
1 minute read
De 10 råd
1) BRUG BILLEDER, DER AFSPEJLER FORSKELLIGHED
Traditionelt set er beredskabet et ’mandefag’ og det kan tage lang tid at ændre denne opfattelse. Jeres website eller sociale medier kan være det første sted ansøgere kigger hen, for at danne sig et indtryk af arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at I udadtil afspejler en vis forskellighed.
Tænk over, hvem der er repræsenteret på jeres billeder og kampagner udadtil – og sørg for, at de afspejler virkeligheden med forskellige slags mennesker i form af fx højde, drøjde, køn og etnicitet - så flere kan spejle sig og dermed se sig selv som en del af beredskabet.
Er jeres billeder alle sammen af mænd, med meget brede skuldre? Så få taget nogle nye billeder af jeres medarbejdere, da genkendelighed kan øge rekrutteringen.

Vis gerne hvad I vil have – ikke kun hvad I har.
2) DEL JOBOPSLAG BREDT - OG GERNE NYE STEDER
Arbejdskraften kan være at finde, hvor vi normalt ikke kigger hen. Tænk derfor over at sprede jeres jobopslag bredt ud.
Del fx jeres jobopslag på steder, hvor de vil blive set af mange forskellige målgrupper – og tænk i alternative medier eller lokationer.
Jobbet som deltidsbrandfolk kan være et job for SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger eller andre typer af jobs, hvor andelen af fx kvinder er højere. Se derfor om I kan sprede jeres jobopslag ved sådanne (uddannelses)institutioner.
I kan også med fordel dele jobopslagene i lokale grupper på de sociale medier.