Stat, nation, klasse
Bind 1
Barrington Moore gjorde sig også nogle overvejelser vedrørende valg af cases. Umiddelbart skulle man tro, at han ville fokusere på udviklingerne i England, Tyskland og Rusland, når man ser på de tre regimeformer, som han angiver at være interesseret i som de historiske udviklingsforløbs endestationer i det 20. århundrede, nemlig demokrati, fascisme og kommunisme. Men Barrington Moore valgte at koncentrere sig om udviklingsforløbene i England, Frankrig, USA, Japan, Kina og Indien.10 Han anfører, at han oprindelig havde planer om særskilte kapitler om udviklingen i netop Tyskland og Rusland, men at han opgav dette igen.11 Han vender dog løbende tilbage til udviklingen i disse to lande, men behandlingen af forløbene her forbliver noget overfladisk sammenlignet med behandlingen af de øvrige cases. Store dele af Barrington Moores værk fremstår i virkeligheden som en sammenlignende analyse af forskellige varianter af det, han kalder ‘den borgerlig kapitalistiske vej’, nemlig forløbene i England, Frankrig og USA. Et andet valg, han foretog, var udelukkelsen af små stater. Udviklingen i små lande har nemlig, erklærede han, været bestemt af udviklingen i de store lande.12 Jeg vil overtage Barrington Moores ovenfor angivne dobbeltproblematik, en problemstilling som jeg vil formulere som to spørgsmål: 1) Hvorledes forklarer man de forskellige ‘veje’ (i Europa) frem mod det moderne samfund? Og 2) Hvilke er specielt her igen de historiske forudsætninger for, og hvorledes var forløbene frem mod henholdsvis autoritære styrer, fascisme, kommunisme og demokrati? Jeg vil også overtage Barrington Moores prioritering af de to spørgsmål. Min hovedinteresse er at undersøge den historiske udvikling frem mod forskellige former for massepolitik og regimeformer i det 19. og 20. århundrede. I en række henseender vil min dobbeltproblematik og min tilgang dog være anderledes end Barrington Moores. For det første vil jeg udvide Barrington Moores sæt af historiske aktører: Jeg vil inddrage også andre sociale klasser end den agrare overklasse og bønderne, nemlig klasser som bourgeoisiet, småborgerskabet, den nye middelklasse og arbejderne. Jeg vil endvidere inddrage diverse eliter og statslige aktører. Jeg vil ikke blot se på økonomisk-sociale forhold og specielt klasseudvikling, men også på stats- og nationsbygningens proces. Endelig vil jeg inddrage internationale relationer, herunder problematikken vedrørende center-periferi, specielt det, Theodore von Laue har kaldt ‘vestliggørelsens dialektik’.13 Den nærmere begrundelse for disse udvidelser vil fremgå af min diskussion i nærværende kapitel. Jeg vil, for det andet, i stedet for Moores vagt angivne begreb om »vestligt parlamentarisk demokrati« sætte et mere præcist begreb herom og i tilknytning til Rueschemeyer, Stephens & Stephens, og som udgangspunkt,
10
Barrington Moore op.cit., pp. viii-ix. Barrington Moore op.cit., pp. viii-ix. 12 Barrington Moore op.cit., p. x. 13 Theodore von Laue: The World Revolution of Westernization, Oxford University Press 1987. 11
20