FORORD
Forestil dig – i dag, i år 2014 – at du står på barselsstuen og for allerførste gang betragter din nyfødte søn. Hvad er det første, du tænker? Er det: »Tænk, at kærlighed kan være så stærk«? Eller er det mon: »Udmærket, dér har vi selskabets næste direktør«? Forestil dig, at du fra fødslen er blevet frarøvet den frihed, det er at vokse op og suge livet til dig på lige vilkår med alle andre omkring dig. At det ikke stod dig frit for at vælge dine egne veje og følge dine egne drømme. Jeg hører til dem, der altid har haft stor respekt for vores kongefamilie og vores gamle monarkis stolte traditioner og fascinerende historie. Men jeg har altid følt mere medlidenhed med dem, end jeg har misundt dem. Tronarvingerne i særdeleshed. Det er muligt, at de aldrig skal bekymre sig om næste termin, SKATs fejlslagne ejendomsvurderinger, og om der er råd til sønnens konfirmation til foråret – i det hele taget spekulere på at tjene tilstrækkeligt til dagen og vejen. Til gengæld har hverken dagen eller vejen været deres eget helt frie valg. 9