv.

918X 940X 960X 970X 971X 973X 974X Hjørring bybusser Thisted by Aalborg metro Aalborg by Uddannelsesrute Sum

Hjørring K.

Frederikshavn K.

Brønderslev K.

Passagerer

60.000 30.000 3.000 30.000 0 17.000 0 15.000 40.000 17.000 15.000 38.000

20.000 60.000 2.000 30.000 9.000 38.000 70.000 67.000 54.000 11.000 38.000 19.000 65.000 64.000 30.000 420.000 435.000

53.000

110.000

64.000

15.000 15.000

0

63.000

38.000

70.000

356.000

71.000

17.000

855.000

60.000 30.000 3.000 30.000 0 17.000 0 15.000 40.000 17.000 35.000 38.000 60.000 2.000 30.000 9.000 38.000 70.000 67.000 54.000 11.000 38.000 19.000 65.000 64.000 30.000 420.000 435.000 15.000 1.712.000

133

Bilag 3 - Videreudvikling af Flextrafik I det følgende er økonomien i opgraderingerne af Flextur-produktet præsenteret. Listen af opgraderinger med tilhørende økonomi indeholder både emnerne, som implementeres i 2013-16, og de, som blev fravalgt under vejs i arbejdet med planen.

Videreudvikling af hele Flextrafik-området Kommuner, Regionen og NT arbejder lige nu på en samlet handlingsplan for Flextrafik. Denne plan fokuserer på Flextrafik-områder ud over Flextur. Planen er ikke færdig endnu, hvorfor der ikke endnu kan opstilles et evt. investeringsbehov.

134

Opgraderinger af Flextur Illu. 131.1 indeholder de 7 ændringer af Flextur-produktet, som har været diskuteret i forbindelse med Trafikplan 2013-16. Ændringer blev gennemgået i hovedplanen i afsnittet ”Videreudvikling af Flextrafik”.

NT gennemførte i efteråret 2011 en Flextrafik-brugerundersøgelse. Her blev brugerne bl.a. spurgt om interessen for ændringerne (se kolonnen ”Brugerinteresse” i Illu. 135.1).

Det anbefales, at de fire tiltag markeret med grøn eller gul indføres. Hvis det bliver en realitet, budgetteres der følgende økonomi for kommunerne. (se illu.

135.2) Økonomi-beregningerne inkluderer både merinvesteringer pga. en vis vækst i passagertallet (5-7 %) samt investeringer i forbedringerne i produktet (systemetablering).

Væksten i passagertallet er budgetteret til en samlet omkostning på i alt 491.000 kr. om året til sammen for alle kommuner.

Systemopgraderingerne vil, hvis de introduceret jævnt hen over perioden, koste ca. 1.188.000 kr. til sammen for komunnerne per år.

Med disse investeringer vil det samlede Flextursbudget for kommunerne gå fra 9.151.000 kr. i 2012 til 10.830.000 kr. i 2013-16.

Brugerinteresse

TILTAG

Flere ture

Udvikling mio. kr.

Øvrige udgifter mio. kr./år

Samme takst over kommunegrænser

66 %

3-4 %

0

0

Flextur efter kl. 23

50 %

4-5 %

0

1 mio. øget åbningstid

Differentieret service og pris

41 %

4-5 %

1-2

1 mio. tabt koordinering

Gruppe FlexTur

40 %

4-6 %

1-2

0,5 tabt koordinering

Elektronisk information om rejsen

39 %

1-2 %

0,5-2

0

FlexTur i Rejseplanen

36 %

7-9 %

0-0,75

0

-

8-10 %

1-2

0

Kun FlexTur hvis ingen bus eller tog

Anbefaling

Illu. 135.1. Overblik over de diskuterede ændringer af Flextur

Mariagerfjord Jammerbugt Morsø Hjørring Aalborg Rebild Frederikshavn Brønderslev Thisted Vesthimmerland Læsø I alt

Antal ture 3.200 19.200 8.500 37.300 18.650 13.850 42.100 17.500 10.000 11.500 1.200 183.000

Omk. (1000 kr)

Brugerbetaling (1000 kr)

Nettoomk.

Budget 2012 (1000 kr)

250 1.651 687 4.052 1.408 1.113 3.416 1.666 856 1.055 171

231 608 325 1.427 1.117 476 1.142 568 455 474 31

20 1.043 362 2.625 291 637 2.275 1.098 401 581 140

16.324

6.854

9.471

Meromk. pga systemetablering (1000 kr)

Omkostningsforøgelse pr år (1000 kr)

Budget ved fuld impl.

(1000 kr)

Investering ved fuld impl (1000 kr)

1 51 22 139 15 43 113 58 15 28 6

21 125 55 242 121 90 273 114 65 75 8

22 175 77 381 136 133 387 171 80 102 14

42 1.224 442 3.019 432 774 2.675 1.275 483 686 154

23 181 80 394 141 138 401 177 83 106 14

491

1.189

1.678

11.208

1.737

Total vækst pga Meromk. pr. år pga. vækst planlagte tiltag (1000 kr) (1000 kr) 7% 5% 6% 5% 5% 7% 5% 5% 4% 5% 5%

Illu. 135.2. Økonomiberegning for opgraderinger af Flextur.

Budget 2012, omkostninger pr. kommune

135

Bilag 4 - Stoppesteder og Terminaler I den kollektive trafikplan 2013-16 foreslås den opgraderingsplan for stoppesteder og terminaler, som er præsenteret i hovedplanen.

Højere kvalitetsniveau Samtidigt forpligter de sig til et højere vedligeholdelses- og rengøringsniveau end det, vi kender i dag i kommunerne. Helt konkret indgås serviceaftaler med NT om rengøring og vedligeholdelse på stoppesteder og terminaler i det overordnede net (se Illu. 139.1).

Derudover foreslås det, at NT iværksætter en systematisk kvalitetsstyring og rapportering af fejl og mangler på stoppesteder og terminaler. Chauffører, kunder og trafiktjenesten uddannes i at indrapportere problemer – f.eks. om manglende rengøring, hærværk eller faciliteter, som er i stykker.

Disse indrapporteringer videreformidles til rette vedkommende for udbedring. Rengøringsbehov vil gå til den aktuelle kommunes egen entreprenørenhed eller kommunens eksterne entreprenør, hvis man bruger en sådan. Lettere vedligehold vil også gå til kommunen selv.

Større hærværkssager stiles til den fælles udstyrsleverandør. Tilsvarende vil fejl i det elektroniske udstyr blive videreformidlet til den fælles leverandør på dette område.

NT stiller med et velegnet rapporteringssystem til formålet.

136

NT har også ansvaret for at overvåge og dokumentere drifts- og vedligeholdelsesniveauet på alle faciliteter – også for de opgaver, som kommunerne har ansvaret for.

Økonomien Alt i alt ser investeringsplanen ud som følger.

Anlægsudgifter 1.000 kr.

Antal (1.000 kr.)

Kommune

Antal

Etableringsomk total

Puljemidler

Tilskud

Netto

Pr. år i 4 år

Mariagerfjord

42

1.475

590

866

885

221

Jammerbugt

101

4.542

1.817

2.666

2.726

681

Morsø

28

966

386

567

579

145

Hjørring

81

3.339

1.336

1.960

2.003

501 855

Aalborg

213

5.699

2.279

3.346

3.420

Rebild

80

4.971

1.989

2.918

2.982

746

Frederikshavn

119

5.553

2.221

3.260

3.332

833

Brønderslev

120

5.785

2.314

3.396

3.471

868

Thisted

100

3.301

1.320

1.938

1.981

495

60

3.957

1.583

2.323

2.374

594

Vesthimmerland Læsø I alt

8

515

206

302

309

77

952

40.101

16.041

23.543

24.061

6.015

Illu. 136.1. Investeringsplan for opgradering af stoppesteder og terminaler.

Opgraderingen er budgetteret til 39,2 mio. kr. over hele trafikplanperioden. I budgettet er der antaget 40 % medfinansiering fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje (hvor vi ansøger i 2012).

Hvis vi opnår dette tilskudsniveau skal kommunerne tilsammen selv finansiere 5,9 mio. kr. per år i fire år.

Derudover forventes en samlet vedligeholdelsesomkostning på i alt 5,9 mio. kr. pr. år.

Niveau for drift af faciliteter OPGAVE

Terminal

Superstop

Stop

Ministop

Indvendig rengøring af ventefaciliteter inkl. gulvvask, oprydning mv.

Hver dag

1 gang ugentligt

Tømning af affaldsspande og evt. askebægre

Hver dag

1 gang ugentligt

1 gang ugentligt

1 gang ugentligt

Grafittibekæmpelse

Efter behov - senest 2 dage efter konstateret behov

Efter behov - senest 2 dage efter konstateret behov

Efter behov - senest 2 dage Efter behov efter konstateret behov

Pudsning af ruder og lign.

Hver 14. dag

Hver 14. dag

Hver 14. dag

Gennemgribende rengøring Hver 45. dag af f.eks. loft og belysningsdele Hver dag Toiletter

Hver 45. dag

Hver 45. dag

Cykelparkering

Generel rengøring/ oprydning efter behov.

Udrydning af efterladte cykler 2 gange årligt

Hver dag

Generel rengøring/ oprydning efter behov.

Udrydning af efterladte cykler 2 gange årligt

Niveau for vedligeholdelse af faciliteter OPGAVE

Terminal

Superstop

Stop

Ministop

Generelt tilsyn med faciliteter mhp. konstatering af behov for vedligeh.

Månedligt

Månedligt

Månedligt

Månedligt

Udskiftning af pærer, lysstofrør og lign.

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Udskiftning af alle beskadigede dele

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Inden for 2 dage efter konstateret behov

Nymaling

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Generel vedligeholdelse af faciliteter

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Efter behov

Illu. 137.1. Ambitiøst niveau for vedligehold og rengøring

137

Bilag 5 - Trafikinformation Bilag 5 uddyber, hvordan NT skal optimere kommunikationsvejene for driftsinformation. Det indebærer forbedring af arbejdsprocesser og systemer. Efterfølgende gennemgåes etableringen af Infocenter Nord, som udgør den nye organisation, som skal levere informationen til kunder, chauffører og entreprenører.

Optimering af arbejdsprocesser og systemer Hos NT har man i dag en række tekniske løsninger til at levere den information, som kunden efterspørger, og informationen leveres fra mange forskellige parter. Fra en web-baseret driftsportal indmeldes NT’s driftsinformationer og afhængig af informationernes indhold, bliver en række medier og informationskanaler automatisk opdateret.

Der er imidlertid også andre for NT og passagerne vigtige medier/kanaler, som enten ikke bliver ajourført, eller som kræver en selvstændig, manuel håndtering for at kunne give den nødvendige information.

Disse manuelle processer kan medføre fejlagtig eller manglende information til stor gene for NT’s kunder.

Arbejdet beslaglægger samtidigt et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug.

I dag bliver følgende semiautomatisk opdateret via NT’s driftssystem: • • • • • •

NT’s hjemmeside Diverse eksterne medier (aviser, radio og tv) Rejseplanen (visse informationer) NT mobil (e-mail abonnenter, der har tilvalgt denne service) NT mobil (SMS abonnenter, der har tilvalgt denne service) NT Live (ved store driftsforstyrrelser - næsten fuldt integreret)

Fremadrettet vil NT derudover gerne have følgende medier/kanaler fuldt integreret i løsningen: • 138

Infoskærmene i busserne (kræver selvstændig håndtering i dag)

•

Elektroniske skilte (kræver selvstændig håndtering for hver enkelt skiltetype i dag) Alle informationer på rejseplanen (ikke muligt i dag) Chaufførskærmene i busserne (delvis muligt, men sker ikke i dag).

nens nye HIM-system bliver det i højere grad muligt at integrere information fra DSB. Realtid og driftsmeddelelser vil derfor blive udsendt til de rette kommunikationsmedier og lokaliteter sammen med NT’s driftsinformationer.

For at kunne samle og effektivisere driftsinformationen kræves en grundig gennemgang af informationsflow, arbejdsrutiner og grænsefladerne mellem delsystemerne. Denne optimering gennemføres i 2012-13.

Som sidegevinst kan Infocenter Nord anvendes som informationscenter for chauffører. Her kan chaufførerne indmelde hærværk og lignende på stoppestederne, få hjælp til nye billettyper, blive introduceret til nye salgstiltag – med andre ord få en bedre information om de kundevendte tiltag. I sidste ende giver det flere tilfredse kunder.

•

Infocenter Nord Infocenter Nord skal være det centrale omdrejningspunkt for al driftsinformation hos NT. Etableringen af Infocenter Nord har som primært formål at løfte passagerernes oplevelse af information både før, under og efter rejsen.

Ambitionen er at skabe et knudepunkt for driftsinformation – både hvad angår den teknologiske side og administrationen af denne men på samme tid også et fysisk / håndgribeligt sted. Herved bliver det synligt for alle involverede aktører, hvor vigtigt det er at ”skubbe” driftsinformationen ud til kunder og andre berørte aktører.

Ambitionen er samtidigt at skabe et miljø med så få manuelle processer som overhovedet muligt og med så smidig og hurtig en massedistribution af driftsinformation til kunderne som muligt. ”Få stop – hurtigt frem” gælder også driftsinformation.

Infocenter Nord vil ligeledes sikre, at driftsmeddelelser fra DSB, Arriva og Nordjyske Jernbaner bliver udsendt til NT’s kunder. I dag udsender NT ikke driftsmeddelelser fra DSB og Arriva, men med Rejsepla-

Infocenter Nord placeres fysisk i Aalborg og i umiddelbar nærhed af NT’s kundecenter for at skabe så stor en synergi som muligt. Det er her størstedelen af busserne anløber, her størstedelen af regionens chauffører har sin gang, og her de fleste kunder dagligt passerer igennem.

Infocenter Nord vil være bemandet fra 06 - 18 på alle hverdage og fra 10 – 18 på helligdage og i weekender.

Finansiering Hele det beskrevne initiativ – inkl. bemanding af Infocenter Nord frem til sommeren 2014 – er dækket af en bevilling fra Trafikstyrelsens Passagerpulje.

Fra sommeren 2014 dækkes ekstrabemanding vha. generelle effektiviseringer i NT. Dvs. kommuners og regionens bidrag til NT ikke berøres af dette initiativ.

139

Bilag 6 - Klima og miljø Følgende tabeller viser udledningen af hhv. CO2, NOx, CO, HC og PM for 2012-16 for NT’s busser.

Opgørelsen for kommuner og region er præsenteret efter de samlede opgørelser for Nordjylland.

For alle stoffers vedkommende er der taget udgangspunkt i ruteøkonomien for 2010, hvor ud fra udledningen af de enkelte stoffer er udregnet for de enkelte ruter.

Forskellige nøgletal, som er anvendt i beregningerne, er indhentet fra NT’s entreprenører og fra Midttrafik, som har lavet en omfattende miljøkortlægning.

I de følgende år (2011-16) er alle tiltag, som har medført ændringer i udledningen, indregnet. Dette gælder f.eks. indførsel af biodiesel, hybridbusser, brændstofbesparende busser/motorer, nyere busser ved kontraktskifte og indsættelse af flere busser/køreplantimer som følge af Trafikplan 2013-16.

I beregningen for stofferne CO, HC og PM er det ligeledes indregnet, om der er påsat partikelfilter på de enkelte busser. Det er antaget, at et partikelfilter reducerer udledningen af førnævnte stoffer med 85 %, da dette er et krav i kontrakten til busser med partikelfiltre.

Resultatet af beregningerne er angivet i gram forureningsstof pr. personkm., da målet på miljøområdet i NT’s forretningsplan om er opgjort på denne måde.

Overordnet opfyldes målet om 1 % reduktion af de miljøskadelige stoffer om året for hele Nordjylland i trafikplanens periode fra 2013-16. Deles regnestykket ud på bestillerne er det ikke alle kommuner, der overholder målet. Det er hovedsagligt de planlagte busudskiftninger i A-kontrakterne, der medvirker til at nedbringe udledningen af de miljøskadelige stoffer.

Disse udskiftninger ”falder skævt” i nogle kommuner i forhold til trafikplanen.

140

Total opgørelse for Nordjylland 2012-16 CO2-udledning for Nordjylland CO2-udledning i ton (2010-niveau) Personkm basis 2010 CO2 besparende tiltag i ton 7 % biodisel i konventionel diesel fra juli 2011 3 hybrid busser i Aalborg fra 1. januar 2011 Indsættelse af brændstofbesparende bybusser i Aalborg fra 1. januar 2012 Indsættelse af brændstofbesparende bybusser i øvrige byer fra 1. januar 2012 Indsættelse af brændstofbesparende busser på A-kontrakt fra 1. januar 2012 Total CO2-udledning g/personkm

2012 28.956 205.025.307

2013 28.956 205.025.307

2014 28.956 205.025.307

2015 28.956 205.025.307

2016 28.956 205.025.307

2.027 79 317

2.027 79 701

314 128 137

628 124 135

2.027 79 888 8 1.131 121 134

2.027 79 1.087 33 1.634 118 133

2.027 79 1.042 65 1.738 117 131

Nox-udledning for Nordjylland Nox-udledning i gram (2010-niveau) Personkm basis 2010 Nox besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm

2012 523.241.862 231.957.424

2013 523.241.862 231.957.424

2014 523.241.862 231.957.424

2015 523.241.862 231.957.424

2016 523.241.862 231.957.424

10.729.921

39.604.001

13.245.699 2,15 2,19

44.811.457 1,89 2,17

50.119.016 359.063 87.273.099 1,66 2,15

61.363.175 1.533.708 129.734.741 1,43 2,12

64.471.629 3.145.368 132.841.668 1,39 2,10

CO-udledning for Nordjylland CO-udledning i gram (2010-niveau) Personkm basis 2010 CO besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm

2012 151.274.245 231.957.424

2013 151.274.245 231.957.424

2014 151.274.245 231.957.424

2015 151.274.245 231.957.424

2016 151.274.245 231.957.424

459.854

1.018.389

2.791.847 0,64 0,63

5.668.438 0,62 0,63

1.288.775 230.826 8.451.430 0,61 0,62

1.577.910 764.190 11.234.421 0,59 0,61

1.657.842 1.134.963 11.722.987 0,59 0,61

HC-udledning for Nordjylland HC-udledning i gram (2010-niveau) Personkm basis 2010 HC besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm

2012 39.477.949 231.957.424

2013 39.477.949 231.957.424

2014 39.477.949 231.957.424

2015 39.477.949 231.957.424

2016 39.477.949 231.957.424

314.233

899.577

1.574.940 0,16 0,17

4.226.748 0,15 0,16

1.138.418 56.424 6.120.630 0,14 0,16

1.138.418 56.424 6.120.630 0,14 0,16

1.464.427 281.605 8.103.555 0,13 0,16

PM-udledning for Nordjylland PM-udledning i gram (2010-niveau) Personkm basis 2010 PM besparende tiltag i ton Indsættelse af nyere bybusser i Aalborg Indsættelse af nyere bybusser i øvrige byer Indsættelse af nyere busser på A-kontrakt Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 9.654.540 231.957.424

2013 9.654.540 231.957.424

2014 9.654.540 231.957.424

2015 9.654.540 231.957.424

2016 9.654.540 231.957.424

61.314

152.758

477.910 9.115.315,73 0,04

1.032.456 8.469.325,49 0,04

193.316 18.466 1.243.837 8.198.920,30 0,04

236.687 59.685 1.455.218 7.902.949,69 0,04

248.676 84.997 1.471.917 7.848.949,00 0,04

Mål CO2-udledning g/personkm

141

Kommunevis opgørelse for 2012-16

142

Region Nordjylland Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 65 70 1,69 1,73 0,37 0,38 0,10 0,10 0,02 0,02

2013 63 69 1,49 1,71 0,35 0,38 0,08 0,10 0,02 0,02

2014 50 68 1,21 1,69 0,34 0,38 0,07 0,10 0,02 0,02

2015 56 68 0,93 1,68 0,32 0,37 0,06 0,10 0,01 0,02

2016 56 67 0,92 1,66 0,32 0,37 0,06 0,10 0,01 0,02

Rebild Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 194 203 3,74 3,63 1,25 1,22 0,33 0,32 0,08 0,07

2013 194 201 3,74 3,60 1,25 1,20 0,33 0,32 0,08 0,07

2014 194 199 3,74 3,56 1,25 1,19 0,33 0,31 0,08 0,07

2015 194 197 3,74 3,52 1,25 1,18 0,33 0,31 0,08 0,07

2016 194 195 3,74 3,49 1,25 1,17 0,33 0,31 0,08 0,07

Aalborg Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 98 107 1,29 1,43 0,31 0,30 0,08 0,08 0,02 0,02

2013 93 106 0,82 1,41 0,30 0,30 0,07 0,08 0,02 0,02

2014 91 105 0,60 1,40 0,29 0,30 0,07 0,08 0,02 0,02

2015 88 104 0,37 1,38 0,28 0,30 0,06 0,08 0,01 0,02

2016 87 103 0,30 1,37 0,28 0,29 0,06 0,08 0,01 0,02

Mariagerfjord Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 86 99 2,99 2,94 0,93 0,95 0,23 0,24 0,07 0,07

2013 85 98 2,91 2,91 0,87 0,94 0,21 0,24 0,06 0,07

2014 85 97 2,91 2,88 0,87 0,93 0,21 0,23 0,06 0,07

2015 85 96 2,91 2,85 0,87 0,92 0,21 0,23 0,06 0,07

2016 84 95 2,87 2,82 0,87 0,91 0,21 0,23 0,06 0,07

Frederikshavn Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 75 76 1,93 1,88 0,59 0,57 0,17 0,16 0,02 0,02

2013 75 76 1,51 1,86 0,59 0,57 0,13 0,16 0,02 0,02

2014 74 75 1,38 1,84 0,58 0,56 0,12 0,16 0,02 0,02

2015 72 74 1,19 1,82 0,57 0,56 0,11 0,16 0,02 0,02

2016 72 73 0,99 1,8 0,55 0,55 0,11 0,16 0,02 0,02

Vesthimmerland Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 131 135 2,67 2,71 1,27 1,34 0,32 0,35 0,08 0,08

2013 128 134 2,39 2,69 1,16 1,33 0,27 0,35 0,07 0,08

2014 128 133 2,39 2,66 1,16 1,31 0,27 0,34 0,07 0,08

2015 128 131 2,39 2,63 1,16 1,30 0,27 0,34 0,07 0,08

2016 128 130 2,39 2,61 1,16 1,29 0,27 0,34 0,07 0,08

Kommunevis opgørelse for 2012-16 Brønderslev Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 151 157 3,16 3,07 1,41 1,37 0,35 0,34 0,10 0,10

2013 151 156 3,16 3,04 1,41 1,36 0,35 0,34 0,10 0,10

2014 150 154 3,04 3,01 1,40 1,34 0,34 0,33 0,10 0,10

2015 149 153 2,91 2,98 1,40 1,33 0,34 0,33 0,10 0,10

2016 149 151 2,91 2,95 1,40 1,32 0,34 0,33 0,10 0,10

Thisted Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 119 124 3,76 3,65 2,12 2,05 0,52 0,50 0,17 0,15

2013 119 123 3,76 3,61 2,12 2,03 0,52 0,50 0,17 0,15

2014 117 121 3,67 3,58 2,05 2,01 0,50 0,49 0,16 0,15

2015 115 120 3,59 3,54 1,98 1,99 0,48 0,49 0,16 0,15

2016 115 119 3,59 3,50 1,98 1,97 0,48 0,48 0,16 0,15

Jammerbugt Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 672 704 7,51 7,30 2,52 2,45 0,65 0,63 0,18 0,18

2013 672 697 7,49 7,23 2,51 2,42 0,65 0,63 0,18 0,17

2014 672 690 7,49 7,15 2,51 2,40 0,65 0,62 0,18 0,17

2015 672 683 7,49 7,08 2,51 2,37 0,65 0,61 0,18 0,17

2016 672 677 7,49 7,01 2,51 2,35 0,65 0,61 0,18 0,17

Mors Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 114 119 3,53 3,42 1,98 1,93 0,49 0,47 0,16 0,15

2013 114 118 3,53 3,39 1,98 1,91 0,49 0,47 0,16 0,15

2014 114 117 3,53 3,35 1,98 1,89 0,49 0,46 0,16 0,15

2015 112 115 3,41 3,32 1,91 1,87 0,47 0,46 0,15 0,15

2016 111 114 3,29 3,29 1,83 1,85 0,45 0,45 0,15 0,15

Hjørring Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 141 146 3,26 3,17 0,96 0,93 0,24 0,24 0,06 0,06

2013 141 145 3,26 3,13 0,96 0,92 0,24 0,23 0,06 0,06

2014 141 143 3,26 3,10 0,96 0,91 0,24 0,23 0,06 0,06

2015 141 142 3,26 3,07 0,96 0,90 0,24 0,23 0,06 0,06

2016 141 140 3,26 3,04 0,96 0,89 0,24 0,23 0,06 0,06

Læsø Total CO2-udledning g/personkm Mål CO2-udledning g/personkm Total Nox-udledning g/personkm Mål Nox-udledning g/personkm Total CO-udledning g/personkm Mål CO-udledning g/personkm Total HC-udledning g/personkm Mål HC-udledning g/personkm Total PM-udledning g/personkm Mål PM-udledning g/personkm

2012 69 75 0,73 0,81 0,17 0,20 0,04 0,06 0,00 0,01

2013 65 75 0,49 0,80 0,14 0,19 0,01 0,06 0,00 0,01

2014 65 74 0,49 0,79 0,14 0,19 0,01 0,06 0,00 0,01

2015 65 73 0,49 0,78 0,14 0,19 0,01 0,06 0,00 0,01

2016 65 72 0,49 0,77 0,14 0,19 0,01 0,06 0,00 0,01

143

Bilag 7 - Samlet bidrag fra kommuner og region Nedenfor præsenteres den samlede økonomi for hver kommune og regionen (som sum af alle fokusområderne i planen).

Generelt kan man sige, at følgende fokusområder med tilhørende investeringer bør ses som fælles indsatser, der må være enighed omkring i ejerkredsen: • • •

Busnettet Flextur/Flextrafik Terminaler og stoppesteder

Evt. ændringer i togdriften i Nordjylland skal forstås som et anliggende, der afklares med Staten og DSB således, at det ikke forventes at give finansieringsbehov hos regionen.

Satsningen på bedre trafikinformation holdes inden for NT’s drift og administration samt finansiering via puljemidler.

Hvis kommuner eller regionen ønsker at satse mere på klima- og miljøforbedringer end forretningsplanens målsætninger, kan man gøre det uafhængigt af de øvrige ejere. Sådanne ekstra-satsninger indgår ikke i budgetterne nedenfor.

For hver kommune og regionen er investeringerne fordelt over de fire år i planperioden (2013-16).

144

Vær opmærksom på, at kommunerne allerede i dag bruger ressourcer på anlæg, renovering og vedligehold af terminaler og stoppesteder. Disse midler indgår i nedenstående budget, hvorfor man ikke må antage, at investeringen på dette område er en ren mer-investering. NT er ikke bekendt med kommunernes eksisterende budgetter på området.

Trafikplan 2013 - 2016 Budgetmæssige konsekvenser (busdrift) Tilskudsbehov (Prisniveau: 2012) Brønderslev K. Frederikshavn K. Hjørring K. Jammerbugt Læsø K. Mariagerfjord K. Morsø K. Rebild K. Region Nordjylland 2) Thisted K. Vesthimmerlands K. Aalborg K. I alt

2012 B 20121) Tilskud i alt 14,7 14,3 24,1 10,7 2,1 10,3 14,8 12,5 168,3 21,2 10,8 162,7 466,4

2013 B0 2013 1) Udvidet Terminal Tilskud Flextur Tilskud busdrift og stop i alt i alt 15,1 0,0 0,9 0,2 16,2 15,2 0,0 0,8 0,4 16,4 27,8 1,0 0,5 0,4 29,7 11,1 0,0 0,7 0,2 11,9 2,2 0,0 0,1 0,01 2,3 14,6 0,0 0,2 0,1 14,9 15,3 0,0 0,1 0,1 15,6 12,8 0,8 0,7 0,1 14,5 180,7 23,4 11,9 162,0 492,1

0,8 0,0 0,0 2,4 5,0

0,0 0,5 0,6 0,9 6,1

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

181,6 23,9 12,6 165,4 505,0

2014 2015 2016 2017 B0 20141) B0 20151) Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Terminal Tilskud Udvidet Flextur Flextur Flextur Flextur Tilskud Tilskud busdrift og stop i alt busdrift og stop i alt busdrift og stop i alt busdrift i alt i alt 14,5 0,2 0,9 0,2 15,9 14,5 0,9 0,9 0,2 16,5 1,2 0,9 0,2 16,9 1,1 0,2 13,9 1,5 0,8 0,4 16,6 13,9 2,6 0,8 0,4 17,8 2,4 0,8 0,4 17,5 2,4 0,4 24,5 1,9 0,5 0,4 27,2 24,5 1,7 0,5 0,4 27,1 1,7 0,5 0,4 27,1 1,7 0,4 10,0 0,0 0,7 0,2 10,9 10,0 0,0 0,7 0,2 10,9 0,6 0,7 0,2 11,4 1,0 0,2 1,9 0,0 0,1 0,01 2,0 1,9 0,0 0,1 0,01 2,0 0,0 0,1 0,01 2,0 0,0 0,01 14,6 0,0 0,2 0,1 14,9 14,6 0,5 0,2 0,1 15,4 0,8 0,2 0,1 15,7 0,6 0,1 14,6 0,5 0,1 0,1 15,4 14,6 1,0 0,1 0,1 15,9 1,0 0,1 0,1 15,9 1,0 0,1 1,2 0,7 0,1 14,6 1,2 0,7 0,1 14,6 1,2 0,1 12,5 1,4 0,7 0,1 14,8 12,5 180,2 22,4 12,0 159,7 480,9

1,6 1,0 0,2 4,2 12,4

0,0 0,5 0,6 0,9 6,1

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

181,8 24,0 12,9 164,9 501,2

183,6 22,4 12,0 159,9 484,5

2,7 1,8 0,4 6,3 19,1

0,0 0,5 0,6 0,9 6,1

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

186,3 24,8 13,1 167,2 511,5

3,7 1,6 0,3 8,9 23,4

0,0 0,5 0,6 0,9 6,1

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

187,3 24,6 13,0 169,7 515,8

4,0 1,6 0,3 8,5 23,6

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

2018 Tilskud Udvidet Flextur i alt busdrift

Tilskud i alt

15,9 16,7 26,6 11,2 1,9 15,3 15,8 13,8

1,1 2,4 1,7 1,0 0,0 0,6 1,0 1,2

0,2 0,4 0,4 0,2 0,01 0,1 0,1 0,1

15,9 16,7 26,6 11,2 1,9 15,3 15,8 13,8

187,7 24,1 12,4 168,5 509,9

3,8 1,6 0,3 8,3 23,0

0,0 0,1 0,1 0,1 1,8

187,4 24,1 12,4 168,3 509,3

1) Budget 2012 og budgetoverslag 2013 - 2015 er angivet inkl. forventet regulering fra tidligere år 2) I Region Nordjyllands budget 2012 indgår netto 1,4 mio. kr. og i overslagsårene 2013 - 2018 indgår netto 2,8 mio. kr. til nogle af de foreslåede forbedringer af busnettet.

Illu. 145.1. Budgetmæssige konsekvenser.

Selvom trafikplanen kun gælder for 2013-16 er budgettet for 2017 og 2018 medtaget. Dette skyldes, at passagertilvæksten af de tiltag, som indføres i 2016, først forventes at slå helt igennem i 2018.

145

Bilag 8 - Samlet rutenet og driftsøkonomi for kommuner og region I dette bilag oplistes rutenettet i Nordjylland, som det er planlagt fra sommeren 2012.

I den anden halvdel af bilaget er ruteøkonomien for 2010 opgjort for hver kommune og Region Nordjylland.

A+ nettet pr. juni 2012 Net

Rutenr.

Strækning

A+

60E

Ekspresbus, Aalborg - Støvring - Aalborg

A+

918X

Aarhus - Randers - Hadsund - Aalborg

A+

Thisted - Nykøbing - Skive - Viborg

A+

940X 950X

Aalborg - Nibe - Løgstør - (Ranum - Rønbjerg)

A+

951X

Aalborg - Aars - Farsø - (Skive - Holstebro)

A+

960X

Aalborg - Viborg - Silkeborg

A+

Aalborg - Thisted - Nykøbing

A+

970X 971X

Aalborg - Aabybro - Pandrup - Løkken

A+

973X

Aalborg - Sæby - Frederikshavn

A+

974X

Aalborg - Hjallerup - Dronninglund - Asaa

A+

888

Aalborg/Fjerritslev/Thisted - Købehavn

A+

980

Frederikshavn - Aalborg - Herning - Esbjerg

A+

Tog

Skagen - Frederikshavn

A+

Tog

Hjørring - Hirtshals

A+

Tog Tog

Thisted - Struer

A+

146

Aarhus - Aalborg - Frederikshavn

147

A nettet pr. juni 2012 Rutenr.

148

Strækning

Rutenr.

Strækning

1

Metrobus Aalborg

52

Aalborg - Støvring - Aars - Aalestrup

2

Metrobus Aalborg

54

Aalborg - Terndrup - Hadsund

5

Metrobus Aalborg

57

Hobro - Nørager - Aars - Hornum - Løgstør - Fjerritslev

6

Metrobus Aalborg

57

Hobro - Nørager - Aars - Hornum - Løgstør - Fjerritslev

11

Bybus Aalborg

59

Viborg - Møldrup - Aalestrup

12

Bybus Aalborg

64

Viborg - Vammen - Hobro

13

Bybus Aalborg

67

Viborg - Gedsted - Farsø - Aars

14

Bybus Aalborg

70

Aalborg - Aabybro - Fjerritslev - Thisted

15

Bybus Aalborg

71

Aalborg - Løkken - Hjørring

16

Bybus Aalborg

17

Bybus Aalborg

73 74

Aalborg - Hjallerup - Dronninglund - Asaa - Sæby

18

Bybus Aalborg

78

Hjørring - Sæby

21

Bybus Aalborg

22

Bybus Aalborg

90 100

Hanstholm - Thisted - Nykøbing Aalborg - Nibe - Farsø - Hvalpsund

23

Bybus Aalborg

200

Aalborg - Aabybro - Pandrup - Blokhus

24

Bybus Aalborg

210

Frederikshavn - Østervrå - Brønderslev

25

Bybus Aalborg

235

(Hadsund) - Assens - Mariager - Spentrup - Randers

26 27

Bybus Aalborg Bybus Aalborg

840

Vesterø Havn - Byrum - Østerby Havn

42/72

Aalborg - Brønderslev - Hjørring

Aalborg - Hjallerup - Sæby - Frederikshavn

1

Brønderslev Bybus, Nordbyen

S1

Servicebus Aalborg

2

Brønderslev Bybus, Sydbyen

S2

Servicebus Aalborg

3

Brønderslev Bybus, Vestbyen

S3

Servicebus Aalborg

5

Brønderslev Bybus, Ådalen

S4

Servicebus Aalborg

1

Frederikshavns Bybus, Centrum - Hjørringvej - Odinsvej - Suensonsvej

2

Frederikshavns Bybus, Centrum - Sygehuset - Århusgade - Engparken

Teletaxa Frederikshavn

3

Frederikshavns Bybus, Centrum - Hånbækvej - Bangsbo - Møllehuset

Teletaxa, Hobro By

4

Frederikshavns Bybus, Centrum - Sindallundvej - Knivholtvej - Koktvedvej

11

Frederikshavns Bybus, Centrum - Ravnshøj - Kvissel - Skærum

12

Frederikshavns Bybus, Centrum - Gymnasiet - Elling - Strandby

13

Frederikshavns Bybus, Centrum - Bangsbostrand - Vangen - Haldbjerg

1

Hjørring Bybus, Busterminalen - Albert Ginges Vej - Bispevænget - Busterminalen

2

Hjørring Bybus, Busterminalen - Ulvegravene - Ø. Bagterp - Busterminalen

3

Hjørring Bybus, Busterminalen - Sct. Cathrine Vej - Trollhättanvej - Busterminalen

4

Hjørring Bybus, Busterminalen - Hestkærvej - Tøtmosen - Højene - Busterminalen

1

Hobro Bybus, Busterminalen - Smedevej - Kirketoften - Langelandsvej - Busterminalen

2

Hobro Bybus, Busterminalen - Kløvermarksvej - Hostrupvænget - Banegården - Busterminalen

1

Nykøbing Bybus, Sundhedscentret - Gymnasiet - Jesperhus - Rolstrupparken - Sundhedscentret

1

Thisted Bybus, Tilsted - Dragsbæk

2

Thisted Bybus, Sygehuset - Gymnasiet

3

Thisted Bybus, Lerpyttervej - Fårtoftvej

4

Thisted Bybus: Tingstrup - Biblioteket

40 50

Nykøbing - Glyngøre - Roslev - Skive Aalborg - Nibe - Løgstør (- Ranum)

Teletaxa, Hjørring By

0 84

149

B nettet pr. juni 2012 Rutenr.

150

Strækning

53

Støvring - Skørping - Arden

55

Aalborg - Kongerslev - Bælum - Hadsund

56

Dokkedal - Mou - Storvorde

58

Hobro - Hadsund - Øster Hurup

68

Hobro - Aalestrup - Gedsted - (Farsø - Aars)

75

Sæby - Voerså - Præstbro - Agersted - Dronninglund

76

Hals - Hou - Gandrup - Aalborg Busterminal

102

Svenstrup - Godthåb - Øster Hornum

103

Støvring - Haverslev - Nørager

104

Støvring - Rebild - Skørping - Terndrup

107

Nibe - Øster Hornum - Støvring

108

Løgstør - Ullerup - Gøttrup - Fjerritslev

111

Aars - Farsø - Overlade - Ranum - Løgstør

112

Aars - Vognsild - Farsø - Strandby

113

Hobro - Haverslev - Aars

115

Arden - Rostrup - Astrup - Hadsund - Rostrup - Arden

118

Terndrup - Arden - Hobro

203

Hjørring - Jerslev - Hallund - Brønderslev

208

Brønderslev - Saltum - Kås

209

Brønderslev - Løkken

212

Brønderslev - Hjallerup - Dronninglund

213

Dronninglund - Gandrup - Stae

215

Sæby - Præstbro - Agersted - Dronninglund

216

Sæby - Flauenskjold - Dronninglund

222

Hjørring - Bjergby - Tversted - (Tuen)

224

Hjørring - Sindal - Bindslev - Tversted - Hirtshals

225

Frederikshavn - Hale Mølle - Lendum - Sindal

227

Hjørring - Lørslev - Lendum / Sindal

228

Frederikshavn - Kvissel - Mosbjerg - Sindal

230

Randers - Fårup - Hobro

234

Hobro - Mariager - Hadsund

237

Hadsund - Havndal - Gjerlev - Randers

276

Dronninglund - Hou - Hals

310

Uddannelseskørsel, Gymnasiet - Lerpyttervej

313

Thisted - Vorupør - Stenbjerg

320 321

Thisted - Koldby - Hurup Hurup - Vestervig - Agger - Hurup

322

Thisted - Klitmøller - Hanstholm

744

Uddannelseskørsel, Hjørring Busterminal - Hjørring Øst

750

Viborg - Tjele - Sjørring - Sønder Onsild

765

Hobro - Klejtrup - Møldrup - (Viborg)

766

Viborg - Skals - Møldrup

151

C nettet pr. juni 2012

152

Rutenr.

Strækning

Rutenr.

Strækning

32

Teletaxa Nøvling - Visse

363

Suldrup - Trængstrup - Sønderup - Braulstrup - Årestrup - Suldrup

34

Telebus Ellidshøj - Volsted - Fjellerad

380

Skørping - Gl. Skørping - Fræer - Blenstrup - Sejlstrup - Rebild - Skørping

35

Teletaxa Ferselv Skole - Volsted

381

St. Brøndum - Skibsted - Terndrup

36

Fjellerad - AAU Busterminal

382

Terndrup - Bælum - Solbjerg - Korup - Terndrup

37

Telebus Tostrup - Frejlev - Restrup Enge - Nørholm - Sønderholm

383

St. Brøndum - Askildrup - Horsens - Blenstrup - Dollerup - St. Brøndum Blenstrup - St. Brøndum - Ejstrup - Siem - Thorup - Hellum

38

Klitgård - Aalborg Busterminal

384

39

Østhavnen - Aalborg Busterminal

400

Telebus Storvorde - Lillevorde - Gudumlund - Kærsholm

40

Teletaxa Østhavnen - Skallerupvej

Telebus Mou - Kærsholm - Kongerselv Arden - Rostrup - Oue - Rostrup - Arden

44

Teletaxa Nørresundby Torv - Hvorupgård

401 440

45

Sulsted - Grindsted

460

Søbakkeskolen - Gettrup - Skjellerup - Handest - Søbakkeskolen

47

Telebus Vadum

461

Mariager - V. Tørslev - Mariager

48

Telebus Vodskov - Langholt

462

Døstrup - Hørby - Rosendal Skolen Mariager - Hem - Skrødstrup - Hou - Marenmølle - Mariager

110

Telebus, Aars - (Skørbæk) - Vegger - Aars

463

205

Telebus, Brovst - Skovsgård - Attrup - Øland - Brovst

464

Assens - Norup - Ajstrup - Skrødstrup - Sem - Assens

207

Telebus, Brovst - Tranum - Brovst

480

Nørager - St. Rørbæk - Ravnkilde - Nysum - Ravnkilde - St. Rørbæk - Nørager

218

Telebus, Hjørring - Sdr. Harritslev - Rakkeby - Hæstrup - Hjørring

481

Nørager - Tulstrup - Volstrup - Boldrup - Nørager

311

Thisted - Sennels - Hov - Sennels - Thisted

482

Nørager - Kgs. Tisted - Binderup - Gl. Nørager - Nørager

312

Thisted - Brund - (Hunstrup) - Hillerslev - Thisted

483

Haverslev - Mejlby - Smorup - Sønderup - Braulstrup - Haverslev - (Støvring)

314

Thisted - Sennels - Hunstrup - Hillerslev - Thisted

520

Telebus, Ullits - Lovns - Hvalpsund - Svingelbjerg

315

Telebus, (Frøstrup) - Vesløs - Øsløs - Feggesund - Vesløs - (Frøstrup)

521

Telebus, Vester Hornum - Gatten - Hyllebjerg - Vester Hornum

316

Telebus, Sjørring - Hundborg - Vang - Sjørring

522

Telebus, Strandby - Farsø - Gunderup - Strandby

317

Telebus, Hanstholm - Ræhr - Hjardemål - Vigsø - Hanstholm

523

Telebus, Svoldrup - Vognsild - Vestrup

318

Telebus, Bedsted - Svankær - Morup Mølle - Bedsted

530

Telebus, Blære - Vegger - Blære - (Hornum)

319

Telebus, Hurup - Boddum - Ydby - Gettrup - Hurup

323

Telebus, Blære - Gundersted - Søttrup - Hornum - Søttrup - Blære Løgstør - Tolstrup - Bakkeskolen - Vindblæs - Løgstør

Telebus, Sjørring - Næstrupvej

531 540

324

Telebus, Snedsted - Stenbjerg - Hørsted - Snedsted

542

Vilsted - Hornbæk - Bakkeskolen - Vindblæs

325

Telebus, Vesløs - Kærup - Lild Strand - Frøstrup - Vesløs

543

Ranum - Næsby - Rønbjerg - Ranum

326

Telebus, Sjørring - Thorsted - Øster Vandet - Vester Vandet - Sjørring

544

Ranum - Vilsted - Overlade - Ranum

328

Telebus, Tygstrup - Vestervig - Ørum - Grurup - Bedsted

551

Østerbølle - Vesterbølle - Gedsted

329

Telebus, Vestervig - Helligsø - Gettrup - Vestervig

552

Aalestrup - Simested - Testrup - Østerbølle - Aalestrup

330

Telebus, Snedsted - Harring - Vilsund - Stagstrup - Snedsted

560

Fjerritslev - Trekroner - Bonderup - Slettestrand - Fjerritslev

331

Telebus, Snedsted - Hornstrup - Vilsund - Skjoldborg - Snedsted

562

Fjerritslev - Torup Strand - V. Torup - Torup Holme - Klim - Fjerritslev

332

Telebus, Skyum - Villerslev - Hørdum - Koldby - Snedsted

563

Fjerritslev - Skerping - Manstrup - Holmsø - Trekroner - Fjerritslev

333

Telebus, Sjørring - Nors - Sjørring

580

Telebus, Skovsgård - Tranum - Ø. Svenstrup - Skovsgård

335

Telebus, (Øsløs) - Vesløs - Østerild - Hovsør - Hunstrup

600

Aabybro - Gjøl - Aabybro

340

Telebus Farstrup - Stavn - Barmer - Valsted

621

Telebus, Saltum - Sdr. Saltum - Pandrup - Hune - Saltum

341

Telebus Nibe - Vokslev - Bislev

622

Telebus, Kås - Moseby - Kås

342

Telebus Nibe - Skørbæk - Halkær

641

Telebus, Søndergades Skole - V. Starengvej - Vildmosevej - Søndergades Skole

343

Telebus Skørbæk - Farstrup

642

Telebus, Thise - Manna - V. Starengvej - Filholm - Thise

344

Teletaxa Nibe og omegn

643

Telebus, Serritslev Skole - Serritslevvej - Hvidbakvej - Holtevej - Serritslev Skole

360

Kirketerp - Veggerby - Byrsted - Bradsted - Hjeds - Suldrup - Støvring

645

Telebus, Øster Brønderslev - Hallund - Nejst - Øster Brønderslev

361

Øster Hornum - Harrild - Byrsted - Hæsum - Guldbæk - Øster Hornum

646

Telebus, Jerslev - Hellum - Jerslev - Klæstrup - Jerslev

362

Støvring - Sørup - Albæk - Oplev - Gravlev - Støvring

647

Telebus, Jerslev - Sterup - Mylund - Kirkholt - Jerslev

647 647

153

C nettet pr. juni 2012 (fortsat)

E nettet pr. juni 2012

Rutenr.

Strækning

Rutenr.

660

Telebus Hals - Gandrup - Gåser - Holtet

58

Sommerkøreplan, Hobro - Hadsund - Øster Hurup

661

Telebus Houvej - Gettrup - Ulsted

89

Frederikshavn - Brønderslev - Fårup Sommerland - Blokhus

662

Telebus Skiveren - Stranden - Stae - Vester Hassing

99

Skagen - Hirtshals - Hjørring - Fårup Sommerland - Blokhus

682

Telebus, Klokkerholm - Allerup - Flauenskjold - Landvadhøj - Klokkerholm

200E

Ekspresbus, Aalborg - Fårup Sommerland - Blokhus

683

Telebus, Klokkerholm - Ørum - Ravnstrup - Hjallerup - Klokkerholm

21N

Natbus, Aalborg - Vodskov - Hals

684

Telebus, Hjallerup - Thorup - Try - Hjallerup

23N

Visse - Nytorv - Mølholm

685

Telebus, Asaa - Melholt - Asaa

24N

Nytorv - Aalborg Busterminal - AAU

686

Telebus, Asaa - Agersted - Præstbro - Ørsø - Agersted - Asaa

25N

Storvorde - Aalborg - Godthåb

Strækning

687

Telebus, Flauenskjold - Dorf - Idskov - Flauenskjold

27N

Natbus, Storvorde - Aalborg - Godthåb

689 701

Telebus, Dronninglund - Rørholt - Østerled - Storskovvej - Dorfgade - Thorup Nykøbing - Ejerslev - Sejerslev

27N

Skallerupvej - Nytorv - Uttrup Nord Sommerkøreplan, Trekantruten Hobro - Handest - Mariager Fjord - Hobro

702

Nykøbing - Ø. Jølby - Bjergby - Torup - Frøslev - Nykøbing

460S

703

Øster Jølby - Frøslev - Torup - Bjergby - Øster Jølby

50N

Aalborg - Nibe - Løgstør

704

Nykøbing - Frøslev - Rakkeby - Hvidbjerg

52N

Aalborg - Støvring - Aars

53N

Aalborg - Støvring - Arden

705

Hvidbjerg - Blidstrup - Vils

54N

Aalborg-Terndrup-Kongerslev/Hadsund

706

Nykøbing - Ørding - Øster Assels - Hvidbjerg

70N

Natbus, Aalborg - Brovst - Fjerritslev

707

Sejerslev - Flade - Bjergby - Ø. Jølby

71N

Natbus, Aalborg - Løkken - Hjørring

708

Nykøbing - Redsted - Karby - Hurup

72N

Natbus, Aalborg - Brønderslev - Hjørring

709

Nykøbing - Oddense

73N

Natbus, Aalborg - Hjallerup - Sæby - Frederikshavn

720

Telebus, Løkken - Børglum - Vrensted - Løkken

74N

Natbus, Aalborg - Dronninglund - Asaa

721

Telebus Hundelev - Nr. Rubjerg - Vittrup - Vejby - Vrå - Hundelev

95N

Julenatbus, Thisted - Sennels - Østerild - Frøstup - Fjerritslev

722

Telebus, Vrå - (Børglum) - Borup - Årup - Vrå

701N

Julenatbus, Nykøbing - Ejerslev - Sejerslev

740 742

Hjørring - Lønstrup - Skallerup Klit - Hjørring Tårs - Morild - Sæsing - Tårs

708N

Julenatbud, Nykøbing - Bedsted - Karby

761

Telebus, Hirtshals - Højrup/Åbyen - Asdal - Åbyen/Højrup - Hirtshals

762

Telebus, Sindal - Bindslev - Tversted - Tuen - Bindslev

763

Telebus, Bindslev - Uggerby - Bindslev

764

Telebus, Tversted - Elkærvej - Uggerby - Tversted

780

Telebus, (Hjørring) - Højene - Astrup - Borrisholt - Sønderskov

781

Telebus, Sindal - Mosbjerg - Tolne - Dvergetved - Blæsbjerg - Mosbjerg

782

Telebus, Gravensten - Glimsholt - Fluebjerg - Hørmested - Sindal

783

Telebus, Lendum - Løth - Bredmose - Lendum

784

Telebus, Sindal - Sønderskov - Tårs

803

Ravnshøj - Mariendal - Ravnshøj

808

Telebus, (Frederikshavn - Sæby -) Dybvad - Hugdrup - Skæve - Brønden

154

155

Ruteøkonomi 2010 NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Brønderslev Kommune Rute 75 89 203 208 209 210 212 213 215 216 641 642 643 645 646 647 682 683 684 685 686 687 689 Brønderslev 1 Brønderslev 2 Brønderslev 3 Brønderslev 5 Brønderslev 6 Sum

Passagerer 2.549 4.470 23.197 15.595 11.631 55.765 99.648 26.304 24.999 8.139 8.651 7.831 10.045 21.648 16.277 10.824 15.334 14.186 7.667 7.585 14.842 14.596 9.020 12.648 7.344 20.876 8.704 3.400 483.774

Køreplantimer 185 545 3.038 611 516 3.329 4.589 1.263 1.471 398 710 691 557 1.069 979 628 785 785 979 620 980 992 925 683 478 745 447 373 29.369

Udgifter (kr.)

99.490 217.763 1.602.282 397.570 318.447 1.804.045 2.424.762 789.044 824.122 263.327 352.695 344.604 285.932 502.322 465.163 321.482 393.706 369.455 447.385 420.094 506.089 385.447 449.492 450.992 285.650 387.669 237.158 325.144 15.671.329

Indtægter (kr.)

70.113,95 196.201,88 330.103,73 196.896,27 192.832,42 839.535,45 996.861,93 342.247,16 318.479,33 114.022,05 67.359,61 54.091,00 56.676,44 82.044,28 68.189,12 62.808,15 94.038,59 73.929,02 54.680,14 64.718,36 76.667,82 59.139,91 51.430,59 104.425,17 56.798,69 112.655,47 70.563,76 29.805,82 4.837.316,12

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 8.943 1.480 10.423

Antal ture 8.943 1.480 10.423

Udgifter 759.937 180.561 940.498

Indtægter 280.250,00 13.676,88 293.926,88

16.611.827

5.131.243,00

Total

156

494.197

Dækning 70% 90% 21% 50% 61% 45% 40% 43% 39% 43% 19% 16% 20% 16% 15% 20% 24% 20% 12% 15% 15% 15% 11% 23% 20% 29% 30% 9% 31%

Finansiering Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 14% Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 18% Brønderslev 56%, Hjørring 44% Region 76%, Brønderslev 16%, Jammerbugt 8% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 16% Frederikshavn 56%, Brønderslev 44% Brønderslev Brønderslev Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region 1% Region 82%, Brønderslev 18% Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev Brønderslev

Dækning Finansiering 37% Brønderslev 8% Brønderslev 31% 31%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Frederikshavn Kommune Rute 74 75 89 210 215 225 228 808 Frederikshavn 1 Frederikshavn 2 Frederikshavn 3 Frederikshavn 4 Frederikshavn 11 Frederikshavn 12 Frederikshavn 13 Sum

Passagerer 12.133 4.301 5.175 70.973 27.659 13.687 15.286 80.142 25.239 65.565 127.746 28.952 101.003 55.084 44.133 677.079

Køreplantimer 584 312 631 4.237 1.627 536 1.024 445 1.827 2.408 3.120 1.609 3.141 2.389 1.932 25.820

Udgifter 316.733 167.889 252.146 2.259.693 911.795 303.517 480.551 325.744 1.167.276 1.360.594 1.829.575 919.793 1.889.560 1.264.125 1.021.818 14.470.809

Indtægter 184.039,84 118.317,28 227.181,13 1.068.500,07 352.360,11 157.047,63 209.616,70 104.628,13 400.918,58 297.816,92 908.533,30 391.440,29 883.536,84 339.636,70 387.522,85 6.031.096,36

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 19.870 5.496 25.366

Antal ture 19.870 5.496 25.366

Udgifter 1.398.924 602.043 2.000.967

Indtægter 444.562,00 33.741,64 478.303,64

16.471.776

6.509.400,00

Total

702.445

Dækning 58% 70% 90% 45% 39% 52% 44% 32% 33% 21% 48% 43% 47% 27% 38% 42%

Finansiering Region 96%, Frederikshavn 4% Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 14% Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 18% Frederikshavn 56%, Brønderslev 44% Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region 1% Hjørring 83%, Frederikshavn 17% Hjørring 58%, Frederikshavn 42% Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn Frederikshavn

Dækning Finansiering 32% Frederikshavn 6% Frederikshavn 24% 40%

157

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Hjørring Kommune Rute 203 209 217 218 222 224 225 227 228 720 721 722 740 742 761 762 763 764 780 781 782 783 784 Hjørring 1 Hjørring 2 Hjørring 3 Hjørring 4 Sum

Passagerer 18.226 9.305 3.108 22.752 82.512 149.094 66.827 69.264 21.110 15.400 17.776 8.712 67.188 26.444 19.844 12.672 7.744 8.448 2.728 18.304 12.716 4.444 12.848 84.032 71.744 60.096 96.320 989.657

Køreplantimer 2.387 413 618 968 3.529 7.568 2.619 1.852 1.414 1.015 1.714 423 5.179 984 959 955 725 197 771 1.051 983 412 872 1.812 2.595 2.149 2.583 46.746

Udgifter 1.258.936 254.757 326.482 462.263 2.148.283 4.221.867 1.464.329 1.072.789 663.618 492.665 909.551 214.933 2.611.101 615.670 465.799 453.181 401.632 100.814 415.366 582.869 458.958 296.262 429.748 873.742 1.360.165 1.071.905 1.282.200 24.909.886

Indtægter 259.367,21 154.265,94 27.794,50 203.958,93 1.170.380,96 2.304.941,42 766.761,93 883.606,86 289.470,68 112.554,48 108.179,03 68.099,04 536.785,29 119.067,11 91.013,55 71.743,23 65.153,57 48.245,45 16.184,67 91.081,68 89.488,73 15.889,34 37.256,90 574.446,28 522.051,35 607.485,55 702.791,42 9.938.065,13

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 17.699 4.258 21.957

Antal ture 17.699 4.258 21.957

Udgifter 1.692.059 455.841 2.147.901

Indtægter 561.115,00 27.804,87 588.919,87

27.057.787

10.526.985,00

Total

158

1.011.614

Dækning 21% 61% 9% 44% 54% 55% 52% 82% 44% 23% 12% 32% 21% 19% 20% 16% 16% 48% 4% 16% 19% 5% 9% 66% 38% 57% 55% 40%

Finansiering Brønderslev 56%, Hjørring 44% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 16% Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring 83%, Frederikshavn 17% Hjørring Hjørring 58%, Frederikshavn 42% Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring Hjørring

Dækning Finansiering 33% Hjørring 6% Hjørring 27% 39%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Jammerbugt Kommune Rute 89 108 205 207 208 560 562 563 580 600 621 622 Basisbus 22 Metrobus 2 Sum

Passagerer 2.117 14.364 19.488 22.272 7.798 33.696 39.858 30.459 36.894 27.222 23.283 19.773 21.009 198.144 496.377

Køreplantimer 258 1.362 1.455 1.485 305 1.684 1.461 2.051 1.267 2.020 989 1.288 663 5.529 21.818

Udgifter 103.151 831.168 809.653 760.083 198.785 781.590 713.308 876.022 627.413 916.882 477.852 605.305 415.746 3.386.693 11.503.650

Indtægter 92.937,73 127.167,66 359.598,18 312.313,43 98.448,13 245.807,31 310.020,59 333.731,25 301.306,27 227.380,83 173.773,20 137.422,76 93.488,20 1.760.648,46 4.574.044,00

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 15.484 549 16.033

Antal ture 15.484 549 16.033

Udgifter 1.220.160 183.483 1.403.643

Indtægter 380.574,00 380.574,00

12.907.293

4.954.618,00

Total

512.410

Dækning 90% 17% 44% 41% 50% 31% 43% 38% 48% 25% 36% 23% 22% 53% 40%

Finansiering Frederikshavn 44%, Brønderslev 38%, Jammerbugt 18% Vesthimmerland 55%, Jammerbugt 45% Jammerbugt Jammerbugt Region 76%, Brønderslev 16%, Jammerbugt 8% Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Jammerbugt Aalborg 79%, Jammerbugt 21% Aalborg 91%, Jammerbugt 9%

Dækning Finansiering 31% Jammerbugt 0% Jammerbugt 27% 38%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Læsø Kommune Rute 840

Passagerer 52.572

Køreplantimer 2.129

Udgifter 1.491.178

Indtægter 2.100,00

Dækning Finansiering 0% Læsø 50%, Region 50%

Flextur

Passagerer 2.432

Antal ture 2.432

Udgifter 382.945

Indtægter 63.979,00

Dækning Finansiering 17% Læsø

1.874.122

66.079,00

Total

55.004

4%

159

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Mariagerfjord Kommune Rute 58 68 115 234 440 460 461 462 463 464 Hobro 1 Hobro 2 Sum

Passagerer 281.648 42.792 14.256 107.244 9.635 21.361 21.607 16.441 13.817 7.872 65.637 53.907 656.216

Køreplantimer 10.601 1.999 415 4.772 1.133 630 636 694 752 612 1.945 1.555 25.745

Udgifter 5.999.699 978.109 199.354 3.013.589 526.667 359.382 414.984 357.959 471.108 403.376 1.084.053 847.931 14.656.209

Indtægter 3.922.129,25 489.891,44 101.948,57 1.611.362,27 154.575,90 137.634,50 175.497,77 125.141,52 132.281,77 82.767,75 476.630,69 477.942,43 7.887.803,84

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 2.393 202 2.595

Antal ture 2.393 202 2.595

Udgifter 146.259 14.496 160.755

Indtægter 109.453,00 1.613,16 111.066,16

14.816.964

7.998.870,00

Total

658.811

Dækning 65% 50% 51% 53% 29% 38% 42% 35% 28% 21% 41% 53% 54%

Finansiering Mariagerfjord 97%, Aalborg 3% Vesthimmerlands 56%, Mariagerfjord 44% Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord Mariagerfjord

Dækning Finansiering 75% Mariagerfjord 11% Mariagerfjord 69% 54%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Morsø Kommune Rute 701 702 703 704 705 706 707 708 Nykøbing 1 Sum

Passagerer 67.087 87.672 30.627 75.504 19.721 65.000 33.292 3.562 65.000 447.465

Køreplantimer 2.091 2.387 1.079 2.381 742 2.483 1.047 797 2.591 15.599

Udgifter 1.627.306 1.644.383 713.300 1.806.972 515.498 1.759.205 738.572 597.782 1.664.788 11.067.806

Indtægter 3.218,50 9.550,50 12.769,00

Flextur

Passagerer 6.779

Antal ture 6.779

Udgifter 469.590

Indtægter 203.554,00

11.537.396

216.323,00

Total

160

454.244

Dækning 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%

Finansiering Morsø 76%, Region 24% Morsø Morsø Morsø Morsø Morsø Morsø Region 77%, Morsø 23% Morsø

Dækning Finansiering 43% Morsø 2%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Rebild Kommune Rute 53 60E 103 104 360 361 362 363 380 381 382 383 384 480 481 482 483 102 107 Sum

Passagerer 42.000 84.348 46.752 72.306 12.190 8.832 14.582 10.764 14.858 23.138 25.254 12.604 9.108 29.946 30.084 22.632 11.730 8.487 12.983 492.598

Køreplantimer 681 4.030 2.107 3.702 1.459 1.142 1.043 961 1.246 1.132 1.205 1.073 126 1.914 1.098 811 951 526 391 25.599

Udgifter 501.293 2.268.374 1.031.575 2.254.693 697.094 548.015 495.846 462.780 658.310 568.831 640.164 550.956 90.248 900.176 531.416 385.721 466.986 314.316 231.754 13.598.550

Indtægter 325.759,03 1.507.633,10 591.206,11 610.757,18 81.736,98 59.989,85 98.199,20 48.897,98 120.328,21 132.669,58 93.830,28 89.146,69 30.153,02 301.627,22 222.242,06 121.533,93 85.292,06 67.883,61 111.010,79 4.699.896,89

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 5.189 2.124 7.313

Antal ture 5.189 2.124 7.313

Udgifter 410.188 325.077 735.265

Indtægter 128.447,00 8.238,11 136.685,11

14.333.815

4.836.582,00

Total

499.911

Dækning 65% 66% 57% 27% 12% 11% 20% 11% 18% 23% 15% 16% 33% 34% 42% 32% 18% 23% 52% 35%

Finansiering Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Rebild Region 58%, Rebild 42% Region 76%, Rebild 24%

Dækning Finansiering 31% Rebild 3% Rebild 19% 34%

161

NT's ruteøkonomi 2010 Region Nordjylland Rute 50 52 53N 54 55 57 70 71 72 73 74 75 78 90 96 99 100 102 107 113 116 118 200 200E 208 209 215 216 276 701 708 840 950X 951X 970X 971X 973X 974X 992X Ruter adm. af Midttrafik Uddannelseskørsel Sum Lokalbaner Teletaxi Total

162

Fordeling på finansieringsenheder

Passagerer 369.595 570.374 2.233 279.200 211.204 363.308 553.671 470.732 366.909 422.841 291.193 1.115 224.046 140.396 75.600 10.911 174.960 11.720 41.113 84.912 63.744 142.020 252.072 19.921 74.077 37.220 532 37.077 20.398 21.185 11.926 52.572 95.634 68.148 237.168 45.873 190.944 59.562 8.478 292.100 193.104 6.589.789

Køreplantimer 14.251 19.508 228 10.940 10.916 13.960 23.017 16.157 15.512 18.863 14.005 81 8.767 7.465 3.665 1.779 9.043 726 1.237 4.395 1.818 5.769 8.186 1.042 2.900 1.651 31 1.866 1.006 660 2.669 2.129 5.159 4.592 15.111 2.554 10.127 1.902 746 31.728 1.836 298.000

1.155.384 Passagerer 3.394 7.748.567

Antal ture 3.394

Udgifter 7.398.564 10.587.006 170.700 6.171.595 5.967.774 6.659.386 12.641.607 8.502.627 8.375.369 10.082.907 7.601.594 43.527 4.812.382 4.622.711 2.039.577 719.112 5.362.728 411.315 670.554 2.225.026 1.366.529 3.644.917 4.634.995 444.243 1.888.456 1.019.029 17.535 1.199.599 718.692 462.053 1.900.836 1.491.178 3.074.560 2.818.007 9.980.249 2.153.211 5.965.633 1.573.412 451.295 19.164.079 1.523.921 170.558.489

Indtægter 3.781.484,52 6.339.026,71 112.382,73 3.603.205,90 3.027.444,62 4.944.579,07 9.630.904,43 6.533.209,65 3.671.682,16 6.213.933,12 4.416.956,17 30.674,85 3.041.700,46 1.911.368,77 1.136.894,55 627.892,72 2.648.639,48 93.744,04 351.534,18 1.710.460,90 1.023.165,73 1.988.609,03 2.435.644,39 549.648,11 935.257,27 617.063,75 6.776,16 519.433,80 161.860,74 3.218,50 7.353,89 2.100,00 3.464.120,97 2.423.562,83 5.512.929,39 1.611.810,46 3.984.963,38 1.107.653,30 177.075,84 9.441.281,70 670.252,49 100.471.500,72

59.166.662

23.056.000,00

Udgifter 459.809

Indtægter 34.812,28

230.184.960

123.562.313,00

Dækning 51% 60% 66% 59% 51% 74% 76% 77% 44% 62% 58% 70% 63% 41% 56% 87% 49% 23% 52% 77% 75% 55% 53% 124% 50% 61% 39% 43% 23% 0% 0% 0% 113% 86% 55% 75% 67% 70% 39% 49% 44% 59%

Finansiering Region Region Region Region (54N: Region 71%, Aalborg 29%) Region Region Region Region Region Region Region 96%, Frederikshavn 4% Frederikshavn 54%, Brønderslev 32%, Region 14% Region Region Region Region Region Region 58%, Rebild 42% Region 76%, Rebild 24% Region Region Region Region Region Region 76%, Brønderslev 16%, Jammerbugt 8% Region 64%, Brønderslev 20%, Hjørring 16% Frederikshavn 52%, Brønderslev 47%, Region 1% Region 82%, Brønderslev 18% Region 91%, Aalborg 9% Morsø 76%, Region 24% Region 77%, Morsø 23% Læsø 50%, Region 50% Region Region Region Region Region Region Region Region Region

39% Region Dækning Finansiering 8% Region 54%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Thisted Kommune Rute 250 251 252 253 311 312 313 314 315 316 317 320 322 324 Thisted 1 Thisted 2 Thisted 3 Thisted 4 Sum

Passagerer 15.600 53.680 20.000 11.440 34.400 22.000 115.600 840 19.120 22.640 15.760 125.496 96.012 17.712 33.408 75.052 40.716 9.570 729.046

Køreplantimer 1.043 2.910 1.557 1.084 1.578 1.404 5.714 539 1.136 1.065 1.048 6.317 3.968 1.047 1.597 1.579 1.047 786 35.419

Udgifter 709.875 1.673.345 838.417 623.041 822.576 787.563 3.265.947 278.271 598.938 622.160 674.203 4.054.104 2.426.314 700.565 902.612 889.433 590.492 463.584 20.921.439

Indtægter 133.868,79 390.280,83 245.093,83 80.733,42 169.096,45 155.759,57 1.077.011,28 108.117,36 133.474,93 168.745,27 92.122,97 2.069.525,49 897.853,57 208.924,91 225.584,12 506.780,99 274.930,64 64.620,45 7.002.524,85

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 6.887 3.165 10.052

Antal ture 6.887 3.165 10.052

Udgifter 479.853 356.937 836.790

Indtægter 293.383,47 32.356,68 325.740,15

21.758.229

7.328.265,00

Total

739.098

Dækning 19% 23% 29% 13% 21% 20% 33% 39% 22% 27% 14% 51% 37% 30% 25% 57% 47% 14% 33%

Finansiering Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted Thisted

Dækning 61% Thisted 9% Thisted 39%

Finansiering

34%

163

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Vesthimmerlands Kommune Rute 68 108 109 110 111 112 114 520 521 522 540 542 543 544 552 Sum

Passagerer 54.462 17.556 92.664 16.660 89.964 49.296 12.288 34.230 12.495 22.995 16.240 7.070 8.470 11.760 13.265 459.415

Køreplantimer 2.418 1.665 4.454 1.411 3.129 1.819 1.167 1.782 680 1.341 1.431 1.150 1.138 1.266 1.073 25.924

Udgifter 1.166.581 939.447 2.611.656 628.169 1.786.944 1.013.468 612.815 918.074 367.118 671.325 614.593 485.073 481.160 526.199 539.998 13.362.618

Indtægter 584.891,03 155.427,14 1.177.199,70 149.670,42 1.362.548,88 664.422,79 215.052,50 246.474,69 92.325,43 162.651,12 151.207,65 92.019,26 53.741,25 79.743,27 54.486,57 5.241.861,69

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 841 1.048 1.889

Antal ture 841 1.048 1.889

Udgifter 65.525 142.617 208.142

Indtægter 49.662,00 9.302,31 58.964,31

13.570.760

5.300.826,00

Total

164

461.304

Dækning 50% 17% 46% 24% 78% 67% 38% 29% 25% 24% 25% 19% 11% 15% 10% 39%

Finansiering Vesthimmerlands 56%, Mariagerfjord 44% Vesthimmerland 55%, Jammerbugt 45% Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland Vesthimmerland

Dækning Finansiering 76% Vesthimmerland 7% Vesthimmerland 28% 39%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

Aalborg Kommune Rute 34 36 37 38 39 42 45 47 48 54N 56 58 76 276 340 341 342 343 400 401 660 661 662 Aalborg by-, service-, basis- og natbus Aalborg metrobus Sum

Passagerer 52.788 58.141 15.211 69.324 69.748 246.291 15.900 9.964 23.532 269.800 138.618 8.711 207.355 2.017 10.982 14.896 17.328 22.572 18.924 12.350 7.486 7.714 2.128 8.763.991 5.183.856 15.249.627

Køreplantimer 2.846 4.235 2.273 3.268 1.858 10.567 1.737 1.168 940 139 7.140 326 9.855 99 442 976 1.049 1.158 1.337 1.171 926 3.437 668 167.130 144.650 369.394

Udgifter 1.808.968 2.678.153 1.196.751 1.452.441 1.212.284 5.751.181 783.403 475.458 540.128 87.457 3.949.658 187.286 4.941.592 71.079 292.407 596.097 634.343 726.987 561.446 508.158 517.629 1.066.217 409.798 113.711.795 96.093.430 240.254.148

Indtægter 642.102,44 479.259,68 125.385,17 669.981,20 468.302,97 2.808.014,49 144.675,19 90.557,82 213.870,60 87.213,34 2.460.418,60 121.542,86 2.393.967,11 16.008,21 91.221,62 205.592,20 209.309,27 283.387,23 146.192,17 101.540,74 98.811,17 184.130,43 126.896,55 64.087.200,80 50.841.115,00 127.096.696,84

Flextur Teletaxi Sum

Passagerer 19.087 4.983 24.070

Antal ture 19.087 4.983 24.070

Udgifter 1.263.888 867.551 2.131.439

Indtægter 858.326,00 22.022,16 880.348,16

242.385.587

127.977.045,00

Total

15.273.697

Dækning 35% 18% 10% 46% 39% 49% 18% 19% 40% 100% 62% 65% 48% 23% 31% 34% 33% 39% 26% 20% 19% 17% 31% 56% 53% 53%

Dækning 68% Aalborg 3% Aalborg 41%

Finansiering

53%

NT's ruteøkonomi 2010

Fordeling på finansieringsenheder

NT-kørsel i Midttrafik Total

Finansiering Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Region 71%, Aalborg 29% Aalborg Mariagerfjord 97%, Aalborg 3% Aalborg Region 91%, Aalborg 9% Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg Aalborg (basisbus 22: Aalborg 79%, Jammerbugt 21%) Aalborg (metrobus 2: Aalborg 91%, Jammerbugt 9%)

28.611.302

11.761

7.005.721

933.323

630.516.237

304.408.549,00

48%

165

166