Stiftelsen af Torben Jørgensen

Ved transporter fra Vesten blev bedrageriet aldrig opgivet, for det blev ved med at virke. I Belzéc afprøvede Wirth og hans få mænd i vinteren 1941-42 drabsmetoder så vel som materiellet til et punkt, hvor de var tilfredse.81 Den model, de udviklede, kom til at gælde for alle tre lejre. I løbet af processen havde flere af Wirths folk vundet erfaringer, der siden tillod dem at træne vagter i de to andre lejre i de forskellige procedurer, i at opstille og indstille motorer til gaskamrene og overhovedet alt, hvad der hørte med til at drive en udryddelseslejr.

Wirth forventede tilsyneladende ikke, at han og hans folk skulle drive lejren, når den stod færdig. I al fald forlod han Belzéc med de fleste af sine mænd i begyndelsen af 1942.82 Efter nogle uger blev han kaldt tilbage, nu sammen med 20-30 mand fra Stiftelsen. Der blev overført et kompagni østeuropæiske hjælpetropper fra lejren i Trawniki, og den 15. marts 1942 modtog Belzéc sine første to regulære transporter af deporterede jøder fra Lvov og Lublin.83 I samme måned genoptog Richard Thomalla arbejdet med at opføre en tilsvarende lejr nær landsbyen Sobibór, omkring seks kilometer fra Wlodawa ved grænsefloden Bug.84 Også her havde Wlodawaghettoens jøder i forvejen udført tvangsarbejde for Globocnik.

Sobibór lå i udkanten af den enorme Parchew-skov. Lejren bredte sig over et ret stort område i den øde skov, men indeholdt de samme grundliggende komponenter som Belzéc. Området er fugtigt, faktisk ligger det i de yderste udløbere af Pripjat-sumpene, der strækker sig dybt ind i Rusland. Skoven domineres af høje birke og fyrretræer.

Her og der findes enge og sumpe. Selve landsbyen Sobibór ligger 4-5 km fra stationen af samme navn. Over for den lille stationsbygning lå to små toetagers huse af træ, det ene fungerede som stedets posthus. Ud for disse huse, 20 meter væk, anlagde man lejrens ankomstrampe. Lejrens kontor lå i det tidligere posthus, nu omdøbt til “Svalereden”. Kommandant Stangl boede på første sal med udsigt over Rampen. Resten af tyskerne boede i et par barakker nær kommandanthuset. Ukrainerne havde en såkaldt kaserne i form af tre barakker, der lå lige over for Rampen i forlængelse af SS’ernes boliger.

Over for Rampens nordende, modsat kommandanthuset, lå en stor barak, hvor de deporterede stillede deres håndbagage. Derfra 70