Vild med ham af helen fielding

Page 14

og trak mig op med en muskuløs arm. Han holdt mig om livet, mens vi gik hen til dansegulvet, hvilket var heldigt i betragtning af mine lårlange støvler. Gudskelov var det en langsom dans, for i modsat fald havde jeg garanteret brækket en ankel. Han smilede skævt, og i den dunkle belysning lignede han en af den slags mænd, man ser i ­reklamer for firhjulstrækkere. Han havde læderjakke på, lagde sin hånd på min talje og trak mig ind til sig. Da jeg lagde hånden på hans skulder, forstod jeg pludselig, hvad Tom og Talitha mente med “Sex er bare sex”. Glimt og bølger af for længst glemte lyster skyllede gennem mig, lidt ligesom da Frankensteins uhyre blev koblet til elnettet, bare mere romantisk og sensuelt, og jeg greb mig selv i instinktivt at lade fingrene glide hen for at føle håret på den fremmedes krave og røre ved huden i hans nakke. Han trak mig tættere ind til sig og gjorde det hermed helt klart, at han i dén grad var indstillet på at have sex med en eller anden. Mens vi langsomt bevægede os i takt til musikken, så jeg Tom og Talitha stirre på mig med en blanding af ærefrygt og forbløffelse. Jeg følte mig som en 14-årig, der havde scoret sin første fyr, og sendte dem en grimasse, der fortalte, at de lige kunne vove på at blande sig, og i det samme mærkede jeg, hvordan hans læber langsomt og uimodståeligt nærmede sig mine. Og så kyssede vi hinanden, og pludselig kørte det bare derudad, som om jeg sad bag rattet i en meget hurtig bil iført stiletter. Motoren fungerede upåklageligt på trods af alle årene i garagen. Et kort øjeblik var jeg på det nærmeste lammet og fortrængte alle skrupler såsom “hvad har jeg gang i? Hvad med børnene, og hvad med Mark, og hvem er denne frække mandsperson egentlig?”. “Lad os finde et mere fredeligt sted,” mumlede han. Han havde lagt en fælde for mig. Hvorfor skulle han ellers have budt mig op? Han havde tænkt sig at myrde mig og æde mig bagefter! “Jeg er nødt til at gå! Nu!” “Hvabehar?” Jeg kiggede skrækslagent op på ham. Jeg var Askepot, og jeg måtte tilbage til tremmesengene og babysitterne og søvnløsheden og følelsen 89

Bridget Jones.indd 89

15/10/13 12.05


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.