1 minute read

10 gode råd til rekruttering og jobopslag, der rammer bredt

Next Article
Råstyrke

Råstyrke

Baggrund

Vi har brug for flere folk i beredskabet, både nu og i fremtiden. Derfor gælder det b.la. om at arbejde med vores image udadtil, og gøre det så attraktivt som muligt at arbejde i beredskabet. Ikke mindst som en langsigtet strategi, til gavn når nye generationer skal vælge retning og uddannelse indenfor brand og redning.

Beredskabet er et fag, der traditionelt har tiltrukket mænd, og det kan være svært at ændre på dette – både hos os selv og særligt hos omverdenen. Det er derfor vigtigt at indtænke et mangfoldigt perspektiv på sin rekrutteringsstrategi, for at kunne appellere så bredt som muligt og derved få flest mulige ansøgere.

Mangfoldighed på arbejdspladsen bidrager positivt til problemløsning og arbejdsmiljø, da man får mange alsidige kompetencer i spil – til gavn for et endnu stærkere beredskab.

Danske Beredskaber, Beredskabsforbundet, Falck og Beredskabsstyrelsen har derfor i samarbejde udarbejdet disse 10 råd til rekruttering jobopslag, på baggrund af forskellige identificerede barrierer.

Introduktion

“10 gode råd til rekruttering og jobopslag, der rammer bredt” henvender sig til dem, der arbejder med rekruttering i beredskabet – hvad enten det er ifm. rekruttering af frivillige, deltids- eller fuldtidsansatte.

Jobopslag kan være det første møde en potentiel ansøger har med beredskabet. Nogle har allerede kendskab til beredskabet, mens andre ikke har. Hvis vi skal tiltrække flere til beredskabet, er det derfor vigtigt at jobopslag appellerer til en bred målgruppe og ikke kun dem, der har et indgående kendskab til brand og redning - det kan de altid få, hvis de er motiverede for jobbet.

Manglende viden om beredskabet og de alsidige jobopgaver, kan samtidig holde liv i stereotype forestillinger, der forsimpler det vigtige arbejde og potentielt afholder nye folk fra at søge vores vej. Derfor er det særligt vigtigt at skabe en god og attraktiv fortælling.

Benyt disse råd, når I skal arbejde med jeres rekruttering eller skrive nye stillingsopslag, og lad jer inspirere af eller brug vores eksempel på et jobopslag, der rammer bredt - se side 5.

This article is from: