Ind & Se - Dit Medarbejderblad | Nummer 7 / Juni 2014

Tag med på Roskilde

IT har lyttet

Tema: Fremtidens stationer

3 generationer i DSB

side 8

side 12

side 18

side 26

ind&se magasi n

N u m m er

ti l

dsb’s

7 • Ju n i

m edarb ej d ere

2014

Menneskekender S-togsrevisor Katja Carstensen kan spotte en passager uden billet på lang afstand. Og så kan hun tjekke billetter med et smil. Tag med Katja på arbejde side 32

indhold N u m m er

7 • 2014

12 06 S T EEN

S C H O U G AARD

16 FO K U S

PÅ

I T

K AN T INER

H V AD

C H RI S T EN S EN

S I G ER

L Æ S ERNE ?

H O L DE T

BAG

i n d ef r a

08 05

ah a

T RE

G ENERA T I O NER

tema O M

F R EM T I D E N S

STATI O N ER

32 43

37 på

ar b ej d e

ku n d e r n e

f r i t i d

n av n e

Dysten FRA RØ G FRI T

AR K I V E r n e

Hvor mange ansatte er der i dSb?

Hvordan er fordelingen af mænd og kvinder i dSb?

Hvem ve

DSB’s verden er stor og rummer værksteder, kunder og medarb medarbejderne. Prøv også at gæ har zoomet ind på

væ r kt ø j

DSB

Knap 7000 Knap 8000 d sb - d y Knap st e9000 n og

Ca. 50/50 Ca. 60/40 n ø glCa. e t al 70/30

Hvor mange af dSbs medarbejdere arbejder i tog og med salg på stationer?

Hvor mange medarbejdere sidder i hovedsædet i telegade?

Ca. 3000 Ca. 4000 Ca. 5000

Ca. 1100 Ca. 1200 Ca. 1300

Hvad er det?

Find det i bladet

Knap 700

Strategiske nøgletal

Udgiver: DSB Redaktion: Maria Schouboe Sloth (red.), Thomas Meisel Rasmussen og Ane Marie Nielsen. Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Lars Winge. Design & produktion: Datagraf Communications. Mail: redaktionen@dsb.dk. Distribution: Postdanmark Web: dsb.dk/indogse. Forside: S-togsrevisor Katja Carstensen, fotograferet af Ulrik Jantzen

En række nøgletal viser DSB’s præstationer inden for fem centrale kunder og omdømme. Tallene er en fast del af DSB’s regnskab hve

 leder }

J esper

Lo k / Ad m i n i streren d e

d i r e ktø r

Velkommen til det syvende nummer af ind&se 4

Det er snart 1½ år siden, ind&se udkom for første gang, og nu er tiden inde til at evaluere magasinet. »Pænt tilfreds med mulighed for forbedringer« er det helt overordnede svar, 978 deltagere gav i en læserundersøgelse i april på spørgsmålet om, hvad de synes om ind&se. Mere om det på side 16-17. Ud fra læserundersøgelsen kan det også ses, at det postomdelte ind&se har i størrelsesordenen 3.000 ekstra læsere blandt jeres familie og bofæller. Der skal derfor også lyde et stort velkommen til alle »bonuslæserne«. Efter sommerferien lancerer DSB en ny strategi. Bestyrelsesformand Peter Schütze har i pressen løftet sløret for lidt af indholdet. »Togsystemet«, der består af materiel, stationer og de digitale platforme, bliver en væsentlig del af DSB’s strategi og er noget, vi arbejder med også i de igangværende trafikkontraktsforhandlinger. I dette nummer kan du læse om nogle af de mere konkrete planer, som vi arbejder med for at gøre stationerne til en endnu bedre oplevelse for kunderne. Den 1. juli indfører vi røgfrit DSB. Vi ved fra vores kundemålinger, at røgfrie perroner er efterspurgt af rigtig mange. Skilte og reglementer om røgfrit DSB er ved at blive sat op på stationerne. Vi ved fra arbejdet med røgfrie tog og stationsbygninger, at det kommer til at kræve en smule tilvænning for nogle kunder de kommende måneder. Røgfrit DSB gælder ikke kun for vores kunder – det gælder også på arbejdspladsen. Hvis du er ryger og har brug for hjælp til en røgfri arbejdsdag, så tilbyder DSB fortsat gratis rygestopkurser. Hvis I er flere på arbejdspladsen, kan I tilmelde jer samme hold og holde hinanden til ilden ... eller rettere sagt væk fra den. Slutteligt vil jeg ønske alle en god sommer. En god mulighed for at få ladet batterierne godt op, så vi er klar til et spændende efterår med ny strategi, ny trafikkontrakt og meget mere. ƒ

ind&se • Nummer 7 • 2014

»Togsystemet«, der består af materiel, stationer og de digitale platforme, bliver en væsentlig del af DSB’s strategi. Jesper Lok

! v i d st e d u , a t

...

DSB åbnede sin første loyalitetsklub, S-More, i oktober 2008 for at fastholde eksisterende kunder og friste nye med kontante fordele. På blot 15 dage tilmeldte 30.000 kunder sig.

si g n a l

m otion

Nyt signalsystem på Hillerødbanen

DSB i form

Alle signalanlæg på S-banen skal udskiftes frem mod 2018. Signalerne bliver udskiftet strækning for strækning, og første strækning er Jægersborg-Hillerød, som har nogle af de ældste signalanlæg langs hele Sbanen. Udskiftningen her foregår sommer og efterår 2014, så signalsystemet på strækningen skulle være klar til at blive taget i brug inden udgangen af 2014. Færre signalfejl og billigere drift bliver nogle af gevinsterne ved det nye signalsystem. Desuden er det nye system mere sikkert end det nuværende, og det bliver muligt at køre hurtigere på udvalgte strækninger. ƒ

Ikke så snart var cyklerne parkeret efter Vi cykler til arbejde, før der var frist for tilmelding til DHL. I år kan man igen løbe en – og måske flere for de friske – gange 5 km i flere danske byer: Odense den 12. august, Aarhus den 19. august, København den 25. august og Aalborg den 27. august. Alle fire steder har DSB sit eget telt og er vært for et lille traktement til løbere og tilskuere fra DSB. I år leverer DSB løbetrøjer i den røde DSB-farve. Mangler du nogen at komme i form med, kan det være, at Jernbanefritid kan hjælpe. Måske er der et løbehold nær dig? Skriv til kontoret@jernbanefritid.dk. ƒ

Læs flere artikler om signalprogrammet på abc.dsb.

...

I oktober 2009 åbnede DSB +more på de lange skinner. +more gav bl.a. fordele ved at forny pendlerkortet på dsb.dk, f.eks. en fribillet til en rejse med DSB.

debat

... I oktober 2012 blev

Deltag i debatten

S-more og +more samlet under navnet DSB Plus i forbindelse med Den Store Sammenhæng. Medlemmer kan f.eks. tilmelde sig personlig trafikinfo og få 20 % rabat i 7-Eleven-butikker på stationerne.

...

DSB Plus har næsten 967.000 medlemmer.

... 4.000 indkøb med

rabat om ugen foretog DSB Plus-medlemmer i 2013 i 7-Eleven på stationerne.

...

Fra maj 2013 til maj 2014 sendte DSB Plus over 6 mio. mails med personlig trafikinformation til medlemmerne.

I N D E F R A

– kom med din kommentar Siden den 27. marts har det været muligt at kommentere på nyhederne på abc.dsb. »DSB ønsker at skabe et nyt rum for dialog på tværs af DSB og styrke vores fælles intranet,« sagde intern kommunikationschef Lars Winge i den anledning. Siden har en del medarbejdere taget opfordringen op. Bl.a. valgte Henrik Vestergaard Blunck at give disse ord med på vejen til artiklen den 7. maj om, at Catering flytter til Østerport: »Det er altid dejligt, når tingene arbejder sammen. Den slags historier er så hyggelige, fordi en lille investering giver stor arbejdsglæde i mange år fremover.« En del artikler har fået flere kommentarer med på vejen, men den hidtil absolutte topscorer var aprilsnaren om, at DSB’s hovedsæde flytter til Odense. Den valgte

15 medarbejdere at kommentere på. Du kan deltage i debatten ved at kommentere i kommentarfeltet lige under nyheden. ƒ

Har du ideer til ind&se? Skriv ideer eller kommentarer til redaktionen@dsb.dk.

2014 • Nummer 7 • ind&se

 interview }

tekst: Helene Gr am R abell · fotos: Ulrik Jantzen

Kunsten at vedligeholde i tide 6

Det er ifølge Steen Schougaard Christensen, direktør i DSB Vedligehold, opskriften på succes. Han er træt af al den snak om IC4, som udgør en mindre del af DSB’s samlede togflåde. Og så tror han på, at Vedligehold i en verden med udbud kan klare sig i konkurrencen

Steen Schougaard Christensen • Direktør i DSB Vedligehold siden 1. april 2013 • Begyndte som personaledirektør i DSB i august 2012. • Produktionsdirektør og CEO på Lindø Skibsværft i 11 år, indtil det lukkede. • I Skatteministeriet og rådgivningsbranchen i fem år. • Uddannet Cand.merc.jur. • Gift og har tre børn på 6, 12 og 15 år.

DSB Vedligehold har i den grad leveret resultater internt de sidste par år, mens omverdenen mest har fokus på de udskældte IC4-tog. Senest har Vedligehold fordoblet antal km mellem nedbrud og hændelser på DSB’s samlede togflåde og nedbragt tiden på eftersyn. Desuden har Vedligehold en medarbejderstab med faldende fravær og høj arbejdsglæde. »2012, 2013 og nu 2014 er vores bedste år nogensinde, og det skyldes konstant fokus på driftsstabilitet. Vi samler

»Vi samler oplysninger ind og får et datagrundlag, så vi kan løse gengangerfejl.«

ind&se • Nummer 7 • 2014

oplysninger ind og får et datagrundlag, så vi kan løse gengangerfejl. Det giver et løft på samtlige togsæt. Og det har vi gjort før, ja. Men nu har vi fokus på optimeringsaktiviteter og medarbejderinvolvering. Desuden vedligeholder vi senest muligt, uden at det ender i reparation. Kunsten er at gøre det lige i rette tid – ikke for tidligt og ikke for sent,« siger direktør i Vedligehold, Steen Schougaard. Hele DSB’s togflåde kører godt og langt mellem nedbrud, mens om verdenen kun taler om IC4 – hvor dan er det? »I ti år har håndværkerne på IC4-værkstedet levet med at arbejde med IC4. Jeg prioriterer at komme ud og tale med dem om det. De gør et stort stykke arbejde og må aldrig tage de dårlige sager på sig. Aldrig,« siger Steen Schougaard med eftertryk og fortsætter: »Alle har en holdning til DSB, men endnu flere til IC4. En dag, mens sagen om aksellejekasser var på sit højeste i

pressen, så jeg nyheder med min datter på 15 år. Efter indslaget om IC4 kiggede hun på mig med et skuffet udtryk og spurgte: »Far, har du ikke ansvar for IC4?« Det fik mig til at tænke på, at håndværkerne bliver mødt af tilsvarende. Derfor tog jeg til Aarhus dagen efter og gav dem et skulderklap. Og jeg ved, at vi får IC4 ud at køre.« Kunne du forestille dig Vedligehold byde ind på andre vedligeholdelses opgaver? »Vi leverer allerede i dag til eksterne og får mange forespørgsler. Vi er f.eks. blevet spurgt om et samarbejde om et banemotorværksted, for vi har gode kompetencer inden for el og er konkur rencedygtige. Man kan også forestille sig en situation, hvor DSB lægger ejer-

skabet af materiel ind i Vedligehold. Men en ting er sikkert: Vi skal blive bedre og bedre for at gøre os fortjent til den situation.«

mere og mere konkurrencedygtige. Det er de barske kendsgerninger for DSB Vedligehold. Vi skal blive markant bedre, og det kan vi også.«

DSB står overfor Danmarkshistori ens største togindkøb nogensinde. En investering i el-tog på 20 mia. kr. Hvordan ser du Vedligeholds rolle i forhold til det? »Jeg tror, at det tungere vedligehold på de nye tog vil gå til leverandøren de første år. Tilbage er så det lettere vedligehold og klargøring. Efter fem år ser jeg en model, hvor vedligeholdet bliver sendt i udbud, og det udbud kan leverandøren næsten kun vinde. Hvis vi vil undgå den situation, så skal vi forbedre os fra nu af, og frem til aftalen om nye togindkøb bliver indgået. Vi skal blive

Du er kendt for altid at være iført en orange jakke? »Jeg oplever, at den giver en umiddelbarhed, hvor jakkesæt uden for hovedkontoret risikerer at skabe afstand. Og så giver den virkelig et indblik i, hvordan det er at være frontpersonale, hvis jeg har den på f. eks. på en station. Det er ikke altid sjovt. Og så kan jeg godt lide at signalere, hvor jeg arbejder, for jeg arbejder for DSB med stolthed.« ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 holdet bag }

På Roskilde En gang om året forvandler Roskilde Station sig fra en ganske almindelig en af slagsen til et mekka for musikelskere. Roskilde Festival sætter byen på den anden ende, og stationen – og togdriften – er ingen undtagelse. Mange afdelinger i DSB samarbejder om at sikre, at det hele løber af stablen som planlagt t e k s t : T H OMAS M E I S E L R A S M U S S E N • f o t o : g i t t e s o f i e h a n s e n & s c a n p i x

ind&se • Nummer 7 • 2014

J o h n S t o r k- H a n se n Trafikal koordinator – ansvarlig for det trafikale Ansat i DSB i 34 år – har arbejdet med Roskilde Festival siden 2009

Et trafikalt puslespil »I mit arbejde fodrer jeg driftslederne med data, så de har det materiale, de skal bruge, i forhold til ændringer ved sporarbejde og større events. Alt ud over det normale. Min primære rolle under Roskilde Festival er at finde ud af, hvordan vi bedst muligt får folk til og fra festivalen. Vi har nogle udfordringer i år. Der er sporarbejde, der gør, at vi ikke kan køre med det antal tog, vi gerne vil. Desuden er åbningsdagen rykket fra lørdag til søndag, som er en stor hjemrejsedag, så vi er udfordret på antal pladser. Vi havde et skybrud for nogle år tilbage, hvor vi hurtigt skulle få en masse mennesker hjem fra festivalen, så vi er også meget opmærksomme på, hvad der kan ske, hvis planen ikke holder. Roskilde Festival er hårdt arbejde, men det er ikke mere arbejde end så meget andet. Vi skal bare være opmærksomme og tænke tingene igennem. Vi ved, der kommer mange, og vi ved, de skal ud og hjem igen. Det er jo noget, vi har prøvet før.« ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 holdet bag }

Søren Møller Trafikalt Beredskab – tovholder for alle involverede afdelinger i DSB Ansat i DSB i 24 år – har arbejdet med Roskilde Festival siden 2005

Det forkromede overblik

»Jeg skal sikre, at alle afdelinger i DSB er in sync på de leverancer, vi har. Det handler om alt fra bemanding på stationen til køreplan, markedsføring, hvilke særtog der skal køre, og hvilket beredskab vi har under festivalen. Vi må hele tiden følge situationen, og hvis der er noget, der begynder at udvikle sig, skal vi reagere. Der gælder det om at holde skruen i vandet og sikre, at alt spiller. Hvis det ikke gør, så skal jeg korrigere og tilpasse. Det, der driller os mest, er folk, der forsøger at krydse sporene og komme ind over hegnet til festivalpladsen. Det hjælper selvfølgelig heller ikke, når festivalen placerer otte volleyballbaner op langs sporet. Det betød, at der hvert tiende minut røg en bold over hegnet, som de så løb ud og hentede. Det var vi ikke helt glade for. Vi har heldigvis et godt og tæt samarbejde med sikkerhedsberedskabet på festivalen, der lukkede det ned.« ƒ

P e r J e n se n Stationsbetjent – ansvarlig for rengøringen på Roskilde Station Ansat i DSB i 6 år – har arbejdet med Roskilde Festival siden 2009

Rengøring med baggrundsmusik »Under Roskilde Festival er der tidspunkter på dagen, hvor man slet ikke kan gå nede i tunnellerne under stationen, for der er en strøm af mennesker. Der er omkring 10-12 gange så mange mennesker på stationen og dermed også langt mere skrald såsom gamle, efterladte barnevogne, sækkevogne, indkøbsvogne. Alt det skal man have væk, inden det i en brandert bliver smidt ud på skinnerne. Vi kan fylde en åben 40-fods container med jernaffald på sådan en dag. Sidste år havde vi godt vejr. Året før var der masser af regn, så der var et tykt lag af mudder i forhallen. De er jo ikke ligefrem rene, dem, der kommer fra festivalpladsen. Vi havde heldigvis en vandstøvsuger. Festivalen går sin skæve gang, og man skal bare være klar på at give den en skalle. Personligt har jeg aldrig været på selve festivalen. Jeg har til gengæld været på Tønder Festival, men det er vist også et lidt andet klientel.« ƒ

ind&se • Nummer 7 • 2014

Le n e H v i d J e n se n Overassistent på Rejsecenter Roskilde – billetsalg under Roskilde Festival Ansat i DSB i 25 år – har arbejdet med Roskilde Festival siden 2009

Festivalgæsten kender til køkultur »Jeg har arbejdet med Roskilde Festival på den ene eller anden måde de sidste fem år. Tre af årene har jeg været en del af det mobile billetsalg på selve festivalpladsen, men de sidste to år har frivillige stået for den del. Dem er jeg så med til at lære op. I år skal jeg sælge billetter på Roskilde Station. Når jeg tænker på Roskilde Festival, så tænker jeg på fest og glade mennesker, der faktisk kan finde ud af at stå i kø. Nu har vi godt nok kønumre på Roskilde Station, men selv ude på festivalpladsen, hvor folk skåler i køen, står de i en lang pæn række. Min allervigtigste opgave er at få kunderne godt af sted, så de ved, hvor de skal hen, og har den rigtige billet. Der er også rigtig mange turister i festivalsæsonen, der skal have ekstra hjælp. Dagene går rigtig hurtigt, for der er rigtig meget at lave, og det er rigtig sjovt. De gange jeg har været på festivalen, har jeg nogle gange haft vagt til halv to om natten. Man skal jo lige have de sidste kunder med på toget.« ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 IT i DSB }

t e k s t : S Ø REN D AMM · f o t o : SINE FII G

Nemt og glemt IT skal være så nemt, at det bliver glemt. Men over 1.000 DSB-ansatte havde en personlig kommentar med kritik af IT i den seneste MTAPV. IT har siden arbejdet målrettet for at imødekomme kritikken.

It-chef Martin Börjesson er godt tilfreds med, at den daglige it-drift nu er blevet mere stabil, så DSB-medarbejdere oplever færre it-frustrationer.

»Det skal være nemt for kunderne og enkelt og effektivt for medarbejderne at bruge vores it-platforme,« siger Martin Börjesson, som har været chef for IT i DSB i halvandet år. Han er ikke i tvivl om, at en velfungerende informationsteknologi kommer til at være helt afgørende for at skabe et konkurrencedygtigt DSB, der er enkelt og nemt for kunderne og enkelt og effektivt at arbejde i som medarbejder. Drift og service er grundstenen Martin Börjesson ved dog godt, at medarbejderne i DSB de sidste par år har oplevet mange it-frustrationer. Af samme årsag er han tilfreds med, at den daglige it-drift nu er blevet markant mere stabil, at DSB har fået en bedre it-service til alle medarbejderne, og at omkostningerne til it samlet set er gået ned. »Vi har lyttet til vores kollegaer og prioriteret vores indsatser, i forhold til den kritik vi har fået,« siger Martin Börjesson. Han nævner udrulningen af Windows 7 til alle, ensartningen af IOSplatformen til alle smartphones og den forbedrede helpdeskfunktion som nogle af de resultater, kritikken i MTAPV’en affødte. For Martin Börjesson er de forbedringer altafgørende. Stabil og pålidelig drift og god service er grundstenen – ligesom det er med togdriften. Standarder, styring og fleksibilitet Fremadrettet skal grundstenen kobles med forenkling og mobile, ensartede og fleksible løsninger. »Allerede om få år er vores it-landskab meget mere enkelt at navigere i end det, der er i dag, fordi vi i fremtiden satser på standardløsninger, der sikrer en stabil drift. Vi vil købe og bruge åbne standardkomponenter, der kan skiftes

ind&se • Nummer 7 • 2014

»Vi har lyttet til vores kollegaer og prioriteret vores indsatser, i forhold til den kritik vi har fået.«

»Allerede om få år er vores it-landskab meget mere enkelt at navigere i end det, der er i dag.« 13

og udbyttes. Vi skal sikre, at vi kan skabe nye muligheder med teknologi – ikke skabe begrænsninger eller flaskehalse,« siger Martin Börjesson. Det kræver, ifølge it-chefen, en stram styring, gode processer og et konstant fokus på kun at skabe nyt, hvis en standard ikke kan tilpasses DSB’s behov. Mobilen et naturligt arbejdsredskab Samtidig vil DSB om allerede få år blive mere »powered by technology«, og i Martin Börjessons fremtidige verden er IT-verdenen ideelt set ikke altid opdelt i IT og Forretning, men i Operation og

Innovation. Operation er det, vi lever af, innovation er der, hvor vi skaber konkurrencedygtighed med informationsteknologien. Han ser de mobile platforme som et helt centralt arbejdsredskab for alle i DSB. »Som DSB-medarbejder bliver mobiltelefonen og iPads m.m. et naturligt arbejdsredskab, hvor vi kan tilgå nyheder, dokumenter og manualer på mobilen, chatte med hinanden, søge informationer og finde hinanden med mere, og for kunderne bliver også mobilen den primære kilde til mødet med DSB,« siger Martin Börjesson. Derfor tror han også, at alle medar-

bejdere i fremtiden vil have en smartphone eller tablet. Glemt? Og så er spørgsmålet, om det så sikrer, at IT bliver nemt og glemt? Spørger man Martin Börjesson, er svaret ja – og nej. »Helt glemt bliver vi nok ikke. Og helt uden problemer bliver IT nok aldrig, lidt ligesom togdriften. Men for mig er målet, at fokus i medarbejdernes forhold til IT flytter fra basal drift og service til ønsker om at få bedre, enklere og mere konkurrencedygtige løsninger,« slutter Martin Börjesson. ƒ

Bedre IT Den daglige it-drift er blevet markant mere stabil:

DSB har fået en bedre it-service til alle medarbejderne:

Omkostningerne til it samlet er gået ned:

Sidste år var der 36 såkaldte »major incidents«, som havde stor indflydelse på driften og medarbejderne. I år har der været 4. Og siden 28. februar i år har der ingen været.

• Man kan nu få akut hjælp 24 timer i døgnet hele ugen.

Trods en målrettet indsats for at skabe forbedret service og indkøb af mobile platforme i stor stil kommer de samlede udgifter til at falde fra 2013 til 2014.

• Åbningstiden er blevet udvidet i forhold til hjælp til it-problemer og hjælp til Rosa-systemet.

Læs, hvad medarbejderne mener, på næste side. 2014 • Nummer 7 • ind&se

 IT i DSB }

t e k s t : MARIA SC H O U BOE SLOT H · f o t o : G ITTE SOFIE H ANSEN o g SINE FII G

Hvad ønsker du dig af IT? Vi har spurgt tre DSB-medarbejdere, hvilken rolle it spiller i deres arbejde, og hvilke ønsker de kunne have til it i fremtiden i DSB

Uden it kan vi ikke arbejde Claus Kjærsgaard Salgsleder i billetsalget på Københavns Hovedbanegård

»Vi kan ikke lave noget uden it. Vi bruger Rosa til at sælge billetter og Rejseplanen og dsb.dk vedr. ændringer i trafikken. Det har vi blandt andet brug for, hvis et tog bliver aflyst, og vi skal finde plads til kunderne i andre tog. Og så er der mobilen, men den har jeg aldrig kunnet få til at fungere med mail, så den ringer og sms’er jeg med. Skiftet fra XP til Windows 7 kunne have været bedre. F.eks. virkede Citrix og Rosa ikke som udgangspunkt. Og så vil jeg ønske, at supporterne i Service Desk ikke tager det for givet, at man ved, hvad de taler om. Vi er jo ikke alle it-nørder.« It-chef Martin Börjesson: »Det er svært at skabe en problemfri migrering mellem to operativsystemer. Der har været problemer f.eks. med Citrix og Rosa, og det er jeg den første til at beklage. Samlet set er det dog gået godt. NNIT's supportere arbejder på at lære DSB bedre at kende mht. f.eks. niveauet af service. NNIT måler hvert kvartal, og sammen finder vi områder, der kan forbedres.«

Læs interviewet med it-chef Martin Börjesson på de forrige sider.

ind&se •• Nummer Nummer 7 7 • 2014 • 2014

Hurtigere scanner ønskes Lon e Frydenholm Togfører, Esbjerg

»Når jeg møder, melder jeg mig til på computeren, hvor jeg også kan se, f.eks. hvilke medarbejdere jeg skal køre med. Håndterminal og scanner skal synkroni seres, og jeg skal tjekke den digitale rygsæk for opdateringer. Synkroniseringer virker ikke, og man skal genstarte flere gange. Det fungerer dog fint for mig nu, men andre har stadig problemer. Vores scanner måtte gerne fungere hurtigere. Flere og flere køber print selv-billet, billet på app og bruger Rejsekort, og det tager lang tid pr. scanning. Det er faktisk hurtigere med den gamle tang. Det ville også være rart, hvis alt vores udstyr var samlet i en terminal.« It-chef Martin Börjesson: Vi har ingen planer om at skifte udstyr, men sammen med andre togselskaber i Europa benchmarker vi på, hvad der fungerer bedst, og hvad de andre gør. Vi arbejder dog med forbindelserne i togene, og der er mulighed for at få scanneren til at fungere bedre og hurtigere med opkobling i togene via f.eks. repeater.

Mere effektiv sagsbehandling Steffen Lai Arbejder i Kundecenter med Netbutik, Telegade

»Vi arbejder med onlineprodukter, f.eks. mobilapp, DSB Plus, hvor man kan forny pendlerkort, eller refusion af billetter. Hvis vi modtager breve med f.eks. dokumentation, scanner vi dem ind med det samme. Alt er it. Det kunne være rart, hvis kunderne kunne refundere billetter på selve dagen online, f.eks. hvis de bliver syge. Vi ville kunne bruge den sparede tid på andre opgaver, og det ville give mere mening for kunderne. Vi skal til at arbejde med f.eks. vores sagsbehandlingssystem i fremtiden. Et ønske er, at kunderne får et kundenummer, og hvis vi så er i kontakt med dem, så kommer alle data og historik op. Det ville også gøre sagsbehandlingen mere effektiv.« Redaktionen: Da udfordringen ikke er it, men processer, som kundecentret allerede fokuserer på, svarer Martin Börjesson ikke her.

aha ...

t e k s t : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • illus t ra t i o n : M a j b ri t L inne b j er g

Lukkede vinduer På en varm sommerdag er der ikke noget bedre end en svalende brise til at holde hovedet koldt. Så hvorfor kan vinduerne i togene ikke åbnes? F a k t a

• Klimaanlægget i togene virker automatisk – anlægget søger i udgangspunktet at opnå en temperatur på ca. 21 grader, både når det varmer, og når det køler. • Ved høje udetemperaturer på for eksempel 30 grader vil anlægget kunne nedkøle med maksimalt fem-syv grader.

Hvem har ikke prøvet at række hånden ud ad vinduet i bilen en sommeraften og ladet den lune sommerluft løbe gennem fingrene? I gamle dage var det også muligt at åbne vinduerne i de fleste togtyper i Danmark, men der er sket meget siden da. Hverken i InterCitytoget IC3 eller i arvtageren IC4 kan man åbne vinduerne. Men hvorfor egentlig ikke? Svaret er ganske ligetil. IC3- og IC4-togene er udstyret med et klimaanlæg, der enten varmer luften op eller køler den ned afhængigt af årstiden. Princippet er det samme som i en bil. Hvis man har aircondition tændt, så skal vinduet ikke være åbent. Generelt kan man helt enkelt sige om aircondition og åbne vinduer, at man kun kan køle et begrænset rum ned – på samme måde som man heller ikke kan få det dejligt varmt, hvis vinduer står åbne.

Vinduer med vip i Der kører stadigvæk enkelte togtyper på danske strækninger, hvor man kan åbne vinduerne. MR-vognen, der havde sin storhedstid i 80’erne og 90’erne, kører stadigvæk på enkelte strækninger i Jylland. Den har trækruder, hvor de øverste 15 centimeter på alle vinduer kan vippes indad, så der bliver en lille åbning på cirka fem centimeter. Det samme gælder S-togene i København. Begge togtyper har et cirkulationsanlæg, som cirkulerer luften i passagerafsnittene, men hvor IC3- og IC4-togene køler luften ned, recirkulerer MR- og S-togene kun luften. Derfor kan det være en god ting at kunne åbne vinduerne bare en lille smule.

2014 2012 •• Nummer Nummer 71 •• ind&se

Kilder: Peder Jespersen, Driftsværksteder El, og Søren Pedersen, Leverandørstyring

Hjælp til selvhjælp Du har måske prøvet at sidde i et tog på en af de sjældne danske sommerdage, hvor temperaturen når helt op i de høje 20’ere. Måske har temperaturen i toget også været højere, end man kunne have håbet på, og togturen bliver mindre behagelig.

Klimaanlægget bliver der konstant holdt øje med, så der er så få af disse nedbrud som muligt. Der er dog visse ting, man selv kan være opmærksom på, hvis man vil sikre sig et køligere indeklima i toget. Hvis døren mellem kupeen og mellemgangen står åben, kan klimaanlægget ikke nedkøle ordentligt. Der er nemlig kun aircondition i kupeerne og ikke i mellemgangen. Klimaanlægget kæmper derfor for at afkøle to rum i stedet for ét.

 om ind&se }

Hvad siger læserne? En undersøgelse af ind&se blandt 978 DSB-ansatte viser, at medarbejderne helt overordnet er tilfredse med magasinet. Næsten halvdelen giver ind&se karakteren 7 eller 8 på en skala fra 0-10, og 13 procent giver 9 eller 10 »ind&se har nu eksisteret i 1½ år, og jeg er godt tilfreds med, at magasinet bliver vurderet så pænt af læserne. Men målingen viser også, at der fortsat er plads til forbedringer – både for ind&se og for DSB’s interne kommunikation generelt,« siger intern kommunikationschef Lars Winge.

Hjem til bopælen Undersøgelsen viser, at det nye initiativ med at sende ind&se hjem til bopælen er en god idé. Kun to ud af ti er utilfredse med den nye distribution, og halvdelen svarer, at de ligefrem foretrækker at få ind&se med posten frem for en række andre distributionsmåder.

»Fra mine besøg på værkstederne og samtaler med tog- og lokomotivførere fik jeg det indtryk, at mange ikke fik læst magasinerne pga. distributionsformen. Det er blevet bekræftet i undersøgelsen. Hver syvende svarede, at de ikke har læst magasinerne på arbejdspladsen, og langt over halvdelen af dem angav som årsag, at de ikke vidste, at ind&se fandtes, eller ikke kunne finde det på arbejdspladsen,« siger Lars Winge og fortsætter: »Når vi har et så godt og velproduceret magasin som ind&se, er det afgørende for mig som ansvarlig, at alle medarbejdere får mulighed for at læse magasinet. Alt andet vil være spild af ressourcer. ƒ

29%

På arbejdspladsen

11%

på intranettet (abc.dsb)

11% på e-mail

Hvordan foretrækker du at modtage ind&se? Alle medarbejdere, som har deltaget i undersøgelsen

ind&se • Nummer 7 • 2014

49%

Sendt til din bopæl

F a k t a

Familien læser med

Interne nyheder og pressen

Et af målene med postomdelingen var at give medarbejdernes familier adgang til at læse om, hvad der sker på arbejdspladsen i DSB. Og 40 procent svarer, at andre på bopælen har læst i bladet. Selv om der er mange ægtefæller i DSB, betyder det omkring 3.000 ekstra læsere. Derfor tænker redaktionen på ind&se også familien med i planlægningen af indholdet. F.eks. med en quiz og med artikler om par i DSB og tre generationer i DSB.

I undersøgelsens åbne kommentarer skriver mange, at de ofte får nyheder om DSB fra pressen og ikke gennem den interne kommunikation. DSB har en døgnåben pressevagt, der får rigtig mange henvendelser hver dag – om stort og småt – og det er ikke altid til at forudse, hvordan en historie vil udvikle sig i pressen. »Vi arbejder målrettet på at blive bedre og komme hurtigere ud med nyheder til medarbejderne, men jeg kan desværre ikke love, at vi altid kommer før pressen. Dertil er mediernes interesse for, hvad der sker i DSB, alt for stor og deres journalister alt for mange,« siger kommunikationschef Lars Winge og fortsætter: »Når det drejer sig om vigtige nyheder, DSB selv kan styre, som f.eks. nyheder om organisationsændringer eller forretningsmæssige beslutninger, er det vores ambition at fortælle det nært før bredt. Det betyder: så vidt muligt først til de medarbejdere, der bliver berørt, siden på abc og efterfølgende til pressen. »Der er dog situationer, hvor dette ikke kan lade sig gøre – bl.a. hvis det indbefatter information til vores ejere i Transportministeriet eller andre strategisk vigtige hensyn,« siger Lars Winge.

Det koster det at sende ind&se hjem Det er mere eller mindre omkostningsneutralt for DSB at sende ind&se med posten. Fire kr. mere pr. magasin koster det at få sendt ind&se hjem frem for at få bundtet magasinerne og transporteret dem ud på arbejdspladserne med eksterne fragtmænd. De fire kroner er hurtigt sparet i interne timer, da DSB undgår at udarbejde komplicerede distributionslister og bede intern service, sekretærer og ledere fordele magasinerne på arbejdspladserne og efterfølgende fjerne gamle numre.

60%

•

Abc:

Tre ud af fire læser abc-nyheder minimum et par gange om ugen. Administrative medarbejdere og ledere læser typisk nyheder hver dag, mens medarbejdere i tog og på værksteder typisk læser abc-nyheder et par gange om ugen.

•

Ind&se:

43 procent har læst alle tidligere numre af ind&se. 13 procent har hverken læst eller kigget i nogen af de første fem udgivelser – typisk fordi de ikke vidste, magasinet fandtes, eller ikke har fundet magasinet på arbejdspladsen.

•

Ind&se-distribution:

49 procent foretrækker at få sendt ind&se med posten, 29 procent at modtage det på arbejdspladsen, mens 22 procent foretrækker at få magasinet elektronisk.

To på adressen? Bor du sammen med en kollega, og ønsker I ikke at modtage to magasiner på adressen, så skriv til redaktionen@dsb.dk.

30%

Neutrale (4-6)

Tilfreds (7-10)

utilfreds (0-3)

4% Ved ikke

Hvor tilfreds er du alt i alt med ind&se? De medarbejdere, som har læst minimum ét af de seneste 5 numre af Ind&se

2014 • Nummer 7 • ind&se

 tema }

Samarbejde på tværs Arbejdet med stationsplanen koordineres af Fremtidens Station, en lille enhed under Kommerciel. Det daglige arbejde og de mange projekter står bl.a. DSB Ejendomme for. Læs mere om det tværgående samarbejde på abc.

ind&se • Nummer 7 • 2014

TEKST : MARIA SC H O U BOE SLOT H • FOTO : p o l f o t o

Stationer i n y e k l æ de r

Se godt på billedet her. Det er kun ni år gammelt, men det er alligevel billedet af en tid på stationerne, som stort set ikke er mere. Mange af DSB’s 298 stationer er bygget til en tid, hvor bygningerne skulle rumme og indeholde både bagagehåndtering, restauranter, ventesale, betjent billetsalg, godshåndtering og medarbejdere, der skiftede togviserskilte og holdt styr på signaler og bomme. I dag er alle disse funktioner automatiseret eller overflødiggjort af bl.a.

meget kortere ventetid, flere togafgange og det faktum, at 3 ud af 4 billetter sælges selvbetjent. Samtidig ønsker kunderne i dag moderniserede stationer med en enkel indretning og tydelig skiltning. Med stationsplanen giver DSB sit svar på, hvordan stationerne skal se ud og indrettes for at møde danskernes behov. ind&se giver dig på de næste sider et overblik. ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 tema }

TEKST : MARIA S C H O U BO E S L OT H • FOTO S : j es larsen , JO N A S A H L S T R Ø M OG K L A U S H O L S T I N G

De tre typer stationer

DSB ejer helt eller delvis i alt 298 stationer + 4 nye, der bygges frem til 2020. DSB har vurderet hver enkelt station og opdelt dem i store, mellemstore eller små stationer baseret på antallet af daglige kunder. I stationsplanen prioriteres de store stationer, dernæst de mellemstore og til sidst de små i forhold til standardisering og gennemgribende renoveringer. Her får du et overblik over de tre typer stationer – og hvad der skal ske

Flintholm

Vejle

Skovbrynet

Store stationer

Mellemstore stationer

Små stationer

• DSB har 26 store stationer. Store stationer forventes at have minimum 10.000 kunder om dagen i 2017.

• Der er 78 mellemstore stationer. Mellemstore stationer forventes at have mellem 3.000 og 10.000 kunder dagligt i 2017.

• Der er 198 små stationer – herunder kommer der fire nye. Små stationer vil have op til 3.000 kunder pr. dag i 2017.

• Eksempler: Flintholm, Københavns Hovedbanegård og Aarhus H.

ind&se • Nummer 7 • 2014

• Eksempler: Vejle, Rungsted Kyst og Nyborg.

• Eksempler: Skovbrynet, Vipperød og Give.

Standardudstyr: • Affaldsspande • Bænke/plinter • Cykelstativer • Plakatvitriner/rammer til trafikinformation og reklamer • Venterum/læskærme • Billetautomater og rejsekortudstyr • Belysning på perroner og forpladser • Skilte • Ur • Kasser til gratisaviser • Bokse til returaviser • Eurolight til reklamer • Slik- og drikkeautomat Antallet af standardudstyr afhænger af størrelsen på stationen.

Standardudstyr på alle stationer

Alle stationer får standardudstyr. Det vil sige én type venterum, én type affaldsspand, én type bænk osv. Det sikrer et ensartet udtryk og er mere effektivt i forhold til det løbende vedlige hold. Antallet af standard

elementer afhænger af størrelsen på stationen. F.eks. vil der være én affaldsspand pr. 250 kunder – dog på store og mellemstore stationer maks. 12 pr. perron. Et andet eksempel er billetautomater, hvor der på store stationer vil være én pr. 5.000 kunder, dog maks. 7 pr. station, på mellemstore én pr. 5.000 kunder, dog maks. 2 pr. station, og på små stationer vil der være én automat.

Særlige stationer • 112 af DSB’s stationer er vurderet som særlige. • Det betyder, at bygninger og bygningselementer er bevaringsværdige og/eller fredede. Københavns Hovedbanegård og Nørreport er også vurderet som særlige på grund af antallet af kunder og stationernes særlige karakter. Der kan også være særlige krav, der gør f.eks. graffitiafrensning til en udfordring. Se artiklen næste side fra Nørrebro Station, som er fredet og dermed er en særlig station.

• De særlige stationer har derfor en status, så de er svære at ændre på – og ikke kan rives ned, selv om der ikke længere skulle være behov for selve bygningen.

Almindelige stationer • 190 af DSB’s stationer vurderes som almindelige. • Bygningerne på almindelige stationer vurderes nøje i forhold til behov og mulighed for udlejning af f.eks. tidligere lokaler til billetsalg. Kan en stationsbygning, hvor DSB ikke selv er til stede, ikke udlejes eller sælges på forretningsmæssige vilkår, vil DSB søge kommunerne om nedrivningstilladelse.

Hvad sker hvornår? DSB er i gang med planer for de kommende år. Som udgangspunkt er der fokus på de store stationer, dernæst de mellemstore og til sidst de små. Da mange stationer i de sidste 10 år er blevet moderniseret, vil prioriteringen også tage udgangspunkt i behovet for større moderniseringer på de stationer, som ikke er

blevet moderniseret, mens stationer, som har gennemgået en større modernisering i de senere år, vil få et servicetjek på specielt standardudstyret. Der er desuden iværksat her og nu-tiltag som f.eks. daglig graffitiafrensning på stationer, hvor dette er et stort problem – læs mere på side 22.

2014 • Nummer 7 • ind&se

 tema }

Her og nu Daglig graffitiafrensning er blot et af flere her og nu-tiltag i stationsplanen. Ud over graffitiindsatsen bliver f.eks. overflødigt udstyr fjernet fra stationerne.

TEKST : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • FOTO : K L A U S H O L S T I N G

Før og nu Væggene taler deres eget tydelige sprog på Nørrebro Station, hvor graffititags før i tiden havde overtaget.

Nørrebro Station er en af de stationer, der er hårdest ramt af graffiti og hærværk. Kommer man først ind i forhallen, får man dog et helt andet indtryk. Graffititags og knuste ruder er erstattet af nymalede vægge og rene klinker på gulvene.

Graffitien fjernes hver dag »Det har ikke altid set sådan ud i forhallen. Det har været helt forfærdeligt,« siger Peter Witthøft-Rasmussen, regional koordinator for Stationsservice Øst hos DSB. Nørrebro Station er et specielt tilfælde, da bygningen er fredet. »Vi ville gerne have haft mulighed for at male væggene udenfor, men det må vi ikke for Kulturstyrelsen, der gerne vil bevare den pudsede farve. Vi har til gengæld fået lov

ind&se • Nummer 7 • 2014

til at fjerne noget korkbelægning indenfor og male det hele, så det blev ensfarvet,« siger han. De store forandringer på Nørrebro Station skyldes en målrettet indsats fra DSB’s side. I sommeren 2013 besluttede man sig for at gøre noget ved hærværksproblemerne. 13 stationer blev dengang udvalgt til at have daglig rengøring af graffiti, men i dag nyder alle S-banestrækninger plus Trekroner Station

og Roskilde Station godt af indsatsen. Rengøringen er udliciteret til Forstas, der med 15 mand, to spulevogne og en trailer fjerner graffitien. Fredningen af Nørrebro Station frustrerer Kim Andersen fra Forstas. »Det havde været meget nemmere og hurtigere for os, hvis vi kunne få lov til at male bygningen. Det var også blevet pænere. Vi har lov til at spule udenfor, men sådan kan man ikke få alt af,« siger han. Selvom resultaterne på facaden dermed ikke bliver optimale, bliver Forstas arbejde særdeles værdsat. »Vi får ros fra kunderne« siger Kim Andersen. ƒ

t e k s t : S Ø REN D AMM

foto: lars winge

spørger Aske Wieth-Knudsen Chef for Fremtidens Station

Stationerne skal møde kundernes behov DSB har sat sig for bordenden for at sikre en samlet plan for stationerne. Chef for Fremtidens Station, Aske WiethKnudsen, sætter her ord på ambitionerne bag planen. Hvorfor har DSB sat sig i spidsen for en samlet stationsplan? »Der er mange aktører på stationerne, og derfor er det vigtigt, at der er én, der tager ansvaret og har et klart fokus på kundernes behov. Opgaven for stationsplanen er at tænke i kundernes behov. Når vi spørger kunderne til deres oplevelse af stationerne, kan vi se, at vi har en opgave med at få løftet indtrykket. Derfor har vi valgt et grundlæggende og enkelt designkoncept for stationerne, og vi prioriterer indsatsen efter, hvor mange kunder der benytter stationen. Det betyder for eksempel, at rengøring, vedligehold og udstyr er prioriteret i forhold til, om det er en stor, mellemstor eller lille station.«

Hvad betyder et enkelt »designkoncept«? »Vi har f.eks. mange forskellige skraldespande – nogle er store, nogle er små. Fremover har vi kun én type – i et let genkendeligt design – på alle stationer. Der er valgt en størrelse, så den ikke flyder over eller skal tømmes hele tiden, og når den går i stykker eller skal vedligeholdes, så ved vi, præcis hvordan det skal håndteres. Endelig betyder standarder, at vi kan lette arbejdet med brand- og sikkerhedsgodkendelser m.m.« Kommer trafikkontrakten til at påvirke DSB’s rolle på stationerne? »DSB samarbejder med både Banedanmark, kommunerne og de andre aktører om at realisere stationsplanen, og på en lang række områder er vi allerede på vej – og det arbejde fortsætter vi selvfølgelig. Om vi så skal skrue op eller ned for ambitionsniveauet, må vi afvente trafikkontrakten for at kunne sige. Stationsplanen bliver ikke en succes uden et tæt samarbejde både internt i DSB og med vores partnere.« Risikerer man ikke at tage charmen fra de lokale forskelle på stationerne ved at ensarte? »Nej, helt sikkert ikke. Stationerne er forskellige på hver sin måde. Men hvis vi er konsekvente i vores skiltning, indretning og servicetilbud, er det nemmere for kunderne at finde rundt, og stationen vil virke mere indbydende. DSB har ansvaret for 298 unikke stationer, og 112 stationer er helt eller delvist bevaringsværdige. Dem har vi nogle særlige forpligtelser til at håndtere – også selvom vi ikke længere skulle have brug for bygningen.« Stationsplanens ambitioner tager mange år at føre ud i livet. Er der ikke noget, der kan igangsættes allerede nu? »Det er der bestemt, og vi er i gang. Vi har f.eks. en meget ambitiøs graffitiindsats, vi oprydder på udvalgte stationer, vi har som nævnt en designmanual for vores udstyr, og vi fjerner overflødigt udstyr på perronerne. Vi følger samtidig allerede standarderne, når vi renoverer og bygger nyt – i tæt samarbejde med især DSB Ejendomme og Banedanmark.« ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 glimt }

ind&se • Nummer 7 • 2014

t e k s t : MARIA SC H O U BOE SLOT H · f o t o s : j e n s h a s s e

Kantinen under lup I kantinen i Sonnesgade i Aarhus er de godt tilfredse med præsentationen af maden og personalets service, mens tilfredsheden med den varme mad lader lidt tilbage at ønske. Til gengæld får brød, sandwich, salaterne og kagen gode karakterer. Tingstrøm, som står for kantinerne i DSB, gennemførte i foråret en undersøgelse af alle kantiner i DSB. Læs mere om resultaterne på abc. ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 Tre generationer }

TEKST : ANE MARIE NIELSEN • FOTO : S Ø REN H OLM

Tre gen eration er i DSB • Linda Kulas Gad, optimeringskonsulent, 31 år, ansat fra 2009. • Svend Aage Gjesager, stationsmester, 98 år, ansat fra 1938 til 1981. • Anita Gjesager Kulas, trafikinspektør, 58 år, ansat fra 1975.

Bare følg skinnerne, så skal du nok finde hjem Svend Aage Gjesager begyndte i DSB i 1938, og hans fem børn er født på tre af de stationer, hvor familien boede og arbejdede. Den ene datter, Anita Gjesager Kulas, blev smittet med DSB, og hendes datter, Linda Kulas Gad, sørger nu som 3. generation for, at DSB stadig er samtaleemne omkring middagsbordet.

ind&se • Nummer 7 • 2014

Personalet på Grejsdal Station i 1968. Fra venstre er det Svend Aage Gjesager, i midten ekstramand Jespersen og til højre trafikekspedient A.V. Nielsen.

d .) og hendes man Anita Kulas (th ) spillede tre ns ve fra 2 . John (nr . bold i Næstved begge fir mafod

88 års erfaringer og oplevelser i DSB kan de tre generationer lægge sammen. Det er ikke småting, der er sket i de år: verdenskrig, brune uniformer, Sundt DSB og hverdag, der aldrig er helt almindelig. Der sker altid noget. Beretningerne fra de tre snubler over hinanden for at blive fortalt, og man bliver næsten stakåndet bare af at lytte. »Skal jeg ikke hellere begynde med begyndelsen?« spørger den ældste, Svend Aage Gjesager. Jo, det virker logisk. Sæbeskål på egen regning Svend Aage Gjesager er 98 år og tidligere stationsmester. Stokken må i dag give en hånd med, men autoriteten i over-

»Skal jeg ikke hellere begynde med begyndelsen?<< Svend Aage Gjesager

skægget er intakt. Som 23-årig trak han i DSB-uniformen for første gang, siden nåede han omkring cirka 100 stationer. Heraf med fast udstationering på 12, for dengang flyttede man fra station til station, samtidig med at man steg i graderne. Næstsidste stop var Grejsdal Station.

Her var der anciennitet nok på skuldrene til at få bygget badeværelse på etatens regning, men trods alt ikke nok til at få en flise på væggen med sæbeskål. Den måtte stationsmesteren selv betale 2 kroner og 80 øre for. Hustruen måtte bare følge med på flytteruten, men hun var dog med til at sige god for boligens standard, før manden sagde ja til en ny station. Bor tæt på banen I Bred på Fyn kom efternøleren Anita til verden, og hun nåede som barn at bo på tre stationer. Til næste år har hun 40-års jubilæum som ansat i DSB. »Det var ikke meningen, at jeg skulle arbejde i DSB, men da jeg var færdig2014 • Nummer 7 • ind&se

 Tre generationer }

uddannet som teknisk assistent, var det svært at få job, og så foreslog far, at jeg søgte ind til banen,« siger Anita Kulas. Første stop for Anita var i Ordrup som kontorassistent i lønramme 1, 1. trin. Siden har hun været rundt i driften og nu i administrationen i Telegade. Bopælen ligger tilfældigvis lige op ad jernbanen i Næstved, og så er det jo også nemt at finde hjem – bare følg skinnerne, som far sagde i gamle dage. I de første år i Næstved var der liv på stationen med depot for både lokomotivførere og togpersonale, billetsalg, rangerpersonale og sikringsstræknings- og godspersonale. Gik målrettet efter DSB Anita spillede fodbold i den lokale DSBidrætsforening, og her var alle i den samme uniform: sportstøjet.

>>Jeg er vokset op med rejser og idræt, hvor alle var fra DSB<< Linda Kulas Gad

Engang var der 22.000 ansatte i DSB, så der var lokale DSB-idrætsforeninger nok at tage af. For DSB-ungerne var togturene til de store interne idrætsstævner det rene slaraffenland, fortæller Linda Kulas, Anitas datter og familiens unge arvtager af DSB: »Min barndom var fuld af grin og dårlige jokes på togture. Jeg er vokset op med rejser og idræt, hvor alle var fra DSB.

Mine forældres bedste venner kom fra DSB, og vi kendte DSB-ungerne fra de andre byer, for vi legede i de haller, hvor vores forældre spillede fodboldkampe.« Linda havde næsten selvklart DSB øverst på ønskelisten over arbejdspladser efter endt uddannelse: »DSB fremstod for mig som en fantastisk arbejdsplads. Jeg var vist den eneste på CBS, der gik målrettet efter DSB. Men jeg ville DSB. Selvfølgelig er alt ikke bare fantastisk her, men jeg har drømmejobbet som optimeringskonsulent, og så er det jo sjovt at møde mange af mine forældres venner fra dengang,« siger hun. Og hvad med ægtefællerne til mor og datter? Er de også i DSB? Nej, de er i Forsvaret. Begge to. ƒ

Grejsdalen Station.

Svend Aage Gjesager på Nørre Alslev Station 1974. Her boede familien Gjesager i 11 år fra 1970 til 1981.

ind&se • Nummer 7 • 2014

 Rygestop }

nu? S kal

det

v æ re

Den 1. juli er det slut med at ryge i DSB. Får du lidt sved på panden ved tanken om nul smøger i arbejdstiden? Er det nu, du tager beslutningen om at erobre magten over cigaretterne? Så er her lidt gode råd til, hvordan du griber sagen an og bliver røgfri

TEKST : ANE MARIE NIELSEN

Totalt rygeforbud i arbejdstiden nærmer sig, og det er måske den anledning, der skal til, for at du beslutter dig for, at cigaretterne skal ud af huset for evigt. Rundtomkring i DSB er eksrygerne begyndt at poppe op. Erfaringen fra i hvert fald et par af dem er, at det ikke er nemt

at holde op, men heller ikke så svært som, man skulle tro. Begge har været på DSB’s rygestopkursus. Er du i tvivl, om hvorvidt det er nu, du er klar til at stoppe, kan du teste dig selv på flere hjemmesider. Er svaret ja, er det godt nyt for både pengepung og helbred. ƒ

2014 • Nummer 7 • ind&se

 Rygestop } Lisbeth Christensen • Direktionssekretær, Telegade TEKST : ANE MARIE NIELSEN • FOTO S : STEEN BRO G AAR D & J ONAS A H LSTR Ø M

• Habil ryger i mindst 40 år. • Lisbeth Christensen har ikke røget siden den 24. januar klokken 24.

Gode råd fra Lisbeth »Du skal ikke give op, selvom du falder i et par gange.« »Du skal være stolt af dig selv, for hver dag du ikke har røget.« »Du skal tro på det og være stædig. Jeg troede selv, jeg havde rygrad som en regnorm – men her viste det sig altså, at jeg havde stædigheden.«

Det er for besværligt at ryge »Jeg lyver, hvis jeg siger, at jeg aldrig trænger til en smøg. Der er situationer, hvor jeg plejede at ryge, og hvor jeg nu virkelig savner det. For eksempel er vi flyttet ud i kolonihaven, og når jeg går i haven, savner jeg pauserne, hvor jeg lige skulle ryge. Eller efter morgenkaffen, hvor cigaretten nu er erstattet af en tallerken yoghurt.« Hvorfor holdt du op? »Jeg har aldrig ønsket at holde op, men fra den 1. juli bliver det for besværligt at ryge i arbejdstiden, og så kan jeg lige så godt taget skridtet helt. Mine venner ryger jo heller ikke mere.« Hvorfor valgte du rygestopkurset i DSB? »Jeg har altid trukket lidt på skuldrene af rygestopkurser, men det var rart at være på et hold, hvor vi kunne grine sammen og forstå hinandens last. Det er lettere, når man er flere. Eller let er det jo ikke, men det var faktisk ikke så svært at holde op med at ryge, som jeg troede.«

Må kunderne ryge og rejse? Skal – skal ikke? Har du ikke helt bestemt dig for et rygestop, kan du tjekke, om du er klar, på flere hjemmesider. F.eks.: Kvit.dk Xhale.dk Stoplinien.dk Ekvit.dk

ind&se • Nummer 7 • 2014

Hele DSB bliver røgfrit. Også for kunderne, der må fylde lungerne med røg, inden de bevæger sig ind på perroner og stationer, hvis de ikke lige tager første stop på et rygestopkursus. Kunderne har allerede mødt det blå skilt på perronerne, der gør opmærksom på, at rygningen skal stoppe senest den 1. juli. Askebægrene er ved at være væk de fleste steder, og der bliver sat rygning forbudt-skilte på skraldespandene. I løbet af juni bliver der desuden skruet en smule op for annonceringen, så kunderne kender de nye regler, når de træder i kraft. Skulle nogle kunder glemme rygeforbuddet, er det DSB’s uniformerede personale, der venligt og imødekommende skal bede dem om at slukke cigaretten.

Helmut Hartmann • Lokomotivfører, Tinglev • Habil ryger i 35 år • Helmut Hartmann har ikke røget siden den 3. maj klokken 23.59.

De første tre dage er de værste »Det er nemt at stoppe med at ryge, men det er også nemt at falde i igen. Man tror måske, man lige kan klare at ryge en enkelt cigaret ved en festlig lejlighed, men det kan man ikke. De første tre dage er de værste, når man er stoppet, men allerede efter en uge er det meget bedre.« Hvorfor holdt du op? »Jeg har forsøgt at holde op nogle gange, men jeg er faldet i hver gang. Om lidt er det slut med at ryge på arbejdet, og hvis jeg ikke holder op, går jeg selv i stykker. Så jeg er helt sikker på, at jeg ikke begynder igen. Den sidste uge inden jeg stoppede, gik jeg helt over i den anden grøft. Jeg røg 20-30 stykker om dagen, og det endte med, at jeg fik ondt i halsen og fik hosteanfald. Så det var rart at holde op.« Hvorfor valgte du rygestopkurset i DSB? »Det er meget nemmere at holde op, når det er alle på arbejdspladsen, der skal holde op. De fleste af os gik på kurset sammen.«

Rygestopkurser DSB tilbyder gratis rygestopkurser. Du skal bare selv lægge tid og stædighed til. Find oversigten over, hvor og hvornår kurserne bliver afholdt nær dig. Er I mindst otte, der vil på kursus sammen, er der mulighed for at få et kursus til jer. Læs mere om mulighederne på abc. Flere kommuner tilbyder gratis rygestopkurser. Se mere på din kommunes hjemmeside.

Gode råd fra Helmuth »Trangen til en cigaret varer totre minutter. Det går hurtigt over, så man skal bare lave noget andet eller tænke på noget andet imens.« »Du skal være helt afklaret med, at du vil stoppe. Man skal virkelig ønske det, for det hele foregår i hovedet.« »Det er dig, der skal bestemme over cigaretterne. Ikke omvendt.«

Så glad bliver din krop: 1 døgn efter rygestop: Lungerne begynder at rense sig selv. 2 uger – 3 måneder:

Kredsløbet bliver bedre.

3-12 måneder: Frugtbarheden bedres, mindre hoste, bedre søvn og lettere vejrtrækning. 1-2 år:

Risikoen for at få en blodprop er halveret.

5 år:

Risikoen for nogle kræftformer er halveret.

(kilde: Sundhedsstyrelsen)

2014 • Nummer 7 • ind&se

 på arbejde } H

vem

to g

srevisor

vor

Klar til myldretid t e k s t : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • F o t o : U l r i k J a n t z e n

ind&se • Nummer 7 • 2014

S-togsrevisor Katja Carstensen har et særligt blik for passagerer, der kører uden billet – og en særlig evne til at tale med alle typer mennesker. Tag med Katja og hendes kolleger på tur i myldretiden.

Håndterminalen er et af S-togsrevisorens vigtigste værktøjer. Den bruges til at tjekke billetter og udskrive afgifter.

2014 • Nummer 7 • ind&se

 på arbejde }

14.00

Københavns Hovedbanegård er skyggen af sig selv lidt over middag. Morgenræset er for længst overstået, og eftermiddagsmylderet af folk, der er på vej hjem fra arbejde, ligger stadig lidt ude i fremtiden. På første sal oven over politiets lokaler holder Stogsrevisorerne til. Her er Katja Carstensen ved at gøre sig klar til dagens første tur sammen med sine kolleger, Lotte og Jan. Katjas hold består som regel af fire mand, men holdets sidste brik, Peter, er ikke på arbejde i dag. Katja og Lotte er i uniform, mens Jan er i civil, så han kan agere stopklods, hvis nogen skulle prøve at snige sig uden om billetkontrollen. Der kan dog også være andre fordele ved at være klædt i civil. »Man kan sætte sig anonymt hos en, der skal have en kontrolafgift, og kan dermed undgå, at personen føler sig udstillet. Hvis man er i uniform, er det også nemmere at blive skældt ud, da man står som repræsentant for DSB. Det er lidt nemmere at se personen bag, hvis man kommer i civil,« fortæller Katja.

14.25 Linje B mod Høje-Taastrup er dagens arbejdsplads. Lotte fortæller, at de fleste S-togsrevisorer har deres yndlingslinjer. Katja foretrækker dog den del, alle S-togslinjer kommer forbi; hjertet af København, hvor stoppene er korte og menneskene mange. »Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved det her job. Det er kontakten, man har med de rejsende. Jeg kan godt lide at snakke med mennesker,« siger Katja.

ind&se • Nummer 7 • 2014

Med udstyret i orden begynder dagens vagt. Håndterminalen kan printe kontrolafgiften på stedet.

»Om natten vækker vi en gang imellem fulde folk i toget, der sidder med hørebøffer på, men ingen afspiller i den anden ende. Den har en lommetyv taget.«

14.30 »Goddag, må jeg se jeres billetter?« Kunderne bliver mødt med smil, mens de finder deres billetter frem. Men Katjas første passager har ingen. Han tager det helt roligt, mens hun udskriver kontrolafgiften, og de skilles med et smil. Længere oppe i toget står Jan med et venindepar, som ikke har gyldig billet. Katja aflæser hurtigt situationen, og trekløveret tager en beslutning om at stå af ved næste station med dem. »Vi behøver næsten ikke at sige noget mere. Vi forstår hinanden med et hurtigt nik og kan reagere hurtigt, hvis der opstår noget. Vi har gået sammen i omkring to år nu,« fortæller Katja. Den ene pige påstår, at en teknisk fejl står bag hendes ugyldige billet, men det er S-togsrevisorens opgave at tjekke, om man kører med gyldig billet eller ej, ikke hvorfor. Hvad der skal gøres videre, må Kundecentret vurdere. Vi stiger på næste tog mod HøjeTaastrup, mens det begynder at småregne.

14.50 Et ældre ægtepar, der har deres rejsekortsdebut, er lidt i tvivl om, hvorvidt de har checket rigtigt ind. Katja tjekker kortet med håndterminalen, og den er god nok. Billetten er gyldig. I flexrummet møder Katja en ung mand. Han skal køre fem zoner, men har kun købt for to, og bliver tydeligt irriteret over at blive konfronteret. Småregnen er blevet erstattet af tung regn og endnu tungere skyer. Jan kommer over for at snakke stille og roligt med manden, der bliver mere og mere højrøstet. Han skal af på næste station og vil ikke have sin kontrolafgift, så Katja og co. går med ham ud. Følelserne bølger højt, mens vinden hyler, og regnen siler ned. Katja, Lotte og Jan støtter hinanden og forholder sig roligt under konfrontationen. Gennembruddet kommer, da 2014 • Nummer 7 • ind&se

 på arbejde }

manden indser, at han ikke skal slippe, mens alle andre skal betale. Regnen stilner af. Som et trylleslag er der smil at spore hos manden, der modtager sin kontrolafgift og forsvinder med et »Ha’ en god dag!« Solen titter frem igen. »Det her job er 99 % kommunikation. Man kan være med til at nedtrappe en konflikt, hvis man håndterer en situation rigtigt,« fortæller Jan.

»Vi bliver nødt til at være konsekvente, når vi giver kontrolafgift, ellers falder hele systemet.«

15.24

Tilbage i toget er vi på vej mod det sidste stop i Høje-Taastrup. Selvom der ikke er langt, har alle tre S-togsrevisorer fundet passagerer uden billetter, inden vi når frem. »Det kommer med erfaringen. Der er altid nogle, der er lidt mere opmærksomme på deres omgivelser end andre. Det kan ske, at øjnene flakker, eller de får travlt med at komme i den modsatte retning end os,« siger Katja. Vi tager toget tilbage mod Hovedbanegården. Ved hver station myldrer folk ind og ud som en myreflok på en mission.

16.25 Tilbage på Hovedbanegården mødes vi på kontoret. Et næsten mennesketomt lokale står i skarp kontrast til det proppede tog. Der gøres status over en kop kaffe. Sammenlagt er det blevet til tolv kontrolafgifter, hvilket svarer til 9.000 kroner. Efter en stille stund er det tilbage til mylderet på linje B, indtil vagten slutter i aften kl. 21.

ind&se • Nummer 7 • 2014

Tilbage på hovedbanegården skal der gøres status.

K u n d e r n e & os TEKST : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • FOTO S : KLA U S H OLSTIN G

Der har til tider været blæst om Kystbanen. Men for nylig viste en undersøgelse foretaget af pendlerne selv en større tilfredshed med bl.a. køreplanen. ind&se har taget turen til den nordsjællandske bane for at tage temperaturen hos kunderne

Forsinkelserne er til at leve med

Større punktlighed end tidligere

Når jeg ikke når mit tog, er det oftest selvforskyldt

Henrik Weddel Nørga ard

Bodil Hjerrild

Kører strækningen Vedbæk – København H

Kører strækningen Helsingør – Østerport

Margit Birk Andersen

»Jeg har kørt på strækningen 3 ¼ år, og 20-minutters planen er fin. En gang imellem er der jo forsinkelser, men det er til at leve med. Morgenmyldretiden er det punkt, hvor der kan forbedres mest. Det er ofte et kort tog, og man skal stå som sild i en tønde. Man får samtidig at vide over højttaleren, at man skal fordele sig på perronen, og så skal de, der står det forkerte sted, skynde sig for at kunne nå med.«

»Jeg kan godt nikke genkendende til, at der er en større punktlighed, end der tidligere har været. Hvis jeg skulle komme med noget negativt, er det, at togene gerne måtte være længere. Det er kun 3 ud af 10 gange, at jeg har haft mulighed for at sidde ned. Og så er trafikinformationen omkring, hvorvidt det er et kort tog eller ej, også for dårlig.«

»Det tog, jeg skal med, kører kun hvert 20. minut, men det er ikke noget problem for mig. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om, hvad jeg synes, der skulle gøres bedre. Toget er selvfølgelig forsinket en gang imellem, men når jeg ikke når mit tog, er det oftest selvforskyldt.«

Kører strækningen København H – Rungsted

2014 • Nummer 7 • ind&se

før

t e k s t : MARIA SC H O U BOE SLOT H & ALLAN M Y LI U S T H OMSEN • FOTOS V ENLI G ST U D L Å NT AF D ANMARKS J ERNBANEM U SE U M

Kilde: bogen »S-banen 1934-2009«, forlaget banebøger

En bybane blev til Den 3. april 1934 kørte det første S-tog sin første tur fra Frederiksberg kl. 14. Med var ca. 200 inviterede fra bl.a. Trafikministeriet, DSB’s ledelse og de involverede kommuner, og toget stoppede i Vanløse og Hellerup og havde endestation i Klampenborg, hvor toget blev mødt af musik, og nationalsangen blev sunget. Senere på dagen var den allerførste ordinære S-togsafgang fra Frederiksberg kl. 16.13. Den første strækning mellem Frederiksberg og Klampenborg var på 15,5 km, men siden gik det slag i slag med udbygningen af S-banen til en i dag mere end 170 km dobbeltsporet strækning, 90 stationer, 1.200 tog og langt over 300.000 kunder pr. døgn. ƒ

ind&se • Nummer 7 • 2014

Også i 1947 skete der fejl på køreledningerne. Læg mærke til udrykningsbilen: en Land Rover med påmonteret træstige.

nyt om navne

S -TOGET

80 år på banen S-tog fyldte 80 år i april, og forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsen har i den anledning interviewet S-toget om de første 80 år i rivende udvikling Cykler og S-tog har altid hørt sammen. I dag kan man dog tage sin cykel med S-toget kvit og frit.

Et S-tog holder i 1937 ved den midlertidige endestation i Valby. I 1941 stod Valby Station næsten færdig, og den midlertidige station blev nedlagt.

Da S-toget blev født i april 1934, var det som barn af drømmen om elektrificering af jernbanerne i hovedstaden, og da det skulle navngives, påstås det, at læserne af Politiken foreslog det tyske Stadtbahn (bybane) fra Berlin, hvor et stort »S« markerer stationerne. »Jeg var selv for lille til, at jeg kan huske, hvordan navnet fremkom,« smiler S-toget. »Men andre har fortalt mig, at »S« står for »stiv køreplan«, da jeg fra starten kørte med 20-minutters drift. Under krigen var det traumatisk, at nogle troede, at jeg havde et tysk navn.« S-togets første strækning løb fra Klampenborg til »I gamle dage Frederiksberg, og bankede nogle mente, at Spassagererne toget var en snob, da banen løb melfødderne af, lem de mere velhainden de gik vende kvarterer. ind i vognene. »Det er uretfærI dag slæber de digt,« sukker S-tosneen med ind get. »Især i og blokerer sommerperioden var der mange pasdørene.«

2014 • Nummer 7 • ind&se

nyt om navne

sagerer til Bakken. I maj samme år kom jeg til Hovedbanegården og Valby.« Linjenettet på S-banen er en blanding af gamle eksisterende gods- og personbanespor, der blev elektrificeret, og nye spor. S-toget er kommet vidt omkring i sine 80 år. »Ja, det har også givet mig mange arbejdsnavne,« fortæller S-toget. »Oprindeligt hed jeg 1a, 1b og 1c. Men i maj 1950 kom de gamle linjenavne A, B, C og F,« fortæller S-toget, som også husker, at folk demonstrerede mod, at de nye røde vogne i sin tid ikke kom på hele nettet samtidigt. »Men de gamle brune vogne var nu udmærkede, og man skifter ikke hele vognparken ud på en enkelt dag.« I nyere tid er S-toget også blevet anklaget for at blive lidt affældigt, f.eks. med dørene om vinteren, mens der i de unge dage aldrig var problemer med dørene i sneen. »I gamle dage,« vrisser S-toget, »bankede passagererne fødderne af, inden de gik ind i vognene. I dag slæber de sneen med ind og blokerer dørene.« I mange år af S-togets liv har der været mange tanker om at lade S-banen føre til Roskilde, og det falder godt i tråd med S-togets egne ønsker. »Det er en gammel drøm. Den første jernbane fra København gik jo til Roskilde den 27. juni 1847. Så lidt nostalgisk har man vel lov at være,« slutter S-toget forventningsfuldt. ƒ

år

jubilæum

16 . 0 8 . 2 014

3 0. 07. 2 014 Vagn Hermann Petersen Overtrafikkontrollør, DB Schenker, Operations Center Scandinav

01 . 0 8 . 2 014 Jesper Sandberg Håndværker, DSB Vlh. A/S, Driftsteam, Små eftersyn/re Jørgen Otto Schultz Christensen Rangermester, DSB Intern Jobformidling (Fredericia)

Per Elgaard Trafikinspektør, Køreplanlægning

år

Jacob Ahm Dyrby Tønnesen Togfører (praktikindøver), Togpersonale, København H 6 Janet Jean Alstrøm Buur Trafikinspektør, Plads 90 og Skolerejser

0 5. 0 8 . 2 014 Jan Axel Kollemorten Værkmester, Kommerciel, Forretningsstøtte

jubilæum

16 . 0 8 . 2 014 2 6 . 0 6 . 2 014 Jan Jeppesen Trafikinspektør, IT, Forretning

Elmar Poulsen Andersen Overtrafikkontrollør, DB Schenker, Terminaler, Taulov

3 0. 0 8 . 2 014 11 . 07. 2 014 Søren Peter Kaas Rasmussen Lokomotivinstruktør, LKI Danmark

Ove N. Hansen Togfører, Togpersonale, København H 2

01 . 0 9. 2 014 17. 07. 2 014 Laila Susan Josefsen Møller Trafikinspektør, Bogholderiet

Leif Rasmussen Håndværker, Bygningsservice (Otto Busses Vej) Werna Mørch-Pedersen Trafikinspektør, Aftaler og Vilkår

21 . 07. 2 014 Henning Møller Aadorf Lokomotivfører, Drift F&R, København

02 . 0 9. 2 014 Erling Gert Hansen Stationsbetjent, Serviceteam Øst

Ønsker du ikke dit jubilæum omtalt i ind&se, så skriv venligst en mail til redaktionen@dsb.dk og bed om at blive fjernet fra listen.

år

jubilæum

2 6 . 0 6 . 2 014 Eivind Jæger Lokomotivfører (K), Drift F&R, Næstved

01 . 07. 2 014 John Christian Danielsen Lokomotivfører, Drift F&R, Nykøbing F Palle Georg Nielsen Lokomotivfører, Drift F&R, Odense Claus Pedersen Lokomotivfører, Drift F&R, Aarhus Finn Løje Hansen Lokomotivfører, Drift F&R, Næstved

Poul Andreas Petersen Moth Lokomotivfører, Drift F&R, Næstved Allan Peter Vinjegård Lokomotivinstruktør, Drift F&R, Aarhus, adm. Henrik Krogh Jensen Lokomotivfører, Drift F&R, Aalborg Susanne Frøkjær Lokomotivfører, Drift F&R, København Søren Dan Jensen Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område D Kim Mikael Jeppesen Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område K Henrik Alsted-Svendsen Lokomotivfører, DSB Øresund A/S, Lkf København Steen Ry Nielsen Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område D

Lek Krüger Lokomotivfører, Drift F&R, Aarhus Søren Max Kristensen Lokomotivfører, Drift F&R, København Lars Rønlund Nielsen Trafikinspektør, S-tog, Materiel & Klargøring, Vognvasken

11 . 07. 2 014 Kim Odderskjær Nielsen Håndværker, Infrastruktur Øst, KAC

Jan Knudsen Lokomotivfører, Drift F&R, København Hans Villumsen Lokomotivfører, Drift F&R, København Tony Erik Arnholt Hundrup Lokomotivfører, Drift F&R, Aalborg

21 . 0 8 . 2 014 Jacob Nørgård Håndværker, SB Vlh. A/S, Driftsvk, S-tog, Rep. og kom

2 2 . 0 8 . 2 014 Trine Nohr Hansen Stationsbetjent, DSB Vlh. A/S, Driftvk. Depotvej, Daglig s

Finn Merl Håndværker, DSB Vlh. A/S, Driftsvk. S-tog, Eftersyn

Henrik Jøhnk Kielstrup Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område I Henrik Andersen Togfører, Togpersonale, Aarhus 7

17. 07. 2 014 Bill Sørensen Håndværker, DSB Vlh A/S, Driftsteam, Små eftersyn/re

3 0. 07. 2 014 Claus Bo Hansen Stationsbetjent, DSB Vlh. A/S, Driftvk. Daglig styring

Michael Martens Lokomotivfører (K), Drift F&R, Aalborg Per Pedersen Lokomotivfører, Drift F&R, Esbjerg

Benny Strejberg Jensen Stationsbetjent, S-tog, Materiel & Klargøring, Hillerød d

01 . 0 9. 2 014

Joan Karin Christiansen Lokomotivfører, Drift F&R, København Henrik Udesen Lokomotivfører (K), Drift F&R, Fredericia

07. 0 8 . 2 014

01 . 0 8 . 2 014 Anne-Mette Bøggild Lyngbye Rejsebureaukonsulent, VIA Egencia, Team 3 Steffen Michael Lai Overtrafikkontrollør, Kundecenter Netbutik Birgit Serup Møller Nielsen Driftsleder, Tjenestefordeling Vest, Aarhus

Jess Ejsensø Devald Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område I Peter Bernt Møller Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område B Jesper Bjerg Håndværker, DSB Vlh. A/S, Driftsvk. Lok & vgn, st eft Ivan Christensen Lokomotivfører (Ks), S-Tog, Drift, Lokofører, Område E Allan Salmon Lokomotivfører, Drift F&R, København

1 5. 0 9. 2 014 Søren Lyngesen Lokomotivfører, S-Tog, Drift, Lokofører, Område I

2014 • Nummer 7 • ind&se

Dysten

Hvem ved mest om DSB? DSB’s verden er stor og rummer massevis af blandt andet tog, stationer, værksteder, kunder og medarbejdere. I dette nummer stiller vi ind på DSB Børneguide. Prøv også at gætte, hvilket billede fra dette nummer vi har zoomet ind på herunder. God fornøjelse!

Hvor mange børn kører med børneguide om året

Hvor mange gange om ugen kører der børneguidetog?

Hvad koster det at køre med børneguide?

Hvor mange medarbejdere kører fast som børneguide?

Hvor gammel skal man være for at køre med børneguide?

Ca. 15 Ca. 35 Ca. 65

Fra spæd til 12 år Fra 1 år til 14 år Fra 4 år til 15 år

Ca. 10.000 Ca. 20.000 Ca. 30.000

En alm. Børnebillet + 10 % En alm. Børnebillet + 30 % En alm. Børnebillet + 50 %

Hver dag Fire dage om ugen To dage om ugen

Hvad er det?

F ind d e t i bl a d e t

1. Ca. 20.000 / 2. To dage om ugen, fredag og søndag / 3. En alm. Børnebillet + 50 % / 4. Ca. 65 / 5. Fra 4 år til 15 år

Strategiske nøgletal

En række nøgletal viser DSB’s præstationer inden for fem centrale områder: Økonomi, produktivitet, rettidighed, kunder og omdømme. Tallene er en fast del af DSB’s regnskab. Disse tal er fra 1. kvartal 2014.

1. kvartal Ændring 2014 2013 Abs. Pct. Finansielle

Indtægter i alt – DSB-koncernen (mio. kr.)

3.021

2.958

Resultat før af- og nedskrivninger – DSB-koncernen (mio. kr.)

746

594

152

26 %

Resultat før skat – DSB-koncernen (mio. kr.)

144

140

Produktivitet

– (danske aktiviteter)

Passager- og trafikkontraktindtægter pr. togkilometer (kr./km)

156

Omkostninger pr. togkilometer (kr./km)

154

1% -2 %

129

132

-3

Antal togkilometer pr. medarbejder

2.877

2.754

123

Antal togrejser pr. medarbejder

8.946

8.337

607

Rettidighed – Fjern- & Regionaltog (pct.) (maksimalt 5,59 minutters forsinkelse)

96,2

94,4

1,8

Rettidighed – S-tog (pct.) (maksimalt 2,29 minutters forsinkelse)

96,6

96,8

-0,2

Rettidighed – Øresund (pct.) (maksimalt 4,59 minutters forsinkelse)

93,3

92,6

0,7

Rettidighed

Kunder Kunder i Danmark i alt (mio. kunder) Kundetilfredshed – (danske aktiviteter)

46,4

45,0

1,4

7,6

Omdømme Brugere af Fjern- & Regionaltog

51,1

45,5

5,6

Brugere af S-tog

52,9

55,4

-2,5

12 % -5 %

Ikke-brugere af Fjern- & Regionaltog

49,3

38,5

10,8

28 %

1) Omkostninger pr. togkilometer er revideret som følge af ændret opgørelse af intern handel.

ind&se • Nummer 7 • 2014

fritid t e k s t : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • F o t o : G i t t e S o f i e H a n s e n

Hvem: Bruno Kaae, udbuds- og kontraktansvarlig.

Humanitært hjerteblod

Interesse: Humanitær nødhjælp. Tidsforbrug: Skiftende. Pris: Cirka 15.000 om året.

1990 var et skelsættende år for Bruno Kaae. Han så et fjernsynsprogram fra de rumænske børnehjem, hvor seksårige fejlernærede børn kom op fra deres tremmeseng for første gang i deres liv. Det var en udsendelse, han aldrig vil glemme. »Min kone og jeg kiggede på hinanden og besluttede os for, at vi måtte gøre noget,« siger han.

ı•∫

I første omgang blev de kontaktfamilie for et rumænsk barn. Det betød, at de sendte pakker ned til et bestemt barn, samtidig med at de fik tilsendt billeder af ham. Senere var Bruno med til at danne foreningen Rumæniensprojektet af 1992, der eksisterer den dag i dag. Efter nogle år blev Bruno Kaae transportansvarlig, og i 2-3 år kørte han personligt nødhjælpen til Rumænien to gange årligt. »Jeg kan tydeligt huske en weekend, hvor det lykkedes os at samle tre tons mad ind ved den lokale Netto. Det er håndgribeligt for mig at transportere den pose mel direkte til børnehjemmet og vide, at præcis den pose mel vil blive brugt i køkkenet,« siger han.

ı•∫ Bruno Kaae har på det seneste kombineret sin passion for det humanitære med sin passion for løb. Masanga er en velgørende organisation med rødder i Høje-Taastrup og i Brunos omgangskreds, der har genopbygget og driver et hospital i Sierra Leone. Et projekt, som Bruno støtter på utraditionel vis. »I stedet for at betale et månedligt beløb har folk mulighed for at sponsorere mig og mine løb. Alt efter hvor langt jeg løber, giver man så et større eller mindre beløb til Masanga. Det synes jeg er en sjov måde at gøre det på,« siger han.

2014 • Nummer 7 • ind&se

DSB • Telegade 2 • 2630 Taastrup

SMP Magasinpost 46779

 vis mig dit værktøj }

Flydende metal i pistolen t e k s t : T H OMAS MEISEL RASM U SSEN • f o t o : j e n s h a s s e

»Det redder rigtig mange aksler, der ellers bare skulle skrottes,« fortæller Michael Wohnsen. Han

er en af medarbejderne på værkstedet på Sonnesgade i Aarhus, der betjener metalliseringsmaskinen. På værkstedet syner man IC3og IC4-tog og reparerer alle slags bogietyper i DSB’s flåde. Hvis en aksel er blevet beskadiget, kommer den højst sandsynligt forbi værkstedet her, uanset om den stammer fra et IC3-, IC4-, Øresunds- eller dobbeltdækkertog. Der kan være skader, man kan se, såsom stenslag og mærker, men der kan også gemme sig skader under overfladen. Dem kan man bruge ultralyd og en speciel magnet til at finde frem til. Hvis akslen har en skade, der kan fikses, vil den pågældende del blive slebet ned til revnen. Her kommer Michael Wohnsen og metalliseringsmaskinen ind i billedet. Metalliseringsmaskinen giver akslen et nyt lag metal, så

den kan komme ud på skinnerne igen. »Akslen bliver varmet op til omkring 100 grader, for at metallegeringen vil binde,« fortæller Michael. En tråd bestående af metallet molybdæn bliver varmet op til 3.100 grader celsius. Det smeltede metal bliver derefter sprøjtet på akslen med en trykluftspistol. Legeringslaget skal gerne være en smule tykkere end nødvendigt, da det skal slibes ned bagefter. Områder, der ikke skal legeres, males med en bestemt type maling, som metallet ikke kan binde sig fast på. Og så er det ellers tilbage på skinnerne. »En aksel, der er blevet metalliseret, holder akkurat lige så godt som den oprindelige aksel,« forsikrer Michael Wohnsen. ƒ

ind&se • Nummer 7 • 2014