Page 1


Bind I Udviklingens veje frem mod moderne samfund og moderne politik


Udviklingens veje frem mod moderne samfund og moderne politik Bind I i: Stat, nation, klasse Socioøkonomisk udvikling, stats- og nationsbygning og udvikling af regimeformer og massepolitik i Central- og Østeuropa samt Rusland 1. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN, bind I: 987-87-7887-983-7 ISBN, bind I-III: 978-87-7118-142-5 Forlagsredaktion: Lotte List Korrektur: Christel Sunesen Grafisk tilrettelæggelse: PHi, Indien Grafisk produktion: Totem, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på: www.frydenlund.dk/nyhedsservice.


Indhold Forord .............................................................................................. 11 Kapitel I: Socioøkonomisk udvikling, statsudvikling og udviklingen af forskellige regimeformer som problem. Den teoretiske diskussion................................................................ 17 1. Problemstilling......................................................................... 17 2.  Den nemme løsning: Kapitalisme og demokrati som naturlige endeprodukter af én udviklingens vej. Moderniseringsteorierne.......................................................... 26 3.  Den svære løsning: Kapitalismens, statens og de forskellige regimeformers udvikling som problem og tesen om flere udviklingsveje. Udviklingsteorierne.......... 51 a.  Den samfunds- og klassefokuserende tilgang.......................... 55 b.  Den stats- og nationsbygningsfokuserende tilgang................. 72 c.  Tilgange, der fokuserer på ‘verdenssystem’ og udvikling af center-periferi-relationer...................................................... 90 d.  Forsøg på at anlægge og forfølge en bredere tilgang............... 99 e.  Sammenfatning. Analysens tre hovedspor............................... 120 4. Struktur-aktør-problematikken............................................... 131 a.  Struktur-aktør-problematikken. Den teoretiske diskussion................................................................................. 131 b.  En struktur-aktør-teoretisk rekonstruktion af Marx. Den multidimensionale teori om magt, udbytning og stat............ 148 5.  Værket som case-studier. Case-studiernes muligheder og problemer. Statskundskabens krise......................................... 167 6.  Værkets opbygning og gennemgående hovedtese ................. 174 Kapitel II: Tysklands udvikling fra et vakuum i Europa til kontinentets stærkeste politiske og økonomiske magt ................. 177 1.  De lange linjer .......................................................................... 177 a.  Tysklands begyndelse............................................................... 177 b.  Det 16. og 17. århundredes krise. Reformation, social revolte og religionskrig................................................... 180 c.  Udviklingen fra den westfalske fred til revolutions- og napoleonkrigene....................................................................... 187 d.  Tyskland under revolutions- og napoleonskrigene................. 192 e.  Det Tyske Forbund ................................................................... 196 f.  Tyskland i revolutionsåret 1848-1849...................................... 198 g.  Politiske strømninger i revolutionsåret.................................... 203 h.  Tysklands samling.................................................................... 211 5


Stat, nation, klasse

Bind 1

2.  Klassestat eller krigsmaskine? Spørgsmålet om Preussens udvikling og karakter ............................................. 218 3.  Det tyske kejserrige .................................................................. 241 a.  Det kejserlige Tysklands økonomi og socialstruktur................ 241 b.  Den politiske struktur .............................................................. 249 c.  De politiske partier og interesseorganisationer........................ 252 d.  Antisystembevægelsen. Den socialdemokratiske arbejderbevægelses politikudfoldelse og teoretiske artikulation.............................................................. 260 i.  Bevægelsen og dens teoretiske artikulation ........................ 260 ii.  Spørgsmålet om teori, praksis og ‘antisystembevægelsens’ grundlag og karakter i en social orden i radikal forandring................................................................ 278 e.  Den politiske dynamik. De politiske hovedfaser i det kejserlige Tysklands udvikling......................................... 290 4.  Traditionel eller moderne orden? Diskussionen om det kejserlige Tysklands karakter og Tysklands historiske bevægelsesretning .................................................................... 310 Sammenfatning og konklusion..................................................... 331 Kapitel III: Central- og Østeuropa. Statsbygning, modernisering og udvikling af konfliktdimensioner i regionen ........................... 339 1.  Østeuropa, Centraleuropa........................................................ 339 2.  Øst- og Centraleuropas udvikling fra slavernes indvandring til slaget ved Mohacs. Historiske spor og skillelinjer ................................................................... 347 a.  Slaver og magyarer ................................................................... 347 b.  Udviklingen af religiøse og kulturelle skel mellem Øst- og Vesteuropa...................................................... 349 c.  Den socioøkonomiske brudlinje.............................................. 351 d.  Stats- og nationsbygningen ..................................................... 353 e.  ‘Grænselandene’, ‘landene imellem’. Nye invasioner fra vest og øst.......................................................... 354 f.  Nye forsøg på statsbygning....................................................... 355 g. Osmannerne............................................................................. 359 3.  Habsburg-imperiets udvikling i Østeuropa ............................ 362 a.  Slaget ved Mohacs og imperiets tilsynekomst.......................... 362 b.  Habsburgernes opstigen........................................................... 363 c. Tyrkerkrigene............................................................................ 365 d.  Reformation og modreformation............................................. 369 e.  Kampen mellem Habsburgs centralisme og den ungarske bestræbelse på autonomi ......................................................... 372 f.  Imperiets eksistenskamp i vest ................................................. 377 6


Indhold g.  Statsbygning og modernisering................................................ 381 h.  Revolutions- og napoleonskrigene. Habsburg-imperiet i fortsat overlevelseskamp........................................................ 386 i.  Spændingen i imperiet mellem reaktion og fremadskridende modernisering.............................................. 390 j.  Revolution og kontrarevolution i Habsburg-imperiet.............. 399 k.  Fra neoabsolutisme over konstitutionel absolutisme til dobbeltmonarki............................................... 428 l.  Habsburg-monarkiet som imperium......................................... 439 4.  Polen. Sønderdeling og begyndende massepolitik uden statsbygning.............................................. 443 5.  Politisk udvikling og statsdannelser på Balkan...................... 449 6.  Diskussionen om Centraløsteuropas udvikling, karakter og indlejring i den videre europæiske udvikling ................... 461 7. Konklusion ............................................................................... 487 Kapitel IV: Ruslands dybe udviklingsproblematik......................... 493 1.  De lange linjer .......................................................................... 493 a.  Det åbne, sårbare rum og den første politiske organisering............................................................... 493 b.  Fyrstendømmet Moskvas opstigen og udvikling til Rusland................................................................ 497 c.  Absolutisme og stormagtsstatus............................................... 504 2.  Diskussionen om stat-adel-bønder og moderniserings­problemet i Ruslands lange udvikling.................................... 513 3.  Det senzaristiske Rusland ........................................................ 542 a.  Fra reformforsøg til 1905-revolutionen.................................... 542 b.  Fra 1905-revolutionen til deltagelsen i verdenskrigen............ 553 4.  Den revolutionære bevægelse og den klassiske diskussion om Ruslands udvikling i den moderne verden ...................... 560 a.  Spørgsmålet om kapitalistisk udvikling i Rusland................... 561 b.  Spørgsmålet om den revolutionære bevægelses basis og organisation................................................................ 568 c.  Spørgsmålet om revolution...................................................... 576 d.  Lenin som politiker og teoretiker............................................. 589 e.  Den klassiske teoriudviklings styrke og svagheder................... 591 5.  Nyere analyser af og diskussion om det senzaristiske Ruslands karakter og anstrengelse for modernisering............................................... 595 a.  Forsøg på en generel karakteristisk af det senzaristiske samfund .............................................................. 595 b.  De sociale klasser i det senzaristiske Rusland .......................... 601 7


Stat, nation, klasse

Bind 1

c.  Det store agrarsamfund og den svækkede stormagt i den europæiske periferi.......................................................... 611 d.  Sammenfatning og konklusion................................................ 626 Kapitel V: Europas sociale og nationale laboratorium. Det østrig-ungarske dobbeltmonarki 1867–1918........................... 635 1.  Det østrig-ungarske dobbeltmonarki ..................................... 635 a.  Den statslige og nationale konstruktion.................................. 635 b.  Et samfund i ujævn og kompleks forandring.......................... 640 2.  Liberalismens hegemoni og fald ............................................. 645 3.  Elitecirkulation og begyndende massemobilisering. Sprogstriden ............................................................................. 657 4.  De nye massebevægelser.......................................................... 665 a.  Den kristelig-sociale massebevægelse ...................................... 666 b.  Den socialdemokratiske massebevægelse ................................ 669 c.  Liberalismens transformation. Nationalmobiliseringen.......... 680 d.  Massemobiliseringen i de tjekkiske lande................................ 687 5.  Udviklingen i den ungarske rigshalvdel................................. 691 6.  Spændingen mellem modernisering og reaktion................... 700 a.  Regimeformskift eller justering af den gamle orden?.............. 700 b.  Den økonomiske udvikling. En ‘spurt’, der kiksede?............... 704 c.  Wien op mod 1. verdenskrig. Den nye politiske stil og den intellektuelle pessimisme............................................. 707 7.  Dobbeltmonarkiet. Et socialt og nationalt laboratorium ..... 714 a.  Imperiets økonomiske udviklingsgrad..................................... 714 b.  Deltagelseskrisen. Massemobiliseringens kompleksitet........... 721 c.  Demokratisering som socialmobilisering. De centraleuropæiske processer af demokratisering ................................................... 726 d.  Nationalisme og nationalstat. Nationalisme og nationalstat i Central- og Østeuropa.............................................................. 745 e.  Social mobilisering, national mobilisering og imperium. Var imperiet dømt til undergang? ........................................... 760 Kapitel VI: Krig, sammenbrud, revolution..................................... 777 1.  Den internationale kontekst. Vejen til august 1914............... 777 a.  De strukturelle forudsætninger for periodens internationale politik............................................................... 778 b.  Den generelle storpolitiske udvikling. Spillet af alliancer og kriser...................................................... 785 c.  Østrig-Ungarn og udviklingen på Balkan ................................ 790 d.  Den østrig-ungarske elites politik............................................ 793 e.  De militære planer ................................................................... 795 f.  Indenrigspolitikkens eller udenrigspolitikkens primat? .......... 798 8


Indhold g.  Slutfasen. Julikrisen 1914......................................................... 805 h.  Liberalismens sammenbrud..................................................... 812 i..  Den socialistiske arbejderbevægelses sammenbrud................. 814 2.  Krig og sammenbrud................................................................ 817 a.  Krigens dynamik....................................................................... 817 b.  Krigens målsætninger, strategier, ressourcer og handlinger........................................................................... 835 c.  Hærenes moral. Den østrig-ungarske multinationale hær i krig......................................................... 842 d. Hjemmefronterne..................................................................... 845 3.  Social uro og revolution........................................................... 859 a.  Radikaliseringen i ententelandene........................................... 859 b.  Radikaliseringen i Italien. Fra fabriksbesættelser til fascisme................................................................................ 862 c.  Radikaliseringen i Rusland. De russiske revolutioner.............. 865 d.  Radikaliseringen i Tyskland. Den tyske revolution................. 882 e.  Revolutionerne i Østrig-Ungarn............................................... 891 f.  Revolutionerne ved 1. verdenskrigs afslutning. Sammenfatning........................................................................ 902 4.  Krigens, regimesammenbruddenes og revolutionernes indlejring i de videre europæiske processer................................................................ 905 a.  Spørgsmålet om krigens forankring i periodens karakter.................................................................... 905 b.  De lange linjer, det lange perspektiv........................................ 910 Kapitel VII: Sammenfatning. De lange linjer, de forskellige historiske spor ............................................................... 923 1.  Grundopfattelser og koncentrationspunkter.......................... 923 2.  Aktørernes handlinger, de historiske spor og Europas regioner....................................................................... 924 3.  De forskellige historiske spor................................................... 926 a.  Initialbetingelser og skillelinjer................................................ 926 b.  Forskelle i socioøkonomisk udvikling frem til og med 1. verdenskrig.............................................................. 929 i.  Den socioøkonomiske udviklings særegenhed i Preussen/Tyskland......................................... 929 ii.  Den socioøkonomiske udviklings særegenhed i Rusland.......................................................... 933 iii.  De særegne socioøkonomiske udviklingsforløb i Central- og Østeuropa...................................................... 937 c.  Stats- og nationsbygningens forskellige forløb fra den nye tids begyndelse frem til og med 1. verdenskrig................................................................... 942

9


Stat, nation, klasse

Bind 1

i.   Forskellen i absolutismens karakter i henholdsvis øst og vest............................................................................ 942 ii.  Statsbygningens særegenhed i Preussen/Tyskland.............. 944 iii.  Statsbygningens særegenhed i Rusland ............................. 949 iv.  Stats- og nationsbygningens særegenhed i Central- og Østeuropa ......................................................... 958 d.  Forskelle i deltagelseskrisens og massepolitikkens udvikling ..................................................... 967 e.  Den forskellige indplacering i det intereuropæiske system............................................................ 982 i.  Indplaceringen i forholdet center-periferi.......................... 982 ii.  Indplaceringen i det intereuropæiske statssystem............. 988 iii.  Vestliggørelsens dialektik ................................................... 993 f.  Spørgsmålet om forklaring og den samlede dynamik i de lange processer .................................................................. 994 4.  Den brutale kulmination på århundreders udvikling. Det 20. århundredes urkatastrofe ........................................... 1002 Litteratur .................................................................................. 1005

10


Kapitel I: Socioøkonomisk udvikling, statsudvikling og udviklingen af forskellige regimeformer som problem. Den teoretiske diskussion 1. Problemstilling Mit her foreliggende værk er affødt af en dobbelt undren. For det første over spørgsmålet om social forandring: Hvorledes kan menneskene på én gang være indvævede i en given økonomisk social og politisk orden og så dog på den anden side ændre denne? Hvorledes er nærmere betegnet spillet mellem social handlen og sociale forhold?1 I forlængelse heraf flød også mere specifikke spørgsmål: Hvorledes udviklede der sig overhovedet fra et tidspunkt i Europas historie vedvarende økonomisk vækst? Hvorfor og hvorledes udviklede der sig kapitalisme, stater og nationer? Hvorledes var udviklingen af massemobilisering, konfliktdimensioner, sociale klasser og eliter? Hvilke indbyrdes relationer var der mellem disse processer? Og hvorfor har udviklingsforløbene været så forskellige i de forskellige regioner af Europa? Og er det rigtigt, at vi omvendt i nutiden er endt i blot én udviklingsvej, en vej, som i det lange løb var ‘uundgåelig’? For det andet gjaldt min undren specielt spørgsmålet om demokrati: Hvordan kan det være, at et gennem historien så forhadt begreb og politisk system i dag fremstår som et begreb og et system, som (næsten) alle i Europa, og i øvrigt også i store dele af den øvrige verden, tilslutter sig?2 Og heraf flød der videre spørgsmålene: Hvordan er det i det hele taget gået til, at man i Europa i den sidste ende af udviklingsforløbene i det 19. og det 20. århundrede fik udviklet forskellige regimeformer, autoritære, totalitære eller demokratiske?3 Og hvorfor er vi i dag i Europa endt med den ene form, demokrati, som helt dominerende regimeform? Og er

1

 et er en problematik, der tilbagevendende har optaget mig i årenes løb; se Curt Sørensen: D marxismen og den sociale orden, Bnd. 1-2, Grenå: GMT 1976, Curt Sørensen: Mellem demokrati og diktatur, Bnd.1-2, disputats, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1992, og Curt Sørensen: »Den historiske materialisme i lyset af nyere diskussion om social handlen og social objektivitet«, Politica, 23, nr. 1, 1991, pp. 20-41. 2 Se for udviklingen i begrebet demokrati gennem tiderne og de forskellige betydninger  heraf samt en dokumentation for den overvejende negative opfattelse heraf Jens A. Christophersen: »An historical outlook on the different uses of the term ‘democracy’«, i Arne Naess et al.: Democracy, Ideology and Objectivity, Oslo: Oslo University Press 1956, pp. 77-138, og Jens Christophersen: The Meaning of Democracy as Used in European Ideologies, Oslo: Universitetsforlaget 1966, og Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museum Tusculanum 2010. Se også for forskellige demokratimodeller David Held: Models of Democracy, Cambridge: Polity Press 1987. 3 Se for denne sondring mellem de tre regimeformer Juan Linz: »Totalitarian and Authoritarian Regimes« i Fred Greenstein & Nelson W. Polsby (eds.): Macropolitical Theory. Handbook of Political Science, vol. 3, 1975, pp. 175-411 og Juan Linz: Totalitarian and Authoritarian Regimes, New York: Lynne Rienner Publ. 2000.

17


Stat, nation, klasse

Bind 1

denne så sikret, som ofte antaget? Jeg så også en forbindelse mellem de to her opridsede, omfattende problematikker og sæt af spørgsmål, mellem den generelle økonomisk-sociale og politiske udviklingsproblematik og spørgsmålet om udviklingen af forskellige regimeformer. Under mit arbejde med denne dobbeltproblematik kom jeg mere og mere til at forholde mig kritisk til den udbredte opfattelse, at det, vi i dag kalder demokrati, var et uundgåeligt produkt af et lineært og automatisk fremadskridende udviklingsforløb gennem århundreder. Min tese vil omvendt være den, at demokratiers sejr skyldes en tilfældighed. En tilfældighed som vel havde rødder i hele den forudgående udvikling, men som i sit endelige gennembrud efter 2. verdenskrig skyldes aktørernes valg og handlinger, deres indbyrdes kampe, specielt i det turbulente 20. år­ hundrede med de to verdenskrige og voldsomme sammenstød i mellemkrigsårene af modstående modeller for samfundsmæssig og politisk rekonstruktion og udvikling. Det kunne være gået rivende galt undervejs. Det gjorde det faktisk også, men det kunne være gået endnu værre. Efter en forholdsvis kort periode fra 1945 til 1989/2008 med stærk økonomisk vækst, social stabilitet og storpolitisk fastfrysning af indflydelsessfærer ned gennem Europa truer i dag nye kriser, og fremtiden er ingenlunde sikret for det bestående demokrati, der i øvrigt til stadighed er under forvandling. Modstanden mod demokrati var herunder langt mere fremtrædende i den europæiske politiske udvikling, end man får indtryk af i dagens politiske diskurs. Modstanden mod demokrati og demokratisering var længe stærk og blev først brudt som følge af udgangen af 2. verdenskrig. Ser vi specielt på mellemkrigsårenes politiske landskab på det europæiske kontinent, så kunne man fristes til at kalde højreautoritære og fascistiske bevægelser og regimeformer for den ‘normale udvikling’ i Europa, hvis ikke netop noget sådant ville være udtryk for den evolutionisme, som jeg i øvrigt tager afstand fra. Da demokratiet endelig slog igennem efter aksemagternes nederlag i 2. verdenskrig og under indtrykket af den efterfølgende kolde krig, blev dets indhold i teori og praksis også ændret. Politisk deltagelse blev for alvor reduceret til periodiske valg mellem konkurrerende eliter af professionelle politikere, den demokratiske diskussion blev professionaliseret, medierne blev kommercialiserede, mere konforme og mere underholdende end tidligere, den demokratiske masseorganisering blev afviklet, de økonomiske eliters magt blev ekstra sikret og klassekampen afblæst til fordel for socialpartnerskab, produktionisme, velfærdsstat og politisk konsensus om regimeform, en proces der blev understøttet af en hidtil uset økonomisk velstandsstigning og stabilitet i især perioden fra 1950-1973, samt af den kolde krigs integrerende effekt internt i de vestlige lande. De store borgerlige partier rykkede herunder til venstre, og socialdemokratierne rykkede til højre.4 4

18

Mary Fulbrook Europe Since 1945 op.cit., Eric Hobsbawm: Age of Extremes op.cit., part II, Tony Judt: History of Europe Since 1945 op.cit., Mark Mazower: Dark Continent op.cit., kapitlerne 9 og 10.


Kapitel I

1. Problemstilling

Men lad os starte med begyndelsen og det lange perspektiv. En nu klassisk formulering af den ovenfor angivne dobbeltproblematik om social forandring og regimeformer med særlig vægt på netop spørgsmålet om udviklingen af forskellige regimeformer finder vi hos den amerikanske udviklings sociolog Barrington Moore, der i sit banebrydende værk om forholdet mellem klasseudvikling og regimeformer giver den angivne dobbeltproblematik følgende formulering: Han vil undersøge den rolle, som den agrare overklasse og bønderne spillede i den historiske udvikling fra agrarsamfund til moderne industrisamfund, og mere specifikt: »discover the range of historical conditions under which either or both of these rural groups have become important forces behind the emergence of Western parliamentary versions of democracy, and dictatorships of the right and the left, that is, fascist and communist regimes«.5 Ved ‘agrarsamfund’ forstod Barrington Moore simpelthen samfund, hvor en helt overvældende del af befolkningen levede i agrarsektoren.6 Ved ‘moderne samfund’ forstod han samfund karakteriseret ved en kommercialiseret agrarsektor og (noget senere) udviklet industri samt en stærk centralregering.7 Jeg skal om lidt præsentere mit eget moderniseringsbegreb.8 Barrington Moore ville altså undersøge udviklingen fra ‘agrarsamfund’ til ‘moderne industrisamfund’, idet han ville fokusere på den rolle, som de to nævnte klasser, den agrare overklasse og bønderne, spillede i den proces. Hans mere præcise interesse lå i at undersøge den historiske udvikling frem mod henholdsvis demokrati, fascisme og kommunisme i det 20. århundrede. Senere i bogen inddrog han også bourgeoisiet som vigtig faktor i udviklingens senere forløb, herunder også spørgsmålet om betydningen af alliancer mellem den agrare og den industrielle elite og spillet mellem alle de angivne klasser og eliter og staten. Derimod studerede han ikke stats- og nationsbygningen som en selvstændig proces, ej heller inddrog han internationale relationer. Udeladelser, som han senere er blevet kritiseret for.9

5

Barrington Moore: Social Origins of Dictatorship and Democracy. Lord and Peasant in the Making of the Modern World, London: Penguin 1969, p. viii. 6 Barrington Moore op.cit., p. viii. 7 Barrington Moore op.cit., p. viii og pp. 467 ff. 8 Se afsnit 3 nedenfor. 9 Se f.eks. Theda Skocpol: »A critical review of Barrington Moore’s Social Origins of Dictatorship and Democracy« i Theda Skocpol: Social revolutions in the modern world, Cambridge University Press 1994, pp. 25-54, Lene Bøgh Sørensen: Political Development and Regime Transformations. The Hungarian Case – A Presentation and Discussion of Selected Theories on Political Development, Regime Changes and Democracy Development in the Light of the Hungarian Case, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet 1995, pp. 70-89 og Øyvind Østerrud: Utviklingsteori og Historisk Endring, Oslo: Gyldendal 1978, pp. 166-179. Se også for nogle kreative forsøg på at anvende/videreudvikle Barrington Moores teori F.G. Castles: »Barrington Moore’s thesis and Swedish political development«, Government and Opposition, 8, 3, 1973, pp. 313-331, John D. Stephens: »Democratic Transition and Breakdown i Western Europe, 1870-1939: A Test of the Moore Thesis«, American Journal of Sociology, 1989, vol. 94, no. 5, pp. 1019-1087, Gale Stokes: »The Social Origins of East European Politics« i Daniel Chirot (ed.): The Origins of Backwardness in Eastern Europe, University of California Press 1989, pp. 210-251, og Lene Bøgh Sørensen: »Did Hungary Become Fascist?« i Leslie Eliason & Lene Bøgh Sørensen (eds.): Fascism, Liberalism and Social Democracy in Central Europe: Past and Present?, Aarhus: Aarhus University Press 2002, pp. 257-292.

19


Stat, nation, klasse

Bind 1

Barrington Moore gjorde sig også nogle overvejelser vedrørende valg af cases. Umiddelbart skulle man tro, at han ville fokusere på udviklingerne i England, Tyskland og Rusland, når man ser på de tre regimeformer, som han angiver at være interesseret i som de historiske udviklingsforløbs endestationer i det 20. århundrede, nemlig demokrati, fascisme og kommunisme. Men Barrington Moore valgte at koncentrere sig om udviklingsforløbene i England, Frankrig, USA, Japan, Kina og Indien.10 Han anfører, at han oprindelig havde planer om særskilte kapitler om udviklingen i netop Tyskland og Rusland, men at han opgav dette igen.11 Han vender dog løbende tilbage til udviklingen i disse to lande, men behandlingen af forløbene her forbliver noget overfladisk sammenlignet med behandlingen af de øvrige cases. Store dele af Barrington Moores værk fremstår i virkeligheden som en sammenlignende analyse af forskellige varianter af det, han kalder ‘den borgerlig kapitalistiske vej’, nemlig forløbene i England, Frankrig og USA. Et andet valg, han foretog, var udelukkelsen af små stater. Udviklingen i små lande har nemlig, erklærede han, været bestemt af udviklingen i de store lande.12 Jeg vil overtage Barrington Moores ovenfor angivne dobbeltproblematik, en problemstilling som jeg vil formulere som to spørgsmål: 1) Hvorledes forklarer man de forskellige ‘veje’ (i Europa) frem mod det moderne samfund? Og 2) Hvilke er specielt her igen de historiske forudsætninger for, og hvorledes var forløbene frem mod henholdsvis autoritære styrer, fascisme, kommunisme og demokrati? Jeg vil også overtage Barrington Moores prioritering af de to spørgsmål. Min hovedinteresse er at undersøge den historiske udvikling frem mod forskellige former for massepolitik og regimeformer i det 19. og 20. århundrede. I en række henseender vil min dobbeltproblematik og min tilgang dog være anderledes end Barrington Moores. For det første vil jeg udvide Barrington Moores sæt af historiske aktører: Jeg vil inddrage også andre sociale klasser end den agrare overklasse og bønderne, nemlig klasser som bourgeoisiet, småborgerskabet, den nye middelklasse og arbejderne. Jeg vil endvidere inddrage diverse eliter og statslige aktører. Jeg vil ikke blot se på økonomisk-sociale forhold og specielt klasseudvikling, men også på stats- og nationsbygningens proces. Endelig vil jeg inddrage internationale relationer, herunder problematikken vedrørende center-periferi, specielt det, Theodore von Laue har kaldt ‘vestliggørelsens dialektik’.13 Den nærmere begrundelse for disse udvidelser vil fremgå af min diskussion i nærværende kapitel. Jeg vil, for det andet, i stedet for Moores vagt angivne begreb om »vestligt parlamentarisk demokrati« sætte et mere præcist begreb herom og i tilknytning til Rueschemeyer, Stephens & Stephens, og som udgangspunkt,

10

Barrington Moore op.cit., pp. viii-ix. Barrington Moore op.cit., pp. viii-ix. 12 Barrington Moore op.cit., p. x. 13 Theodore von Laue: The World Revolution of Westernization, Oxford University Press 1987. 11

20


Kapitel I

1. Problemstilling

definere demokrati som et politisk system karakteriseret ved almindelig og lige valgret, ved regulære og regelmæssige valg mellem partier og grupper, eksistensen af en række rettigheder samt regeringens politiske ansvarlighed.14 Kampen for almindelig valgret var central i de europæiske demokratiseringsprocesser, og denne kamp overses let ved definitioner, der lægger hovedvægten på repræsentation og pluralisme.15 Omvendt synliggør den foreslåede definition denne vigtige og langstrakte kamp. Men jeg vil også tilbagevendende i fremstillingen fremdrage et oprindeligt revolutionært begreb om demokrati med dets forestilling om et udvidet deltagelsesdemokrati og om genuin folkelig indflydelse og magt også helt ind i økonomien.16 Demokratiudviklingen har i det hele taget været konfliktfyldt og selve opfattelsen af demokrati har været omstridt og har også ændret sig i tidens løb og fra sted til sted.17 Det i nutiden så vidt udbredte begreb om ‘demokratiet’ i bestemt form er misvisende og dækker slet ikke de faktiske historiske forløbs skiftende og forskellige sprogbrug ej heller de stadigt foregående forvandlingsprocesser. Som en dansk forsker udtrykker det: Demokrati er »a dynamic entity« og vanskelig at fastholde i en autoritativ definition.18 Jeg vil, for det tredje, lægge en afgørende vægt på massepolitikkens udfoldelse i det 19. og 20. århundredes Europa. Jeg finder studiet af massepolitikkens udfoldelse helt central for forståelsen af den videre udvikling frem mod de forskellige politiske bevægelser og regimer, der karakteriserede det 20. århundredes europæiske politik.19 Ved det massive fokus på massepolitikkens udvikling adskiller nærværende værk sig fra Barrington Moore’s og i øvrigt også fra andre udviklingsteoretiske fremstillinger for slet ikke at tale om moderniseringsteoriernes

14

 Dieterich Rueschemeyer, Evelyne H. Stephens & John D. Stephens: Capitalist Development and Democracy, University of Chicago Press 1992. 15 Se f.eks. Robert A. Dahl: Who Governs?, Yale University Press 1961 og Robert A. Dahl:  Polyarchy, New Haven & London: Yale University Press 1971, kapitel 3. Se for Dahls opfattelse og dens udvikling gennem årene, Palle Svensson: Robert A. Dahl, Københavns: Jurist og Økonomforbundets Forlag 2011. 16 Se for demokratibegrebets historiske udvikling Jens A. Christophersen: »An historical outlook on the different uses of the term ‘democracy’«, i Arne Naess et al.: Democracy, Ideology and Objectivity, Oslo: Oslo University Press 1956, pp. 77-138 og Mogens Herman Hansen: Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museum Tusculanum 2010. 17 Jens Christophersen Historical Outlook op.cit., Robert A. Dahl: Democracy and its Critics, Yale University Press 1989, David Held: Models of Democracy op.cit., Palle Svensson: Theories of Democracy, Institute of Political Science Aarhus 1995, Georg Sørensen: Democracy and Democratization, Boulder Col.: Westwiew Press 1998, kapitel 1. 18 Georg Sørensen op.cit., p. 10. 19 Se for begrebet ‘deltagelseskrise’ eller ‘entry of masses into politics’ krisen: Raymond Grew: Crises of Political Development in Europe and the United States, Princeton University Press 1978, pp. 7 ff. og 21 ff., S.M. Lipset: Political Man, London: Mercury 1963, pp. 79 ff., Nicos Mouzelis: Politics in the Semi-Periphery. Early Parliamentarism and Late Industrialization in the Balkans and Latin America, London: Macmillan 1986, p. 4 og pp. 73 ff., og Stein Rokkan: Citizens, Elections, Parties, Oslo: Universitetsforlaget, pp. 32 ff. og pp. 36-43. Begrebet om en kriseagtig overgang til ‘massepolitikkens tidsalder’ udvikles i øvrigt allerede i Max Webers Politik als Beruf, 1919 (se Johannes Winkelmann, Hrsg.: Max Weber. Gesammelte Politische Schriften, J.C.B. Mohr 1988, pp. 505-560) samt endnu tidligere hos såvel Karl Marx som Alexis de Tocqueville.

21


Stat, nation, klasse

Bind 1

behandlinger. To tredjedele af min samlede fremstilling, analyse og diskussion vil fokusere på perioden efter 1914. Jeg vil, for det fjerde, lægge en afgørende vægt på betydningen af krigene og deres udfald. I særlig grad her naturligvis det 20. århundredes to store krige, den 1. og den 2. verdenskrig. Forløbene og konsekvenserne af 1. og 2. verdenskrig blev afgørende for den videre europæiske udvikling, herunder ikke mindst for landene i Centraleuropa, Østeuropa og Rusland. Mange studier og fremstillinger af udviklingen, for slet ikke at tale om litteraturen om modernisering, går forbløffende let hen over disse vældige rækker af begivenheder. De konstateres blot i forbifarten som indtrufne begivenheder, ikke som processer, der med en afgørende vægt indgår i de forskellige europæiske udviklingsforløb og som bestemmende for regimeformsdannelserne.20 Verdenskrigenes forløb og udfald var i øvrigt også længe uvist. Udfaldet af 1. og 2. verdenskrig opfattes ofte som givet på forhånd. Dette var bestemt ikke tilfældet.21 Jeg vil for det femte vælge nogle andre cases. Ud fra min interesse for udviklingen af de angivne forskellige regimeformer vil jeg fokusere på udviklingen i Østeuropa, Tyskland og Rusland. Østeuropa blev i løbet af det 19. og 20. århundrede rig på autoritære regimeformer. Tyskland udviklede den mest rendyrkede fascistiske regimeform, nazismen, og udviklingen i Rusland endte i en stor del af det 20. århundrede med det, der ofte kaldes ‘kommunismen’. Demokratiseringens problematik træder i disse områder af Europa stærkt frem. Dette gør den dels i udviklingen af massepolitikken i allerede tysk-Østrig i dobbeltmonarkiets periode og i det wilhelminske Tyskland, dels i en særligt skærpet, dramatisk form i den Første Østrigske Republiks og Weimarrepublikkens konstruktion, udvikling og sammenbrud og den efterfølgende etablering af Det Tredje Rige og den østrigske Ständestaat. Samtidig træder problematikken i Østeuropa særligt stærkt frem ved regimeformskiftenes mangfoldighed og den tjekkoslovakiske undtagelse samt endelig i det vedvarende russiske udviklingsproblem. Hvis man interesserer sig for demokratiudvikling, er det efter den her anlagte opfattelse og tilgang mere frugtbart at fokusere på de områder og lande i Europa, hvor etableringen af ‘demokrati’ i oven definerede forstand har været særligt vanskelig, og hvor begrebet i øvrigt har været meget omstridt, end, som det er vanligt, overvejende at fokusere på den vestlige udvikling, hvor den angivne demokratimodel slog igennem. Demokratiproblematikken træder meget klarere og tydeligere frem i de central- og østeuropæiske forløb end i de vestlige udviklingsforløb.

20 21

22

Ja, i en stor del af moderniseringslitteraturen nævnes de to verdenskrige ikke engang. Se f.eks. fremstillingen på dette punkt i den ellers så tankevækkende Paul Kennedy: The Rise and Fall of the Great Powers, New York: Vintage Books 1989.


Kapitel I

1. Problemstilling

Og kommer vi til spørgsmålet om oprindelsen til og karakteren af andre regimeformer end det vestlige parlamentariske demokrati, er studiet af forløbene i Tyskland, Østrig-Ungarn, Østeuropa og Rusland uomgængeligt, men forbløffende forsømt i den politologiske videnskab. Disse forløb må imidlertid studeres i deres egenartede udvikling, og de opståede regimeformer må analyseres i deres særegne funktionsmåde, ikke bare som mærkværdige ‘afvigelser’ fra en postuleret vestlig ‘normaludvikling’. Grundlæggende har såvel den økonomisk-sociale udvikling som bygningen af stat og nation i Central- og Østeuropa gennem århundreder været forskellig fra udviklingen i Vesteuropa, samtidig med at der tillige internt i Central- og Østeuropa har været bemærkelsesværdige forskelle. Jeg finder det vigtigt at få undersøgt årsager til og karakteren af disse forskellige forløb i øst og vest. Landene og områderne i Central- og Østeuropa har haft det, der ofte kaldes status af ‘periferi’ eller ‘semiperiferi’ i forhold til de mere udviklede dele af Vesteuropa. En stor del af både moderniseringsteorierne og de senere udviklingsteorier (jeg skal vende tilbage til denne sondring om et øjeblik) har primært fokuseret på udviklingen i Vesteuropa. Jeg vil altså lægge et andet fokus og undersøge problematikken om udviklings- og regimeformer i Central- og Østeuropa, samt Rusland. Derved vil jeg dels fremanalysere og teoretisere de særegne forløb her, dels finde ud af, på hvilken måde et sådant studium af disse forløb kan bidrage til vores generelle forståelse af udviklingsforløb og regimeformers dannelse i Europas historie. Endvidere har ikke mindst Tyskland og Østrig-Ungarn samt Rusland spillet en afgørende rolle i det internationale spil, der førte frem til såvel 1. som 2. verdenskrig samt i disses forløb. Finder man, at de to verdenskrige har været vigtige for udviklingen af regimeformer i Europa, bliver studiet af udviklingen i Central- og Østeuropa samt Rusland særlig vigtig. Udviklingen i de angivne lande og regioner forekommer også vigtig for forståelsen af den omfattende ‘deltagelseskrise’, som gennem­ rystede de europæiske samfund fra begyndelsen af det 19. århundrede og fremefter, og i det hele taget udviklingen af ‘massepolitikken’. ‘Massemobiliseringen’ og ‘deltagelseskrisen’ blev i nogle områder af Central- og Østeuropa ganske stærk og dramatisk, i andre områder var den mindre udviklet og/eller antog helt andre former. Overalt i Centralog Østeuropa forløb ‘deltagelseskrisen’ anderledes end i vest. Jeg vil endelig, for det sjette, langt mere dybtgående og insistent end Barrington Moore anlægge en struktur-aktør-tilgang. Struktur-aktør-tilgangen, det vil sige en tilgang, der hele tiden fokuserer på dialektikken mellem historiskstrukturelle omstændigheder og betingelser og aktørernes valg, handlinger og indbyrdes interessemodsætninger og kampe er helt central i nærværende værks fremstilling og analyse: Menneskene skaber selv deres historie, men ikke under selvvalgte forhold og omstændigheder. På den anden side ændrer hver generation dog hele tiden de bestående forhold. Heraf følger også min kritik af evolutionismen, det vil sige forestillingen om én uundgåelig udviklingens vej i historien frem mod et bestemt 23


Stat, nation, klasse

Bind 1

endemål, i vore dage som regel angivet som ‘det liberale demokrati’. Men den historiske udvikling i Europa var ikke nogen uundgåelig fremadskriden mod demokrati og humanisme. Der var flere forskellige ‘udviklingsveje’, flere forskellige varianter af ‘modernisering’. Endvidere flyder af den anlagte struktur-aktør-tilgang den vægt, jeg tildeler de fortløbende interessemodsætninger og magtkampe som værende afgørende for udfaldene – udfald som altid var og er foreløbige – af de historiske processer. Herunder vil jeg også lægge stor vægt på at fremdrage aktørernes erfaringsopsamlinger og situationsopfattelser, deres faktiske ideologier, til forskel fra erklærede ideologier og proklamationer. Den anlagte opfattelse indebærer også, at jeg tilbagevendende vil give plads til en redegørelse for historiske alternativer til de sejrende. Disse tabernes ideer og projekter var ikke nødvendigvis, som de ofte i dag opfattes, ‘unaturlige afvigelser’ fra en ‘normaludvikling’. For der var og er ingen normaludvikling. Når historien ikke længere opfattes som en uundgåelig fremadskriden mod et uundgåeligt mål, men som fortløbende processer af sammenstød og kampe, så kræver den fulde forståelse af hver periode og hver situation også en inddragelse af alle aktørers situationsopfattelser, målsætninger og strategier. Endvidere: Når der ikke er noget naturligt endemål, og historien er uafsluttet, så er også de alternativer, der blev rejst, men undertrykte undervejs, stadig interessante, idet de kan rejse sig igen i nye former. Min historie er en historie om ikke blot triumferende autoritære og fascistiske regimer, om stalinismes Rusland og om en sejrende liberalisme ved udgangen af det 20. århundrede, men også den fortrængte historie om socialismen og den politiske arbejderbevægelse. Hele historien består af struktur-aktør-relationer i fortløbende processer af socioøkonomisk udvikling, stats- og nationsbygning og udviklingen af internationale relationer, samt de komplekse samspilsrelationer mellem disse. De forskellige historiske ‘spor’ og de forskellige regioners og landes særegenhed fremkommer netop ved den særlige karakter af disse tre grundprocesser i det pågældende område og ved deres særlige ‘skæringer’ og sammenfletninger. Men samtidig med den altid fortløbende struktur-aktør-dialektik, som er forløbet historien igennem, kan man se en overordnet historisk strukturaktør-dialektik i den forstand, at århundreders ophobning af ‘spor’, betingelser og økonomiske, politiske og militære magtmidler og ressourcer skabte nogle afgørende forudsætninger, som igen i årene op mod 1914 blev udgangspunktet for den moderne massepolitiks massive udfoldelse i det 20. århundrede, en udfoldelse som i forening med storpolitikkens og moderniseringsambitionens europæiske og globale gennemslag affødte de to verdenskrige og mellemkrigsårenes voldsomme kampe mellem modstående modeller for samfundsmæssig rekonstruktion og udvikling. Det første tema behandles i bind I. Det andet tema i bind II. Og konsekvenserne af hele denne udvikling og dialektik, konsekvenser som er vores ‘nutid’, behandles i bind III. 24


Kapitel I

1. Problemstilling

Efter denne indledningsvise præsentation af min problemstilling vil jeg først i nærværende bind I’s kapitel I, afsnit 2, præsentere og kritisere evolutionismen og den indflydelsesrige moderniseringsteoretiske tilgang til den angivne dobbeltproblematik. Dernæst vil jeg i afsnit 3 videreudvikle den omfattende og komplekse dobbbeltproblematik. Dette vil foregå gennem en fremlæggelse og diskussion af henholdsvis den samfunds- og klassefokuserende tilgang, den stats- og krigsfokuserende tilgang, den verdenssystemteoretiske tilgang samt en række forsøg på at anlægge en bredere tilgang, hvorefter jeg foretager en foreløbig sammenfatning, idet jeg foreslår en flersporet fremgang i analysen. Jeg skal tillige i dette afsnit præcisere det af mig anvendte begreb om ‘modernisering’ og ‘moderne samfund’. Herefter vil jeg i afsnit 4 eksplicit udvikle og drøfte den centrale problematik omkring struktur-aktør, der optrådte i den forudgående substantielle diskussion, gennem en fremstilling af og stillingtagen til den moderne diskussion herom. Struktur-aktør-problematikken er som sagt vigtig. En genuin strukturaktør-tilgang bryder den evolutionistiske determinisme, der har været så udbredt i historieskrivning og samfundsvidenskab. Den problematiserer også politologiens gængse opsplitninger i ‘variabler’ og ‘aspekter’. Variabler og aspekter handler og tænker ikke. Det gør kun konkrete aktører i konkrete historiske processer. Via en struktur-aktør-orienteret rekonstruktion af Marx og en udvidelse af hans statsteori vil jeg derfor endelig udvikle min egen teoretiske position og tilgang. Jeg vil herunder optage vigtige synspunkter fra Max Weber, samt især fra Rosa Luxemburg og Antonio Gramsci i den marxistiske tradition. I en inspiration fra disse tre vil jeg anlægge en i mit værk vigtig og gennemgående sondring mellem ‘erklæret ideologi’ og ‘faktisk ideologi’, mellem ‘ideologi’ som artikuleret i bøger, dokumenter, programmer og eksplicitte udtalelser og ‘ideologi’ forstået som aktørernes faktiske holdninger og opfattelser, holdninger og opfattelser som bygger på deres egne oplevelser og erfaringsdannelser. I afsnit 5 vil jeg derefter drøfte værket som case-studier og casestudiernes muligheder og problemer samt rejse spørgsmålet om forholdet mellem statskundskab, historisk sociologi og historievidenskab samt statskundskabens krise. Endelig skal jeg afsluttende, i afsnit 6, angive værkets samlede opbygning og disposition, samt formulere min hovedtese. Den her indledningsvist angivne dobbeltproblematik kan altså formu­ leres og præciseres som to spørgsmål: Hvorledes forklarer man de forskellige og særegne forandringer/udviklinger i de forskellige regioner af Europa, her specielt Central- og Østeuropa samt Rusland? Og hvorledes forklarer man specielt fremkomsten af de forskellige regimeformer i det 20. århundredes Europa i den sidste ende af de lange historiske forløb? Der er her i den hidtidige forskning og litteratur givet to forskellige svar: det ‘nemme svar’ og det ‘svære svar’, den ‘nemme løsning’ og den ‘svære løsning’. Inden vi går videre med Barrington Moore og diskussionen i den nyere historisk-sociologiske tradition om denne udviklingsproblematik, 25


Stat, nation, klasse

Bind 1

vil jeg skitsere det nemme svar og den nemme løsning. Dette svar og denne løsning består ret beset i, at man lader, som om der slet ikke er noget problem, idet man fremstiller udviklingen af den moderne liberale økonomi og det moderne ‘liberale demokrati’ som en uundgåelighed, et naturnødvendigt produkt af ‘historiens gang’.

2. Den nemme løsning: Kapitalisme og demokrati som naturlige endeprodukter af én udviklingens vej. Moderniseringsteorierne Der er i historieskrivningen og samfundsvidenskaberne en lang tradition for evolutionisme, det vil sige grundforestillingen om én ‘fremskridtets vej’ i historien, en uafladeligt fremadskridende udvikling frem mod det moderne liberale samfund og den liberale politik. Allerede den engelske klassiske politiske økonomis udviklingsforestilling, mere præcist ‘den skotske oplysnings’-filosofi og -teori som udviklet hos Adam Ferguson, John Millar og Adam Smith, udviklede en sådan opfattelse om en fremadskridende udvikling i historien.22 Selve begrebet om ‘fremskridt’ blev også lanceret af franske oplysningsfilosoffer som Turgot og Condorcet, og noget senere anlagde en række franske historikere såsom Guizot, Mignet og Thierry et tilsvarende udviklingsperspektiv.23 Og i sociologien udviklede så i øvrigt forskellige ‘fædre’ som Auguste Comte og Herbert Spencer på samme måde en grundforestilling om én udviklingens vej i historien.24 Ifølge den liberalistiske udviklingsteori var samfundsudviklingen drevet frem af befolkningspres, en fremadskridende arbejdsdeling og teknologiudvikling. Udviklingen forløb ifølge denne teori gennem flere faser, hos Adam Smith for eksempel fra jægersamfundet, videre gennem nomadesamfundet, agrarsamfundet til det udviklede ‘commercial society’, idet hver fase svarede til en bestemt ‘mode of subsistence’, som

22

Adam Ferguson: An Essay on the History of Civil Society, (1767), Edinburgh University Press 1966, John Millar: The Origin of the Distinction of Ranks, (1771), ed. W. C. Lehmann: John Millar of Glasgow 1735-1801, Cambridge 1960, Adam Smith: An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations, (1776), University of Chicago Press 1976. Se også diskussionen hos George C. Comninel: Rethinking the French Revolution. Marxism and the Revisionist Challenge, London: Verso 1987, kapitel 3. 23 Se for Turgot og Condorcet, Jonathan Israel: A Revolution of the Mind, Princeton University Press 2010, pp. 106-110 ogg p. 218-220, og for historikerne Francois Guizot, Francois Mignet og Augustin Thierry Stanley Mellon: The Political Uses of History, Stanford University Press 1958. Se også diskussionen hos George Comninel op.cit., kapitel 3. 24 Gertrud Lenzer: Auguste Comte. Essental Writings, New York: Harper 1997, Herbert Spencer: Principles of Sociology, London 1893, vols 1-3. Se videre for Auguste Comte, M. Zeitlin: Ideology and the Development af Sociological Theory, Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice-Hall 1968, kapitel 7 og for Herbert Spencer-diskussionen hos Alex Callinicos: Social Theory, Cambridge: Politiy Press 1999, pp. 108-111. Se også Göran Therborn: Science, Class and Society, London: NLB 1976, pp. 115 ff. og pp. 124-128.

26

Stat nation klasse af curt soerensen  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you