3 minute read

3) SKRIV JOBOPSLAG, DER AFSPEJLER JOBBETS ALSIDIGHED

Next Article
De 10 råd

De 10 råd

Manglende viden om beredskabets konkrete arbejdsopgaver kan holde liv i stereotype forestillinger, der forsimpler arbejdet og potentielt afholder nogen fra at søge.

Det kan derfor være rigtig vigtigt at formidle jobbet på en nuanceret måde, så det appellerer til flere mennesker.

Inddrag derfor både det akutte og beredskabsfaglige, men også de empatiske og de mere rutineprægede arbejdsopgaver samt det stærke kollegiale fællesskab.

For at afspejle jobbets alsidighed kan I fx benytte jer af sætninger som:

• Du bliver rutineret i førstehjælp og får alsidige beredskabsfaglige kompetencer.

• Du lærer at holde hovedet koldt under pres og at træde til i svære situationer – kompetencer du kan få gavn af både i jobbet, men også når du har fri.

• Du videreudvikler dine samarbejdsevner og opbygger stærke relationer til dine kollegaer.

• Vi søger nye kollegaer til et spændende og alsidigt job - en hverdag, hvor rutinemæssigeop gaver afbrydes af akutte og særlige indsatser.

• Som ansat i beredskabet får du fuldt udbytte af dit hjælper-gen, da du kommer til at stå i situationer, hvor du hjælper mennesker i alvorlige kriser.

• Uanset hvilken type indsats der er tale om, hjælper du altid mennesker, dyr eller miljøet.

• Har du lyst til at gøre en positiv forskel i dit lokalsamfund?

Benyt en eller flere af disse sætninger, og spørg gerne jeres egne medarbejdere, hvad de synes bedst om ved jobbet, eller hvad der tiltrak dem, da de søgte ind.

4) KONKRETISÉR DE FYSISKE KRAV TIL BRANDFOLK

De fysiske krav kan være forskellige fra station til station, men det er vigtigt ikke at male det op som et job, der kun er for bomstærke og robuste superhelte. For at afmystificere de fysiske krav, kan I skrive, at man skal være i ’almindelig’ god fysisk form. Her er det vigtigt at konkretisere, hvad I mener.

Få en snak om, hvad I rent faktisk forventer af ansøgernes fysik og beskriv det på en måde, så alle forstår det.

Undgå at bruge fagudtryk og øvelser, der kun kan gennemføres på brandstationen, men giv i stedet eksempler på konkrete øvelser og hverdagseksempler alle ansøgere har adgang til at afprøve inden de søger – fx gang på trapper eller en gåtur.

På den måde bliver det håndgribeligt for ansøgere, hvad jeres station kræver af deres fysik – og dem, der er i tvivl, kan altid kontakte jer med henblik på afklaring. I kan fx skrive:

• Du kan gå 6 kilometer på en time, du kan tage 15 armbøjninger, og du kan tage trappen op til fjerde sal, uden at blive synderligt forpustet. Du har ikke daglige smerter i ryg eller knæ og du tager ikke medicin med en rød trekant på bagsiden. Hvis du kan nikke til dette – så søg bare. Er du ikke i dit livs bedste form, gør det ikke noget - resten kan du altid komme efter…

5) AFMYSTIFICÉR, HVAD JOBBET KRÆVER PSYKISK

At man skal have en ’stærk psyke’, for at arbejde i beredskabet, kan være både abstrakt og svært at vurdere for en awDu skal kunne se dig selv være der for mennesker, som i nuet oplever deres livs største krise.

• Som en del af beredskabet vil du komme ud for udfordrende og svære indsatser, og selvom det ikke er på daglig basis, skal du være parat til at arbejde med din psyke sammen med de teams og eksperter, der træder til, i tilfælde af voldsomme hændelser.

• Ved voldsomme hændelserer der altid et støttende fællesskab, der griber dig. Vi har ikke brug for robotter – vi har brug for mennesker.

6) RYD UD I KØNSSPECIFIKKE ORD OG UDTRYK

Sprogbruget i et jobopslag kan have en stor betydning for, hvem der søger stillingen og ikke mindst hvem der ikke gør. Beredskabet har en lang tradition for at være et fag for mænd, så hvis vi skal have flere folk og kompetencer til, må vi gøre op med den forestilling – og det starter i jobopslaget.

• Brug derfor gerne, hvor det er muligt, den kønsneutrale betegnelse brandfolk, så ingen er i tvivl om, at alle køn er velkomne.

• Erstat kønnede udtryk (som fx gutter, drengedrøm), men også de ord, der typisk forbindes med maskuline kompetencer (fx råstyrke, action, handlekraftig, robust fysik og psyke).

• I kan fx bruge ord som: samarbejde, selvudvikling, handledygtig, samfundssind, mening i jobbet, almindelig god fysisk form.

På den måde kan I appellere til ikke blot alle køn, men også flere forskellige typer.

I kan også skrive, at I ønsker at stationens sammensætning afspejler samfundet, for at opfordre alle slags mennesker til at søge.

This article is from: