Pigen med de ni parykker
04/02/10
10:54
Side 14
mine kurver. Eller kiggede de virkelig kun på kanylen, der skulle stikkes gennem min ryg, direkte ind i lungen? Floris var ikke ret meget mindre nervøs end jeg. Han stod på afstand og fulgte Dr. K’s instrukser, mens han uvant følte sig frem i sin chefs toolkit. I mellemtiden forklarede reservelægen, hvad der skulle foregå, og hvorfor de fandt det nødvendigt at prikke hul på min hinde: “Billederne viser, at du har trekvart liter væske mellem lungehinden og lungen, og den pumper vi ud med et dræn. “Javel.” “Hvis det er gult pus, er det ikke så godt,” fortsatte hun. “Så er der betændelse.” “Javel.” Hun var travlt optaget af bedøvelsen, men desværre ikke optaget nok. Jeg kunne mærke, hvordan kanylen blev stukket ind i min lungehinde. Av! Dr. K kom straks ilende med et vidundermiddel og overtog kanylen fra sine kolleger. Væsken strømmede ud af min ryg, gennem en lang, gennemsigtig slange. Det var ikke gult, men heller ikke i orden, viste det sig senere. Da jeg kom tilbage til ambulatoriet, ville Dr. K have mit mobilnummer. Jamen selvfølgelig. Han ringede allerede næste aften. “Jeg kan ikke få et klart billede af, hvad det er. Jeg vil gerne indlægge dig en uges tid til forskellige undersøgelser. Vi begynder med en endoskopi.” “En endohvad?” “Vi lægger et lille snit på to centimeter i siden af ryggen og går ind med et lille kamera. Og så snupper vi også lidt væv.” “Javel. Hvis du mener, det er nødvendigt.” Jeg afbrød 14